Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for tørret foder for produktionsårene 2004/05 til 2007/08"

(KOM(2003) 23 endelig - 2003/0010 (CNS))

(2003/C 208/11)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 10. februar 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 37 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Hans-Joachim Wilms til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 25. april 2003.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 399. plenarforsamling af 14. og 15. maj 2003, mødet den 14. maj, følgende udtalelse med 102 stemmer for og 18 hverken for eller imod.

1. Resumé af Kommissionens forslag

1.1. Kommissionen foreslår en fuldstændig afvikling af støtten for tørfoder henholdsvis budgettet for markedsordningen over fire år fra 2004. Kommissionen foreslår, at budgettet reduceres først med 55 % og i 2009 med 100 %, og at tørfoder indlemmes i enkeltbetalingsordningen, hvorved støtteforanstaltningerne for denne sektor ophæves. Støtten til industrien reduceres gradvist fra 33 EUR/t i produktionsåret 2004/05 til 0 EUR/t i produktionsåret 2007/08 og ydes i lige høj grad til kunsttørret som til soltørret foder. Halvdelen af det nuværende budget fordeles mellem producenterne inden for det nye system med enkeltbetaling pr. bedrift.

2. Generelle bemærkninger

2.1. EØSU hilser det velkomment, at Kommissionen tager den fælles markedsordning for tørret foder op til revision, da EU's "selvforsyningsgrad inden for vegetabilske proteiner siden de sidste to reformer af den fælles landbrugspolitik og aftalerne med Verdenshandelsorganisationen WTO igen er faldet og sidste år (dvs. 2001) lå på mindre end 25 %. Denne konstant aftagende selvforsyningsgrad sætter fokus på en afhængighed, der kan udgøre en risiko for EU's husdyropdræt på grund af dets behov for vegetabilske proteiner"(1).

2.2. EØSU gjorde i sin udtalelse fra januar 2002 opmærksom på vegetabilske proteiners betydning for dyrefoder og konstaterede et kraftigt misforhold mellem EU's behov for vegetabilske proteiner og dets produktionspotentiale(2). I forbindelse med sit arbejde om vegetabilske proteiner har EØSU også understreget, at efterspørgslen i EU formodentlig vil stige, men at landbrugsarealerne for tiden reduceres, hvilket øger importafhængigheden(3).

2.3. I nogle medlemsstater har støtten til tørret foder(4) i producentlandene under den nugældende markedsordning sammen med gunstige klimatiske og jordbundsmæssige forhold gjort det muligt at udvikle en økonomi baseret på dyrkning af lucerne, hvis vigtigste aktører (producenter og industrier) er lokaliseret i landdistrikterne, og som opretholder over 15000 arbejdspladser i EU. Dette tilvejebringer desuden vegetabilsk protein af høj kvalitet, som er med til at afhjælpe EU's enorme mangel på disse stoffer. Takket være klimaet i visse regioner i Sydeuropa har man kunnet spare store mængder energi pr. produktenhed, idet foderet på marken efter høsten får relativt mindre fugtighed med anvendelse af tørringsteknikker som staklægning. Hertil kommer de besparelser, som skyldes, at lucerne er en flerårig kultur med få krav til dyrkning og kvælstofholdig gødning. Det er vigtigt at bemærke, at EU's maksimale garantiareal er blevet dækket og sikret kontinuitet takket være lande som bl.a. Spanien. Man bør dog alligevel gå i gang med reformer for at udnytte de muligheder for energibesparelser, som de naturlige betingelser i Sydeuropa giver - uden af den grund at bringe de positive resultater af denne aktivitet i fare.

2.4. Med henblik på at udnytte EU's produktionspotentiale og budgettet for denne sektor fuldt ud bør medansvarspolitikken videreføres med hensyn til beregningen af overskridelsen af de maksimale garantimængder. Kun i de tilfælde, hvor EU's garantimængde er overskredet, bør man straffe medlemsstater, som overskrider deres respektive nationale garantimængder.

