52001DC0309

Den attende beretning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten (2000) /* KOM/2001/0309 endelig udg. Bind I */


DEN ATTENDE BERETNING OM KONTROLLEN MED GENNEMFØRELSEN AF EU-RETTEN (2000)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. FORORD

1.1. Statistisk oversigt for 2000

1.2. Forbedring af proceduren forud for domstolsbehandling

1.3. Situationen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i 2000

1.4. Anmodninger om undtagelse fra harmoniseringsforanstaltninger - EF-traktatens artikel

1.5. Grafisk oversigt over de overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har iværksat eller arbejdet med i 2000

1.6. Kommissionens anvendelse af EF-traktatens artikel 228 (udviklingen i 2000)

2. Situationen inden for de enkelte sektorer

2.1. Økonomiske og finansielle anliggender

2.2. Virksomheder

2.2.1. De forebyggende bestemmelser i direktiv 98/34/EF (tidl. 83/189/EØF)

2.2.2. Lægemidler

2.2.3. Kosmetiske produkter

2.2.4. Kemiske produkter

2.2.5. Motorkøretøjer, traktorer og motorcykler

2.2.6. Byggevarer

2.2.7. Udstyr

2.2.8. Radio- og teleterminaludstyr

2.2.9. Turisme

2.3. Konkurrence

2.3.1. Telekommunikation.

2.3.2. Postsektoren

2.3.3. Liberale erhverv

2.3.4. Transport

2.3.5. Virksomhedsfusioner

2.3.6. Statsstøtte

2.4. Beskæftigelse og sociale anliggender

2.4.1. Arbejdstagernes frie bevægelighed

2.4.2. Ligebehandling af mænd og kvinder

2.4.3. Arbejdsvilkår

2.4.4. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

2.5. Landbrug

2.5.1. Fri bevægelighed for landbrugsprodukter

2.5.2. Markederne

2.6. Energi og transport

2.6.1. Det indre marked for elektricitet og naturgas

2.6.2. Energieffektivitet

2.6.3. Kulbrinter

2.6.4. Transport

2.6.5. Vejtransport

2.6.6. Kombineret transport

2.6.7. Transport ad indre vandveje

2.6.8. Jernbanetransport

2.6.9. Søtransport

2.6.10. Lufttransport

2.7. Informationssamfundet

2.8. Miljø

2.8.1. Fri adgang til miljøoplysninger

2.8.2. Vurdering af miljøvirkninger

2.8.3. Luftforurening

2.8.4. Vand

2.8.5. Natur

2.8.6. Støj

2.8.7. Kemiske stoffer og bioteknologi

2.8.8. Affald

2.8.9. Miljø og industri

2.8.10. Strålingsbeskyttelse

2.9. Fiskeri

2.9.1. Ressourcer

2.9.2. Tilladelse til at føre et givet lands flag / fiskerilicenser

2.9.3. Markeder

2.10. Det indre marked

2.10.1. Den generelle strategi for det indre marked

2.10.2. Frie varebevægelser

2.10.2.1. EF-traktatens artikel 28 ff. (tidligere EF-traktatens artikel 30 ff)

2.10.2.2. Ledsageforanstaltninger i forbindelse med afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser pr. 1.1.1993

2.10.2.3. Ansvar for defekte produkter (direktiv 85/374/EØF, som ændret)

2.10.3. Fri bevægelighed for tjenesteydelser og fri etableringsret

2.10.3.1. Artikel 43 ff. og artikel 49 ff.

2.10.3.2. Finansielle tjenesteydelser

2.10.3.3. Posttjenester

2.10.3.4. Kommerciel kommunikation

2.10.3.5. Medierne

2.10.4. Virksomhedernes vilkår

2.10.4.1. Offentlige kontrakter

2.10.4.2. Databeskyttelse

2.10.4.3. Intellektuel ejendomsret

2.10.4.4. Selskabsret og meddelelse af finansielle oplysninger

2.10.5. Regulerede erhverv (kvalifikationskrav)

2.11. Regionalpolitik

2.11.1. Typer overtrædelser

2.11.2. Kommissionens sanktionsmuligheder

2.12. Toldunionen og beskatning

2.12.1. Toldunionen

2.12.2. Direkte beskatning

2.12.3. Moms

2.12.4. Andre indirekte skatter

2.13. Uddannelse, kultur og AV-sektoren

2.13.1. Uddannelse og kultur

2.13.2. AV-sektoren

2.13.2.1. Medlemsstaternes gennemførelse af det reviderede direktiv

2.13.2.2. Anvendelsen af direktivet

2.13.2.3. Aspekter i forbindelse med EU's udvidelse

2.14. Sundhed og forbrugerbeskyttelse

2.14.1. Veterinærlovgivning

2.14.2. Lovgivningen vedrørende plantesundhed

2.14.3. Lovgivning vedrørende frø og planter

2.14.4. Levnedsmiddellovgivning

2.14.5. Lovgivning vedrørende foder

2.14.6. Forurenende stoffer

2.14.7. Underretning om tekniske standarder og forskrifter

2.14.8. Forbrugerbeskyttelse

2.15. Retlige og indre anliggender

2.15.1. Schengen-aftalens anvendelse i EU

2.15.2. Indrejse og ophold

2.15.3. Valgret og valgbarhed

2.16. Budgetspørgsmål

2.16.1. Generelle bemærkninger

2.16.2. Ukorrekt anvendelse af reglerne

2.16.2.1. Tidligere indledte procedurer

2.16.2.2. Nye procedurer

2.17. Personale og administration

2.18. EU-statistikker

[Bind II] Bilag I: Opdagelse af overtrædelser

Bilag II: Overtrædelsesprocedurer - efter stadium, retsgrundlag og medlemsstat

[Bind III] Bilag III: Oversigt over overtrædelser af traktater, forordninger og afgørelser/beslutninger

[Bind IV] Bilag IV - del 1: Oversigt over direktivernes gennemførelse

[Bind V] Bilag IV - del 1: Oversigt del 2: Ikke-fyldestgørende nationale gennemførelses- bestemmelser til direktiverne del 3: Ukorrekt gennemførelse af direktiverne

[Bind VI] Bilag V: Domstolsafgørelser, der er afsagt inden den 31.12.2000, men endnu ikke efterkommet

Bilag VI: Oversigt over de nationale retters anvendelse af EU-retten

Europa-Kommissionen udarbejder hvert år en beretning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten. Det sker efter anmodning fra Europa-Parlamentet (beslutning af 9. februar 1983) og fra medlemsstaterne (erklæring nr. 19, stk. 2, der er knyttet til Maastricht-traktaten, som blev undertegnet den 7. februar 1992). Beretningen imødekommer samtidig opfordringer fra Det Europæiske Råd og forskellige ministerråd.

1. FORORD

Kontrollen med gennemførelsen af EU-retten er vigtig for at sikre, at lovgivningen overholdes, men den er samtidig med til at gøre princippet om retsfællesskabet håndgribeligt både for de europæiske borgere og for de økonomiske beslutningstagere.

De mange klager, der indgår i selve processen med opdagelse af overtrædelser (tabel 1.1), er desuden et klart vidnesbyrd om borgernes tillid til Kommissionens varetagelse af denne grundlæggende opgave.

Kommissionen har samtidig udnyttet dette ansvar til at give klageren en fremtrædende plads i selve overtrædelsesproceduren, som han ikke tidligere havde del i på grund af den måde, hvorpå proceduren var tilrettelagt i henhold til artikel 226 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (og artikel 141 i Euratom-traktaten). Dette aspekt kommer konkret til udtryk ved følgende procedureregler: registrering af klagen, fortrolig behandling af klagen, informering af klageren og mulighed for denne for at fremsætte bemærkninger, før Kommissionen kan træffe beslutning om at henlægge sagen.

Kommissionen har påbegyndt en kodificering af de gældende administrative regler for at lette kontakten mellem klagerne og Kommissionens tjenestegrene.

Denne udvikling berører dog ikke det primære formål med enhver overtrædelses procedure, som er at bringe den medlemsstat, der overtræder EU-retten, til at efterkomme reglerne. Den ændrer heller ikke ved de skønsmæssige beføjelser, der i henhold til Domstolens faste retspraksis er tillagt Kommissionen i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der skal indledes en traktatbrudsprocedure.

Det er vigtigt at få understreget, fordi karakteren af denne procedure til tider kan skabe utilfredshed hos klagere, som naturligvis forfølger et andet formål, nemlig at få tilgodeset deres egne individuelle interesser, som måtte være blevet tilsidesat ved medlemsstatens ulovlige adfærd.

Det er grunden til, at Kommissionen altid lægger stor vægt på at gøre det klart for klagerne, at de skal søge oprejsning for en eventuel uret eller et tab ved de nationale retter. Det er også den nationale dommer, der er den primære dommer i EU's retssystem, og det forekommer mest effektivt og lettest at indbringe tvister om individuelle sager om overtrædelse af EU-retten for ham. Selv om sådanne sager udmærket kan dreje sig om regulære overtrædelser af EU-retten, vil der kun vanskeligt kunne findes en tilfredsstillende løsning for klageren i forbindelse med en traktatbrudsprocedure, der iværksættes af Kommissionen. Det påhviler således altid medlemsstaten og de nationale retsinstanser at sørge for, at ulovlige forhold, der er forårsaget af en overtrædelse af EU-retten, rent konkret bringes til ophør.

Kommissionen er fortsat særdeles opmærksom på klagernes stilling og har sikret dem en række retsplejemæssige rettigheder på stadiet forud for selve domstolsbehandlingen, men den bestræber sig samtidig på - ud fra et ønske om at opnå ensartet kontrol med EU-retten - i videst muligt omfang at samle sagerne og først og fremmest forfølge de forhold, der kan tilskrives vedvarende overtrædelser fra en medlemsstats side. Den opfylder således den grundlæggende opgave med at forsvare EF's retssystem, som er den pålagt ved EF-traktatens artikel 211.

Den 18. beretning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten er den første, der er udarbejdet efter reorganiseringen af Kommissionens tjenestegrene. Der er i beretningen taget fuldt hensyn til denne reorganisering, hvilket skulle gøre den mere sammenhængende og give et tydeligere indtryk af Kommissionens indsats på grundlag af EF-traktatens artikel 226 og 228 (Euratom-traktatens artikel 141 og 143) i overensstemmelse med det ønske, Europa-Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning om den 16. beretning.

Kommissionen bestræber sig på at udføre denne væsentlige opgave med at kontrollere gennemførelsen af EU-retten stadigt mere effektivt med brug af moderne kommunikations- og forvaltningsteknikker og ved samtidig at forsøge at forenkle overtrædelsesprocedurerne.

Der indledes med en generel redegørelse for Kommissionens indsats i relation til traktatbrudsprocedurer på grundlag af følgende elementer:

- en statistisk oversigt, der omfatter de forskellige faser i kontrollen med gennemførelsen af EU-retten og udviklingen i forhold til det foregående år (punkt 1.1)

- tiltag med henblik på at forbedre proceduren forud for et egentligt sagsanlæg (punkt 1.2)

- status over gennemførelsen af EF-direktiverne i de enkelte medlemsstater (punkt 1.3)

- anmodninger om undtagelser fra harmoniseringsforanstaltninger - EF-traktatens artikel 95 (punkt 1.4)

- en grafisk fremstilling, der for hver medlemsstat viser samtlige overtrædelses procedurer, Kommissionen har iværksat eller arbejdet med i årets løb (punkt 1.5)

- en samlet oversigt over Kommissionens anvendelse siden Maastricht-traktatens ikrafttræden af den sanktionsmulighed, der er fastsat i EF-traktatens artikel 228 (punkt 1.6).

1.1. Statistisk oversigt for 2000

Det fremgår af de statistiske oplysninger for 2000, at Kommissionen har registreret nogenlunde samme antal klager som tidligere år; for første gang er der endog tale om en lille nedgang. Klagerne er fortsat det vigtigste middel til at opdage overtrædelser, selv om Kommissionen samtidig har gjort kontrollen med direktivernes gennemførelse mere effektiv og selv opdager flere overtrædelser, hvilket fremgår af det stigende antal procedurer, der indledes på grundlag af Kommissionens tjenestegrenes egen efterforskning.

Også sagsbehandlingstiden er blevet kortere. Kommissionen bestræber sig især på at få gennemført de indledende faser i overtrædelsesprocedurerne hurtigere. I øjeblikket er sagsbehandlingstiden 29 kalenderdage mellem beslutningen om at fremsende åbningsskrivelser eller begrundede udtalelser og iværksættelsen af disse beslutninger ved en meddelelse til den pågældende medlemsstat. Den nuværende sagsbehandlingstid mellem en beslutning om sagsanlæg og indgivelsen af den stævning, hvorved beslutningen iværksættes, er langt vanskeligere at vurdere på det overordnede plan, fordi kontakterne med den berørte medlemsstat på dette stadium normalt intensiveres. Da det primære formål med traktatbrudsproceduren er at få medlemsstaten til at overholde EU-retten, foretrækker Kommissionen i mange tilfælde at benytte sig af disse kontakter og samtidig udsætte sagsanlægget. Den forøgede sagsbehandlingstid i denne sammenhæng er derfor ikke statistisk relevant.

Endelig har man ud fra et ønske om at skabe større gennemsigtighed siden januar 2001 offentliggjort beslutningerne om fremsendelse af åbningsskrivelser og begrundede udtalelser samt beslutningerne om sagsanlæg og henlæggelse af sager på Kommissionens "Europa"-websted, så snart de er vedtaget. Man kan forestille sig, at denne offentliggørelse også kan have en vis tilskyndende virkning på de berørte medlemsstater, som således har direkte adgang til Kommissionens seneste beslutning i en bestemt sag.

De statistiske oplysninger for 2000 viser følgende:

- antallet af klager, der er registreret af Kommissionens tjenestegrene, faldt en smule i 2000 - med 6,13% i forhold til 1999.

Kommissionen har ligeledes indledt langt flere procedurer end tidligere år på grundlag af efterforskning foretaget af dens egne tjenestegrene ("sager opdaget af Kommissionen selv"). Der var i 2000 tale om 896 sager, hvilket er det højeste antal siden 1996. Ud af disse i alt 896 sager er antallet af sager, der indledes på grundlag af forespørgsler fra Europa-parlamentarikere (15 imod 16 i 1999) og andragender (5 imod 10 i 1999) en smule mindre, hvilket er udtryk for øget efterforskningsaktivitet fra Kommissionens tjenestegrenes side i forbindelse med kontrollen med de tilfælde, hvor EU-retten ikke er gennemført korrekt, og kontrollen af, hvorvidt de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne er i overensstemmelse med EU-retten.

- Der blev i 2000 fremsendt 1317 åbningsskrivelser, hvilket er en stigning på 22,51% i forhold til 1999, hvor der blev registreret 1075. Det skal dog understreges, at stigningen i det samlede antal åbningsskrivelser tilsyneladende først og fremmest er forårsaget af stigningen i antallet af åbningsskrivelser som følge af manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiver (925 åbningsskrivelser i 2000 imod 706 i 1999, dvs. en stigning på 31%) og i antallet af åbningsskrivelser, der er begrundet i, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med EU-retten, eller at EU-retten ikke er korrekt gennemført (en stigning fra 369 i 1999 til 372 i 2000). Den sidstnævnte stigning afspejler en øget indsats fra Kommissionens tjenestegrenes side med hensyn til at kontrollere foranstaltningernes overensstemmelse med EU-retten (jf. punkt 1.2 nedenfor om øget brug af den kvalitative fremgangsmåde).

I forbindelse med åbningsskrivelserne vedrørende manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger er der gjort udstrakt brug af automatisering, og samtidig er sagsbehandlingen blevet moderniseret via en bemyndigelses procedure. Øget brug af edb og den fortsatte udbygning af direktivdatabasen "Asmodée II" har gjort det muligt at afkorte fristen for fremsendelse af åbnings skrivelser ganske betydeligt, så de nu følger reglen om, at åbningsskrivelsen skal være fremsendt inden en måned efter udløbet af fristen for det pågældende direktivs gennemførelse. Denne regel er et led i Kommissionens interne operationelle procedurer i overtrædelsessager.

Moderniseringen af proceduren for fremsendelse af åbningsskrivelser vedrørende manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger har således gjort det muligt at indhente en del af efterslæbet fra 1999, hvilket naturligvis har bidraget til at øge antallet af åbningsskrivelser i 2000.

- I 2000 blev der fremsendt 460 begrundede udtalelser, hvilket er det samme som i 1999. Tallet er udtryk for en stabilisering af proceduren, efter at det store efterslæb, der gik helt tilbage til 1998, nu er fjernet. Som tidligere nævnt går der i øjeblikket gennemsnitligt 29 dage, før en medlemsstat får meddelelse om, at dette stadium i proceduren er indledt. Man er i færd med at undersøge mulighederne for at foretage nye tilpasninger af de operationelle procedurer i overtrædelsessager for at få reduceret denne sagsbehandlingstid ganske betydeligt;

- antallet af sagsanlæg ved Domstolen er faldet en smule (med 3,5%) i 2000 med 172 beslutninger om sagsanlæg mod 178 i 1999. Sideløbende hermed er antallet af sagsanlæg i forhold til antallet af åbningsskrivelser ligeledes faldet: fra 16,5% i 1999 til 13,05% i 2000. Heraf kan man slutte, at proceduren forud for egentlig domstolsbehandling bliver stadigt mere effektiv;

- sagsbehandlingen er blevet endnu hurtigere i 2000. 1083 af de 1317 åbningsskrivelser, der blev fremsendt til medlemsstaterne i 2000, vedrørte overtrædelsesprocedurer indledt samme år, dvs. en andel på over 82% af åbningsskrivelserne imod 73% i 1999. Den modsatte udvikling gør sig gældende for de begrundede udtalelser, eftersom kun 14% af de begrundede udtalelser, der blev sendt i 2000, vedrørte procedurer indledt samme år, imod 26% i 1999 og 19% i 1998, samtidig med at antallet af begrundede udtalelser er uændret. Den langsommere sagsbehandling skyldes, at Kommissionens tjenestegrene har vanskeligt ved at indhente de oplysninger, der er nødvendige for sagens videre forløb, og især er visse medlemsstater meget længe om at besvare åbningsskrivelserne;

- samtidig underbygges den øgede effektivitet i proceduren forud for domstolsbehandling af antallet af beslutninger om henlæggelse af sager, som er næsten uændret (1899 i 2000 og 1900 i 1999);

- endelig er Kommissionens politik for større åbenhed blevet endnu mere markant i 2000, primært gennem øget formidling af oplysninger via Internettet (jf. nedenfor). Siden den 17. januar 2001 har Kommissionen lagt alle nye beslutninger om åbningsskrivelser, begrundede udtalelser, sagsanlæg og henlæggelser ud på Generalsekretariatets "Europa"-hjemmeside på følgende adresse:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/droit_com/index_en.htm

infractions

Det skal understreges, at alle disse oplysninger nu er frit tilgængelige, mens de tidligere udelukkende var forbeholdt den berørte medlemsstat. Kommissionen har desuden i 2000 udsendt 178 pressemeddelelser.

1.2. Forbedring af proceduren forud for domstolsbehandling

- Den fortsatte udbygning af databasen for "overtrædelser" og databasen "Asmodée" (direktiver) er et væsentligt led i effektiviseringen.

De produktivitetsforbedringer, der kan forventes af moderniseringen og effektiviseringen af procedurerne, forekommer afgørende for, at der kan føres bedre kontrol med gennemførelsen af EU-retten baseret på en kvalitativ fremgangsmåde, som i mindre grad afhænger af de tilfældigheder, der præger de nuværende metoder til opdagelse af overtrædelser, som hovedsagelig bygger på klager indgivet af borgere og virksomheder.

For det første er direktiv-databasen "Asmodée II" nu så udbygget, at den giver mulighed for at systematisere åbningsskrivelserne til medlemsstater for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger, hvilket gør proceduren langt mere pålidelig.

Denne systematisering er i fuld overensstemmelse med selve karakteren af den overtrædelse af EU-retten, det er at undlade at give meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger, hvor der jo ikke er noget spillerum for en vurdering: enten har medlemsstaten givet fyldestgørende meddelelse om sine gennemførelses foranstaltninger, eller også har den ikke.

For det andet er databasen for "overtrædelser" nu udbygget til at være så omfattende, at den kan anvendes som grundlæggende edb-værktøj for en langt mere gennemskuelig og pålidelig afvikling af proceduren forud for domstolsbehandling.

Kombineret med de værktøjer, Kommissionen allerede har indført for at sikre opfølgningen af beslutningerne i overtrædelsessager, og med et mindstemål af standardisering af åbningsskrivelserne og de begrundede udtalelser skulle øget brug af databasen for "overtrædelser" gøre det muligt at fremsende åbningsskrivelser og begrundede udtalelser endnu hurtigere.

- Udnyttelsen på Internettet af dataene både fra databasen for "overtrædelser" og databasen "Asmodée II" skulle også gøre det muligt hurtigere at fremskaffe de oplysninger, der i øjeblikket offentliggøres på Den Europæiske Unions "Europa"-websted.

En del af dataene i denne beretning om direktivernes gennemførelse blev i øvrigt allerede i 2000 offentliggjort som månedsstatistikker på Internettet.

Kommissionen har som nævnt siden den 17. januar 2001 lagt alle nye beslutninger om åbningsskrivelser, begrundede udtalelser, sagsanlæg og henlæggelser ud på "Europa"-webstedet. Da disse oplysninger nu er frit tilgængelige, har klagere og alle andre interesserede således adgang til oplysninger, som hidtil var forbeholdt den berørte medlemsstat.

Offentligheden skal have endnu lettere adgang til disse oplysninger, men der er i øvrigt ingen tvivl om, at offentliggørelsen af oplysningerne umiddelbart efter, at Kommissionen har truffet de pågældende beslutninger, vil tilskynde de nationale myndigheder til hurtigere at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, først og fremmest i de forholdsvis ukontroversielle sager, der vedrører manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger.

Kommissionen tjenestegrene overvejer i øjeblikket, hvordan man kan optimere og udbygge de oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden på "Europa"-webstedet, med henblik på at få etableret en regulær struktur for informering om EU-retten.

1.3. Situationen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i 2000

Nedenstående tabel giver en generel oversigt over situationen for så vidt angår meddelelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af de direktiver, der var gældende pr. 31. december 2000.

Pr. 31. december 2000 havde medlemsstaterne i gennemsnit givet meddelelse om 96,59% af de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre direktiverne. Der er således tale om en klar forbedring, eftersom tallet er det højeste siden 1992.

Det skal understreges, at denne samlede forbedring skyldes, at situationen er bedret i hver eneste medlemsstat.

Det kan utvivlsomt tilskrives den hurtigere gennemførelse i 2000 af procedurerne for fremsendelse af åbningsskrivelser vedrørende manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger (jf. punkt 1.2).

Især fire medlemsstaters indsats bør fremhæves:

- Belgien og Luxembourg, hvor gennemførelsesniveauet er forbedret med næsten 3%; med hensyn til henlagte sager rykker Belgien således fra en niendeplads op på en tredjeplads. Det er utvivlsomt denne medlemsstats faste politiske vilje til at reducere antallet af tvister med EU, som nu så småt kan aflæses i tallene; det underbygges også af de statistikker, der er gengivet i punkt 1.5.

- Også Grækenland og Portugal har - i mindre omfang, men dog lige så mærkbart - forbedret deres gennemførelsesniveau med ca. 2%, og har således indhentet efterslæbet fra 1999. Grækenland er dog fortsat den medlemsstat, der har den laveste gennemførelsesprocent.

>TABELPOSITION>

Oversigtstabellen i slutningen af del 1 i bilag IV til denne beretning giver nærmere oplysninger om de gennemførelsesforanstaltninger, der blev iværksat i 2000 i de enkelte medlemsstater og sektorer.

1.4. Anmodninger om undtagelse fra harmoniseringsforanstaltninger - EF-traktatens artikel 95

Kun en enkelt medlemsstat gav i 2000 Kommissionen meddelelse om nationale bestemmelser baseret på artikel 95. Ved skrivelse af 21. februar 2000 anmodede Belgien med henvisning til EF-traktatens artikel 95, stk. 5, om tilladelse til fra den 1. januar 2003 at anvende nationale bestemmelser, der afviger fra bestemmelserne i direktiv 1999/51/EF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser.

I henhold til artikel 95, stk. 5 og 6, skal Kommissionen bekræfte eller forkaste disse nationale bestemmelser inden seks måneder efter at have konstateret, om:

- de er begrundet i nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniserings foranstaltningen,

- de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

De påtænkte nationale bestemmelser betragtes som godkendt, hvis Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse inden de seks måneder. Kommissionen skal, når den undersøger det velbegrundede i bestemmelser, der meddeles med henvisning til artikel 95, stk. 5, basere sig på de af medlemsstaten angivne grunde. Ifølge traktaten påhviler det medlemsstaten selv at bevise, at foranstaltningerne er berettigede. Efter en gennemgang af de argumenter, de belgiske myndigheder havde fremført over for Kommissionen, kunne det ikke konkluderes, at anmodningen fra de belgiske myndigheder opfyldte betingelserne i artikel 95, stk. 5. Kommissionen forkastede derfor i sin beslutning af 25. juli 2000 de påtænkte nationale bestemmelser.

1.5. Grafisk oversigt over de overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har iværksat eller arbejdet med i 2000

Følgende tre diagrammer viser antallet af igangværende overtrædelsessager pr. 31. december 2000 på stadierne "åbningsskrivelse", "begrundet udtalelse" og "sagsanlæg ved Domstolen". Frankrig, Italien og Grækenland indtager fortsat i 2000 de tre førstepladser, ligesom de gjorde i 1999, og det gælder alle tre stadier i proceduren.

Tyskland indtager også i år fjerdepladsen med hensyn til åbningsskrivelser, men i relation til begrundede udtalelser har denne medlemsstat gjort mærkbare fremskridt og erstatter Belgien på den fjerdeplads, denne medlemsstat indtog i 1999.

Udviklingen er dog mest iøjnefaldende i relation til sagsanlæg ved Domstolen, idet Tyskland er gået fra en syvende- til en fjerdeplads, medens Belgien er rykket i modsat retning fra fjerdepladsen til syvendepladsen og i 2000 kun var involveret i 19 beslutninger om sagsanlæg imod 29 i 1999, hvilket svarer til en nedgang på 34,48%.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

1.6. Kommissionens anvendelse af EF-traktatens artikel 228 (udviklingen i 2000)

I 2000 vedtog Kommissionen tre beslutninger om fornyede sagsanlæg mod Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige med påstand om tvangsbøder. To af disse sager (Tyskland og Det Forenede Kongerige) vedrører miljøforhold, medens den tredje (Italien) drejer sig om søtransport. Stævningen mod Tyskland blev indgivet den 31. januar 2001. Søgsmålet mod Det Forenede Kongerige er i øjeblikket under forberedelse. Italien har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen nu er i færd med at gennemgå.

I 2000 idømte Domstolen for første gang en medlemsstat, Grækenland, en tvangsbøde i forbindelse med et fornyet sagsanlæg på grundlag af EF-traktatens artikel 228. Ved dom af 4. juli 2000 (sag C-387/97) blev Grækenland dømt til at indbetale en tvangsbøde på 20 000 EUR pr. dag til Kommissionens konto for "EU's egne indtægter", indtil de nødvendige foranstaltninger blev iværksat for at efterkomme Domstolens dom af 7. april 1992 (Kommissionen mod Grækenland, sag C-45/91).

Den sidstnævnte dom vedrørte det forhold, at Grækenland havde undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre bortskaffelsen af giftigt og farligt affald i Chania-området på Kreta (navnlig lukning af den ulovlige losseplads ved Kouroupitos' udløb) og dermed havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald og Rådets direktiv 78/319/EØF af 20. marts 1978 om giftigt og farligt affald.

Kommissionen har med henvisning til denne anden dom afkrævet Grækenland et månedligt beløb svarende til den idømte tvangsbøde på 20 000 EUR pr. dag fra den dag, dommen blev afsagt, dvs. siden den 5. juli 2000.

Den 31. december 2000 havde Grækenland stadigvæk ikke truffet foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom af 7. april 1992.

Med hensyn til de øvrige sager, der verserede ved Domstolen i 1999, kunne de tre øvrige overtrædelsessager mod Grækenland henlægges. Domstolen har accepteret midlertidigt at indstille sagen mod Frankrig vedrørende kvinders natarbejde indtil den 30. april 2001 for at give de franske myndigheder mulighed for at bringe den franske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.

Kommissionen har ligeledes besluttet at udsætte iværksættelsen af Domstolens anden dom mod Belgien for at kunne videreføre de igangværende kontakter med denne medlemsstat om en løsning på spørgsmålet om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede gebyrer for optagelse på uddannelsesinstitutioner samt spørgsmålet om andre foranstaltninger af diskriminerende art, der fortsat opretholdes over for studerende fra andre EU-lande.

Endelig kunne sagen mod Luxembourg om lægehjælp om bord på skibe henlægges i 2000, da denne medlemsstat omsider efterkom Domstolens dom af 2. juli 1992.

Dommen i sagen mod Grækenland viser, hvor effektiv den i EF-traktatens artikel 228 omhandlede procedure er, men det giver alligevel anledning til bekymring, at det overhovedet har været nødvendigt at idømme medlemsstaten en tvangsbøde. Desuden var det ulovlige forhold stadigvæk ikke bragt til ophør på det tidspunkt, den foreliggende beretning blev udarbejdet, og tvangsbøderne indbetales regelmæssigt af Grækenland på Kommissionens konto for "EU's egne indtægter" i henhold til dommen af 4. juli 2000. I december 2000 havde Grækenland således indbetalt 1 760 000 EUR svarende til det samlede beløb for dagbøderne på 20 000 EUR pr. dag i perioden fra den 5. juli til den 30. september 2000.

Nedenstående oversigt viser de beslutninger (og deres resultater), Kommissionen har truffet om fornyet sagsanlæg, siden denne procedure blev indført ved Maastricht-traktaten.

>TABELPOSITION>

2. Situationen inden for de enkelte sektorer

2.1. Økonomiske og finansielle anliggender

Generelt set er situationen med hensyn til fri bevægelighed for kapital tilfredsstillende såvel inden for EU som i forhold til tredjelande. Der har kun været få klager fra erhvervsfolk i den periode, den foreliggende beretning vedrører, og samtidig er en række tidligere konstaterede restriktioner blevet ophævet. Antallet af verserende overtrædelsessager er alt i alt beskedent, selv om nogle af dem dog drejer sig om væsentlige hindringer på det indre marked.

Det skal understreges, at tilsynet med medlemsstaternes anvendelse af principperne i meddelelsen om visse juridiske aspekter ved tværnationale investeringer (EFT C 220 af 19.7.1997) har resulteret i, at der er indledt nye overtrædelsessager. Alle de procedurer, der er indledt på baggrund af førnævnte meddelelse, drejer sig om, at medlemsstater tiltager sig "særlige kontrolrettigheder" over for virksomheder inden for bestemte økonomiske sektorer af betydning for almenvellet (energi, tele kommunikation, lufthavne m.m.). EF-Domstolen afsagde den 23. maj 2000 sin første dom [1] i denne slags sager og fastslog, at Italien havde tiltaget sig sådanne særlige beføjelser i medfør af lovgivningen om privatisering af offentlige virksomheder. Kommissionen har desuden forelagt Domstolen en række nye tilsvarende overtrædelsessager og fortsætter de overtrædelsesprocedurer, der er indledt i andre sager. Flere medlemsstater er involveret i sådanne overtrædelser vedrørende "særlige beføjelser".

[1] Sag C-58/99 - "Privatisering af offentlige virksomheder - Tildeling af særlige beføjelser" - dom af 23. maj 2000.

Visse restriktioner over for pensionsfondes investeringsaktiviteter (Belgien, Finland) er blevet ophævet, men der er indledt en ny overtrædelsessag om de belgiske regler for opsparings- og pensionsfondes investeringer.

Med hensyn til erhvervelse af værdipapirer blev Belgien dømt af Domstolen [2] for at forbyde, at personer, der er hjemmehørende i Belgien, køber de obligationer, der blev udstedt i forbindelse med et lån, den belgiske stat optog i udlandet.

[2] Sag C-478/98 - "Lånoptagelse i udlandet - Forbud mod, at personer, der er hjemmehørende i Belgien, erhverver obligationer" - dom af 26. september 2000.

Ved en præjudiciel afgørelse [3] af 6. juni 2000 fastslog Domstolen, at en række bestemmelser i den nederlandske skattelovgivning, som gør indkomstskatte fritagelsen for udbytte, der udloddes til fysiske personer for disses aktier, betinget af, at det pågældende udbytte udloddes af selskaber hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, udgør en hindring for de frie kapitalbevægelser.

[3] Sag C-35/98 - "Fri bevægelighed for kapital - Direkte beskatning af aktieudbytte - Fritagelse - Begrænsning af aktieudbytte for selskaber med hjemsted på det nationale område" - dom af 6. juni 2000.

Størsteparten af de klager, der er registreret i årets løb, har drejet sig om udlændinges erhvervelse af fast ejendom, primært i Danmark og Østrig, og har således været af begrænset rækkevidde. Disse forskellige sager er genstand for yderligere efter forskning fra Kommissionens side. Ved dom af 13. juli 2000 [4] slog Domstolen fast, at en national lovgivning, der udelukkende fritager den pågældende medlemsstats egne statsborgere for den tilladelsesprocedure, der gælder for erhvervelse af fast ejendom beliggende i områder af militær betydning, er uforenelig med princippet om kapitalens frie bevægelighed.

2.2. [4] Sag C-423/98 - "Procedure vedrørende tilladelse til erhvervelse af fast ejendom" - dom af 13. juli 2000.

2.3. Virksomheder

2.3.1. De forebyggende bestemmelser i direktiv 98/34/EF (tidl. 83/189/EØF)

Den informationsprocedure, der indførtes med direktiv 98/34/EF, er et grund læggende instrument i bestræbelserne på at forebygge hindringer i samhandelen og sikre gensidig information. Direktivet pålægger medlemsstaterne at forelægge deres forslag til tekniske forskrifter for Kommissionen og de øvrige medlemsstater, således at det inden den endelige vedtagelse kan konstateres, om de er i overensstemmelse med reglerne om det indre marked.

Denne procedure, der tidligere kun omfattede produkter, blev den 5. august 1999 udvidet til også at omfatte informationssamfundets tjenester [5]. Der er tale om en sektor, hvor de teknologiske fremskridt og udviklingen på det juridiske område gør det berettiget at indføre en effektiv ordning for forudgående underretning og at etablere et administrativt og kontrolmæssigt partnerskab, bl.a. med henblik på at sikre udøvelsen af de grundlæggende friheder og rettigheder.

[5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, der udvidede informationsproceduren til at omfatte forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18).

Kommissionen modtog i 2000 751 udkast til tekniske forskrifter (hvoraf 23 angår regler vedrørende informationssamfundets tjenester, medens de øvrige drejer sig om produkter), som er blevet gennemgået af Kommissionens tjenestegrene. I 1998 var tallet 604 og i 1999 591. Tallene viser, at medlemsstaterne på trods af, at det indre marked er fuldt gennemført, vedbliver at indføre et stort antal tekniske forskrifter og endog foretage nye reguleringer, bl.a. på grund af den teknologiske udvikling og ud fra et ønske om at skærpe kontrollen på sundhedsområdet, især i relation til fødevarer. Sådanne initiativer må kontrolleres nøje for at undgå, at de truer det indre marked, men også for at afdække, hvor der er behov for EU-regler.

Af de meddelelser, Kommissionen modtog i 2000, har 45 [6] givet anledning til udførlige udtalelser fra Kommissionen, som indebærer, at den pågældende forskrift skal ændres med henblik på at fjerne de uberettigede hindringer for den frie bevægelighed for varer eller for informationssamfundets tjenester, den ellers kunne give anledning til. Medlemsstaterne har afgivet 92 [7] udførlige udtalelser. Det kan som helhed konstateres, at tendensen til, at der afgives færre udførlige udtalelser, fortsætter, hvilket viser, at den pædagogiske indsats, der er gjort i forbindelse med proceduren, giver positive resultater, og at kvaliteten af de nationale forskrifter er blevet bedre.

[6] Pr. 31. december 2000. Fristen for at afgive udførlige udtalelser i forbindelse med udkast til forskrifter, hvorom der er givet meddelelse i 2000, udløb den 31. marts 2000. Tallet omfatter således også visse forskrifter, hvorom der er givet meddelelse i 1999, og for hvilke fristen udløb den 31. marts 2000.

[7] Pr. 31. december 2000. Fristen for at afgive udførlige udtalelser i forbindelse med udkast til forskrifter, hvorom der er givet meddelelse i 2000, udløb den 31. marts 2000. Tallet omfatter således også visse forskrifter, hvorom der blev givet meddelelse i 1999, og for hvilke fristen udløb den 31. marts 2000.

