52003AE0592

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for ris" (KOM(2003) 23 endelig — 2003/0009 (CNS))

EU-Tidende nr. C 208 af 03/09/2003 s. 0072 - 0076


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for ris"

(KOM(2003) 23 endelig - 2003/0009 (CNS))

(2003/C 208/18)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 10. februar 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 37 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede María Luísa Santiago til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 25. april 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 399. plenarforsamling den 14. og 15. maj 2003, mødet den 14. maj, følgende udtalelse med 74 stemmer for, 6 imod og 9 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. I forbindelse med midtvejsreformen af Agenda 2000 foreslår Kommissionen, at forordningen om den fælles markedsordning for ris(1) ændres som følger:

- der foretages en engangsnedsættelse af interventionsprisen på 50 % til en reel støttepris på 150 EUR/t svarende til verdensmarkedspriserne;

- den nuværende direkte støtte forhøjes fra 52 EUR/t til 177 EUR/t, fordelt på følgende måde:

- 102 EUR/t som en del af enkeltbetalingen pr. bedrift, udbetalt på grundlag af de historiske rettigheder inden for grænserne af et garanteret maksimumsareal,

- 75 EUR/t som en særlig støtte til risproduktion, der multipliceres med det enkelte lands referenceudbytte som fastlagt i 1995-reformen;

- det maksimale garantiareal ændres fra 433423 ha til 392801 ha;

- det offentlige interventionssystem afskaffes til fordel for et system med privat oplagring på grundlag af regler opstillet af forvaltningskomitéen; systemet aktiveres først, når markedsprisen to uger i træk har ligget under støtteprisen (150 EUR/t);

- der indføres en særforanstaltning, når markedsprisen for uafskallet ris to uger i træk er lavere end og forventes at forblive lavere end 120 EUR/t;

- der indføres et støttedegressionssystem, der indebærer nedsættelser på mellem 1 % i 2006 og 19 % i 2012 afhængigt af trancherne og de forskellige perioder og stadier i gennemførelsen.

1.2. Kommissionens forslag er baseret på det forhold, at EU's marked for ris i dag er i kraftig ubalance som følge af stigningen i den interne produktion og importen.

1.2.1. Den nuværende uligevægt vil ifølge Kommissionen blive "mere og mere udtalt i de kommende år for sandsynligvis at nå et fuldstændigt uholdbart niveau" på grund af øget import fra tredjelande som følge af gennemførelsen af "Alt undtagen våben"-initiativet (se det foreliggende forslag).

2. Generelle bemærkninger

2.1. For at gøre det "muligt at håndtere de forskellige prissituationer effektivt, og som kompensation" ønsker Kommissionen "at indføre en indkomstbetaling pr. bedrift og en afgrødespecifik støtte, der afspejler risproduktionens rolle i de traditionelle produktionsområder"(2). Denne erkendelse er nok vigtig, men utilstrækkelig, når det gælder den særegne og helt vitale rolle, som risdyrkningen spiller i forhold til miljøet.

2.1.1. Risdyrkningen i EU finder sted i ganske specielle geografiske zoner i floddeltaer og andre fugtige og flade områder med ringe dræning. Det overrislingssystem, dyrkningen kræver, forhindrer grundvandet - der i nærheden af flodmundinger altid er salt - i at stige, hvorved man undgår forringelse af jordbundens struktur og opløsning af lerlaget. Vanddækkede arealer tiltrækker bestemte trækkende vandfugle som storke, fiskehejrer, flamingoer, rørhøns og bekkasiner, for hvilke rismarkerne bliver det naturlige habitat. Floraen i tilknytning til rismarkerne er også speciel og sikres ligeledes gennem bevarelse af de vådområder, risdyrkningen kræver. Rismarkens righoldige økosystem har nogle indlysende landskabsmæssige og jagtmæssige værdier. Der ligger vigtige risdyrkningsområder i naturparker og beskyttede områder, hvor de findes side om side med og i mange tilfælde understøtter de pågældende økosystemer, der er genstand for særlig beskyttelse med henblik på bevarelse af den biologiske mangfoldighed.

