Beretning fra Kommissionen - Årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrumet (ISPA) 2001 /* KOM/2002/0596 endelig udg. */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN - ÅRSRAPPORT OM DET STRUKTURPOLITISKE FØRTILTRÆDELSESINSTRUMET (ISPA) 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning - sammenfattende oplysninger om 2001 ISPA-budgettet 2001 Forpligtelsesbevillinger i 2001 1. Projekter foreslået af kandidatlandene 1.1. ISPA-bevillinger til miljøsektoren 1.2. Bevillinger til styrkelse af transeuropæiske transportforbindelser 1.3. Teknisk bistand - Projektforberedelse 1.4. Teknisk bistand - EDIS 1.5. Gennemførelse og betalinger 2. Teknisk bistand på Fællesskabets initiativ 2.1. Aktiviteter i 2001 2.1.1. Handlingsprogram 2001 2.1.2. Igangværende aktiviteter påbegyndt i 2000 Specifikke indsatsområder i 2001 3. Finansiel forvaltning og kontrol 4. Styrkelse af forståelsen af direktiverne om vurdering af virkningerne for miljøet 5. Offentlige kontrakter 6. Ændringer af lovrammen 7. Forberedelser til EDIS (det udvidede decentrale implementeringssystem) 8. Projektovervågning 9. Samfinansiering 10. Samordning af førtiltrædelsesinstrumenterne 11. Kommunikationsprogram Samlet oversigt over den finansielle støtte Oversigt over den finansielle støtte efter land 12. Bulgarien 13. Tjekkiet 14. Estland 15. Ungarn 16. Letland 17. Litauen 18. Polen 19. Rumænien 20. Slovakiet 21. Slovenien Liste over forkortelser Nyttige informationskilder Forord Denne årsrapport om ISPA-aktiviteterne dækker kalenderåret 2001. Den indeholder oplysninger om det andet anvendelsesår for dette førtiltrædelsesinstrument, der blev oprettet som led i Agenda 2000. Rapportens form afspejler kravene i forordningen om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument, og den er tilpasset, således at den tager højde for bemærkningerne fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Indledning - sammenfattende oplysninger om 2001 Dette er Kommissionens anden årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA). Den første årsrapport, KOM (2001) 616 endelig udg., indeholdt en oversigt over de strategiske prioriteter, som ISPA-modtagerlandene skal udarbejde, før Kommissionen træffer afgørelse om et finansieringsforslag. Denne årsrapport fokuserer på de foranstaltninger (projekter), der blev truffet beslutning om i 2001, fremskridtene i gennemførelsen samt forberedelsen af kandidatlandene til at varetage en fuldt decentraliseret ISPA-forvaltning og forbedre de finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. Sammenfattende oplysninger om 2001 * Kommissionen traf beslutning om 94 nye projekter i 2001. Fællesskabets støtte til disse nye projekter beløber sig til over 1,1 mia. EUR ud af samlede omkostninger på 2,3 mia. EUR, der skal medfinansieres af ISPA-modtagerlandene [1] og internationale finansielle institutioner. [1] Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien. * Sammenlagt med de projekter, der var truffet beslutning om i 2000, godkendte Kommissionen i alt 169 ISPA-projekter til en værdi af 6,6 mia. EUR, hvoraf 3,9 mia. EUR (64,4 %) vil være EU-finansieret. * Med de beslutninger, der blev truffet i 2000 og 2001, har Kommissionen allerede tildelt over 40 % af de midler, der er afsat til miljøprojekter for hele ISPA-perioden, og over 60 % af midlerne til transportsektoren. * De beløb, der blev indgået forpligtelser for i 2001, var nogenlunde ligeligt fordelt mellem miljø- og transportsektoren. 52% af 2001-budgettet gik til miljøprojekter og 48% til transportsektoren. Hermed korrigerede Kommissionen for den lette finansieringsforskel mellem de to sektorer i 2000. * Med de beslutninger, der blev truffet i 2000 og 2001, blev der mobiliseret et samlet beløb på 59,9 mia. EUR til 30 tekniske bistandsforanstaltninger til styrkelse af projektforberedelsen for 2002 og frem, herunder projekter under Samhørighedsfonden. * Med undertegnelsen af de første bygge- og anlægskontrakter var 2001 det første år med reelle fremskridt i marken. * ISPA implementeres i øjeblikket efter det decentraliserede gennemførelsessystem (DIS), der kræver, at Kommissionen kontrollerer kontraktdokumenterne på forhånd (forudgående godkendelse). I 2001 stillede Kommissionen midler til rådighed til teknisk bistand, der skulle anvendes til at bistå kandidatlandene med at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at analysere og forbedre de nationale gennemførelsesorganers kapacitet til decentral forvaltning af fællesskabsstøtten. * I efteråret 2001 foretog Kommissionen systemrevisioner med henblik på at vurdere, hvorvidt kandidatlandene har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, som opfylder kravene i ISPA-forordningen [2]. [2] EF nr. 1267/1999 som ændret. ISPA-budgettet 2001 ISPA-instrumentets budget finansieres over de to budgetposter B7-020 og B7-020A. Bevillingerne under den førstnævnte budgetpost anvendes til at medfinansiere projekter (foranstaltninger) [3] i kandidatlandene på miljø- og transportområdet og til teknisk bistand (TB) til at identificere de bedste projekter og til projektforberedelse. Også tekniske bistandsprojekter som hjælp til kandidatlandenes forberedelser til decentral forvaltning kan finansieres over denne post. Over budgetpost B7-020A er det muligt at finansiere projekter, der gennemføres på Kommissionens initiativ. [3] Ordene "foranstaltning" og "projekt" henviser begge til en enhed af støttebevillinger til modtagerlandene og er anvendt i flæng i dette dokument. Tabel 1 >TABELPOSITION> Der blev bevilget 1 080 mio. EUR fra Kommissionens budget til ISPA-instrumentet i 2001. Til budgetpost B7-020 var der oprindelig afsat 1 060 560 000 EUR. Dette beløb blev efterfølgende forhøjet med 41 243 301 EUR, som blev fremført fra 2000-budgettet, og med 7 392 169 mio. overført fra budgetpost B7-020A. Som resultat heraf var der 1 109 mio. EUR til rådighed for projekter, der iværksættes på modtagerlandenes initiativ. Fra det oprindelige B7-020A-budget (19,44 mio. EUR) blev der indgået forpligtelser for 11 989 526 EUR vedrørende projekter, der iværksættes på Kommissionens initiativ. Som tidligere nævnt blev 7,3 mio. EUR overført til den anden budgetpost, og af administrative grunde blev 58 305 EUR fremført til budgetpost B7-020 A for 2002. Forpligtelsesbevillinger i 2001 1. Projekter foreslået af kandidatlandene Oversigt I perioden 2000-2001 traf Kommissionen efter positiv udtalelse fra ISPA-forvaltningsudvalget [4] beslutning om i alt 169 projekter, der var foreslået af kandidatlandene (budgetpost B7-020), hvis samlede støtteberettigede omkostninger udgør 6,113 mio. EUR, hvoraf EU finansierer 3,938 mio. EUR svarende til 64,3 %. Det normale ISPA-finansieringsloft for projekter ligger på 75 % og i ekstraordinære tilfælde 85 %. For tekniske bistandsprojekter (dvs. til forberedelse af decentral forvaltning) er finansieringsloftet normalt 100 %. [4] ISPA-forvaltningsudvalget, som består af repræsentanter for medlemsstaterne, afgiver udtalelse om ISPA-foranstaltninger, før Kommissionen træffer beslutning. Af disse interventioner er 100 miljøprojekter, 64 transportprojekter og 5 tekniske bistandsprojekter med henblik på EDIS. Med de finansieringsafgørelser, der var truffet i ISPA's to første anvendelsesår, kunne Kommissionen på dette stadium allokere over halvdelen af de bevillinger, der var afsat for perioden 2000-2006. I 2001 blev ISPA-forpligtelsesbevillingerne fra budgetpost B7-020 hovedsagelig anvendt til de 94 nye ISPA-foranstaltninger og anden tranche [5] til projekter, der var truffet beslutning om i 2000 ( 1,109 mia. EUR). Heraf var der indgået forpligtelser for 2,7 mio. EUR vedrørende teknisk bistand til forberedelse af EDIS og 26,1 mio. EUR til projektforberedelse. Kommissionen traf beslutning om i alt 94 nye projekter med samlede projektomkostninger på 2,3 mia. EUR, og fællesskabsbidraget til disse nye projekter andrager over 1,1 mia. EUR. Det resterende beløb skal medfinansieres af modtagerlandene (nationale kilder på centralt, regionalt og lokalt plan) og internationale finansielle institutioner (IFI'er). Fællesskabsbidraget udgjorde i gennemsnit 64 % af projektomkostningerne i 2001. [5] Der indgås forpligtelser vedrørende ISPA-foranstaltninger i årlige trancher, dvs. at forpligtelserne normalt dækker mindst to år. Forpligtelser over budgettet for 2001 omfatter derfor også anden tranche for nogle af de projekter, der blev truffet beslutning om i 2000. De bevillinger, der blev forpligtet fra budgetpost B7-020 over 2001-budgettet, fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem miljø og transport: 52 % gik til miljøprojekter, og 48% til transportprojekter. Med disse forpligtelser korrigerede Kommissionen for den lille finansieringsforskel mellem de to sektorer, der var opstået i 2000. 1.1. ISPA-bevillinger til miljøsektoren 51,92 % af ISPA-budgettet for 2001 gik til miljøprojekter, og over halvdelen af ISPA-finansieringen i miljøsektoren vedrørte spildevandsbehandling og primært kloakeringsprojekter, der havde til formål at udvide, erstatte eller reparere de eksisterende systemer i modtagerlandene. Ca. 26 % af finansieringen i denne sektor gik til drikkevandsprojekter, størstedelen i forbindelse med projekter for spildevandsbehandling. Ca. 15 % af finansieringsmidlerne gik til forvaltning af fast affald og først og fremmest deponeringsprojekter. Ligesom i 2000 tegnede luftforurening sig ikke for nogen finansiering i 2001. I 2001 traf Kommissionen beslutning om den første "projektgruppe", der giver Kommissionen mulighed for at finansiere mindre projekter inden for rammerne af en sammenhængende strategi, f.eks. investeringer i det samme flodbækken. Denne strategi blev godkendt af kandidatlandenes miljøministre på det uformelle ministermøde med kommissionsmedlem Wallström i november 2001. Tabel 2: ISPA-budgettet 2001 - Miljøsektoren fordelt på undersektorer >TABELPOSITION> 1.2. Bevillinger til styrkelse af transeuropæiske transportforbindelser ISPA skal i transportsektoren bidrage til opbygning af det fremtidige transeuropæiske transportnet. ISPA-instrumentet finansierer transportinfrastrukturprojekter, der fremmer bæredygtig mobilitet baseret på kriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1692/96 af 23. juli 1996 [6]. Foranstaltningerne skal bidrage til at sætte modtagerlandene i stand til at opfylde tiltrædelsespartnerskabernes mål og skal sikre forbindelseslinjer og interoperabilitet i de nationale net og mellem disse og EU's net. [6] Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Ved projektforberedelsen skal der tages hensyn til de ti multimodale paneuropæiske transportkorridorer, der blev vedtaget på den tredje paneuropæiske transportkonference i Helsinki i juni 1997. Det er meningen, at projekter, der finansieres af ISPA, skal prioritere den transportmæssige rygrad, som defineret i TINA-arbejdet (vurdering af transportinfrastrukturbehov), men kan også vedrøre projekter i det øvrige TINA-net. Der blev i samarbejde med kandidatlandene foretaget tekniske tilpasninger på grundlag af beslutning 1692/96/EF (Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet). Grundlaget for denne tekniske tilpasning har været TINA-nettet. Når et kandidatland bliver medlem af EU, vil dette net indgå i bilag 1 til retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Tabel 3: ISPA-budgettet 2001 - Transportsektoren fordelt på undersektorer >TABELPOSITION> De ISPA-midler, der er brugt i transportsektoren, er navnlig gået til udvidelse og forbedring af TINA-nettet (vurdering af transportinfrastrukturbehov) for at lette forbindelserne mellem EU og tiltrædelseslandene. Over halvdelen af ISPA-budgettet for transportsektoren i 2001 anvendtes til vejprojekter, herunder reparationer og forbedringer med henblik på opfyldelse af EU's kapacitets- og sikkerhedsnormer. Ca. 40% af finansieringsmidlerne gik til jernbaneprojekter, primært til rehabilitering og opgradering af den eksisterende infrastruktur til EU-standard. 1.3. Teknisk bistand - Projektforberedelse Projektforberedelsen i 1999 og 2000 finansieredes primært af Phare-programmet og den bilaterale bistand fra medlemsstaterne. Nogle af de projekter, der blev foreslået finansieret i 2001, blev stadig forberedt på denne måde, men nogle kandidatlande begyndte i 2000 at anvende ISPA-TB-midler til projektforberedelse. Ved udgangen af 2001 var der truffet beslutning om 30 tekniske bistandsforanstaltninger til projektforberedelse - som holdes adskilt fra teknisk bistand til EDIS - med støtteberettigede omkostninger på i alt 59,9 mio. EUR (i 2001 traf Kommissionen beslutning om 18 tekniske bistandsforanstaltninger med støtteberettigede omkostninger på 47,9 mio. EUR). Disse midler vil blive anvendt til at forberede investeringsprojekter, der skal forelægges Kommissionen med henblik på ISPA-støtte. Teknisk bistand har været en effektiv støttemekanisme for projektinvesteringer finansieret af ISPA, som bidrager til at sikre en høj projektkvalitet, særlig hvad angår forberedelse, forvaltning og indvirkning. Projektforberedelse af høj kvalitet er af afgørende betydning for at sikre, at Kommissionen modtager et tilstrækkeligt antal egnede projekter, der kan forelægges i 2002 og i tiden efter. Dette er ikke alene vigtigt i forhold til ISPA, men også i forhold til Samhørighedsfonden for de ISPA-modtagerlande, som bliver medlem af EU i den første bølge. Med Samhørighedsfonden vil fællesskabsbistanden til infrastrukturprojekter svarende til dem, der finansieres gennem ISPA, blive væsentligt forøget. Nogle kandidatlande anvender allerede ISPA-TB-midler til finansiering af forberedende undersøgelser i forbindelse med projekter, der skal indgives til Samhørighedsfonden. 1.4. Teknisk bistand - EDIS Kommissionens mål er, at de kandidatlande, der kan formodes at tiltræde EU i 2004, hovedsagelig skal operere under det udvidede decentrale implementeringssystem (EDIS) i løbet af 2003. De pågældende kandidatlande er i øjeblikket i gang med første fase af forberedelsen til EDIS, som består i en vurdering af overensstemmelsesmanglerne (som defineret i en 'vejviser til EDIS for PHARE og ISPA'), som blev foreslået kandidatlandene i 2001. Kommissionen stillede TB-midler til rådighed til forberedelse af EDIS. Disse midler blev godkendt til de nationale myndigheder i Estland, Den Tjekkiske Republik, Polen, Letland og Litauen. Bulgarien får i øjeblikket tildelt Phare-midler til forberedelsen af EDIS. Ungarn, Rumænien, Slovakiet og Slovenien har for nylig ansøgt om TB-midler til dette formål og vil modtage dem i 2002. Denne bistand vil også bidrage til at styrke gennemførelsesstrukturerne vedrørende Samhørighedsfonden. 