Fælles holdning (EF) nr. 28/2003

fastlagt af Rådet den 18. marts 2003

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/.../EF af...om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF

(2003/C 125 E/05)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Grønbogen om handel med drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union lancerede en europæisk debat om det ønskelige i at handle med drivhusgasemissioner i EU og om, hvordan en sådan ordning i givet fald skulle indrettes. I det europæiske klimaprogram overvejes en række fællesskabspolitikker og foranstaltninger baseret på inddragelse af de berørte parter, herunder en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet ("fællesskabsordningen") baseret på grønbogen. I Rådets konklusioner af 8. marts 2001 erkendes den store betydning af det europæiske klimaprogram og af det arbejde, der er baseret på grønbogen, og det fremhæves, at der hurtigst muligt bør sættes ind med konkrete tiltag på fællesskabsplan.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(5) fastslår, at klimaændringerne er et prioriteret indsatsområde og opstiller retningslinjer for indførelse af en EF-dækkende ordning for handel med kvoter for emissioner inden udgangen af 2005. I dette program erkendes det, at Fællesskabet er forpligtet til at opnå en 8 %'s reduktion i emissionen af drivhusgasser i perioden 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet, og at de globale drivhusgasemissioner på længere sigt skal nedbringes med ca. 70 % i forhold til 1990-niveauet.

(3) Det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1994 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer(6), er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet.

(4) Kyoto-protokollen, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed(7) vil, når den er trådt i kraft, forpligte Fællesskabet og dets medlemsstater til at reducere deres samlede antropogene emissioner af de i bilag A til protokollen opførte drivhusgasser med 8 % i forhold til 1990-niveauet i perioden 2008 til 2012.

(5) Fællesskabet og dets medlemsstater har vedtaget, at de vil opfylde deres forpligtelser til at reducere antropogene drivhusgasemissioner i henhold til Kyoto-protokollen i fællesskab, i overensstemmelse med afgørelse 2002/358/EF. Direktivet skal bidrage til at opfylde Fællesskabets og dets medlemsstaters forpligtelser mere effektivt gennem et effektivt europæisk marked med kvoter for drivhusgasemissioner og med den mindst mulige negative indvirkning på den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen.

(6) Ved Rådets beslutning 93/389/EØF af 24. juni 1993 om en overvågningsmekanisme for emissioner af CO2 og andre drivhusgasser i Fællesskabet(8) er der indført en mekanisme for overvågning af drivhusgasemissioner og vurdering af opfyldelsen af forpligtelserne med hensyn til disse emissioner. Medlemsstaterne kan anvende denne mekanisme, når de fastsætter den samlede mængde kvoter.

(7) Det er nødvendigt at fastsætte EF-bestemmelser om medlemsstaternes tildeling af kvoter for at bidrage til at bevare det indre markeds integritet og undgå konkurrencefordrejninger.

(8) Medlemsstaterne kan beslutte kun at tildele kvoter, der er gyldige i den femårsperiode, der begynder i 2008, til personer i stedet for kvoter, som er annulleret, og som svarer til emissionsreduktioner, som disse personer har foretaget på deres nationale territorium i løbet af den treårsperiode, der begynder i 2005.

(9) Fra og med den nævnte femårsperiode, vil overdragelse af kvoter til en anden medlemsstat skulle modsvares af tilsvarende justeringer af de mængder, der er tildelt i henhold til Kyoto-protokollen.

(10) Medlemsstaterne bør sikre, at driftsledere for visse aktiviteter er indehavere af en drivhusgasemissionstilladelse og overvåger og rapporterer deres emissioner af de drivhusgasser, der er specificeret i relation til disse aktiviteter.

(11) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(12) For at sikre fornøden gennemsigtighed bør offentligheden have adgang til oplysninger om kvotetildelingen og resultaterne af overvågningen af emissionerne, alene med forbehold af de restriktioner, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger(9).

(13) Medlemsstaterne bør forelægge en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, udarbejdet på grundlag af Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelsen af en række miljødirektiver(10).

(14) Medtagelse af yderligere anlæg i fællesskabsordningen bør ske i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

(15) Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at en medlemsstat opretholder eller indfører nationale handelsordninger, der regulerer drivhusgasemissionerne fra andre aktiviteter end dem, der er anført i bilag I eller er omfattet af fællesskabsordningen, eller fra anlæg, der midlertidigt er undtaget fra fællesskabsordningen.

(16) Medlemsstaterne kan deltage i international handel med kvoter som parter i Kyoto-protokollen med andre parter, som er opført i bilag B hertil.

(17) En sammenhæng mellem fællesskabsordningen og ordninger for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i tredjelande vil øge omkostningseffektiviteten ved opfyldelsen af Fællesskabets emissionsreduktionsmål som fastsat i beslutning 2002/358/EF om den fælles opfyldelse af forpligtelserne.

(18) Anerkendelsen af tilgodehavender fra projektbaserede mekanismer til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv fra 2005 vil øge omkostningseffektiviteten ved opnåelse af reduktioner af de globale drivhusgasemissioner og vil blive fastsat i et direktiv, hvormed der skabes sammenhæng mellem projektbaserede mekanismer, herunder fælles gennemførelse (JI) og mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM), og fællesskabsordningen.

(19) Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(11) opstiller en generel ramme for forureningsforebyggelse og -bekæmpelse, som kan danne udgangspunkt for udstedelse af drivhusgasemissionstilladelser. Direktiv 96/61/EF bør ændres for at sikre, at der ikke opstilles emissionsgrænseværdier for direkte drivhusgasemissioner fra anlæg, der er omfattet af nærværende direktiv, og at medlemsstaterne kan vælge ikke at fastsætte energieffektivitetskrav for forbrændingsenheder eller andre enheder, som udsender kuldioxid på stedet, uden at dette berører de øvrige krav i henhold til direktiv 96/61/EF.

(20) Dette direktiv er foreneligt med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen. Det bør tages op til revision på baggrund af udviklingen i denne sammenhæng samt under hensyntagen til erfaringerne med direktivets gennemførelse og udviklingen med hensyn til overvågning af drivhusgasemissionerne.

(21) Handel med kvoter for emissioner bør indgå som en del af en omfattende og sammenhængende pakke af politikker og foranstaltninger, der gennemføres på medlemsstats- og fællesskabsplan. Uden at dette berører anvendelsen af traktatens artikel 87 og 88, kan medlemsstaterne tage følgerne af lovgivning, fiskale tiltag eller andre politikker, der forfølger de samme mål, i betragtning. I forbindelse med revisionen af direktivet bør det fastslås, i hvilken udstrækning disse mål er blevet nået.

(22) Beskatningsinstrumentet kan være en national politik, der sigter mod at begrænse emissioner fra anlæg, der er midlertidigt undtaget.

(23) Der bør gennemføres politikker og foranstaltninger på medlemsstats- og fællesskabsniveau i alle økonomiske sektorer i Den Europæiske Union og ikke kun i industri- og energisektoren for at opnå betydelige begrænsninger af emissionerne.

(24) Uanset de markedsbaserede mekanismers mange muligheder bør Den Europæiske Unions strategi vedrørende begrænsning af klimaændringer bygge på en balance mellem fællesskabsordningen og andre former for EF-foranstaltninger, nationale og internationale foranstaltninger.

(25) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(26) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(12).

(27) Da målet for den påtænkte handling, nemlig etablering af en fællesskabsordning, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af handlingens omfang og virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i nævnte artikel går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Ved dette direktiv fastlægges en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, i det følgende benævnt "fællesskabsordningen", med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på emissioner fra de i bilag I opførte aktiviteter og de drivhusgasser, der er anført i bilag II.

