Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Europæiske benchmarks for uddannelsesområdet: opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Lissabon"

(KOM(2002) 629 endelig)

(2003/C 133/10)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 20. november 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Christoforos Koryfidis til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. marts 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 398. plenarforsamling den 26. og 27. marts 2003, mødet den 26. marts, følgende udtalelse med 101 stemmer for og 1 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Det strategiske mål, som blev opstillet på Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 om at EU i 2010 skal være "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed"(1) har været afgørende for fremdriften i indsatsen for at skabe et tættere EU-samarbejde på uddannelsesområdet.

1.2. Dette samarbejde(2), som er nødvendigt i alle henseender, ikke blot for at nå målene fra Lissabon, men mere generelt med sigte på europæisk integration, har hidtil udmøntet sig i en række vigtige referencepunkter, herunder følgende:

- En aftale(3) mellem stats- og regeringscheferne om visse konkrete mål vedrørende uddannelsessystemerne i EU som led i det mere omfattende princip om livslang læring;

- En rapport(4) om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål;

- Et nyt overordnet mål(5) om at gøre EU's uddannelsessystemer til en kvalitetsreference på verdensplan i 2010.

- Et fælles arbejdsprogram(6) om uddannelsessystemernes mål i EU, som omfatter en redegørelse for, hvorledes den åbne koordinationsmetode kan anvendes på den pågældende sektor samt en bestemmelse om, at Kommissionen og Rådet skal forelægge en fælles midtvejsrapport om programmets gennemførelse på forårstopmødet i 2004.

1.3. Den foreliggende meddelelse er et forsøg fra Kommissionens side på at udfylde et reelt tomrum, som består i manglen på specifikke, europæiske benchmarks til fremme af ovennævnte program og specifikt til at måle fremskridtene hen imod et særligt mål som led i et objektivt system for sammenlignende evaluering.

1.4. Ifølge EU-traktatens artikel 149 og 150 har medlemsstaterne det fulde ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne. Det tilkommer derfor medlemsstaterne at tage skridt til at nå frem til fælles uddannelsesmål og til at opfylde de relevante målsætninger fra Lissabon. På den baggrund har den åbne koordinationsmetode på uddannelsesområdet i praksis ikke de samme konsekvenser eller de samme forgreninger som på andre af EU's politik-områder (eksempelvis økonomi, beskæftigelse).

1.4.1. Alt i alt underminerer ovennævnte bemærkning ikke substansen i Kommissionens forslag om en europæiske rolle og en europæiske dimension inden for undervisning, erhvervsuddannelse og især livslang læring. Tværtimod er den et bevis på den kraftige fremdrift, som på det seneste har udviklet sig i EU hen imod opfyldelse af Lissabon-målene. Denne fremdrift er sådan, at den i en række tilfælde formår at bryde gennem de eksisterende, institutionelle skranker og grænser, som står i vejen for opfyldelse af vore dages behov(7). Behovene vedrører Europas stilling i verden og dets betydning for tilvejebringelsen af en ny moderne global politisk, økonomisk og social balance. Drivkraften og samtidig målsætningen bag denne fremdrift er den viden, de politikker og de værktøjer, som knytter sig til den og i bredere forstand til uddannelse.

2. Kommissionens forslag

2.1. Kommissionen opfordrer Rådet til at vedtage følgende europæiske uddannelseskriterier senest i maj 2003(8):

- Medlemsstaterne bør inden 2010 mindst have reduceret procentdelen af unge, der forlader skolen for tidligt, til halvdelen af niveauet i 2000 med henblik på at opnå et gennemsnit for EU på 10 % eller derunder.

- Medlemsstaterne skal inden 2010 mindske ubalancen mellem mænd og kvinder med eksamensbevis inden for bestemte fag (matematik, naturvidenskab og teknologi) med 50 % og samtidig sikre en markant stigning i antallet af færdiguddannede i forhold til 2000.