1.5. Gennemførelse og betalinger De projekter, ISPA finansierer, er store infrastrukturprojekter, der gennemføres over flere år og kræver en vis tid til det forberedende arbejde for at sikre en effektiv og korrekt projektgennemførelse. Konkrete fremskridt med gennemførelsen i marken kræver ligesom ved alle andre større offentlige infrastrukturinvesteringer yderst detaljerede forberedelser, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale og planlægning af udbudsprocedurer (med nøje overholdelse af Fællesskabets kontraktindgåelsesregler). Udarbejdelsen af udbudsdokumenter af høj kvalitet kræver højt kvalificeret ekspertise, som skal opbygges i kandidatlandene. Udbudsproceduren vedrørende store infrastrukturkontrakter tager i bedste fald ni måneder fra offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse til undertegnelsen af kontrakten. Det skal endvidere bemærkes, at juridisk set blev ISPA-midlerne først stillet til rådighed i januar 2000. Af administrative grunde kunne Kommissionen først træffe formel beslutning om de første ISPA-foranstaltninger i sidste halvdel af 2000. Når Kommissionen har underskrevet en finansieringsaftale (hvilket normalt sker samme dag, som beslutningen underskrives), bliver udgifterne til en ISPA-foranstaltning støtteberettigede med henblik på ISPA-finansiering. Til forskel fra proceduren i forbindelse med strukturfondene og Samhørighedsfonden skal finansieringsaftalen vedrørende en bestemt foranstaltning medunderskrives af de nationale myndigheder, som på deres side skal følge deres respektive forfatningsmæssige procedurer, der i nogle tilfælde kræver parlamentets ratificering. Denne proces har tidligere vist sig at kunne tage flere måneder og ligger helt uden for Kommissionens kontrol. Først når finansieringsaftalen er medunderskrevet, kan betalingerne gennemføres. Kommissionen har ved flere lejligheder opfordret kandidatlandene til at fremskynde processen, og der er grund til at forvente, at for projekter, der er truffet beslutning om i 2002, vil der gå væsentligt kortere tid mellem underskrivelsen af beslutningen og anmodningen om udbetaling af den første tranche. Det er således ikke overraskende, at de første større betalinger først blev foretaget i 2001 - i alt ca. 200 mio. EUR - , eftersom beslutningen om de første ISPA-projekter først blev truffet kort før udgangen af 2000. Disse betalinger udgør 21 % af de beløb, der blev forpligtet i 2000. ISPA-betalingerne i 2001 var hovedsagelig forskudsbetalinger, som falder i to dele: * Den første, normalt 10 % af ISPA-støtten, udbetales efter underskrivelsen af finansieringsaftalen til den nationale fond i kandidatlandet på dettes anmodning. * Den anden del, normalt yderligere 10 %, frigives, efter at visse betingelser i gennemførelsesforløbet er opfyldt som f.eks. tildelingen af den første betydelige kontrakt, der indgår i projektet, sædvanligvis en bygge- og anlægskontrakt. De fastsatte betingelser er ofte knyttet til miljøforanstaltninger (som f.eks. afslutning af den offentlige høringsprocedure), tekniske afklaringer og - hvad der er vigtigst - etablering af passende gennemførelses- og tilsynsstrukturer. Udbetalingen af den anden tranche af forskuddet afspejler reelle fremskridt med gennemførelsen i marken. Yderligere mellemliggende betalinger (til entreprenørerne) foretages, efterhånden som gennemførelsen skrider frem. I betragtning af det tidlige stadium i gennemførelsesforløbet har Kommissionen kun modtaget et meget begrænset antal anmodninger om mellemliggende betalinger. Tabel 4: projektbetalinger >TABELPOSITION> Tabel 5 >TABELPOSITION> På indeværende tidspunkt kræver procedurerne for forvaltning af ISPA-finansierede foranstaltninger forudgående kontrol, hvilket vil sige, at beslutningerne om udbud og kontraktindgåelse træffes af den kontraherende myndighed og forelægges Kommissionens delegationer i modtagerlandene til godkendelse. GD for Regionalpolitik sikrede strategisk og ad hoc-rådgivning til kollegerne i delegationerne (der i overensstemmelse med Kommissionens decentraliseringspolitik er ansvarlige for beslutninger vedrørende projektgennemførelsen) vedrørende udbuds- og kontraktanliggender. 2. Teknisk bistand på Fællesskabets initiativ Oversigt Bevillingen under B7-020A for 2001 androg 19,44 mio. EUR. Heraf indgik Kommissionen forpligtelser for 12 mio. EUR vedrørende aktiviteter, der skulle gennemføres over en treårig periode med udbetaling indtil udgangen af 2004 (handlingsprogram 2001). Herudover blev der indgået en kontrakt om revision af ansøgningsproceduren for miljøprojekter. Ligesom i 2000 blev de bevillinger, der ikke var blevet forpligtet til tekniske bistandsprojekter, overført til budgetpost B7-020 og stillet til rådighed for investeringsforanstaltninger i modtagerlandene ( 7 392 169 EUR). Følgende prioriteter tilgodeses i handlingsprogrammet: (i) forbedring af kvaliteten af projektudvælgelse, -forberedelse og -vurdering (ii) fremme af projektgennemførelsen (iii) iværksættelse af og støtte til decentraliseringsprocessen (iv) forbedring af finansieringsteknikken (v) styrkelse af information og kommunikation. I betragtning af disse prioriteters vidtrækkende karakter kan målene ikke forventes at blive nået i løbet af ét år. Kommissionen foreslog derfor at lade dette handlingsprogram dække en treårig periode (2001 - 2003). 2.1. Aktiviteter i 2001 2.1.1. Handlingsprogram 2001 I henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1266/99 om samordning af støtten som led i førtiltrædelsesstrategien kan der ydes støtte over fællesskabsbudgettet til udgifter i tilknytning til overvågning. Kommissionen indgik således finansieringsaftaler med de nationale myndigheder i kandidatlandene om økonomisk støtte til visse af overvågningsudvalgenes organisatoriske udgifter. Støtteberettigede udgifter omfatter tolkning og oversættelse, leje af lokaler, nødvendigt elektronisk udstyr, rejseudgifter for deltagere, der kommer udefra i forhold til de fastlagte mødesteder, støtte til udarbejdelsen af overvågningsretningslinjer og andre udgifter, der er nødvendige for at sikre, at overvågningsudvalgene kan fungere efter hensigten. Samlet beløb tildelt til denne aktivitet: 1 000 000 EUR. Supplerende støtte til Kommissionens delegationer Under de tekniske bistandsforanstaltninger 2000 til styrkelse af delegationerne blev der stillet midler til rådighed til ansættelse af yderligere personale og dækning af hermed forbundne administrative omkostninger. Bevillingerne dækker en treårig periode. Disse aktioner videreførtes i 2001 (se nedenfor). Under 2001-bevillingerne til teknisk bistand blev der afsat yderligere midler til mindre tekniske bistandsprojekter (SSTA) og korterevarende ekspertbistand, der forvaltes af delegationslederne. Denne tekniske bistand tjener til at bistå Kommissionen med ekstern støtte til forskellige ekspertiseområder såsom kontrol af udbudsdokumenter, tilsyn med udbuds- og evalueringsprocedurer, kontraktforberedelse, tilsyn og kontrol med gennemførelsen, begrænsede uddannelsesmæssige foranstaltninger og ad hoc-uddannelse af gennemførelsesmyndighederne i modtagerlandene og landespecifik information/kommunikation om ISPA-relaterede anliggender. Samlet beløb til denne aktivitet: 3 500 000 EUR. Rammekontrakt vedrørende offentlig/private partnerskaber (PPP) I betragtning af PPP-ordningernes kompleksitet og særlige karakter er det nødvendigt, at Kommissionen har adgang til specialiserede konsulentvirksomheder. Der blev derfor i 2001 indgået rammekontrakter med velanskrevne internationale konsulentfirmaer med erfaring i at bistå lande og institutioner i forbindelse med privatiseringer og koncessioner. Kontrakten, der svarer til de tekniske rammekontrakter, der blev indgået i 2000, giver mulighed for fra sag til sag at mobilisere de relevante menneskelige ressourcer til at bistå ved identificering, vurdering og overvågning af PPP-projekter. På denne måde kan Kommissionen også trække på ekstern ekspertbistand til udformning af retningslinjer for håndtering af de komplekse problemer, der er forbundet med PPP-ordninger, herunder: * valg af den mest egnede type PPP (BOT - [kontrakter om anlæg og drift med senere overdragelse], driftskoncession, privatisering osv.) * udvælgelse af koncessionshaver og privat partner under overholdelse af de grundlæggende principper om gennemsigtighed, lige adgang og konkurrence * gennemgang af og rådgivning om koncessionsaftaler * overvågning af gennemførelsen af PPP-ordninger for at sikre, at der tages hensyn til den offentlige interesse. Kontraktens samlede værdi: 3 100 000 EUR. Seminarer og uddannelsesmøder Med henblik på at øge ansøgerlandenes kendskab til de forskellige offentlig/private- partnerskabskoncepter og interkommunalt samarbejde om forvaltning og finansiering af forsyningsselskaber afholdt det østrigske forbundsministerium for landbrug, skovbrug, miljø og vandforvaltning og Kommissionen (GD for Regionalpolitik og GD for Miljø) et fælles seminar i Wien den 17. og 18. september 2001 med deltagelse med repræsentanter fra både de eksisterende medlemslande og kandidatlandene. Konferencen var et godt eksempel på udveksling af erfaringer mellem lande og formidling af ny, nyttig indsigt til tiltrædelseslandene på grundlag af tidligere erfaringer. Eksperter og fagfolk fra flere medlemsstater præsenterede en række samarbejdsmodeller fra deres respektive lande. I disse modeller er der store forskelle med hensyn til balancen mellem det offentliges og den private sektors roller. På konferencen var der stor interesse for de forskellige organisationstypers stærke og svage sider, og der udspandt sig en livlig diskussion om årsagerne til disse forskelle i organiseringen og forvaltningen af basale miljøtjenester i Europa. En vigtig lære fra dette seminar er, at der ikke findes én universel samarbejdsmodel, og der blev ikke anbefalet noget enkeltstående eksempel på god praksis som den bedst egnede ved søgningen efter private partnere. For de ansvarlige for miljøforvaltning i ansøgerlandene foreligger der en række valgmuligheder med henblik på at øge investeringerne og forbedre effektiviteten, men løsningen må i hvert tilfælde tilpasses det enkelte lands behov og situation. Samlet værdi af EU-tilskuddet til arrangementet: 77 740 EUR. Højnelse af kvaliteten af ansøgninger vedrørende miljøprojekter Der blev indgået kontrakt med specialiserede tjenester med henblik på at forbedre forståelsen og kvaliteten af ansøgninger i vandsektoren - det område, der modtager den største andel af bistanden i miljøsektoren. Det centrale undersøgelsesområde er miljøspørgsmål i tilknytning til udarbejdelsen af vandprojekter. Kontraktens samlede værdi: 47 831 EUR. Nogle af de aktiviteter under handlingsprogrammet, der skal tilrettelægges fra og med 2002 I begyndelsen af 2002 afholdt GD for Regionalpolitik yderligere informationsarrangementer, som blev finansieret under handlingsprogrammet. I januar 2002 inviterede GD for Regionalpolitik nationale myndigheder, der var involveret i ISPA-processen, til et "ISPA-partnermøde" med henblik på at gøre status over de indvundne erfaringer i ISPA's to første anvendelsesår og fastlægge kortsigtede prioriteter for programmering og gennemførelse, navnlig hvad angår finansiel forvaltning og kontrol. I foråret 2002 afholdt GD for Regionalpolitik og GD for Miljø to seminarer (i Riga og Prag) for nationale eksperter, der er involveret i ISPA-processen, og tjenestemænd i vandsektoren med ansvar for at føre de relevante fællesskabsretlige bestemmelser ud i livet. Formålet var navnlig at drøfte mulighederne for at anvende ISPA-midler (og efter tiltrædelsen midler fra Samhørighedsfonden) til det forberedende arbejde med henblik på gennemførelsen af det nye vandrammedirektiv. På vandrammedirektiv-workshoppene var det centrale emne således sammenknytning af planen for integreret forvaltning af vandløbsoplande i henhold til det nyligt vedtagne vandrammedirektiv med principperne for tildeling af ISPA-midler til forbedring af vandkvaliteten i kandidatlandene. I begyndelsen af 2002 underskrev GD for Regionalpolitik rammekontrakter om kommunikations- og PR-aktiviteter vedrørende Samhørighedsfonden, strukturfondene og ISPA. ISPA's bidrag var forpligtet fra handlingsprogrammet. 2.1.2. Igangværende aktiviteter påbegyndt i 2000 * Lokal teknisk bistand (decentralisering). I 2000 blev der afsat 7 mio. EUR til styrkelse af Kommissionens delegationer med kvalificeret teknisk personale. Det forpligtede beløb er øremærket til lønudgifter til forstærkning af det lokale personale i en periode på op til tre år. I 2001 blev der ansat ca. 40 specialiserede tekniske medarbejdere med henblik på styrkelse af delegationernes udbuds- og tilsynskapacitet. * Rammekontrakter om specifikke tekniske opgaver: - Der blev underskrevet to rammekontrakter i 2000, hvortil der blev afsat bevillinger over 2000-budgettet. I 2001 blev der udbetalt i alt 112 410 EUR. - Rammekontrakt med Den Europæiske Investeringsbank (EIB): der blev i 2000 indgået en kontrakt med EIB om udnyttelse af den ekspertviden, bankens tekniske personale sidder inde med, i en seksårig periode. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden har indgået tilsvarende arrangementer med EIB. Budgetforpligtelsen vedrørende denne kontrakt androg 210 000 EUR. * Seminarer om direktivet om vurdering af virkningerne for miljøet: der blev i 2001 afholdt seminarer med henblik på at øge de nationale myndigheders forståelse af bestemmelserne i VVM-direktivet (se afsnit 3). Der blev i alt betalt 33 434 EUR i tilknytning til denne aktivitet. Tabel 6: Budgettildeling til og betaling for teknisk bistand - 2001 >TABELPOSITION> Tabel 7: Budgettildeling til teknisk bistand - 2000 >TABELPOSITION> Specifikke indsatsområder i 2001 3. Finansiel forvaltning og kontrol Kandidatlandene og Kommissionen har et fælles ansvar for, at den fællesskabsbistand, der stilles til rådighed under ISPA - 7 280 mio. EUR i perioden 2000-2006 svarende til 1 040 mio. EUR om året (i 1999-priser) - forvaltes og anvendes korrekt. EF-forordning nr. 1267/1999 foreskriver [7], at modtagerlandene senest den 1. januar 2002 indfører forvaltnings- og kontrolsystemer, der sikrer: [7] EF nr. 1267/1999 af 21. juni 1999, artikel 9, stk. 1. - at ISPA-støtten anvendes korrekt - at forvaltnings- og kontrolfunktionerne adskilles - at udgiftsanmeldelserne er nøjagtige og er opstillet på grundlag af regnskabssystemer, som er baseret på støttedokumenter, der kan kontrolleres. Forordningen foreskriver endvidere, at modtagerlandene med regelmæssige mellemrum kontrollerer, at fællesskabsfinansierede foranstaltninger er gennemført korrekt, forebygger og forfølger uregelmæssigheder og geninddriver beløb, der er gået tabt som følge af uregelmæssigheder eller forsømmelighed. EF-forordninger finder ikke umiddelbart anvendelse i kandidatlandene, og disse krav er derfor indføjet og nærmere beskrevet i bilag III til den enkelte finansieringsaftale. For alle 10 ISPA-kandidatlande gennemførte Kommissionen i perioden oktober 2001-januar 2002 systemrevisioner med henblik på at vurdere, hvorvidt kandidatlandene har indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med bestemmelserne i finansieringsaftalernes bilag III, hvorvidt disse systemer er fyldestgørende og endelig med henblik på at fremsætte henstillinger. Resultaterne af revisionerne tyder på, at kandidatlandene har gjort en væsentlig indsats for at etablere forvaltnings- og kontrolsystemer, og at der generelt er gjort gode fremskridt, for så vidt angår opfyldelsen af kravene i finansieringsaftalernes bilag III. Der er imidlertid behov for yderligere seriøse fremskridt på en række nøgleområder med henblik på at afhjælpe følgende generelle svagheder: * Den interne revision fungerer ikke godt i praksis, ofte på grund af manglende personale og erfaring * Det er (i en række lande) ikke klart, hvordan og ved hvem der foretages kontrol med udgifter, der anmeldes til Kommissionen med anmodning om godtgørelse af mellemliggende betalinger * Mangel på reel funktionsadskillelse mellem regnskaber, betaling og revision * Anvendelse af forskellige regnskabs- og regnskabsaflæggelsessystemer i de forskellige organer, der er involveret i gennemførelsen af en given foranstaltning * Der er foretaget mange ændringer af og tilføjelser til forvaltnings- og kontrolsystemerne. Der er et klart behov for, at den nationale anvisningsberettigede i nogle tilfælde udarbejder en pakke gennemførelsesdokumenter med en fuldstændig og opdateret beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemet i det pågældende kandidatland * Mangel på tæt samarbejde og koordinering mellem de forskellige ISPA-organer * Behov for detaljerede procduremanualer i hvert enkelt ISPA-organ med en beskrivelse af de praktiske trin i udførelsen af de forskellige opgaver * Mangel på procedurer, der kan sikre korrekt håndtering af uregelmæssigheder (forebyggelse/påvisning/tilbagesøgning/indberetning) * Behov for at fuldføre indgåelsen af aftaler mellem den nationale anvisningsberettigede og sektorspecifikke anvisningsberettigede samt mellem sidstnævnte og gennemførelsesorganerne om fastlæggelse af uddelegeringen af opgaver og indberetningspligten * Nødvendigheden af at udvikle en ordning for inspektion på stedet for at kontrollere, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende og - på et stikprøvegrundlag - kontrollere projektudgifterne. Kandidatlandene er nu i gang med at efterkomme bemærkninger og henstillinger i revisionsberetningerne. Kommissionens revisionstjenester vil i 2002 følge op på disse tiltag. Også emner, der er ikke er dækket i den første revisionsrunde såsom udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurer samt tilsyn med de endelige modtagere vil blive gjort til genstand for revision i den næste runde. Endelig vil der i 2002 blive iværksat finansielle revisioner - med henblik på i rimeligt omfang at kontrollere lovligheden af de udgifter, der er afholdt i modtagerlandene. 