2. Anvendelsen af dette direktiv berører ikke eventuelle krav i henhold til direktiv 96/61/EF.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) "kvote": ret til i en nærmere angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent, der kun er gyldig til opfyldelse af kravene i dette direktiv, og som kan overdrages efter bestemmelserne i dette direktiv

b) "emissioner": udledning af drivhusgasser i atmosfæren fra kilder i et anlæg

c) "drivhusgasser": de i bilag II nævnte gasser

d) "drivhusgasemissionstilladelse": tilladelse udstedt i overensstemmelse med artikel 5 og 6

e) "anlæg": en stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening

f) "driftsleder": en person, der driver eller kontrollerer et anlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf

g) "person": en fysisk eller juridisk person

h) "nytilkommen": et anlæg, der udfører en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse eller har fået ajourført sin drivhusgasemissionstilladelse som følge af en ændring af anlæggets karakter eller funktion, eller som følge af en udvidelse af anlægget efter den nationale kvotetildelingsplan er blevet forelagt Kommissionen

i) "offentligheden": en eller flere personer samt i henhold til national lovgivning eller praksis foreninger, organisationer og grupper af personer

j) "ton kuldioxidækvivalent": et ton kuldioxid (CO2) eller enhver anden af de i bilag II nævnte drivhusgasser i en mængde med et tilsvarende globalt opvarmningspotentiale.

Artikel 4

Drivhusgasemissionstilladelser

Medlemsstaterne sikrer, at anlæg fra den 1. januar 2005 kun udfører de i bilag I opførte aktiviteter, hvorved der udledes en for den pågældende aktivitet anført gas, hvis anlæggets driftsleder er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 5 og 6, eller anlægget midlertidigt er undtaget fra Fællesskabets ordning for handel med kvoter i medfør af artikel 27.

Artikel 5

Ansøgning om drivhusgasemissionstilladelse

En ansøgning til den kompetente myndighed om en drivhusgasemissionstilladelse skal indeholde en beskrivelse af:

a) anlægget og dettes aktiviteter, herunder den anvendte teknologi

b) de råstoffer og hjælpematerialer, hvis anvendelse kan forventes at føre til gasemissioner opført i bilag I

c) kilderne til gasemissioner opført i bilag I fra anlægget, og

d) planlagte foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissionerne efter de retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 14.

Ansøgningen skal også indeholde et ikke-teknisk resumé af de i første afsnit omhandlede oplysninger.

Artikel 6

Vilkårene for og indholdet af drivhusgasemissionstilladelsen

1. Den kompetente myndighed udsteder en drivhusgasemissionstilladelse, hvorved der gives tilladelse til at udlede drivhusgasser fra et anlæg i sin helhed eller fra dele af dette, hvis den finder det godtgjort, at driftslederen er i stand til at overvåge og rapportere emissionerne.

En drivhusgasemissionstilladelse kan omfatte et eller flere anlæg beliggende på samme område og drevet af samme driftsleder.

2. Drivhusgasemissionstilladelser skal indeholde følgende:

a) driftslederens navn og adresse

b) en beskrivelse af aktiviteterne og emissionerne fra anlægget

c) overvågningskrav med angivelse af overvågningsmetodologi og -hyppighed

d) rapporteringskrav, og

e) en forpligtelse til at returnere kvoter svarende til anlæggets samlede emissioner i hvert kalenderår, som verificeret efter artikel 15, senest fire måneder efter årets udgang.

Artikel 7

Ændringer vedrørende anlæg

Driftslederen underretter den kompetente myndighed om planlagte ændringer i anlæggets art eller drift eller udvidelse af anlægget, som kan medføre, at drivhusgasemissionstilladelsen skal ajourføres. I påkommende tilfælde ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen. Hvis anlæggets driftsleder udskiftes, ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen med den nye driftsleders navn og adresse.

Artikel 8

Samordning med direktiv 96/61/EF

For anlæg, der udfører aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 96/61/EF, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene og proceduren for udstedelse af en drivhusgasemissionstilladelse er samordnede med vilkårene og proceduren for den i det nævnte direktiv omhandlede godkendelse. Kravene i artikel 5, 6, og 7 i nærværende direktiv kan integreres i de i direktiv 96/61/EF omhandlede procedurer.

Artikel 9

National tildelingsplan

1. For hver af de i artikel 11, stk. 1 og 2, omhandlede perioder udarbejder hver medlemsstat en national plan med angivelse af den samlede mængde kvoter, den vil tildele for den pågældende periode, og hvordan den vil tildele dem. Planen skal være baseret på objektive og gennemsigtige kriterier, herunder kriterierne i bilag III, under skyldig hensyntagen til offentlighedens bemærkninger. Med forbehold af traktaten udarbejder Kommissionen senest inden den 31. december 2003 retningslinjer for opfyldelsen af kriterierne i bilag III.

For perioden i artikel 11, stk. 1, skal planen offentliggøres og forelægges Kommissionen og de andre medlemsstater senest den 31. marts 2004. For de følgende perioder skal planen offentliggøres og forelægges Kommissionen og de andre medlemsstater senest atten måneder inden den pågældende periodes begyndelse.

2. De nationale tildelingsplaner gennemgås i det i artikel 23, stk. 1, nævnte udvalg.

3. Kommissionen kan senest tre måneder efter en medlemsstats forelæggelse af en national tildelingsplan i henhold til stk. 1 afvise planen eller en del heraf, hvis den er uforenelig med kriterierne i bilag III eller med artikel 10. Medlemsstaten træffer kun afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 1 eller 2, hvis foreslåede ændringer er godkendt af Kommissionen. En afgørelse om afslag truffet af Kommissionen skal begrundes.

Artikel 10

Tildelingsmetode

For den treårsperiode, der begynder den 1. januar 2005, tildeler medlemsstaterne kvoter gratis. For den femårsperiode, der begynder den 1. januar 2008, tildeler medlemsstaterne mindst 90 % af kvoterne gratis.

Artikel 11

Tildeling og udstedelse af kvoter

1. For den treårsperiode, der begynder den 1. januar 2005, træffer hver medlemsstat afgørelse om den samlede mængde kvoter, den vil tildele for denne periode, og om tildelingen heraf til driftslederen af hvert anlæg. Afgørelsen træffes senest tre måneder inden periodens begyndelse og baseres på medlemsstatens nationale tildelingsplan, som er udarbejdet i henhold til artikel 9 og i overensstemmelse med artikel 10, under skyldig hensyntagen til offentlighedens bemærkninger.

2. For den femårsperiode, der begynder den 1. januar 2008, og for hver efterfølgende femårsperiode, træffer hver medlemsstat afgørelse om den samlede mængde kvoter, den vil tildele for denne periode, og påbegynder processen for tildeling heraf til driftslederen af hvert anlæg. Afgørelsen træffes mindst tolv måneder inden den pågældende periodes begyndelse og baseres på medlemsstatens nationale tildelingsplan, som er udarbejdet i henhold til artikel 9 og i overensstemmelse med artikel 10, under skyldig hensyntagen til offentlighedens bemærkninger.

3. Afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1 eller 2, skal være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser, særlig artikel 87 og 88. Når medlemsstaterne træffer afgørelse om tildeling, tager de hensyn til behovet for at give nytilkomne adgang til kvoter.

4. Den kompetente myndighed udsteder hvert år i den i stk. 1 eller 2 omhandlede periode en del af den samlede kvotemængde senest den 28. februar samme år.

Artikel 12

Overdragelse, returnering og annullering af kvoter

1. Medlemsstaterne sørger for, at kvoter kan overdrages mellem

a) personer i Fællesskabet

b) personer i Fællesskabet og personer i tredjelande, hvor sådanne kvoter er anerkendt efter proceduren i artikel 25, uden andre restriktioner end dem, der er fastsat i eller vedtaget i henhold til dette direktiv.

2. Medlemsstaterne sørger for, at kvoter, der udstedes af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, anerkendes med henblik på opfyldelse af en driftsleders forpligtelser efter stk. 3.

3. Medlemsstaterne søger for, at driftslederen for hvert anlæg senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter svarende til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår, som verificeret efter artikel 15, og at disse kvoter derefter annulleres.

4. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at kvoter når som helst bliver annulleret efter anmodning fra indehaveren.