Direktivet har ligeledes i en halv snes tilfælde bidraget til harmoniseringsbestræbelserne på EU-plan ved at forhindre, er der blev vedtaget nationale foranstaltninger, som kunne have fastfrosset visse medlemsstater i bestemte positioner under forhandlingerne om fælles løsninger. Fem [8] meddelelser har givet anledning til et års udsættelse, fordi de angik et område, som dækkes af et direktivforslag, der allerede er forelagt for Rådet, og fire [9] meddelelser gav anledning til et års udsættelse, fordi Kommissionen bebudede, at den havde i sinde at foreslå lovgivning på området.

[8] Pr. 31. december 2000. Fristen for at meddele medlemsstaterne, at der anmodes om udsættelse i forbindelse med forskrifter fra 1999, udløb den 31. marts 2000. Tallet omfatter ikke forskrifter, hvorom der blev givet meddelelse i 1999, og for hvilke fristen udløb den 31. marts 2000, eftersom der ikke blev anmodet om udsættelse for nogen af disse meddelelser.

[9] Pr. 31. december 2000. Fristen for at meddele medlemsstaterne, at der anmodes om udsættelse i forbindelse med forskrifter fra 1999, udløb den 31. marts 2000. Tallet omfatter ikke forskrifter, hvorom der blev givet meddelelse i 1999, og for hvilke fristen udløb den 31. marts 2000, fordi der ikke blev anmodet om udsættelse for nogen af disse meddelelser.

Domstolens dom i 1996 [10] i CIA Security-sagen har fået medlemsstaterne til i højere grad at opfylde deres forpligtelser i relation til direktiv 98/34/EF. I denne sag konkluderede Domstolen, at manglende overholdelse af forpligtelsen til at give meddelelse om nationale forskrifter, indebærer, at den pågældende forskrift ikke kan gøres gældende over for borgerne. Den 26. september 2000 præciserede Domstolen dette yderligere i sag C-443/98, Unilever, ved at konkludere, at når der vedtages en foranstaltning, hvorom der er givet meddelelse, men hvor de i direktiv 98/34/EF fastsatte frister ikke er overholdt, indebærer det ligeledes, at de forskrifter, meddelelsen vedrører, ikke kan gøres gældende over for borgerne.

[10] Dom af 30. april 1996, CIA Security, sag C-194/94, Sml. 1996 I, s. 2201.

I visse tilfælde indleder Kommissionen dog efter at have konstateret, at direktivet er overtrådt, en dialog med den pågældende medlemsstat med henblik på at få afhjulpet de kritisable forhold, eller den indleder en traktatbrudsprocedure på grundlag af EF-traktatens artikel 226. Ved udgangen af 2000 var ca. en halv snes sådanne sager fortsat på undersøgelsesstadiet.

Blandt de øvrige vigtige domme, Domstolen afsagde i 2000, er også dommen af 16. november 2000 i sag C-37/99, Donkersteeg, hvori Domstolen præciserer begrebet teknisk specifikation på landbrugsområdet og udtaler sig nærmere om tekniske forskrifters obligatoriske karakter.

For at skabe øget dialog med de parter, for hvem proceduren er særlig relevant, dvs. virksomhederne, er der etableret en hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde de udkast, hvorom der er givet meddelelse;

adressen er: http://europa.eu.int/comm/entreprise/tris.

2.3.2. Lægemidler

Kommissionen fik i 2000 meddelelse om næsten samtlige foranstaltninger til gennemførelse af de direktiver, der vedrører lægemiddelsektoren. Kun Frankrig mangler endnu at gennemføre direktiv 93/41/EF i den veterinære sektor. Hvad angår de direktiver, Kommissionen vedtog i 1999, og hvor fristen for gennemførelsen nu er udløbet, har størsteparten af medlemsstaterne allerede meddelt de nationale gennemførelsesforanstaltninger: Italien har endnu ikke gennemført direktiv 1999/82/EF og 1999/83/EF i fuldt omfang, og Portugal er ikke færdig med at gennemføre direktiv 1999/104/EF.

Ligesom tidligere år er der fortsat nogle generelle problemer vedrørende medlemsstaternes fortolkning og anvendelse af lægemiddeldirektiverne. Disse problemer består hovedsagelig i, at medlemsstaterne fortolker begrebet "lægemidler" forskelligt (ofte med det resultat, at der opstår hindringer for samhandelen med varer), samt klager over, at nationale myndigheder ikke skulle have overholdt direktivet om åbenhed (89/105/EØF). Medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af artikel 4, stk. 8, litra a), i-iii, i direktiv 65/65/EØF og forvaltningen af systemet med fornyet tilladelse til "gamle" lægemidler er ligeledes genstand for verserende overtrædelsessager. Kommissionen undersøger disse problemer og klager med stor opmærksomhed.

2.3.3. Kosmetiske produkter

Kommissionen kunne i 2000 konstatere klare fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU-lovgivningen om kosmetiske midler og var kun nødsaget til at undersøge ganske få tilfælde af overtrædelser som følge af ukorrekt gennemførelse af direktiver.

For så vidt angår sager om manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiver, kunne Kommissionen henlægge en lang række overtrædelsesprocedurer, der var indledt mod medlemsstaterne. Kun Frankrig mangler endnu at offentliggøre nogle ministerielle bekendtgørelser for at have gennemført Rådets direktiv 93/35/EØF om 6. ændring af direktiv 76/768/EØF og Kommissionens direktiv 98/62/EF om 23. tilpasning af direktiv 76/768/EØF til den tekniske udvikling.

Hvad angår direktiv 2000/6/EF og 2000/11/EF om tilpasning af direktiv 76/768/EØF til den tekniske udvikling, har henholdsvis tolv og elleve medlemsstater allerede givet meddelelse om de nationale gennemførelsesforanstaltninger, medens de øvrige medlemsstater har fremsendt udkast, som befinder sig på et meget fremskredet stadium i lovgivningsprocessen. Visse medlemsstater har endnu ikke gennemført direktiv 97/18/EF og 2000/41/EF om udsættelse af datoen for forbud mod afprøvning af kosmetiske midlers bestanddele eller forbindelser heraf på dyr; begrundelsen er, at man ønsker at give de økonomiske beslutningstagere den fornødne juridiske sikkerhed. Det skal bemærkes, at Kommissionen har forelagt Rådet og Europa-Parlamentet et forslag til direktiv om 7. ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF med henblik på at forbyde forsøg med dyr for at afprøve kosmetiske produkter og ingredienserne heri, men det fritager ikke medlemsstaterne for forpligtelsen til at gennemføre de ovennævnte direktiver.

2.3.4. Kemiske produkter

På det kemiske område blev 27 overtrædelsesprocedurer vedrørende manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger henlagt i 2000. Sagerne drejede sig om gødningsstoffer (direktiv 97/63/EF og 98/3/EF), begrænsninger af markedsføringen og anvendelsen af farlige stoffer og præparater (direktiv 94/27/EF og 1999/43/EF) samt god laboratoriepraksis (direktiv 1999/11/EF og 1999/12/EF). Efter fremsendelsen af fem begrundede udtalelser vedrørende direktiver, for hvilke gennemførelsesfristen udløb i 1999 (direktiv 1999/11/EF og 1999/12/EF), har de fleste af medlemsstaterne gennemført direktiverne.

Der verserer fortsat i alt tolv overtrædelsesprocedurer for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger. Nogle af disse sager er indbragt for Domstolen og vedrører god laboratoriepraksis (direktiv 1999/11/EF og 1999/12/EF).

Gennemførelsesfristen for tre direktiver om begrænsninger af markedsføringen og anvendelsen af farlige stoffer og præparater (direktiv 94/27/EF, 1999/51/EF og 1999/43/EF) udløb i første halvår af 2000. Otte medlemsstater havde ikke gennemført de første to direktiver rettidigt, medens tolv medlemsstater ikke havde overholdt fristen for gennemførelse af direktiv 1999/43/EF.

Der verserer to sager om ukorrekt gennemførelse af direktiv 93/15/EØF om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug.

2.3.5. Motorkøretøjer, traktorer og motorcykler

Det går rimeligt hurtigt med at få gennemført de mange direktiver om typegodkendelse af motorkøretøjer, reservedele og tekniske systemer i relation til personbiler, lette og tunge erhvervskøretøjer, to- og trehjulede motorkøretøjer og landbrugs- og skovbrugstraktorer. Det faktum, at der er udstedt relativt mange direktiver på disse områder, har dog helt klart skabt vanskeligheder for visse medlemsstater med hensyn til at overholde tidsfristerne for gennemførelsen. I disse tilfælde er det, som det tidligere er nævnt, dog normalt tilstrækkeligt at indlede en overtrædelsesprocedure for at sikre, at direktiverne gennemføres ganske hurtigt.

Hvad angår direktiverne om forurenende emissioner, er direktiv 98/69/EF vedrørende personbiler og lette erhvervskøretøjer nu gennemført af samtlige medlemsstater. Situationen er noget anderledes med hensyn til direktiv 1999/96/EF om forurenende emissioner fra tunge motorkøretøjer, som den 30. november 2000 endnu ikke var gennemført i syv medlemsstater.

Alle medlemsstaterne har nu inkorporeret direktiv 97/54/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorers maksimalhastighed i den nationale ret. Alle medlemsstaterne har ligeledes gennemført alle de øvrige direktiver om landbrugs- og skovbrugstraktorer, som er specifikt nævnt i den 17. beretning, dvs. direktiv 98/38/EF, 98/39/EF og 98/40/EF. Kun en enkelt medlemsstat mangler endnu at gennemføre direktiv 98/89/EF.

Tallene i parentes angiver, hvor mange medlemsstater der endnu mangler at gennemføre direktiver om motorkøretøjer: 98/77/EF (0), 98/90/EF (1) og 1999/7/EF (1). De tilsvarende tal for direktiverne 1999/23/EF, 1999/24/EF, 1999/25/EF og 1999/26/EF om to- og trehjulede køretøjer er henholdsvis (2), (0), (1) og (3).

Størsteparten af de direktiver, der trådte i kraft i 2000, var kommissionsdirektiver om tilpasning af tidligere rådsdirektiver til den tekniske udvikling. Visse medlemsstater har indført særdeles effektive systemer til hurtigt at få gennemført sådanne direktiver i den nationale ret. I andre tilfælde kan den relativt lange tid, der medgår til forberedelsen, godkendelsen og offentliggørelsen af afledte retsakter, være den primære årsag til forsinkelser frem for problemer med indholdet af de pågældende direktiver.

Med hensyn til direktiver, der skal gennemføres i det år, denne beretning omhandler, viser tallene i parentes, hvor mange medlemsstater, der endnu ikke har gennemført dem:

1998/91/EF: (5) / Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1999/40/EF: (3) / Kommissionens direktiv

1999/55/EF: (2) / Kommissionens direktiv

1999/56/EF: (1) / Kommissionens direktiv

1999/57/EF: (1) / Kommissionens direktiv

1999/58/EF: (1) / Kommissionens direktiv

1999/86/EF: (9) / Rådets direktiv

1999/96/EF: (7) / Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1999/98/EF: (2) / Kommissionens direktiv

1999/101/EF: (3) / Kommissionens direktiv

2000/1/EF: (6) / Kommissionens direktiv

2000/2/EF: (7) / Kommissionens direktiv

2000/3/EF: (4) / Kommissionens direktiv

Kommissionens tjenestegrene har indledt de fornødne procedurer i henhold til artikel 226, dog ikke for så vidt angår direktiv 1999/86/EF og 2000/2/EF.

2.3.6. Byggevarer

Overtrædelsesproceduren mod Østrig for ukorrekt gennemførelse af direktiv 98/106/EF blev henlagt i 2000 efter en nærmere redegørelse fra de østrigske myndigheder om de punkter, Kommissionen havde lagt til grund for proceduren.

I forbindelse med overtrædelsesproceduren mod Grækenland om kvalitetskontrol af visse former for importeret stål fremsendte de græske myndigheder i oktober 2000 et nyt lovforslag, som ville bringe overtrædelsen til ophør, og som skulle vedtages og offentliggøres meget hurtigt. Kommissionen besluttede derfor i forbindelse med den sidste rapport A2/2000 at udsætte sagsanlægget ved Domstolen og afvente vedtagelsen af den pågældende retsakt.

2.3.7. Udstyr

(mekanisk og elektromekanisk udstyr, personlige værnemidler, gas- og tryklufts udstyr, udstyr til færdigpakninger og retslig metrologi, medicinsk apparatur og lystfartøjer)

Hvad angår sager om manglende meddelelse af nationale gennemførelses foranstaltninger, er situationen følgende:

Samtlige medlemsstater undtagen Tyskland har givet meddelelse om de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/23/EF om trykbærende udstyr; Tyskland forventes dog at være færdig med gennemførelsen i 2001.

Frankrig gav i 2000 som den sidste medlemsstat meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 95/16/EF om elevatorer.

Hvad angår direktiv 98/79/EF om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, har følgende medlemsstater givet meddelelse om nationale gennemførelses foranstaltninger: Italien, Det Forenede Kongerige, Danmark, Sverige, Portugal og Spanien. Østrig og Finland har ligeledes meddelt nationale gennemførelses foranstaltninger, men skal give meddelelse om yderligere foranstaltninger. Direktivets gennemførelse i Frankrig, Luxembourg, Belgien, Nederlandene, Tyskland og Grækenland er ved at være afsluttet. Irland har ikke givet nogen oplysninger overhovedet, og Kommissionen har derfor besluttet at fremsende en begrundet udtalelse.

Hvad angår ukorrekt gennemførelse af direktiverne eller manglende overensstemmelse mellem den nationale lovgivning og direktiverne, er situationen følgende:

Fem sager om ukorrekt gennemførelse af direktiv 98/37/EF om maskiner kunne henlægges i 2000. Derimod er man fortsat i færd med at gennemgå en række klager i tilknytning til samme direktiv, som specifikt vedrører forpligtelsen til at overvåge markedet.

Der forekommer også fortsat klager om dette emne i tilknytning til direktiv 73/23/EØF om lavspænding. I 2000 blev Italien indstævnet for Domstolen [11] for ukorrekt gennemførelse af direktivet.

[11] Sag C-100/00.

En sag mod Frankrig vedrørende direktiv 89/686/EØF om personlige værnemidler er henlagt. Det er besluttet at indstævne Tyskland for Domstolen for ukorrekt gennemførelse af samme direktiv.

Der er fremsendt en supplerende åbningsskrivelse til Italien vedrørende den nationale lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiv 89/336/EØF om elektromagnetisk kompatibilitet; sagen vedrører de aspekter, der er omhandlet af direktiv 1999/5/EF om radio- og teleterminaludstyr.

I 2000 blev det besluttet at fremsende supplerende åbningsskrivelser på grundlag af artikel 228 til henholdsvis Italien og Tyskland vedrørende den nationale lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiv 90/396/EØF om gasapparater.

2.3.8. Radio- og teleterminaludstyr

Direktiv 1999/5/EF om radio- og teleterminaludstyr og gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse, som trådte i kraft den 7. april 1999, skulle være inkorporeret i medlemsstaternes nationale ret senest den 7. april 2000. Ikke desto mindre havde flere medlemsstater problemer med at få vedtaget den nationale lovgivning tilstrækkeligt hurtigt til at kunne overholde den gennemførelsesfrist, der er fastsat i direktivet.

Hidtil har kun ti medlemsstater meddelt Kommissionen deres nationale gennemførelsesforanstaltninger, hvilket betyder, at Kommissionen kan henlægge seks sager om manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger. Frankrig, Tyskland, Irland og Italien, som endnu ikke har gennemført direktivet, har dog indført nogle foreløbige foranstaltninger, der indebærer, at direktivet kan bringes i anvendelse, indtil den endelige lovgivning er vedtaget. Grækenland har bebudet, at der i starten af 2001 vil blive vedtaget foreløbige foranstaltninger. Kommissionen fortsætter procedurerne for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger mod de førnævnte fem medlemsstater, som endnu ikke har gennemført direktivet om radio- og teleterminaludstyr i fuldt omfang. Ud over disse procedurer om manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger verserer der to andre procedurer vedrørende samme direktiv.

2.3.9. Turisme

Overtrædelsesproceduren mod Italien vedrørende særligt fordelagtige billetpriser til offentlige museer og seværdigheder i Italien, som kun gælder for italienske statsborgere, fortsatte i 2000 (se den 17. beretning). Kommissionen fremsendte en begrundet udtalelse i februar 2000. Der foretages i øjeblikket yderligere undersøgelser i sagen.

2.4. Konkurrence

Antallet af nye procedurer, der blev indledt i 2000 mod medlemsstaterne for såvel formodede som konstaterede overtrædelser af konkurrencereglerne, har ikke ændret sig i forhold til 1999 (36). Pr. 31. december 2000 havde Generaldirektoratet for Konkurrence 67 verserende overtrædelsessager.

Hvad angår de enkelte områder, er antallet af nye sager i telesektoren også næsten det samme som sidste år (11 nye sager i 1999 og 10 nye sager i 2000). Den tendens, der kunne konstateres i 1999, i retning af en mærkbar nedgang i antallet af nye sager på transportområdet og omvendt flere nye sager i sektoren for social forsikring, fortsatte i 2000.

2.4.1. Telekommunikation.

Med hensyn til gennemførelsen af direktiverne på konkurrenceområdet inden for telesektoren har det fælles hold ("joint team") i forbindelse med udarbejdelsen af den 6. rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren [12], som Kommissionen vedtog den 7. december 2000, i samarbejde med de enkelte medlemsstater endnu engang undersøgt, om direktiverne er korrekt gennemført. Sideløbende hermed fortsatte Kommissionen de procedurer, der allerede var indledt på grundlag af traktatens artikel 226 mod visse medlemsstater, og indledte desuden nye procedurer.

[12] KOM(2000) 814 endelig udg.

I denne sektor blev tre procedurer henlagt efter fremsendelse af en begrundet udtalelse. De vedrører alle tre Grækenland. De henlagte sager drejer sig om gennemførelse af direktiv 94/46/EF (liberalisering af satellittjenester) og direktiv 96/19/EF (alternative infrastrukturer) [13].

[13] To overtrædelser: Myndighederne har udstedt en licens til etablering af alternative infrastrukturer (foranstaltninger truffet efter en begrundet udtalelse fremsendt den 21. december 1998), og der er ikke længere nogen statslig foranstaltning, der begrænser sammenkobling af mobilnet på tværs af grænserne (begrundet udtalelse fremsendt den 22. december 1998).

Østrig, Spanien, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg og Portugal har ikke givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 1999/64/EF [14] inden for den fastsatte frist, hvilket har foranlediget Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer mod disse medlemsstater. Da de østrigske, de finske, de franske og de luxembourgske myndigheder efterfølgende meddelte disse gennemførelsesforanstaltninger, blev proceduren henlagt for deres vedkommende.

[14] Kommissionens direktiv af 23. juni 1999 om ændring af direktiv 90/388/EØF med henblik på at sikre, at tele- og kabel-tv-net, der ejes af en enkelt operatør, adskilles i retlig henseende (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 39).

Kommissionen fremsendte i 2000 tre begrundede udtalelser foranlediget af nationale forskrifters manglende overensstemmelse med direktiverne om konkurrence på teleområdet eller af ukorrekt gennemførelse af disse direktiver.

Spørgsmålet om udligning af takster, som er omhandlet i direktiv 96/19/EF [15] indtog en vigtig plads i 2000. Kommissionen fremsendte således den 1. september 2000 en begrundet udtalelse til Italien vedrørende det forhold, at det etablerede teleselskab forhindres i at foretage udligning af taksterne på grund af den prisloftordning, der har været gældende siden august 1999. Den 11. september 2000 traf de italienske myndigheder dog beslutning om at ændre denne ordning, hvilket foranledigede Kommissionen til den 14. december 2000 at udsætte sagen, indtil der i løbet af andet halvår af 2002 foreligger en bekræftelse på, at udligningen af taksterne er fuldt gennemført i overensstemmelse med de tilsagn, de italienske myndigheder har afgivet. Kommissionen har desuden fortsat den procedure, der blev indledt i 1998, og som ligeledes vedrører udligning af takster, men denne gang i Spanien; den 21. december 2000 vedtog Kommissionen en supplerende begrundet udtalelse. Den 3. august 2000 fremsendte Kommissionen desuden en begrundet udtalelse til Luxembourg vedrørende en mangel ved den faktiske gennemførelse af bestemmelserne i førnævnte direktiv 96/19/EF om indrømmelse af ret til adgang på lige vilkår for teleoperatørerne.

[15] Kommissionens direktiv 96/19/EF af 13. marts 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår gennemførelse af liberaliseringen af markederne for teletjenester (EFT L 74 af 22.3.1996, s. 13).

Den 17. april 2000 indstævnede Kommissionen desuden Frankrig for Domstolen [16] vedrørende finansiering af forsyningspligtydelser. Kommissionen kritiserer denne medlemsstat for bl.a. at have påbudt mobilteleoperatører at bidrage til at dække nettoomkostningerne ved de forsyningspligtydelser, France Télécom leverede i 1997, selv om selskabet stadig havde monopol på taletelefoni. Kommissionen anfægter desuden beregningsmetoden for de forskellige elementer i omkostningerne ved forsyningspligtydelserne, som kan indebære, at disse ansættes for højt. Endelig kritiserer Kommissionen Frankrig for ikke at have givet garantier for, at udligningen af takster er reelt gennemført. Procedurens skriftlige fase blev afsluttet i november.

[16] Sag C-146/00.

Den 30. november 2000 afsagde Domstolen en dom, der gik imod Belgien [17], fordi den belgiske lovgivning om forsyningspligtydelser på telefonområdet indeholder bestemmelser om finansiering af særligt gunstige takster for den skrevne presse i strid med direktiv 97/33/EF [18]. Kommissionen har frafaldet de øvrige anklager - manglende beregningsmetode for operatørernes bidrag til finansieringen af forsyningspligtydelser og metoden til forhåndsberegning af nettoomkostningerne ved disse ydelser - efter at de belgiske myndigheder har givet meddelelse om en kongelig anordning, der dækker disse to spørgsmål.

2.4.2. [17] Sag C-384/99.

2.4.3. [18] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997 om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne.

2.4.4. Postsektoren

I postsektoren vedtog Kommissionen den 21. december 2000 en beslutning vedrørende Italiens indførelse af nye posttjenester, der omfatter merværdiydelser, bl.a. garanti for, at en elektronisk forsendelse når frem på en bestemt dato og et bestemt klokkeslæt [19]. Denne beslutning er en reaktion på en klage over, at det etablerede postvæsen har eneret på leveringsfasen i forbindelse med hybridpost (den form for post, hvor postforsendelserne genereres elektronisk). Denne eneret forhindrer private leverandører i at tilbyde hybridpost i fuldt omfang. Kommissionen fandt, at den italienske lovbekendtgørelse nr. 261 af 22. juli 1999, hvormed dette system blev indført, strider imod EF-traktatens artikel 86, stk. 1, kombineret med artikel 82. Levering på en bestemt dato og på et bestemt klokkeslæt er et særskilt marked, som er helt forskelligt fra traditionelle leveringsydelser (forsyningspligt ydelser). Der er derfor ikke grund til at forbeholde dette marked for leverandøren af forsyningspligtydelser, som ikke leverer den pågældende tjeneste. Denne operatør giver desuden ikke nogen form for garanti for levering på en på forhånd fastsat dato og et bestemt klokkesæt. Beslutningen indebærer, at de italienske myndigheder må tydeliggøre, at levering på en bestemt dato og til et bestemt klokkeslæt ikke indgår som led i de ydelser, hvortil der kan gives eneret. Kommissionen ønsker med sin beslutning at skabe den nødvendige juridiske klarhed for de private operatører med hensyn til leveringsfasen i forbindelse med på forhånd fastsatte datoer og klokkeslæt.

2.4.5. [19] EFT L 63 af 3.3.2001, s. 59.

2.4.6. Liberale erhverv

På området for liberale erhverv kunne Kommissionen henlægge den overtrædelsesprocedure, der var indledt mod Italien for via lov nr. 1612 af 22. december 1960 at tilsidesætte EF-traktatens artikel 5 og 85 (nu henholdsvis artikel 10 og 81). Domstolen fastslog ved dom af 18. juni 1998 [20], at Italien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold EF-traktatens artikel 5 og 85 ved at udstede og opretholde en lov, som ved at tildele de toldklarerendes nationale råd ("Consiglio nazionale degli spedizioneri doganali", CNSD) den fornødne beslutningskompetence pålagde dette at bringe en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder i stand, som er i strid med EF-traktatens artikel 85 (nu artikel 81), og som bestod i, at rådet fastsatte en tarif, der var bindende for alle toldklarerere. Da kontakterne mellem Kommissionens tjenestegrene og de italienske myndigheder med henblik på at bringe den pågældende lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, ikke gav resultat, var Kommissionen nødsaget til i februar 2000 at fremsende en åbningsskrivelse til Italien med henvisning til EF-traktatens artikel 228, og derefter den 3. august samme år en begrundet udtalelse. Den 13. september 2000 meddelte Italien imidlertid teksten til lov nr. 213 af 25. juli 2000, offentliggjort i "Gazzetta Ufficiale" den 1. august 2000, som ajourfører reglerne om toldklarereres virksomhed. Denne lov, der ophævede de bestemmelser i loven af 1960, som var i strid med de ovennævnte artikler i traktaten, bragte det af Domstolen konstaterede traktatbrud til ophør.

2.4.7. [20] Sag C-35/96, Sml. 1998 I, s. 3851.

2.4.8. Transport

På transportområdet har Kommissionen fortsat overtrædelsesproceduren mod Portugal, efter at Portugal har afvist at efterkomme Kommissionens beslutning af 10. februar 1999, hvori det konkluderes, at det rabatsystem, Portugal anvender for landingsafgifter afhængigt af flyenes oprindelsesland, er en diskriminatorisk foranstaltning i strid med traktatens artikel 86, stk. 1, og traktatens artikel 82. Kommissionen har dog udsat sin beslutning om at indbringe sagen for Domstolen, eftersom den klage, som Portugal indgav i maj 1999 mod Kommissionens beslutning, og som Domstolen i forvejen har til behandling, også vedrører spørgsmålet om det pågældende systems lovlighed.

Spørgsmålet om landingsafgifter har givet anledning til endnu en beslutning i henhold til traktatens artikel 86, stk. 3. Den 26. juli 2000 vedtog Kommissionen en beslutning om, at det rabatsystem og de regler om differentiering af landingsafgifter afhængigt af flyenes oprindelsesland, som er gældende i Spanien, begunstigede de spanske luftfartsselskaber. For alle kategorier af fly opererer det spanske system med højere afgifter for flyvninger mellem EU-lande end for indenrigsflyvninger. Desuden gives der rabat efter en progressiv skala på mellem 9 og 35% afhængigt af antallet af landinger pr. måned. Dette system favoriserer i praksis spanske luftfartsselskaber, som gennemsnitligt får rabatter på mellem 20 og 25%. Der er ingen objektive forhold, der berettiger til denne form for forskelsbehandling. Den spanske regering har bebudet, at den på et tidspunkt vil foretage de nødvendige ændringer af reglerne.

2.4.9. Virksomhedsfusioner

Den overtrædelsesprocedure, der blev indledt mod Portugal i 1999, efter at de portugisiske myndigheder havde modsat sig fusionen mellem den spanske bank BSCH og den portugisiske koncern Champalimaud, har kunnet henlægges. En ny fusion bestående i den spanske banks opkøb af to banker i den portugisiske koncern blev anmeldt den 29. november 1999 og godkendt den 11. januar 2000. De portugisiske myndigheder har erklæret, at de ikke vil modsætte sig denne nye transaktion, som annullerer den fusion, der var emnet for den oprindelige overtrædelsesprocedure mod de portugisiske myndigheder.

2.4.10. Statsstøtte

Med hensyn til statsstøtte kunne Kommissionen henlægge en meget gammel sag. Ved en dom af 20. september 1990 [21] bekræftede Domstolen Kommissionens endelige negative beslutning af 17. november 1987 [22] med krav om tilbagebetaling af et tilskud på 2 mio. DEM, som delstaten Baden-Württemberg i 1985 havde udbetalt til virksomheden BUG-Alutechnik, der fremstiller halvfabrikata og færdigvarer i aluminium. Da støtten ikke var blevet tilbagebetalt på trods af Kommissionens krav, indstævnede Kommissionen i 1991 Tyskland for traktatbrud, nærmere bestemt overtrædelse af traktatens artikel 171 (nu artikel 228). I 1992 pålagde "Staatsschuldenverwaltung Baden-Württemberg" virksomheden at tilbagebetale støtten. BUG-Alutechnik appellerede imidlertid denne afgørelse til "Verwaltungsgericht Sigmaringen", hvilket havde opsættende virkning. Da denne instans havde afvist apellen i 1994, appellerede virksomheden afgørelsen til "Verwaltungsgerichtshof Mannheim"; også denne appel havde opsættende virkning. Da "Verwaltungsgerichtshof Mannheim" i 1996 stadfæstede den første instans' kendelse, fik virksomheden, som i mellemtiden var blevet til Hoogovens Aluminium Profiltechnik, tilladelse til at begære sagen behandlet på ny ved "Bundesverwaltungsgericht", som afviste denne appel den 26. august 1999. Støtten blev omsider tilbagebetalt den 14. oktober 1999. Da Kommissionen fik officiel meddelelse herom, kunne den henlægge sagen i starten af 2000.

2.5. [21] Sag C-5/89, Sml. 1990 I, s. 3437.

2.6. [22] EFT L 79 af 17.3.1998, s. 29.

2.7. Beskæftigelse og sociale anliggender

2.7.1. Arbejdstagernes frie bevægelighed

Kommissionen har indledt og/eller videreført en række overtrædelsesprocedurer mod forskellige medlemsstater vedrørende gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 1612/68 og nr. 1408/71.

Overtrædelsesproceduren mod Belgien for manglende gennemførelse af Domstolens dom af 3. maj 1994 i sag C-47/93, som drejer sig om, hvordan de belgiske universiteter finansierer modtagelsen af studerende fra andre medlemsstater, som alene kommer til Belgien med det formål at følge undervisningen der, videreføres.

Overtrædelsesprocedurerne mod Tyskland angående henholdsvis sociale ydelser til vandrende arbejdstagere efter familiesammenføring og kravet om, at ansøgeren skal forevise en opholdstilladelse for at kunne modtage sociale ydelser, er blevet henlagt. For den første sags vedkommende er der udarbejdet et fortolkende cirkulære, der opfordrer de kompetente myndigheder til at påse, at EU-retten overholdes. Hvad angår den anden sag, er forholdet bragt i overensstemmelse med EU-reglerne med en ændring af den relevante lov.

Overtrædelsesproceduren angående den danske lovgivning og praksis, der begrænser muligheden for grænsearbejdere med bopæl i Danmark til at benytte køretøjer i Danmark, som er indregistreret i en anden medlemsstat, og som tilhører deres arbejdsgiver med bopæl i denne anden medlemsstat, videreføres. Efter at Danmark i mellemtiden har ændret sin lovgivning på en måde, som ifølge Kommissionens opfattelse ikke er helt tilfredsstillende, er der fremsendt en supplerende begrundet udtalelse til de danske myndigheder.

Grækenland er blevet informeret om, at der vil blive fremsendt en begrundet udtalelse vedrørende den græske lovgivning, som kræver, at EU-borgeres familiemedlemmer, som ikke er statsborgere i et EU-land, og som ønsker at udøve erhvervsaktivitet i Grækenland, skal have en arbejdstilladelse.

Der er desuden fremsendt en begrundet udtalelse til Østrig med henvisning til, at den østrigske lovgivning indebærer negativ forskelsbehandling af EU-borgere, der benytter sig af den frie bevægelighed for arbejdstagere, samt statsborgere fra ikke-EU-lande, med hvem EU har indgået samarbejds- eller associeringsaftaler, f.eks. Marokko, Tyrkiet, Polen m.fl. Specielt indebærer de østrigske bestemmelser om valg til faglige organer, at udenlandske arbejdstagere ikke er valgbare hertil, og samtidig betyder de forfatningsmæssige bestemmelser i arbejdsmarkedslovgivningen, at statsborgere fra ikke-EU-lande, med hvem EU har indgået samarbejds- eller associeringsaftaler, ikke er valgbare til virksomhedsnævn.

Overtrædelsesprocedurerne mod henholdsvis Grækenland på grundlag af traktatens artikel 228 og Spanien på grundlag af traktatens artikel 226, som begge vedrører et nationalitetskrav som betingelse for ansættelse i den offentlige forvaltning, er blevet henlagt, efter at de berørte lande har truffet foranstaltninger til at efterkomme EU-reglerne.

Hvad angår medregning af anciennitet opnået ved ansættelse i en anden medlemsstats offentlige forvaltning, har Kommissionen fremsendt begrundede udtalelser til såvel Østrig som Belgien. De overtrædelsesprocedurer om samme spørgsmål, der blev indledt mod Tyskland og Irland i 1999, videreføres.

Hvad angår koordineringen af medlemsstaternes socialsikringsordninger, har Domstolen i sagerne mod Frankrig om opkrævning af et generelt socialsikringsbidrag ("contribution sociale généralisée") [23] og et bidrag til dækning af underskuddet på de sociale sikringsordninger ("cotisation pour le remboursement de la dette sociale") [24] fastslået, at disse bidrag, som ifølge de franske myndigheder skal betragtes som skatter, falder ind under forordning (EØF) nr. 1408/71. De kan derfor ikke afkræves af personer med bopæl i Frankrig, som arbejder i en anden medlemsstat, f.eks. franske grænsearbejdere, der arbejder i Belgien, fordi disse ikke er omfattet af den franske socialsikringslovgivning. Da Kommissionen ikke har modtaget tilfredsstillende oplysninger om, at der er iværksat de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme disse kendelser, fortsætter procedurerne på grundlag af traktatens artikel 228.

[23] Sag C-169/98.

[24] Sag C-34/98.

Generaladvokaten har nu fremsat forslag til afgørelse (24. oktober 2000) i den sag, som Kommissionen i 1999 indbragte for Domstolen mod Tyskland om opkrævning af bidrag i henhold til en særlig lov om sociale ydelser til kunstnere (Künstler sozialversicherungsgesetz) [25].

[25] Sag C-68/99.

Sagen mod Belgien [26] om fradrag på 13,07% i et personligt bidrag, hvis ansøgeren er bosiddende i en anden medlemsstat, er fortsat til behandling ved Domstolen. Generaladvokaten fremsatte sit forslag til afgørelse den 23. januar 2001.

[26] Sag C-347/98.

Kommissionen har besluttet at videreføre en procedure mod Nederlandene med et sagsanlæg ved Domstolen. Ifølge Kommissionen er de nederlandske myndigheders afvisning af at overføre en tidligere grænsearbejders arbejdsløshedsydelser i en periode på højst tre måneder til en anden medlemsstat i modstrid med artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, hvori der ikke sondres mellem grænsearbejdere og andre arbejdstagere.

Der er fremsendt en begrundet udtalelse til Frankrig vedrørende den franske sygesikringsordnings afvisning af at refundere udgifter til briller efter de franske takster, når den forsikrede har indkøbt brillerne i Tyskland. Kommissionen er af den opfattelse, at denne holdning er i modstrid med EF-traktatens bestemmelser om frie varebevægelser, særlig artikel 28 og 30, således som de er blevet fortolket af Domstolen i sag C-120/95, Decker [27], hvor Domstolen fastslog retten til at få denne form for lægeligt indikerede produkter refunderet ifølge taksterne i den medlemsstat, hvor man er forsikret, uden at det kræver en forudgående godkendelse.

[27] Dom af 28. april 1998.

Den nederlandske regering bøjede sig for en begrundet udtalelse, som Kommissionen havde fremsendt til Nederlandene vedrørende beregning af en nederlandsk alderspension i situationer, hvor en lovpligtigt forsikret person samtidig havde indbetalt frivillige bidrag i en anden medlemsstat; myndighederne er i færd med at revidere de pågældende administrative regler. I modstrid med artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 574/72, hvori der udtrykkeligt står, at perioder med lovpligtig forsikring har forrang over for perioder med frivillige bidrag, havde de nederlandske myndigheder afvist at tage hensyn til en bestemt beskæftigelsesperiode i Nederlandene, fordi der samtidig var indbetalt frivillige bidrag til en ordning i en anden medlemsstat (omhandlet i forordningens bilag VI, punkt J, stk. 2, litra h)). Myndighederne havde ved en national ret fået medhold i denne fortolkning.

I forbindelse med en overtrædelsesprocedure mod Frankrig om beregning af arbejdsløshedsydelser til en person, hvis seneste beskæftigelse ikke havde været i Frankrig, har de franske myndigheder, efter at Kommissionen indbragte sagen for Domstolen, ændret det respektive cirkulære, så det nu er i overensstemmelse med EU-retten. Sagen er henlagt.

Efter en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende afvisning af at anvende den danske socialsikringslovgivning på arbejdstagere fra andre medlemsstater, som arbejder på olieboreplatforme på den danske kontinentalsokkel, har den danske regering ændret lovgivningen, og overtrædelsesproceduren er henlagt.