4. Styrkelse af forståelsen af direktiverne om vurdering af virkningerne for miljøet Projekter skal stemme overens med Fællesskabets vigtigste miljøpolitiske principper såsom forebyggelse, skadesudbedring ved kilden og forureneren betaler. Der lægges ligeledes vægt på forpligtelsen til at kombinere individuelle infrastrukturprojekter inden for rammerne af en bredere forvaltningsplan. Et vigtigt princip i miljølovgivningen, som skal overholdes såvel for transport- som miljøprojekter, er fastsat i direktiv 85/337/EØF som ændret ved direktiv 97/11/EF, om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som udgør en referenceramme ved vurderingen af foreslåede projekters overensstemmelse. Det skal bemærkes, at bygning af transport- og miljøinfrastruktur, som finansieres under ISPA, normalt henhører under enten VVM-direktivets bilag I (hvilket indebærer obligatorisk VVM) eller under bilag II (hvilket indebærer, at de nationale myndigheder ud fra på forhånd fastlagte kriterier skal træffe beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage en fuldstændig VVM). Et vigtigt krav i VVM-direktiverne er høring af den berørte befolkning og de relevante miljømyndigheder. Kommissionen har lige fra begyndelsen på baggrund af manglen på et konkret retsgrundlag på linje med EU-bestemmelserne i de fleste modtagerlande understreget nødvendigheden af at sikre opfyldelse af visse minimumsnormer i de forskellige faser af miljøvurderingsprocedurerne. De fleste lande vil i 2001 have fuldført omsætningen af VVM-direktiverne (85/337/EØF og 97/11/EF), men løbende kontrol, rådgivning og støtte fra Kommissionens side er stadig nødvendig for at sikre en korrekt gennemførelse af reglerne. VVM-procedurerne er komplekse, ikke alene på grund af de krævede indvirkningsundersøgelsers tekniske karakter, men også fordi det er nødvendigt at koordinere og involvere mange forskellige aktører, og det kan tage lang tid at gennemføre dem. Hensigtsmæssig timing og rettidig indledning af procedurerne er derfor af afgørende betydning i forbindelse med ISPA-ansøgninger, og dette er et område, hvor der er behov for forbedringer i modtagerlandene. Et andet vigtigt aspekt i forbindelse med undersøgelsen af ISPA-projekters potentielle miljøvirkninger er vurderingen af potentielle virkninger på miljømæssigt følsomme områder fra et naturbeskyttelsessynspunkt. For at undgå uoprettelige skader på miljøet i områder, som eventuelt vil indgå i det fremtidige Natura 2000-netværk i modtagerlandene (efter gennemførelse af direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle og direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), kræves der en fyldestgørende analyse for hvert projekt. For at lette disse analyser udarbejdede Kommissionen i 2001 en ny version af bilag I til ISPA-ansøgningen. Denne omfatter nu et specifikt spørgeskema vedrørende potentielle virkninger for fremtidige Natura 2000-områder i tråd med den praksis, der gælder for medlemsstaterne i forbindelse med projekter under Samhørighedsfonden og strukturfondene. For at styrke nationale myndigheders forståelse af VVM-direktivets krav og dermed forbedre finansieringsansøgningernes kvalitet finansierede Kommissionen i 2001 ti temaseminarer. Formålet var på grundlag af de indvundne erfaringer i ISPA's første anvendelsesår at forbedre myndighedernes fremgangsmåde i forbindelse med VVM-undersøgelser i modtagerlandene. De udarbejdede anbefalinger skulle dernæst anvendes i udbuds- og kontraktindgåelsesfasen. Deltagerne i de ti seminarer var repræsentanter for ministerierne i kandidatlandene, personale fra gennemførelsesorganerne (de nationale organer med ansvar for projektgennemførelsen), som forvalter projektforløbet lige fra gennemførlighedsundersøgelserne til udbuds- og kontraktindgåelsesfasen, samt repræsentanter for Kommissionen. Også lokale interessenter var inddraget i tilrettelæggelsen og deltog i nogle af aktiviteterne. En international konsulent informerede om fællesskabsdirektivet og VVM-proceduren og redegjorde for erfaringer, navnlig i forbindelse med Samhørighedsfonden, som grundlag for en generel status. Også repræsentanter for EIB, EBRD og Verdensbanken deltog i flere af seminarerne. IFI'erne viste stor interesse for at deltage i udviklingen af ISPA-forberedelsen i alle ti kandidatlande. 5. Offentlige kontrakter De foranstaltninger, Kommissionen finansierer under ISPA, skal være forenelige med Fællesskabets politikker. De skal især være i overensstemmelse med konkurrencereglerne og reglerne for offentlige kontrakter. I den sammenhæng er det nødvendigt at overholde de principper, der er fastsat i afsnit IX i finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Desuden indeholder bilagene til hver finansieringsaftale, der indgås med modtagerlandene om et bestemt projekt, detaljerede regler for udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurer. De regler om offentlige kontrakter, som modtagerlandene skal følge for kontrakter om tjenesteydelser, arbejder og leverancer, er beskrevet i den praktiske vejledning vedrørende PHARE-, ISPA- og SAPARD-kontraktprocedurer (PRAG), som dog tillader anvendelse af FIDIC-kontrakter (Fédération international des ingénieurs-conseils) for projekter, der vedrører bygge- og anlægsarbejder. I begyndelsen af 2001 kunne visse procedurer dog også gennemføres efter det tidligere DIS-system. Det skal bemærkes, at anvendelsen af FIDIC-kontrakter tillader differentiering af projekter, hvori ansvar og beføjelse med hensyn til udformning bedst placeres hos entreprenøren, som derfor skal opfylde bestemte resultatkriterier (totalentreprise). Disse kontraktvilkår passer bedst til visse typer bygge- og anlægsarbejder, især i miljøsektoren. Næsten alle kontrakter om bygge- og anlægsarbejder er kombineret med en tjenesteydelseskontrakt om uafhængigt tilsyn ("ingeniøren" i FIDIC-terminologi), som sikrer professionel, uafhængig kontrol med udførelsen af arbejderne. 6. Ændringer af lovrammen Der blev i 2001 indført to ændringer af lovrammen for ISPA, som vedrører bestemmelserne om, hvem der kan deltage i udbud vedrørende ISPA-kontrakter. Rådets forordning (EF) nr. 2500/2001 om finansiel førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, (EF) nr. 1267/1999, (EF) nr. 1268/1999 og (EF) nr. 555/2000. Rådets forordning (EF) nr. 2500/2001 af 17. december 2001 om finansiel førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet ændrer forordning (EF) nr. 1267/1999, idet deltagelsen i indkaldelse af bud under ISPA udvides til Cypern, Malta og Tyrkiet. Artikel 12, stk. 3, i Rådets forordning nr. 2500/2001 ændrer Rådets forordning nr. 1267/1999 (ISPA-forordningen) ved at indsætte et nyt stk. 8 i artikel 7, hvorved fysiske og juridiske personer fra de ovennævnte lande får mulighed for at deltage i indkaldelse af bud og kontrakter på samme betingelser som dem, der gælder for alle fysiske og juridiske personer fra medlemsstaterne og modtagerlandene. Nævnte forordning, som trådte i kraft den 30. december 2001, ændrer også de to førtiltrædelsesforordninger vedrørende Phare og Sapard. Denne ændring af ISPA-forordningen skal anvendes på foranstaltninger, der allerede er godkendt til ISPA-støtte, ved en tilsvarende ændring af de finansieringsaftaler, der blev indgået i 2000 og 2001. Disse ændringer af finansieringsaftalerne foretages i første halvdel af 2002. Rådets forordning (EF) nr. 2382/2001 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1267/99 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument. Efter det første ISPA-gennemførelsesår viste det sig nødvendigt at foretage en teknisk ændring af Rådets forordning om oprettelse af dette instrument. I forbindelse med forvaltningen af ISPA søger Kommissionen - i overensstemmelse med det fastsatte princip i ISPA-forordningen - medfinansiering fra internationale finansieringsinstitutioner. En sådan medfinansiering indebærer en væsentlig forbedring af projektforberedelsens kvalitet (IFI-vurderinger), øger den løftestangseffekt, der opnås med fællesskabstilskuddet, og sikrer en mere effektiv gennemførelse. De fleste af disse banker (EBRD, Verdensbanken, Den Nordiske Investeringsbank m.fl.) skal anvende åbne offentlige udbudsprocedurer med adgang for deltagelse af statsborgere i tredjelande, og disse procedurer er uforenelige med bestemmelserne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Som følge heraf er der stor risiko for, at IFI-medfinansiering ikke tages i betragtning som et supplement til (eller støtteberettiget modydelse til ) ISPA-støtte. I betragtning af ansøgerlandenes begrænsede budgetmidler trækker disse i betydeligt omfang på internationale banker for at kunne mobilisere den modydelse, der er en betingelse for ISPA-støtte. At internationale bankers medfinansiering ikke kan anerkendes som støtteberettigede udgifter under ISPA bringer således finansieringsarrangementet i fare og dermed en stor del af de projekter, der foreslås med henblik på ISPA-støtte. Løsningen på dette problem har bestået i at indsætte en bestemmelse i ISPA-forordningen om, at i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget kan statsborgere i tredjelande i behørigt begrundede undtagelsestilfælde få adgang til at deltage i udbud vedrørende projekter, der modtager ekstern støtte finansieret over fællesskabsbudgettet. Denne ændring betyder også, at modydelser finansieret med lån fra internationale finansielle institutioner kan betragtes som støtteberettigede udgifter under ISPA, når en sådan modydelse er nødvendig for medfinansieringen af et ISPA-projekt, også på grundlag af offentlige udbudsprocedurer med deltagelse af tredjelande (i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende finansielle institutioner). Kommissionen undersøger de pågældende foranstaltninger fra sag til sag, og anvender i behørigt begrundede tilfælde den fravigelse, der er fastsat i artikel 6a, stk. 2, i ISPA-forordningen som ændret. Ved behandlingen af Kommissionens forslag om ændring af ISPA-forordningen med hensyn til reglerne om støtteberettigelse i forbindelse med IFI-medfinansiering afgav Parlamentet positiv udtalelse, men foreslog visse ændringer vedrørende finansiel kontrol og håndtering af uregelmæssigheder. Kommissionen, der fuldt ud deler Parlamentets bekymringer, udarbejdede i forbindelse med Rådets vedtagelse af det ændrede forslag en erklæring, hvori den bekræftede styrkelsen af de betingelser for bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder, som allerede er planlagt indføjet i finansieringsaftalerne. Kommissionen vil i forlængelse heraf revidere det relevante bilag til finansieringsaftalen for at bringe det i overensstemmelse med bestemmelsen i forslaget til Kommissionens forordning [8] om gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende støtte, der er ydet fra Samhørighedsfonden, og proceduren for finansielle korrektioner. Med disse ændringer, der indføres i 2002, styrker Kommissionen bestemmelserne vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemerne og indberetningen af uregelmæssigheder og reducerer samtidig de eksisterende forskelle mellem ISPA og Samhørighedsfonden. Ved at indsnævre uoverensstemmelsen mellem disse to finansieringsinstrumenter opnår Kommissionen en yderligere fordel, som vil lette overgangen fra ISPA til Samhørighedsfonden ved tiltrædelsen af EU. [8] Forslag til Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende støtte, der er ydet fra Samhørighedsfonden og proceduren for finansielle korrektioner. 7. Forberedelser til EDIS (det udvidede decentrale implementeringssystem) Artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1266/1999 bemyndiger Kommissionen til at lade gennemførelsesorganer i ansøgerlandene forvalte støtten decentralt og fravige kravet om forudgående godkendelse af ansøgerlandenes udvælgelse af projekter, udbud og indgåelse af kontrakter. Denne ordning går under betegnelsen "udvidet decentralt implementeringssystem" - EDIS. Kommissionens udøvelse af denne beføjelse er betinget af, at gennemførelsesorganerne opfylder bestemte kriterier og betingelser. Disse betingelser drejer sig bl.a. om effektiv intern kontrol, en uafhængig revisionsfunktion, en effektiv ordning for regnskabsføring og finansberetning, fyldestgørende personaleordninger og overholdelse af magtadskillelsesprincippet. Derudover skal de nationale indkøbsbestemmelser være godkendt af Kommissionen som værende i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit IX i finansforordningen. Kommissionen tilstillede i december 2000 kandidatlandene dokumentet "forberedelser til udvidet decentralisering af PHARE- og ISPA-programmer", som indeholder retningslinjer og checklister til brug ved forberedelserne til EDIS. I 2001 udarbejdede Kommissionen endnu et dokument med en mere detaljeret redegørelse for stadierne i proceduren til forberedelse af EDIS. Dette dokument - "vejviser til EDIS for ISPA og PHARE" (Roadmap to EDIS for ISPA and PHARE) blev drøftet med kandidatlandene og fremsendt i den endelige form i oktober 2001. Heri forklares de fire faser: vurdering af overensstemmelsesmanglerne / udfyldning af overensstemmelsesmanglerne/ overensstemmelsesvurdering og / forberedelse til Kommissionens beslutning. Der er teknisk bistand til rådighed for de første tre ISPA-faser. Ved udgangen af 2001 var der truffet fem beslutninger om støtte til teknisk bistand (Estland, Tjekkiet, Polen, Letland og Litauen), og fire var under forberedelse. Samtidig med at kandidatlandene opfordres til at øge bestræbelserne i retning af EDIS og modtager støtte hertil, skal det understreges, at de under alle omstændigheder er ansvarlige for at etablere fyldestgørende forvaltnings- og kontrolsystemer i henhold til artikel 9 i forordning nr. 1267/1999 (se afsnit 6). 8. Projektovervågning Alle ISPA-projekter er omfattet af bestemmelserne i ISPA-forordningen og finansieringsaftalen for den enkelte ISPA-foranstaltning, både hvad angår overvågning og evaluering. Kommissionens tjenestegrene gennemgår systematisk og med regelmæssige mellemrum situationen med hensyn til projektgennemførelse, især via overvågningsudvalgene, der holder møde to gange om året. Statistiske data til overvågning af de fysiske og finansielle fremskridt er nyttige indikatorer, som kan danne grundlag for vurderingen af, hvor effektiv gennemførelsen er, og for evalueringen af ISPA's bredere økonomiske og sociale virkninger. Den nationale ISPA-koordinator (NIC) er ansvarlig for tilrettelæggelsen af overvågningsudvalgenes møder. Udvalgenes vigtigste ansvarsområder: * overvågning af den samlede gennemførelse af ISPA-projekter i landet * overvågning af gennemførelsen af det enkelte ISPA-projekt i modtagerlandet; denne overvågning skal baseres på finansielle og fysiske indikatorer * gennemgang af statusrapporter og godkendelse af årsrapporter * forslag (til fremlæggelse for Kommissionen) om eventuelle tilpasninger af beløb eller betingelser på grundlag af resultatet af overvågningen * afgørelse - i samråd med Kommissionen - om tildeling af yderligere ansvarsområder til udvalget. Overvågningsudvalgene afholdt i 2001 to møderunder i alle kandidatlandene. Resuméer fra møderne meddeles ISPA-forvaltningsudvalget. 