Artikel 13

Kvoternes gyldighed

1. Kvoter er gyldige for emissioner i den i artikel 11, stk. 1 eller 2, omhandlede periode, for hvilken de er udstedt.

2. Fire måneder efter begyndelsen af den første af de i artikel 11, stk. 2, omhandlede femårsperioder annullerer den kompetente myndighed kvoter, der ikke længere er gyldige, og som ikke er returneret og annulleret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3.

Medlemsstaterne kan udstede kvoter til personer for den igangværende periode til erstatning af kvoter, som disse havde, men som er annulleret i overensstemmelse med første afsnit.

3. Fire måneder efter begyndelsen af hver af de i artikel 11, stk. 2, omhandlede efterfølgende femårsperioder, annullerer den kompetente myndighed kvoter, der ikke længere er gyldige, og som ikke er returneret og annulleret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3.

Medlemsstaterne udleverer kvoter til personer for den igangværende periode til erstatning af kvoter, som disse havde, men som er annulleret i overensstemmelse med første afsnit.

Artikel 14

Retningslinjer for overvågning og rapportering af emissioner

1. Efter proceduren i artikel 23, stk. 2, vedtager Kommissionen senest den 30. september 2003 retningslinjer for overvågning og rapportering af emissioner fra aktiviteterne i bilag I af de drivhusgasser, der er anført for de pågældende aktiviteter. Retningslinjerne baseres på principperne for overvågning og rapportering i bilag IV.

2. Medlemsstaterne sørger for, at emissionerne overvåges i overensstemmelse med retningslinjerne.

3. Medlemsstaterne sørger for, at hver driftsleder for et anlæg til den kompetente myndighed rapporterer emissionerne fra det pågældende anlæg i hvert kalenderår efter udgangen af det pågældende år i overensstemmelse med retningslinjerne.

Artikel 15

Verifikation

Medlemsstaterne sørger for, at de rapporter, driftslederne forelægger i henhold til artikel 14, stk. 3, verificeres efter kriterierne i bilag V, og at den kompetente myndighed underrettes herom.

Medlemsstaterne sørger for, at en driftsleder, hvis rapport vedrørende emissioner i det foregående år ikke er bedømt som tilfredsstillende efter kriterierne i bilag V senest den 31. marts hvert år, ikke kan overdrage yderligere kvoter, før en rapport fra den pågældende driftsleder er bedømt som tilfredsstillende.

Artikel 16

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bestemmelser senest den 31. december 2003 og underretter den omgående om efterfølgende ændringer.

2. Medlemsstaterne sørger for at offentliggøre navnene på driftsledere, der ikke overholder kravene om returnering af tilstrækkelige kvoter i henhold til artikel 12, stk. 3.

3. Medlemsstaterne sørger for, at en driftsleder, der ikke returnerer tilstrækkelige kvoter senest den 30. april hvert år til dækning af sine emissioner i det foregående år, pålægges en bøde for overskridelse af emissionskvoterne. Bøden for overskridelse af emissionskvoter andrager 100 EUR for hvert ton kuldioxidækvivalent fra det anlæg, for hvilket driftslederen ikke har returneret kvoter. Betaling af bøden for overskridelse af emissionskvoter fritager ikke driftslederen for forpligtelsen til at returnere en kvotemængde svarende til de kvoteoverskridende emissioner, når vedkommende returnerer kvoter for det følgende kalenderår.

4. I den treårsperiode, der begynder den 1. januar 2005, anvender medlemsstaterne en lavere bøde for kvoteoverskridelse på 40 EUR for hvert ton kuldioxidækvivalent fra det anlæg, for hvilket driftslederen ikke har returneret kvoter. Betaling af bøden for overskridelse af emissionskvoter fritager ikke driftslederen for forpligtelsen til at returnere en kvotemængde svarende til de kvoteoverskridende emissioner, når vedkommende returnerer kvoter for det følgende kalenderår.

Artikel 17

Adgang til oplysninger

Afgørelser vedrørende tildeling af kvoter og emissionsrapporter, der kræves ifølge drivhusgasemissionstilladelsen, og som den kompetente myndighed er i besiddelse af, gøres tilgængelige for offentligheden ved myndighedens foranstaltning, jf. dog restriktionerne i artikel 3, stk. 3, og artikel 4, i direktiv 2003/4/EF(13).

Artikel 18

Den kompetente myndighed

Medlemsstaterne træffer passende administrative foranstaltninger, herunder udpegning af den eller de kompetente myndigheder, til gennemførelse af dette direktiv. Udpeges mere end én kompetent myndighed, skal deres opgaver i henhold til dette direktiv samordnes.

Artikel 19

Registre

1. Medlemsstaterne sørger for oprettelse og ajourføring af et register til nøjagtig bogføring af udstedelse, beholdning, overdragelse og annullering af kvoter. Medlemsstaterne kan føre deres registre inden for rammerne af et konsolideret system sammen med en eller flere andre medlemsstater.

2. Enhver person kan besidde kvoter. Registret skal være tilgængeligt for offentligheden og indeholde særskilte konti til bogføring af de kvoter, som besiddes af hver person, til og fra hvem der er udstedt eller overdraget kvoter.

3. Med henblik på at gennemføre dette direktiv vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, en forordning om et standardiseret og sikkert system med registre i form af standardiserede elektroniske databaser, der indeholder fælles data til sporing af udlevering, besiddelse, overdragelse og annullering af kvoter, til sikring af offentlig adgang, henholdsvis den fornødne fortrolighed og til sikring af, at overdragelser ikke er i strid med forpligtelser, der følger af Kyoto-protokollen.

Artikel 20

Central administrator

1. Kommissionen udpeger en central administrator, der skal føre en uafhængig transaktionsjournal til bogføring af udstedelse, overdragelse og annullering af kvoter.

2. Gennem den uafhængige transaktionsjournal fører den centrale administrator automatiseret kontrol med hver transaktion i registrene til sikring af, at der ikke forekommer uregelmæssigheder i forbindelse med udstedelse, overdragelse og annullering af kvoter.

3. Påvises der uregelmæssigheder i forbindelse med den automatiserede kontrol, underretter den centrale administrator den eller de pågældende medlemsstater herom, og disse registrerer ikke de pågældende transaktioner eller eventuelle yderligere transaktioner vedrørende de pågældende kvoter, før uregelmæssighederne er bragt til ophør.

Artikel 21

Rapportering fra medlemsstaterne

1. Medlemsstaterne forelægger hvert år Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette direktiv. I rapporten lægges der særlig vægt på ordninger for tildeling af kvoter, de nationale registres funktionsmåde, anvendelsen af overvågnings- og rapporteringsretningslinjerne, verifikation og spørgsmål vedrørende direktivets overholdelse samt den eventuelle skattemæssige behandling af kvoter. Den første rapport tilsendes Kommissionen senest den 30. juni 2005. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg, som udarbejdes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF. Spørgeskemaet eller forlægget tilsendes medlemsstaterne senest seks måneder inden afleveringsfristen for den første rapport.

2. På grundlag af de i stk. 1 nævnte rapporter offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette direktiv senest tre måneder efter modtagelsen af rapporterne fra medlemsstaterne.

3. Kommissionen foranstalter udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder om forhold i forbindelse med tildeling, registrenes funktionsmåde, overvågning, rapportering, verifikation og overholdelse.

Artikel 22

Ændring af bilag III

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 23, stk. 2, ændre bilag III for perioden 2008-12 på baggrund af de i artikel 21 nævnte rapporter og erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 23

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i beslutning 93/389/EØF.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 24

Procedurer for ensidig medtagelse af yderligere aktiviteter og gasser

1. Fra 2008 kan medlemsstaterne anvende handel med emissionskvoter i overensstemmelse med dette direktiv på aktiviteter, anlæg og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I, forudsat at medtagelsen af sådanne aktiviteter, anlæg og drivhusgasser godkendes af Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, idet der skal tages hensyn til alle relevante kriterier, herunder navnlig virkningerne for det indre marked, mulig konkurrenceforvridning, ordningens miljømæssige integritet og pålideligheden af det planlagte overvågnings- og rapporteringssystem.