- Medlemsstaterne bør inden 2010 sikre, at den gennemsnitlige procentdel af personer mellem 25 og 64 år med en uddannelse på mindst gymnasieniveau kommer over 80 %.

- I alle medlemsstater bør procentdelen af unge på 15 år, der har problemer med læsning, matematik og naturvidenskab, inden 2010 mindst nedbringes til det halve af situationen i 2000.

- Inden 2010 bør i gennemsnit mindst 15 % af den voksne befolkning i den arbejdsduelige alder (25 til 64 år) være involveret i livslang uddannelse; i de enkelte medlemsstater må procentdelen ikke være under 10 %.

2.2. Kommissionen fremhæver tillige en sjette benchmark (som topprioriteres), nemlig opfyldelse af Lissabon-målet om væsentlige årlige stigninger i per capita-investeringerne i menneskelige ressourcer, og opfordrer medlemsstaterne til at opstille gennemsigtige kriterier(9), som skal meddeles Rådet og Kommissionen, således som det er nedfældet i det detaljerede arbejdsprogram om uddannelsessystemernes mål.

2.3. Kommissionen underbygger sit forslag til Rådet om at vedtage de seks ovennævnte benchmarks med

- at oplyse særlige årsager, som ligger til grund for dens fastholdelse af benchmarks på europæisk plan(10);

- at redegøre for, hvorledes indikatorerne for overvågning af fremskridtene vedrørende hver særskilt målsætning fastlægges(11);

- at vedtage et specifikt standardformat til måling af fremskridt(12);

- at fastlægge, hvad den åbne koordinationsmetode går ud på, og hvorledes den skal bruges på uddannelsesområdet(13).

3. Generelle bemærkninger

3.1. EØSU har i sine udtalelser(14) om undervisning, erhvervsuddannelse og livslang læring sat fokus på det vigtige i samarbejde på uddannelsesområdet med det sigte at opfylde EU's primære nuværende målsætninger, eksempelvis:

- I udtalelsen(15) om hvidbogen(16) om almen uddannelse og erhvervsuddannelse - Undervise og lære: på vej mod det kognitive samfund mente ØSU, at "...modernisering og forbedring af uddannelserne og erhvervsuddannelserne, og i endnu højere grad målsætningen om etableringen af det kognitive samfund ikke opfyldes gennem isolerede tiltag, strategier og bestræbelser i de enkelte medlemsstater. Omvendt kan de heller ikke opfyldes gennem drøftelser, bestræbelser og beslutninger på topniveau. Det kan kun ske gennem en samlet, bevidst og systematisk indsats i samfundet som helhed. Indsatsen må koordineres af en fælles og accepteret instans, gennem fælles og accepterede procedurer for bilæggelse af tvister, ligesom delmålsætningerne må være fælles, gennemsigtige og alment accepterede. En sådan samordning af indsatsen med henblik på etableringen af det kognitive samfund må være en opgave for EU og dens institutioner, dvs. især Kommissionen".

- I initiativudtalelsen om "Uddannelsens europæiske dimension: art, indhold og perspektiver"(17) hedder det, at "ØSU kræver en fremskyndet gennemførelse af idéerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære samling i Lissabon. Det mener desuden, at der er brug for en samlet indsats med henblik på en præcisering af begreber og en klarere afgrænsning af de enkelte niveauers beføjelser og roller i uddannelsesindsatsen. Endelig foreslår ØSU, at hele indsatsen følges og evalueres løbende på alle niveauer. ØSU ønsker og er parat til at deltage i en sådan løbende overvågning og evaluering".

- I udtalelsen(18) om Kommissionens memorandum om livslang læring, skriver ØSU, "at livslang læring samt de uddannelsesområder, der er knyttet til informationssamfundet og den nye økonomi, bør omfattes af det europæiske lærings- og uddannelsesrum. Derfor anbefaler ØSU, at disse områder fremmes inden for rammerne af en åben koordination og regelmæssig benchmarking".