2.7.2. Ligebehandling af mænd og kvinder

Den sag, der var anlagt ved Domstolen på grundlag af EF-traktatens artikel 228 mod Frankrig [28] for ikke at have taget de fornødne skridt til at efterkomme dommen af 13. marts 1997 [29], hvorved Frankrig blev dømt for at have opretholdt et forbud mod natarbejde for kvinder i industrien, medens der ikke gjaldt et tilsvarende forbud for mænd, er fortsat til behandling.

[28] Sag C-224/99.

[29] Sag C-197/96, Kommissionen mod Frankrig, Sml. 1997 I, s. 1489.

Hvad angår direktiv 92/85/EØF om beskyttelse af gravide kvinder, har de irske myndigheder ændret deres lovgivning for at efterkomme EU-reglerne, efter at Kommissionen havde fremsendt en begrundet udtalelse; myndighederne har givet meddelelse om nye nationale bestemmelser. Proceduren mod Irland er derfor henlagt. Efter fremsendelse af en begrundet udtalelse til henholdsvis de svenske og de luxembourgske myndigheder har disse ligeledes givet meddelelse om nye lovtekster, som Kommissionen nu er i færd med at gennemgå. Procedurerne fortsætter derfor. Hvad angår ukorrekt gennemførelse af direktivet, har Kommissionen desuden besluttet at indstævne Frankrig for Domstolen [30], medens den tilsvarende sag mod Italien fortsat er på undersøgelsesstadiet.

[30] Den franske lovgivning indeholder ikke specifikke bestemmelser, der giver gravide kvinder mulighed for at ophøre med at arbejde, hvis dette er nødvendigt af helbredsmæssige grunde.

Efter at de italienske myndigheder har givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger, er sagsanlægget ved Domstolen for manglende meddelelse om gennemførelsen af direktiv 96/34/EF om forældreorlov [31] trukket tilbage.

[31] Sag C-445/99.

Kommissionen har indledt proceduren på grundlag af EF-traktatens artikel 228 mod Frankrig for ikke at efterkomme en dom af 8. juli 1999 [32], hvorved Domstolen dømte Frankrig for ikke at have meddelt gennemførelsesforanstaltningerne for direktiv 96/97/EF om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. I henhold til dette direktiv skulle medlemsstaterne have vedtaget gennemførelsesforanstaltningerne den 1. juli 1997. Det skal bemærkes, at Grækenland også blev dømt i en tilsvarende sag ved Domstolen den 14. december 2000 [33]. Efter at de luxembourgske myndigheder har givet meddelelse om de nationale gennemførelsesforanstaltninger, er sagsanlægget ved Domstolen mod denne medlemsstat for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltningerne til direktiv 96/97/EF om ændring direktiv 96/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger [34] trukket tilbage.

[32] Sag C-354/98.

[33] Sag C-457/98.

[34] Sag C-438/98; generaladvokat La Pergola fremsatte sit forslag til afgørelse den 24.6.1999.

Kommissionen har desuden indledt en ny procedure på grundlag af traktatens artikel 228 mod Grækenland for ikke at efterkomme en dom af 28. oktober 1999 [35], hvorved Domstolen dømte Grækenland for ikke at have bragt den græske lovgivning om tildeling af ægteskabstillæg og medregning af dette tillæg ved beregningen af pensionsbeløb i overensstemmelse med direktiv 79/7/EØF, traktatens artikel 141 og direktiv 75/117/EØF. De græske regler om tildeling af ægteskabstillæg har således ikke tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 1981 (den dato, da traktatens artikel 141 og direktiv 75/117/EØF trådte i kraft i Grækenland), og reglerne om beregning af pensionsbeløb har ikke tilbagevirkende kraft fra den 23. december 1984 (den dato, da direktiv 79/7/EØF trådte i kraft).

2.7.3. [35] Sag C-187/98.

2.7.4. Arbejdsvilkår

Hvad angår direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, har Domstolen dømt Italien og Frankrig for at undlade at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv [36]. Da der ikke er fremsendt nogen meddelelse om, at der er taget de fornødne skridt til at iværksætte Domstolens dom, videreføres disse overtrædelsesprocedurer på grundlag af EF-traktatens artikel 228. Efter at Luxembourg noget forsinket har givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger, er sagen mod Luxembourg [37] for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger for direktiv 93/104/EF trukket tilbage.

[36] Sag C-386/98, Kommissionen mod Italien, dom af 9. marts 2000; sag C-46/99, Kommissionen mod Frankrig, dom af 8. juni 2000.

[37] Sag C-48/99; generaladvokat Alber fremsatte sit forslag til afgørelse den 16.11.1999.

Ved en dom af 18. maj 2000 dømte Domstolen Frankrig [38] for ikke at have meddelt gennemførelsesforanstaltninger for direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen. Da Kommissionen endnu ikke har modtaget nogen meddelelse om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at iværksætte Domstolens dom, fortsætter proceduren på grundlag af EF-traktatens artikel 228.

[38] Sag C-45/99.

Efter at Domstolen havde dømt Luxembourg for ikke at have meddelt eventuelle gennemførelsesforanstaltninger for direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen [39] og for ikke at have gennemført direktiv 94/457EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg [40], har de luxembourgske myndigheder givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen nu er i færd med at gennemgå.

[39] Sag C-430/98, dom af 21. oktober 1999.

[40] Sag C-47/99, dom af 16. december 1999.

Da de italienske myndigheder ikke har svaret tilfredsstillende på den begrundede udtalelse fra Kommissionen om ukorrekt gennemførelse af direktiv 77/187/EØF om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, har Kommissionen besluttet at indbringe sagen for Domstolen. Kommissionen har derimod besluttet at udsætte overtrædelsesproceduren mod Grækenland for ukorrekt gennemførelse af direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser for at få tid til at foretage en grundig gennemgang af de græske myndigheders svar, før den træffer beslutning om substansen.

Der er fremsendt begrundede udtalelser til Portugal og Italien for ukorrekt gennemførelse af direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser.

Kommissionen havde besluttet at indstævne Irland for Domstolen for ukorrekt gennemførelse af direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser og direktiv 77/187/EØF om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder. I slutningen af december 2000 gav de irske myndigheder meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger og gav desuden tilsagn om at vedtage yderligere bestemmelser. Et sagsanlæg er derfor ikke længere relevant.

2.7.5. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Efter at Luxembourg har givet meddelelse om nationale gennemførelses foranstaltninger for direktiv 92/29/EØF om lægehjælp om bord på skibe, har samtlige medlemsstater gennemført Rådets rammedirektiv 89/391/EØF og de dermed forbundne særdirektiver [41] samt det såkaldte "selvstændige" direktiv 92/29/EØF.

[41] Direktiverne 89/654/EØF, 89/655/EØF, 89/656/EØF, 90/269/EØF, 90/270/EØF, 90/394/EØF, 90/679/EØF, 92/57/EØF, 92/58/EØF, 92/91/EØF, 92/104/EØF og 93/103/EF.

Hvad angår de direktiver, som ændrer eller tilpasser særdirektiverne i forhold til den tekniske udvikling [42], er "meddelelsesprocenten" blevet endnu bedre i 2000 (navnlig har Italien givet meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 94/30/EF [43], 97/59/EF og 97/65/EF [44]), men situationen er dog endnu ikke helt tilfredsstillende. Der verserer derfor en række overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, som endnu ikke har meddelt Kommissionen deres nationale gennemførelsesforanstaltninger. Nogle af disse sager er allerede indbragt for Domstolen; det gælder f.eks. sagen mod Østrig for manglende gennemførelse af direktiv 95/30/EF [45], 97/59/EF og 97/65/EF [46]. Desuden er der fremsendt en begrundet udtalelse til Irland angående manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 95/63/EF. Hvad angår direktiv 97/42/EF, for hvilket gennemførelsesfristen udløb den 27. juni 2000, er det besluttet at fremsende begrundede udtalelser til Frankrig og Irland vedrørende manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger.

[42] Direktiverne 93/88/EØF, 95/30/EF, 97/59/EF, 97/65/EF og 95/63/EF samt 97/42/EF.

[43] Sag C-439/98; dom af 16. marts 2000.

[44] Sag C-312/99; efter at der således er givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, er sagsanlægget ved Domstolen trukket tilbage.

[45] Sag C-473/99.

[46] Sagerne C-110/00 og C-111/00.

Kommissionen har fremsendt begrundede udtalelser til Portugal og Sverige med henvisning til, at disse landes nationale foranstaltninger til gennemførelse af rammedirektiv 89/391/EØF ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne. Kommissionen har desuden indstævnet Tyskland [47] og Italien [48] for Domstolen for ukorrekt gennemførelse af rammedirektivet og har besluttet også at indstævne Belgien for samme forseelse.

[47] Sag C-5/00.

[48] Sag C-49/00.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt de nationale foranstaltninger til gennemførelse af særdirektiverne [49] er i overensstemmelse med EU-reglerne, er proceduren mod Sverige blevet henlagt, efter at denne medlemsstat har givet meddelelse om nye foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 90/269/EØF, medens der er fremsendt en begrundet udtalelse til Danmark med henvisning til, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 89/654/EØF ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne. Kommissionen har desuden besluttet at indstævne Italien for Domstolen i to andre sager om ukorrekt gennemførelse af henholdsvis direktiv 89/655/EØF og direktiv 90/270/EØF.

2.8. [49] Direktiverne 89/654/EØF, 89/655/EØF, 89/656/EØF, 90/269/EØF, 90/270/EØF, 90/394/EØF, 90/679/EØF, 92/57/EØF, 92/58/EØF, 92/91/EØF, 92/104/EØF og 93/103/EF.

2.9. Landbrug

2.9.1. Fri bevægelighed for landbrugsprodukter [50]

[50] Efter omstruktureringen af Kommissionens tjenestegrene hører lovgivningen og andre spørgsmål vedrørende menneskers, dyrs og planters sundhed under Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse. Dette generaldirektorat har siden fjerde kvartal 1999 haft ansvaret for at undersøge og forvalte overtrædelsessager inden for dette område, herunder sager vedrørende hindringer for fri bevægelighed for landbrugsprodukter, som er begrundet i hensynet til sundhedsbeskyttelsen.

En af de grundlæggende faktorer for, at den fælles landbrugspolitik og de dertil hørende fælles markedsordninger kan fungere, er, at der sikres fri bevægelighed for landbrugsprodukter i det indre marked.

Domstolen har gentagne gange slået fast, at EF-traktatens artikel 28 og 29 er en integreret del af de fælles markedsordninger, selv om det fra 1. januar 1970 blev overflødigt udtrykkeligt at anføre disse artikler i retsforskrifterne vedrørende markedsordningerne.

Kommissionen holder løbende øje med, at hindringerne for samhandelen med landbrugsprodukter i EU hurtigt fjernes.

Det skal understreges, at de seneste års nedadgående tendens i antallet af nye sager vedrørende traditionelle hindringer for den frie bevægelighed for landbrugs produkter, f.eks. systematisk importkontrol og krav om certifikater, som helhed fortsatte også i 2000.

Det forhold, at "kvalitetsmærker og -betegnelser" stadig er forbeholdt produkter fra de pågældende medlemsstater eller regioner, har foranlediget Kommissionen til at fortsætte overtrædelsesprocedurerne mod Frankrig, Spanien og Tyskland. Med henvisning til EF-traktatens artikel 28, som fortolket af Domstolen i sagerne 13/78, Eggers [51] og C-321/94, Montagne [52], finder Kommissionen, at en kvalitetsbetegnelse eller et kvalitetsmærke ikke kan være forbeholdt produkterne fra et nærmere afgrænset geografisk område, men at de kun skal relateres til de iboende egenskaber ved de produkter, mærkningen omfatter. I medfør af EF-traktatens artikel 12 og 34 bør nationale kvalitetsbetegnelser og -mærker efter Kommissionens opfattelse kunne opnås af alle potentielle producenter eller brugere i EU, hvis produkter opfylder objektive og kontrollable krav.

[51] Dom af 12. oktober 1978, Sml. 1978, s. 1935.

[52] Dom af 7. maj 1997, Sml. 1997 I, s. 2343.

De overtrædelsesprocedurer, der er iværksat mod Frankrig, vedrørende følgende regionale kvalitetsmærker: "Normandie", "Nord-Pas-de-Calais", "Ardennes de France", "Limousin", "Languedoc-Roussillon", "Lorraine", "Savoie", "Franche-Comté", "Corse", "Midi-Pyrénées", "Salaisons d'Auvergne" og "Qualité France". Da de pågældende mærker ikke er blevet ophævet, er der fremsendt begrundet udtalelser. De franske myndigheder er nu indstillet på at ændre det retlige grundlag for mærkerne.

Der er fremsendt begrundede udtalelser til Spanien vedrørende følgende kvalitetsbetegnelser: "La Conca de Barbera", "El Valles Occidental", "El Ripolles", "Alimentos de Andalucia", "Alimentos de Extremadura" og "Calidad Cantabria". Som reaktion på de begrundede udtalelser har de kompetente regionale myndigheder ophævet de pågældende betegnelser.

Endelig har Kommissionen besluttet at anlægge sag ved Domstolen som følge af de tyske myndigheders forbud mod, at det tyske kvalitetsmærke CMA med påskriften "Markenqualität aus deutschen Landen", der kun tildeles produkter forarbejdet i Tyskland, uden at den geografiske sammenhæng og oprindelse præciseres, påsættes andre medlemsstaters produkter. Efter Kommissionens opfattelse fører det pågældende mærke til en obligatorisk delvis geografisk begrænsning af fremstillingsprocessen.

Med hensyn til de mere utraditionelle hindringer, som f.eks. de gentagne voldshandlinger i Frankrig i forbindelse med importen af frugt og grøntsager fra andre medlemsstater, navnlig Spanien, og de offentlige myndigheders afvisning af at træffe de nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf, skal det nævnes, at Domstolen i sin dom af 9. november 1997 i sag C-265/95 [53] anførte følgende: "Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 30 (nu artikel 28), sammenholdt med artikel 5 (nu artikel 10) og de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, idet den har undladt at træffe alle nødvendige og adækvate foranstaltninger med henblik på, at private aktioner ikke hindrer den frie bevægelighed for frugt og grøntsager". Den fredelige afvikling af salgskampagnen for frugt og grøntsager fra Spanien i 1998 tyder på, at de forholdsregler med henblik på opretholdelse af den offentlige orden, som de franske myndigheder traf for at efterkomme Domstolens dom, har været rimeligt effektive i forhold til tidligere. Det samme var tilfældet i 1999 og 2000, selv om der var spredte aktioner. Kommissionen håber, at de kommende salgskampagner kan afvikles normalt.

2.9.2. [53] Dom af 6. november 1997, Sml. 1997 I, s. 6959.

2.9.3. Markederne

Ud over arbejdet med at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for landbrugsprodukter har Kommissionen fortsat sine bestræbelser på at sikre korrekt og effektiv gennemførelse af den øvrige lovgivning på landbrugsområdet.

Kommissionen har således i forbindelse med sin kontrol af anvendelsen af de specifikke regler vedrørende markedsordningerne lagt stor vægt på de produktionsbegrænsende foranstaltninger, især inden for mejerisektoren, hvor der har været foretaget en systematisk analyse af de bestemmelser, medlemsstaterne har vedtaget til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 3952/92 og nr. 536/93.

Kommissionen har fremsendt begrundede udtalelser til Italien og Spanien på grund af de mangler, der er konstateret ved gennemførelsen af reglerne om mælkekvoter. Hovedproblemet i denne sammenhæng var, at de ansvarlige myndigheder i sidste ende undlod at lade de producenter, der er ansvarlige for produktionsoverskridelsen, betale tillægsafgiften.

I februar 1997 gav den italienske regering en undersøgelseskommission til opgave at foretage en ekstraordinær kontrol af mælkeproduktionen i mejeriårene 1995/96 og 1996/97. Indtil resultaterne heraf foreligger og med forbehold for tilbagebetaling af afgiftsbeløb, der skønnes at være indbetalt for meget, er kontiene for forskudsbetalinger af den afgift, som opkøberne har opkrævet i den pågældende periode, blevet spærret. Som følge af de mange påstande om svig og uregelmæssigheder mente de italienske myndigheder således, at betalingen til den kompetente myndighed først kunne ske, når der var foretaget en ny gennemgribende kontrol af det faktiske produktionsniveau og af den enkelte producents referencemængde. Det er disse forhold, overtrædelsesproceduren vedrører.

Kommissionen er holdt løbende underrettet om, hvordan undersøgelserne skrider frem, og den har selv gennemført en række kontrolbesøg hos de berørte instanser.

Det kan konkluderes, at denne ekstraordinære fremgangsmåde har gjort det muligt at afklare tidligere forhold, der byggede på usikker viden om den reelle mælkeproduktion i Italien. Det produktionsniveau, opkøberne oprindeligt havde anført, er blevet bekræftet med en afvigelse på under 1%, hvoraf en del endnu kan blive bekræftet. Resultatet af undersøgelserne har endvidere gjort det muligt at afklare de enkelte producenters situation. Der er dog sager, der endnu ikke er afgjort. I november 1999 blev resultaterne af den nye udligningsordning for mælkeleverancer meddelt de berørte parter. Kommissionen følger nøje, hvordan de skyldige beløb inddrives i praksis. Der er netop gennemført et kontrolbesøg for at sætte nøjagtige tal på, hvor store beløb der ikke umiddelbart kan inddrives bl.a. som følge af, at visse sager er indbragt for de regionale domstole, som kan beslutte at lade søgsmålet få opsættende virkning. Man er i færd med at foretage en grundig kontrol af disse sager. Kommissionen vil ikke tøve med at fortsætte overtrædelsesproceduren i relation til alle beløb, for hvilke der ikke foreligger en tilfredsstillende begrundelse for manglende inddrivelse.

I Spanien har producenterne kun betalt en del af de skyldige afgifter for perioderne 1993/94, 1995/96 og 1996/97. Både mange producenter og mange opkøbere har klaget over de pågældende afgørelser.

Efter at der er indledt en overtrædelsesprocedure, har de spanske myndigheder vedtaget nye bestemmelser om forvaltningen af ordningen, bl.a. for fremover at undgå et stort antal klagesager ved domstolene. Hovedpunkterne i ordningen var obligatorisk opkrævning af forskud fra producenter med overskridelser i den pågældende periode og restriktive regler for godkendelse af opkøbere. Siden 1998/99 har forvaltningen af ordningen ikke givet anledning til samme udbredte problemer som tidligere.

Hvad angår de tidligere klagesager, har de spanske myndigheder krævet sikkerhed for de beløb, sagerne vedrører, i de mange tilfælde, hvor der ikke var stillet en sådan sikkerhed. De spanske myndigheder mener nu, at der er dækning for hele det skyldige afgiftsbeløb enten ved sikkerhedsstillelse eller ved tvangsinddrivelser.

Kommissionen har ligeledes været nødsaget til at se nærmere på manglende overholdelse af EU-reglerne om beskyttelse af landbrugsprodukternes betegnelser.

I sektoren for alkoholholdige drikkevarer har Kommissionen fremsendt en begrundet udtalelse til Frankrig, der har tilladt markedsføring på fransk område af en alkoholholdig drik med salgsbetegnelsen "whisky", selv om der er tale om whisky fortyndet med en vis procentdel vand. Blandt de karakteristika, der omhandles i forordning (EØF) nr. 1576/89, og som whisky skal overholde, er et alkoholindhold på mindst 40% vol. og forbud mod at tilsætte vand til en alkoholholdig drik, da produktets art derved ændres.

Man skal være opmærksom på, at Tribunal de Grande Instance i Paris har anmodet om en præjudiciel afgørelse af samme spørgsmål (sag C-136/96). Domstolen har i sin dom af 16. juli 1998 [54] vurderet, at EU-lovgivningen forbyder vildledende betegnelser.

[54] Dom af 16. juli 1998, Sml. 1998 I, s. 4571.

De franske myndigheder har i deres svar på den begrundede udtalelse fastholdt deres tidligere holdning som begrundelse for fortsat at tillade markedsføring af den pågældende drik med den salgsbetegnelse, som Kommissionen anfægter. Denne har derfor besluttet at indbringe sagen for Domstolen.

Kommissionen har desuden kraftigt opfordret de græske myndigheder til i fuldt omfang at indføre det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EU-støtteordninger, således som det er fastlagt i forordning (EØF) nr. 3508/92, der tager sigte på at harmonisere og rationalisere forvaltningen af og kontrollen med EU-støtteordningerne, bl.a. i sektoren for markafgrøder og sektoren for okse-, fåre- og gedekød. Formålet er at øge effektiviteten og rentabiliteten via en forebyggende strategi, som indebærer sanktioner over for eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med foranstaltninger, der finansieres af EUGFL. I henhold til artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3508/92, som ændret, skal alle medlemsstater inden den 1. januar 1997 indføre et integreret system, der omfatter følgende elementer: en database, at alfanummerisk system til identifikation af markerne, et alfanummerisk system til identifikation og registrering af dyrene, støtteansøgninger samt et integreret kontrolsystem. De græske myndigheder har ikke fuldt ud opfyldt ovennævnte krav, som skal sikre lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne fra EU-instanserne. Man havde tilsyneladende ikke en gang påbegyndt identifikationen og nummereringen af markerne, og proceduren for registrering og identifikation af dyrene var kun på begyndelsesstadiet. Resultatet er, at der ikke findes pålidelige og effektive databaser. Derfor fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse.

Gennemførelse af direktiv 98/34/EF (tekniske standarder og forskrifter) inden for landbrug.

Også i 2000 modtog Kommissionen mange meddelelser om udkast som led i anvendelsen af direktiv 98/34/EF, som foreskriver, at medlemsstaterne og EFTA-landene på forhånd skal give meddelelse om alle udkast til tekniske standarder og forskrifter, der risikerer at medføre hindringer for samhandelen inden for EU.

Således undersøgte man i landbrugssektoren i 2000 135 udkast til lovtekster, som medlemsstaterne og EFTA-landene havde givet meddelelse om, for at kontrollere deres overensstemmelse med EF-traktatens artikel 28 og den afledte ret.

2.10. Energi og transport

Kommissionens kontrol med anvendelsen af EU-reglerne på energiområdet vedrører tre aspekter: kontrol med meddelelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne, undersøgelse af, hvorvidt disse nationale foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-reglerne, samt kontrol med anvendelsen i praksis af direktiverne, forordningerne og traktatbestemmelserne.

2.10.1. Det indre marked for elektricitet og naturgas

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet er nu gennemført i den nationale ret af samtlige medlemsstater. Overtrædelsesproceduren mod Luxembourg har kunnet henlægges. Det skal dog understreges, at Belgien, som skulle have gennemført direktivet senest den 19. februar 1999, endnu ikke har gennemført det i fuldt omfang, og at man stadig afventer bekendtgørelser med yderligere gennemførelses bestemmelser. Der er ligeledes indledt en overtrædelsesprocedure mod Frankrig for ufuldstændig og ukorrekt gennemførelse af direktivet, men forskellige bestemmelser, der er vedtaget for nylig, skulle nu have fjernet de sidste hindringer for indførelse af konkurrence på det franske elektricitetsmarked.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas skulle være gennemført senest den 10. august 2000. Frankrig, Luxembourg og Portugal har ikke gennemført direktivet; Kommissionen besluttede den 20. december 2000 at fremsende en begrundet udtalelse til Frankrig og Luxembourg. Tyskland har kun gennemført direktivet delvist, og der er derfor også indledt en overtrædelsesprocedure mod denne medlemsstat.

Kommissionens tjenestegrene fortsætter med at undersøge, om samtlige medlemsstaters nationale foranstaltninger til gennemførelse af disse to direktiver er i overensstemmelse med reglerne.

2.10.2. Energieffektivitet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF om energieffektivitetskrav til elektriske køleskabe, dybfrysere og kombinationskøleskabe til husholdningsbrug er omsider blevet gennemført af Italien. Dermed har samtlige medlemsstater gennemført direktivet.

Alle medlemsstaterne har nu gennemført samtlige gennemførelsesdirektiver til rammedirektiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdnings apparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger [55] (med undtagelse af Italien, som ikke har gennemført direktiv 98/11/EF om energimærkning af husholdningslamper).

[55] - Direktiv 94/2/EF om energimærkning af elektriske køleskabe, dybfrysere og kombinationskøleskabe

Endelig skal det understreges, at Kommissionen netop har indledt overtrædelsesprocedurer mod otte medlemsstater for ukorrekt gennemførelse af Rådets direktiv 93/76/EØF af 13. september 1993 om begrænsning af kuldioxid emissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (SAVE).

2.10.3. Kulbrinter

Rådets direktiv 98/93/EF af 14. december 1998 om ændring af direktiv 68/414/EØF om en forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter, som skulle være gennemført senest den 31. december 1999, er nu gennemført af samtlige medlemsstater med undtagelse af Italien og Portugal. Overtrædelsesprocedurerne mod disse to medlemsstater videreføres.

2.10.4. Transport

Kommissionens kontrol med anvendelsen af EU's transportlovgivning vedrører følgende tre aspekter: kontrol med meddelelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne, undersøgelse af, hvorvidt disse nationale foranstaltninger i er overensstemmelse med EU-reglerne, samt kontrol med anvendelsen i praksis af direktiver, forordninger og traktatbestemmelser.

På transportområdet udløb gennemførelsesfristen for otte direktiver i 2000. Ligesom tidligere år må det desværre konstateres, at de fleste medlemsstater vedtager de nationale gennemførelsesforanstaltninger med stor forsinkelse. Det er grunden til, at Kommissionen kun har modtaget meget få meddelelser om nationale gennemførelsesforanstaltninger for direktiver, for hvilke fristen for gennemførelsen var fastsat til andet halvår af 2000. Den procentvise andel af "transportdirektiver", der er fuldt gennemført i medlemsstaterne, var således kun vokset ganske lidt - til godt 88% - ved udgangen af 2000 (imod 86% ved udgangen af 1999).

Så snart der er indledt overtrædelsesprocedurer, kan man imidlertid notere en reel stigning i tempoet for fremsendelse af meddelelser om gennemførelses foranstaltninger. Af de 111 overtrædelsesprocedurer, som Kommissionen kunne henlægge i 2000, vedrørte mere end tre fjerdedele således manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger.

Endelig har antallet af registrerede klager og overtrædelser, som Kommissionens tjenestegrene selv har opdaget under udførelsen af deres opgaver, været nogenlunde uændret i forhold til sidste år.

I modsætning hertil stiger antallet af overtrædelsesprocedurer, i forbindelse med hvilke Kommissionen beslutter at anlægge sag ved Domstolen, fortsat (39 i 2000 mod 30 i 1999), og en stor del af disse sager vedrører manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne (30 sager), hvilket betyder, at Kommissionen nu har indbragt i alt 69 sager på transportområdet for Domstolen. Det skal nævnes, at der er tale om et fornyet sagsanlæg med påstand om tvangsbøder mod Italien for ikke at efterkomme en dom om traktatbrud (11. november 1999) i sagen om Italiens manglende gennemførelse af direktiv 95/21/EF (havnestatskontrol).

2.10.5. Vejtransport

Gennemførelsen af direktiv 98/76/EF, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsretten for vognmænd inden for indenlandsk og international transport gennem en ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej, er fortsat problematisk eftersom der verserer syv procedurer for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen har nu besluttet at indstævne Luxembourg, Belgien, Italien og Grækenland for Domstolen. Det skal bemærkes, at de finske myndigheder endnu ikke har givet meddelelse om nationale bestemmelser vedrørende gennemførelsen af direktiv 96/26/EF for Ålandsøerne.

Der har dog kunnet registreres fremskridt med hensyn til meddelelsen af national lovgivning om største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for vejkøretøjer (direktiv 96/53/EF) samt vedrørende teknisk kontrol med motorkøretøjer (direktiv 96/96/EF), eftersom alle de verserende procedurer har kunnet henlægges.

Hvad angår sikkerheden ved transport af farligt gods ad landevej, har Domstolen afsagt to domme imod Irland [56] for manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 94/55/EF og 96/86/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport ad vej af farligt gods i emballeret eller uemballeret stand samt manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 95/50/EF om harmoniserede kontrolprocedurer for transport af farligt gods ad vej. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Irland ikke har gennemført nogen af direktiverne om vej- eller jernbanetransport af farligt gods (jf. ovenfor punkt 2.8.4.). Derimod kunne procedurerne mod Grækenland henlægges i 2000.

[56] Sag C-1999/408, dom af 26. september 2000, Kommissionen mod Irland, Sml. 2000 I, s. 7799.

Inden for samme område kan det konstateres, at reglerne om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje (direktiv 96/35/EF og 2000/18/EF) ikke er gennemført af Grækenland og Irland (Portugal har ikke gennemført ændringsdirektivet).

Det er værd af bemærke, at Grækenland ikke har gennemført nogen af de direktiver om landtransport, der er vedtaget siden 1998, og for hvilke gennemførelsesfristen udløb i perioden fra 1998 til 2000. Situationen er nogenlunde den samme for Irlands vedkommende.

På det skattemæssige område verserer der en overtrædelsesprocedure mod Belgien for manglende overensstemmelse mellem de nationale gennemførelses foranstaltninger og direktiv 93/89/EØF (om afgifter, herunder også vejafgifter og brugsafgifter). Domstolen har desuden afsagt dom i sagen mod Østrig om afgiften for passering af Brenner-passet [57]. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer er ikke gennemført i tretten medlemsstater, og der er nu indledt en procedure mod disse medlemsstater for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger.

[57] Sag C-1998/205, dom af 26. september 2000, Kommissionen mod Østrig, Sml. 2000 I, s. 7367.

Hvad angår reglerne om kørekort, er det fortsat særdeles problematisk, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 91/439/EØF ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne. Proceduren mod Italien kunne ganske vist henlægges i 2000, men en gennemgang af de nationale gennemførelses foranstaltninger har afsløret, at reglerne i otte andre medlemsstater på mange andre punkter ikke er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne, bl.a. for så vidt angår minimumsalder for en bestemt kategori af køretøjer, fornyelse af kørekort til borgere, der ikke længere har bopæl i udstedelsesmedlemsstaten, kriterierne for køretøjer til brug ved køreprøve, den praktiske prøves varighed og minimumstandarderne for fysisk og psykisk egnethed. Desuden er procedurerne for systematisk registrering af kørekort, hvis indehavere ændrer bopælsmedlemsstat, i modstrid med princippet om gensidig anerkendelse af kørekort.

2.10.6. Kombineret transport

Den procedure, der var indledt mod Finland, fordi de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne ikke var i overensstemmelse med direktivet, kunne henlægges i 2000, efter at Finland havde givet meddelelse om vedtagelse af lov nr. 440/2000 af 19. maj 2000, som gennemfører direktivet korrekt. Derimod fortsætter den procedure, der er indledt mod Italien for manglende gennemførelse af direktivet, og sagen verserer nu ved Domstolen.

2.10.7. Transport ad indre vandveje

Fristen for gennemførelsen af direktiv 96/50/EF om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje udløb i 1998, og det har givet anledning til en række procedurer vedrørende manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen har besluttet at indstævne Frankrig og Nederlandene for Domstolen, fordi disse to medlemsstater stadigvæk hverken har vedtaget eller offentliggjort nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet, på trods af at de har kunnet oplyse om lovforslag, der skulle vedtages inden for kort tid.

De procedurer, der er indledt mod Tyskland og Luxembourg, som havde indgået bilaterale aftaler med tredjelande om transport ad indre vandveje, fortsætter, og Kommissionen har besluttet at indbringe sagerne for Domstolen, fordi spørgsmålet hører under EU's enekompetence.

2.10.8. Jernbanetransport

Hvad angår sikkerheden ved transport af farligt gods ad jernbane, tilstræber direktiv 96/49/EF, som ændret ved direktiv 96/87/EF, en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godstransport med fastsættelse af ensartede sikkerhedsstandarder for at øge sikkerheden og fremme den frie bevægelighed for varer i hele EU. Direktiverne, som omhandler transport af farligt gods ad jernbane i eller mellem medlemsstaterne, er imidlertid endnu ikke gennemført i Irland og Grækenland, og Kommissionen har derfor besluttet at indstævne disse to medlemsstater for Domstolen. Direktiv 1999/48/EF, som udgør 2. tilpasning af direktiv 96/49/EF til den tekniske udvikling, for så vidt angår transport af farligt gods ad jernbane, er ikke gennemført i Italien, Irland og Grækenland, og Kommissionen har derfor besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til disse tre medlemsstater angående manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet.

Endelig er situationen vedrørende direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog fortsat særdeles bekymrings værdig. Formålet med direktivet er at fremme bedre sammenhæng og interoperabilitet mellem de nationale jernbanenet for højhastighedstog både i tilblivelsesfasen, fra planlægning over anlæg til ibrugtagning, og på længere sigt, i driften og i forbindelse med adgangen til jernbanenettene. Syv medlemsstater har således endnu ikke givet meddelelse om nationale foranstaltninger til direktivets gennemførelse, og Kommissionen har set sig nødsaget til at indbringe disse sager for Domstolen (Frankrig, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Irland, Østrig, Sverige og Finland).

2.10.9. Søtransport

Kommissionens tjenestegrene har kunnet konstatere en mærkbar forbedring med hensyn til gennemførelsen af EU-retten på søtransportområdet, for så vidt angår alle aspekter af sikkerheden til søs; derimod er situationen med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport ikke entydigt positiv.

Kommissionen beklagede i 1999, at medlemsstaternes korrekte gennemførelse af direktiverne om sikkerhed til søs og forebyggelse af havforurening generelt er forsinket. I 2000 var der tale om en særdeles mærkbar bedring af situationen med hensyn til direktivernes gennemførelse, selv om det atter må konstateres, at de seneste direktiver ikke altid er fuldt indarbejdet i de nationale retsordener. Det gælder specielt direktiv 1999/35/EF (ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer) og direktiv 1999/97/EF (havnestatskontrol), for hvilke fristen for gennemførelse udløb i december 2000, og som kun er gennemført i nogle få af medlemsstaterne.

De fremskridt, medlemsstaterne har gjort med hensyn til gennemførelsen af direktiverne om sikkerheden til søs, illustreres glimrende ved eksemplet med direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe og ændringsdirektiv 98/85/EF, idet alle de procedurer, der var indledt for manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af disse to direktiver, kunne henlægges i 2000. Også direktiverne om mindstekrav til skibe, der transporterer farligt eller forurenende gods, er nu gennemført af samtlige medlemsstater (direktiv 93/75/EØF og ændringsdirektiverne 96/39/EF, 97/34/EF, 98/55/EF og 98/74/EF).

Med hensyn til sikkerheden på passagerskibe skal nævnes direktiv 98/18/EF og 98/41/EF, som har til formål at forbedre sikkerheden og muligheden for at redde passagerer og besætning om bord på passagerskibe, som sejler til eller fra havne i EU's medlemsstater, og sikre en mere effektiv håndtering af situationen i tilfælde af ulykker. Den forsinkelse, der kunne konstateres med hensyn til meddelelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af disse to direktiver, og som medførte, at der i 1999 blev indledt tyve nye overtrædelsesprocedurer, er nu ved at være indhentet, og der verserer nu kun fire procedurer, hvoraf de tre er til behandling ved Domstolen (Luxembourg og Portugal vedrørende direktiv 98/18/EF og Nederlandene vedrørende direktiv 98/41/EF). Der er imidlertid indledt procedurer for ukorrekt gennemførelse mod tre medlemsstater, og af disse er sagen mod Belgien nu indbragt for Domstolen.

Af de fire overtrædelsesprocedurer angående ukorrekt gennemførelse af direktiv 94/57/EF, der indeholder de bestemmelser, som medlemsstaterne og de relevante organer skal overholde i forbindelse med inspektion, syn og certificering af skibe, så det sikres, at de internationale konventioner om sikkerhed til søs og forebyggelse af havforurening overholdes, verserer tre fortsat. Proceduren mod Frankrig har kunnet henlægges, men sagerne mod Italien, Irland og Portugal videreføres, og for Portugals vedkommende har Kommissionen besluttet at indbringe sagen for Domstolen.

Domstolen afsagde i 1999 dom mod Italien [58] i relation til direktiv 95/21/EF (havnestatskontrol), der har til formål at harmonisere kriterierne for skibsinspektion, betingelserne for tilbageholdelse af skibe og/eller udstedelse af anløbsforbud i EU-havne. Da Italien ikke havde givet Kommissionen meddelelse om gennemførelses foranstaltninger, besluttede denne at indbringe sagen for Domstolen med henvisning til traktatens artikel 228 med påstand om tvangsbøder. Italien er i øvrigt den eneste medlemsstat, som endnu ikke har gennemført ændringsdirektiverne 98/25/EF og 98/42/EF (havnestatskontrol), og Kommissionen har besluttet også at indbringe disse to sager for Domstolen.

[58] Dom af 11. november 1999 i sag C-315/98, Kommissionen mod Italien, Sml. 1999 I, s. 8001.