Fra 2005 kan medlemsstaterne på samme vilkår anvende handel med emissionskvoter på anlæg, der udfører aktiviteter, der er anført i bilag I, under kapacitetsgrænser, der er omhandlet i dette bilag.

2. Tildelinger til anlæg, der udfører sådanne aktiviteter, skal anføres i den nationale tildelingsplan, der er nævnt i artikel 9.

3. Kommissionen kan på eget initiativ eller skal efter anmodning fra en medlemsstat vedtage overvågnings- og rapporteringsretningslinjer for emissioner fra aktiviteter, installationer og drivhusgasser, der ikke er anført i bilag I, i overensstemmelse med proceduren i artikel 23, stk. 2, hvis overvågningen af og rapporteringen om disse emissioner kan foretages tilstrækkelig præcist.

4. For det tilfælde, at der indføres sådanne foranstaltninger, skal det i forbindelse med revisioner i medfør af artikel 30 også overvejes, om bilag I skal ændres, så det på en harmoniseret måde kommer til at omfatte emissioner fra disse aktiviteter i hele Fællesskabet.

Artikel 25

Sammenhæng med andre ordninger for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

1. Der bør indgås aftaler med de tredjelande, der er opført i bilag B til Kyoto-protokollen, og som har ratificeret protokollen, med henblik på gensidig anerkendelse af kvoter mellem Fællesskabets ordning for handel med kvoter og andre ordninger for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 300.

2. Er der indgået en af de i stk. 1 omhandlede aftaler udarbejder Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, de fornødne bestemmelser om gensidig anerkendelse af kvoter i henhold til den pågældende aftale.

Artikel 26

Ændring af direktiv 96/61/EF

I artikel 9, stk. 3, i direktiv 96/61/EF indsættes som de sidste afsnit:"Er drivhusgasemissioner fra et anlæg anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/.../EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF(14) i tilknytning til en aktivitet i det pågældende anlæg, skal godkendelsen ikke omfatte en emissionsgrænseværdi for direkte emissioner af denne gas, medmindre det er nødvendigt for at forhindre betydelig lokal forurening.

For så vidt angår aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2003/.../EF, kan medlemsstaterne vælge ikke at fastsætte energieffektivitetskrav for forbrændingsenheder eller andre enheder, som udsender kuldioxid på stedet.

Om nødvendigt ændrer de kompetente myndigheder godkendelsen i overensstemmelse hermed.

De tre foregående afsnit finder ikke anvendelse på anlæg, der midlertidigt er udelukket fra Fællesskabets ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2003/.../EF.".

Artikel 27

Midlertidig undtagelse for visse anlæg

1. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om, at visse anlæg og aktiviteter midlertidigt og ikke længere end til den 31. december 2007 undtages fra fællesskabsordningen. I sådanne anmodninger opføres sådanne anlæg, og anmodningerne skal offentliggøres.

2. Hvis Kommissionen efter at have taget offentlighedens eventuelle bemærkninger til en anmodning i betragtning efter proceduren i artikel 23, stk. 2, beslutter, at anlæggene og aktiviteterne:

a) som et resultat af de nationale politikker vil begrænse deres emissioner lige så meget, som hvis de var omfattet af bestemmelserne i dette direktiv

b) vil være underlagt overvågnings-, rapporterings- og verifikationskrav svarende til dem, der er fastsat i artikel 14 og 15, og

c) vil få pålagt sanktioner, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1 og 4, hvis de ikke opfylder de nationale krav

undtager den midlertidigt disse anlæg fra fællesskabsordningen.

Det skal sikres, at der ikke opstår forvridning af det indre marked.

Artikel 28

Oprettelse af puljer

1. Medlemsstaterne kan tillade, at driftsledere af anlæg, der udfører en af de i bilag I nævnte aktiviteter, opretter en pulje af anlæg med samme aktivitet for den periode, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, og/eller den første femårsperiode, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2-6.

2. Driftsledere af anlæg med en af de i bilag I nævnte aktiviteter, som ønsker at oprette en pulje, ansøger den kompetente myndighed herom med angivelse af, hvilke anlæg det drejer sig om, og for hvilken periode de ønsker at oprette en pulje, samt beviser for at en puljeforvalter vil være i stand til at opfylde forpligtelserne i stk. 3 og 4.

3. Driftsledere, der ønsker at oprette en pulje, udnævner en puljeforvalter, som:

a) får udleveret den samlede mængde kvoter, der er beregnet af driftslederne pr. anlæg, uanset artikel 11

b) får ansvaret for at returnere kvoter svarende til de samlede emissioner fra anlæggene i puljen, uanset artikel 6, stk. 2, litra e), og artikel 12, stk. 3, samt

c) forhindres i at overdrage yderligere kvoter i tilfælde af, at en driftsleders rapport ikke er bedømt som tilfredsstillende i medfør af artikel 15.

4. Puljeforvalteren pålægges sanktioner ved overtrædelse af kravet om at returnere tilstrækkelige kvoter til at dække de samlede emissioner fra anlæggene i puljen, uanset artikel 16, stk. 2, 3 og 4.

5. En medlemsstat, der ønsker at tillade oprettelse af en eller flere puljer, indsender den i stk. 2 nævnte ansøgning til Kommissionen. For så vidt andet ikke følger af traktaten, kan Kommissionen inden for tre måneder efter modtagelsen afvise en ansøgning, der ikke opfylder kravene i dette direktiv. En sådan afgørelse skal begrundes. I tilfælde af afvisning kan medlemsstaten kun tillade, at puljen oprettes, hvis de foreslåede ændringer accepteres af Kommissionen.

6. Hvis en puljeforvalter ikke efterkommer de i stk. 4 nævnte sanktioner, hæfter de enkelte driftsledere af anlæggene i puljen i henhold til artikel 12, stk. 3, og artikel 16 for emissioner fra deres egne anlæg.

Artikel 29

Force majeure

I den i artikel 11, stk. 1, omhandlede periode kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om, at der for visse anlægs vedkommende udstedes yderligere kvoter i tilfælde af force majeure. Kommissionen vurderer, om der er tale om force majeure, og giver, hvis dette er tilfældet, den pågældende medlemsstat tilladelse til at udstede yderligere kvoter, der ikke kan overdrages, til driftslederne af disse anlæg.

Artikel 30

Revision og videreudvikling

1. På grundlag af erfaringerne med overvågning af drivhusgasemissionerne kan Kommissionen senest den 31. december 2004 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af bilag I med henblik på deri at inddrage andre aktiviteter og emissioner af de i bilag II anførte drivhusgasser.

2. På grundlag af erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv og de fremskridt, der gøres inden for overvågning af drivhusgasemissionerne, samt på baggrund af udviklingen på internationalt plan udarbejder Kommissionen en rapport om direktivets anvendelse, idet den tager stilling til:

a) om bilag I bør ændres, således at det kommer til at omfatte andre aktiviteter og emissioner af de i bilag II anførte andre drivhusgasser med henblik på yderligere forbedring af ordningens økonomiske effektivitet

b) forholdet mellem Fællesskabets handel med emissionskvoter og den internationale handel med emissioner, der indledes i 2008

c) yderligere harmonisering af tildelingsmetoden og kriterierne for de nationale tildelingsplaner som omhandlet i bilag III

d) muligheden for at anvende tilgodehavender fra projektmekanismer

e) forholdet mellem emissionshandel og andre politikker og foranstaltninger på medlemsstats- og fællesskabsplan, herunder beskatning, der forfølger de samme mål

f) hvorvidt det er hensigtsmæssigt at have ét enkelt fællesskabsregister

g) størrelsen af bøderne for overskridelse af emissionerne, bl.a. under hensyn til inflationen

h) kvotemarkedets funktion, herunder navnlig eventuelle markedsforstyrrelser

i) hvordan fællesskabsordningen tilpasses til et udvidet EU

j) oprettelse af puljer.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport senest den 30. juni 2006, eventuelt ledsaget af forslag.