3.2. Med afsæt i ovennævnte synspunkter går EØSU klart og tydeligt ind for Kommissionens forslag om at fastlægge europæiske uddannelsesbenchmarks. Det anser forslaget for at være endnu et skridt i den besværlige og langsommelige proces hen imod udvikling af en europæisk dialog, som skal belyse uddannelsesbegreber og kortlægge og harmonisere uddannelsesmål. Denne indsats bør yderligere intensiveres, da opfyldelse af Lissabon-målene, som processen er kædet direkte sammen med, kræver moderne uddannelsessystemer og fælles, høje uddannelsesmål.

3.3. Med dette in mente og med henblik på forslagets funktionalitet og det størst mulige bidrag til opfyldelsen af EU's hovedmål påpeger EØSU:

- at det anser Kommissionens forslag(19) om at udvikle den åbne koordinationsmetode på uddannelsesområdet for at være ambitiøs, men realistisk;

- at den foreslåede metode(20) til overvågning af fremskridt, er effektiv med hensyn til både identificering af sammenlignelige realitetsbaserede indikatorer i hvert tilfælde og det generelle billede, som EU forelægger verden og undervisningssektoren;

- at det forstår, at beslutningen(21) om ikke at omsætte de foreslåede europæiske benchmarks til det nationale niveau på nuværende tidspunkt er nødvendig.

3.4. EØSU er enig i de seks specifikke europæiske benchmarks(22), som Kommissionen forelægger Rådet til godkendelse, og som foreslås under artikel 149 og 150 i EF-traktaten. Dog ønsker det at henlede opmærksomheden på en vigtig lakune, som består i manglende medtagelse af det, der blev aftalt (rådsmødet den 14. februar 2002) med hensyn til de tre strategiske mål og det detaljerede program for iværksættelse af de 13 mål, som er tilknyttet disse.

3.4.1. EØSU anser det derfor for vigtigt, da det grundlæggende arbejde er udført, at man i det mindste tilføjer dem, der knytter sig til strategisk mål 3 (gøre uddannelsessystemerne mere åbne over for resten af verden)(23), til de europæiske benchmarks, der forelægges til godkendelse.

3.4.2. Bevæggrundene bag ovennævnte forslag fra EØSU er enkle og klare: styrkelse af forbindelserne med erhvervslivet, forskningen og samfundet i almindelighed; udvikling af iværksætteri; forbedring af undervisningen i fremmedsprog; øget mobilitet og udvekslinger og styrkelse af det europæiske samarbejde er også nogle væsentlige forudsætninger for at kunne opfylde Lissabon-målsætningerne, hvorfor enhver forsinkelse i opbakningen om sådanne tiltag vil indebære, at det tager meget længere tid at nå målene.

3.4.3. Det skulle bl.a. være muligt at benytte de tilsvarende indikatorer fra de beskæftigelsespolitiske retningslinjer som nøgleindikatorer ved overvågningen af fremskridt på ovennævnte områder.

3.5. EØSU er særligt interesseret i spørgsmålet om livslang uddannelse og dets bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne. Det mener, at processen henimod opnåelse af EU's strategiske mål i 2010 hovedsageligt afhænger af dem, som er ude på arbejdsmarkedet. I praksis udmønter dette sig i et behov for mere ambitiøse mål for borgernes deltagelse i livslang uddannelse, mere integrerede tiltag og derfor flere midler til den hurtigst mulige udvikling af det videnbaserede samfund.

3.5.1. Inden for europæisk benchmarking består én af foranstaltningerne til sikring af en effektiv fungerende livslang læring i at gøre det klart, hvordan den relaterer til undervisning i skolerne og forskning(24). EØSU mener, at livslang læring og skolens undervisning må ses som del af det samme system. Dette system må også kæde livslang læring sammen med forskning. Dette betyder, at der så vidt muligt bør udvikles et logisk, ensartet system af en sammenhængende og komplementær karakter.