3. Mulige konsekvenser af en ændret markedsordning for tørret foder

3.1. Energiforbrug ved produktionen

3.1.1. Set ud fra et miljøsynspunkt må det vurderes positivt, at støttesatserne, som varierer alt efter tørreproces, skal samles til én enkelt sats. Ved kunstig tørring går 40 % af de samlede produktionsomkostninger til opvarmning. Kun 8 % af tørrestationerne i EU drives med reproducerbare energikilder, mens 92 % drives med fossilt brændstof. De skadelige luftemissioner har sundhedsmæssige konsekvenser, der kommer til udtryk i de klassiske smog-symptomer, selvom denne effekt i landdistrikterne mildnes af den lavere koncentration af forurenende stoffer. Disse emissioner bidrager desuden til drivhuseffekten, der er årsag til klimaforandringen. Derfor bør støtten omlægges til forarbejdning af foder med henblik på at øge energibesparelserne og fremme brugen af vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer. Dette sker allerede i betragteligt omfang i forbindelse med kunstig fordampning. Lugtemissioner gør den kunstige fodertørring yderligere problematisk. Desuden er kunstvandingen i tørfoderproduktionen i nogle medlemsstater problematisk både i økologisk og økonomisk henseende.

3.2. Beskæftigelseseffekt

3.2.1. Over hele Europa er ca. 15000 heltidsbeskæftiget i tørrestationer samt i virksomheder, der ligger før og efter i produktionskæden. Antallet af beskæftigede i selve tørrestationerne turde ligge tilsvarende lavere. Virksomhederne indgår normalt aftaler med producenterne. Ved sådanne aftaleforhold sikres både produktion og videreforarbejdning.

3.2.2. De europæiske tørfoderproducenter frygter nu, at produktionen lammes, fordi de godt 350 produktionssteder på grund af den nye ordning ikke får tilført tilstrækkeligt råmateriale. I fremtiden vil det især afhænge af kontraktforhandlingerne, om udnyttelsen af forarbejdningsvirksomhedernes kapacitet kan føre til en konkurrencedygtig pris for råmaterialerne. Iværksættere skal have støtte til at udvikle de færdigheder, der er nødvendige, for at de kan tilpasse deres virksomhed til de ændrede forhold.(5)

3.3. Økologiske virkninger

3.3.1. Dyrkning af planter til tørfoderproduktion skal kunne give landmændene en rimelig indkomst. Kun således kan foderplantekulturernes positive økologiske virkninger bevares. Helårsvegetationsdække forhindrer jordbundserosion og sikrer, at ugunstigt stillede områder i mange europæiske regioner dyrkes i overensstemmelse med markedet, og styrker dermed familiebrugenes sociale situation. EØSU har i sin udtalelse om vegetabilske proteiner udtrykkeligt gjort opmærksom på, at dyrkningen af foderplanter er af stor betydning for bevarelsen af jordbundsstrukturen og for udviklingen af et bæredygtigt landbrug.(6) Foderplanteproduktionen spiller således en vigtig rolle for miljøet og for balancen mellem aktiviteterne i landområderne(7). Disse funktioner må også sikres i fremtiden.

3.4. Verdensmarkedet

3.4.1. Verdensmarkedet vil også i fremtiden være åbent for handel med proteinplanter. EØSU har andetsteds understreget, at det ikke nødvendigvis er hensigten, at EU selv skal producere den mængde, der skal til for at dække det samlede behov(8). Der bør gøres opmærksom på, at importeret soja udgør ca. 70 % af proteinplanter anvendt til foder i EU. Men grundlaget for tørfoderproduktionen må sikres ved hjælp af produktion i EU, hvilket med de gældende rammebetingelser kun er muligt gennem en økonomisk støtteordning. Store andele af importeret tørfoder og forekomsten af genmodificerede organismer er dog mere betænkeligt end f.eks. lokalt produceret tørfoder.

4. EU-produceret tørfoder: henimod en bæredygtig produktion

4.1. I produktionsåret 2001-2002 produceredes der 4.800.000 t tørfoder(9); den samlede fodersektor i EU tegner sig for 200000000 t. Alt efter de klimatiske forhold er produktionsmængderne i de enkelte medlemsstater højst forskellig(10).

4.2. Især den kunstige tørring af grøntfoder er tidligere blevet kritiseret(11). EU må forpligte medlemsstaterne til at indføre en officiel foderstofkontrol, der kan gøre kontrolforanstaltningerne mere effektive og tillade strengere gennemførelsesforanstaltninger. Udveksling af informationer og samarbejde mellem offentlige myndigheder må gøres obligatorisk. Desuden må der skabes de finansielle forudsætninger for, at der kan indføres en forbedret foderstofsikkerhed, og kontrolhyppigheden må afpasses efter risikoen. Inden for tørfoderproduktion må risikoen vurderes som høj, da varmeprocessen åbner mulighed for talrige muligheder for misbrug. I den sammenhæng skal foderstofsikkerhed forstås som levnedsmiddelsikkerhed.