9. Samfinansiering ISPA-forordningen fastsætter et loft for bidraget til ISPA-foranstaltninger. Satsen for fællesskabsstøtte kan andrage indtil 75 % af de offentlige udgifter. I særlige tilfælde kan den forhøjes til 85 % og helt op til 100 % i forbindelse med teknisk bistand ydet på Kommissionens initiativ. Støttesatsen kan nedsættes for at tage hensyn til muligheden for samfinansiering (og investeringens indtægtsskabende potentiale). Kilderne til medfinansiering er hovedsagelig det nationale budget eller lokale myndigheder (normalt i forbindelse med miljøprojekter). EIB og andre internationale finansielle institutioner, navnlig EBRD, har fortsat været nøglepartnere med hensyn til medfinansiering. Et yderligere aktiv i denne forbindelse er disse internationale institutioners ekspertise inden for projektgennemførelse. Kommissionen holdt regelmæssige møder med begge IFI'er både på horisontalt plan for at drøfte og samordne strategiske spørgsmål vedrørende programmering og gennemførelse, og på landeplan. Så vidt muligt organiseres der fælles projektidentificering og fælles vurderinger for de sektorer og projekter, hvor der påtænkes samfinansiering - sådanne fælles tiltag gennemførtes flere gange i 2001. I 2001 var den gennemsnitlige tilskudssats ca. 64 % for alle projekter (stort set det samme som i 2000), således at der opnåedes en betydelig løftestangseffekt allerede i ISPA's første anvendelsesår. Den faktiske medfinansieringssats for transportprojekter varierer fra 44 % for et jernbaneprojekt i Litauen til 75 %. For miljøprojekter varierer tilskudssatsen fra 47% for et drikke- og spildevandsprojekt i Litauen til 75 %. Ligesom i 2000 var der heller ikke i 2001 nogen projekter med en tilskudssats på 85 % (men denne højere sats fandt anvendelse på visse tekniske bistandsforanstaltninger). Den Europæiske Investeringsbank (EIB) Resultaterne af de første to års samarbejde mellem ISPA og EIB er yderst positive. Samarbejdet har taget konkret form på to niveauer. For det første afholdtes der flere koordineringsmøder i løbet af det første ISPA-anvendelsesår for at etablere arbejdsrammerne og gøre samarbejdsaftalen (der blev underskrevet i 2000) operationel. Formålet med aftalen var at skabe grundlag for et vellykket samarbejde mellem Kommissionen og EIB med henblik på at klarlægge, hvordan ISPA-tilskud mest hensigtsmæssigt kan kombineres med lån fra EIB. Hovedformålet var at sikre den størst mulige løftestangseffekt for tilskuddene og at målrette Fællesskabets budgetstøtte mod de projekter, som kræver et større tilskud. For det andet fandt der på projektniveau informationsudveksling sted i en meget tidlig fase af projektidentificeringsproceduren for at konstatere, hvilke forslag der eventuelt kunne samfinansieres. Samarbejdet med EIB har resulteret i fælles medfinansiering af adskillige projekter i 2001 (se tabel 8). I sådanne tilfælde vurderes de forslag, kandidatlandene har fremlagt, af begge institutioner, der meddeler hinanden resultaterne i løbet af vurderingsprocessen. Det er her vigtigt at påpege nogle forhold, der kan gøre det vanskeligt at opnå et effektivt samarbejde mellem ISPA og EIB: for det første både ISPA- og EIB-procedurernes kompleksitet og for det andet tidsproblemet, når de to institutioners beslutningsprocedurer ikke forløber parallelt, og nødvendigheden af at det pågældende modtagerland forhandler med begge institutioner rettidigt med henblik på at optimere anvendelsen af Kommissionens og bankens ressourcer til sine projekter. For projekter, der ikke medfinansieres af EIB, fastsættes det i samarbejdsaftalen, at EIB kan høres eller af Kommissionen opfordres til at deltage i vurderingen af nogle af ISPA-projekterne. På denne måde kan Kommissionen trække på EIB's tekniske bistand. I 2000 og 2001 blev EIB anmodet om 19 "første reaktioner" (se tabel 9). Tabel 8: ISPA-projekter medfinansieret af EIB i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 9: Liste over EIB's "første reaktioner" inden for rammekontrakten 2000-2001 >TABELPOSITION> Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) Det gode samarbejdsforhold med EBRD, der blev udviklet i løbet af ISPA's opstartsperiode, fortsatte i 2001. Der har været regelmæssige informationsudvekslinger og koordineringsmøder, fortsat harmonisering af de to institutioners tilgang til projektvurdering, og der har været indgående drøftelser om metodespørgsmål. Kommissionen erfarede i 2000, at det var nødvendigt at ændre ISPA-forordningen, således at udgifter finansieret af EBRD kunne anses for støtteberettigede udgifter. Denne ændring blev indført i december 2001, hvorved det sikredes, at projekter kunne finansieres ved en kombination af ISPA-tilskud og EBRD-lån (se kapitel 7). EBRD's specialistfærdigheder i kombination af tilskud og lånefinansiering, herunder offentlig/private-partnerskabsarrangementer, var fortsat til stor nytte ved forberedelsen af ISPA-støttede projekter. EBRD kan yde lån direkte til kommuner og forsyningsselskaber uden statsgaranti, hvilket giver yderligere fleksibilitet i samarbejdet med ISPA. Antallet af projekter, der samfinansieres af ISPA og EBRD, varierer stærkt fra sektor til sektor og fra land til land. I 2001 samarbejdede ISPA og EBRD om følgende projekter: Tabel 10: ISPA-projekter medfinansieret af EBRD i 2001 >TABELPOSITION> Andre finansielle institutioner I 2001 blev der igen udvekslet information på projektniveau med nordiske banker og andre institutioner. Samarbejdet med den Nordiske Investeringsbank (NIB) og Nordisk Miljøfinansieringsselskab (NEFCO) resulterede i fælles medfinansiering af tre foranstaltninger i Letland med samlede projektudgifter på 94,94 mio. EUR, hvortil NIB ydede et bidrag på 3,411 mio. EUR og NEFCO et bidrag på 3,116 mio. EUR. Den svenske styrelse for internationalt udviklingssamarbejde (SIDA) medfinansierede et parvist samarbejdsarrangement med renovationsselskabet i Liepaja-regionen i Letland. Der blev også ydet støtte til forberedelsen af projekter i Litauen: SIDA for Kaunas WWTP, det finske miljøministerium for Klaipeda's affaldsforvaltning og DEPA for Vilnius' affaldsforvaltning. Tabel 11: ISPA-projekter medfinansieret af NIB og NEFCO >TABELPOSITION> Endvidere involverer en af foranstaltningerne i Letland parallel samfinansiering med Verdensbanken ( 2,378 mio. EUR - Liepaja fast affald). Offentlig/private partnerskaber En mulig løsning med henblik på at mobilisere yderligere midler består i at inddrage den private sektor i leveringen af offentlige tjenesteydelser, og på denne baggrund er nogle lande nu begyndt at oprette offentlig/private partnerskaber (PPP). En anden vigtig begrundelse for at inddrage den private sektor i ISPA-processen er de erfaringer, som velanskrevne internationale virksomheder og forsyningsselskaber kan bidrage med. PPP-ordninger vil således generelt kunne øge den operationelle og ledelsesmæssige effektivitet. Denne tendens er blevet styrket i takt med, at mellemstore og mindre byer står over for at skulle opfylde fællesskabslovgivningens krav om højere drikkevandskvalitet, renere spildevandsbehandling og bedre affaldsforvaltning. Også i transportsektoren er inddragelsen af private partnere i drift, forvaltning og investering ved at blive en vigtig faktor. PPP-ordninger får dermed også stadig større betydning i relation til ISPA-aktiviteter. I visse situationer er det imidlertid et spørgsmål, i hvilket omfang der kan ydes ISPA-tilskud i forbindelse med privatiseringer med den yderligere komplikation, at der forekommer allerede tildelte koncessioner uden de nødvendige garantier for gennemsigtig og fair praksis. Hertil kommer, at ISPA ikke skal erstatte private partnere, men forblive et egentligt 'supplement'. For kandidatlandenes vedkommende er der afgjort et behov for rådgivning til kommuner og andre offentlige enheder, der søger private partnere. I nogle tilfælde kan der være en risiko for, at fordelene ved et ISPA-tilskud tilfalder det private selskab i stedet for det offentlige, f.eks. hvis den nationale myndighed har privatiseret aktiver med det formål, at den private investor sikrer den nødvendige investering med henblik på opfyldelse af miljølovgivningen eller modernisering. Disse investeringer kan således allerede være indregnet i salgsprisen, og tildeling af ISPA-tilskud vil derfor i realiteten være ensbetydende med at betale to gange. EU-principperne for proceduren for offentlige indkøb skal følges af gennemførelsesorganerne i modtagerlandene i forbindelse med offentlig/private partnerskaber vedrørende projekter, der samfinansieres med ISPA-midler. Den ekstreme svaghed, der karakteriserer tilsynsmyndighederne i modtagerlandene, er blevet nævnt som faktor, der øger risikoen for en fuldstændig deregulering af markederne. Udøvelsen af beføjelserne i henhold til en koncessionskontrakt kan på denne baggrund risikere at resultere i en voldsom ubalance til fordel for koncessionshaver. En sådan situation kan - f.eks. hvad angår kontraktlige parametre som takstfastsættelse - blive yderst farlig, hvis tilsynsmyndigheden ikke har den fornødne ekspertise og kapacitet til at håndtere komplekse forhold og forandringer. Med henblik på at afhjælpe disse mangler indgik Kommissionen i 2001 en rammekontrakt til en værdi af 3,1 mio. EUR på grundlag af et offentligt, internationalt udbud vedrørende analyse, rådgivning og bistand til Kommissionen og de offentlige myndigheder ved håndteringen af PPP-spørgsmål i relation til ISPA-projekter (se tabel 6). 10. Samordning af førtiltrædelsesinstrumenterne Som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien sørger Kommissionen for en snæver samordning mellem de tre førtiltrædelsesinstrumenter Phare, Sapard og ISPA. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning spiller Phare-forvaltningsudvalget en særlig rolle for den generelle samordning. Samordning med (PHARE) fælles overvågningsudvalg Det fælles overvågningsudvalg er ansvarligt for samordningen af overvågningen af de enkelte førtiltrædelsesinstrumenter (Phare, Sapard og ISPA) og for vurderingen af de samlede fremskridt for så vidt angår EU-finansieret bistand i modtagerlandene. Det fælles overvågningsudvalg modtager mødereferaterne fra ISPA-overvågningsudvalget og kan fremsætte anbefalinger til ISPA-udvalget og Kommissionen. Møderne i ISPA-overvågningsudvalget tilrettelægges om muligt således, at de er sammenfaldende med møderne i det fælles overvågningsudvalg. Samordning med Kommissionen I Kommissionen har et tværtjenstligt samordningsudvalg, med repræsentanter for alle de berørte tjenestegrene, (Udvidelse, Landbrug, Regionalpolitik, Budget, Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, Juridisk Tjeneste) holdt regelmæssige møder siden marts 2000. Dagsordenen for møderne i 2001 og begyndelsen af 2002 omfattede finansiel kontrol og forvaltning, udbuds- og kontraktspørgsmål, status over bestræbelserne i retning af udvidet decentral implementering (EDIS) og spørgsmål i tilknytning til overgangen til strukturfondene og Samhørighedsfonden. Samordning med Kommissionens delegationer Kommissionens tjenestegrene (Udvidelse, Eksterne Forbindelser og Regionalpolitik) har afholdt periodiske møder med eksperter i Kommissionens delegationer med ansvar for Phare- og ISPA-implementeringen for at drøfte programmerings- og implementeringsspørgsmål, især vedrørende udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurer. I øjeblikket - før overgangen til EDIS - er delegationerne ansvarlige for forhåndsgodkendelse af udbudsdokumenter, evalueringsudvalg og kontrakter. 11. Kommunikationsprogram Der er udarbejdet et kommunikationsprogram for 2001-2006, der opridser hvilken information der skal meddeles de forskellige ISPA-målgrupper. Heri understreges vigtigheden af at forklare procedurerne i løbet af det første år og at vise resultater fra og med 2002. Programmet gennemføres ved anvendelse af rammekontrakter, som Kommissionen (GD for Regionalpolitik) indgik i begyndelsen af 2002 og på grundlag af kontrakter, som efterfølgende skal indgås, om informations- og kommunikationsaktiviteter vedrørende EU-støtte til fremme af økonomisk og social samhørighed (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og ISPA). Dialog med ikke-statslige organisationer (NGO'er) Kommissionens tjenestegrene deltog fortsat i NGO-dialogprojektet, som startede i midten af 1999 og har form af møder mellem tjenestemænd fra flere generaldirektorater (dog fortrinsvis Generaldirektoratet for Miljø) og repræsentanter for ikke-statslige miljøorganisationer fra medlemsstaterne og kandidatlandene. Formålet med dialogen er at informere NGO'erne om udvidelsesprocessen og give dem mulighed for at fremføre deres synspunkter for Kommissionen. Dialogmøderne tilrettelægges og støttes af Det Regionale Miljøcenter for Central- og Østeuropa (REC), som er delvis fællesskabsfinansieret. Kommissionen har tilskyndet de nationale myndigheder til at styrke informationsudvekslingen med NGO'erne, f.eks. gennem uformelle møder, med henblik på drøftelse af investeringsprioriteter og udvikling af en informations- og kommunikationsstrategi, som inddrager NGO'erne. De nationale myndigheder kan også opfordre NGO'er til at deltage i ISPA-overvågningsudvalg som observatører. Websted Webstedet blev opdateret regelmæssigt med informationsark om projekter, der var blevet underskrevet af Kommissionen, nye versioner af visse dele af bilagene til finansieringsaftalen, en revideret ISPA-manual (som redegør for ISPA-programmerings- og gennemførelsesprocedurer og praksis) samt nye brochurer om ISPA-projekter (se nedenfor). Webstedet er således et vigtigt redskab til at formidle information om førtiltrædelsesinstrumentet. Hen imod slutningen af 2001 blev Webstedet også brugt til at hilse besøgende fra medlemsstaterne og kandidatlandene velkommen på deres eget sprog. Seminarer Samhørighedsfondforum På det andet Samhørighedsfondforum (maj 2001), som var tilrettelagt af Kommissionen, præsenterede Kommissionens tjenestegrene forskellige aspekter af programmeringen og gennemførelsen af ISPA og de hidtidige fremskridt. Seminarer om offentlige kontrakter I vinteren 2001 indledte GD for Regionalpolitik en række seminarer i alle kandidatlandene vedrørende udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurer. Der blev redegjort for PRAG- og FIDIC-bestemmelserne og -procedurerne - samt principper for offentlige indkøb generelt -, og der blev opstillet retningslinjer for kritiske aspekter såsom udvælgelses-/tildelingskriterier og evaluering. Seminarerne var rettet mod nationale myndigheder, navnlig gennemførelsesorganerne, og Kommissionens delegationer. Denne uddannelsesaktivitet, som vil blive videreført i 2002, er et vigtigt led i Kommissionens bestræbelser på at mindske risiciene i forbindelse med ISPA-implementeringen. Seminarer om direktivet om vurdering af virkningerne for miljøet ( VVM) I 2001 blev der afholdt seminarer med henblik på at styrke de nationale myndigheders forståelse af kravene i direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) (se afsnit 3). Seminar om samarbejdsmodeller for miljøinfrastrukturprojekter Finansieret ved tekniske bistandsmidler afholdt Kommissionen i samarbejde med den østrigske regering i september 2001 et seminar med det formål at gøre de nationale myndigheder i kandidatlandene bekendt med de forskellige PPP-koncepter (se afsnit 2.1.4). Referater af indlæggene blev lagt ud på webstedet. Publikationer I februar 2001 blev der offentliggjort en brochure med de vigtigste oplysninger om støttede projekter og ISPA-begivenheder i 2000. Brochuren blev brugt som et supplement til årsrapporten 2000. Brochuren med adresser på Kommissionens delegationer i modtagerlandene og nationale ISPA-koordinatorer blev regelmæssigt opdateret. Der blev udarbejdet specifikke brochurer med oplysninger om den aktuelle situation i modtagerlandene året igennem. Samlet oversigt over den finansielle støtte Dette kapitel beskriver den finansielle støtte og dens fordeling på sektor og undersektor. De statistiske oplysninger i tabellerne omhandler de samlede projektomkostninger, den samlede støtteberettigede projektværdi, det samlede ISPA-bidrag, som Kommissionen har truffet beslutning om, forpligtelser indgået af Kommissionen for 2000 og 2001, det samlede forpligtede beløb og de samlede betalinger i 2001. Disse data er angivet for hvert af de ti modtagerlande. Undersektorerne for miljø og transport omfatter: * Miljø: - Drikkevand - Drikke- og spildevand - Drikkevand, spildevand og fast affald - Spildevandsbehandling - Forvaltning af fast affald (deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg) * Transport: - Vej - Jernbane - Jernbane/vej - Luftfart * Teknisk bistand: - Projektforberedelse: Der er tale om en pakke, der skal lette udviklingen af projekter i både miljø- og transportsektoren. Der er fastsat prioriteter for fem nøgleområder: - Forbedring af projektudvælgelsens kvalitet - Fremme af projektgennemførelsen - Iværksættelse af og støtte til decentraliseringsprocessen - Forbedring af finansieringsteknikken - Styrkelse af information og kommunikation - EDIS: Der er afsat midler til teknisk bistand til indførelsen af dette nøgleaspekt i forvaltningen af fællesskabsmidler efter tiltrædelsen af EU (se afsnit 5). Tabel 12: ISPA-budgettet for 2001: Forpligtelser fordelt på lande og sektorer >TABELPOSITION> Tabellen indeholder oplysninger om forpligtelsesbevillingerne vedrørende de 94 projekter, der blev truffet beslutning om i 2001, og anden tranche vedrørende projekter, der blev besluttet i 2000. Oversigt over den finansielle støtte efter land Tabel 13: Samlet ISPA-tildeling til nye projekter, der blev truffet beslutning om i 2001: Land og sektor >TABELPOSITION> Ovenstående tabel viser for alle projekter, der blev truffet beslutning om i 2001, den samlede ISPA-støtte, der er afsat til disse projekter, inklusive trancher, der vil blive indgået forpligtelser for i efterfølgende år (flerårig forpligtelse). Tabel 14: ISPA-finansiering efter sektor for projekter, der er truffet beslutning om i 2000 og 2001 >TABELPOSITION> Tabellen viser det samlede ISPA-beløb, der er indgået forpligtelser for og truffet beslutning om i 2000 og 2001 (169 projekter), samt de samlede projektomkostninger for disse projekter. 