2.1.2. Risdyrkning foregår i veldefinerede områder, den kræver en vis arbejdskraft og særlige maskiner, og der er tale om en sæsonbestemt afgrøde, der giver landmanden mulighed for at drive anden virksomhed ved siden af; alt dette bidrager til at skabe en form for multifunktionelt landfællesskab i tilknytning til og afhængigt af risdyrkningen, uden hvilken de berørte samfund ville miste deres sammenhængskraft. Det økonomiske net i disse zoner omfatter ud over landmændenes familier også kooperativer, produktion m.v. af gødning og sprøjtemidler, maskiner og anden udrustning samt afskalningsindustrien; hele dette net er mere eller mindre direkte afhængigt af risproduktionen. I tilknytning til risdyrkningen finder man også et formaliseret samarbejde om forvaltningen af de overrislingsområder, der er skabt med henblik på og specifikt tilpasset risproduktionen, og hvis bevarelse og overlevelse vil være truet uden denne. Konsolidering af bedrifternes alsidighed og diversificering af de økonomiske aktiviteter i landdistrikterne er helt afgørende for en bæredygtig økonomisk udvikling i disse områder. Bedrifterne i risområderne er gode eksempler på landbrugsfællesskaber med et traditionelt økonomisk grundlag og en traditionel livsstil, hvor en gennemførelse af Kommissionens forslag vil få alvorlige konsekvenser, og hvor den sociale samhørighed er truet.

2.2. EØSU beklager, at Kommissionens forslag ikke vil kunne forhindre, at risdyrkningen bliver urentabel, hvilket Kommissionen selv gør opmærksom på.

2.3. Forslaget om at tilpasse prisen på EU-ris efter prisen på ris fra mindre udviklede lande for at gøre EU-produceret ris konkurrencedygtigt vil ikke kunne gennemføres i praksis med EU's nuværende beregningssystem for importtold.

2.3.1. Efter EØSU's opfattelse bør ændringer i den fælles markedsordning for ris gennemføres parallelt med, at det nuværende system med variabel importtold erstattes af faste satser, således at man får adskilt støtteprisen fra niveauet for importtold. En reform bør tage højde for de interne konsekvenser for landbruget i medlemsstaterne, men den bør også lægge op til en undersøgelse af virkningen af tidligere og kommende internationale aftaler inden for rammerne af WTO. Denne undersøgelse bør også omfatte virkningen af initiativet "Alt undtagen våben" på de mindre udviklede lande, hvad angår producenternes indkomst, jobskabelse i landbruget og geninvestering af udbyttet, med henblik på en evaluering af de resultater, som initiativet forventes at bringe.

2.3.2. EØSU gør opmærksom på, at de benyttede referencepriser under Uruguay-runden var de samme for ris som for andre kornsorter, idet man ikke tog hensyn til udgifterne til den indledende forarbejdning. Den korrektionsmekanisme, der siden blev indført - headnote 7 - er årsag til den nuværende ubalance i sektoren(3). Den indebærer nemlig, at et fald i støtteprisen automatisk udløser et uforholdsmæssigt stort fald i importtolden.

2.3.3. Resultatet er øget import af basmati-ris - fra 60000 til 200000 t. Takket være denne ordning er der kommet ris ind på det europæiske marked, der minder om basmati, men er af ringere kvalitet, og hvis ægthed er vanskelig at verificere.

2.3.4. "Alt undtagen våben"-initiativet var et politisk valg fra EU's side, som ikke tog hensyn til konsekvenserne for den europæiske risproduktion; dette initiativ vil åbne markedet for ris af anden oprindelse uden reelle fordele for de mindre udviklede lande.

2.4. I et globalt perspektiv er risproduktionen i EU betydningsløs, idet den kun står for 0,4 % af verdensproduktionen, men omvendt er EU et meget eftertragtet marked, ikke mindst pga. det uudnyttede forbrugspotentiale, der er konstateret i Nordeuropa. Thailand er verdens største riseksportør - efterfulgt af Vietnam, Indien og USA, som trods sin fjerdeplads spiller en afgørende rolle i forbindelse med prisfastsættelse og prisudvikling. Ris omsættes på børsen i Chicago, og mange investorer køber og sælger ris uden forarbejdning for øje - som en ren investering, idet de spekulerer i prisstigninger og efterfølgende salg. Variationerne i de internationale rispriser er genstand for kraftig spekulation og har ikke nødvendigvis noget at gøre med risproduktionen i Europa.