4.3. For fremtiden bør EU ikke støtte produktionsmetoder, der ikke er bæredygtige i social, økologisk og økonomisk henseende. For tørfoderproducenterne betyder det, at de skal kontrollere, om deres driftsanlæg er energieffektive og driftssikre.

4.4. I de sidste 20 år har producenterne af kunstigt tørret foder reduceret deres energiforbrug med 50 %(12). Denne kurs må følges konsekvent for at sikre en bæredygtig tørfoderproduktion.

5. Foranstaltninger til gennemførelse af en bæredygtig tørfoderproduktion: EØSU's krav

5.1. Tørrestationernes nuværende omkostningsstruktur er baseret på en høj EU-produktionsstøtte (jf. pkt. 1). EØSU hilser genopretningen af balancen mellem støtteformerne velkommen, da der tages hensyn til de to grupper, der er involveret i produktion og videreforarbejdning.

5.2. Virksomheder, der producerer kunstigt tørret foder, må fortsat være i stand til at opretholde tørfoderproduktionen. Også i fremtiden må det være muligt at sikre EU's produktion af vegetabilske proteiner. Dermed er det europæiske landbrug garanteret en relativ uafhængighed af verdensmarkedsproduktionen.

5.3. Landbrugsbedrifterne kan kun sikre produktionen, hvis de er sikret levering til tørrestationerne. Kun således kan de vigtige økologiske virkninger af produktionen af vegetabilske proteiner for det europæiske landbrug sikres på lang sigt.

5.4. For at kunne få støtte i fremtiden må forarbejdningsvirksomhederne kontrollere, om deres anlæg er energieffektive, og de må installere energibesparende teknikker, således at de reducerede energiomkostninger gør virksomhederne konkurrencedygtige. Disse foranstaltninger vil uden tvivl have en effekt på miljø- og beskæftigelsessituationen.

5.5. Ved at udstyre tørrestationerne med miljørigtig opvarmnings- og procesteknik bevares og skabes der arbejdspladser, også i de tilgrænsende brancher. I den forbindelse må virksomhederne også mindes om deres sociale ansvar, netop når de selv står for driften.

5.6. EU bør fastlægge, at den nationale godkendelse af tørrestationer som støtteberettigede også gøres afhængig af kriterier om jobsikkerhed og økologi.

5.7. EØSU foreslår, at der for tørrestationer indføres en støtteordning, der belønner lavt energiforbrug. Det betyder, at der kun kan ydes støtte til forarbejdning, når energiforbruget til produktionen er så lavt som teknisk muligt. EØSU opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at indrømme virksomhederne en overgangsperiode til tilpasning af deres teknologi. Dermed anvender virksomhederne et innovationspotentiale til at nedbringe forbruget af fossilt brændstof. En sådan overgangsperiode kunne svare til en oprindeligt planlagte nedtrapningsfase indtil 2008. Virksomhederne vil dog kun overveje en sådan tilpasning, hvis støtteordningen til fordel for miljøet vil fortsætte over længere tid. En støtte, der begrænser sig til fire år, vil i de fleste virksomheder ikke føre til omstilling, men til indstilling af produktionen.

5.8. Gamle anlæg, der arbejder med stort energiforbrug, får ingen støtte efter overgangsperioden. I tilfælde af miljøskadelig teknologi kan støttesatsen reduceres til nul efter overgangsperiodens udløb.

5.9. Støtteordningen bør især begunstige de virksomheder, der i deres anlæg giver afkald på anvendelsen af fossilt brændstof til fordel for alternative energikilder. Støtten bør også kunne tilpasses i tilfælde af blandingsenergiformer (f.eks. 2/3 naturgas og 1/3 vindenergi) og belønne den alternative energiandel med en højere forarbejdningspræmie.

5.10. For at støtte sådanne bæredygtige processer i tørfoderproduktionen bør den planlagte nedtrapning af støttesatsen til nul erstattes af en støtteordning, der belønner lavt energiforbrug.