12. Bulgarien Bulgarien modtog en forpligtelsesbevilling på 106,8 mio. EUR fra ISPA i 2001 - fordelt mellem transport- og miljøsektoren med henholdsvis 61,9 mio. EUR og 44,9 mio. EUR. Tekniske bistandsforanstaltninger tegnede sig for 4 mio. EUR af disse forpligtelser. Tildelingen til Bulgarien udgør 9,63 % af ISPA-budgettet for 2001. Programmering ISPA-programmeringsrammen er baseret på de miljø- og transportstrategier, som de bulgarske myndigheder har opstillet i samråd med Kommissionen. Strategierne omfatter vejledende lister over prioriterede projekter og skal tages op til revurdering. * Hvad angår transportinfrastruktur, lægges der vægt på fuldførelse og opgradering af de vigtigste transeuropæiske net og udvikling af grænsetilslutninger (5 af de 10 prioriterede TINA-korridorer igennem Bulgarien). Landet er stærkt interesseret i at udnytte dets strategiske beliggenhed mellem Grækenland, Tyrkiet og Centraleuropa. I miljøsektoren fokuserer den bulgarske regering og ISPA på følgende prioriteter: * Vandkvalitet - regeringens nationale program for prioriterede byspildevandsanlæg er ved at blive implementeret med støtte fra ISPA. Opgraderingen af kloaknet og vandforsyningssystemer er ligeledes planlagt. Andre nøgleområder er forbedring af drikkevandskvaliteten, mindskelse af tab i vandforsyningsnettet samt udskiftning og opgradering af kloaknettet. * Byaffald - her er selektiv indsamling, genbrug og opførelse af nye deponeringsanlæg, der opfylder EU-normerne, væsentlige krav. Regeringens nationale program for affaldsforvaltning fastlægger strategiske retningslinjer for denne sektor. Heri understreges behovet for at nedbringe mængden af husholdningsaffald, stabilisere mængden af industriaffald, udnytte bionedbrydelige affaldskomponenter, installere faciliteter til sikker affaldsbehandling og -bortskaffelse, øge andelen af affald, der kan genvindes, og fremme af genbrugeligt emballage. * Luftforurening - selv om emissionerne er formindsket som følge af den tunge industris tilbagegang, er der stadig alvorlige problemer i 14 identificerede regionale "hotspots". Kraftværker og varmeværker, der anvender lavkvalitetskul, er en betydelig kilde til SO2- og NOx-emissioner. Gennemførelse Funktionen som national ISPA-koordinator varetages af ministeren for regionaludvikling og offentlige arbejder samt vicepremierministeren. De nuværende gennemførelsesorganer er transportministeriet, miljøministeriet, vejstyrelsen og en fælles afdeling af regionaludviklingsministeriet og miljøministeriet. For de større projekter (Sofia-lufthavn, Plovdiv-Svilengrad jernbanerehabilitering og Donau-broen) er der oprettet særlige projektforvaltnings- og -gennemførelsesenheder, som støttes med teknisk bistand. Fem miljøprojekter, tre transportprojekter og et teknisk bistandsprojekt i transportsektoren blev godkendt til ISPA-støtte i 2000 og 2001. I 2001 blev der godkendt fem nye projekter: tre miljøprojekter og to transportprojekter, heraf et til teknisk bistand. Følgende projekter blev indgivet med henblik på ISPA-støtte, men blev ikke godkendt, idet der krævedes yderligere vurdering: * Ljulin: motorvej - 19 km afsnit på korridor IV - Sofia: ringvej til Daskalovo- krydset. * Maritsa: nye FGD-enheder til to kraftværker. * Center for behandling af farligt affald - ny facilitet til behandling og bortskaffelse af farligt affald. Forberedelserne vedrørende udbud og kontraktindgåelse videreførtes for alle de godkendte projekter. Samtlige disponible ISPA-midler blev forpligtet i 2000 og 2001, og betalingerne frem til årets udgang androg 15,8 mio. EUR, hvilket svarede til de første forskud til projekter, der var godkendt i 2000. Overvågning og evaluering Arbejdet i overvågningsudvalget vil blive suppleret med regelmæssige møder i Kommissionens delegation i Sofia, overvågningsrapporter udarbejdet af gennemførelsesorganerne og besøg på stedet ved Kommissionens medarbejdere. Overvågningsudvalget holdt møde i juni og november 2001. På disse møder henledtes opmærksomheden på de langsomme fremskridt i gennemførelsen af ISPA-projekterne og den begrænsede kapacitet hos nogle af gennemførelsesorganerne. Afbrydelsen i arbejdet i ISPA-koordineringsenheden og gennemførelsesorganerne i ministeriet for regionaludvikling som følge af regeringsskiftet i juni 2001 blev ligeledes bemærket. Disse mangler erkendtes af de bulgarske myndigheder, som forpligtede sig til at styrke de pågældende strukturer og aflægge rapport til Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes. Tilsvarende problemer blev understreget ved den revision af gennemførelsesorganerne, der blev foretaget under "projekt om parvist samarbejde" BG/98/SPP/02, underprojekt 3 "kapacitetsrevision af gennemførelsesorganer." Samfinansiering med IFI'er Samarbejdet med IFI'erne har været af stor betydning for Bulgarien, som især har haft tæt kontakt med EIB. Fire af de ni ISPA-projekter, der blev godkendt i 2000 og 2001, involverer EIB-lån, herunder to omfattende projekter med fælles medfinansiering (ombygning af Sofia-lufthavnen og elektrificering og opgradering af Plovdiv-Svilengrad-jernbanestrækningen). Medfinansierede projekter tegner sig for ca. 240 mio. EUR af ISPA-støtten (ca. 70% af det samlede godkendte beløb). I betragtning af, at der i så høj grad satses på store infrastrukturprojekter, hvor lån og støtte ofte kombineres, er en maksimal løftestangseffekt af de begrænsede ISPA-midler et centralt mål. Også i projektforberedelsen for 2002 indgår der potentiel samfinansiering med EIB og EBRD. EDIS Konsulentfirmaet SIGMA er blevet anmodet om at bistå de bulgarske myndigheder med at undersøge følgerne af en udvidet decentralisering af implementeringen af PHARE- og ISPA-programmer (EDIS) for den bulgarske administration, i overensstemmelse med den generelle EDIS-vejviser. Undersøgelsen omhandler den nationale fonds og gennemførelsesorganernes kapacitet, den offentlige finansielle kontrol og fremgangsmåde ved offentlige kontrakter, og der vil desuden blive taget hensyn til de bulgarske myndigheders strategi for overgangen til strukturfondene. Der vil i 2002 blive stillet teknisk bistand til rådighed med henblik på en fuldstændig revision af gennemførelsesorganernes organisation og kapacitet. Dette er den første fase i EDIS-proceduren - svarende til vurderingen af overensstemmelsesmangler. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektoratet for Regionalpolitiks revisionsenhed foretog i december 2001 en revision af gennemførelsesorganernes finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. En rapport om de vigtigste resultater heraf vil blive fremsendt til de bulgarske myndigheder i begyndelsen af 2002 med henstillinger vedrørende forbedringer. De bulgarske myndigheder får en frist på tre måneder til at træffe de fornødne foranstaltninger. Revisionen vil blive fulgt op i 2002. >TABELPOSITION> * gruppe på 6 projekter >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 13. Tjekkiet Den Tjekkiske Republik modtog en forpligtelsesbevilling på 66,9 mio. EUR i 2001, hvilket udgør 6,03 % af det årlige ISPA-budget. Der blev indgået forpligtelser for 26,1 mio. EUR til miljøprojekter og 40,3 mio. EUR til transportprojekter. Transportministeriet modtog teknisk bistand til projektforberedelse, hvortil der var afsat et forpligtelsesbeløb på 160 000 EUR i 2001. Endvidere blev der indgået forpligtelser for 544 722 EUR vedrørende støtte til indførelsen af EDIS for ISPA i Tjekkiet. Programmering Fra et strategisk synspunkt blev vejtransport prioriteret i 2001 på baggrund af prioriteringen af jernbanetransport i 2000. På miljøområdet var stort set alle de projekter, der blev vedtaget i 2000, relateret til spildevandssektoren, idet der dog også blev ydet en vis støtte til supplerende arbejde vedrørende drikkevandsinfrastruktur. Mens forpligtelserne i transportsektoren afspejlede prioriteterne i ISPA-transportstrategidokumentet, som Kommissionen finder tilfredsstillende, var et tilbagevendende problem i miljøsektoren i 2001 manglen på ansøgninger for andre områder end vandsektoren. Kommissionen har i 2001 opfordret Tjekkiet til at revidere miljø- strategidokumentet, således at det tager hensyn til såvel resultaterne af tiltrædelsesforhandlingerne om miljøkapitlet som konklusionerne vedrørende PHARE-projekter, der er gennemført som støtte til udviklingen af investeringsstrategier på områderne fast affald og luftforurening. Gennemførelse Funktionen som national ISPA-koordinator varetages af viceministeren for turisme og europæisk integration. Gennemførelsesorganet for miljøprojekter i 2000, Centret for Regionaludvikling, blev fra 2001 erstattet med Statens Miljøfond På baggrund af dette organs manglende erfaring med store infrastrukturprojekter vil Kommissionen, navnlig via Prag-delegationen, yde den rådgivning, der måtte vise sig nødvendig. Med hensyn til gennemførelsen var arbejdet vedrørende projekter, der var vedtaget i 2000, begrænset til forberedelsen af udbudsdokumenter og for transportsektoren til offentliggørelse af udbud vedrørende bygge- og anlægskontrakter. Mens det forventes, at der kan indgås kontrakter i transportsektoren i første halvdel af 2002, er der væsentlige forsinkelser i gennemførelsen af miljøprojekter. Derfor blev der i 2001 kun indgået tjenesteydelseskontrakter om enkeltopgaver vedrørende projektforberedelse, hvortil der var ydet ISPA-støtte i 2000. Seks miljøinvesteringsprojekter og en teknisk bistandsforanstaltning blev godkendt i 2000-2001. I transportsektoren blev seks investeringsprojekter og en teknisk bistandsforanstaltning godkendt. I alt syv nye projekter blev godkendt (besluttet) i 2001: tre miljøprojekter, to transportprojekter, en teknisk bistandsforanstaltning i transportsektoren og en horisontal teknisk bistandsforanstaltning vedrørende forberedelse af EDIS. Betalingerne var i 2001 begrænset til første forskudsbetalinger, idet ingen udbudsprocedurer var blevet afsluttet. Betalingerne beløb sig i 2001 til 10,1 mio. EUR. Overvågning og evaluering Overvågningsudvalgets arbejde vil blive suppleret med regelmæssige møder i Kommissionens delegation i Prag, overvågningsrapporter udarbejdet af gennemførelsesorganerne og besøg på stedet ved Kommissionens personale. De første to møder i ISPA-overvågningsudvalget afholdtes i 2001. Samfinansiering med IFI'er I 2001 intensiveredes samarbejdet mellem Kommissionen og EIB vedrørende samfinansiering af to store projekter i transportsektoren. Kommissionen modtog ansøgninger vedrørende et af disse projekter, nemlig fuldførelse af Prag/Dresden-motorvejen, men vedtagelsen af projektet er blevet udsat på grund af krav om yderligere miljøundersøgelser og revision af costbenefitundersøgelsen. Der er ikke på indeværende tidspunkt konkrete planer om samfinansiering med EBRD i Tjekkiet, men dette spørgsmål skal tages op til revurdering med jævne mellemrum. EDIS Da finansieringsaftalen vedrørende EDIS først blev underskrevet ved udgangen af 2001, forventes størsteparten af denne vigtige foranstaltning gennemført i 2002. Der er dog gjort visse fremskridt. Der er nedsat en kernegruppe under den nationale ISPA-koordinators auspicier, og de tjekkiske myndigheder har indledt fase I i ISPA-vejviseren i form af et selvevalueringsprojekt. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektoratet for Regionalpolitiks revisionstjeneste aflagde et revisionsbesøg i Tjekkiet i november 2001. Formålet var at vurdere, hvorvidt Tjekkiet har indført et forvaltnings- og kontrolsystem, der opfylder kravene i ISPA-forordningen, og at følge op på udviklingen i gennemførelsen af EDIS for ISPA. Konklusionerne af revisionen var, at der er behov for yderligere fremskridt med etableringen af lovrammen for ISPA-implementeringsstrukturen, forbedring af den interne revisionskapacitet og fastlæggelse af procedurer for håndteringen af uregelmæssigheder og afslutning af skriftlige procedurer. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser i 2000-2001 >TABELPOSITION> Tabel 2: Projekter vedtaget i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 14. Estland Estland modtog en forpligtelsesbevilling på 29,9 mio. EUR fra ISPA i 2001 - fordelt mellem transport- og miljøsektoren med henholdsvis 12,2 mio. EUR og 17,3 mio. EUR. Tekniske bistandsforanstaltninger i de to sektorer tegnede sig for i alt 996 000 EUR. Herudover vedrørte en teknisk bistandsforanstaltning forberedelse til EDIS, og der blev indgået forpligtelser for 348 608 EUR i 2001. Tildelingen til Estland udgør 2,70 % af ISPA-budgettet for 2001. Programmering ISPA-programmeringsrammen er baseret på de miljø- og transportstrategier, der er udarbejdet af de estiske myndigheder i samråd med Kommissionen. Strategierne omfatter vejledende lister over prioriterede projekter, og de blev revurderet i slutningen af 2001. For transportinfrastruktur lægges der vægt på opgradering af de vigtigste transeuropæiske net såsom korridor I og forbindelseslinjer mellem korridor I og korridor IX. Prioriteterne i vejsektoren omfatter opgradering af Via Baltica-vejen og Tallinn/Narva-vejen. Prioriteterne i jernbanesektoren fokuserer på modernisering af jernbanelinjerne i de ovennævnte korridorer og bygning af en grænsestation til Rusland. Kommissionen tilstræber at fremme bæredygtige transportstrukturer ved hjælp af passende ISPA-støtte til investering i jernbaneinfrastruktur. Som følge af privatiseringen af de vigtigste jernbaneforbindelser og privatiseringslovgivningens særegenheder har Kommissionen endnu ikke haft mulighed for at støtte jernbaneprojekter i Estland bortset fra én teknisk bistandsforanstaltning. I miljøsektoren er hovedprioriteterne relateret til de utilstrækkelige vand- og spildevandsbehandlingssystemer. En væsentlig negativ miljøindvirkningsfaktor udgøres af de utilstrækkelige vand- og affaldsforvaltningssystemer. Hovedkilderne til farligt affald er olieskiferindustrien og elektricitetsproduktionen i den nordøstlige del af landet. Den reviderede ISPA-strategi er et værdifuldt tiltag fra de estiske myndigheders side med henblik på at forbedre den tidligere version. Gennemførelse Funktionen som national ISPA-koordinator blev i 2001 varetaget af finansministeren. De nuværende ISPA-gennemførelsesorganer er Vejdirektoratet, Jernbaneadministrationen og Miljøinvesteringscentret. Der blev i 2001 godkendt fire investeringsprojekter og en teknisk bistandsforanstaltning i miljøsektoren, et investeringsprojekt og en teknisk bistandsforanstaltning i transportsektoren samt et horisontalt projekt