2.4.1. I EU produceres der kun ris i Middelhavsbækkenet og her som nævnt kun i klart afgrænsede områder. Risproduktion er således noget, der interesserer bestemte regioner, og der er en tendens til, at såvel EU som nationale myndigheder ser risproduktionen som værende mindre vigtig til trods for den enorme betydning, produktionen har for de berørte regioner.

2.4.2. Forarbejdningsindustrien ligger normalt i tilknytning til produktionsområderne og er ofte organiseret som producentkooperativer, men i EU gør særlige omstændigheder sig gældende, idet visse nordeuropæiske lande, som ikke selv er risproducenter, har en afskalningsindustri, der har en interesse i lavere råvarepriser og fortsat beskyttelse af den slebne ris.

2.4.3. Dette har resulteret i en betydelig stigning i importen, hvilket har skabt en progressiv stigning i den mængde ris, der opkøbes til interventionspris.

2.5. I forslaget fokuseres der helt og holdent på interventionsproblematikken og de økonomiske midler, der i denne forbindelse lægges beslag på. EØSU er enigt i, at der bør rettes op på situationen, men mener, at de foreslåede løsninger snarere tager sigte på en omstilling end på en tilpasning af risproduktionen. Det skal understreges, at risdyrkningsområder med deres særlige karakteristika vanskeligt lader sig omstille til andre afgrøder. Den logiske følge af en urentabel risproduktion er afvandring fra erhvervet med alt, hvad dette indebærer af negative sociale, beskæftigelsesmæssige og udviklingsmæssige konsekvenser for landdistrikterne, hvortil kommer ødelæggelsen af miljøet.

2.5.1. De offentlige interventionslagre af ris er meget store, hvilket skaber en ubalance på markedet, der ikke skyldes en produktionsstigning i EU, sådan som det fremgår af forslaget. Den europæiske produktion af afskallet ris er faldet med 14 % (fra 1667000 t i 1997/1998 til 1436000 t i 2000/2001), mens forbruget af ris er steget med 31 % i perioden 1990-2000 og vil stige yderligere efter optagelsen af de nye lande, der ikke producerer ris.

2.6. På Kommissionens foranledning har man på forskellige universiteter undersøgt virkningen af midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik, og man er nået frem til forskellige resultater, når det gælder konsekvenserne for ris produceret i EU og opretholdelse af konkurrenceevnen. I nogle undersøgelser konkluderes det, at importen vil stige, mens andre siger det stik modsatte. Alle er dog enige, når det gælder faldet i den europæiske produktion, der kan blive på helt op til 29 %, men i ingen af undersøgelserne analyseres risproduktionens miljømæssige eller socioøkonomiske betydning(4).

3. Særlige bemærkninger

3.1. Den foreslåede reelle støttepris, der ligger under de laveste produktionsomkostninger for ris i EU, kompenseres ikke fuldt ud af stigningen i støtten, hvilket betyder, at landmændenes indkomst vil falde. EØSU mener, at en produktion, der er af helt afgørende betydning for bevarelsen af både et specielt plante- og dyreliv og af saltområder som sådan bør være genstand for særlig opmærksomhed. Kompensationen bør være på 100 % af prisfaldet, og der skal tages hensyn til det aktuelle udbytteniveau. Støtten i dens nuværende udformning går ikke udelukkende til producenterne. Enhver operatør kan nyde godt af den, forudsat at risen indgives i passende mængder og har den krævede minimumskvalitet.

3.2. Kommissionen foreslår et privat oplagringssystem, der er uklart defineret og ikke omfatter de månedlige forhøjelser, der spiller en så vigtig rolle for markedets fleksibilitet. EØSU frygter, at det nye system vil øge skævheden på markedet.

3.2.1. En ordning med privat oplagring og et sikkerhedsnet, der gør det muligt at rette op på prissituationen, bør indeholde klart definerede og kvantificerede kriterier. Det er fortsat uklart, hvilke mekanismer der skal ligge bag aktiveringen af den private oplagring.