Det skal bemærkes, at Kommissionen netop har indledt fire procedurer for ukorrekt gennemførelse af direktiv 95/21/EF mod medlemsstater, som ikke har overholdt den inspektionsmæssige forpligtelse til at kontrollere mindst 25% af de skibe under udenlandsk flag, som anløber deres havne eller sejler inden for deres søterritorium.

Kommissionen har besluttet at indstævne de fem medlemsstater for Domstolen, som endnu ikke har meddelt alle foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 98/35/EF om ændring af direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (Luxembourg, Nederlandene, Italien, Portugal og Østrig).

Endelig skal det bemærkes, at gennemførelsen af direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover, som ændret ved direktiv 1999/19/EF, fortsat volder mange problemer for Nederlandene, som endnu ikke har gennemført disse to direktiver, og sagen vedrørende direktiv 97/70/EF er nu indbragt for Domstolen. Der er indledt en procedure mod Frankrig og Italien for manglende overensstemmelse mellem gennemførelsesforanstaltningerne og direktivets bestemmelser, og Belgien har endnu ikke givet meddelelse om foranstaltningerne til gennemførelse af ændringsdirektivet.

Der er fortsat problemer med overholdelsen af EU-rettens bestemmelser om indskrivning af fartøjer i medlemsstaternes skibsregistre og tildeling af nationsflag. Procedurerne mod Grækenland og Finland har ganske vist omsider kunnet henlægges, men vilkårene for indskrivning af fartøjer i skibsregistrene og tildelingen af nationsflag er fortsat diskriminerende i Frankrig og Nederlandene, hvorfor overtrædelsesprocedurerne mod disse to medlemsstater opretholdes. Frankrig har givet meddelelse om et lovforslag, som er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, men som mangler at blive vedtaget af den paritetiske blandede kommission, promulgeret og offentliggjort i den franske statstidende, så foreløbigt fortsætter sagen ved Domstolen.

For så vidt angår etableringsretten, har Kommissionen besluttet at indstævne Italien for Domstolen for manglende overensstemmelse mellem traktatens artikel 43 og 48 og de bestemmelser i den italienske lovgivning, der fastsætter betingelserne for, at rederier, som er etableret i en anden medlemsstat, kan få adgang til den italienske kvote i konferencetrafikken på samme vilkår som italienske rederier.

Hvad angår cabotagesejlads, er der indledt overtrædelsesprocedurer mod flere medlemsstater (Frankrig, Spanien, Danmark, Portugal, Tyskland og Grækenland), fordi de har bevaret eller vedtaget nationale bestemmelser, som er i strid med forordning (EØF) nr. 3577/92, som liberaliserede cabotagesejladsen for EU-redere, hvis skibe er registreret i en medlemsstat og fører denne medlemsstats flag. Det skal bemærkes, at Domstolen har afsagt dom mod Frankrig [59], fordi den franske lovgivning om cabotagesejlads er i strid med EU-reglerne, men de franske regler er dog ved at blive ændret.

[59] Dom (5. afdeling) af 13. juli 2000 i sag C-160/99, Kommissionen mod Frankrig, Sml. 2000 I, s. 6137.

Der er endnu nogle medlemsstater, der ikke overholder princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, som er knæsat i forordning (EØF) nr. 4055/86 om aftaler om lastfordeling mellem medlemsstater og tredjelande. I 2000 måtte der indledes en ny procedure for ukorrekt anvendelse af forordningens bestemmelser. Procedurerne videreføres mod Belgien [60] (procedurerne vil dog kunne henlægges i 2001, så snart de protokoller, der er undertegnet med de pågældende tredjelande, er trådt i kraft og offentliggjort) og mod Luxembourg [61] og Portugal [62] efter Domstolens domme fra henholdsvis 1999 og 2000.

[60] Dom (1. afdeling) af 14. september 1999 i sag C-170/98, Kommissionen mod Belgien, Sml. 1999 I, s. 5493.

[61] Dom (1. afdeling) af 14. september 1999 i sag C-201/98, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. 1999 I, s. 5493.

[62] Dom af 4. juli 2000 i sagerne C-62/98 og C-84/98, Kommissionen mod Portugal, Sml. 2000, s. ...

Kommissionens tjenestegrene har desuden været særligt opmærksomme på gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 4055/86 med hensyn til eventuel forskelsbehandling på grundlag af operatørernes nationalitet eller arten af transport og de hindringer, det kan medfører. Der verserer to overtrædelsesprocedurer for ukorrekt anvendelse af forordningens bestemmelser vedrørende diskriminatoriske havneafgifter i henholdsvis Italien og Grækenland. Afgifterne varierer efter skibenes destinationshavn. Afgifterne er lavere for transport mellem to havne inden for landets grænser end for en international transport. Kommissionen har indstævnet Italien for Domstolen vedrørende de afgifter, der opkræves i havnene i Genova, Napoli og Trieste. Kommissionen er i færd med at undersøge flere andre sager om samme emne.

2.10.10. Lufttransport

På lufttransportområdet er den gennemsnitlige andel af gennemførte direktiver særdeles tilfredsstillende (næsten 98% ultimo 2000). Denne forbedring i forhold til året før skyldes to ting: dels var der ingen direktiver, for hvilke gennemførelsesfristen udløb i 2000, dels fik de medlemsstater, som var bagud med gennemførelsen af direktiverne, omsider bragt deres lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.

Gennemførelsesprocenten er oven i købet 100% for samtlige medlemsstater, hvis man ser bort fra Grækenland, Luxembourg og Irland. Sidstnævnte land har endnu ikke gennemført direktiv 98/20/EF og 1999/28/EF, der har til formål at begrænse anvendelsen af visse typer civile subsoniske jetfly; ifølge de irske myndigheder skulle disse to direktiver dog være gennemført inden for de nærmeste uger.

Direktiv 94/56/EF om de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart er endnu ikke gennemført af Grækenland og Luxembourg. For sidstnævnte medlemsstats vedkommende er det besluttet at fremsende en åbningsskrivelse med henvisning til traktatens artikel 228 efter Domstolens dom af 16. december 1999 [63]. Der verserer også en sag ved Domstolen mod Grækenland for manglende gennemførelse af dette direktiv.

[63] Dom (3. afdeling) af 16. december 1999 i sag C-138/99, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. 1999 I, s. 9021.

Hvad angår reguleringen af lufttrafikken, har den sidste tilbageværende procedure for manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/15/EF (tilpasning til de nye Eurokontrolstandarder) omsider kunnet henlægges. Direktivet blev ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2082/2000 af 6. september 2000.

Direktiv 91/670/EØF om gensidig anerkendelse af luftpersonalets certifikater inden for civil luftfart har de seneste år givet anledning til flere overtrædelsesprocedurer mod visse medlemsstater for ukorrekt gennemførelse af direktivets bestemmelser. Proceduren mod Belgien har omsider kunnet henlægges, hvorimod proceduren mod Frankrig fortsat verserer.

Direktiv 96/67/EF om groundhandling er nu gennemført af samtlige medlemsstater. Klager over ukorrekt gennemførelse af direktivet i to medlemsstater har dog givet anledning til, at der er indledt overtrædelsesprocedurer.

Endvidere fortsætter sagerne om overtrædelse af reglerne om lufthavnsafgifter. Visse medlemsstater opererer med forskellige takster alt efter passagerernes bestemmelsessted (indenrigsforbindelser/forbindelser inden for og/eller uden for EU), hvilket strider både mod princippet om fri levering af tjenesteydelser, som er indført på lufttransportområdet ved forordning (EØF) nr. 2408/92, og mod retten til fri bevægelighed, som EU-borgerne er sikret i medfør af traktatens artikel 18. Sagerne ved Domstolen mod Italien, Portugal og Grækenland for ukorrekt anvendelse af forordningens bestemmelser fortsætter. Procedurerne mod Irland og Det Forenede Kongerige har omsider kunnet henlægges, men derimod er der truffet beslutning om at indstævne Nederlandene og Spanien for Domstolen.

Overtrædelsesprocedurerne mod otte medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Finland, Luxembourg, Østrig, Sverige og Det Forenede Kongerige) vedrørende indgåelse af bilaterale "open skies"-aftaler med USA fortsætter. De indledende administrative procedurer mod Frankrig og Nederlandene fortsætter ligeledes.

Endelig er der indledt en overtrædelsesprocedure mod en medlemsstat for ukorrekt anvendelse af forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart.

2.11. Informationssamfundet

I marts 2000 opstillede Det Europæiske Råd en ny målsætning for EU for det kommende tiår, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnøkonomi i verden. Det forudsætter bl.a. et fuldstændigt integreret og liberaliseret marked for telekommunikation.

I denne sammenhæng har Kommissionen understreget, at det er nødvendigt for Europa at udnytte sine stærke sider og samtidig hurtigt få rettet op på sine svagheder. En af disse stærke sider er helt klart det lovgivningsgrundlag, der tager sigte på at liberalisere teletjenesterne og fastlægge betingelserne for etableringen af et fælles europæisk marked i denne sektor.

Med det formål at åbne markederne for reel konkurrence indeholder EU's lovgivning på dette område krav om, at medlemsstaterne i deres nationale ret indarbejder et helt sæt af principper, som bl.a. indebærer, at virksomhederne ikke nødvendigvis skal have de samme rettigheder og forpligtelser, men at de mest omfattende forpligtelser skal påhvile dem, der er stærkest på markedet. EU's lovgivning på området er langt bredere, men dækker til fulde den referenceramme, der er knyttet som bilag til den almindelige aftale om handelen med tjenesteydelser.

Den 7. december 2000 vedtog Kommissionen sin 6. rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren [64]. Hovedkonklusionen i relation til lovgivningen er, at den på det nuværende stadium udgør et solidt grundlag for fortsat vækst i sektoren for elektronisk kommunikation i Europa og for opfyldelsen af de bredere målsætninger for initiativet eEurope. Rammerne er som helhed på plads i medlemsstaterne, men der består dog fortsat visse svagheder, der skal afhjælpes.

[64] KOM(2000) 814 endelig udg.

Kommissionen har sideløbende med sin tilsynsvirksomhed via rapporten indledt overtrædelsesprocedurer i de tilfælde, hvor den finder, at medlemsstater tilsidesætter deres forpligtelser i medfør af traktaten, fordi de undlader at gennemføre eller give meddelelse om gennemførelsen af bestemmelserne i de direktiver, der udgør lovgivningsgrundlaget; i andre tilfælde er de pågældende bestemmelser ikke gennemført korrekt.

Kommissionens kontrol, som består i en grundig undersøgelse af, hvordan EU-lovgivningen er gennemført, sikrer fuldstændig overholdelse af de mere generelle principper i den almindelige aftale om handelen med tjenesteydelser.

Siden den endelige liberalisering pr. 1. januar 1998 er et betragteligt antal overtrædelsesprocedurer nået til sidste stadium, hvilket er ensbetydende med et sagsanlæg ved Domstolen. Ud af i alt 53 verserende procedurer ved udgangen af 2000 befinder 17 sig på stadiet med fremsendelse af en begrundet udtalelse (12 på grund af manglende overensstemmelse mellem de nationale regler og direktivbestemmelserne og 5 på grund af ukorrekt gennemførelse), medens Kommissionen allerede har besluttet at indbringe 9 sager for Domstolen (6 på grund af manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger og 3 på grund af manglende overensstemmelse). Domstolen har i 2000 allerede afsagt kendelse i 4 sager vedrørende lovgivningsgrundlaget. Samtidig kunne 22 sager (8 om manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger, 8 om manglende overensstemmelse og 6 om ukorrekt gennemførelse) henlægges i 2000, efter at medlemsstaterne havde truffet foranstaltninger til at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med de harmoniserede bestemmelser for telesektoren. Det var også baggrunden for, at Kommissionen trak 2 sager, som allerede var indbragt for Domstolen, tilbage (1 om manglende meddelelse af nationale gennemførelses foranstaltninger og 1 om manglende overensstemmelse).

Hvad angår gennemførelsen af de forskellige direktiver og beslutninger og de procedurer, der er indledt på grundlag af EF-traktatens artikel 226, ser situationen således ud:

ONP-rammedirektivet (90/387/EØF) om de principper, der skal anvendes ved tilrådighedsstillelse af åbne telenet, var allerede i 1998 gennemført af samtlige medlemsstater.

Med hensyn til direktiv 92/44/EØF (lejede linjer) har alle medlemsstaterne givet Kommissionen meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger. Der er fremsendt en begrundet udtalelse til Portugal, fordi de nationale foranstaltninger, der er givet meddelelse om, ikke er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Desuden besluttede Kommissionen i 2000 at indstævne Luxembourg for Domstolen.

Direktiv 97/51/EF ændrer de to foregående direktiver med henblik på at tilpasse dem til de nye konkurrenceprægede vilkår i telesektoren. Samtlige medlemsstater undtagen to har givet Kommissionen meddelelse om nationale gennemførelses foranstaltninger. For Frankrigs og Italiens vedkommende besluttede Kommissionen allerede i 1999 et sagsanlæg for manglende meddelelse af sådanne foranstaltninger. Den 30. november 2000 fastslog Domstolen i sin dom i sag C-422/99, at Italien ved ikke inden for den fastsatte frist at have vedtaget de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger havde tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten i henhold til nævnte direktiv. Tre procedurer vedrørende manglende overensstemmelse mellem den nationale lovgivning og direktivbestemmelserne blev henlagt i 2000.

Hvad angår direktiv 95/62/EF om anvendelse af principperne for tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP) på taletelefoniområdet, har samtlige medlemsstater nu givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger. Proceduren mod Belgien for manglende meddelelse af sådanne foranstaltninger blev henlagt i marts 2000.

Alle medlemsstaterne bortset fra Frankrig og Italien har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger for det nye direktiv om taletelefoni (98/10/EF), som afløste direktiv 95/62/EF pr. 30. juni 1998. For Frankrigs vedkommende besluttede Kommissionen allerede i 1999 at anlægge sag ved Domstolen for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger. Den 7. december 2000 afsagde Domstolen dom i sag C-423/99 og fastslog, at Italien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten i henhold til direktivet. Kommissionen har desuden fremsendt begrundede udtalelser til Belgien, Østrig og Luxembourg, fordi den mener, at de meddelte nationale retsforskrifter ikke er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. En procedure vedrørende manglende overensstemmelse mellem den nationale lovgivning og direktivet blev henlagt i 2000.

Samtlige medlemsstater har givet Kommissionen meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/13/EF om tilladelser. Kommissionen fremsendte i 2000 begrundede udtalelser til Tyskland og Italien med henvisning til, at de indberettede nationale forskrifter ikke er i overensstemmelse med direktivet; den begrundede udtalelse, der var fremsendt tidligere til Frankrig, er blevet suppleret med endnu en udtalelse. Desuden blev der allerede i 1999 indgivet stævning mod henholdsvis Luxembourg og Østrig. I sagen mod Luxembourg (C-448/99) fremsatte generaladvokaten sit forslag til afgørelse den 21. september 2000; efter at den østrigske lovgivning er blevet ændret, er sagen mod denne medlemsstat (C-446/99) frafaldet. Sagerne mod Belgien og Spanien er henlagt med samme begrundelse.

Alle medlemsstater har givet meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/33/EF om samtrafik. Med henvisning til, at de meddelte nationale foranstaltninger ikke var i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, besluttede Kommissionen i 1999 at indstævne Belgien, Frankrig og Luxembourg og fremsendte desuden en begrundet udtalelse til Tyskland. Proceduren mod Frankrig blev midlertidigt indstillet i 2000; derimod blev der fremsendt en supplerende begrundet udtalelse til Luxembourg. Den 30. november 2000 afsagde Domstolen dom i sag C-384/99 og fastslog, at Belgien ved ikke inden for den fastsatte tidsfrist at iværksætte de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivets artikel 5 om den universelle tjeneste havde tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten i henhold til direktivet. To procedurer, der var indledt for ukorrekt gennemførelse af direktivet, blev henlagt i 2000.

Alle medlemsstater havde ved udgangen af 2000 givet meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 98/61/EF om ændring af direktiv 97/33/EF for så vidt angår nummerportabilitet og fast operatørvalg. Procedurerne mod Belgien og Italien vedrørende manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger blev henlagt i marts 2000. Med henvisning til, at de meddelte nationale foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, har Kommissionen fremsendt en begrundet udtalelse til Frankrig og Finland. To procedurer for manglende overensstemmelse mellem den nationale lovgivning og direktivet blev henlagt i 2000. Der blev fremsendt begrundede udtalelser for ukorrekt gennemførelse af direktivet til Belgien, Tyskland, Nederlandene og Østrig. Desuden besluttede Kommissionen i december 2000 at fremsende en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige.

I relation til direktiv 97/66/EF om beskyttelse af personoplysninger har samtlige medlemsstater bortset fra tre givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger. Følgelig kunne procedurerne mod Belgien, Danmark, Grækenland og Det Forenede Kongerige henlægges i 2000; Kommissionen er i færd med at vurdere de gennem førelsesforanstaltninger, der er meddelt. Til gengæld besluttede Kommissionen i juli 2000 at indstævne Irland for Domstolen, fordi denne medlemsstat helt havde undladt at give meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger; allerede i 1999 traf Kommissionen tilsvarende beslutninger vedrørende Frankrig og Luxembourg. For Frankrigs vedkommende (sag C-151/00) fremsatte generaladvokaten sit forslag til afgørelse den 26. oktober 2000. Hvad angår direktivets artikel 5, der skulle være gennemført den 24. oktober 2000, er der fremsendt åbningsskrivelser til Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige, fordi disse medlemsstater ikke har givet Kommissionen meddelelse om nationale gennemførelses foranstaltninger. Ved udgangen af 2000 havde elleve medlemsstater givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger.

Hvad angår de tre "frekvensdirektiver", dvs. 87/372/EØF (GSM), 89/544/EØF (ERMES) og 91/287/EØF (DECT), har alle medlemsstaterne givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger.

Endelig har alle medlemsstater undtagen Frankrig og Nederlandene givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 95/47/EF om anvendelse af standarder for transmission af tv-signaler. Efter at Belgien nu har givet meddelelse om nationale foranstaltninger, blev proceduren mod denne medlemsstat henlagt i 2000. Med samme begrundelse frafaldt Kommissionen sagen mod Østrig (sag C-411/99). Derimod indstævnede Kommissionen i juni 2000 Nederlandene for Domstolen for manglende meddelelse af nationale gennemførelses foranstaltninger. Den 23. november 2000 afsagde Domstolen dom i sag C-319/99 og fastslog, at Frankrig ved ikke inden for den fastsatte frist at have vedtaget de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser havde tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten i henhold til direktivet. Der blev fremsendt en begrundet udtalelse til Portugal, fordi denne medlemsstats nationale lovgivning ikke er fundet i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

Hvad angår beslutning 91/396/EØF om indførelse af "112" som fælles europæisk nummer for alarmopkald, har samtlige medlemsstater truffet de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger. Proceduren mod Grækenland for ukorrekt gennemførelse af bestemmelserne blev henlagt i juli 2000.

Samtlige medlemsstater havde allerede gennemført beslutning 92/264/EØF om indførelse af "00" som fælles præfiks for adgang til det internationale telefonnet i EU. Hvad angår Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 710/97/EF af 24. marts 1997 om en koordineret fremgangsmåde for godkendelse inden for satellitbaserede personkommunikationstjenester i Fællesskabet, blev tre procedurer mod medlemsstater, som ikke havde truffet foranstaltninger til at gennemføre beslutningen, henlagt i 2000.

2.12. Miljø

Antallet af nye sager i miljøsektoren (klager, sager åbnet på Kommissionens eget initiativ og traktatbrud) fortsatte med at stige i 2000 (755 sager i 2000 mod 612 i 1999). Kommissionen indbragte 39 sager mod medlemsstater for Domstolen (heraf ingen på grundlag af traktatens artikel 228) og fremsendte 122 begrundede udtalelser eller supplerende begrundede udtalelser (heraf 8 på grundlag af artikel 228). I denne forbindelse skal det understreges, at Kommissionen tilstræber at få afgjort spørgsmål om formodede overtrædelser så snart, den får kendskab til dem, uden at det bliver nødvendigt at indlede officielle overtrædelsesprocedurer.

Artikel 228-proceduren (tidl. artikel 171) beviser fortsat sin effektivitet som en sidste udvej til at tvinge medlemsstaterne til at efterkomme Domstolens domme. I 2000 blev det besluttet at indbringe to sager for Domstolen, og der blev fremsendt flere åbningsskrivelser og begrundede udtalelser, fordi medlemsstater havde undladt at give meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger, eller fordi de meddelte foranstaltninger ikke var i overensstemmelse med EU-retten, eller endelig på grund af ukorrekt anvendelse af EU-reglerne. Disse sager er omhandlet mere detaljeret nedenfor i afsnittene om de forskellige sektorer.

For første gang, siden det i 1993 blev muligt at idømme en medlemsstat bøde for ikke at efterkomme Domstolens domme, har Domstolen afsagt en kendelse baseret på artikel 228. Det var i sag C-387/97, Kommissionen mod Grækenland, om bortskaffelse af affald på Kreta (se afsnittet "Affald" nedenfor).

Såfremt medlemsstater vedvarende undlader at besvare Kommissionens skriftlige anmodninger om yderligere oplysninger, er det fortsat Kommissionens praksis at anvende traktatens artikel 10, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal samarbejde loyalt med EU-institutionerne. Manglende samarbejdsvilje forhindrer Kommissionen i effektivt at udføre sin opgave som traktatens vogter.

Kommissionen fortsatte i 2000 sit arbejde med at følge op på meddelelsen fra oktober 1996 ("Gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning"), navnlig med hensyn til miljøinspektioner; Kommissionen har i denne forbindelse forelagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om mindstekrav vedrørende miljøinspektioner; forslaget er baseret på traktatens artikel 175. I den afsluttende fase af den forligsprocedure, der blev iværksat i september 2000 på grund af divergerende synspunkter mellem Europa-Parlamentet og Rådet om retsaktens form, nåede man i starten af januar 2001 til enighed om en henstilling vedrørende miljøinspektioner i medlemsstaterne. Det endelige resultat var i vidt omfang baseret på et kompromis fremsat af det svenske formandskab og nogle få supplerende ændringsforslag fra Europa-Parlamentet.

Kommissionen vil muligvis i 2003 på grundlag af rapporter fra medlemsstaterne fremsætte forslag til et direktiv om mindstekrav til miljøinspektørers kvalifikationer samt uddannelsesprogrammer; forslaget vil være baseret på erfaringerne fra henstillingen og de yderligere aktiviteter, der udføres af IMPEL-nettet ("Implementation and Enforcement of EU Environmental Law"). IMPEL vil også med udgangspunkt i bidrag fra medlemsstaterne udvikle et system, hvorefter medlemsstaterne skal rapportere og tilbyde rådgivning om inspektioner og inspektionsprocedurer som en form for selvstændige sideordnede undersøgelser.

IMPEL-nettet har fortsat sine aktiviteter. Især skal nævnes den konference om gennemførelsen og håndhævelsen af miljølovgivningen, som blev afholdt i Villach i Østrig i 2000, hvor man bl.a. havde en grundig drøftelse af muligheden for at udvikle nationale netværk med IMPEL som paraplyorganisation.

I 2000 iværksatte Kommissionen desuden en række initiativer med henblik på at udbygge principperne for EU's miljøpolitik. Den 9. februar 2000 vedtog Kommissionen en hvidbog om miljøansvar [65]. Formålet med hvidbogen er at gennemgå, hvordan en EU-dækkende miljøansvarsordning kan udformes. Sigtet med en sådan ordning er (a) at sikre en bedre overholdelse af miljøprincipperne i EF-traktaten (dvs. "forureneren betaler"-princippet, forebyggelsesprincippet og forsigtighedsprincippet), (b) at opnå en mere effektiv gennemførelse af EU-miljølovgivningen og (c) at sikre den fornødne genopbygning af miljøet. I hvidbogen konkluderes det, at den mest hensigtsmæssige indsats fra EU's side vil være et rammedirektiv om miljøansvar. Kommissionen har til hensigt at vedtage et forslag herom i løbet af 2001. Den 2. februar 2000 vedtog Kommissionen en meddelelse om forsigtighedsprincippet [66]. Formålet med meddelelsen er at informere alle interesserede parter om, hvordan Kommissionen har til hensigt at håndhæve princippet, og opstille retningslinjer herfor.

[65] KOM(2000) 66 endelig udg.

[66] KOM(2000) 1 endelig udg.

Der er ikke sket væsentlige ændringer siden sidste års beretning med hensyn til medlemsstaternes meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af miljø lovgivningen. Gennemførelsesfristen for flere direktiver udløb i 2000. Ligesom tidligere var Kommissionen nødsaget til at iværksætte procedurer i flere tilfælde, hvor medlemsstater havde undladt at give meddelelse om gennemførelses foranstaltninger, og mange af procedurerne omfattede samtlige medlemsstater. Nærmere oplysninger om disse procedurer gives i afsnittene om de enkelte sektorer og direktiver.

For så vidt angår de nationale gennemførelsesforanstaltningers overensstemmelse med direktiverne, verserer der procedurer inden for alle områder af miljølovgivningen og mod samtlige medlemsstater. Kontrollen med, hvorvidt medlemsstaternes lovgivning er i overensstemmelse med kravene i miljødirektiverne, er en meget vigtig opgave for Kommissionen. I forbindelse med EU-bestemmelsernes indarbejdelse i den nationale lovgivning er der sket en vis forbedring med hensyn til fremsendelse af oplysninger om de retsakter, der gennemfører direktiverne, ledsaget af detaljerede forklaringer og overensstemmelses tabeller. Det gælder især Tyskland, Finland, Sverige, Nederlandene og Frankrig og i visse tilfælde også Danmark og Irland.

Det er ligeledes Kommissionens opgave at kontrollere, at EU-miljølovgivningen (direktiver og forordninger) anvendes korrekt, hvilket er en vigtig del af dens arbejde. Det betyder, at Kommissionen dels skal kontrollere, hvad medlemsstaterne rent konkret har gjort for at opfylde en række mere generelle forpligtelser (udpegning af zoner, udarbejdelse af programmer, forvaltningsplaner m.m.), dels skal behandle specifikke sager om en bestemt praksis eller administrativ afgørelse, der hævdes at være i strid med EU-retten. Klager fra privatpersoner og ikke-statslige organisationer samt skriftlige og mundtlige forespørgsler og andragender til Europa-Parlamentet vedrører hyppigt ukorrekt anvendelse af EU-bestemmelserne.

Antallet af klager fortsatte med at stige i 2000 og bekræftede således den tendens, der har gjort sig gældende de foregående år (1998: 432 klager, 1999: 453 klager, og 2000: 543 klager). Det største antal klager vedrørte Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland. I mange tilfælde vedrører klagerne flere problemstillinger samtidig, men en grov inddeling af de klager, der blev registreret i 2000, viser, at hver tredje klage vedrørte naturbevaring, og hver fjerde klage vedrørte miljøvirkninger, medens hver sjette drejede sig om affaldsproblemer og hver tiende klage vedrørte vandforurening; de øvrige sektorer tegner sig for mellem 1% og 4% af klagerne.

Som nævnt i den foregående beretning er Kommissionen, når den undersøger enkelttilfælde, nødsaget til at gå ind i en analyse af faktiske og retlige forhold, der er meget konkrete og af direkte betydning for offentligheden. Det kan volde visse praktiske vanskeligheder. Derfor koncentrerer Kommissionen sin indsats om problematikken vedrørende manglende meddelelse af gennemførelsesforanstalt ninger og disse gennemførelsesforanstaltningers manglende overensstemmelse med EU-reglerne, men den forfølger dog samtidig sager om ukorrekt anvendelse af EU-retten (navnlig hvor det drejer sig om spørgsmål af principiel eller generel interesse eller administrativ praksis, som er i strid med direktiverne).

2.12.1. Fri adgang til miljøoplysninger

Direktiv 90/313/EØF om fri adgang til miljøoplysninger er en meget vigtig generel retsforskrift, fordi informering af offentligheden sikrer, at der tages hensyn til alle former for miljøproblemer, opmuntrer borgerne til at deltage i den kollektive beslutningsproces på en kvalificeret og effektiv måde og styrker den demokratiske kontrol. Det er Kommissionens vurdering, at borgerne via dette direktiv kan yde et værdifuldt bidrag til miljøbeskyttelsen.

Selv om alle medlemsstater har givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet, er den nationale lovgivning i flere tilfælde endnu ikke bragt i overensstemmelse med direktivets krav.

Kommissionen har med henvisning til traktatens artikel 228 fremsendt en begrundet udtalelse til Tyskland for ikke at have efterkommet Domstolens dom i sag C-217/97, hvori Domstolen fastslog, at Tyskland havde undladt dels at give adgang til information i forbindelse med administrative procedurer, hvor de offentlige myndigheder havde modtaget information i forbindelse med samme procedure, dels at indføje bestemmelser i "Umweltinformationsgesetz" om, at der skal formidles information i uddrag, hvis det er muligt at holde fortrolige oplysninger adskilt fra de øvrige oplysninger, og endelig at sikre, at der kun skal betales gebyr, når der reelt formidles information. Kommissionen indstævnede ligeledes Tyskland (sag C-29/00) for manglende overholdelse af fristen på to måneder for besvarelse af en anmodning om information.

Flere sager om manglende overensstemmelse mellem nationale forskrifter og EU-reglerne kunne henlægges i 2000. En sag, der var anlagt mod Belgien i 1999 (sag C-408/99), om flere punkter, hvor direktivet var ukorrekt gennemført både på centralt og regionalt plan, blev frafaldet, da Belgien havde foretaget de fornødne ændringer af de relevante nationale foranstaltninger. Kommissionen besluttede også at henlægge en anden sag mod Belgien ved Domstolen, fordi der var truffet foranstaltninger til at efterkomme forpligtelsen om at give en formel begrundelse for ethvert afslag om adgang til information, således som det kræves i direktivets artikel 3, stk. 4. Efter at Spanien havde givet meddelelse om nye foranstaltninger, kunne Kommissionen frafalde et sagsanlæg mod denne medlemsstat (sag C-189/99) om uoverensstemmelser på flere punkter mellem spansk lovgivning og direktivet. Også procedurerne for manglende overensstemmelse mellem den portugisiske lovgivning og direktivets bestemmelser blev henlagt i 2000, efter at Kommissionen havde gennemgået de foranstaltninger, Portugal havde meddelt.

Kommissionen anlagde sag mod Frankrig (sag C-233/00), fordi de franske foranstaltninger på flere punkter ikke sikrer en formel, utvetydig og korrekt gennemførelse af direktivet, bl.a. forpligtelsen til formelt at begrunde et afslag på at give adgang til oplysninger.

Kommissionen besluttede at indstævne Østrig for ikke at have gennemført direktiv 90/313/EØF i fuldt omfang (ukorrekt gennemførelse i seks østrigske delstater af bestemmelserne om fri adgang til information og undtagelserne fra disse regler samt bestemmelserne om definitionen af offentlige myndigheder og organer).

Størsteparten af de klager, Kommissionen modtager, drejer sig om, at nationale myndigheder nægter at efterkomme anmodninger om oplysninger, svartiden er lang, de nationale offentlige instanser anvender en for bred fortolkning af mulighederne for at fravige princippet om adgang til information, samt urimeligt høje gebyrer. Direktiv 90/313/EØF er et af de få direktiver, der indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal give en person, som finder, at hans anmodning om oplysninger uden rimelig grund er blevet afslået eller ladt upåagtet eller er besvaret utilstrækkeligt af myndigheder, mulighed for at få denne afgørelse prøvet i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats retsorden. Når Kommissionen modtager klager af denne type, opfordrer den de forurettede parter til gøre brug af de nationale klageinstanser for at få opfyldt direktivets målsætninger i praksis. Derfor går Kommissionen i forbindelse med denne type klager normalt ikke videre med en overtrædelsesprocedure, medmindre klagemålene afslører, at der er tale om en almindelig administrativ praksis i den pågældende medlemsstat.

I juni 1998 undertegnede EU og medlemsstaterne den konvention, som FN's Økonomiske Kommission for Europa har udarbejdet om adgang til miljøinformation, inddragelse af borgerne og disses muligheder for at gå til domstolene i miljøspørgsmål (den såkaldte "Århus-konvention"). I henhold til EU-praksis kan EU ikke ratificere konventionen, før de relevante bestemmelser i EU-retten, herunder direktiv 90/313/EØF, er blevet behørigt ændret til også at omfatte disse internationale forpligtelser.

Den 29. juni 2000 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger [67]. Forslaget skal afløse direktiv 90/313/EØF om fri adgang til miljøoplysninger og bygger på erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv. Forslaget omfatter også de forpligtelser, der er fastsat i Århus-konventionen i relation til adgang til miljøoplysninger. De vil derfor også bane vejen for EU's ratifikation af denne konvention. Det tredje formål med forslaget er at tilpasse 1990-direktivet til den såkaldte elektroniske revolution for at afspejle ændringerne i den måde, hvorpå information produceres, indsamles, lagres og formidles til offentligheden. En rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om erfaringerne med anvendelsen af direktiv 90/313/EØF [68] ledsager Kommissionens forslag.

2.12.2. [67] KOM(2000) 402 endelig udg.

2.12.3. [68] KOM(2000) 400 endelig udg.

2.12.4. Vurdering af miljøvirkninger

Direktiv 85/337/EØF, ændret ved direktiv 97/11/EF, om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet er fortsat det vigtigste retsinstrument på miljøområdet i almindelighed. Direktivet foreskriver, at der tages hensyn til miljøet i en lang række afgørelser af almen rækkevidde.

Fristen for gennemførelse af direktiv 97/11/EF om ændring af direktiv 85/337/EØF udløb den 14. marts 1999. Ved udgangen af 2000 havde seks medlemsstater (Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Luxembourg og Spanien) endnu ikke givet Kommissionen meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen besluttede derfor at indstævne disse medlemsstater for Domstolen. De procedurer, der tidligere var indledt mod Østrig, Finland, Danmark, Portugal og Det Forenede Kongerige for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger, kunne henlægges i 2000.

På baggrund af en udtalelse fra Europa-Parlamentet af 20. oktober 1998 om et direktivforslag vedtaget af Kommissionen i december 1996 om vurdering af bestemte planers og programmers virkning på miljøet [69] vedtog Kommissionen i februar 1999 et ændret forslag [70]. Sigtet med dette forslag er at sikre, at miljøhensyn indarbejdes allerede under forberedelsen og vedtagelsen af planer og programmer, der danner grundlag for fremtidige projekter. Den 30. marts 2000 blev der vedtaget en fælles holdning til dette direktivforslag. Europa-Parlamentet afsluttede andenbehandlingen af denne fælles holdning den 6. september 2000 og vedtog 17 ændringsforslag. Rådet indledte sin andenbehandling af forslaget på grundlag af Europa-Parlamentets udtalelse i andet halvår af 2000. Direktivet forventes endeligt vedtaget i første halvår af 2001.

[69] KOM(96) 511 endelig udg.

[70] KOM(1999) 73 endelig udg.

Som nævnt i de foregående beretninger om gennemførelsen af EU-retten drejer adskillige klager til Kommissionen og adskillige andragender til Europa-Parlamentet sig om de nationale myndigheders ukorrekte gennemførelse af det ændrede direktiv 85/337/EØF. Disse klagemål, der drejer sig om kvaliteten af miljøkonsekvens undersøgelserne og det forhold, at der ikke lægges tilstrækkelig vægt på dem, volder Kommissionen store problemer, fordi det er særdeles vanskeligt at kontrollere, at de nationale myndigheder overholder bestemmelserne. Da direktivet grundlæggende er af proceduremæssig karakter, giver det begrænsede muligheder for at bestride de valg, der træffes af de kompetente nationale myndigheder, så længe proceduren i direktivet er overholdt. Kommissionen har allerede påpeget, at de fleste af de sager om ukorrekt gennemførelse af direktivet, Kommissionen får kendskab til, som oftest drejer sig om konkrete omstændigheder (om der rent faktisk foretages miljøkonsekvensanalyser, og hvordan de skal vurderes). Kontrollen af eventuelle overtrædelser kan derfor formodentlig bedst foregå decentralt, dvs. via de nationale domstole.

Den 22. oktober 1998 afsagde Domstolen dom i en sag mod Tyskland (sag C-301/95) og fastslog, at denne medlemsstat i flere tilfælde havde tilsidesat sine forpligtelser. Da Tyskland ikke havde truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at efterkomme dommen, besluttede Kommissionen at indlede en procedure mod Tyskland på grundlag af traktatens artikel 228. Sagen drejer sig om ufuldstændig gennemførelse af direktivet i relation til de projekter, der er opregnet i bilag II. Domstolen fastslog, at Tyskland ikke havde opfyldt sine forpligtelser ved at udelukke hele grupper af projekter fra kravet om miljøkonsekvensanalyser. Tyskland havde under sagens forløb fremsendt flere lovudkast med tilhørende tidsplaner, men havde imidlertid stadig ikke vedtaget nogen af dem eller givet Kommissionen meddelelse om de nødvendige retsforskrifter.