3. Sammenkobling af de projektbaserede mekanismer, herunder fælles gennemførelse (JI) og mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM), og fællesskabsordningen, er ønskelig og vigtig for at nå målene om en reduktion af de globale drivhusgasemissioner og en omkostningseffektiv gennemførelse af Fællesskabets ordning. Derfor vil emissionstilgodehavender fra de projektbaserede mekanismer blive anerkendt til anvendelse i denne ordning efter regler, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtager på forslag af Kommissionen, og som bør finde anvendelse parallelt med fællesskabsordningen i 2005.

Artikel 31

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2003. De underretter straks Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om disse love og administrative bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 32

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 33

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i...

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 33.

(2) EFT C 221 af 17.9.2002, s. 27.

(3) EFT C 192 af 12.8.2002, s. 59.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 10. oktober 2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 18. marts 2003 og Europa-Parlamentets afgørelse af...(endnu ikke offentliggjort i EUT).

(5) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(6) EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11.

(7) EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.

(8) EFT L 167 af 9.7.1993, s. 31. Ændret ved beslutning 1999/296/EF (EFT L 117 af 5.5.1999, s. 35).

(9) EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(10) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48.

(11) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

(12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(13) EFT L...

(14) EFT L...

BILAG I

KATEGORIER AF AKTIVITETER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1, 3 OG 4, OG ARTIKEL 14, STK. 1, 28 OG 30

1. Anlæg eller dele af anlæg, der benyttes til forskning, udvikling og testning af nye produkter, er ikke omfattet af dette direktiv.

2. Tærskelværdierne nedenfor vedrører generelt produktionskapacitet eller ydelse. Hvis samme driftsleder i samme anlæg eller på samme område gennemfører flere aktiviteter henhørende under samme rubrik, lægges kapaciteten af disse aktiviteter sammen.

>TABELPOSITION>

BILAG II

DRIVHUSGASSER OMHANDLET I ARTIKEL 3 OG 30

Kuldioxid (CO2)

Methan (CH4)

Nitrogenoxid (N2O)

Hydrofluorcarboner (HFC)

Perfluorcarboner (PFC)

Svovlhexafluorid (SF6).

BILAG III

KRITERIER FOR NATIONALE TILDELINGSPLANER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 9, 22 OG 30

1) Den samlede mængde kvoter, der skal tildeles for den pågældende periode, skal være i overensstemmelse med medlemsstatens forpligtelse til at begrænse sine emissioner efter beslutning 2002/358/EF og Kyoto-protokollen under hensyn til den andel, som disse kvoter udgør af de samlede emissioner i forhold til emissionerne fra kilder, der ikke er omfattet af dette direktiv, og de nationale energipolitikker, og skal være i overensstemmelse med det nationale klimaændringsprogram.

2) Den samlede mængde kvoter, der skal tildeles, skal være i overensstemmelse med vurderingen af de faktiske og forventede fremskridt hen imod opfyldelsen af medlemsstaternes bidrag til Fællesskabets forpligtelser i medfør af beslutning 93/389/EØF.

3) Den mængde kvoter, der skal tildeles, skal være i overensstemmelse med det potentiale, herunder det teknologiske potentiale, som de anlæg, der er omfattet af denne ordning, har med hensyn til at reducere emissionerne. Medlemsstaterne kan basere deres kvotefordeling på de gennemsnitlige drivhusgasemissioner pr. produkt inden for hver aktivitet og de fremskridt, der kan gøres inden for disse aktiviteter.

4) Planen skal være i overensstemmelse med andre relevante fællesskabslovgivning og -foranstaltninger. Der bør tages hensyn til uundgåelige stigninger i emissionerne som følge af nye lovfæstede krav.

5) Planen må ikke diskriminere mellem selskaber eller sektorer på en sådan måde, at visse virksomheder eller aktiviteter begunstiges ubehørigt, jf. kravene i traktaten, navnlig artikel 87 og 88.

6) Planen skal indeholde oplysninger om, hvordan nytilkomne vil kunne deltage i fællesskabsordningen i den pågældende medlemsstat.

7) Planen kan tilgodese en tidlig indsats og skal indeholde oplysninger om, hvordan der vil blive taget hensyn til en sådan indsats.

8) Planen skal indeholde oplysninger om, hvordan der tages hensyn til ren teknologi, herunder energieffektive teknologier.

9) Planen skal indeholde bestemmelser om, hvordan offentligheden kan fremsætte bemærkninger, og oplysninger om, hvordan disse bemærkninger vil blive taget behørigt i betragtning, inden der træffes afgørelse om tildeling af kvoter.

10) Planen skal indeholde en liste over de anlæg, der er omfattet af dette direktiv, og over de kvotemængder, som det er hensigten at tildele hvert enkelt anlæg.

11) Planen kan indeholde oplysninger om, hvordan der tages hensyn til konkurrence fra lande/enheder uden for EU.

BILAG IV

PRINCIPPER FOR OVERVÅGNING OG RAPPORTERING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 14, STK. 1

Overvågning af kuldioxidemissioner

Emissionerne overvåges på grundlag af beregninger eller målinger.

Beregning

Til beregning af emissionerne anvendes følgende formel:

Aktivitetsdata × emissionsfaktor × oxidationsfaktor

Aktivitetsdataene (anvendt brændsel, produktionsrate osv.) overvåges på grundlag af oplysninger om brændsels- og råstofleverancer eller målinger.

Der skal anvendes anerkendte emissionsfaktorer. Aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer kan anvendes for alle former for brændsel. Standardfaktorer kan anvendes for alle former for brændsel, undtagen ikke-kommercielle brændsler (brændbart affald som f.eks. dæk og gasser fra industriprocesser). For kul skal der udarbejdes lagspecifikke standardfaktorer og for naturgas EU-specifikke eller producentlandspecifikke standardfaktorer. IPCC-standardværdier kan anvendes for raffinaderiprodukter. Emissionsfaktoren for biomasse er nul.

Hvis der i emissionsfaktoren ikke er taget hensyn til, at noget af kulstoffet ikke oxideres, anvendes en yderligere oxidationsfaktor. Hvis der er beregnet aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer, hvori der allerede er taget hensyn til oxidationen, er det ikke nødvendigt at anvende en oxidationsfaktor.

Der anvendes standardoxidationsfaktorer udviklet i henhold til direktiv 96/61/EF, medmindre driftslederen kan påvise, at aktivitetsspecifikke faktorer er mere nøjagtige.

Der foretages en særskilt beregning for hver aktivitet, for hvert anlæg og for hvert brændsel.

Måling

Ved måling af emissioner anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, og målingen understøttes af emissionsberegninger.

Overvågning af emissioner af andre drivhusgasser

Der anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, som udvikles af Kommissionen i samarbejde med samtlige relevante interessenter og vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2.

Rapportering af emissioner

Hver driftsleder medtager følgende oplysninger i rapporten om et anlæg:

A. Identifikationsdata for anlægget, herunder:

- anlæggets navn

- anlæggets adresse, herunder postnummer og land

- arten og antallet af bilag I-aktiviteter, der udføres på anlægget

- adresse, telefonnummer, faxnummer og e-postadresse på en kontaktperson, og

- navnet på anlæggets ejer og på eventuelt moderselskab.

B. For hver bilag I-aktivitet, der udføres på det anlægsområde, for hvilket emissionerne beregnes:

- aktivitetsdata

- emissionsfaktorer

- oxidationsfaktorer

- samlede emissioner, og

- usikkerhed.

C. For hver bilag I-aktivitet, der udføres på anlægsområdet, for hvilket emissionerne måles:

- samlede emissioner

- oplysninger om målemetodernes pålidelighed, og

- usikkerhed.

D. For emissioner fra forbrænding skal rapporten også indeholde oxidationsfaktoren, medmindre der i udviklingen af en aktivitetsspecifik emissionsfaktor allerede er taget hensyn til oxidation.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at samordne rapporteringskravene med eventuelle eksisterende rapporteringskrav for at minimere virksomhedernes rapporteringsbyrde.