til forberedelse af EDIS (TB). I perioden 2000-2001 blev der i alt godkendt ni miljøprojekter (herunder to til teknisk bistand) og fire transportprojekter (herunder to til teknisk bistand), samt den tekniske bistandsforanstaltning til forberedelse af EDIS. Følgende projekter blev forelagt med henblik på ISPA-støtte, men blev ikke godkendt, idet der krævedes yderligere vurdering: * Pärnu vandforvaltning * Narva vandforvaltning Forberedelserne vedrørende udbud og kontraktindgåelse videreførtes for alle de godkendte projekter i 2001. Der blev indgået to bygge- og anlægskontrakter og en tjenesteydelseskontrakt (til en værdi af 16,96 mio. EUR). Endvidere blev der iværksat to udbud vedrørende tjenesteydelseskontrakter. Betalingerne frem til årets udgang beløb sig til 7,9 mio. EUR, hvilket svarer til de første forskud vedrørende projekter, der blev godkendt i 2000 og begyndelsen af 2001. Overvågning og evaluering Overvågningsudvalgets arbejde vil blive suppleret med regelmæssige møder i Kommissionens delegation i Tallinn, overvågningsrapporter udarbejdet af gennemførelsesorganerne og besøg på stedet ved Kommissionens personale. Overvågningsudvalget holdt møde i maj og oktober 2001. Samfinansiering med IFI'er Ét transportprojekt (Via Baltica) ud af seks ISPA-projekter, der blev godkendt i 2000, involverer EIB-finansiering. To miljøprojekter (Pärnu deponeringsanlæg og Tartu spildevandssystem) og ét vejprojekt ud af otte ISPA-projekter, der blev godkendt i 2001, involverer EIB-finansiering. I alt tegner samfinansierede projekter sig for ca. 51 mio. EUR af ISPA-støtten (62 % af det samlede beløb, der blev godkendt i 2000 og 2001). De nordiske banker (NIB, NEFCO) og nordiske miljøkontrolmyndigheder bidrager ikke alene økonomisk til ISPA-projekter, men spiller også en vigtig rolle ved at yde teknisk ekspertbistand til udarbejdelse af kvalitetsansøgninger om ISPA-støtte. Som eksempel kan nævnes, at NEFCO vil medfinansiere renoveringen af Narva vandnetværket og spildevandsnettet, som begge finansieres af ISPA. EDIS Estland er langt fremme med hensyn til EDIS-processen. Der blev i 2001 ydet teknisk bistand under ISPA som støtte til fase I-III i EDIS-vejviseren. Udbudsproceduren vedrørende fase I og III blev afsluttet i 2001, og kontrakten blev underskrevet i januar 2002. Fase I blev afsluttet i april 2002. Fase II - udfyldning af overensstemmelsesmangler indledes i april eller maj 2002. Det forventes, at fuld EDIS-status for ISPA opnås før udgangen af 2002. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektoratet for Regionalpolitiks revisionsenhed foretog i oktober 2001 en revision af ISPA-gennemførelsesorganernes finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. Den generelle konklusion var, at Estland har udviklet en omfattende organisationsstruktur og samlede procedurer for gennemførelsen af ISPA-projekter, men at der på nogle områder stadig er behov for afklaring og forbedringer. De vigtigste resultater af revisionen blev meddelt de estiske myndigheder i begyndelsen af 2002, herunder henstillinger vedrørende nødvendige forbedringer med henblik på at opfylde kravene i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser i 2000-2001 >TABELPOSITION> Tabel 2: Projekter vedtaget i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 15. Ungarn Ungarn modtog i 2001 en forpligtelsesbevilling på i alt 90,8 mio. EUR, heraf 48,2 mio. EUR til transportprojekter og 42,6 mio. EUR til miljøprojekter. Forpligtelser vedrørende tekniske bistandsforanstaltninger i de to sektorer tegnede sig for 2,4 mio. EUR. Tildelingen til Ungarn udgør 8,18% af ISPA-budgettet for 2001. Programmering ISPA-programmeringsrammen er baseret på de miljø- og transportstrategier, der er udarbejdet af de ungarske myndigheder i samråd med Kommissionen. Strategierne omfatter lister over prioriterede projekter og skal tages op til revurdering. På området transportinfrastruktur er der fastsat følgende overordnede mål: * Fremme af integrationen i EU * Forbedret samarbejde med nabolandene * Bidrag til en afbalanceret regionaludvikling, beskyttelse af menneskeliv og miljø * Effektive, markedsorienterede transportbestemmelser. I miljøsektoren er hovedprioriteterne for den første ISPA-støttefase (2000-2001) vandbeskyttelse og behandling af kommunalt affald. Herudover omfatter prioriteterne for programmeringsperioden 2000-2006 integration i ISPA-miljøprojekterne af foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten. De ungarske myndigheders strategiske mål er bæredygtig udvikling gennem integration af miljøbeskyttelseshensyn i alle sektorpolitikker. Gennemførelse ISPA-gennemførelsesorganerne er aktuelt ministeriet for transport og vandforvaltning og miljøministeriet. I miljøsektoren blev ni projekter, heraf tre til teknisk bistand, godkendt til ISPA-støtte i 2001, og i alt to projekter blev godkendt i transportsektoren, hvoraf det ene er en teknisk bistandsforanstaltning. I perioden 2000-2001 blev i alt 15 miljøprojekter godkendt, heraf fire til teknisk bistand, og otte projekter blev godkendt i transportsektoren, heraf fire til teknisk bistand. Forberedelserne vedrørende udbud og kontraktindgåelse videreførtes for alle de godkendte projekter i 2001. I transportsektoren blev der indgået én bygge- og anlægskontrakt og tre tjenesteydelseskontrakter, og der blev iværksat yderligere fire udbud vedrørende bygge- og anlægsarbejder. I miljøsektoren blev der indgået kontrakt om et teknisk bistandsprojekt. Mens samtlige disponible ISPA-bevillinger blev forpligtet i 2000 og 2001, androg betalingerne ved årets udgang kun 27,2 mio. EUR, hvilket svarer til de første forskud til projekter, der blev godkendt i 2000. Overvågning og evaluering Overvågningsudvalgets arbejde suppleres med månedlige møder i Kommissionens delegation i Budapest, overvågningsrapporter udarbejdet af gennemførelsesorganerne og besøg på stedet ved Kommissionens personale. Overvågningsudvalget holdt møde i april og oktober 2001. Samfinansiering med IFI'er Samarbejdet med IFI'er har spillet en betydelig rolle i Ungarn, hvor der især har været tæt kontakt til EIB. Efter anmodning fra den ungarske regering godkendte EIB to rammelån i december 2000, et for hver sektor, for de projekter, der var godkendt i 2000, som supplement til ISPA-medfinansieringen. De relevante lånedokumenter blev underskrevet i september 2001 og i december 2001. Endvidere vil seks miljøprojekter og et transportprojekt, som der blev truffet beslutning om i 2001, principielt blive samfinansieret med EIB. Alle de ISPA-projekter, der blev godkendt i 2000, involverer EIB-finansiering. Samfinansierede projekter tegnede sig i 2000 for ca. 524 mio. EUR af ISPA-støtten. For så vidt angår de projekter, der blev godkendt i 2001, er EIB ikke færdig med vurderingen. EDIS Vurderingen af overensstemmelsesmangler (fase I), som vedrører ISPA-gennemførelsesorganernes organisation og kapacitet, blev gennemført af den ungarske regerings kontrolkontor og sendt til Kommissionen i marts 2002. Fase II: - udfyldning af overensstemmelsesmangler - vil være afsluttet senest ved udgangen af 2002, og fase III - overensstemmelsesvurdering - vil blive iværksat i begyndelsen af 2003. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektoratet for Regionalpolitiks revisionsenhed foretog i oktober 2001 en revision af ISPA-gennemførelsesorganernes finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. De vigtigste resultater heraf blev meddelt de ungarske i begyndelsen af 2002 med henstillinger vedrørende nødvendige forbedringer med henblik på at opfylde kravene i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser i 2000-2001 >TABELPOSITION> Tabel 2: Projekter vedtaget i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 16. Letland Letland modtog i 2001 en forpligtelsesbevilling på 48,1 mio. EUR i ISPA-støtte, hvoraf 21,7 EUR gik til transportprojekter og 25,8 EUR til miljøprojekter. Tekniske bistandsforanstaltninger tegnede sig for i alt 3,3 mio. EUR for begge sektorer. En teknisk bistandsforanstaltning vedrørte forberedelse af EDIS og tegnede sig for et ISPA-bidrag på 700 000 EUR. Der blev i 2001 indgået forpligtelser for 560 000 EUR. Tildelingen til Letland udgør 4,33% af ISPA-budgettet for 2001. Programmering ISPA-programmeringsrammen er baseret på de miljø- og transportstrategier, der er opstillet af de lettiske myndigheder i samråd med Kommissionen. Der er fastsat følgende strategiske mål på transportområdet: * Udbygning af TINA-nettet (vurdering af transportinfrastrukturbehovene) (vejkorridor I) er hovedemnet for store investeringer. * Den eksisterende jernbaneinfrastruktur er tilstrækkelig til at klare såvel den nuværende trafikstrøm som en yderligere forøgelse af trafikmængden. Prioriteterne på mellemlang sigt er rehabilitering og opgradering af den eksisterende øst-vest jernbaneinfrastruktur samt forbedring af sikkerheden. Hvad angår miljøstrategien, har Letland problemer med vand- og affaldsbehandling, som kræver store investeringer: * De største miljøproblemer vedrører den ringe grad af spildevandsbehandling og den stærkt begrænsede tilslutning til kloaknettet. Vandforsyningssystemerne skal opgraderes for at udvide dækningen. Drikkevandskvaliteten skal forbedres, og problemet med lækager i vandsystemet skal afhjælpes. * Den anden årsag til miljøbeskadigelser og hermed forbundne sundhedsrisici er relateret til bortskaffelsen af hovedsagelig byaffald. De 558 kendte deponeringsanlæg i Letland opfylder ikke de europæiske normer, affald indsamles ikke selektivt, og der findes ikke noget organiseret genbrugssystem. Gennemførelse Funktionen som national ISPA-koordinator varetages af ministeren for særlige opgaver vedrørende samarbejde med internationale finansielle organisationer. ISPA-gennemførelsesorganerne er transportministeriet og miljøministeriet. For alle foranstaltningerne er der etableret projektforvaltnings- og gennemførelsesenheder, i mange tilfælde støttet af teknisk bistand. Gennemførelsen af ISPA-foranstaltninger begyndte i 2001 med underskrivelsen af fem kontrakter i transportsektoren om bygge- og anlægsarbejder under foranstaltningen 'Via Baltica-vejen: Gauja-Lilaste', den hertil relaterede tilsynskontrakt samt teknisk bistand i jernbanesektoren (tre kontrakter). Der blev offentliggjort to udbud vedrørende transport- og miljøforanstaltninger (et til hvert område) i 2001. Fem nye miljøprojekter blev godkendt (besluttet) i 2001, hvoraf det ene vedrørte teknisk bistand til vand- og spildevandssektoren. I transportsektoren blev der godkendt tre projekter. Endelig vedrørte en teknisk bistandsforanstaltning forberedelsen af EDIS. I perioden 2000-2001 blev der i alt godkendt 17 projekter: otte på miljøområdet, otte i transportsektoren og ét vedrørende EDIS. Der blev indgået forpligtelser for samtlige disponible ISPA-midler i 2000 og 2001, og betalingerne frem til årets udgang androg 9,1 mio. EUR, svarende til de første forskud til projekter godkendt i 2000, to betalinger af andet forskud samt en mellemliggende betaling. Overvågning og evaluering De første to møder i ISPA-overvågningsudvalget blev afholdt i maj og oktober 2001. Opmærksomheden blev henledt på de langsomme fremskridt i gennemførelsen af ISPA-projekter (navnlig i udbuds- og kontraktindgåelsesfasen) og gennemførelsesorganernes begrænsede kapacitet. Som resultat heraf er der sket en positiv forbedring af gennemførelsesorganerne, og der er truffet foranstaltninger til at styrke strukturerne. Samfinansiering med IFI'er Alle de miljøinfrastrukturforanstaltninger, der er godkendt til ISPA-støtte, samfinansieres med IFI'er. Det drejer sig om fire foranstaltninger sammen med EIB (Riga og Ventspils vand, Ventspils fast affald og afvandingsområder i Østletland), fire foranstaltninger sammen med NIB (Jelgava vand, Liepaja og Ziemelvidzeme fast affald og afvandingsområder i Østletland), tre foranstaltninger sammen med NEFCO (Jelgava og Ventspils vand og afvandingsområder i Østletland), en foranstaltning sammen med EBRD (Riga vand) og en foranstaltning med Verdensbanken (Liepaja fast affald). I transportsektoren finansierer EIB, EBRD og Verdensbanken parallelle projekter. Fælles medfinansierede foranstaltninger tegnede sig for ca. 88,7 mio. EUR af ISPA-støtten (vedrører kun miljøsektoren). EDIS En teknisk bistandsforanstaltning vedrørende EDIS blev godkendt i slutningen af 2001. Udbud vedrørende første fase (vurdering af overensstemmelsesmangler ifølge EDIS-vejviseren) blev iværksat i begyndelsen af 2002, og vurderingen heraf forventes påbegyndt i maj 2002. Det drejer sig om en undersøgelse af kapaciteten hos den nationale fond og gennemførelsesorganerne samt offentlig finansiel kontrol og offentlige indkøb. Måldatoen for gennemførelsen af EDIS for ISPA er midten af 2003. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektoratet for Regionalpolitiks revisionsenhed foretog i december 2001 en revision af ISPA-gennemførelsesorganernes finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. Resultaterne blev i april 2002 fremsendt til de lettiske myndigheder med henstillinger vedrørende de nødvendige forbedringer med henblik på opfyldelse af kravene i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999. Revisionen vil på et senere tidspunkt blive fulgt op. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser i 2000-2001 >TABELPOSITION> Tabel 2: Projekter vedtaget i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 17. Litauen Litauen modtog i 2001 en forpligtelsesbevilling på 50,5 mio. EUR - fordelt mellem transport- og miljøsektoren med henholdsvis 14,5 mio. EUR og 35,7 mio. EUR. Tekniske bistandsforanstaltninger i de to sektorer tegnede sig for i alt 6,3 mio. EUR. Herudover blev der indgået forpligtelser for 305 136 EUR vedrørende forberedelsen af EDIS. Bevillingen til Litauen udgør 4,55 % af ISPA-budgettet for 2001. Programmering I transportsektoren er den strategi, der blev forelagt Kommissionen i december 1999, i overensstemmelse med EU's retningslinjer. Kommissionen og de litauiske myndigheder har identificeret følgende hovedprioriteter med henblik på ISPA-støtte: * Fuldførelse og forbedring af de europæiske korridorer, som går igennem Litauen (I, IA, IXB, IXD). * Jernbaneprojekter tillægges særlig betydning, og der er udarbejdet planer for en fuldstændig fornyelse af øst-vest korridor IXB og IXD. * Udvikling af en europæisk sporvidde, der forbinder den polske grænse med et logistik- og tilslutningsanlæg i Kaunas; der er indgået en rammeaftale med Polen om en strategi for opgradering af ruten. For miljøsektoren blev den opstillede strategi forelagt Kommissionen i september 2000. Den indeholder en skitse til projektforberedelsen for de første tre programår, hvor der er identificeret projekter på følgende områder: * Vand * Spildevand * Fast affald En strategi for forbedring af luftkvaliteten er nu under udvikling, og de første projekter ventes i 2003-2004. For så vidt angår forbedringer på vand- og spildevandsområdet er det vedtaget at gå frem efter en plan, der gennemføres på afvandingsniveau, og de første projekter er planlagt til 2002. Gennemførelse I juni 2001 blev funktionen som national ISPA-koordinator overført fra udenrigsministeriet til finansministeriet. De nuværende ISPA-gennemførelsesorganer er direktoratet for transportinvesteringer i transportministeriet og ISPA-gennemførelsesorganet i miljøministeriet. Den centrale finansierings- og kontraktenhed er imidlertid også ansvarlig for gennemførelsen af ISPA-miljøprojekter, indtil det gennemførelsesorgan, der er oprettet af miljøministeriet, er fuldt operationelt. Forberedelserne vedrørende udbud og kontraktindgåelse videreførtes tilfredsstillende - jf. nedenfor. Kun for ét projekt var der tale om væsentlige fysiske fremskridt i 2001: der blev iværksat udbud og indgået kontrakt vedrørende første fase af 2000/LT/16/P/PT/001, opgradering af IXB transportkorridor (fase 1), som i vidt omfang blev gennemført i sommermånederne. Der blev offentliggjort udbud vedrørende 2000/LT/16/P/PT/002, udbygning af Via Baltica-vejen i 2000-2003 (transeuropæisk korridor I), 2000/LT/16/P/PT/003, udbygning