3.5.2. EØSU mener derfor, at den foreslåede europæiske benchmark for livslang uddannelse bør ændres i en mere ambitiøs retning. Et mål om at bringe det land, som klarer sig dårligst i dag, op på det bedste lands niveau i 2010, er ambitiøst, men nødvendigt.

3.5.3. Det skal påpeges, at med de nye forhold, som borgerne lever under (globalisering, nye teknologier, den hastige videnskabelige udvikling, konkurrenceevne, varig og bæredygtig udvikling, osv.), er livslang uddannelse en nødvendighed for alle borgere, uanset hvilke færdigheder de allerede besidder. Uden at slække på indsatsen for at fremme deltagelsen i livslang læring for personer med ringe kvalifikationer(25) bør man give de samme muligheder til alle andre borgere i samfundet i den udstrækning, dette kan lade sig gøre, bl.a. gennem attestering af færdigheder erhvervet inden for uformelle uddannelsessystemer.

3.6. EØSU mener, at der bør findes en europæisk benchmark for det offentliges udgifter til uddannelse, udtrykt som en andel af BNP. Et mindstemål for 2010, svarende til det nuværende EU-gennemsnit (5 %), kunne medføre fremskridt på linje med, hvad de strategiske Lissabon-mål kræver.

3.7. Det er også på sin plads at påpege, at oplysningerne i meddelelsen refererer til de 15 medlemsstater. Efter København mener EØSU, at det måske er muligt at udvide de europæiske uddannelsesbenchmarks til også at omfatte de nye medlemsstater. Under alle omstændigheder understreger EØSU behovet for procedurer i Kommissionen, der kan sikre, at de nye medlemsstater integreres problemløst i hele benchmark-systemet.

3.8. EØSU påskønner det arbejde, som den permanente gruppe, Kommissionen har nedsat, har udført vedrørende indikatorerne indtil dato. Én større lakune er dog manglen på indikatorer på områder som europæisk integration eller kendskab til nye informations- og kommunikationsteknologier. Dette har allerede øget det underskud, som har eksisteret i nogen tid inden for de nationale undervisningssystemer med hensyn til en europæisk dimension i uddannelsen. EØSU finder det derfor nødvendigt, at der nu skabes én enkelt videnskabelig ramme på europæisk plan, som kan tage sig af alle de behov, der knytter sig til indikatorer af europæisk interesse.

3.9. Lissabon-målene omfatter nogle særligt vigtige kvalitative mål, som ikke medtages i Kommissionens forslag. Der sigtes til følgende:

- at gøre skoler og uddannelsescentre til alsidige læringscentre med mange formål, der er tilgængelige for alle, idet de mest hensigtsmæssige metoder skal bruges for at nå en bred vifte af målgrupper, og

- at oprette partnerskaber mellem skoler, uddannelsescentre, firmaer og forskningsinstitutioner til disses gensidige fordel.

3.9.1. Ovennævnte bemærkning har til formål at sætte fokus på det nødvendige i at lægge ganske særlig vægt på udvikling af kvalitative indikatorer.

3.9.2. Disse indikatorer bør ifølge EØSU også omfatte skolers uafhængighed og deres reaktion på den udfordring, som decentralisering udgør, samt udligningsforanstaltninger til afhjælpning af regionale skævheder eller forskelle, som hænger sammen med særlige sociale eller individuelle behov.

4. Særlige bemærkninger

4.1. EØSU udtrykker tilfredshed med intentionen om flere investeringer i uddannelse. Det billede, der aftegnes, er dog utydeligt. Det foreslår derfor, at investeringerne gøres op i beløb pr. elev, uddannelsestrin og uddannelsesområde, men således at udgifterne fordeles på faste og ikke-faste poster.

Bruxelles, den 26. marts 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon 23.-24. marts 2000, pkt. 5.

(2) Samarbejdet omfatter også kandidatlandene.

(3) Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002, pkt. 43.