BILAG V

KRITERIER FOR VERIFIKATION SOM OMHANDLET I ARTIKEL 15

Generelle principper

1) Emissioner fra hver af de i bilag I opførte aktiviteter verificeres.

2) I verifikationsprocessen tages der hensyn til rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, og til overvågning i det foregående år. Verifikationen skal omfatte overvågningssystemernes og de rapporterede emissionsdata og -oplysningers pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed, herunder navnlig:

a) de rapporterede aktivitetsdata og dermed forbundne målinger og beregninger

b) valg og anvendelse af emissionsfaktorer

c) beregninger til bestemmelse af de samlede emissioner, og

d) hvis er anvendes målinger: det hensigtsmæssige i valget og anvendelsen af målemetoder.

3) Rapporterede emissioner kan kun valideres, hvis det på grundlag af pålidelige og troværdige data og oplysninger er muligt at bestemme emissionerne med en høj grad af sikkerhed. En høj grad af sikkerhed indebærer, at driftslederen kan påvise:

a) at der ikke er uoverensstemmelser i de rapporterede data

b) at indsamlingen af data er sket i overensstemmelse med de relevante videnskabelige standarder, og

c) at anlæggets optegnelser er fuldstændige og kohærente.

4) Verifikator gives adgang til alle anlægsområder og oplysninger af betydning for genstanden for verifikationen.

5) Verifikator tager i betragtning, om anlægget er registreret under Fællesskabets ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS).

Metodologi

Strategisk analyse

6) Verifikationen baseres på en strategisk analyse af alle de aktiviteter, der udføres i anlægget. Dette indebærer, at verifikator har overblik over alle aktiviteterne og deres betydning for emissionerne.

Procesanalyse

7) Verifikation af de forelagte oplysninger foretages i givet fald på anlægsområdet. Verifikator anvender stikprøvekontrol for at kontrollere pålideligheden af de rapporterede data og oplysninger.

Risikoanalyse

8) Verifikator vurderer alle anlæggets emissionskilder for pålideligheden af dataene om hver enkelt kilde, som bidrager til anlæggets samlede emissioner.

9) På grundlag af denne analyse påpeger verifikator udtrykkeligt de kilder, hvor risikoen for fejlberegning er stor, og andre aspekter ved overvågnings- og rapporteringsproceduren, som vil kunne bidrage til fejlberegning af de samlede emissioner. Det drejer sig navnlig om valget af emissionsfaktorer og beregningerne til bestemmelse af emissionerne fra enkelte emissionskilder. Der lægges særlig vægt på de emissionskilder og de aspekter ved overvågningsproce-duren, der er behæftet med stor fejlrisiko.

10) Verifikator tager hensyn til de risikostyringsmetoder, driftslederen måtte anvende for at minimere graden af usikkerhed.

Rapport

11) Verifikator udarbejder en rapport om valideringsprocessen, hvori det anføres, om rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, er fyldestgørende. I verifikators rapport anføres alle spørgsmål vedrørende det udførte arbejde. Der kan afgives en erklæring om, at rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, er fyldestgørende, hvis verifikator mener, at oplysningerne heri om de samlede emissioner i det væsentlige ikke er urigtige.

Mindstekrav til verifikators kompetence

12) Verifikator er uafhængig af driftslederen, udfører sin opgave på en objektiv og professionel måde og er bekendt med:

a) bestemmelserne i dette direktiv såvel som relevante standarder og retningslinjer, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1

b) de lovfæstede, regulatoriske og administrative krav, der gælder for de aktiviteter, der verificeres, og

c) tilblivelsen af alle oplysningerne vedrørende de enkelte emissionskilder i anlægget, navnlig hvad angår indsamling, måling, beregning og rapportering af data.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

1. Kommissionen forelagde den 23. oktober 2001 Rådet sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.

2. Regionsudvalget afgav udtalelse den 14. marts 2002.

3. Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 29. maj 2002.

4. Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2002 sin førstebehandlingsudtalelse.

5. Rådet vedtog sin fælles holdning den 18. marts 2003 i overensstemmelse med traktatens artikel 251, stk. 2.

II. FORMÅL

Direktivforslaget går generelt ud på at skabe en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, idet det opstiller en EU-ramme og sikrer et EU-dækkende marked for emissionskvoter. Denne ordning er en hjørnesten i Kommissionens strategi for gennemførelse af Kyoto-målet på den mest omkostningseffektive måde. Handel med emissionskvoter vil mindske omkostningerne ved emissionsreduktioner ved at sikre, at reduktionerne finder sted der, hvor de koster mindst. Samtidig er emissionshandel miljøeffektiv, idet der hermed opnås en forud fastsat reduktion af emissionerne fra de aktiviteter, ordningen omfatter. Forslaget sikrer et velfungerende indre marked og hindrer uacceptable konkurrenceforvridninger.

Direktivet er særlig vigtigt, idet det sikrer, at retlige forpligtelser til at begrænse drivhusgasemissionerne i henhold til Kyoto-protokollen, som blev ratificeret af Det Europæiske Fællesskab(1) og dets medlemsstater den 31. maj 2002, opfyldes mere omkostningseffektivt.

III. GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDNING

1. Generelt

Af de 73 ændringer, der er foreslået af Europa-Parlamentet under førstebehandlingen, er 23 indarbejdet i den fælles holdning (fuldt ud, delvis eller i princippet, med samme eller tilsvarende affattelse eller i overensstemmelse med grundtanken). Rådet finder, at dets fælles holdning ikke ændrer tilgangen og målene i det oprindelige forslag fra Kommissionen, og noterer sig, at Kommissionen da også støtter den fælles holdning, som den foreligger.

2. Europa-Parlamentets ændringer

Under afstemningen på plenarmødet den 10. oktober 2002 vedtog Europa-Parlamentet 73 ændringer til forslaget. 23 af disse er blevet indarbejdet i Rådets fælles holdning (atten i artiklerne, tre i betragtningerne og to i bilagene), enten ordret, delvis eller i princippet.

a) De godkendte ændringer er opført i den rækkefølge, hvori de indgår i den fælles holdning.

Ændring 10: Første punktum er accepteret og indarbejdet i betragtning 24.

Ændring 13: Accepteret og indarbejdet i betragtning 25.

Ændring 15: Afspejlet i betragtning 5.

Ændring 102: Principielt og delvis afspejlet i artikel 10. Artikel 30, litra c), er ligeledes relevant, jf. ligeledes Rådets og Kommissionens erklæring til protokollen om, at "eventuelle indtægter fra tildelinger for femårsperioden, der begynder den 1. januar 2008, skal tilfalde den tildelende medlemsstat".

Ændring 35: Afspejlet i artikel 19, stk. 3.

Ændring 39: Principielt afspejlet i artikel 14, stk. 3.

Ændring 40: Accepteret i artikel 16, stk. 2.

Ændring 41: Accepteret.

Ændring 42: Accepteret.

Ændring 46: Afspejlet i artikel 17.

Ændring 43: Afspejlet i artikel 21.

Ændring 49: Principielt og delvis accepteret i artikel 22 med klar begrænsning i den tid, der er afsat til anvendelse af udvalgsproceduren.

Ændring 51 og 103: Principielt og delvis accepteret i artikel 24, stk. 1, (jf. ligeledes betragtning 17).

Ændring 16: Afspejlet og delvis indarbejdet i artikel 24, (jf. ligeledes betragtning 14).

Ændring 17: Afspejlet og delvis indarbejdet i artikel 24.

Ændring 50: Afspejlet og delvis indarbejdet i artikel 27.

Ændring 55: Afspejlet i artikel 30, stk. 2.

Ændring 56: Indarbejdet i artikel 30, stk. 2, litra b).

Ændring 57: Indarbejdet i artikel 30, stk. 2, litra c).

Ændring 58: Indarbejdet i artikel 30, stk. 2, litra i).