af transeuropæisk korridor IA i 2001-2004, og 2000/LT/16/P/PT/004, modernisering af telekommunikation, elforsyning og signalanlæg i Kreta-korridor IX B, men det var ikke muligt at indgå kontrakter vedrørende disse projekter i årets løb. I miljøsektoren blev der offentliggjort udbud vedrørende 2000/LT/16/P/PE/001, rehabilitering og udvidelse af vandforsynings- og kloakeringssystemerne i Vilnius (fase I og II), og 2001/LT/16/P/PA/002 (støtte til projektforberedelse vedrørende ISPA-miljøprojekter). Ni miljøprojekter, seks transportprojekter og et teknisk bistandsprojekt vedrørende EDIS blev godkendt til ISPA-støtte i 2000-2001. I 2001 blev i alt 11 projekter godkendt (besluttet), nemlig seks investeringsprojekter og et teknisk bistandsprojekt i miljøsektoren, to investeringsprojekter og et teknisk bistandsprojekt i transportsektoren samt en teknisk bistandsforanstaltning vedrørende EDIS. ISPA-bidraget til projekter i 2000 and 2001 blev i vid udstrækning forpligtet, og betalingerne frem til udgangen af året beløb sig til 12,39 mio. EUR, svarende til de første forskud til projekter, der var godkendt i 2000, og det andet forskud og den første mellemliggende betaling til projekt 2000/LT/16/P/PT/001. Overvågning og evaluering Overvågningsudvalgets arbejde vil blive suppleret med regelmæssige møder i Kommissionens delegation i Litauen, overvågningsrapporter udarbejdet af overvågningsorganerne og besøg på stedet ved Kommissionens personale. ISPA-koordinatoren er ansvarlig for at sikre, at der udarbejdes rapporter om gennemførelsen af hvert enkelt projekt, og at et udkast hertil forelægges det fælles overvågningsudvalg og efterfølgende for Kommissionen. De første to møder afholdtes i maj og oktober 2001. Samfinansiering med IFI'er Alle de projekter, der blev godkendt til finansiering i 2000, blev samfinansieret med EIB, for størstepartens vedkommende inden for rammerne af aftaler om globallån. I 2001 gik også EBRD ind i samarbejde og medfinansierede et projekt i miljøsektoren, mens EIB fortsatte sin tilstedeværelse. Den samme situation forventes at foreligge i 2002. Den Nordiske Investeringsbank og andre nordiske finansieringsinstitutioner er i øjeblikket involveret i projektforberedelse - de er navnlig involveret i en miljørammefacilitet for investeringer i den kommunale sektor. EDIS Litauen har fremlagt sine forslag som svar på Kommissionens EDIS-vejviser for 2001. Støtte til disse blev vedtaget i form af teknisk bistand, som tildeltes ved årets udgang til gennemførelse af fase I. Det forventes, at EDIS vedrørende ISPA vil være på plads ved udgangen af 2002. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektoratet for Regionalpolitiks revisionsenhed foretog i december 2001 en revision af ISPA-gennemførelsesorganernes finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. Resultaterne heraf blev fremsendt til de litauiske myndigheder i begyndelsen af 2002 med henstillinger vedrørende de nødvendige forbedringer med henblik på at opfylde kravene i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999. Revisionen vil blive fulgt op i 2002. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser i 2000-2001 >TABELPOSITION> Tabel 2: Projekter vedtaget i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 18. Polen Polen modtog i 2001 en forpligtelsesbevilling på 406,6 mio. EUR, heraf 228,0 mio. EUR til miljøprojekter og 177,6 mio. EUR til transportprojekter. Tekniske bistandsforanstaltninger tegnede sig i de to sektorer for i alt 5,5 mio. EUR. En teknisk bistandsforanstaltning vedrørte forberedelsen af EDIS. I alt blev der indgået forpligtelser i 2001 for 984 000 EUR. Tildelingen til Polen udgør 36,65% af ISPA-budgettet for 2001. Programmering Den polske regering har udarbejdet nationale strategidokumenter for prioriteter i transport- og miljøsektoren, som danner grundlag for udvælgelsen af store flerårige projekter. Miljøstrategien er blevet opdateret siden ISPA's oprettelse for at tage højde for nye oplysninger og den seneste udvikling. I transportsektoren fulgte tildelingen af midler i 2001 det samme mønster som i 2000. Der var fortsat fokus på store projekter på de større ruter, og der blev gjort en særlig indsats for at opnå en passende balance mellem vej- og jernbaneprojekter. Som følge heraf tegnede vejområdet sig for 54% og jernbaneområdet for 46% af projektfinansieringen. I miljøsektoren fortsatte ISPA i 2001, igen i overensstemmelse med miljøstrategien, med at finansiere større projekter inden for tre ud af de fire støtteberettigede områder. Det drejede sig om spildevand, som gav anledning til det største antal projekter og modtog den største støttetildeling, drikkevandsforsyning og behandling af fast affald. Ligesom i 2000 var støtten målrettet mod de største bymæssige bebyggelser. De godkendte projekter drejede sig om kombinerede drikke- og spildevandsprojekter i Poznan, Wroclaw og Suwalki og Bialystok - hvor Poznan-projektet påtænkes gennemført på grundlag af en offentlig/privat-partnerskabsstrategi - spildevandsprojekter i Katowice, Gliwice, Warszawa, Gdynia, Rybnik, Olsztyn og Przemysl og endelig to projekter vedrørende fast affald i Lodz. Gennemførelse Funktionen som national ISPA-koordinator varetages af departementschefen for kontoret for udvalget for europæisk integration. I miljøsektoren er gennemførelsesorganet den nationale fond for miljøbeskyttelse og vandforvaltning, og kommunerne er generelt de endelige modtagere. For nogle projekter er gennemførelsesorganerne og de endelige modtagere de samme. Dette er tilfældet i transportsektoren, hvor vejgeneraldirektoratet (GDDP) på samme tid er gennemførelsesorgan og den endelige modtager for vejprojekter og det polske jernbaneselskab (PKP) for jernbaneprojekter. Der blev godkendt 21 miljøprojekter, 13 transportprojekter og et teknisk bistandsprojekt vedrørende EDIS til ISPA-støtte i 2000 og 2001. Heri indgik to tekniske bistandsforanstaltninger vedrørende transportprojekter og et teknisk bistandsprojekt vedrørende miljøprojekter. 19 nye projekter blev godkendt (besluttet) i 2001, nemlig 13 miljøprojekter, fem transportprojekter og et teknisk bistandsprojekt til forberedelse af transportprojekter. Mens forberedelsen og godkendelsen af projekter er skredet forholdsvis hurtigt frem - især for miljøprojekter - har gennemførelsen i begge sektorer været langsom. Ingen bygge- og anlægsarbejder er endnu påbegyndt. De første kontrakter om tilsyn med transportprojekter blev godkendt sidst i december 2001. (For miljøsektoren skete dette i januar 2002). De første byggekontrakter vil sandsynligvis blive indgået i første halvdel af 2002 i begge sektorer. Hovedårsagen til de langsomme fremskridt i gennemførelsen har været de polske kontraherende myndigheders mangel på erfaring med udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurer. Dette problem vil imidlertid blive afhjulpet, og der vil med tiden blive sat ind med tekniske bistandsforanstaltninger. Situationen med hensyn til betalinger afspejler den langsomme gennemførelsestakt. Der er hidtil kun blevet udbetalt 46 mio. EUR ( 26 mio. EUR til transport og 20 mio. til miljø). Yderligere forsinkelser kan forventes, da anmodningen om den første forskudsbetaling først kan fremlægges efter indgåelsen af en intern finansieringsaftale mellem finansministeriet og sektorministerierne (miljøministeriet eller ministeriet for infrastruktur) vedrørende hvert enkelt projekt. Overvågning og evaluering Den generelle overvågning og evaluering understøttes af regelmæssige møder i Kommissionens delegation, overvågningsrapporter udarbejdet af gennemførelsesorganerne og besøg på stedet ved Kommissionens personale. I møderne deltager den nationale ISPA-koordinator (UKIE - kontoret for udvalget for europæisk integration), sektorkoordinatorerne, ministerierne for infrastruktur og miljø, den nationale fond for miljøbeskyttelse og de endelige modtagere. Også de IFI'er, der deltager finansielt i mange af ISPA-projekterne, deltager i disse møder. Udvalget holdt sit første møde i 2001 i april og det andet i oktober. For en af jernbaneforanstaltningerne er der truffet aftale om, at der nedsættes et ad hoc-overvågningsudvalg for at tage hensyn til de forskellige projekter, der indgår i denne foranstaltning. Samfinansiering med IFI'er Der er tætte arbejdsforbindelser mellem ISPA og IFI'erne, navnlig EBRD, som yder lånefinansiering til et af de 11 ISPA-projekter, der blev vedtaget sidste år - spildevand Rybnik. EBRD strukturerede og koordinerede desuden en offentlig/privat-partnerskabsramme, som skal danne grundlag for gennemførelsen af vandprojektet i Poznan. EIB vil stille et globallån til rådighed for tre af de miljøprojekter, der blev godkendt sidste år for Katowice og Lodz, og et spildevandsprojekt i Warszawa. I transportsektoren spiller EIB en aktiv rolle i form af fælles medfinansiering af vej- og jernbaneprojekter. I 2001 blev der godkendt et jernbaneprojekt og to vejprojekter. EDIS Der blev ydet teknisk bistand til de polske myndigheder vedrørende forberedelsen af EDIS. Finansieringsaftalen blev underskrevet af Kommissionen først i december 2001 og dækker de tre første EDIS-faser: vurdering af overensstemmelsesmangler, EDIS-forberedelse og overensstemmelsesvurdering. Den indeholder desuden vejledende udbudsbetingelser for fase I og III. EDIS-forberedelsen vil formodentlig kunne være afsluttet ved udgangen af 2002, hvilket betyder, at systemet vil kunne bringes i anvendelse før udvidelsen. Dette afhænger imidlertid af de polske myndigheders kapacitet til rettidigt at indgå kontrakt om den nødvendige eksterne bistand. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektoratet for Regionalpolitiks revisionsenhed foretog i slutningen af oktober 2001 en revision af ISPA-forvaltnings- og kontrolsystemerne i Polen. Resultaterne blev meddelt de polske myndigheder i begyndelsen af 2002 med henstillinger vedrørende nødvendige forbedringer med henblik på at opfylde kravene i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999. Revisionen vil blive fulgt op i 2002. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser i 2000-2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 19. Rumænien Rumænien modtog i 2001 en forpligtelsesbevilling på 245,6 mio. EUR i ISPA-støtte, heraf 122,8 mio. EUR til transportprojekter og 122,8 EUR til miljøprojekter. Tekniske bistandsforpligtelser tegnede sig i 2001 for 2,5 mio. EUR. Tildelingen til Rumænien udgør 22,14 % af ISPA-budgettet for 2001. Programmering ISPA-programmeringsrammen er baseret på de transport- og miljøsektorstrategier, der er opstillet af de rumænske myndigheder i samråd med Kommissionen. Denne vellykkede programmering har nydt godt af god og rettidig projektforberedelse, idet størsteparten af den hertil relaterede tekniske bistand er ydet af Phare-programmet. De strategiske mål på transportområdet er opstillet under hensyn til de alvorlige svagheder i vej- og jernbanenettet. Samtidig kræves der opgradering til europæiske normer og håndtering af øget trafikkapacitet i byområder. Endvidere bør brugen af vandveje udvikles af hensyn til bæredygtigheden. Den rumænske regering har som en prioritet for ISPA-finansiering fastlagt modernisering af de mest trafikerede afsnit af de tre transeuropæiske korridorer, der går i gennem landet, under opretholdelse af en rimelig balance mellem vej, jernbane og vandveje: * Korridor IV: fra Ungarn til Constanta (østgren) og fra Ungarn til Bulgarien (sydgren) med henblik på at bringe størsteparten af denne jernbane/vejkorridor i overensstemmelse med EU-standarder. * Korridor VII: Donau-floden fra den jugoslaviske grænse til deltaet (den ukrainske grænse), hvor sejlbarheden skal forbedres, flodhavne moderniseres og intermodale trafikknudepunkter etableres. * Korridor IX: fra den ukrainske og den moldoviske grænse til den bulgarske grænse med særlig vægt på vej- og jernbanetilkørsel til den nye bro over Donau i Calafat-Vidin. På miljøområdet har Rumænien voldsomme problemer med luft-, vand- og jordforurening, som kræver store investeringer og deltagelse af både den offentlige og den private sektor. De største miljøvirkninger er relateret til den ringe vandkvalitet, som skyldes udledningen af spildevand uden forudgående rensning eller kun delvis rensning. En anden årsag til miljøskader og hermed forbundne sundhedsrisici er den ukontrollerede bortskaffelse af hovedsagelig byaffald. Kommissionen vil bidrage til at fremme en integreret forvaltning af vandløbsoplande i forbindelse med vand- og affaldsforvaltningsprojekter. Gennemførelse Funktionen som national ISPA-koordinator varetages af ministeren for europæisk integration. Da størstedelen af de endelige modtagere i miljøsektoren (forsyningsselskaber og kommuner) endnu ikke har kapacitet til at gennemføre store kontrakter, er den centrale finansierings- og kontraktsenhed kontraherende myndighed for de fleste kontrakter vedrørende ISPA-miljøprojekter. En række opgaver i forbindelse med teknisk overvågning vil blive uddelegeret fra finansierings- og kontraktsenheden til de endelige modtagere via gennemførelsesaftaler. Kommissionen vil i 2002 yde passende teknisk bistand til disse organer for at sikre en effektiv projektforvaltning og -gennemførelse i tråd med EU-bestemmelserne om udbud, kontraktindgåelse og finansiel kontrol. Ministeriet for offentlige arbejder, transport og boliganliggender og ministeriet for vand- og miljøbeskyttelse er fagministerierne og fungerer som gennemførelsesmyndigheder. For så vidt angår gennemførelsen blev der i 2001 iværksat 19 udbud med henblik på indgåelse af tjenesteydelseskontrakter vedrørende udformning, tilsyn og teknisk bistand (ni i transportsektoren og ti i miljøsektoren), hvoraf ni blev indgået i årets løb (syv i transportsektoren og to i miljøsektoren). Fem udbud vedrørende bygge- og anlægsarbejder blev iværksat i 2001, heraf et i transportsektoren og fire i miljøsektoren. 14 nye projekter blev godkendt i 2001, fordelt på ni miljøprojekter og fem transport-projekter. I hele perioden 2000-2001 var der i alt 22 projekter, heraf 14 inden for miljø og otte inden for transport. Blandt disse var der tre tekniske bistandsprojekter, to til forberedelse af transportprojekter og et til forberedelse af miljøprojekter. Samtlige disponible ISPA-bevillinger blev forpligtet i 2000 og 2001, og betalingerne frem til årets udgang beløb sig til 65,6 mio. EUR, svarende til de første forskud vedrørende alle de projekter, der var godkendt i 2000, og nogle projekter, der var godkendt i begyndelsen af 2002. Overvågning og evaluering ISPA-overvågningsudvalgets første to møder blev afholdt i juni og oktober 2001. Opmærksomheden blev på møderne henledt på de langsomme fremskridt i gennemførelsen af ISPA-foranstaltninger (særlig i udbuds- og kontraktindgåelsesfasen), de langsomme fremskridt med hensyn til opfyldelsen af betingelserne i henhold til artikel 8 i finansieringsaftalen i miljøsektoren, nødvendigheden af at forbedre kvaliteten af de overvågningsrapporter, der forelægges overvågningsudvalgene, og nødvendigheden af at styrke gennemførelsesorganernes forvaltningskapacitet. Samfinansiering med IFI'er Alle ISPA-miljøforanstaltningerne - på nær to - samfinansieres med IFI'er. Det drejer sig om fem foranstaltninger sammen med EIB (to i 2000, nemlig Craiova og Braila, og tre i 2001, nemlig Cluj, Focsani og Pascani) og seks foranstaltninger sammen med EBRD (to i 2000, nemlig Constanta og Iasi, og fire i 2001, nemlig Arad, Oradea, Timisoara og Targu Mures). En foranstaltning, der blev godkendt i 2000 (Piatra Neamt), vil blive medfinansieret af den danske miljøstyrelse. I transportsektoren finansierer EIB og EBRD parallelle projekter. Fælles medfinansierede foranstaltninger tegnede sig for ca. 352,9 mio. EUR af ISPA-støtten (i miljøsektoren). Det forventes, at dette samarbejde vil fortsætte i hele ISPA-programmeringsperioden, da investeringsbehovene er langt større ISPA-bevillingen. EDIS De første skridt hen imod afslutningen af fase I i EDIS-vejviseren blev taget i 2001, og en endelig rapport om vurderingen af overensstemmelsesmangler blev udarbejdet i januar 2002. 