(4) Rådets dokument 6365/02 af 14.2.2001.

(5) Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002, pkt. 43.

(6) KOM(2001) 501 endelig: "Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen er inden for deres respektive kompetenceområder ansvarlige for opfølgningens resultat. Rådet er i samarbejde med Kommissionen ansvarligt for at træffe afgørelse om de vigtigste emner i forbindelse med de uddannelsesmæssige mål og om, hvorvidt og hvor der skal anvendes indikatorer, peer-review, udveksling af god praksis og benchmarking".

(7) Et typisk eksempel er det første af de punkter, som der blev opnået enighed om på Rådsmødet den 14. februar 2002 (EFT 2002/C 58-01), der lyder således: "Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen er inden for deres respektive kompetenceområder ansvarlige for opfølgningens resultat. Rådet er i samarbejde med Kommissionen ansvarligt for at træffe afgørelse om de vigtigste emner i forbindelse med de uddannelsesmæssige mål og om, hvorvidt og hvor der skal anvendes indikatorer, peer-review, udveksling af god praksis og benchmarking".

(8) Formålet med fristen er at gøre det muligt at tage kriterierne med i billedet i den midtvejsrapport om gennemførelse af det detaljerede arbejdsprogram om uddannelsessystemernes mål i Europa, som Det Europæiske Råd har bedt Kommissionen og Rådet om at forelægge på det europæiske forårstopmøde i 2004.

(9) Nationale kriterier er vedtaget af medlemsstaterne på disse områder, naturligvis på frivilligt grundlag.

(10) Pkt. 1.3 og især punkt 21 og 23 i KOM(2002) 629 endelig.

(11) Pkt. 16, 17 og 18 i KOM(2002) 629 endelig.

(12) Pkt. 16 i KOM(2002) 629 endelig.

(13) Pkt. 14 og 15 i KOM(2002) 629 endelig.

(14) Ud over ovennævnte udtalelser også pkt. 4.10 og 4.11 i udtalelsen om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - eLEARNING - Overvejelser om fremtidens uddannelse", EFT C 36 af 8.2.2002, pkt. 3.2 og 3.5.3 i udtalelsen om Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed", EUT C 85 af 8.4.2003 og pkt. 3.5 i udtalelsen om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus World) (2004-2008)".

(15) EFT C 295 af 7.10.1996, punkt 2.3.

(16) KOM(95) 590 endelig udg.

(17) EFT C 139 af 11.5.2001, pkt. 2.4.

(18) EFT C 311 af 7.11.2001, pkt. 3.4.1 - sidste punkt.

(19) KOM(2002) 629 endelig, pkt. 1.2.

(20) KOM(2002) 629 endelig, pkt. 1.2 og KOM(2001) 501 endelig, pkt. 4.

(21) KOM(2002) 629 endelig, pkt. 23.

(22) Investering, personer med kort skolegang, kandidater i naturvidenskab og teknologi, uddannelse på gymnasialt eller tilsvarende niveau, nøglekompetencer og livslang uddannelse.

(23) De tilknyttede mål er følgende:

- styrkelse af forbindelserne med erhvervslivet, forskningen og samfundet i almindelighed

- udvikling af iværksættere

- forbedring af undervisningen i fremmedsprog

- øget mobilitet og udvekslinger

- styrkelse af det europæiske samarbejde (jf. Rådets konklusioner (2002/C 58/01)).

(24) Til yderligere orientering, se punkt 4.2 i udtalelsen om "Kommissionens memorandum om livslang læring", EFT C 311 af 7.11.2001. Se tillige CES 71/2003, punkt 3.5.3, hvori "EØSU kræver grænseoverskridende samarbejde i børnehavesektoren mellem forældre, pædagoger og lærere. Bevidstgørelsen om sprogindlæring skal indledes meget tidligt, og grundlaget for livslang læring skal lægges i førskolealderen."

(25) Pkt. 59 i KOM(2002) 629 endelig.