Den 21. januar 1999 afsagde Domstolen dom i sag C-150/97 mod Portugal og fastslog, at denne medlemsstat ikke havde vedtaget de love og administrative bestemmelser, som var nødvendige for at efterkomme bestemmelserne i direktiv 85/337/EØF i fuldt omfang, og dermed havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 12, stk. 1. I overensstemmelse med generaladvokat Mischos forslag til afgørelse konstaterede Domstolen ikke blot, at Portugal ikke havde overholdt fristen for direktivets gennemførelse, men også at den portugisiske lovgivning [71], der skulle gennemføre direktivet efter fristens udløb, ikke fandt anvendelse på projekter, for hvilke godkendelsesproceduren var påbegyndt inden datoen for den nationale lovgivnings ikrafttræden, dvs. den 7. juni 1990.

[71] Lovdekret 278/97 af 8.10.1997.

Kommissionen anmodede derfor de portugisiske myndigheder om at meddele den, hvilke foranstaltninger der var truffet for at efterkomme dommene. Da de portugisiske foranstaltninger ikke var tilstrækkelige, fortsatte Kommissionen procedurerne mod Portugal på grundlag af traktatens artikel 228.

I sag C-392/96 fastslog Domstolen, at Irland ved ikke at vedtage alle de nødvendige foranstaltninger til korrekt gennemførelse af direktivets artikel 4, stk. 2, vedrørende projekter, der er omfattet af punkt 1, litra d) og punkt 2, litra a), i bilag II til direktiv 85/337/EØF, og ved kun delvis at have gennemført direktivets artikel 2, stk. 3, 5 og 7, havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 12. Sagen vedrørte bl.a. Irlands fastsættelse af tærskelværdier for visse typer projekter, bl.a. genplantning med skov, hvor det kunne have negativ indvirkning på den økologiske balance, inddragelse af arealer til landbrugsformål samt udvinding af tørvestrøelse. Tærskelværdierne var så høje, at et stort antal projekter med betydelige miljømæssige virkninger i praksis blev undtaget fra den i direktivet fastsatte miljøvurderingsprocedure. Irland bestred ikke, at direktivets artikel 2, stk. 3, 5 og 7 ikke var blevet gennemført, men eftersom Irland ikke iværksatte de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen, fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Irland på grundlag af traktatens artikel 228.

Kommissionen har indstævnet Belgien (C-230/00) på grund af muligheden for at opnå stiltiende godkendelse af mange typer planer og projekter, som er omfattet af direktivet. Kommissionen fremsendte også en begrundet udtalelse til Italien, fordi man i nogle italienske regioner undlader at foretage miljøvurderinger af projekter, for hvilke der var indgivet ansøgning om godkendelse, før en række nyere love om miljøvurderinger på regionalt plan trådte i kraft, på trods af at direktivet har været gældende i medlemsstaterne siden den 3. juli 1988, hvilket var medlemsstaternes frist for at indarbejde det i den nationale retsorden.

Kommissionen fortsætter proceduren mod Italien vedrørende utilstrækkelig regional lovgivning med henblik på gennemførelse af direktivets bilag II og er i færd med at gennemgå de nye oplysninger, Italien fremsendte i 2000.

Der er også iværksat procedurer i nogle tilfælde, hvor direktivet anvendes ukorrekt. Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Luxembourg for ikke at følge den miljøvurderingsprocedure, der kræves i henhold til direktivet, i forbindelse godkendelsen af et motorvejsprojekt i Luxembourg. En begrundet udtalelse er fremsendt til Portugal for utilstrækkelig offentlig høring omkring visse hovedvejsprojekter og til Spanien for overtrædelse af direktivet i forbindelse med hovedvejsprojektet Oviedo-Llanera (Asturien) samt projektet om ændring af jernbaneføringen Valencia-Tarragona.

I en kendelse af 19. september 2000 om et præjudicielt spørgsmål forelagt af en ret i Luxembourg (sag C-287/98) fastslog Domstolen, at en national ret, der anmodes om at undersøge lovligheden af en procedure, hvor der i forbindelse med anlæggelse af en motorvej i almenvellets interesse foretages ekspropriation af fast ejendom tilhørende en privatperson, har kompetence til at vurdere, hvorvidt den nationale lovgivningsmagt har holdt sig inden for de i direktiv 85/337/EØF fastsatte grænser for skønnet, navnlig hvis der ikke er foretaget nogen forudgående vurdering af projektets miljømæssige virkninger, de indsamlede oplysninger ikke er blevet stillet til rådighed for offentligheden, og de berørte personer ikke har fået lejlighed til at give udtryk for deres holdning, før projektet blev indledt, i modstrid med direktivets artikel 6, stk. 2.

2.12.5. Luftforurening

Rådets direktiv 96/62/EF om luftkvalitet skulle være gennemført i national ret senest den 21. maj 1998. Direktivet udgør grundlaget for en række EU-retsakter med henblik på fastsættelse af grænseværdier for luftforurenende stoffer, også de stoffer, som i forvejen er omfattet af eksisterende direktiver, samt med henblik på fastsættelse af tærskelværdier for informering og varsling af befolkningen, harmonisering af metoder til evaluering af luftkvalitet og bedre styring af luftkvaliteten af hensyn til sundheden og økosystemerne. Ved udgangen af 2000 havde samtlige medlemsstater undtagen Spanien i fuldt omfang opfyldt forpligtelsen til at give meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger. I 2000 kunne Kommissionen henlægge de procedurer for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, der var indledt mod Belgien (begrundet udtalelse fremsendt i 2000) og Grækenland (sagsanlæg (C-463/99) ved Domstolen i 1999). Derimod måtte den verserende sag mod Spanien (sag C-417/99) videreføres.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF om emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner skulle være gennemført senest den 30. juni 1998. Ved udgangen af 2000 havde samtlige medlemsstater undtagen Frankrig givet meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af direktivet, og derfor kunne sagerne mod henholdsvis Italien (sag C-418/99) og Irland (sag C-355/99) frafaldes. Sagen mod Frankrig (sag C-320/99) måtte videreføres.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1999 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF [72] skulle være gennemført senest den 1. juli 1999. Efter at have modtaget meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger kunne Kommissionen i 2000 henlægge de procedurer, som blev iværksat i 1999 mod Luxembourg, Belgien, Nederlandene, Tyskland, Irland, Danmark, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Sverige og Finland. Italien har også vedtaget et gennemførelsesdekret, men har endnu ikke offentliggjort det. Til gengæld besluttede Kommissionen at anlægge sag mod Det Forenede Kongerige for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger i relation til Gibraltar.

[72] EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58.

Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF [73] skulle være gennemført senest den 1. juli 2000. Sverige, Danmark, Finland og Nederlandene har givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger, hvorimod Det Forenede Kongeriges og Østrigs gennemførelse af direktivet ikke dækker de to medlemslandes område i fuld udstrækning. De øvrige medlemsstater havde endnu ikke ved udgangen af 2000 givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger.

[73] EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13.

Følgende direktiver om luftkvaliteten, som blev vedtaget i 1999, skal være gennemført i løbet af 2001, men kan dog også gennemføres tidligere:

- Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg [74]

[74] EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1.

- Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften [75]

[75] EFT L 163 af 29.6.1999, s. 41.

- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler [76].

[76] EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16.

Kommissionen iværksatte desuden flere foranstaltninger som følge af ukorrekt gennemførelse af direktiver om luftkvalitet, men de vedrører primært andre miljødirektiver og er derfor omhandlet i forbindelse med andre sektorer (se punkt 10.8. "Affald" og punkt 10.9. "Miljø og industri").

2.12.6. Vand

Kontrollen med gennemførelsen af EU-retten vedrørende vandkvaliteten er fortsat en meget væsentlig del af Kommissionens arbejdsområde, og det skyldes både arten og omfanget af de forpligtelser, EU-retten pålægger medlemsstaterne, og den voksende interesse i offentligheden for vandkvaliteten.

Der verserer flere sager om overtrædelser af direktiv 75/440/EØF om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand. Nogle af procedurerne drejer sig om udarbejdelsen af sammenhængende aktionsplaner (direktivets artikel 4 , stk. 2), der er et vigtigt redskab til beskyttelse af vandkvaliteten (nitrater, pesticider m.m.). Andre sager vedrører betingelserne for at opnå undtagelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 3.

Domstolen fastslog i sin dom af 17. juni 1998 (sag C-214/97) mod Portugal, at de dokumenter, de portugisiske myndigheder havde fremsendt, ikke udgjorde en sammenhængende aktionsplan på trods af titlen og de omhandlede projekter, fordi der ikke forelå nogen tidsplan for forbedring af vandkvaliteten. Efter at have fremsendt en begrundet udtalelse til Portugal for ikke at have forelagt den fornødne sammenhængende aktionsplan - selv ikke efter Domstolens dom - kunne Kommissionen henlægge sagen, efter at Portugal endelig i 2000 forelagde en sammenhængende aktionsplan, som fuldt ud opfyldte direktivets krav.

Kommissionen har indstævnet Italien (C-375/00) for ikke at have forelagt nogen sammenhængende aktionsplan for Lombardiet.

Hvad angår direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand, bliver det stadigt mere almindeligt at føre kontrol med badeområder, og badevandskvaliteten bliver stadigt bedre. Trods disse fremskridt verserer der fortsat overtrædelsesprocedurer mod flertallet af medlemsstater, fordi de langtfra har gennemført direktivet korrekt.

Kommissionen har besluttet at anlægge sag på grundlag af artikel 228 mod Det Forenede Kongerige vedrørende badevandet ved Fylde Coast i Nordvestengland, hvor nogle af de udpegede strande ikke levede op til direktivets krav. Kommissionen vurderer derfor, at Det Forenede Kongerige ikke har efterkommet Domstolens dom af 14. juli 1993 (sag C-56/90) i fuldt omfang.

Kommissionen fortsatte artikel 228-proceduren mod Spanien på grundlag af Domstolens dom af 12. februar 1998 om, at denne medlemsstat havde undladt at foretage sig noget for at bringe kvaliteten af badevand i det indre af landet i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i direktivet (sag C-92/96). Spaniens svar på Kommissionens begrundede udtalelse, som blev fremsendt i 2000, er nu ved at blive gennemgået.

Den 8. juni 1998 afsagde Domstolen dom i sag C-198/97 og fastslog, at Tyskland havde tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til vandkvalitet og hyppigheden af prøveudtagninger. Eftersom Tyskland stadigvæk ikke har efterkommet Domstolens dom, besluttede Kommissionen af indlede en procedure mod Tyskland på grundlag af traktatens artikel 228.

I en dom af 25. maj 2000 (sag C-307/98) mod Belgien fastslog Domstolen, at denne medlemsstat uden rimelig begrundelse havde undtaget en lang række badeområder i det indre af landet fra direktivets anvendelsesområde; desuden havde Belgien ikke inden ti år efter direktivets vedtagelse iværksat de nødvendige foranstaltninger for at overholde direktivets grænseværdier. Kommissionen besluttede at fremsende en åbningsskrivelse til Belgien på grundlag af traktatens artikel 228 for manglende opfyldelse af ovennævnte dom.

Kommissionen har indstævnet Frankrig (sag C-147/00), Nederlandene (sag C-268/00), Det Forenede Kongerige (sag C-427/00) og Sverige (sag C-368/00) for ikke at efterkomme direktivets bestemmelser om vandkvalitet og/eller hyppigheden af prøveudtagninger. Kommissionen har også besluttet at indstævne Danmark og fremsende en begrundet udtalelse til Finland om samme spørgsmål. Den verserende sag mod Portugal fortsætter. Italiens svar på den begrundede udtalelse, der blev fremsendt til denne medlemsstat i 1999, er ved at blive gennemgået. Det sagsanlæg, Kommissionen besluttede i 1999 mod Frankrig, fordi denne medlemsstat havde undladt at foretage måling af parameteren "colibakterier i alt" som foreskrevet i direktivet, blev slået sammen med førnævnte søgsmål mod Frankrig.

Der er indledt procedurer mod størsteparten af medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø samt vedrørende direktiverne om specifikke grænseværdier for bestemte stoffer.

I mange tilfælde er retssagerne allerede gået i gang, og Domstolen afsagde nye domme mod medlemsstaterne i 2000 for ikke at have udarbejdet programmer, der omhandler kvalitetsmål for reduktion af forurening med de stoffer, der står opført i liste II i bilaget til direktivet.

Efter Domstolens domme af henholdsvis 11. juni 1998 mod Luxembourg (sag C-206/96), 25. november 1998 mod Spanien (sag C-214/96) og 1. oktober 1998 mod Italien (sag C-285/96), hvori Domstolen fastslog, at disse medlemsstater havde undladt at udarbejde programmer omhandlende kvalitetsmål for reduktion af forurening med disse stoffer, har de pågældende lande givet meddelelse om foranstaltninger, der skal sikre overholdelsen af direktivets artikel 7. Der er tale om meget komplekse foranstaltninger, som fortsat er ved at blive gennemgået.

Kommissionen har til hensigt at gøre det lettere for medlemsstaterne at vedtage programmer i henhold til artikel 7 i direktiv 76/464/EØF ved at udarbejde en vejledning om spørgsmålet. Formålet er at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen både af det eksisterende direktiv (artikel 7 i direktiv 76/464/EØF) og med gennemførelsen af det nye rammedirektiv om vand (2000/60/EF). Der vil i dokumentet blive peget på otte elementer, der skal indgå i programmerne om reduktion af forureningen.

Domstolens domme af henholdsvis 21. januar 1999 mod Belgien (sag C-207/97) og af 11. november 1999 mod Tyskland (sag C-184/97) om samme emne blev efterfulgt af to nye domme i 2000: en dom af 25. maj 2000 mod Grækenland (sag C-384/98) og en dom af 13. juli 2000 mod Portugal (sag C-261/98). Sagen mod Nederlandene om samme klagepunkt verserer fortsat (sag C-152/98). Kommissionen har desuden besluttet at indstævne Frankrig og Irland for Domstolen.

I 1998 afsagde Domstolen to domme (sagerne C-208/97 og C-213/97) om, at Portugal havde tilsidesat sin forpligtelse til at gennemføre direktiver udstedt på grundlag af direktiv 76/464/EØF om udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet, og Portugal har nu givet meddelelse om de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dommene, hvorfor begge sager kunne henlægges.

Utilstrækkelige programmer for reduktion og forurening resulterer i adskillige enkelttilfælde af ukorrekt gennemførelse af direktivet (forurening af et bestemt vandløb gennem udledning fra landbrug eller industri). Kun ved at anlægge en helhedsbetragtning vil man kunne løse sådanne lokale problemer. Endvidere er der i flere medlemsstater stadig problemer, der skyldes, at der ikke systematisk kræves forhåndsgodkendelse af udledninger.

Den artikel 228-procedure, der blev indledt mod Grækenland efter Domstolens dom af 11. juni 1998 (de forenede sager C-232/95 og C-233/95), fortsætter således, eftersom Grækenland endnu ikke har iværksat programmer for at reducere forureningen af Vegoritis-søen og Pagastikos-bugten med de stoffer, der står opført på liste II i direktiv 74/464/EØF. De foranstaltninger, Grækenland havde givet meddelelse om, blev ikke vurderet som tilfredsstillende, hvorfor der blev fremsendt en begrundet udtalelse med henvisning til traktatens artikel 288.

Også proceduren efter traktatens artikel 226 fortsætter mod Portugal vedrørende udledninger fra en fødevarevirksomhed i Santo Tirso, og Kommissionen er ved at undersøge de foranstaltninger, de portugisiske myndigheder har truffet. Efter at der var fremsendt en begrundet udtalelse til Portugal, fordi produktionsforholdene på en herbicidfabrik, der udleder ubehandlet spildevand i floden Capa Rota, muligvis kunne betragtes som ukorrekt gennemførelse af direktiv 76/464/EØF, kunne Kommissionen henlægge sagen i 2000.

Kommissionen har besluttet at indstævne Det Forenede Kongerige for Domstolen for manglende udfærdigelse af en udførlig liste over vandområder, der er omfattet af direktiv 79/923/EØF om kvalitetskrav til skaldyrvande samt for at have undladt både at udarbejde programmer for forureningsreduktion og føre tilstrækkelig kontrol med de pågældende vandområder. Sagen er endnu ikke optaget til behandling ved Domstolen, fordi de britiske myndigheder har givet meddelelse om, at der for nylig er udpeget et stort antal skaldyrvande, for hvilke der desuden er udarbejdet programmer for reduktion af forureningen; Kommissionen er i færd med at gennemgå disse oplysninger.

Efter at Finland har givet meddelelse om foranstaltninger vedrørende udpegelse af de pågældende vandområder, fastsættelse af kvalitetsmål, udarbejdelse af programmer for reduktion af forureningen samt prøveudtagninger, kunne Kommissionen henlægge proceduren mod Finland for ukorrekt gennemførelse af direktiv 78/659/EØF om vand til fiskeopdræt.

Kommissionen kunne ligeledes henlægge den artikel 228-procedure, der var indledt mod Portugal efter Domstolens dom af 18. juni 1998 (sag C-183/97) om den portugisiske lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiv 80/68/EØF om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer.

Domstolen afsagde den 22. april 1999 dom i sag C-340/96 og fastslog, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 80/778/EØF om kvaliteten af drikkevand. I 2000 kunne Kommissionen henlægge den procedure, der var indledt på grundlag af traktatens artikel 228, da Det Forenede Kongerige havde meddelt Kommissionen, at man havde vedtaget de nødvendige foranstaltninger.

Kommissionen har indstævnet Irland (sag C-316/00) for ukorrekt gennemførelse af direktiv 80/778/EØF, efter at det irske miljøbeskyttelsesagentur havde påvist udbredte forekomster af mikrobiologiske kontaminanter i drikkevand, navnlig i landdistrikter.

Kommissionen besluttede at indstævne Portugal for at have undladt for Azorernes vedkommende at fastsætte grænseværdier for de parametre, der er anført i bilag I til direktiv 80/778/EØF.

Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Spanien for den dårlige drikkevandskvalitet i flere byer i provinsen Alicante (Javea, Denia, Teulada-Moraira, Benitachell, Muchamiel, Bussot og Aigües). Kommissionen er i færd med at gennemgå de spanske myndigheders svar.

Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, der afløser direktiv 80/778/EØF med virkning fra 2003 [77], skulle være gennemført i national ret senest den 25. december 2000. Det kan blive nødvendigt for visse medlemsstater at træffe foranstaltninger omgående for at sikre overholdelsen af de nye grænseværdier, der gælder i henhold til det nye direktiv. Det må med beklagelse konstateres, at ingen af medlemsstaterne havde givet meddelelse om fyldestgørende gennemførelsesforanstaltninger inden den 25. december 2000. Kommissionen har modtaget meddelelser fra Finland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, men enten dækker de ikke hele den pågældende medlemsstats område, eller også omfatter de kun en del af direktivet.

[77] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. oktober 2000 et nyt direktiv (2000/60/EF) om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger [78]. Medlemsstaterne har tre år til at gennemføre direktivets bestemmelser i den nationale lovgivning.

[78] EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

EU råder over to retsinstrumenter, der specifikt tager sigte på at bekæmpe forurening fra phosphater og nitrater og den eutrofiering, de forårsager.

Det første, direktiv 91/271/EØF drejer sig om rensning af byspildevand. Medlemsstaterne skal inden 1998, 2000 eller 2005 afhængigt af indbyggertallet i byområderne, sikre, at alle byer råder over et system til indsamling og behandling af spildevand. Ud over at kontrollere meddelelser om gennemførelsesforanstaltninger og disse foranstaltningers overensstemmelse med direktivets bestemmelser skal Kommissionen derfor fremover også tage sig af spørgsmålet om ukorrekt gennemførelse. Da direktivet er af afgørende betydning for at opnå bedre vandkvalitet og bekæmpe eutrofieringen, lægger Kommissionen stor vægt på at få det gennemført til tiden.

Domstolen fastslog i en dom af 6. juni 2000 (sag C-236/99), at Belgien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 17 ved at give Kommissionen meddelelse om et program for direktivets gennemførelse, som ikke opfylder kravene i direktivet, for så vidt angår hovedstaden Bruxelles. Kommissionen fortsatte overtrædelsesproceduren mod Spanien for utilstrækkelig og ukorrekt udpegning af følsomme områder, som er omhandlet i direktivets artikel 5.

Kommissionen indstævnede Italien for Domstolen (sag C-396/00) for manglende behandling af byspildevand i Milano-området og Østrig for ukorrekt gennemførelse af direktivet, for så vidt angår fristerne for etablering af såvel opsamling som behandling af byspildevand. Proceduren mod Tyskland for manglende overholdelse af flere af direktivets krav blev videreført i 2000. Kommissionen fremsendte desuden en begrundet udtalelse til Belgien vedrørende overtrædelse af direktivet på flere punkter.

EU's andet retsinstrument til bekæmpelse af eutrofiering er direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Kommissionen lægger fortsat stor vægt på håndhævelsen af dette direktiv. Efter at Domstolen i dom af 1. oktober 1998 i sag C-71/97 slog fast, at Spanien havde undladt at udarbejde en kodeks for god praksis og udpege følsomme områder, har Kommissionen kunnet henlægge den procedure, der var indledt på grundlag af traktatens artikel 228, da Spanien nu har givet meddelelse om de nødvendige foranstaltninger. Til gengæld dømte Domstolen Spanien ved dom af 13. april 2000 (sag C-274/98) for ikke at have udarbejdet de handlingsprogrammer, hvortil der refereres i direktivets artikel 5.

Kommissionen gik videre med et sagsanlæg mod Italien vedrørende udarbejdelse af handlingsprogrammer og forelæggelse af rapporter (sag C-127/99).

Kommissionen indstævnede desuden Frankrig for Domstolen (sag C-258/00) for ikke at have foretaget den fornødne udpegning af følsomme områder og indstævnede Tyskland (sag C-161/00) for manglende overensstemmelse mellem de gennemførte handlingsprogrammer og direktivets bestemmelser. Beslutningen fra 1999 om at indstævne Grækenland med henvisning til manglende udarbejdelse af handlingsprogrammer, manglende vedtagelse af en kodeks for god landbrugspraksis og mangelfulde kontrolforanstaltninger er fortsat ved magt, men er endnu ikke iværksat, fordi Grækenland har givet Kommissionen meddelelse om forskellige foranstaltninger. Nederlandene blev indstævnet (sag C-322/00), fordi denne medlemsstats handlingsprogrammer var utilstrækkelige på flere punkter. Til gengæld kunne Kommissionen frafalde sagen mod Østrig for ikke at gøre handlings programmernes gennemførelse obligatorisk, efter at den østrigske lovgivning var blevet ændret på dette punkt, og ændringen var blevet meddelt Kommissionen. Kommissionen henlagde også proceduren mod Det Forenede Kongerige, efter at denne medlemsstat havde udpeget Ythan-deltaet som nitratfølsomt område i overensstemmelse med en begrundet udtalelse fra Kommissionen.

Der verserer to procedurer mod Belgien, hvoraf den ene vedrører de nationale gennemførelsesforanstaltningers manglende overensstemmelse med direktivet, udarbejdelse af kodeks for god praksis og udpegning af følsomme områder, medens den anden drejer sig om ukorrekt anvendelse af direktivet. Kommissionen har besluttet at indbringe begge sager for Domstolen.

Ved dom af 7. december 2000 (sag C-69/99) dømte Domstolen Det Forenede Kongerige for at have undladt at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, (udpegning af følsomme områder) og artikel 5 (udarbejdelse af handlingsprogrammer).

Kommissionen indstævnede Luxembourg for Domstolen (sag C-266/00) for at have undladt at udarbejde kodeks for god praksis, handlingsprogrammer og rapporter.

Kommissionen fremsendte også en begrundet udtalelse til Finland vedrørende mangelfulde handlingsprogrammer i relation til perioder med forbud mod tilførsel af gødning, kapaciteten i anlæg til opbevaring af husdyrgødning og regler for anvendelse af husdyrgødning på landbrugsjord. Kommissionen er i færd med at undersøge de nye foranstaltninger, Finland har vedtaget som reaktion på den begrundede udtalelse.

Endelig har Kommissionen indledt procedurer mod flere medlemsstater vedrørende direktiv 91/692/EØF om standardisering og rationalisering af rapporter i vandsektoren. Nogle medlemsstater har undladt at indsende de krævede rapporter om gennemførelsen af visse direktiver, eller rapporterne har været ufuldstændige eller forsinkede. Det har medført, at Kommissionen ikke har kunnet udarbejde fyldestgørende EU-dækkende rapporter, således som den har pligt til. Kommissionen har derfor indstævnet Portugal (sag C-435/99). Proceduren mod Belgien videreføres, idet Kommissionen er i færd med at gennemgå svaret fra de belgiske myndigheder, der blev afleveret i slutningen af 2000. Til gengæld kunne Kommissionen i 2000 henlægge procedurerne mod henholdsvis Spanien, Italien og Irland, efter at disse medlemsstater havde fremsendt de omhandlede rapporter til Kommissionen som reaktion på de begrundede udtalelser, der var fremsendt til dem. Også proceduren mod Frankrig blev henlagt, efter at Kommissionen havde gennemgået det franske svar på en tidligere fremsendt begrundet udtalelse.

2.12.7. Natur

De to vigtigste retsinstrumenter til beskyttelse af naturen er direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle og direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Med hensyn til gennemførelsen af direktiv 79/409/EØF er der fortsat flere uløste problemer med de nationale foranstaltningers overensstemmelse med direktivet, navnlig i relation til jagt og betingelserne for at afvige fra beskyttelsesforpligtelsen (direktivets artikel 7, stk. 4, og artikel 9). Således fastslog Domstolen i en dom af 7. december 2000 mod Frankrig vedrørende datoerne for åbning og afslutning af jagten på trækfugle (sag C-38/99), at Frankrig ikke havde gennemført direktivets artikel 7, stk. 4, korrekt ved at have undladt at give meddelelse om alle gennemførelsesforanstaltningerne for hele det franske område og ved ikke at have gennemført ovennævnte bestemmelse i direktivet korrekt. Kommissionen fortsatte også sagen ved Domstolen mod Italien (sag C-159/99) for manglende gennemførelse af direktivets artikel 9 (undtagelser fra beskyttelsesordningen i medfør af artikel 5, 6, 7 og 8). Kommissionen har ligeledes besluttet af indklage Grækenland for Domstolen vedrørende jagtsæsonens varighed. Desuden har Kommissionen besluttet at indstævne Sverige, fordi denne medlemsstat har undladt at gennemføre visse af direktivets bestemmelser korrekt, bl.a. artikel 9. Sagen vedrører også artikel 4 (der senere er erstattet af artikel 6, stk. 2, 3 og 4 i direktiv 92/43/EØF) og artikel 6, stk. 3, i direktiv 79/409/EØF.

Kommissionen har besluttet at anlægge sag mod Finland, fordi den finske jagtlov ikke er i overensstemmelse med direktivet (tilladt jagt på visse vandfuglearter om foråret samt jagtsæsonen for visse andre fuglearter). Efter at have fremsendt en begrundet udtalelse til Spanien i starten af 2000 vedrørende jagten på visse trækfuglearter er Kommissionen i færd med at gennemgå Spaniens svar. Overtrædelsesproceduren vedrørende jagtmetoder i to særligt beskyttede områder (Bai de Canche og Platier d'Oye) i Frankrig er fortsat til undersøgelse i Kommissionen.

Også andre spørgsmål vedrørende manglende overensstemmelse mellem de nationale regler og direktiv 79/409/EØF blev taget op i 2000. Kommissionen har besluttet at indstævne Belgien for manglende gennemførelse af direktivets artikel 5, litra c) og e), og artikel 6, stk. 1. Endnu en sag mod Belgien vedrørende ukorrekt gennemførelse af direktivets artikel 4, stk. 1, 2 og 4, og bilag I er indbragt for Domstolen. Ved udgangen af 2000, dvs. ca. 6½ år efter fristens udløb i juni 1994, havde de sidste medlemsstater omsider givet Kommissionen meddelelse om deres foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 92/43/EØF. I mange tilfælde er direktivet imidlertid utilstrækkeligt gennemført, navnlig i relation til artikel 6 om beskyttelse af levesteder, der er integreret i de fremtidige særlige bevaringsområder, og artikel 12-16 om beskyttelse af arter. Domstolen har således dømt Frankrig for ikke inden for den fastsatte frist at have vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 6, stk. 3 og 4. Eftersom Frankrig heller ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dommen, fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse og besluttede efterfølgende også at fremsende en begrundet udtalelse til Frankrig med henvisning til traktatens artikel 228. Kommissionen har desuden besluttet at indklage Luxembourg og Belgien for Domstolen for ikke at have gennemført en række af direktivets bestemmelser korrekt. Sverige blev indstævnet for ukorrekt gennemførelse af artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 2, 3 og 4, og artikel 15 og 16 i direktiv 92/43/EØF.

Ligesom tidligere vedrører de største problemer i relation til gennemførelsen af direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF udpegelsen og beskyttelsen af naturområder af særlig værdi, enten i tilknytning til udlægning af særligt beskyttede områder for fugle eller udvælgelse af andre områder med henblik på inddragelse i Natura 2000-nettet og beskyttelse af disse områder.

Som nævnt i den foregående beretning er der fortsat i flere medlemsstater problemer med artikel 4 i direktiv 79/409/EØF, som indeholder bestemmelse om, at områder skal udlægges som særligt beskyttede områder for vilde fugle, når der er objektive ornitologiske kriterier til stede for en sådan udlægning.

Kommissionen fortsætter overtrædelsesprocedurerne i en række sager af principiel betydning.

I 1999 afsagde Domstolen to domme mod Frankrig. I den første (sag C-166/97) slog Domstolen fast, at Frankrig havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1 og 2, idet denne medlemsstat ikke havde udlagt et tilstrækkeligt stort areal af Seine-deltaet som særligt beskyttet område og ikke havde vedtaget foranstaltninger, der gav det udlagte område den fornødne beskyttelse i retlig henseende. Derimod afviste Domstolen klagepunktet vedrørende opførelse af et industrianlæg midt i det særligt beskyttede område, idet den mente, at Kommissionen ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser til at kunne bestride de franske myndigheders oplysninger. I 2000 verserede artikel 228-proceduren fortsat mod Frankrig for at tvinge de franske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen.

I den anden sag (sag C-96/98) dømte Domstolen Frankrig for ikke inden for den fastsatte frist at have udlagt et tilstrækkeligt areal i Marais Poitevin til særligt beskyttet område og for ikke at have truffet foranstaltninger, der gav det i Marais Poitevin udlagte særligt beskyttede område en fyldestgørende retlig status, samt for ikke at have truffet de fornødne foranstaltninger for at undgå forringelse såvel af de lokaliteter i Marais Poitevin, der var udlagt til særligt beskyttede områder, som af visse af de lokaliteter, der burde være udlagt. Da Frankrig ikke iværksatte de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne dom, besluttede Kommissionen i 2000 at fremsende en åbningsskrivelse til Frankrig på grundlag af traktatens artikel 228.

Den 7. december 2000 afsagde Domstolen endnu en dom (sag C-374/98) mod Frankrig vedrørende tilsvarende klagepunkter; Domstolen fastslog, at Frankrig havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, ved ikke at have udlagt noget af Basses Corbières-området som særligt beskyttet område og ved ikke at have vedtaget tilstrækkeligt geografisk dækkende særlige bevarings foranstaltninger for det pågældende område.

Kommissionen kunne henlægge proceduren mod Østrig, da denne medlemsstat havde givet Kommissionen meddelelse om foranstaltninger om udlægning af Lech-dalen i Tyrol som særligt beskyttet område.

Selv om de særligt beskyttede områder burde være etableret allerede, da direktivet trådte i kraft i 1981, er der stadigvæk for få sådanne områder i flere medlemsstater, eller de dækker et for lille areal. Kommissionens aktuelle strategi går ud på at indlede generelle overtrædelsesprocedurer frem for overtrædelsesprocedurer vedrørende de enkelte områder hver for sig.

Kommissionen besluttede således at indstævne Frankrig for ikke at have udlagt tilstrækkeligt mange særligt beskyttede områder i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1 og 2. De tidligere sager, der vedrørte to enkeltområder (Plaine des Maures og Basses Vallées de l'Aude), blev kombineret med dette sagsanlæg.

Kommissionen fortsætter også procedurerne mod andre medlemsstater med samme begrundelse. Det gælder Tyskland, Italien, Luxembourg, Portugal og Finland. Af disse medlemsstater er Finland indklaget for Domstolen (sag C-240/00), og Kommissionen er i øjeblikket ved at gennemgå de foranstaltninger, som Tyskland og Portugal har givet meddelelse om, før den beslutter, hvorvidt procedurerne mod disse to medlemsstater skal videreføres. Kommissionen indstævnede også Spanien for ikke at have udlagt tilstrækkeligt mange særligt beskyttede områder i Murcia-regionen (sag C-354/00). Endelig besluttede Kommissionen at fremsende en begrundet udtalelse til Spanien for ikke at have udlagt tilstrækkeligt mange særligt beskyttede områder i landet som helhed.

Kommissionen er i færd med at gennemgå et stort antal nye særligt beskyttede områder, som Nederlandene har udlagt, efter at Kommissionen havde fremsendt en begrundet udtalelse til denne medlemsstat på grundlag af artikel 228 for at tvinge den til at efterkomme Domstolens dom af 19. maj 1998 (sag C-3/96).

Medlemsstaterne fremkommer fortsat med forslag til bevaringsværdige områder i den i direktiv 93/43/EØF fastsatte betydning. Det Forenede Kongerige har givet tilsagn om at udlægge yderligere områder i henhold til direktivet og er begyndt at indsende oplysninger til Kommissionen om nye sådanne områder. Disse oplysninger er nu ved at blive gennemgået, og Kommissionen har besluttet at suspendere det sagsanlæg mod Det Forenede Kongerige, den traf beslutning om i 1999, indtil den har afsluttet vurderingen af de nye områder, der er udlagt. Kommissionen besluttede ligeledes i 2000 at forlænge udsættelsen af en overtrædelsesprocedure mod Nederlandene efter at have modtaget en omfattende liste fra denne medlemsstat. Listen skal vurderes inden for rammerne af den atlantiske biogeografiske region sammen med de lister over områder, der er fremsendt af andre medlemsstater i regionen. Det er fortsat Kommissionens vurdering, at den liste, Østrig har fremsendt, stadigvæk ikke er helt tilfredsstillende, men sagens videre forløb kommer til at afhænge af de biogeografiske seminarer, der er planlagt i 2001. Også den supplerende liste, Portugal fremsendte i 2000, efter at Kommissionen havde indledt en overtrædelsesprocedure mod denne medlemsstat, er ved at blive gennemgået. Hvad angår den meget omfattende liste, Finland forelagde i 1998, har Kommissionen besluttet at frafalde den sag, der blev anlagt mod Finland i 1998, og vil nu gennemgå de foranstaltninger, Finland har iværksat i løbet af 2000.

Sagerne mod Irland (sag C-67/99), Tyskland (sag C-71/99) og Frankrig (sag C-220/99) verserer fortsat.

Efter at have udsat sagsanlægget mod Sverige for at kunne vurdere den "vejledende liste", Sverige havde fremsendt, besluttede Kommissionen i slutningen af 2000 at gå videre med sagen, fordi den "vejledende liste" var mangelfuld på visse punkter. Endelig besluttede Kommissionen at fremsende en begrundet udtalelse til Belgien, fordi listen fra denne medlemsstat ikke omfattede områder, der var repræsentative for mange af de naturtyper, der findes på belgisk område, herunder også prioriterede naturtyper. Efter at have gennemgået den nye liste, Belgien fremsendte i 2000, har Kommissionen besluttet at fortsætte proceduren mod Belgien.

Den 7. november 2000 kom Domstolen med en vigtig præjudiciel afgørelse i et spørgsmål forelagt af en britisk ret med henvisning til artikel 234, den såkaldte Bristol Port-sag (sag C-371/98). Domstolen fastslog, at en medlemsstat ikke må basere sig på økonomiske, sociale og kulturelle hensyn eller regionale og lokale karakteristika ved udvælgelsen og fastlæggelsen af grænserne for de områder, der skal foreslås Kommissionen som egnede til at blive udpeget som områder af EU-betydning.

Som nævnt i den foregående beretning er mange af de oplysninger, medlemsstaterne fremsender om områderne og de arter, de omfatter, i mange tilfælde hverken fyldestgørende eller relevante. Det gør det vanskeligere at iværksætte de næste etaper af planen som foreskrevet i direktiv 92/43/EØF og at opbygge netværket Natura 2000.

Kommissionen fører fortsat en meget konsekvent politik med hensyn til EU-støtte til bevaring af områder inden for rammerne af LIFE-forordningen, der omhandler områder, som er integreret eller ved at blive integreret i Natura 2000-netværket. Desuden undersøger Kommissionen meget omhyggeligt, om miljøreglerne er overholdt, når den modtager anmodninger om samfinansiering fra Samhørighedsfonden. I juni 1999 sendte de to medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlige for disse spørgsmål, således et brev til medlemsstaterne med en påmindelse om deres forpligtelser i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF. De medlemsstater, der ikke havde fremsendt tilstrækkeligt udførlige lister med henblik på opbygningen af Natura 2000-netværket, blev informeret om, at Kommissionen muligvis ikke ville være i stand til at bedømme de indsendte planer og programmer for samfinansiering. I 2000 blev der i strukturfondsplaner og -programmer og programmer for udvikling af landdistrikter indarbejdet krav om, at medlemsstaterne skal forelægge de manglende lister over Natura 2000-områder.