Ændring 73: Principielt og delvis accepteret og indarbejdet i bilag III, nr. 10.

Ændring 74: Delvis accepteret og indarbejdet i bilag IV.

b) De 50 ændringer, der er forkastet, er opført i den orden, de ville passe ind i Kommissionens forslag sammen med grundene til, at de er forkastet.

Betragtninger

Ændring 1: Ændringen henviser til en udtalelse fra Europa-Parlamentet, som blev fremsat i forbindelse med et helt andet forslag fra Kommissionen, og Rådet finder den derfor irrelevant.

Ændring 2: Medlemsstaternes skønsmargen i disse spørgsmål begrænses af Fællesskabets lovgivning, og de vil således ikke kunne handle så frit som antaget i ændringen.

Ændring 3: Behovet for en fælles EF-strategi (som afspejlet i betragtning 7 og 27) udelukker ikke, at der er behov for, at de enkelte medlemsstater træffer foranstaltninger for hver især at begrænse drivhusgasemissionerne.

Ændring 91: Ordningen for handel med emissionskvoter bør overlade det til driftslederne at afgøre, hvilke teknologier de vil anvende, og bør ikke pålægge tekniske standarder, der risikerer at indskrænke sådanne valg.

Ændring 6: Det bør være op til medlemsstaterne selv at afgøre, hvilke mængder der skal tildeles. Desuden er ændringen affattet dispositivt og hører derfor ikke hjemme i en betragtning. Det bemærkes, at ifølge bilag III, nr. 8, skal den nationale kvotetildelingsplan indeholde oplysninger om, hvordan der tages hensyn til ren teknologi, herunder energieffektive teknologier.

Ændring 8: Ændringen er principielt en erklæring i præamblen til direktivet om, hvad Det Europæiske Fællesskab vil gøre som led i de internationale forhandlinger om klimaændringer, hvilket ikke ville være på sin plads her.

Ændring 9: Efter Rådets opfattelse afspejler den foreslåede betragtning ikke karakteren af ordningen i den fælles holdning. Det er uhensigtsmæssigt og vil være at gå for vidt at fastsætte mål og udvikle instrumenter for sektorer, der ikke er omfattet af direktivet. Forbindelsen og samspillet med afgiftsordninger er afspejlet i den nuværende betragtning 22 samt i artikel 30, litra e), om revision.

Ændring 11 er en dispositiv bestemmelse, der ikke hører hjemme i betragtningerne, og afgiftsspørgsmålet er afspejlet i den nuværende betragtning 22, samt i artikel 30, litra e), om revision. Med hensyn til indholdet er det tvivlsomt, om et almindeligt forbud som det, der er foreslået i ændringen, vil være den løsning, der foretrækkes generelt, uafhængigt af de specifikke omstændigheder.

Ændring 12: I den fælles holdning regnes der klart med, at fluorerede gasser i fremtiden skal med, så snart de kan overvåges og rapporteres i tilstrækkeligt omfang, hvilket afspejles i artikel 24, stk. 3-4. Det er derfor efter Rådets opfattelse for tidligt at tage dem med inden da.

Ændring 14: Direktivet henvender sig til medlemsstaterne, og det vil være uhensigtsmæssigt at fremsætte erklæringer i præamblen om, hvad Det Europæiske Fællesskab burde gøre i forbindelse med internationale forhandlinger om klimaændringer.

Artikler

Ændring 97: forkastet af samme grunde som ovenstående ændring 6.

Ændring 19 ville forudsætte, at emissionsniveauerne overvåges, endnu inden tilladelsen har fastlagt overvågningskravene.

Ændring 20: I den fælles holdning gør ordningen det muligt for driftslederne at øge eller nedsætte de faktiske emissioner, når blot de har en tilsvarende mængde kvoter for den pågældende periode.

Ændring 21: Udstedelsen af tilladelser bør ikke være underkastet andre retlige krav end kravene enten i direktivet og de krav, som gælder uafhængigt af det (f.eks. de generelle principper i fællesskabslovgivningen).

Ændring 22: Den bestemmelse, som ændringen tager sigte på, skal skabe sammenhæng med bestemmelserne om tilladelser i det gældende IPPC-direktiv og bør derfor bibeholdes. Bortset fra vigtige oplysninger vedrørende en ny driftsleders navn og adresse bør det være op til den kompetente myndighed at afgøre, hvilke dele af en tilladelse der skal ajourføres.

Ændring 23 ville gøre kriterierne i bilag III udtømmende og således fratage medlemsstaterne den nødvendige frihed til at tage hensyn til de specifikke omstændigheder, der gør sig gældende lokalt, ved fastsættelsen af mål for deres anlæg.

Ændring 24: Det foreslåede "loft" er overflødigt på grund af begrænsningerne af medlemsstaternes mål i henhold til Kyoto-protokollen, de kriterier, der er anført i bilag III til den fælles holdning, og traktatens bestemmelser om statsstøtte. Ændringen ville føre til yderligere komplikationer ud over disse eksisterende sikkerhedsforanstaltninger og er derfor overflødig. Den generelle virkning vil også kunne være mere belastende for nogle medlemsstater end for andre og således risikere at forvride konkurrencen.

Ændring 25: Medlemsstaterne bør kunne belønne en tidlig indsats (jf. bilag III, nr. 7) på den måde, de anser for hensigtsmæssig.

Ændring 26 kunne få alvorlige, negative følger for en hurtig behandling af enkelte nationale tildelingsplaner, hvis f.eks. en medlemsstats manglende forelæggelse af sin tildelingsplan kan forhindre andre medlemsstater i at påbegynde handel.

Ændring 27: Gældende nationale handelsordninger, der måtte være uforenelige med det foreliggende forslag, kan ikke knyttes til ordningen, medmindre der træffes særlige foranstaltninger. Det forhold, at medlemsstaterne frit kan bibeholde de gældende nationale ordninger, hvis anvendelsesområde falder uden for direktivforslaget, er afspejlet i betragtning 15.

Ændring 29: Denne ændring er knyttet til ændring 24 og forkastes derfor også. Desuden ville den tidsbegrænsning, der foreslås i ændringen, være for kort, og den ville ikke give medlemsstaterne den nødvendige tid til at efterleve.

Ændring 76: Det bør være op til medlemsstaterne selv at vælge, hvordan kvoterne tildeles de nye medlemsstater i henhold til den generelle bestemmelse, hvorefter adgang i sig selv til kvoterne er sikret (jf. ligeledes artikel 11, stk. 3).

Ændring 31: Denne ændring er knyttet til ændring 24 og forkastes derfor også.

Ændring 32: Når de nye lande tiltræder EU, vil de bringe yderligere emissionskilder ind under ordningen og derfor også yderligere emissioner. Det vil således være nødvendigt at forhøje antallet af kvoter. Med hensyn til spørgsmålet om en eventuel for stor tildeling af kvoter bør det bemærkes, at de nationale tildelingsplaner kontrolleres af Kommissionen med mulighed for afvisning (jf. artikel 9, stk. 3, og kriterierne i bilag III).

Ændring 33: Det bør bemærkes, at den fælles holdning ikke fastsætter restriktioner med hensyn til overførsler mellem driftsledere inden for en medlemsstat eller mellem medlemsstater ud over de restriktioner, der er fastsat i Kyoto-protokollen, og heraf følgende afgørelser, samt at kvoter i første omgang snarere gives til driftsledere end til anlæg.

Ændring 34: Den annullering af kvoter, der foreslås i ændringen, ville kunne få negative følger for målet om reduktion af drivhusgasemissionerne ved at fjerne nogle af incitamenterne til at indstille driften og afvikle kapaciteten på de pågældende anlæg. Desuden ville gennemførelsen af procedurerne være tung og bureaukratisk.

Ændring 36 om opsparing er allerede indeholdt i artikel 13, idet opsparing dog er valgfri for medlemsstaterne i perioderne 2005-2007 og 2008-2012. Tvungen opsparing mellem disse perioder vil være vanskeligere for nogle medlemsstater, og i betragtning af de lokalt betingede specifikke forhold finder Rådet, at det bør overlades til medlemsstaterne selv at vælge i dette spørgsmål.