3.2.2. EØSU finder, at man i stedet for at benytte sådanne komplicerede ordninger, der allerede har vist deres manglende effektivitet på andre områder, bør opretholde den traditionelle støtte, men med nye regler, som kun giver producenterne adgang hertil i krisesituationer. For at undgå en alvorlig forstyrrelse af markedet for uafskallet ris i de sidste måneder af produktionsåret 2003/04(5) begrænser Kommissionen interventionsopkøbet til 100000 t. Den ris, der for øjeblikket markedsføres, er således den ris, der produceres i denne periode. Da risen høstes i september-oktober er det indlysende, at industrien vil prøve at købe risen til en pris, der ligger meget tæt på den foreslåede reelle støttepris og ikke på den nuværende interventionspris. De landmænd, der i dette produktionsår modtager den hidtidige støtte, vil lide uholdbart store tab. Den eneste måde, hvorpå man kan undgå denne form for spekulation, er at opretholde interventionen uden begrænsninger i overgangsåret.

3.3. De maksimale garantiarealer, der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 3071/95, er blevet omhyggeligt undersøgt. Der er ingen grund til at ændre dem på grundlag af en midlertidig reduktion i dyrkningsarealet, der blot skyldes unormale klimatiske forhold, såsom manglende regn i visse overrislingsområder i 2000, hvor man havde en periode med ekstrem tørke, idet Kommissionens konsekvensanalyser bekræfter, at forbruget vil stige tilsvarende i forbindelse med udvidelsen.

3.3.1. Hvis en ændring af denne type gennemføres, mens en overskridelse af arealtærsklen med arealer, hvortil der ydes særlig støtte, fortsat straffes, stiger risikoen for, at navnlig små bedrifter, der spiller en betydelig rolle i hovedparten af producentlandene, vil lide skade. Det nuværende sanktionssystem bør erstattes af et lineært system svarende til systemet for de øvrige markafgrøder.

3.3.2. Inden sanktionssystemet gennemføres, bør der indføres en ordning for årlige arealudligninger mellem medlemsstaterne, som ikke skal have konsekvenser for de efterfølgende år, og som skal omfatte såvel uanvendte dyrkningsarealer som de maksimale garantiarealer, der udnyttes fuldt ud. Medlemsstater, som har overskredet deres maksimale garantiareal, bør kun rammes af sanktioner i tilfælde af overskridelse af EU's samlede garantiareal. Kun derved kan man udnytte hele EU's produktionspotentiale og de muligheder, der ligger i budgettet for denne sektor.

3.4. For at fremme fødevaresikkerheden i Europa og undgå illoyal konkurrence og "dumping" bør de sundheds-, miljø- og erhvervsmæssige krav til EU's risproduktion også gælde for ris importeret fra tredjelande.

3.5. Forbruget af ris i EU bør fremmes gennem kampagner, hvor ris beskrives som en naturlig og sund fødevare, der produceres under forhold, der bidrager til opretholdelse af miljørigtige habitater, hvilket ikke mindst gælder de forskellige japonica-sorter.

3.6. EØSU mener ikke, at den nuværende reform opfylder de foreslåede målsætninger om at skabe balance på markedet for ris og gøre produktionen konkurrencedygtig på verdensmarkedet, og er af den opfattelse, at en ændring af de nuværende importkriterier bør prioriteres højt under WTO-forhandlingerne.

3.7. Denne holdning deles faktisk af Kommissionen, som i Den Særlige Landbrugskomité den 23. juli 2002 bekræftede sin henstilling om at ændre Fællesskabets forpligtelser i forhold til WTO med hensyn til import af ris og tage hensyn til Rådets hensigt om at genbehandle spørgsmålet inden årets udgang.

4. Konklusioner

- Ris er helt afgørende for bevarelsen af økosystemerne i vådområder, hvor der ikke er alternativer, når det gælder landbrug.

- Landmændene skal kompenseres fuldt ud for det indkomsttab, der lægges op til.

- Interventionssystemet bør opretholdes med de nuværende karakteristika, idet den foreslåede reelle støttepris bør holdes på niveau med interventionsprisen.

- Importsystemet bør tage sigte på sektorens overlevelse, der har såvel økonomisk betydning som betydning for fødevareforsyningen.

Bruxelles, den 14. maj 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Rådets forordning (EF) nr. 3072/95.

(2) KOM(2003) 23 endelig - 2003/009 (CNS), betragtning (5).

(3) EFT C 14 af 16.1.2001.

(4) Konsekvensanalyser fra GD for Landbrug, marts 2003.

(5) KOM(2003) 23 endelig - 2003/0015 (CNS), betragtning (27).