Der er fortsat problemer med mangelfuld gennemførelse af reglerne om særlig beskyttelse i artikel 4, stk. 4, i direktiv 79/409/EØF og artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i direktiv 93/43/EØF, fordi medlemsstaterne ikke udlægger områder, der opfylder objektive ornitologiske kriterier, som særligt beskyttede områder, og/eller fordi de tilsidesætter reglerne om særlig beskyttelse i forbindelse med projekter, der gennemføres i de pågældende områder. I april 2000 offentliggjorde Kommissionen en vejledning for at give medlemsstaterne nogle retningslinjer for, hvordan visse centrale begreber i artikel 6 i direktiv 92/43/EØF skal fortolkes.

Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Østrig for overtrædelse af artikel 6, stk. 3 og 4, i direktiv 92/43/EØF i forbindelse med udvidelse af en golfbane i Enss-dalen og har besluttet at indstævne Belgien for ikke at sikre det særligt beskyttede område i Zwarte Beek-dalen tilstrækkeligt. Kommissionen har også anlagt sag mod Irland for ikke at have vedtaget foranstaltninger til at forhindre overgræsning i nogle områder i Vestirland, der er hjemsted for vilde fuglearter, som er omfattet af direktiv 79/409/EØF (sag C-117/00).

Endelig har Kommissionen besluttet at indklage Portugal for Domstolen vedrørende "Abrilongo"-dæmningsprojektet, der berører det særligt beskyttede område Campo Maior samt forskellige dyrearter, som skal beskyttes i medfør af direktiv 79/409/EØF. Kommissionen har ligeledes fremsendt en begrundet udtalelse til Portugal, fordi der er givet tilladelse til at gennemføre et motorvejsprojekt, uden at der er foretaget den fornødne vurdering af miljøvirkningerne.

Der kan ligeledes opstå problemer med gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF med hensyn til beskyttelse, ikke af udvalgte og udpegede områder, men af arter. Kommissionen har således indstævnet Grækenland for ikke at have sørget for beskyttelse af den truede skildpaddeart (Caretta caretta) på øen Zakynthos (sag C-103/00). Kommissionen har også besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til Tyskland for ikke at have sørget for den fornødne beskyttelse af levestederne for en truet hamsterpopulation (Cricetus cricetus) i Horbacher Börde nær Aachen tæt ved grænsen til Nederlandene. Der er tale om et af de vigtigste levesteder for denne art i det nordvestlige Tyskland. Det blev også besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige for manglende beskyttelse af salamanderarten Triturus cristatus.

I forbindelse med anvendelsen af forordning (EF) nr. 338/97, der omhandler gennemførelsen i EU af Washington-konventionen fra 1973 om international handel med truede vilde dyr og planter (den såkaldte CITES-konvention), har den overtrædelsesprocedure, der var indledt mod Grækenland, resulteret i, at Grækenland i 1999 gav Kommissionen meddelelse om forskellige foranstaltninger om ministerielle beslutninger, der supplerer lov 2637 af 27. august 1998. Beslutningen om at indbringe sagen for Domstolen er udsat, indtil det er blevet undersøgt, om den græske lovgivning nu er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne.

2.12.8. Støj

Heller ikke i 2000 gav gennemførelsen af direktiverne om støj anledning til større vanskeligheder, fordi de pågældende direktiver kun fastsætter normer for nye produkter. De klager, Kommissionen modtager, vedrører derimod støj i det omgivende miljø og kan derfor ikke behandles på EU-plan.

Den 8. maj 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2000/14/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug [79].

2.12.9. [79] EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1.

2.12.10. Kemiske stoffer og bioteknologi

EU-lovgivningen om kemiske stoffer og bioteknologi omfatter flere grupper af direktiver om produkter eller aktiviteter, der har visse fælles træk: de er teknisk komplicerede, den hurtige udvikling kræver hyppige tilpasninger, anvendelsesområdet er både videnskabeligt og industrielt, og de vedrører særlige miljørisici.

Det er således karakteristisk for direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivningen om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, at det er genstand for hyppige ændringer, der er nødvendige på grund af den videnskabelige og tekniske udvikling. Således udløb fristen for gennemførelse af direktiv 98/98/EF af 15. december 1998 [80] om 25. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548/EØF i juli 2000. Desuden udløb fristen for gennemførelsen i Østrig og Sverige af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/33/EF af 10. maj 1999 om ændring af direktiv 67/548/EØF for så vidt angår etikettering af visse farlige stoffer i disse to medlemsstater den 30. juli 2000.

[80] EFT L 355 af 30.12.1998, s. 1.

I denne forbindelse skal det nævnes, at medlemsstaterne ofte giver meddelelse om deres gennemførelsesforanstaltninger alt for sent, men Kommissionen indleder systematisk overtrædelsesprocedurer for at tvinge medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser.

Kommissionen besluttede i 2000 at fremsende en begrundet udtalelse til Tyskland vedrørende syntetiske glasfibre (silicatfibre), der ikke overholder kravene i direktiv 67/548/EØF. Kommissionen besluttede også at fremsende en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige og efterfølgende indklage denne medlemsstat for Dom stolen for at have udelukket Gibraltar fra anvendelsesområdet for foranstaltningerne til gennemførelse af direktiv 67/548/EØF og senere ændringsdirektiver.

Ifølge direktiv 96/56/EF skal forkortelsen "EØF" i forbindelse med etikettering af farlige stoffer senest den 1. juni 1998 erstattes med forkortelsen "EF". Kommissionen fremsendte i 1998 begrundede udtalelser til Belgien, Tyskland, Portugal og Grækenland, fordi de ikke havde gennemført direktivet. Alle medlemsstaterne har nu gennemført det, da sagen mod Tyskland (sag C-406/99) som den sidste kunne frafaldes og henlægges i 2000.

Hvad angår direktiv 97/69/EF (23. tilpasning af direktivet om farlige stoffer), har Kommissionen for nylig modtaget meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger fra Østrig og Nederlandene, hvorfor procedurerne mod disse to medlemsstater nu er henlagt.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter [81] skulle være gennemført af medlemsstaterne senest den 14. maj 2000. Der er indledt procedurer vedrørende manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger over for 12 medlemsstater (Østrig, Belgien, Finland (for Ålandsøernes vedkommende), Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Luxembourg, Portugal, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige; proceduren mod Østrig kunne dog henlægges i 2000.

[81] EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

Hvad angår direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, kunne Kommissionen henlægge den procedure, der var indledt mod Belgien på grundlag af traktatens artikel 228, efter at Belgien havde efterkommet Domstolens dom af 15. oktober 1998, hvori Belgien blev dømt for ikke at have gennemført direktivet (sag C-268/97). Kommissionen besluttede dog at fremsende en begrundet udtalelse til Belgien for at operere med for mange undtagelser for anvendelse af katte og hunde, som ikke er specielt opdrættet til forsøgsformål.

Kommissionen videreførte også en sag mod Irland (sag C-354/99) og indstævnede desuden Frankrig (sag C-152/00) og besluttede at indstævne Nederlandene for ukorrekt gennemførelse af direktivet. Sagen mod Østrig blev frafaldet, efter at Østrig havde givet Kommissionen meddelelse om de fornødne foranstaltninger.

Brugen af genetisk modificerede mikroorganismer er reguleret ved direktiv 90/219/EØF (for så vidt angår indesluttet anvendelse), medens brugen af genetisk modificerede organismer (GMO) er reguleret ved direktiv 90/220/EØF (for så vidt angår udsætning i miljøet). Det eksisterende lovgrundlag (direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990) er ved at blive revideret. Den 20. december 2000 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om en fælles tekst. De nye regler forventes endeligt vedtaget i februar 2001. Formålet med det reviderede direktiv er at få fastlagt mere gennemsigtige og effektive rammer for godkendelsen af markedsføring af GMO, opstille fælles principper for risikovurderingen og en obligatorisk tilsynsplan samt at tilpasse de administrative procedurer til risiciene, herunder også de indirekte risici.

Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Frankrig vedrørende ukorrekt gennemførelse i franske lovgivning af flere bestemmelser i direktiv 90/219/EØF.

Direktiv 90/219/EØF er blevet ændret ved Rådets direktiv 98/81/EF af 26. oktober 1998 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer [82]; ændringsdirektivet skal være gennemført senest den 5. juni 2000. Ved udgangen af 2000 blev der indledt procedurer mod samtlige medlemsstater undtagen Sverige, Finland og Danmark vedrørende manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af direktivet.

[82] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 13.

Endelig verserer der fortsat to sager mod Frankrig vedrørende ukorrekt gennemførelse af direktiv 90/220/EØF.

Det første klagepunkt vedrører de senere stadier i proceduren for tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder eller består af GMO. Direktivet indeholder bestemmelse om, at når der er truffet en positiv afgørelse om at godkende markedsføringen af et sådant produkt, skal den kompetente myndighed, der modtog den oprindelige anmeldelse, skriftligt godkende denne, så produktet kan markedsføres. Til trods for, at der blev truffet to positive afgørelser om en anmeldelse i 1997, har Frankrig endnu ikke godkendt den. I en tilsvarende sag om majs har det franske Conseil d'Etat (den øverste administrative retsinstans) anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse (sag C-6/99) om, hvorvidt de nationale myndigheder har en vis skønsmargen, efter at Kommissionen har truffet en positiv afgørelse på grundlag af artikel 13, stk. 4, i direktiv 90/220/EØF. Domstolen fastslog ved dom af 21. marts 2000, at når der er fremsendt en anmodning til Kommissionen om tilladelse til markedsføring af en GMO, og ingen medlemsstater har rejst indsigelse, eller hvis Kommissionen har truffet en "positiv afgørelse", skal den kompetente myndighed, som fremsendte anmodningen, meddele godkendelsen skriftligt, så produktet kan markedsføres. Hvis den pågældende medlemsstat i mellemtiden har modtaget nye oplysninger om, at produktet kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for miljøet, vil den ikke være forpligtet til at meddele godkendelse, hvis blot den omgående underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de nye oplysninger. I en dom for nylig af 4. november 2000 fulgte det franske Conseil d'Etat Domstolens afgørelse og vurderede, at uden nye oplysninger vedrørende risiciene kunne det franske ministerium ikke anfægte den afgørelse, Kommissionen havde truffet, og som var baseret på tre videnskabelige udvalgs vurdering. Sagen mod Frankrig verserer fortsat (der er fremsendt en begrundet udtalelse), medens Kommissionen overvejer, hvorvidt beskyttelses bestemmelsen i artikel 16 i direktiv 90/220/EØF kan gøres gældende.

Kommissionen har desuden besluttet at indstævne Frankrig for manglende eller ukorrekt gennemførelse af flere bestemmelser i direktiv 90/220/EØF.

2.12.11. Affald

Der verserer fortsat mange overtrædelsesprocedurer vedrørende affald, og de drejer sig både om den formelle gennemførelse af direktiverne og deres anvendelse i praksis. Som nævnt i den foregående beretning er grunden til, at det er så vanskeligt at håndhæve EU-retten på dette område, formentlig både, at det kræver adfærds ændringer hos såvel privatpersoner som hos myndigheder og virksomheder, og at disse ændringer koster penge.

Hvad angår rammedirektivet om affald (direktiv 75/442/EØF, ændret ved direktiv 91/156/EØF), vedrører de fleste problemer med gennemførelsen direktivets anvendelse på bestemte anlæg. Det er baggrunden for det store antal klager, som primært vedrører lossepladser (lossepladser uden kontrol, kontroversiel placering af planlagte kontrollerede lossepladser, dårlig drift af lovlige lossepladser, vandforurening forårsaget af direkte bortkastet affald m.m.). Ifølge direktivet kræves der en forhåndstilladelse, før et anlæg til bortskaffelse og genanvendelse af affald må tages i brug; med hensyn til bortskaffelse af affald skal tilladelsen indeholde bestemmelser om driften for at begrænse de miljømæssige virkninger.

Rådets vedtagelse den 26. april 1999 af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald [83] skulle dog bidrage til at tydeliggøre de retlige rammer, inden for hvilke det i medlemsstaterne er tilladt at drive anlæg, der benytter denne bortskaffelsesmetode.

[83] EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

Som tidligere nævnt undersøger Kommissionen i forbindelse med sådanne enkelttilfælde, om der findes mere generelle problemer med ukorrekt anvendelse af EU-bestemmelserne, f.eks. manglende eller utilstrækkelige affaldsforvaltningsplaner, ud fra den tankegang, at en ulovlig losseplads måske er et indicium på et udækket behov for effektiv affaldsforvaltning.

Det var baggrunden for, at Kommissionen i 1998 for anden gang indstævnede Grækenland (sag C-387/97) med påstand om tvangsbøder på 24 600 EUR om dagen med henvisning til traktatens artikel 228, fordi Grækenland ikke havde efterkommet Domstolens dom af 7. april 1992 i sag C-45/91. Denne sag drejer sig om, at der i Kouroupitos i nærheden af Chania på Kreta findes en ulovlig losseplads, som fortsat drives, og hvor der ulovligt bortkastes husholdningsaffald, mindre mængder farligt affald (f.eks. olieaffald og batterier) og forskellige former for affald fra handel og industri. I overensstemmelse med generaladvokatens forslag til afgørelse af 28. september 1999 fastslog Domstolen ved dom af 4. juli 2000, at Grækenland ved ikke at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at affald i området omkring Chania bortskaffes uden risici for menneskers sundhed og skade på miljøet i overensstemmelse med artikel 4 og 6 i direktiv 75/442/EØF om affald og artikel 12 i direktiv 78/319/EØF om farligt og giftigt affald, ikke har efterkommet dommen af 7. april 1992 og dermed har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 171 (nu artikel 228). Domstolen idømte Grækenland en bøde på 20 000 EUR om dagen for ikke at overholde EU-retten. I december 2000 betalte den græske regering et beløb på 1 760 000 EUR til dækning af dagbøderne fra juli til september 2000. Kommissionen har forlangt, at Grækenland betaler bøderne månedligt.

Som tidligere nævnt er det første gang, Domstolen har idømt en medlemsstat en tvangsbøde med henvisning til traktatens artikel 228. Det er en vigtig milepæl for EU i bestræbelserne på at håndhæve EU's miljølovgivning over for medlemsstaterne.

Ved dom af 9. november 1999 (sag C-365/95) fastslog Domstolen, at Italien havde undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det affald, der henkastes i det vandløb, som løber i San Rocco-dalen, bortskaffes uden at skabe fare for menneskers sundhed og uden at skade miljøet, og havde undladt at træffe foranstaltninger til at sikre, at det affald, der modtages på en ulovlig losseplads, overlades til en privat eller offentlig indsamler eller til en affaldsbehandlings virksomhed. Kommissionen er i færd med at gennemgå de foranstaltninger, som Italien i 2000 gav meddelelse om med henblik på at efterkomme dommen.

Kommissionen har besluttet at indklage Østrig for Domstolen for ikke at inkorporere EU-definitionen af affald korrekt i østrigsk lovgivning (fordi der er vedtaget undtagelser, som ikke er omfattet af EU-definitionen, og fordi visse bilag til direktiv 75/442/EØF og 91/689/EØF ikke er gennemført). Der blev fremsendt en begrundet udtalelse til Belgien, fordi den vallonske region ikke opererer med en korrekt definition af affald i sin gennemførelseslovgivning. Kommissionen fremsendte ligeledes en begrundet udtalelse til Luxembourg og besluttede efterfølgende at indklage denne medlemsstat for Domstolen for ukorrekt gennemførelse af bestemmelserne vedrørende den liste over affald, der figurerer i Kommissionens beslutning 94/3/EF baseret på direktiv 75/442/EØF.

Også i 2000 blev der konstateret problemer med den konkrete anvendelse af direktiv 73/442/EØF. Kommissionen indstævnede således Grækenland i en sag om ukontrolleret deponering af affald på Peloponnes og besluttede at anlægge sag mod Spanien vedrørende flere ulovlige lossepladser. Italien blev indklaget for Domstolen for ikke at have indsendt den krævede rapport i henhold til direktiv 75/439/EØF (olieaffald) og direktiv 75/442/EØF (sag C-376/00).

I 2000 anlagde Kommissionen sag mod Italien (sag C-65/00) med henvisning til, at den italienske lovgivning om farligt affald ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne, idet virksomheder, der bearbejder farligt affald til genanvendelse, er fritaget for at opfylde det krav om en tilladelse, som er fastsat i direktiv 91/156/EØF og 91/689/EØF.

Under henvisning til, at planlægningen af affaldsforvaltningen er meget vigtig - hvilket fremgår af de ovennævnte eksempler - besluttede Kommissionen i oktober 1997 at indlede overtrædelsesprocedurer mod samtlige medlemsstater med undtagelse af Østrig, som var den eneste medlemsstat, der havde udarbejdet et planlægningssystem for affaldsforvaltning. Procedurerne drejede sig om forskellige mangler ved de planer, der skal udarbejdes i henhold til rammedirektivets artikel 7, de planer om forvaltning af farligt affald, som kræves i henhold til artikel 6 i direktiv 91/689/EØF, og de særlige planer om emballageaffald, der er omhandlet i artikel 14 i direktiv 94/62/EF.

I 2000 videreførte Kommissionen sagerne mod Frankrig (sag C-292/99), Irland (sag C-461/99) og Italien (sag C-466/99) vedrørende alle tre kategorier af planer, og indstævnede desuden Grækenland (sag C-132/00), Luxembourg (sag C-401/00) og Det Forenede Kongerige (sag C-35/00). Kommissionen besluttede også at gå videre med et sagsanlæg mod Spanien.

Til gengæld kunne de procedurer, der tidligere var indledt mod Sverige og Portugal, henlægges i 2000. Efter at have modtaget meddelelse om en plan for ikke-farligt affald og emballageaffald for Niedersachsen, som var den eneste delstat i Tyskland, der endnu ikke havde en sådan plan, kunne Kommissionen ligeledes henlægge proceduren mod Tyskland.

I relation til direktiv 91/689/EØF om farligt affald indledte Kommissionen i 1998 overtrædelsesprocedurer mod en række medlemsstater, som ikke havde givet Kommissionen alle de krævede oplysninger om de anlæg og virksomheder, der varetager bortskaffelsen og/eller nyttiggørelsen af farligt affald. I 2000 blev Grækenland indklaget for Domstolen vedrørende dette spørgsmål. Efter at have modtaget de krævede oplysninger kunne Kommissionen henlægge de procedurer, der var iværksat mod Portugal og Det Forenede Kongerige med fremsendelse af en begrundet udtalelse. Kommissionen videreførte proceduren mod Frankrig, som stadig ikke har fremsendt fyldestgørende oplysninger i henhold til direktivet.

For så vidt angår gennemførelsen af direktiverne om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer (91/157/EØF og 93/86/EØF), viderefører Kommissionen overtrædelsesprocedurerne mod de medlemsstater, der endnu ikke har etableret programmer i henhold til direktivets artikel 6. Der skete visse fremskridt i 2000 i denne henseende. Efter at have fremsendt en begrundet udtalelse til Spanien på grundlag af artikel 228 for at få denne medlemsstat til at efterkomme Domstolens dom af 28. maj 1998 (sag C-298/97) besluttede Kommissionen at henlægge proceduren, da den modtog meddelelse fra Spanien om de fornødne foranstaltninger. Af samme grund besluttede Kommissionen at henlægge artikel 228-proceduren mod Grækenland vedrørende manglende opfyldelse af Domstolens dom af 8. juli 1999 (sag C-215/98) og manglende udarbejdelse af en plan for affaldsbatterier, hvilket skulle være gjort allerede i september 1992. Også en sag mod Portugal blev frafaldet, efter at Kommissionen havde gennemgået de foranstaltninger, denne medlemsstat havde iværksat. Kommissionen er i færd med at undersøge, om de foranstaltninger, Østrig har truffet efter at have modtaget en begrundet udtalelse fra Kommissionen, er tilstrækkelige.

Kommissionens direktiv 98/101/EF af 22. december 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 91/157/EØF om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer [84], skulle være gennemført senest den 1. januar 2000. I 2000 kunne Kommissionen henlægge procedurerne mod Belgien, Danmark og Spanien vedrørende manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af direktivet. Ved udgangen af 2000 blev der indledt tilsvarende procedurer mod syv medlemsstater (Tyskland, Irland, Italien, Portugal, Det Forenede Kongerige, Grækenland og Nederlandene).

[84] EFT L 1 af 5.1.1999, s. 1.

Domstolen fastslog i sin dom af 13. april 2000 (sag C-123/99), at Grækenland havde undladt at vedtage de nødvendige love og administrative bestemmelser til at efterkomme direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald. Kommissionen fremsendte en begrundet udtalelse til Nederlandene vedrørende flere punkter, hvor den nederlandske lovgivning ikke er i overensstemmelse med direktivet. Til gengæld blev sagen mod Det Forenede Kongerige (sag C-455/99) for manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af direktivet frafaldet, efter at denne medlemsstat havde givet oplysninger om de krævede foranstaltninger [85]. Proceduren mod Tyskland blev videreført vedrørende denne medlemsstats emballagelovgivning (populært kaldet "Töpfer"-regulativet), som skal fremme genbrug af emballage. Kommissionen besluttede at fremsende en begrundet udtalelse til Tyskland, fordi den genbrugskvote, der er fastsat i det tyske regulativ, indebærer en handelshindring og medfører indirekte forskelsbehandling af importeret naturligt mineralvand, der skal tappes ved kilden.

[85] "The Producer Responsibility Obligations (Packaging Waste) (Amendment) Regulations Northern Ireland", 1999, S.R N.I nr. 496.

Ikke blot kræves det, at gennemførelsesforanstaltningerne meddeles Kommissionen, de skal også være i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. Kommissionen vurderer, at dette ikke er tilfældet i Danmark, og viderefører derfor sagen ved Domstolen (sag C-246/99) om det danske forbud mod metaldåser til drikkevarer samt andre former for emballage, der ikke kan genbruges.

Kommissionen indklagede Tyskland for Domstolen (sag C-228/00) for at have fastsat divergerende kriterier for sondringen mellem affald til genanvendelse og affald til bortskaffelse og for med henvisning til disse kriterier at gøre indsigelse imod overførsel af affald i strid med forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab. Der blev ligeledes indledt en procedure mod Luxembourg med henvisning til, at denne medlemsstat ikke overholdt forordning (EØF) nr. 259/93 ved at nægte at give tilladelse til, at der blev transporteret affald til franske forbrændingsanlæg, der er udstyret til at kunne udvinde energi af affaldet.

Der var i 1999 indledt overtrædelsesprocedurer mod flere medlemsstater for at have undladt at forelægge de årsrapporter, der kræves i henhold til artikel 41 i forordning (EØF) nr. 259/93. Procedurerne mod Grækenland, Italien og Irland blev henlagt, da Kommissionen fandt disse medlemsstaters svar på den begrundede udtalelse tilfredsstillende. Kommissionen fremsendte en begrundet udtalelse til Nederlandene vedrørende overførsel af affald fra Nederlandene til andre lande.

I forbindelse med direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald har Kommissionen indledt en procedure på grundlag af artikel 228 mod Tyskland for ikke at efterkomme Domstolens dom af 9. september 1999 (sag C-102/97), hvori Domstolen fastslog, at Tyskland ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at prioritere regenerering af olieaffald, på trods af at det rent teknisk, økonomisk og organisatorisk var muligt. Kommissionen videreførte desuden sagen mod Portugal for ukorrekt gennemførelse af direktivet (sag C-392/99).

Med hensyn til bortskaffelse af PCB og PCT, som er to meget farlige stoffer, skulle medlemsstaterne have gennemført direktiv 96/59/EF, der ophæver direktiv 76/403/EØF, senest den 16. marts 1998. Kommissionen kunne i 2000 henlægge procedurerne mod alle de medlemsstater, som ikke havde givet meddelelse om deres gennemførelsesforanstaltninger inden udløbet af denne frist, herunder også sagerne ved Domstolen mod henholdsvis Grækenland (sag C-464/99) og Det Forenede Kongerige (sag C-468/99). Ifølge direktivet skal medlemsstaterne senest tre år efter dets vedtagelse, dvs. den 16. september 1999, have udarbejdet planer for dekontaminering og/eller bortskaffelse af de i direktivet omhandlede apparater og PCB indeholdt deri; direktivets artikel 11 indeholder desuden retningslinjer for indsamling og efterfølgende bortskaffelse af bestemte former for apparater, og artikel 4, stk. 1, indeholder bestemmelse om udarbejdelse af fortegnelser over sådanne apparater. Mange medlemsstater har dog endnu ikke givet Kommissionen meddelelse om de nødvendige foranstaltninger. Kommissionen sendte derfor i 2000 en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige, Danmark, Tyskland, Sverige, Portugal, Grækenland, Frankrig, Spanien, Italien, Irland og Luxembourg. Kommissionen besluttede desuden efterfølgende at indklage de seks sidstnævnte medlemsstater for Domstolen.

Endelig besluttede Kommissionen i forbindelse med direktivet om slam fra rensningsanlæg (86/278/EØF) at fremsende åbningsskrivelser til Sverige, Belgien, Irland, Italien og Portugal for manglende overholdelse af direktivets bestemmelser om informering og kontrol. Ifølge direktivets artikel 10 skal medlemsstaterne påse, at der løbende føres registre med angivelse af den producerede slammængde og den mængde, der leveres til landbruget, slammets sammensætning og karakteristika og arten af den foretagne behandling. Det er nødvendigt for at kontrollere, at anvendelsen i landbruget af slam fra rensningsanlæg ikke på længere sigt indebærer nogen risiko for fødevareproduktionen og jordkvaliteten.

2.12.12. Miljø og industri

Det skal allerførst nævnes, at proceduren mod Italien for manglende opfyldelse af Domstolens dom af 17. juni 1999 (sag C-336/97) blev henlagt i slutningen af 2000, efter at Italien havde udarbejdet de manglende beredskabsplaner og truffet de fornødne foranstaltninger til at gennemføre inspektioner og kontrol, således som det kræves i henhold til direktiv 82/501/EØF, det såkaldte "Seveso I-direktiv".

Direktiv 96/82/EF ("Seveso II"), der erstatter direktiv 82/501/EØF ("Seveso I") med virkning fra den 3. februar 2001, skulle være gennemført senest den 3. februar 1999. Kommissionen besluttede at indstævne følgende fem medlemsstater for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger: Østrig, Belgien, Tyskland, Irland og Portugal. Til gengæld kunne de procedurer, der tidligere var indledt over for Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Grækenland for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, henlægges.

Kommissionen besluttede at indklage Irland for Domstolen, fordi de irske foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 87/217/EØF om forebyggelse af miljøforurening med asbest ikke er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Senere vedtaget lovgivning i Irland betød, at sagen kunne frafaldes. En tilsvarende procedure, der tidligere var indledt mod Belgien, kunne ligeledes henlægges i 2000.

For så vidt angår de to direktiver om forebyggelse af luftforurening fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg, 89/369/EØF (nye anlæg) og 89/429/EØF (bestående anlæg), kunne Kommissionen frafalde sagen mod Belgien for de belgiske gennemførelsesforanstaltningers manglende overensstemmelse med direktiverne (sag C-287/99). Til gengæld indklagede Kommissionen Spanien for Domstolen (sag C-139/00) for at tillade, at der på De Kanariske Øer drives forbrændingsanlæg, som ikke overholder kravene i direktiv 89/369/EØF, og besluttede desuden at anlægge sag mod Frankrig for i strid med EU-retten at tillade drift af adskillige forbrændingsanlæg med betydelige udslip af dioxin.

Direktiv 94/67/EF om forbrænding af farligt affald skulle have været gennemført senest den 31. december 1996. Sagerne mod henholdsvis Belgien (sag C-338/99) og Italien (sag C-421/99) for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger kunne henlægges i 2000, efter at begge medlemsstater havde vedtaget de nødvendige foranstaltninger og givet Kommissionen meddelelse herom. Kommissionen besluttede at fremsende en begrundet udtalelse til Østrig for ukorrekt gennemførelse af direktivet.

Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det såkaldte "IPPC-direktiv") skulle være gennemført senest den 30. oktober 1999. Procedurerne for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger blev videreført mod Spanien, Grækenland, Det Forenede Kongerige (for så vidt angår Nordirland og Gibraltar), Luxembourg, Tyskland, Finland (for så vidt angår Ålandsøerne) og Belgien. De procedurer mod Østrig og Portugal, der var indledt tidligere med samme begrundelse, blev henlagt i 2000, da disse to medlemsstater havde givet Kommissionen meddelelse om de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger.

Kommissionen videreførte sagen ved Domstolen mod Belgien vedrørende den ordning med "stiltiende tilladelse", der er nævnt i beretningen fra sidste år, eftersom de belgiske myndigheders svar på den begrundede udtalelse ikke dokumenterede, at den nationale lovgivning var bragt i overensstemmelse med direktivet.

2.12.13. Strålingsbeskyttelse

EU-lovgivningen om strålingsbeskyttelse er baseret på Euratom-traktatens kapitel III, "Sundhedsbeskyttelse". Den dækker alle aspekter vedrørende beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod ikke blot strålingsfaren fra atomenergi, men mod alle de farer, der er forbundet med ioniserende stråling. Rent faktisk er folk mest udsat for stråling i forbindelse med medicinsk anvendelse. Desuden tager reglerne indirekte sigte på også at beskytte EU's luft, vand og jord mod virkningerne af stråling. Kommissionen fører kontrol med gennemførelsen og anvendelsen af lovgivningen om strålingsbeskyttelse på grundlag af artikel 124 og i henhold til den procedure, der er fastsat i Euratom-traktatens artikel 141 og 143, som svarer til henholdsvis artikel 211, 226 og 228 i EF-traktaten.

Den primære ret, dvs. selve Euratom-traktaten, pålægger i henhold til artikel 33-37 medlemsstaterne visse forpligtelser om bl.a. instruktion og uddannelse, miljøkontrol samt bortskaffelse af radioaktivt affald. Desuden er der i øjeblikket fem hoveddirektiver og tre forordninger, der vedrører strålingsbeskyttelse.

Det særlige ved den lovgivning, der er baseret på Euratom-traktaten, ligger i, at Kommissionen undersøger, hvorvidt de nationale gennemførelsesforanstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten, inden de vedtages endeligt. I henhold til Euratom-traktatens artikel 33 skal medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om alle lovforslag, der udarbejdes med henblik på at sikre overholdelse af de fastlagte grundlæggende normer inden for strålingsbeskyttelse. Kommissionen vedtager de fornødne henstillinger med henblik på at harmonisere disse foranstaltninger. Henstillingerne svarer til den "overensstemmelseskontrol", der finder sted på andre områder inden for EU's miljølovgivning, og som kan resultere i, at der fremsendes en åbningsskrivelse. I 2000 var der tale om en kraftig stigning i antallet af nationale lovgivningsforslag, som blev forelagt i henhold til Euratom-traktatens artikel 33, fordi fristen for gennemførelse af to vigtige direktiver om strålingsbeskyttelse, nemlig 96/29/Euratom og 97/43/Euratom, udløb i maj 2000. Kommissionen modtog 20 sådanne meddelelser (imod 11 i 1999), som er blevet gennemgået og kommenteret, uden at der dog blev afgivet nogen officielle henstillinger i 2000. Selv om de henstillinger, der afgives i medfør af artikel 33, ikke er bindende, efterkommer medlemsstaterne dem i reglen meget omhyggeligt. Der er derfor ikke så stort behov for at iværksætte overtrædelsesprocedurer vedrørende national lovgivnings overensstemmelse med EU-bestemmelserne om strålingsbeskyttelse.

Det hedder i Euratom-traktatens artikel 35, at hver medlemsstat opretter de nødvendige anlæg til gennemførelse af en permanent kontrol med radioaktivitetsmængden i atmosfæren, i vand og i jord samt til kontrol med overholdelsen af de grundlæggende normer. Kommissionen kan føre tilsyn med disse anlægs drifts og effektivitet. I 2000 gennemførte Kommissionen to tilsyn i medfør af artikel 35.

I henhold til traktatens artikel 36 skal medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om den målte radioaktivitets mængde i miljøet, således at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt de grundlæggende normer er overholdt. I 2000 vedtog Kommissionen henstilling 2000/473/Euratom om anvendelse af Euratom-traktatens artikel 36 vedrørende overvågning af radioaktivitetsniveauerne i miljøet med henblik på at vurdere bestrålingen af befolkningen som helhed (EFT L 191 af 27.7.2000, s. 37).

Ifølge Euratom-traktatens artikel 37 skal medlemsstaterne forsyne Kommissionen med alle almindelige oplysninger vedrørende planer om bortskaffelse af radioaktivt affald. Kommissionen vurderer disse data for at afgøre, om iværksættelsen af planerne kan antages at medføre radioaktiv kontaminering af miljøet i en anden medlemsstat. Kommissionen afgiver en udtalelse om spørgsmålet, som medlemsstaten skal tage hensyn til ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til projektet. Formålet med artikel 37 er at foregribe enhver risiko for radioaktiv kontaminering af miljøet i en anden medlemsstat og dermed beskytte befolkningen mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling. Kommissionen afgav i 2000 12 udtalelser på grundlag af Euratom-traktatens artikel 37. Der var i 2000 én verserende overtrædelsessag vedrørende artikel 37: Kommissionen vurderede, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 37, fordi medlemsstaten ikke havde afgivet de almindelige oplysninger vedrørende afviklingen af atomreaktoren Windscale Pile I. Kommissionen besluttede derfor at indklage Det Forenede Kongerige for Domstolen. Windscale Pile I-atomreaktoren er bygget og har været i drift på det eksisterende Sellafield anlæg som en forsøgs- og produktionsfacilitet for det britiske våbenprogram. Ifølge de oplysninger, Kommissionen havde adgang til, var man i færd med at forberede nedlukningen af atomreaktoren. Eftersom en nedlukningsoperation betragtes som "en plan for bortskaffelse af radioaktivt affald", skulle de britiske myndigheder have givet Kommissionen de almindelige oplysninger om nedlukningsplanerne. Det Forenede Kongerige fremførte imidlertid som principielt argument, at Euratom-traktaten ikke finder anvendelse på udnyttelse af nuklear energi til militære formål, og mente derfor i første omgang, at artikel 37 ikke var relevant for planerne vedrørende Windscale Pile I. Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt, men mener, at bestemmelserne (herunder også artikel 37) i Euratom-traktatens kapitel III, "Sundhedsbeskyttelse", gælder for såvel civile som militære aktiviteter. Beskyttelsen af befolkningens sundhed og sikkerhed i forbindelse med strålingsbeskyttelse er en samlet målsætning, som omfatter alle farer hidrørende fra ioniserende stråling uanset kilden. De britiske myndigheder accepterede derefter, at de foreslåede foranstaltninger til bortskaffelse af reaktoraffaldet ikke vedrørte det nationale forsvarsprogram og meddelte, at de var indstillet på at afgive oplysningerne, når der forelå en færdig plan for bortskaffelsen. Sagen blev derefter henlagt.

Som tidligere nævnt udløb fristen for gennemførelse af to hoveddirektiver vedrørende strålingsbeskyttelse den 13. maj 2000. Det drejer sig om Rådets direktiv 96/29/Euratom om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 169 af 29.6.1996, s. 1), og Rådets direktiv 97/43/Euratom om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling (EFT L 180 af 9.7.1997, s. 22). Alle de gamle direktiver om grundlæggende sikkerhedsnormer (som er vedtaget siden 1959) blev ophævet med virkning fra samme dato.

Med direktiv 96/29/Euratom om grundlæggende sikkerhedsnormer indførtes et nyt dosimetrisk begreb for at sikre effektiv og fuldstændig beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed. Med henblik herpå indeholder direktivet bestemmelser om lavere dosisgrænser, nye krav vedrørende berettigelsen af alle metoder, der indebærer ioniserende stråling, samt øget vægt på princippet om, at doser skal holdes så lave som rimeligt muligt. Direktivet dækker praksis, arbejdsaktiviteter og interventioner i nødsituationer. Direktivet opererer også med et nyt begreb vedrørende særlige tilladelser og fritagelser for materialer, der indeholder radioaktive stoffer. Direktivet gælder både for kunstige strålekilder og for naturligt forekommende stråling på arbejdsstedet. Endeligt indeholder direktivet nye krav til vurderingen af bestrålingen af befolkningen.