Ændring 37: Opsparing, men ikke lån, er omhandlet i artikel 13, bl.a. fordi der er behov for at skabe sikkerhed om, hvilken mængde kvoter, der kan tildeles fra begyndelsen af hver periode.

Ændring 38: Anvendelsen af en sådan bestemmelse ville være for kompliceret, og fordelen ville være tvivlsom.

Ændring 80: Det er fortsat medlemsstaterne selv, der har kompetence i dette spørgsmål, så det er op til dem at afgøre, hvordan provenuet for sådanne bøder skal anvendes.

Ændring 45: Harmoniseret skattebehandling styres af specifikke bestemmelser i traktaten og kan ikke etableres ved dette direktiv.

Ændrings 47-48: Domstolsprøvelse findes allerede i medlemsstaterne (jf. f.eks. artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention), og de foreslåede ændringer er derfor overflødige.

Ændrings 52-53: Rådet vil (under proceduren med fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet) tage stilling til, hvordan man kan forbinde handelsordningen med Kyoto-protokollens fleksible mekanismer inden for rammerne af det særlige forslag om dette spørgsmål, som Kommissionen forelægger i 2003. Rådet ønsker ikke at foregribe dette i direktivet (jf. ligeledes artikel 30, stk. 3).

Ændring 54 gentager hovedsagelig bestemmelserne i artikel 30, stk. 2, hvorefter Kommissionen senest 30. juni 2006 foretager revision, forelægger rapport og om nødvendigt fremsætter forslag.

Ændring 59: Elementerne i EF-ordningen bør bekræftes inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure for at sikre størst mulig sikkerhed for markedet og driftslederne.

Bilagene

Ændring 61: Jf. kommentarerne til ovenstående ændring 12.

Ændring 62-63: Efter artikel 26 kan andre gasser og sektorer komme med senere, men Rådet finder, at CO2 bør være udgangspunktet. På den baggrund er der ikke nogen mening i at tage aluminiumsanlæg med på nuværende tidspunkt. Desuden vil de grænseværdier, der foreslås i ændringerne, føre til store administrative byrder.

Ændring 64: Bilag II er ikke det rette sted til at anføre disse faktorer, som desuden revideres regelmæssigt af Det mellemstatslige panel for Klimaændringer.

Ændring 65-66: Rådet forkaster idéen om et "loft" (jf. kommentarerne til ændring 24), og kvoterne bør være i overensstemmelse med Fællesskabets juridisk bindende forpligtelser i medfør af Kyoto-protokollen og medlemsstaternes mål under byrdefordelingsaftalen og sikre, at disse mål nås.

Ændring 78 knytter sig til idéen om et loft og kan derfor ikke accepteres (jf. kommentarerne til ændring 24 og 65).

Ændring 79 knytter sig til ændring 78 og kan derfor heller ikke accepteres af samme grunde.

Ændring 68: Jf. kommentarerne til ændring 12.

Ændring 70: Medlemsstaterne kan efter egen vurdering frit belønne tidligt trufne foranstaltninger, hvis de er forenelige med traktatens regler for statsstøtte og kriterierne i bilag III (jf. ligeledes kommentarerne til ændring 76). Det er ikke juridisk acceptabelt at søge at fastsætte noget, der er unødvendigt diskriminerende, i dette direktiv, ligesom det er overflødigt at fastslå noget, der allerede er gældende i den henseende efter traktaten.

Ændring 104: Det bør overlades til medlemsstaterne selv at vælge en metode til at sikre, at de nye lande har passende adgang til kvoter (jf. ligedeles kommentarerne til ændring 76).

Ændring 96: Det bør være op til medlemsstaterne selv - på baggrund af deres specifikke nationale forhold - at afgøre, i hvilket omfang og hvordan de vil belønne en tidlig indsats (jf. ligeledes kommentarerne til ændring 76 og 70).

IV. KONKLUSION

De ændringer, Rådet har foretaget i forhold til Kommissionens ændrede forslag, imødekommer de ønsker, nogle medlemsstater har givet udtryk for, og som Europa-Parlamentet har tilsluttet sig, om, at de nugældende instrumenter under visse omstændigheder skal kunne fortsætte til udgangen af 2007 som et alternativ til, at de pågældende anlæg lægges ind under ordningen om handel med drivhusgasemissioner. Fra 2008 og i fem år frem vil puljebestemmelsen gøre det muligt at skabe en lettere overgang mellem de nuværende instrumenter, så som nationale langtidsaftaler og handel med emissionskvoter.

Den fælles holdning har indarbejdet mange af Parlamentets ændringsforslag fra førstebehandlingen. Der vil således bl.a. blive foretaget revision pr. 31. december 2004 og 30. juni 2006 for at undersøge, om emissioner af andre drivhusgasser på det tidspunkt kan overvåges tilstrækkelig nøje, så ordningens anvendelsesområde kan udvides. Fra 2008 vil medlemsstaterne ensidigt kunne vælge at inddrage emissioner af nye gasser, hvorefter ordningen eventuelt vil kunne harmoniseres efter den fælles beslutningsprocedure. Ordningen for handel med emissionskvoter omfatter produktion af energi, varme og damp i anlæg på mere end 20 MW, mens medlemsstaterne fra 2005 kan lade ordningen omfatte lavere tærskelværdier. Det skal også bemærkes, at det oprindelige forslag om at anvende komitologiproceduren ved revision af bilag III nu i den fælles holdning er begrænset til perioden 2008-2012, hvilket alene skyldes hensynet til tidsplanerne.

Kravet i den fælles holdning om, at medlemsstaterne i perioden 2008-2012 tildeler mindst 90 % af kvoterne gratis, giver erhvervslivet og medlemsstaterne større vished for, hvad de kan forvente sig i fremtiden, og yderligere harmonisering af tildelingsmetoden vil blive behandlet som led i den revision, der skal finde sted senest den 30. juni 2006.

For så vidt angår betingelserne for sammenkædning af EF-ordningen om handel med emissionskvoter med Kyoto-protokollens såkaldte projektbaserede mekanismer skal det bemærkes, at den fælles holdning ikke foregriber dette spørgsmål: Rådet og Europa-Parlamentet skal på baggrund af Kommissionens kommende forslag om de projektbaserede mekanismer træffe afgørelse om de nærmere bestemmelser efter den fælles beslutningsprocedure. Endvidere accepterer den fælles holdning Europa-Parlamentets idé om, at EF-ordningen om handel med emissionskvoter kun bør kunne kædes sammen med ordninger i de tredjelande, der har ratificeret Kyoto-protokollen.

EU ratificerede Kyoto-protokollen den 31. maj 2002 og har dermed forpligtet sig til at føre en politik, der nedbringer drivhusgasemissionerne i EU. Handel med emissioner vil nedbringe emissionerne omkostningseffektivt, og Fællesskabet vil i høj grad kunne drage fordel af erfaringerne med handel med drivhusgasemissionskvoter fra 2005, så det er forberedt, når handelen med emissioner i henhold til Kyoto-protokollen bliver international i 2008.

EU går i spidsen for kampen mod klimaændringerne og beviser, at drivhusgasemissioner kan nedbringes omkostningseffektivt. Kommissionen skal vedtage overvågningsretningslinjer senest den 30. september 2003 og retningslinjer for tildelingskriterierne senest den 31. december 2003, mens medlemsstaterne skal vedtage gennemførelseslovgivningen senest den 31. december 2003 og udarbejde deres nationale tildelingsplaner senest den 31. marts 2004. Tiltrædelseslandene skal gøre dette senest på datoen for deres tiltrædelse. Det er nødvendigt, at direktivet om handel med emissioner vedtages nu, så tidsplanen overholdes, og EU kan bevare sin førerposition i den globale kamp mod klimaændringerne.

(1) Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1).