'Vurderingen af overensstemmelsesmangler' var imidlertid bestilt af Kommissionens delegation i Rumænien og ikke - som det foreskrives i EDIS-vejviseren - af de rumænske myndigheder. Således foreligger der "de facto" en vurdering af overensstemmelsesmangler, men de rumænske myndigheder skal nu bekræfte, at den nationale anvisningsberettigede kan acceptere den rapport, der er udarbejdet på delegationens initiativ, som resultatet af EDIS-vejviserens fase I, og dernæst bør de næste faser indledes, især med henblik på at fastsætte en tidsplan for de enkelte faser i forberedelsen af EDIS. Teknisk bistand under ISPA vil blive godkendt i 2002 for den første fase af 'udfyldning af overensstemmelsesmangler'. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektoratet for Regionalpolitiks revisionsenhed foretog i begyndelsen af januar 2002 en revision af ISPA-gennemførelsesorganernes finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. Resultaterne heraf blev i maj 2002 fremsendt til de rumænske myndigheder med henstillinger vedrørende nødvendige forbedringer med henblik på at opfylde kravene i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999. Der vil i slutningen af 2002 blive foretaget en opfølgning af revisionen med en mere indgående vurdering af procedurerne for offentlige indkøb og de endelige modtagere i miljøsektoren. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser 2000-2001 >TABELPOSITION> Tabel 2: Vedtagne projekter i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 20. Slovakiet Slovakiet modtog i 2001 en forpligtelsesbevilling på 48,1 mio. EUR - fordelt mellem transport- og miljøsektoren med henholdsvis 24,7 mio. EUR og 23,4 mio. EUR. Teknisk bistand tegnede sig for 763 056 EUR. Tildelingen til Slovakiet udgør 4,33% af ISPA-budgettet for 2001. Programmering Programmeringsrammen for transport i 2001 fulgte den strategi, der var opstillet af de slovakiske myndigheder og Kommissionen. I december 2001 opdaterede den slovakiske regering sin nationale ISPA-strategi for denne sektor, men de overordnede principper for fastlæggelsen af disse prioriteter blev ikke ændret. Prioriteterne vedrørte følgende mål: * Opbygning og modernisering af transportinfrastrukturen i de multimodale korridorer i overensstemmelse med europæiske normer * Udbygning af de internationale veje og deres forbindelser med det europæiske vejnet * Integrering af passagerbefordringssystemer * Fremme af kombineret vej/jernbanetransport * Sikring af transportinfrastrukturens overensstemmelse med miljøhensyn. På miljøområdet er den slovakiske regerings strategiske mål at opretholde den nuværende miljøkvalitet og at genoprette beskadigede og kontaminerede områder. Lovreform, institutionel omstrukturering og miljøinvesteringsprogrammer skal bidrage til at nå dette mål. Prioriteterne omfatter følgende områder: * Forbedring af vandkvaliteten er en prioritet på baggrund af den omfattende udledning af spildevand uden forudgående rensning eller kun delvis rensning fra de større bymæssige bebyggelser. Hertil kræves først og fremmest bygning og genopbygning af kloaknet og spildevandsanlæg samt yderligere foranstaltninger rettet mod udvalgte industrier. * For så vidt angår affaldsforvaltning koncentreres foranstaltningerne om bygning af et net af regionale deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg til bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald, systematisk genopdyrkning af steder, der har været anvendt til deponering, nedbringning af produktionen af farligt affald, intensivering af selektiv indsamling af affald og øget udnyttelse af elementer i sorteret husholdningsaffald. * Med hensyn til luftforurening er der, selv om emissionerne er formindsket som følge af den tunge industris tilbagegang og reduceret anvendelse af brunkul, stadig alvorlige problemer i ca. 20 identificerede regionale "hotspots". Kommissionen har foreslået den slovakiske regering at diversificere projektforberedelsen, idet alle hidtidige projekter har vedrørt vandforvaltning. Programmeringen på miljøområdet er i øjeblikket vanskeliggjort af mangel på ressourcer i miljøministeriet og af manglende gennemsigtighed i den igangværende vandforvaltningsreform. Fuldførelsen af denne reform - som tager sigte på oprettelse af kommunalt ejede regionale vandselskaber - vil utvivlsomt fjerne en væsentlig hindring for en systematisk, behovs- og effektivitetsbaseret programmering. Gennemførelse Funktionen som national ISPA-koordinator varetages af vicepremierministeren. Der er oprettet tre ISPA-gennemførelsesorganer for miljø- og transportområdet: * Gennemførelsesorganet for miljøprojekter * Gennemførelsesorganet for vejprojekter * Gennemførelsesorganet for jernbaneprojekter Alle tre gennemførelsesorganer er nu operationelle. I miljøsektoren blev seks investeringsprojekter og en teknisk bistandsforanstaltning godkendt til ISPA-støtte i 2000-2001. I transportsektoren blev tre investeringsprojekter godkendt i 2000-2001. I 2001 blev tre miljøprojekter og et transportprojekt godkendt. Det drejede sig om en teknisk bistandsforanstaltning og tre investeringsprojekter i miljøsektoren og to transportinvesteringsprojekter. En projektansøgning vedrørende spildevandsrensning i byen Topolany blev ikke godkendt, da det ikke stemte overens med ISPA-strategien. Forberedelserne vedrørende udbud og kontraktindgåelse videreførtes i 2001. Gennemførelsesorganet for jernbaneprojekter iværksatte ét udbud vedrørende bygge- og anlægsarbejder (budget: 51 mio. EUR). Forberedelsen af udbud i miljøsektoren har været langsom, og bortset fra nogle få udbud vedrørende teknisk bistand er der ikke iværksat udbud i denne sektor. Det tekniske bistandsprojekt vedrørende projektforberedelse (samlede omkostninger: 1,3 mio. EUR) er delvis gennemført og har indtil nu ført til udarbejdelse af tre projektforslag, hvoraf to er blevet forelagt Kommissionen og ét godkendt. Flere projektansøgninger er under udarbejdelse og vil blive forelagt Kommissionen i 2002. Betalingerne frem til årets udgang beløb sig til 4 mio. EUR, svarende til de første forskud til projekter, der var godkendt i 2000. Overvågning og evaluering ISPA-overvågningsudvalget afholdt to møder i 2001 i henholdsvis juni og november. Overågningsdokumenternes kvalitet varierede betydeligt fra det ene projekt til det andet. Udvalgets drøftelser var imidlertid givtige og gav et godt indblik i gennemførelsen af de enkelte projekter. Samfinansiering med IFI'er Det tætte samarbejde med EIB fortsatte i miljøsektoren. Der forhandledes om et globalt rammelån gennem en slovakisk statsgaranteret bank, uden at der dog blev indgået en aftale. Der blev indgået aftale med EIB om medfinansiering af transportprojektet. ISPA finansierer 27 mio. EUR, EIB 40 mio. EUR og den slovakiske regering 19 mio. EUR. Ved udgangen af 2001 havde den slovakiske regering imidlertid endnu ikke truffet endelig beslutning om, hvorvidt den ville gøre brug af dette lån. Andre EIB-lånefaciliteter er principielt til rådighed (gennem et globallån) for medfinansiering af jernbaneprojekterne 'Bratislava-Senkvice' og 'Senkvice-Cífer'. Den slovakiske regering har imidlertid endnu ikke taget endelig stilling til, om der er behov for sådanne lån. EDIS Hen imod slutningen af 2001 forhandlede den slovakiske regering med Kommissionen om et teknisk bistandsprojekt med henblik på fremskyndelse af forberedelsen af den udvidede decentralisering af ISPA-forvaltningen. Der vil hertil kræves en betydelig kapacitetsforøgelse, navnlig i miljøsektoren. I den slovakiske centraladministration er der udarbejdet bestemmelser vedrørende intern kontrol og revision. Nogle af de strukturer, der er blevet oprettet til disse formål, skal dog først være fuldt operationelle, før man kan komme videre med forberedelserne til EDIS. Finansiel forvaltning og kontrol Generaldirektorat for Regionalpolitiks revisionsenhed foretog i januar 2002 en revision af ISPA-gennemførelsesorganernes finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. Resultaterne vil blive meddelt de slovakiske myndigheder ledsaget af henstillinger vedrørende nødvendige forbedringer med henblik på at opfylde kravene i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999. Revisionen vil blive fulgt op senere i 2002. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser i 2000-2001 >TABELPOSITION> Tabel 2: Projekter vedtaget i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> 21. Slovenien Slovenien modtog i 2001 en forpligtelsesbevilling på 16,0 mio. EUR, der var fordelt mellem transport- og miljøsektoren med henholdsvis 6,7 mio. EUR og 9,3 mio. EUR. Tildelingen til Slovenien udgør 1,44 % af ISPA-budgettet for 2001. Programmering Den miljø- og transportstrategi, som de slovenske myndigheder har opstillet i samråd med Kommissionen, er grundlaget for ISPA-programmeringsrammen. Strategierne indeholder vejledende lister over prioriterede projekter og tages op til revurdering med jævne mellemrum. Med hensyn til transportinfrastruktur lægges vægten på fuldførelse og opgradering af de store transeuropæiske net og udvikling af grænsetilslutninger (to af de ti prioriterede TINA-korridorer går igennem Slovenien). Landet er stærkt interesseret i at udnytte dets strategiske beliggenhed mellem Italien, Østrig, Kroatien og Ungarn. Den slovenske regerings transportstrategi er udelukkende koncentreret om jernbanerne, som i betragtning af deres dårlige stand kræver omfattende renoveringsarbejder. På miljøområdet har Slovenien voldsomme problemer med navnlig vand og affald, som kræver store finansielle investeringer og deltagelse fra både den offentlige og den private sektor. De største miljøproblemer er relateret til den ringe vandkvalitet. Hertil kommer, at ingen af spildevandsanlæggene foretager tertiær rensning, hvilket har resulteret i eutrofiering i mange søer og reservoirer. Prioriteterne fokuserer på problemet vedrørende bortskaffelse af hovedsagelig byaffald. Deponeringsanlæggene opfylder endnu ikke EU-normerne, forbrændingsanlæggene er utilstrækkelige, affald indsamles ikke selektivt, og der findes ikke noget organiseret genbrugssystem. Gennemførelse Funktionen som national ISPA-koordinator varetages af ministeren for europæiske anliggender (regeringskontoret for europæiske anliggender). Det nuværende ISPA-gennemførelsesorgan er den centrale finansierings- og kontraktsenhed (CFCU). Denne enhed kan uddelegere nogle af dens ansvarsområder vedrørende offentlige indkøb og andre anliggender til den endelige modtager og/eller det organ, der er ansvarligt for gennemførelsen (transportministeriet og ministeriet for miljø og fysisk planlægning). I 2001 afgav medlemmerne af forvaltningsudvalget positiv udtalelse om fem nye projekter (fire i miljøsektoren og et i transportsektoren). Kommissionen har godkendt fire af disse, og et af dem (Paka River) vil sandsynligvis kunne underskrives i 2002. I perioden 200-2001 blev i alt ni projekter godkendt: fem investeringsprojekter og et teknisk bistandsprojekt i miljøsektoren og to investeringsprojekter og et teknisk bistandsprojekt i transportsektoren. Forberedelserne vedrørende udbud og kontraktindgåelse videreførtes i 2001 for alle de godkendte projekter. Der blev indgået to kontrakter om bygge- og anlægsarbejder (værdi: 9,78 mio. EUR). Samtlige disponible ISPA-bevillinger blev forpligtet i 2000 og 2001, mens betalingerne frem til årets udgang androg 2,45 mio. EUR, svarende til de første forskud vedrørende projekter, der var godkendt i 2000. Overvågning og evaluering Overvågningsudvalgets arbejde suppleres med regelmæssige møder med Kommissionens delegation i Ljubljana, overvågningsrapporter udarbejdet af gennemførelsesorganerne og besøg på stedet ved Kommissionens personale. Et af de problemer, der blev påpeget i rapporterne om Slovenien, var forsinkelserne i udbudsprocedurerne, hvilket hovedsagelig skyldtes omlægning af procedurerne fra DIS-systemet (decentralt gennemførelsessystem) til PRAG (praktisk vejledning vedrørende PHARE-, ISPA- og SAPARD-kontraktprocedurer). Udbudsdokumenter udarbejdet efter DIS-regler er blevet revideret for at sikre overensstemmelse med de nye PRAG-regler. Dette problem blev løst hen imod slutningen af 2001. Samfinansiering med IFI'er I 2002 agter Slovenien at indgå en aftale med EIB om to rammelån. Yderligere 35 mio. EUR og 30 mio. EUR vil således være til rådighed til henholdsvis miljø- og transportprojekter. Disse lån vil først og fremmest bidrage til at øge løftestangseffekten af ISPA-støtten, for så vidt som de vil indebære et tættere samarbejde mellem EIB og Kommissionen om vurderingen af projektansøgninger. EDIS EDIS-mekanismerne i Slovenien er ved at blive afklaret, men på indeværende tidspunkt står det allerede klart, at den centrale finansierings- og kontraktsenheds opgaver og ansvarsområder vil blive overtaget af fagministerierne. Dette skifte vil efter planen træde i kraft før tiltrædelsen, således at der tid til testperiode som led i forberedelserne til implementering af Samhørighedsfonden. En lignende omorganisering vil finde sted, for så vidt angår den nationale ISPA-koordinators opgaver, idet disse vil blive overført fra regeringskontoret for europæiske anliggender til den nationale enhed for genopbygning og udvikling i økonomiministeriet. Ved udgangen af 2001 var ingen af faserne i EDIS-vejviseren afsluttet. De slovenske myndigheder vil med egne ressourcer gennemføre vurderingen af overensstemmelsesmangler (1. fase). For så vidt angår 2. og 3. fase i vejviseren - udfyldning af overensstemmelsesmangler og overensstemmelsesvurdering - fremlagde de slovenske myndigheder i 2002 et forslag vedrørende teknisk bistand under ISPA-programmet. Finansiel forvaltning og kontrol Kommissionens relevante revisionsenhed foretog i november 2001 en revision af ISPA-gennemførelsesorganernes finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer. Resultaterne blev meddelt de slovenske myndigheder i 2002 med henstillinger vedrørende de nødvendige forbedringer med henblik på at opfylde kravene i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999. Revisionen vil blive fulgt op i 2002. Tabel 1: Vedtagne projekter og indgåede forpligtelser 2000-2001 >TABELPOSITION> Tabel 2: Projekter vedtaget i 2001 >TABELPOSITION> Tabel 3: Tekniske bistandsforanstaltninger 2000-2001 >TABELPOSITION> Liste over forkortelser BOT // Build Operate Transfer = kontrakter om anlæg og drift med senere overdragelse CFCU // Central finansierings- og kontraktsenhed DIS // Decentralt gennemførelsessystem EBRD // Europæisk Bank for Genopbygning og Udvikling EDIS // Udvidet decentralt implementeringssystem VVM // Vurdering af virkningerne for miljøet EIB // Den Europæiske Investeringsbank ERDF // Den Europæiske Fond for Regionaludvikling FIDIC // Fédération internationale des ingénieurs-conseils IFI // International finansiel institution ISPA // Strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument NEFCO // Nordisk Miljøfinansieringsselskab NF // National fond NIB // Den Nordiske Investeringsbank NIC // National ISPA-repræsentant NPAA // Nationalt program for vedtagelse af gældende fællesskabsret PPP // Offentlig/privat-partnerskab PHARE // Fællesskabsprogram for støtte til økonomisk omstrukturering i landene i Central- og Østeuropa SAO // Sektorspecifik anvisningsberettiget SAPARD // Det særlige tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter TINA // Transport Infrastructure Needs Assessment (vurdering af transportinfrastrukturbehovene) Nyttige informationskilder ISPA online: http://www.europa.eu.int/comm/regional_policy/funds/ispa/ispa_en.htm GD for Regionalpolitik online: http://www.europa.eu.int/comm/regional_policy/index_en.htm Dokumentationscenter: // The European Commission DG Regional Policy B-1049Bruxelles/Brussel Tel: + 32.2.2960634 Fax: + 32.2.2966003 E-mail: regio-info@cec.eu.int Den Europæiske Unions websted: // www.europa.eu.int GD for Udvidelses websted: // http://europa.eu.int/comm/enlargement/index.htm EBRD's websted: // www.ebrd.com EIB's websted: // www.eib.org Projects signed - per country per (sub)sector >TABELPOSITION>