Kun to medlemsstater havde inden for den i direktivet fastsatte frist givet Kommissionen meddelelse om et komplet sæt nationale gennemførelses foranstaltninger for direktiv 96/29/Euratom om grundlæggende sikkerhedsnormer. Kommissionen indledte derfor i løbet af sommeren 2000 overtrædelsesprocedurer mod Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige for manglende meddelelse af de endelige gennemførelsesforanstaltninger. Østrig gav dog senere meddelelse om nationale foranstaltninger, og Kommissionen kunne henlægge denne overtrædelsesprocedure inden udgangen af 2000.

Direktiv 96/29/Euratom om grundlæggende sikkerhedsnormer ophævede med virkning fra den 13. maj 2000 det tidligere direktiv 80/836/Euratom om grundlæggende sikkerhedsnormer. Den eneste overtrædelsesprocedure, der fortsat verserede i relation til direktiv 80/836/Euratom, vedrørte Nederlandene, som ikke havde overholdt de grundlæggende normer i relation til bl.a. kvinder, der ammer, intern eksponering og absorberede doser. Sagen blev henlagt i 2000, fordi den endelige afhjælpning af disse overtrædelser kan sikres i forbindelse med den procedure, der er indledt mod Nederlandene vedrørende direktiv 96/29/Euratom (se ovenfor).

Direktiv 97/43/Euratom om medicinsk bestråling sikrer en bedre strålingsbeskyttelse af patienter og personale. Det tager hensyn til den seneste udvikling inden for behandlingsmetoder og udstyr. Det er baseret på erfaringerne fra den praktiske gennemførelse af tidligere direktiver og supplerer direktiv 96/27/Euratom om grundlæggende sikkerhedsnormer. Det nye direktiv indeholder en mere præcis definition af begrebet "berettigelse" samt bestemmelser om ansvarsfordeling og om kvalifikationskrav til eksperter på det medicinske område.

Tre medlemsstater havde inden udløbet af den i direktivet fastsatte frist givet Kommissionen meddelelse om et komplet sæt nationale gennemførelses foranstaltninger. Kommissionen indledte derfor i løbet af sommeren 2000 overtrædelsesprocedurer mod Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige for manglende meddelelse af de endelige gennemførelsesforanstaltninger. Sverige gav dog senere meddelelse om nationale foranstaltninger, og Kommissionen kunne henlægge overtrædelsesproceduren mod denne medlemsstat inden udgangen af 2000.

Det tidligere direktiv 84/466/Euratom om medicinsk bestråling blev ophævet ved det nye direktiv 97/43/Euratom. Sagen ved Domstolen (C-21/96) mod Spanien vedrørende direktiv 84/466/Euratom blev henlagt, da Spanien gav Kommissionen meddelelse om nye offentliggjorte gennemførelsesforanstaltninger. Der verserer fortsat en tilsvarende sag mod Belgien. Den belgiske lovgivning, Kommissionen havde fået meddelelse om, opfyldte ikke til fulde kravene i direktiv 84/466/Euratom vedrørende bl.a. uddannelse, eksperternes kvalifikationer og godkendelse af og tilsyn med radiologisk apparatur. Sagen blev henlagt, fordi den endelige afhjælpning af disse overtrædelser kan opnås i forbindelse med den nye procedure, der er indledt mod Belgien vedrørende direktiv 97/43/Euratom (se ovenfor).

Direktiv 89/618/Euratom om oplysning af befolkningen fastsætter krav om, at befolkningen skal holdes informeret om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare. Sverige har undladt at give meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af flere bestemmelser i direktiv 89/618/Euratom, bl.a. om informering af offentligheden i tilfælde af fare og om procedurerne for formidling af oplysninger. I 2000 fik Kommissionen meddelelse om de nye svenske gennemførelsesforanstaltninger, hvorefter sagen kunne henlægges. Ved gennemgangen af den franske lovgivning viste det sig, at den ikke er i fuld overensstemmelse med direktivet med hensyn til definitioner, forudgående oplysning af befolkningen og underretning af befolkningen i tilfælde af fare samt underretning af beredskabspersonalet. På dette grundlag fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Frankrig i 2000. Proceduren mod Tyskland fortsætter, fordi den tyske lovgivning ikke sikrer, at befolkningen, såfremt der opstår strålingsfare, omgående underrettes om kendsgerningerne ved denne faresituation og om, hvordan den skal forholde sig. Desuden gennemfører den tyske lovgivning ikke i fuldt omfang bestemmelserne vedrørende underretning af beredskabspersonalet. Endelig er procedurerne for formidling af de nødvendige oplysninger ikke i fuld overensstemmelse med direktivet. Tyskland er tilsyneladende i færd med at forberede ny lovgivning, som vil løse disse problemer. Kommissionen har dog ikke modtaget meddelelse om, at der er vedtaget ny lovgivning, hvorfor overtrædelses proceduren videreføres. Kommissionen har derfor besluttet at indklage Tyskland for Domstolen.

Overtrædelsesproceduren mod Frankrig for ikke at efterkomme direktiv 90/641/Euratom om strålingsbeskyttelse af eksterne arbejdstagere, der udsættes for risici fra ioniserende stråling under deres arbejde i et kontrolleret område, blev henlagt i 2000, fordi Kommissionen vurderede, at de nye foranstaltninger, hvorom den havde modtaget meddelelse i 1999, var tilfredsstillende. Direktivet sikrer eksterne arbejdstagere samme strålingsbeskyttelse som den pågældende virksomheds egne arbejdstagere. Eksterne arbejdstagere er arbejdstagere, der er ansat af en anden virksomhed end den, der driver en facilitet, som er godkendt i henhold til lovgivningen om strålingsbeskyttelse; disse eksterne arbejdstagere er også udsat for risikoen for stråling. Eksterne arbejdstagere kan arbejde på flere faciliteter efter hinanden i én eller flere medlemsstater. De kan derfor være udsat for stråling i flere kontrollerede områder (hvor der er tale om betydelig eksponering). Disse særlige arbejdsvilkår kræver et specielt strålingskontrolsystem, som er vigtig for beskyttelsen af arbejdstagernes helbred. Ifølge Kommissionens undersøgelse har Belgien ikke indført et ensartet system, som er i fuld overensstemmelse med direktivet. Kommissionen besluttede derfor i 2000 at indklage Belgien for Domstolen.

2.13. Fiskeri

Kommissionen har til stadighed fulgt medlemsstaternes gennemførelse af de foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, der kræves ifølge den fælles fiskeripolitik.

I denne forbindelse har Kommissionen systematisk undersøgt den nationale lovgivning om fiskeri og akvakultur. Der er tale om foranstaltninger, der bliver gennemgået på grundlag af Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik [86], Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer [87] og Rådets forordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet [88]. Kommissionen har ikke fundet tilfælde, hvor der var uoverensstemmelse mellem de nationale foranstaltninger og EU-reglerne, som gjorde det berettiget at indlede overtrædelsesprocedurer.

2.13.1. [86] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

2.13.2. [87] EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.

2.13.3. [88] EFT L 171 af 6.7.1994, s. 1.

2.13.4. Ressourcer

Som led i proceduren vedrørende manglende overholdelse af kontrolpligten som følge af overskridelsen af visse kvoter, Danmark havde fået tildelt i 1988, 1990, 1991, 1992, 1994, 1995 og 1996, fremsendte Kommissionen den 15. maj en begrundet udtalelse til den danske regering. Desuden indstævnede Kommissionen den 10. april Det Forenede Kongerige for Domstolen som led i den procedure, der var indledt mod denne medlemsstat på grund af overskridelse af visse kvoter, Det Forenede Kongerige havde fået tildelt i 1991, 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996. Den 10. november 2000 indbragte Kommissionen desuden to sager for Domstolen som led i de procedurer, der var indledt mod Frankrig som følge af overskridelsen af visse kvoter, denne medlemsstat havde fået tildelt i 1991, 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996.

Den 6. juni 2000 blev der fremsendt en supplerende begrundet udtalelse til Frankrig som led i proceduren vedrørende manglende overholdelse af EU-bestemmelserne om mindstemål i forbindelse med fiskeri og markedsføring af bestemte arter.

Procedurerne mod henholdsvis Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige vedrørende indskrænkning af antallet af fiskerfartøjer, der fisker med flydende hildingsgarn, blev henlagt, da der ikke var grundlag for de klager, der var årsag til, at procedurerne blev indledt.

Proceduren mod Frankrig vedrørende manglende overholdelse af fristen for indførelse af det satellitbaserede system til overvågning af fiskerfartøjer blev henlagt, efter at medlemsstaten havde indført systemet.

Desuden blev proceduren mod denne medlemsstat vedrørende reglerne for fiskeri af de arter, der er fordelt på nationale kvoter, henlagt, da de franske myndigheder havde truffet de fornødne foranstaltninger til at bringe de pågældende regler i overensstemmelse med EU-retten.

2.13.5. Tilladelse til at føre et givet lands flag / fiskerilicenser

Kommissionen fortsatte i 2000 undersøgelserne af, om medlemsstaternes lovgivninger om tilladelse for fiskerfartøjer til at føre et givet lands flag er i overensstemmelse med EU-retten.

Overtrædelsesprocedurerne mod henholdsvis Grækenland og Portugal vedrørende flagtilladelse blev henlagt, efter at disse medlemsstater havde vedtaget national lovgivning om dette spørgsmål i overensstemmelse med EU-retten.

2.13.6. Markeder

Overtrædelsesproceduren mod Tyskland vedrørende fælles handelsnormer for sardinkonserves blev henlagt, efter at medlemsstaten havde vedtaget foranstaltninger, der sikrer korrekt anvendelse af de pågældende normer.

2.14. Det indre marked

2.14.1. Den generelle strategi for det indre marked

Den 3. maj forelagde Kommissionen en meddelelse med titlen "Evaluering af strategien for det indre marked - 2000" [89], hvori der med udgangspunkt i den første meddelelse om strategien, som blev offentliggjort i november 1999, peges på de indsatsområder, der menes umiddelbart at have størst effekt med hensyn til at få det indre marked til at fungere bedre. Den fornyede gennemgang af disse indsatsområder imødekom samtidig et ønske fra Det Europæiske Råd i Lissabon om at modernisere og forenkle det indre marked for at gøre Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

[89] KOM(2000) 257 endelig udg. og Bulletin 5-2000, punkt 1.3.26.

Kommissionen offentliggjorde i henholdsvis maj og november nye udgaver af den såkaldte "resultattavle for det indre marked", som løbende ajourføres og viser, hvilke fremskridt medlemsstaterne har gjort med hensyn til anvendelsen og gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked. I november viste resultattavlen [90], at medlemsstaternes indsats de senere år for at opprioritere gennemførelsen af direktiverne vedrørende det indre marked har båret frugt. Den procentvise andel af direktiver, der endnu ikke er gennemført, er faldet til det halve på tre år. Når det er sagt, skal det dog også understreges, at ét direktiv ud af otte stadigvæk ikke er gennemført i mindst én medlemsstat, hvilket betyder, at næsten 13% af lovgivningen vedrørende det indre marked endnu ikke har fuld virkning i hele EU. Det bliver stadigt tydeligere, at de nationale forvaltninger ikke kan indhente dette efterslæb, medmindre de får politisk opbakning på højeste niveau.

[90] Resultattavne nr. 7 fra november 2000 findes på den hjemmeside, der redigeres af Generaldirektoratet for Det Indre Marked, på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/internal_market/.

Forenkling og forbedring af kvaliteten af lovreglerne prioriteres fortsat som en af de vigtigste politiske opgaver. SLIM-initiativet (forkortelsen dækker over udtrykket "simplifying the legislation concerning the internal market") spiller en afgørende rolle i denne forbindelse. Mindre grupper bestående af embedsmænd fra medlems staterne og brugerne af lovreglerne arbejder med at formulere konkrete forslag til forenkling af EU-retten i bestemte sektorer. Man har således siden 1996 gennemgået 14 sektorer. I 2000 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af fjerde fase af SLIM [91] med en række henstillinger, der tager sigte på at forenkle lovgivningen på tre af disse områder, nemlig selskabsret, farlige stoffer og færdigpakkede varer.

[91] KOM(2000) 56 endelig udg. af 4. februar 2001.

I en meddelelse af 28. februar 2000 med titlen "Evaluering af SLIM: enklere lovgivning for det indre marked" [92] redegjorde Kommissionen på grundlag af de tre første faser af SLIM for, hvordan der kan foretages forbedringer og skabes større åbenhed, og foreslog nogle principper, der kan lægges til grund for udvælgelsen af de sektorer, initiativet skal omfatte. Kommissionen har ligeledes kraftigt opfordret medlemsstaterne til at gøre en lignende indsats for at forenkle deres egne regler i de pågældende sektorer og har anmodet Europa-Parlamentet og Rådet om hurtigst muligt at vedtage de forslag, som primært er baseret på henstillingerne i forbindelse med SLIM.

[92] KOM(2000) 104 endelig udg. af 28. februar 2000.

Endelig nåede Kommissionen og medlemsstaterne i løbet af 2000 til enighed om tre nye lovgivningssektorer, der skal indgå i femte fase af SLIM: overførsel af radioaktive stoffer (direktiv 92/3/Euratom [93] og forordning (Euratom) nr. 1493/93 [94]), handel med kosmetiske midler (direktiv 76/768/EØF [95]) og grænseværdier for pesticidrester (direktiv 76/895/EØF [96], 86/362/EØF [97], 86/363/EØF [98] og 90/642/EØF [99]). Kommissionen offentliggør et arbejdsdokument om denne femte fase i april 2001, og SLIM-grupperne gennemgår den pågældende lovgivning og fremsætter deres henstillinger i september 2001.

[93] EFT L 35 af 12.2.1992, s. 24.

[94] EFT L 148 af 19.6.1993, s. 1.

[95] EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169.

[96] EFT L 340 af 9.12.1976, s. 26.

[97] EFT L 221 af 7.8.1986, s. 37.

[98] EFT L 221 af 7.8.1986, s. 43.

[99] EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71.

Kommissionen har som led i dialogen med borgerne og virksomhederne lanceret en ny vejledning med titlen "Hvordan gør man sine rettigheder gældende i det indre marked" og har indført et system med feedback fra virksomhederne for at kunne tage bedre hensyn i den politiske beslutningstagning til virksomhedernes praktiske erfaringer [100].

[100] På Europa-webstedet kan der søges på følgende adresser:

Endelig har Kommissionen for at sikre mere korrekt anvendelse af lovgivningen om det indre marked og især hjælpe borgerne og virksomhederne med at løse de problemer, de støder på, når de vil gøre deres rettigheder gældende, arbejdet sammen med medlemsstaterne om at få det netværk af koordineringscentre og kontaktpunkter vedrørende det indre marked, der er etableret i samtlige medlemsstater [101], til at fungere mere effektivt.

2.14.2. [101] Der henvises til "Contact Points for Citizens" og "Contact Points for Business" på hjemmesiden:

2.14.3. Frie varebevægelser

2.14.3.1. EF-traktatens artikel 28 ff. (tidligere EF-traktatens artikel 30 ff)

Der kunne i 2000 konstateres en mindre nedgang i antallet af sager om hindringer for samhandelen. Der blev således indledt 151 nye procedurer mod 257 i 1999 (det skal bemærkes, at godt en fjerdedel af sagerne i 1999 vedrørte dioxinkrisen, hvilket gør det vanskeligt at foretage en sammenligning). Den 31. december 2000 var der således 318 verserende sager (mod 345 på samme tidspunkt året før).

Sagerne om fortolkningen af begrebet "frie varebevægelser" bliver stadigt mere komplekse. I denne forbindelse tilstræber de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen i lighed med tidligere år at løse problemerne i et samarbejde med de nationale myndigheder for kun at bringe overtrædelsesproceduren i anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om reel uenighed med disse myndigheder.

Der blev således også i 2000 afholdt "pakkemøder" med størsteparten af medlemsstaterne (med undtagelse af Belgien, Finland, Tyskland og Luxembourg). Denne form for møder har endnu engang vist deres nytteværdi og effektivitet, eftersom 56 af de 138 sager, der var genstand for en undersøgelse, blev løst, og kun i 18 tilfælde var der tale om decideret modstridende holdninger. I fem medlemsstater blev der desuden i tilknytning til "pakkemøderne" afholdt seminarer om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse. Disse seminarer har været en helt klar succes og haft stor praktisk værdi, og der skal derfor afholdes nye seminarer i 2001 for at føre forvaltningerne i medlemsstaterne mere fortrolige med metoden vedrørende gensidig anerkendelse. Det skal også bemærkes, at der i februar 2000 afholdtes endnu et møde for formændene for de nationale delegationer.

Ud over "pakkemøderne" har Kommissionens tjenestegrene i samråd med medlemsstaterne besluttet at afprøve en ny metode til hurtig løsning af de problemer, EU-borgerne støder på, ved at overdrage en række sager om indregistrering af biler til det netværk af kontaktpunkter, der er etableret inden for rammerne af Det Rådgivende Udvalg for Det Indre Marked. Med dette nye system overlades det til kontaktpunktet i den medlemsstat, hvor indregistreringsproblemet er opstået, at give en begrundelse eller nå frem til en løsning i løbet af tre måneder; det kan eventuelt ske i samarbejde med kontaktpunktet i den pågældende EU-borgers hjemland. Det er således først efter udløbet af denne frist, og kun såfremt kontaktpunkterne ikke kan løse problemet, at Kommissionens tjenestegrene overtager sagen for at behandle den via de traditionelle kanaler, dvs. indlede en overtrædelsesprocedure. Der vil i 2001 blive udarbejdet en foreløbig opgørelse over resultaterne af det nye system, som blev indledt på forsøgsbasis i midten af 2000. Hvis resultatet er positivt, kan nettets kompetence muligvis udvides til at omfatte andre former for problemer i relation til frie varebevægelser.

Når man ser på, hvilke sektorer der oftest krævede Kommissionens indgriben i 2000, kan der konstateres en vis tendens til en spredning af klagerne på flere forskellige sektorer. Fødevaresektoren og automobilsektoren rangerer fortsat højt, men også sektorerne for henholdsvis lægemidler og plantebeskyttelsesmidler skal nævnes, navnlig i relation til problemer med parallelimport.

Blandt de positive resultater, Kommissionen opnåede i 2000, kan nævnes liberaliseringen af handelen med radionavigationsscannere i Belgien, indførelse af forenklede regler i Spanien om parallelimport af lægemidler og forenkling af lovgivningen i Grækenland om parallelimport af plantebeskyttelsesmidler.

I 2000 indstævnede Kommissionen Nederlandene for Domstolen vedrørende lovgivningen om tilsætning af næringsstoffer til levnedsmidler (det er forbudt, medmindre der foreligger en forhåndstilladelse). Lovgivningen forbyder som hovedregel tilsætning af bestemte næringsstoffer, bl.a. A- og D-vitaminer og folinsyre til levnedsmidler med undtagelse af nogle ganske bestemte produkter. Den eneste mulighed for erhvervslivet for at blive undtaget fra dette forbud er at opnå en forhåndstilladelse til individuelle produkter.

I 2000 fremsendte Kommissionen desuden 17 begrundede udtalelser til henholdsvis Østrig (import af lægemidler), Belgien (medicinske anordninger til brug for handicappede, refusion af udgifter til medicinsk udstyr), Danmark (drikkevarer tilsat vitaminer), Spanien (lovgivning om messer og udstillinger, indregistrering af motorkøretøjer med anhænger, klorvand), Finland (kosttilskud tilsat vitaminer), Frankrig (import af lægemidler, import af campere), Irland (parallelimport af lægemidler), Italien (import af maritimt udstyr, reservedele til og egenskaber ved anhængere til landbrugsformål), Grækenland (prisen på lægemidler, markedsføring af hampeprodukter), Nederlandene (parallelimport af plantebeskyttelsesmidler) og Sverige (parallelimport af lægemidler).

I 2000 afsagde Domstolen desuden dom i følgende overtrædelsessager, som Kommissionen havde anlagt mod medlemsstaterne:

- Dom af 29. september 2000, Kommissionen mod Frankrig (sag C-23/99), hvor Domstolen vurderede, at Frankrig ikke var berettiget til at lade de franske toldmyndigheder tilbageholde varer, der var lovligt fremstillet i en medlemsstat og beregnet til efter transit via fransk område at blive markedsført i en anden medlemsstat, hvor de pågældende varer kan handles lovligt.

- Dom af 16. november 2000, Kommissionen mod Belgien (sag C-217/99), hvor Domstolen fandt, at den belgiske lovgivning, som kræver, at der på etiketterne på levnedsmidler, der er tilsat næringsstoffer, anføres et informationsnummer (en særlig procedure for denne form for levnedsmidler), er i strid med EF-traktatens artikel 28.

- Dom af 14. december 2000, Kommissionen mod Frankrig (sag C-55/99), hvori Domstolen fandt, at den franske lovgivning, der indebærer krav om angivelse af et registreringsnummer på den ydre emballage til medicinske reagenser og angivelse af dette registreringsnummer på den indlægsseddel, der følger med hver reagens, er i strid med EF-traktatens artikel 28. Det skal desuden bemærkes, at Domstolen afviste Kommissionens klage over kravet om en registreringsprocedure gældende for alle reagenser.

Nogle af Domstolens præjudicielle afgørelser bør ligeledes nævnes, fordi de er af betydning for de overtrædelsessager, Kommissionen behandler. Det drejer sig om følgende domme:

- Dom af 13. januar 2000, "Schutzverband" (sag C-254/98), hvori Domstolen fastholder, at en national diskriminatorisk foranstaltning ikke kan betragtes som en salgsbetingelse og derfor er omfattet af EF-traktatens artikel 28. Det drejer sig i dette tilfælde om en bestemmelse i østrigsk lovgivning om, at man skal have fast hjemsted i Østrig for at kunne sælge brød og kager fra skiftende salgssteder.

- Dom af 12. september 2000, "Geffroy" (sag C-366/98), hvori Domstolen atter slår fast, at artikel 28 i EF-traktaten og artikel 14 i direktiv 79/112/EØF om etikettering af levnedsmidler (som ændret) [102] er uforenelig med nationale regler om, at der skal anvendes et bestemt sprog på etiketterne på levnedsmidler uden mulighed for at benytte et andet sprog, som køberne kan forstå, eller at oplysningerne til forbrugeren formidles på anden måde.

- [102] EFT L 33 af 8.2.1979, s. 1.

- Dom af 12. oktober 2000, "Cidrerie Ruwet" (sag C-3/99), hvori Domstolen vurderer, at en medlemsstat i henhold til EF-traktatens artikel 28 ikke kan forbyde markedsføring af en færdigpakning, som er lovligt fremstillet og markedsført i en anden medlemsstat, men som er beregnet til et nominelt volumen, der ikke er nævnt i direktivet (direktiv 75/106/EØF, som ændret) [103], medmindre et sådant forbud tager sigte på at beskytte forbrugeren og er nødvendigt og står i rimeligt forhold til dette formål.

- [103] EFT L 42 af 15.2.1975, s. 1.

- Dom af 5. december 2000, "Guimont" (sag C-448/98), hvori Domstolen fastslår, at EF-traktatens artikel 28 indebærer, at produkter fra andre medlemsstater ikke kan undergives regler om, at kun oste med skorpe kan markedsføres under betegnelsen "emmenthaler".

Kommissionen har desuden gjort en øget indsats for at oplyse om og udbrede anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 3052/95/EF [104], i henhold til hvilken medlemsstaterne er forpligtet til at informere Kommissionen om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser. Antallet af sådanne indberetninger er mere end fordoblet i forhold til 1999 (65 i stedet for 26), men mange foranstaltninger bliver stadig ikke anmeldt. Denne konstatering samt forskellige forslag til at forbedre situationen er omhandlet i den rapport om beslutningens anvendelse i 1997 og 1998, som Kommissionen offentliggjorde den 7. april 2000.

[104] EFT L 321 af 30.12.1995, s. 1.

Med hensyn til hurtig indgriben ved alvorlige hindringer for varernes frie bevægelighed blev det varslingssystem, der er indført ved artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 af 7. december 1998 om det indre markeds funktion med hensyn til fri bevægelighed for varer [105], aktiveret i 18 tilfælde i 2000. Det drejer sig bl.a. om protestbevægelserne mod 35-timers arbejdsugen i Frankrig og protesterne i flere medlemsstater mod prisstigningerne på benzin.

2.14.3.2. [105] EFT L 337 af 12.12.1998, s. 8.

2.14.3.3. Ledsageforanstaltninger i forbindelse med afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser pr. 1.1.1993

Kommissionen fik i 2000 meddelelse om alle nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område [106], og direktiv 96/100/EF [107] om ændring af bilaget til direktiv 93/7/EØF, og Kommissionen er nu i færd med at undersøge, om de tyske og de franske foranstaltninger er i overensstemmelse med direktiverne.

2.14.3.4. [106] EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74.

2.14.3.5. [107] EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59.

2.14.3.6. Ansvar for defekte produkter (direktiv 85/374/EØF, som ændret) [108]

[108] EFT L 210 af 7.8.1995, s. 29.

Kommissionen har indklaget Frankrig og Grækenland for Domstolen, fordi disse to medlemsstaters nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

Direktiv 1999/34/EF [109] har til formål at udvide reglerne om produktansvar til også at omfatte uforarbejdede landbrugsvarer. Medlemsstaterne skulle senest den 4. december 2000 have sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet. Den nationale lovgivning i visse medlemsstater (Grækenland, Frankrig, Luxembourg, Østrig, Finland og Sverige) gjaldt i forvejen for landbrugsvarer og krævede ingen tilpasning. Danmark har givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger.

[109] EFT L 141 af 4.6.1999, s. 20.

Der verserer to sager om præjudicielle spørgsmål ved Domstolen vedrørende fortolkning af direktiv 85/374/EØF. Sag C-203/99 drejer sig om, hvorvidt de offentlige myndigheder, der driver et hospital i Danmark, kan holdes ansvarlige for, at en patient ikke kunne få et organ transplanteret, fordi det var blevet beskadiget. Sag C-183/00 vedrører fortolkningen af direktivets artikel 13.

2.14.4. Fri bevægelighed for tjenesteydelser og fri etableringsret

2.14.4.1. Artikel 43 ff. og artikel 49 ff.

Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Belgien vedrørende denne medlemsstats lovgivning om forretningspraksis og forbrugeroplysning og -beskyttelse. Ifølge belgisk lovgivning er det således forbudt at forsøge at sikre sig kundernes loyalitet ved hjælp af præmier, hvis sådanne ordninger ikke er organiseret af sælgeren af de pågældende varer/tjenesteydelser, eller hvis præmierne til forbrugerne ikke er af samme art som de købte varer/tjenesteydelser. Sådanne betingelser udgør begrænsninger for den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til EF-traktatens artikel 49; i dette tilfælde er de diskriminatoriske virkninger af den pågældende belgiske lovgivning i realiteten ikke nødvendige for at beskytte forbrugerne eller sikre fair konkurrence.

I henhold til østrigsk lovgivning om hospitalsvæsenet kan der af udlændinge, som ikke har bopæl i Østrig, og som ikke er tilknyttet en socialsikringsordning i Østrig, kræves højere takster for hospitalsophold end dem, der gælder for østrigske statsborgere i samme situation. Dette nationalitetskrav udgør forskelsbehandling i modstrid med EF-traktatens artikel 12, 39, 43 og 49, hvorfor der er fremsendt en begrundet udtalelse til de østrigske myndigheder herom.

Ifølge lovgivningen i Irland, Italien, Luxembourg og Portugal er det kun autoriserede patentagenter, der kan repræsentere deres klienter over for det nationale patentkontor. En af betingelserne for at kunne repræsentere klienter er, at man har bopæl eller erhvervsmæssigt hjemsted i den pågældende medlemsstat. Sådanne krav strider mod princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til EF-traktatens artikel 49 samt med princippet om fri etableringsret i henhold til EF-traktatens artikel 43, hvorfor Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse vedrørende disse hindringer til de pågældende medlemsstater.

Den 8. juni 2000 afsagde Domstolen dom i sag C-264/99 om en italiensk lov, der indeholder bestemmelse om, at der skal føres fortegnelser over autorisationer til speditører; ifølge denne lov skal alle fysiske og juridiske personer, der arbejder som speditører, lade sig opføre i et særligt register, som føres i handelskammeret i det pågældende område. Domstolen fastslog i overensstemmelse med Kommissionens synspunkt, at dette registreringskrav hindrer, at økonomiske aktører, som ikke er etableret i Italien, lejlighedsvis kan udføre speditørvirksomhed i Italien i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 49.

Domstolen gav ligeledes i dom af 9. marts 2000 Kommissionen medhold i sag C-358/98, idet den fastslog, at det lovfæstede krav i Italien om, at rengøringsvirksomheder skal figurere i et centralt eller regionalt virksomhedsregister for at kunne udføre det pågældende arbejde i Italien, er i strid med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser og ikke begrundet i hensynet til almenvellet.

Efter at Kommissionen havde besluttet af indklage Portugal for Domstolen, har de portugisiske myndigheder fjernet det diskriminerende nationalitetskrav i lovgivningen om standarder, der gælder for luftfotografering i forbindelse med levering af tjenesteydelser, hvorefter Kommissionen har frafaldet sagen.

Hvad angår private vagtværn vurderede Domstolen i dom af 9. marts 2000 i sag C-355/98, at kravet i den belgiske lovgivning om, at juridiske personer skal have et driftsted i Belgien, ikke var foreneligt med bestemmelserne i EF-traktatens artikel 43 og 49, og gav således Kommissionen medhold. Kommissionen har desuden i relation til samme sektor fremsendt en begrundet udtalelse til Portugal, fordi kun virksomheder med en betydelig aktiekapital og hjemsted i Portugal kan få den fornødne autorisation til at udøve denne aktivitet, hvilket ikke blot indebærer begrænsninger for en række virksomheder, men også udelukker fysiske personer.

2.14.4.2. Finansielle tjenesteydelser

Dialog med de nationale myndigheder

Ud fra et ønske om at styrke det administrative samarbejde og hurtigt at få løst de problemer, der opstår, har Kommissionen i 2000 opretholdt regelmæssige kontakter med de nationale myndigheder både gennem de institutionelle udvalg (Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning, Forsikringsudvalget, Kontaktudvalget for Institutter for Kollektiv Investering i Fast Ejendom) og ad hoc-fortolkningsgrupper (nationale ekspertgrupper for betalingssystemer, GTIAD (Arbejdsgruppen om Fortolkning og Anvendelse af Bankdirektiverne), Arbejdsgruppen om Fortolkning på Forsikringsområdet, Fortolkningsgruppen for Egenkapitaldirektivet m.fl.) samt gennem grupper på højt niveau ("High Level Security Supervisors Committee" på værdipapirområdet).

Nationale gennemførelsesforanstaltninger

Tre direktiver på bankområdet trådte i kraft i løbet af 2000: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag [110], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/32/EF af 22. juni 1998 om ændring, især for så vidt angår pant i fast ejendom, af Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter [111] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998 om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7 og 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag [112].

[110] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 13.

[111] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 26.

[112] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 29.

Der er fremsendt åbningsskrivelser til Frankrig og Grækenland vedrørende manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af disse tre direktiver. Portugal har modtaget en åbningsskrivelse vedrørende manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 98/31/EF og 98/32/EF, og der er fremsendt en åbningsskrivelse til Spanien for manglende gennemførelse af direktiv 98/32/EF.

På forsikringsområdet har Kommissionen fremsendt begrundede udtalelser til ni medlemsstater (Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Portugal og Det Forenede Kongerige), som stadig ikke i deres nationale lovgivning har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe [113]. Direktivets bestemmelser skulle have været gennemført i den nationale lovgivning senest den 5. juni 2000, og principperne skal anvendes på regnskaber for det regnskabsår, der starter den 1. januar 2001. Kommissionen er nu i færd med at undersøge, hvorvidt de nationale gennemførelsesforanstaltninger, de øvrige medlemsstater har vedtaget, offentliggjort og meddelt til Kommissionen, er i overensstemmelse med direktivet. Det drejer sig om Irland, Nederlandene og Spanien, som overholdt den i direktivet fastsatte frist, Danmark og Sverige, som gav meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger efter at have modtaget en åbningsskrivelse, og Tyskland, som efter ligeledes at have modtaget en åbningsskrivelse, har bebudet det relevante lovforslag vedtaget i meget nær fremtid.

[113] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.

Inden for værdipapirområdet har Kommissionen kunnet henlægge de procedurer, der i 1998 blev indledt mod Østrig, Frankrig og Portugal for manglende gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger [114]. I forbindelse med samme direktiv har Kommissionen udskudt sin beslutning om at indklage Luxembourg for Domstolen, efter at denne medlemsstat nu har givet meddelelse om en lov til gennemførelse af direktivet; samtidig har Kommissionen indledt en procedure mod Det Forenede Kongerige med en beslutning i december 2000 om at fremsende en begrundet udtalelse til denne medlemsstat for manglende gennemførelse af direktivet på Gibraltars område.

[114] EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22.

To direktiver vedrørende betalingssystemer skulle være gennemført i løbet af 1999: direktiv 97/5/EF om grænseoverskridende overførsler [115] og direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer [116].

[115] EFT L 43 af 14.2.1997, s. 25.

[116] EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.

Direktiv 97/5/EF skal sikre, at grænseoverskridende overførsler af mindre beløb (op til 50 000 EUR) kan effektueres hurtigt og billigt. Direktivet pålægger bankerne at overholde de regler om gennemsigtighed, der gælder før og efter pengeoverførslerne, og indeholder bestemmelser om effektuering af pengeoverførsler (frister, forbud mod dobbelt gebyr, tilbagebetaling af overførte beløb, der ikke er nået frem til modtageren). Direktivet skulle være gennemført senest den 14. august 1999. Alle de medlemsstater, som i 1999 endnu ikke havde givet meddelelse om deres gennemførelsesforanstaltninger, har fremsendt de ønskede oplysninger i løbet af 2000. De overtrædelsesprocedurer, der var indledt, kunne således henlægges.

Direktiv 98/26/EF har til formål at mindske den risiko, der er forbundet med betalingssystemer og afvikling af transaktioner i forbindelse med værdipapirer. Det er afgørende for etableringen af velfungerende og effektive betalingssystemer. Direktivet indeholder regler om kompensation og sikkerhedsstillelse og om, hvilken konkurslovgivning der gælder for rettigheder og forpligtelser i et givet system, og indebærer desuden forbud mod at lade insolvensbehandling få tilbagevirkende kraft.

Direktiv 98/26/EF skulle være gennemført i national ret senest den 11. december 1999. Den 31. december 2000 havde Kommissionen fået meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger fra samtlige medlemsstater med undtagelse af Luxembourg, Frankrig og Italien. Der blev ved åbningsskrivelser af 13. juli 2000 indledt overtrædelsesprocedurer mod disse tre medlemsstater.

Sager om manglende overensstemmelse mellem national lovgivning og EU-retten

I banksektoren afsagde Domstolen den 1. december 1998 dom i Ambry-sagen [117]. Ifølge fransk lov kræves der for at opnå administrativ licens (til at fungere som rejsearrangør) en finansiel sikkerhedsstillelse, som skal kunne tages i brug ved først kommende anmodning. Hvis det pengeinstitut, der stiller sikkerhed, har sæde i en anden medlemsstat end Frankrig, kræves det imidlertid i henhold til den franske lov, at pengeinstituttet har indgået en aftale med en fransk bank eller et forsikringsselskab etableret i Frankrig. Domstolen fastslog, at et sådant krav udgør en uberettiget hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser. De franske myndigheder har ikke reageret på en åbningsskrivelse, hvorefter Kommissionen fremsendte en begrundet udtalelse til Frankrig. Herefter har Frankrig iværksat de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme ovennævnte dom, og Kommissionen har nu henlagt sagen.

[117] Sag C-104/96, Sml. 1998-I, s. 7875.

På forsikringsområdet afsagde Domstolen i 2000 to domme vedrørende ukorrekt gennemførelse af direktiverne. I den første dom fastslog Domstolen, at Belgien ikke har gennemført det tredje skadesforsikringsdirektiv [118] korrekt ved at lade forsikringskasser og forsikringsselskaber, som dækker risici for arbejdsskader, være udelukket fra anvendelsesområdet for den nationale gennemførelseslov, selv om disse kasser eller selskaber arbejder for egen risiko med økonomisk vinding for øje [119]; som reaktion på en åbningsskrivelse baseret på EF-traktatens artikel 228 har de belgiske myndigheder fremsendt et foreløbigt lovforslag om tilpasning af reglerne om arbejdsskadeforsikring, som, når først det er vedtaget, vil bringe den belgiske lovgivning i overensstemmelse med direktivet. I den anden dom, som vedrører Frankrig [120], slog Domstolen fast, at kravet om løbende underretning af myndighederne om de almindelige og særlige aftalevilkår i forsikringskontrakter, forsikringsselskaberne agter at anvende på fransk område over for forsikringstagere, er i strid med det princip om fri handel med forsikringsprodukter i EU, som er stadfæstet ved de tre "forsikringsdirektiver" [121]; efter denne dom blev der fremsendt en åbningsskrivelse på grundlag af EF-traktatens artikel 228 til de franske myndigheder, som har bekræftet, at de vil efterkomme dommen (kravet om, at forsikringsselskaberne skal benytte særlige markedsføringsskemaer, er i mellemtiden ophævet).