5.11. Den foreslåede ordning sikrer ikke, at tørfodersektoren fortsat vil bestå som et strukturelement i landdistrikterne, eftersom de eventuelle besparelser, som ophævelsen af støtten til såvel kunsttørret som soltørret foder tilskynder til, ikke vil være tilstrækkelige til at kompensere for industriens tab, når der samtidig opretholdes en pris, der belønner producenterne. Reformen af den fælles landbrugspolitik er en lejlighed til at forbedre EU's forsyning med vegetabilske proteiner, den miljømæssige balance og ligevægten mellem sektorens aktører, samtidig med at der etableres en bæredygtig lovramme. Dette kræver en indsats fra alle de involverede, som bør modtage kompensation og incitamenter fra den fælles landbrugspolitiks instrumenter. Den forudsætter, at alle involverede parter har pligt til at medvirke, således at EU's forsyning med vegetabilske proteiner kan reguleres på en bæredygtig måde. Forslaget er utilstrækkeligt, da det ophæver det vigtigste instrument, den fælles markedsordning i øjeblikket råder over, i stedet for at tilpasse det til de fastsatte mål. På baggrund af tørfoderproduktionens komplekse problemstillinger, opgaver og samfundsmæssige målsætninger må der opstilles gennemførlige perspektiver på grundlag af gennemprøvede metoder, som giver europæisk landbrug en fremtid.

5.12. Man må ikke glemme, at direkte forbrug af græsjorder og foderafgrøder til kvægets direkte forbrug er optimale systemer, hvad angår energibalance, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet. EØSU foreslår derfor, at det undersøges, hvilke foranstaltninger der skal til for at fremme og beskytte disse systemer i deres forskellige varianter. Græsjorder må, især kombineret med kvæggræsning, fortsat være kernen i en mælke- og kødproduktion, der er bæredygtig og i overensstemmelse med dyrevelfærdsreglerne. Diskriminationen af græsjorder i den hidtidige støttepolitik har sammen med den fælles markedsordning for tørret foder bidraget til, at deres andel til stadighed er faldet. Den fælles landbrugspolitik må fremme en i økonomisk og økologisk henseende værdifuld arealudnyttelse og fjerne diskriminationen af foderbælgplanter samtidig med en øget udnyttelse af deres fordele. Tørring af foderafgrøder er imidlertid et system, der traditionelt har været anvendt til at overføre overskud fra én periode til en anden. Det kan let tilpasses de klimatiske betingelser i visse regioner i Europa. Kunstig tørring gør det i dag muligt til fulde at udnytte lucernens agronomiske og ernæringsmæssige fordele som protein- og fibertilskud til kvægbestandene. Uanset bedriftsform vil det fortsat være nødvendigt med produktion af tørret foder, idet landbrugsbedrifterne ikke kan være selvforsynende på dette område. Hertil kommer, at de lande, som producerer mest tørret foder, ligger i Sydeuropa og ikke kan udvikle deres mælkeproduktion på græsarealer på grund af vejrforholdene. På grund af de forskellige klimatiske forhold må der ske en udligning mellem Nord- og Sydeuropa inden for tørfoderproduktionen.

Bruxelles, den 14. maj 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EØSU's udtalelse om "Ny plan for vegetabilske proteiner i EU", EFT C 80 af 3.4.2002, s. 26-34.

(2) EØSU's udtalelse om "Ny plan for vegetabilske proteiner i EU", EFT C 80 af 3.4.2002, s. 26-34.

(3) EØSU's udtalelse om "Ny plan for vegetabilske proteiner i EU", EFT C 80 af 3.4.2002, s. 26-34.

(4) 38,64 EUR/t for soltørret og 68,83 EUR/t for kunstigt tørret foder.

(5) Grønbogen "En iværksætterkultur i Europa", KOM(2003) 27 endelig, s. 26.

(6) EØSU's udtalelse om "Ny plan for vegetabilske proteiner i EU", EFT C 80 af 3.4.2002, s. 26-34.

(7) EØSU's udtalelse om "Ny plan for vegetabilske proteiner i EU", EFT C 80 af 3.4.2002, s. 26-34.

(8) EØSU's udtalelse om "Ny plan for vegetabilske proteiner i EU", EFT C 80 af 3.4.2002, s. 26-34.

(9) Den Intereuropæiske Tørringsorganisation (CIDE), Dossier d'information, Les enjeux de la luzerne face à la réforme de la PAC, s. 13.

(10) MGM Østrig: 4400 t; MGM Frankrig 1,6 t.

(11) I Tyskland (Thüringen) blev der på en tørrestation produceret og solgt 250 t foder, der var forurenet med dioxin. Dette skyldtes dog en teknisk fejl og blev opdaget i forbindelse med den officielle foderstofkontrol - jf. rapport fra forbundsministeriet for forbrugerbeskyttelse, ernæring og landbrug af 19.2.2002.

(12) Den Intereuropæiske Tørringsorganisation (CIDE), Dossier d'information, Les enjeux de la luzerne face à la réforme de la PAC, s. 20.