[118] Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv), EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.

[119] Dom af 18. maj 2000 i sag C-206/98, Kommissionen mod Belgien, Sml. 2000 I, s. 3509.

[120] Dom af 11. maj 2000 i sag C-296/98, Kommissionen mod Frankrig, Sml. 2000 I, s. 3025.

[121] Rådets direktiv 92/49/EØF (op cit.) og direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv), EFT L 360 af 9.12.1992, s. 1.

Hvad angår sagen om Frankrigs manglende meddelelse af de nødvendige foranstaltninger til at tilpasse loven om gensidig forsikring til bestemmelserne i EU-retten [122], har de franske myndigheder som svar på den begrundede udtalelse, der er fremsendt på grundlag af EF-traktatens artikel 228, meddelt, at når først regeringen har den nødvendige bemyndigelse, skulle den i løbet af højst fire måneder kunne vedtage den nye rammelovgivning om gensidig forsikring; det forventes at ske i starten af 2001.

[122] Dom af 16. december 1999 i sag C-239/98, Kommissionen mod Frankrig, Sml. 1999 I, s. 8935.

Den italienske regerings vedtagelse den 28. marts 2000 af lovdekret nr. 70/2000 (senere ophøjet til lov ved lov nr. 137 af 26. maj 2000), der indeholder bestemmelse om fastfrysning af taksterne for ansvarsforsikringer for motorkøretøjer, foranledigede Kommissionen til at reagere hurtigt og indlede en procedure med det formål at sikre princippet om fri handel med forsikringsprodukter i det tredje skadesforsikrings direktiv (92/49/EØF), der ligeledes underbygger den frie etableringsret og retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Kommissionen fandt, at denne fastfrysning af priserne ikke er led i et generelt priskontrolsystem og heller ikke er begrundet i hensynet til almenvellet.

Der var indledt en procedure mod Luxembourg vedrørende de regler, der er fastsat af det nationale forsikringsbureau og garantifonden for motorkøretøjsforsikring, og i henhold til hvilke samtlige medlemsforsikringsselskaber i starten af hvert forsikringsår skal indbetale faste bidrag, som ikke tilbagebetales, uden at der tages hensyn til, hvorvidt de pågældende har hjemsted i Luxembourg eller opererer som tjenesteydere med hjemsted i andre medlemsstater; disse regler er efterfølgende blevet ændret og bragt i overensstemmelse med direktiv 90/618/EØF [123], dvs. at bidragene nu beregnes på grundlag af de faktiske indtægter eller antallet af faktisk dækkede risici i Luxembourg. Proceduren kunne derfor henlægges. En anden procedure mod Det Forenede Kongerige om, hvem der var omfattet af kravet om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer, blev henlagt, efter at der var foretaget ændringer i den britiske lovgivning.

[123] EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44.

Proceduren mod Spanien, der drejer sig om, hvorvidt kravet om forudgående autorisation til at udøve virksomhed som forsikringsmægler på spansk område er i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49), videreføres. Det skal dog understreges, at Kommissionen den 20. september 2000 fremlagde et forslag til direktiv om forsikringsmæglervirksomhed [124], som skal afløse det gældende direktiv fra 1976.

[124] KOM(2000) 511 endelig udg.

Ukorrekt anvendelse af EU-retten

Der var i 2000 fire tilfælde af ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen i banksektoren, der skal nævnes her.

To sager vedrører Italien. Det første tilfælde drejer sig om formodet diskrimination på grundlag af nationalitet i forbindelse med refusion af skattegodtgørelser til banker. Der er fremsendt en begrundet udtalelse til Italien med det formål at få oplyst, hvilke kriterier der ligger til grund for den liste, der anvendes ved refusionen af sådanne skattegodtgørelser. Den anden sag angår lovgivningen om kildeskat af renter af lån. Kommissionen foretager en undersøgelse for at vurdere, om den italienske lovgivning behandler kreditinstitutter etableret i Italien forskelligt fra kreditinstitutter, der er etableret i en anden medlemsstat. Kommissionen har skriftligt anmodet de italienske myndigheder om yderligere oplysninger, men har endnu ikke modtaget noget svar.

Kommissionen fremsendte i 1999 en åbningsskrivelse til de græske myndigheder og anmodede i 2000 skriftligt om yderligere oplysninger. De græske myndigheder stiller statsgaranti for lån, der ydes til virksomheder i visse tilbagestående regioner i Grækenland. Det fremgår af de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, at denne garanti kun ydes til kreditinstitutter, der er etableret i Grækenland. Der stilles ikke en sådan garanti for lån, der som led i den frie udveksling af tjenesteydelser ydes af virksomheder, som er etableret i en anden af EU's medlemsstater. Man er i øjeblikket ved at gennemgå svaret på åbningsskrivelsen.

Endelig er Frankrig involveret i en sag om formodet overtrædelse af EU-retten. Kommissionen har skriftligt anmodet Frankrig om yderligere oplysninger, fordi de franske regler tilsyneladende forbyder både franske kreditinstitutter og filialer af andre medlemsstaters kreditinstitutter at betale renter på deres kunders kontokurant. Kommissionen har ikke fået svar på denne henvendelse.

Inden for forsikringssektoren blev der fremsendt en begrundet udtalelse til Grækenland for at henlede de græske myndigheders opmærksomhed på anvendelsen af reglerne om andre EU-forsikringsselskabers mulighed for at tilbyde autohjælpsforsikring på græsk område. Disse regler forhindrer i realiteten det indre marked for forsikring i at fungere efter hensigten og strider ikke blot mod bestemmelserne i forsikringsdirektiverne, men også mod EF-traktatens bestemmelser om den frie etableringsret og retten til frit at udveksle tjenesteydelser. Proceduren mod Tyskland vedrørende et forbud mod at tilbyde sygeforsikring samtidig med andre former for forsikringsydelser, som skønnes at være uforeneligt med det tredje skadesforsikringsdirektiv, fortsætter ligeledes.

Den såkaldte "Champalimaud"-sag, som gav anledning til, at der blev indledt en procedure mod Portugal, fordi de portugisiske myndigheder modsatte sig en aftale, hvorefter en spansk bankkoncerner fik bestemmende indflydelse på den pågældende portugisiske koncern, har fundet en løsning og er nu henlagt.

På værdipapirområdet har Kommissionen kunnet henlægge de to procedurer, der blev indledt i 1998 mod henholdsvis Italien (artikel 49 og 56) og Frankrig (artikel 43, 49 og 56) vedrørende nationale beskatningsregler, der reelt stiller de hjemlige børsmarkeder bedre end andre børser i EU. Efter at der i oktober 1999 blev fremsendt begrundede udtalelser til de to medlemsstater, har de begge i starten af 2000 meddelt Kommissionen ordlyden af de love, der blev vedtaget i december 1999, og som ændrer de omstridte bestemmelser. I en anden sag mod Østrig, som i princippet ligner de to førnævnte sager meget, indledte Kommissionen i 1999 en procedure (artikel 49 og 56) og har nu fremsendt en begrundet udtalelse til Østrig [125]. De pågældende bestemmelser drejer sig om skattefritagelser og skattefordele, der udelukkende er forbeholdt østrigske investeringsfonde og ikke gælder for investeringsfonde fra andre medlemsstater.

2.14.4.3. [125] IP/00/1203 af 24. oktober 2000.

2.14.4.4. Posttjenester

De overtrædelsesprocedurer, der var indledt mod henholdsvis Irland og Luxembourg for manglende gennemførelse af direktiv 97/67/EF om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet [126], er blevet henlagt. Samtlige medlemsstater har nu gennemført direktivet og givet meddelelse om de nationale gennemførelsesforanstaltninger.

2.14.4.5. [126] EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

2.14.4.6. Kommerciel kommunikation

Kommissionen fortsætter sin undersøgelser i de verserende overtrædelsesprocedurer. Den har videreført dialogen på højeste niveau med de franske myndigheder om, hvordan man skal fortolke "Evin"-loven (som forbyder fjernsynsreklamer for alkoholiske drikke) med henblik på de særlige tilfælde, hvor der er tale om sportsarrangementer, som afholdes i udlandet, men transmitteres i fransk fjernsyn. Der blev i 1997 i forbindelse med denne procedure fremsendt en begrundet udtalelse.

Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Tyskland vedrørende den nationale lovgivning om præmier og rabatter. Kommissionen har senere fået oplyst, at der foreligger et lovforslag, der indebærer ophævelse af de bestemmelser, som er omhandlet i den begrundede udtalelse. Kommissionen følger udviklingen meget nøje.

På grundlag af en klage fra en virksomhed fremsendte Kommissionen den 24. juli 2000 en begrundet udtalelse til Frankrig vedrørende den franske lovgivning om distribution af kataloger i forbindelse med auktioner. Kommissionen vurderede, at lovgivningen i strid med traktatens artikel 49 ff. favoriserede auktioner afholdt i Frankrig.

2.14.4.7. Medierne

Kommissionen har konstateret, at efter fremsendelsen af en begrundet udtalelse til Belgien vedrørende hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser som følge af de regler om beskatning af parabolantenner, der gælder i en lang række kommuner, har størsteparten af kommunerne afskaffet den pågældende skat. I visse kommuner har man endnu ikke fundet en løsning på spørgsmålet om tilbagebetaling af allerede indbetalt skat.

2.14.5. Virksomhedernes vilkår

2.14.5.1. Offentlige kontrakter

Hvis det indre marked på området for offentlige kontrakter skal fungere efter hensigten, er det afgørende, at reglerne anvendes og overholdes på samme måde i alle medlemsstaterne. Kommissionen havde i sin meddelelse om offentlige kontrakter [127] bebudet en række foranstaltninger for at sikre overholdelse af EU-retten.

[127] Kommissionens meddelelse af 11. marts 1998, "Offentlige indkøb i Den Europæiske Union", KOM(98) 143 endelig udg. (se især punkt 2.2.).

Kommissionen erkendte bl.a., at det var nødvendigt at gå mere systematisk frem og anlægge en generel strategi for behandlingen af sager om overtrædelse af bestemmelserne om offentlige kontrakter i stedet for at reagere mere eller mindre tilfældigt på de klager, den modtog. Det er baggrunden for, at Kommissionen har henvendt sig til medlemsstaterne for at forhindre overtrædelser, f.eks. når medlemsstaterne forbereder vigtige arrangementer (såsom De Olympiske Lege, større udstillinger og kulturelle begivenheder m.m.) eller planlægger større infrastrukturprojekter af særlig interesse i relation til offentlige kontrakter. I de tilfælde, hvor Kommissionen på en eller anden måde har fået kendskab til særligt graverende overtrædelser, har den iværksat proceduren på grundlag af artikel 226. Hvor der var tale om en sag, der vedrørte et mere generelt problem i relation til reglernes anvendelse, har Kommissionen undersøgt forholdene i samtlige medlemsstater for at kunne afgøre, om andre medlemsstater har begået en tilsvarende overtrædelse. F.eks. besluttede Kommissionens tjenestegrene, da de skulle behandle problemstillingen vedrørende motorveje i Italien og Frankrig, at undersøge spørgsmålet om anlæggelse og drift af motorveje i samtlige medlemsstater. I forbindelse med denne "horisontale undersøgelse" anmodede Kommissionens tjenestegrene medlemsstaterne om oplysninger, på grundlag af hvilke den kunne vurdere, om EU-retten var overholdt.

I førnævnte meddelelse opfordrede Kommissionen desuden medlemsstaterne til at udpege de uafhængige forvaltningsorganer, der specielt beskæftiger sig med offentlige kontrakter, og som Kommissionen kan henvise til med henblik på at søge hurtige og uformelle løsninger på problemer vedrørende markedsadgang. Visse medlemsstater, bl.a. Italien, har fulgt opfordringen. Kommissionen kan kun opfordre de øvrige medlemsstater til at følge Italiens eksempel. Kommissionen ønsker på ingen måde at undslå sig sin opgave som EU-rettens vogter, men den råder ikke over tilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer til at kunne løse alle de problemer, der opstår. En sådan decentralisering af sagsbehandlingen til det nationale niveau har til formål at aflaste Kommissonen for en del af de tvister, den i dag får forelagt. Det vil give den mulighed for at koncentrere sig om arbejdet med at udforme lovforslag og behandle sager, der har betydning på europæisk plan, eller som rejser væsentlige fortolkningsmæssige spørgsmål, medens klagerne vil kunne få løst deres tvister på nationalt plan. Det er ligeledes grunden til, at Kommissionen støtter og aktivt deltager i et pilotprojekt vedrørende koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes forvaltninger, som blev iværksat på dansk initiativ i 1998.

Kommissionen erkendte ligeledes i meddelelsen om offentlige kontrakter, at det var nødvendigt at tydeliggøre reglerne for at gøre det lettere at anvende dem. Inden for et område af stor betydning for det indre marked, nemlig koncessioner, har Kommissionen således offentliggjort en fortolkende meddelelse [128], hvori den præciserer de regler og principper, der gælder på dette felt. Forud for denne fortolkende meddelelse gik en omfattende høring af de vigtigste politiske og økonomiske aktører.

[128] Kommissionens fortolkende meddelelse af 24. april 2000 om koncessioner i EU-retten, EFT C 121 af 29.4.2000.

Overtrædelsesproceduren på grundlag af traktatens artikel 226 er fortsat et af Kommissionens vigtigste redskaber til at sikre overholdelsen af EU-retten. I det følgende nævnes de vigtigste sager, hvor Kommissionen gjorde brug af dette redskab i 2000.

Gennemførelsen af det indre marked på et så centralt område inden for europæisk økonomi som offentlige kontrakter forudsætter først og fremmest korrekt gennemførelse af de direktiver, der er vedtaget på området. En række af de vedtagne direktiver om offentlige kontrakter var imidlertid stadigvæk ikke blevet gennemført i 2000. Det gælder således direktiv 97/52/EF og direktiv 98/4/EF, der vedrører henholdsvis de "klassiske direktiver" [129] og de særlige sektorer [130], og som integrerer visse bestemmelser fra WTO-aftalen om offentlige indkøb. Procedurerne vedrørende manglende gennemførelse af disse direktiver fortsætter således mod Østrig, Frankrig, Grækenland og Det Forenede Kongerige.

[129] Direktiv 93/36/EØF, 93/37/EØF og 92/50/EØF om henholdsvis offentlige indkøb, bygge- og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelsesaftaler.

[130] Direktiv 93/37/EØF om tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation.

Gennemgangen af de nationale foranstaltninger, der er meddelt Kommissionen, resulterede i tilsammen 12 procedurer vedrørende manglende overensstemmelse med direktiverne, og i 8 af disse tilfælde er der allerede fremsendt en begrundet udtalelse. Nogle af disse sager vedrører principielle spørgsmål, der rejser tvivl om, hvorvidt offentlige kontrakter i de pågældende medlemsstater er indgået i overensstemmelse med EU-reglerne.

Selv i de medlemsstater, hvor direktiverne allerede er gennemført, skal det sikres, at reglerne også anvendes korrekt. Kommissionen kontrollerer derfor stadig, om EU-rettens bestemmelser anvendes korrekt i forbindelse med procedurerne for indgåelse af individuelle kontrakter, bl.a. på grundlag af klager og analyser og kontrol af tvivlsomme tilfælde opdaget af Kommissionen selv.

I denne forbindelse har Kommissionen i 2000 behandlet 333 sager, hvoraf 140 er nye. Samtidig kunne 74 sager henlægges, i de fleste tilfælde som et resultat af de ordregivende myndigheders og tilsynsmyndighedernes indsats for at få rettet op på uregelmæssighederne. Den dialog- og samarbejdsprocedure (baseret på "pakkemøder"), som blev iværksat for at give medlemsstaterne mulighed for i fællesskab at få løst de verserende sager i overensstemmelse med EU-retten, har naturligvis bidraget til dette resultat.

Her skal nævnes nogle eksempler:

Som resultat af Kommissionens indgriben har flere af de ordregivende myndigheder annulleret udbudsprocedurer for offentlige kontrakter. I Frankrig er en kontrakt om levering af højfrekvensmaster således blevet annulleret. Kommissionen havde indledt en procedure med den begrundelse, at den ordregivende myndighed havde forlangt, at en EU-virksomhed skulle forelægge franske certifikater for at kunne deltage i udbuddet. En anden fransk kontrakt er ligeledes blevet delvist annulleret; de franske myndigheder har accepteret Kommissionen påstand om, at ADEME (miljø- og energiagentur) er en ordregivende myndighed, der er undergivet bestemmelserne i direktiverne om offentlige kontrakter.

Kommissionens tjenestegrene har desuden modtaget en klage over byen Wien, fordi denne ikke offentliggjorde kontrakter om forsikringsydelser vedrørende de boliger, byen ejer, men i årevis har givet kontrakterne til samme selskab. Som et resultat af Kommissionens indgriben og specielt efter en dialog med de østrigske myndigheder i forbindelse med et "pakkemøde" har disse givet tilsagn om, at der fra 2001 iværksættes åbent udbud om de pågældende kontrakter.

En anden østrigsk sag vedrører en kontrakt, som aldrig havde været i udbud, og som siden 1945 er gået til samme virksomhed. Denne sag blev løst efter Kommissionens indgriben. Kontrakten, som er en koncessionsaftale om tjenesteydelser, er ikke omfattet af direktiverne om offentlige kontrakter, men af traktatens bestemmelser. De østrigske myndigheder foretrak åbenhed omkring sagen og offentliggjorde et udbud i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

I forbindelse med en klage over det tyske forbundskontor for forsvarsteknologi og forsvarets kontrakter (Bundesamt für Wehrtechnik und Beschaffung) erkendte de tyske myndigheder efter at have modtaget en begrundet udtalelse fra Kommissionen, at EU-reglerne var blevet overtrådt. Samtidig meddelte de Kommissionen, at den pågældende ordregivende myndighed var blevet instrueret om at overholde reglerne meget nøje og bl.a. altid i udbudsmaterialet oplyse om bestemmelsen om produkternes ækvivalens.

Kommissionen besluttede at fremsende en begrundet udtalelse til Italien vedrørende en tjenesteydelsesaftale, der var indgået af Finans- og Økonomiministeriet efter fremskyndet forhandling med forudgående offentliggørelse; det drejer sig om teknisk og administrativ bistand til udarbejdelsen af de såkaldte "territorialpagter". Proceduren indebar overtrædelse på flere punkter af direktiv 92/50/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Efter Kommissionens indgriben bragte de italienske myndigheder overtrædelserne af EU-reglerne til ophør ved at tilbagekalde den tilladelse, der var givet de firmaer, hvormed der var indgået aftale.

I andre tilfælde er sagerne blevet indbragt for Domstolen.

Kommissionen besluttede f.eks. at indstævne Frankrig for Domstolen for ufuldstændig gennemførelse af direktiv 97/52/EF og 98/4/EF, som ændrer direktiverne om offentlige kontrakter i overensstemmelse med WTO-aftalen om offentlige indkøb. Frankrig er desuden blevet dømt i en sag om anlægskontrakter vedrørende elektricitetsforsyning og offentlig belysning i departementet Vendée. Den ordregivende myndighed havde opdelt alle disse kontrakter i mindre enheder, så mange af dem ikke længere var omfattet af kravet om åbent udbud i henhold til direktiv 93/38/EØF.

Kommissionen besluttede ligeledes at indstævne Tyskland for Domstolen vedrørende to tjenesteydelsesaftaler, der blev indgået af henholdsvis byen Braunschweig og Bockhorn kommune uden forudgående offentliggørelse. Selv om Tyskland har erkendt, at der er tale om overtrædelser af direktiverne, har Kommissionen besluttet at anlægge sag med den begrundelse, at overtrædelsen fortsat består og vil vedblive at få virkning, eftersom aftalernes løbetid er 30 år.

Kommissionen har desuden besluttet at indklage Belgien for Domstolen i en sag, hvor en offentlig tjenesteydelsesaftale om fotografering af den belgiske kyst var indgået med et bestemt firma uden forudgående offentliggørelse.

2.14.5.2. Databeskyttelse

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [131] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF om databeskyttelse inden for telekommunikationssektoren [132] skulle være gennemført senest den 25. oktober 1998.

[131] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[132] EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.

11 medlemsstater har givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 95/46/EF. Disse foranstaltninger skal nu undersøges med henblik på at få fastslået, om der er tale om fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet. Kommissionen har besluttet at indstævne alle de medlemsstater, som ikke har givet meddelelse om gennemførelsen, dvs. Tyskland, Frankrig, Irland og Luxembourg.

Vedrørende direktiv 97/66/EF henvises til punkt 2.7., "Informationssamfundet".

2.14.5.3. Intellektuel ejendomsret

Industriel ejendomsret

Den industrielle ejendomsret er for øjeblikket omfattet af tre direktiver. Det drejer sig om Rådets direktiv 89/104/EØF om varemærker [133] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser [134] og 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre [135].

[133] EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.

[134] EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13.

[135] EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28.

Ifølge varemærkedirektivet giver registreringen af et varemærke indehaveren en eneret, som betyder, at det er forbudt tredjepersoner at gøre erhvervsmæssigt brug af mærket, medmindre indehaveren har givet sin tilladelse. Medlemsstaternes lovgivning om nationale varemærker er ikke fuldstændigt harmoniseret, men begrænset til de aspekter, der har direkte betydning for, hvordan det indre marked fungerer. Ud over de harmoniserede aspekter, og herunder især procedureaspekterne, står det medlemsstaterne frit for at vælge den ordning, der passer bedst til deres traditioner. Alle medlemsstaterne har givet meddelelse om deres nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet.

Med henvisning til, at det kan virke demotiverende for en industriel udvikling af bioteknologiske opfindelser og have en uheldig indvirkning på det indre marked, hvis de nationale lovgivninger om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser i EU får lov at udvikle sig forskelligt, har man fundet det nødvendigt, at EU fik en fælles lovgivning på dette område. Det blev dog ikke anset for nødvendigt at indføre en særskilt lovgivning til erstatning for medlemsstaternes egen patentlovgivning. De fælles rammer begrænser sig til fastlæggelse af visse principper med det formål at få defineret forskellen mellem opfindelser og opdagelser med henblik på patentering af visse dele af menneskelig oprindelse, omfanget af den beskyttelse, der er knyttet til et patent på en bioteknologisk opfindelse, muligheden for at benytte et deponeringssystem som supplement til den skriftlige beskrivelse og muligheden for at få en tvangslicens til ikke-eksklusiv udnyttelse i de tilfælde, hvor der er en forbindelse mellem en allerede eksisterende plantesort og en opfindelse. Medlemsstaterne skulle have gennemført direktiv 98/44/EF senest den 30. juli 2000. Foreløbig har tre medlemsstater (Danmark, Finland og Irland) givet meddelelse om deres nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet.

Med hensyn til harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning om mønstre er der i lighed med harmoniseringen af lovgivningen om de nationale varemærker ikke tale om en fuldstændig harmonisering, da den er begrænset til de områder, som har mest direkte indvirkning på det indre marked. Det drejer sig om sikkerhed for ved registrering at opnå ret til et mønster på ensartede vilkår, anvendelse af en ensartet definition af begrebet mønster, krav om, at det registrerede mønster skal være nyskabende og enkeltstående, samt sikkerhed for samme beskyttelse i alle medlemsstaterne. Uden for de harmoniserede områder kan medlemsstaterne frit fastlægge den ordning, der stemmer bedst overens med deres traditioner. Medlemsstaterne skal senest den 28. oktober 2001 have iværksat de nødvendige lovbestemmelser for at efterkomme direktivet.

Ophavsret og beslægtede rettigheder

Området for ophavsret og beslægtede rettigheder er omfattet af seks direktiver (87/54/EØF om retlig beskyttelse af halvlederprodukters topografi [136], 91/250/EØF om retlig beskyttelse af edb-programmer [137], 92/100/EØF om udlejnings- og udlånsrettigheder [138], 93/83/EØF om kabel- og satellit-tv og -radio [139], 93/98/EØF om beskyttelsestiden [140] og 96/9/EF om databaser [141]).

[136] EFT L 24 af 27.1.1987, s. 36.

[137] EFT L 122 af 17.5.1991, s. 42.

[138] EFT L 346 af 27.11.1992, s. 61.

[139] EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15.

[140] EFT L 290 af 24.11.1993, s. 9.

[141] EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20.

Nationale gennemførelsesforanstaltninger

Alle medlemsstaterne med undtagelse af Irland har nu givet meddelelse om de nationale foranstaltninger til gennemførelse af de fem første direktiver. I slutningen af 1999 blev der afsagt to domme, hvor Irland blev dømt for manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 92/100/EØF (sag C-213/98 [142]) og direktiv 93/83/EØF (sag C-212/98 [143]).

[142] Dom af 12. oktober 1999, Sml. 1999 I, s. 6973.

[143] Dom af 25. november 1999, Sml. 1999 I, s. 8571.

Hvad angår "databasedirektivet", som skulle være gennemført senest den 1. januar 1998, har 13 medlemsstater givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen havde besluttet at indstævne Grækenland, Irland, Luxembourg og Portugal for Domstolen for manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger. Grækenland og Portugal har nu meddelt de nationale gennem førelsesforanstaltninger og således bragt sig i overensstemmelse med EU-retten inden for den af Kommissionen fastsatte frist. Overtrædelsesprocedurerne mod disse to medlemsstater kunne således henlægges. Til gengæld dømte Domstolen den 13. april 2000 Luxembourg for traktatbrud (sag C-348/99 [144]). Da Kommissionen endnu ikke har modtaget noget svar fra de luxembourgske myndigheder, viderefører den overtrædelsesproceduren på grundlag af traktatens artikel 228. Sag C-370/99 mod Irland verserer fortsat ved Domstolen.

[144] Sml. 2000 I, s. 2917 (den franske udgave).

Irland er også blevet indstævnet for ikke at have ratificeret Bern-konventionen (Paris-akten af 1971). Sagen (C-13/00) verserer fortsat, og Irland har stadigvæk ikke givet meddelelse om tiltrædelsesakten vedrørende den nævnte konvention.

Sager om manglende overensstemmelse mellem national lovgivning og EU-retten

Der er indledt overtrædelsesprocedurer med fremsendelse af begrundede udtalelser mod henholdsvis Italien for manglende overensstemmelse mellem den italienske lovgivning og direktiv 93/98/EØF og mod Det Forenede Kongerige for manglende overensstemmelse mellem britisk lovgivning og direktiv 92/100/EØF. Der er indledt en overtrædelsesprocedure mod Danmark og fremsendt en åbningsskrivelse for diskriminering af selskaber, der ikke har dansk ledelse.

2.14.5.4. Selskabsret og meddelelse af finansielle oplysninger

Efter at have gennemgået de foranstaltninger, Det Forenede Kongerige vedtog i oktober 1999 med henblik på gennemførelsen i Gibraltar af direktiv 78/660/EØF [145], 83/349/EØF [146], 90/604/EØF [147] og 90/605/EØF [148], henlagde Kommissionen den 5. juli 2000 de respektive overtrædelsesprocedurer. Samme dag henlagde Kommissionen en klagesag mod Italien vedrørende autorisation af personer, der skal foretage retlig kontrol af regnskabsdokumenter.

[145] EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.

[146] EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.

[147] EFT L 317 af 16.11.1990, s. 57.

[148] EFT L 317 af 16.11.1990, s. 60.

Efter Domstolens dom af 29. september 1998 (sag C-191/95 [149]), hvori det blev fastslået, at Tyskland havde tilsidesat de forpligtelser, der følger af direktiv 68/151/EØF [150] (selskabsregistre) og 78/660/EØF (årsregnskaber), vedtog de tyske myndigheder den 24. februar 2000 en lov med titlen "Kapitalgesellschaften und Co-Richtlinie-Gesetz (KapCoRiLiG)" (se BGBI. I, s.154). Efter at have gennemgået denne lovtekst henlagde Kommissionen den 21. december 2000 overtrædelses sagerne mod Tyskland vedrørende gennemførelsen af direktiv 68/151/EØF, 78/660/EØF og 90/605/EØF (årsregnskaber og koncernregnskaber).

2.14.6. [149] Sml. 1998 I, s. 5449.

2.14.7. [150] EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8.

2.14.8. Regulerede erhverv (kvalifikationskrav)

Domstolens retspraksis

For så vidt angår faglig anerkendelse af eksamensbeviser, der er opnået i tredjelande og i forvejen anerkendes af en medlemsstat, markerede Domstolen med sin præjudicielle afgørelse i sag C-238/98, Hocsman [151], en vigtig udvikling. Det følger af denne dom, at såfremt direktiverne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser ikke finder anvendelse på det pågældende forhold, foreskriver traktatens artikel 43, at den værtsmedlemsstat, der fra en EU-statsborger modtager en anmodning om tilladelse til at udøve et reguleret erhverv, i sin vurdering skal tage hensyn til samtlige eksamensbeviser, certifikater og anden dokumentation samt til ansøgerens relevante erfaring og sammenholde de kvalifikationer, der attesteres af denne dokumentation og denne erfaring, med den viden og de kvalifikationer, der kræves i henhold til national lovgivning.

[151] Dom af 14. september 2000, Sml. 2000 I, s. 6623.

Domstolen fastslog i sin dom i sag C-421/98, Kommissionen mod Spanien [152], at Spanien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 85/384/EØF [153] (gensidig anerkendelse af eksamensbeviser inden for arkitekturområdet) ved at stille krav om, at arkitekter fra andre EU-lande, som har etableret sig på spansk område, kun må udøve den virksomhed, de ville kunne udøve i deres oprindelsesland på grundlag af det af det pågældende land udstedte kvalifikationsbevis, og således ikke må udøve anden form for virksomhed, der er tilladt for arkitekter, der er uddannet i Spanien.

[152] Dom af 23. november 2000, endnu ikke offentliggjort.

[153] EFT L 223 af 21.8.1985, s. 15.

Manglende efterkommelse af Domstolens domme

Hvad angår Grækenlands manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 89/48/EØF [154] (første generelle ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser) (jf. Domstolens dom af 23. marts 1995 i sag C-365/93 [155]), har Kommissionen frafaldet det andet sagsanlæg ved Domstolen (med påstand om tvangsbøder), og proceduren er henlagt, efter at Grækenland har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, som blev vedtaget den 23. juni 2000.

[154] EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

[155] Sml. 1995 I, s. 0499.

Med hensyn til Domstolens dom af 22. marts 1994 (sag C-375/92 [156]) mod Spanien vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser som turistguider er man fortsat ved at gennemgå de lovdekreter om udøvelsen af dette erhverv, som de selvstyrende regioner har vedtaget. Ændringerne til størsteparten af de regionale lovtekster er nu vedtaget, og de øvrige forventes at blive det i nær fremtid.

[156] Sml. 1994 I, s. 0923.

Verserende sager ved Domstolen

Kommissionen har indstævnet følgende medlemsstater for Domstolen:

- Belgien for de belgiske betingelser for fri udveksling af tjenesteydelser som arkitekter, idet de strider imod Rådets direktiv 85/384/EØF (gensidig anerkendelse af eksamensbeviser inden for arkitekturområdet)

- Frankrig for manglende foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 89/48/EØF om den generelle ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser i relation til psykologerhvervet.

Nationale gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen har henlagt proceduren mod Grækenland vedrørende manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af Kommissionens direktiv 97/38/EF [157], som ændrer Rådets direktiv 92/51/EØF, der supplerer førstnævnte direktiv om den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser [158].

[157] EFT L 184 af 12.7.1997, s. 31.

[158] EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25.

De procedurer, der blev indledt i 1999 for manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af Kommissionens direktiv 98/21/EF [159] og 98/63/EF [160], der indeholder en ajourført liste over de speciallægeuddannelser, som er omfattet af Rådets direktiv 93/16/EØF om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, er alle henlagt (mod Irland, Nederlandene og Portugal vedrørende direktiv 98/21/EF og mod Spanien, Irland, Nederlandene og Portugal vedrørende direktiv 98/63/EF).

[159] EFT L 119 af 22.4.1998, s. 15.

[160] EFT L 253 af 15.9.1998, s. 24.

I 2000 blev der indledt procedurer mod Frankrig, Spanien, Tyskland, Irland, Nederlandene og Portugal for manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af Kommissionens direktiv 1999/46/EF [161], der indeholder en ajourført liste over de speciallægeuddannelser, der er omfattet af førnævnte rådsdirektiv 93/16/EF. Efter at der var givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, kunne samtlige procedurer henlægges med undtagelse af proceduren mod Portugal.

[161] EFT L 139 af 2.6.1999, s. 25.

Der er indledt procedurer mod Belgien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Irland, Luxembourg, Nederlandene og Portugal for manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF [162] om udøvelse af advokaterhvervet. Kun proceduren mod Danmark er blevet henlagt.

[162] EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36.

Manglende overensstemmelse og ukorrekt anvendelse af direktiverne

I 2000 modtog Kommissionen en snes klager over restriktioner, som hævdedes at være uforenelige med EF-traktatens artikel 43 og 49 og med direktiverne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervsuddannelser. Nogle af klagerne gav anledning til iværksættelse af overtrædelsesprocedurer, medens andre blev henlagt som værende grundløse.

De procedurer, der var indledt mod visse medlemsstater for ukorrekt gennemførelse eller anvendelse af direktiverne, er blevet videreført.

Kommissionen har således fremsendt en begrundet udtalelse til Portugal vedrørende udøvelse af erhvervet som "odontologista", fordi de portugisiske myndigheder har ladet lovgivningen om udøvelse af erhvervet som tandlæge omfatte personer, hvis ulovlige udøvelse af tandlægevirksomhed tolereres i Portugal. Kommissionen er i denne sag af den opfattelse, at reguleringen af erhvervet under denne faglige betegnelse er i strid med Rådets direktiv 78/686/EØF [163] og 78/687/EØF [164] om tandlæger: de pågældende personer kan dermed udøve erhvervsaktiviteter, som er næsten identiske med dem, der udøves af de portugisiske tandlæger, der er omfattet af de nævnte direktiver, selv om deres uddannelse under ingen omstændigheder er sammenlignelig med den, der kræves i henhold til direktiv 78/687/EØF.

[163] EFT L 233 af 24.8.1978, s. 1.

[164] EFT L 233 af 24.8.1978, s. 10.

Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Grækenland for manglende overensstemmelse mellem den græske lovgivning til gennemførelse af Rådets direktiv 85/384/EØF om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser inden for arkitekturområdet. Denne lovgivning fastsætter bl.a. alt for omfattende betingelser for udvekslingen af tjenesteydelser og er baseret på den forudsætning, at andre EU-arkitekter ikke er uddannet i jordskælvssikring af bygninger.

Hvad angår proceduren mod Østrig vedrørende betingelserne for at få adgang til stillinger som sygekasselæge (en diskriminatorisk ordning med bonuspoint, som delstaterne har indført, og som begunstiger de borgere, der er født i den pågældende delstat, samt deres efterkommere), er Kommissionen i færd med at gennemgå de østrigske myndigheders svar på den begrundede udtalelse.

Hvad angår den procedure, der var indledt mod Spanien vedrørende betingelserne for anerkendelse af tandlægers eksamensbeviser erhvervet i latinamerikanske lande, er det endelige sagsanlæg ved Domstolen stadigvæk udsat. Visse internationale aftaler er allerede blevet ændret. For de øvrige aftalers vedkommende forhandles der i øjeblikket med de spanske myndigheder om at få ændret bestemmelserne om anerkendelse af eksamensbeviser.

Endelig kan det oplyses, at proceduren vedrørende varigheden af uddannelsen for sygeplejersker med ansvar for almen sygepleje i Spanien er blevet henlagt. I henhold til Rådets direktiv 77/453/EØF [165] skal uddannelsen have en varighed af tre år eller 4 600 timer. Sagen drejede sig om manglende overholdelse af timekravet. Efter at have gennemgået de spanske myndigheders svar på den begrundede udtalelse har Kommissionen konkluderet, at overholdelsen af det ene af de to krav (tre år) og den spanske sygeplejerskeuddannelses karakter af universitetsuddannelse i dette tilfælde giver grund til at formode, at der ikke er så stor forskel på de to kriterier, at det bør have betydning for den automatiske anerkendelse af eksamensbeviserne.

[165] EFT L 176 af 15.7.1977, s. 8.

Dialog med de nationale myndigheder

Kommissionen har for hurtigt at finde løsninger på en række opståede problemer fortsat de regelmæssige kontakter med de nationale myndigheder, navnlig de relevante ekspertgrupper og kompetente udvalg.

Selvstændige handelsagenter

I en præjudiciel afgørelse i sag C-381/98, Ingmar [166], fastslog Domstolen, at artikel 17 og 18 i Rådets direktiv 86/653/EØF [167] umiddelbart finder anvendelse; ifølge disse artikler er handelsagenten sikret ret til erstatning eller kompensation ved kontrakt forholdets ophør. Med henvisning til direktivets formål og direktivets artikel 18, i henhold til hvilken parterne ikke kan fravige artikel 17 og 18 til skade for handelsagenten, fastslog Domstolen således, at disse bestemmelser i direktivet finder anvendelse, når handelsagenten har udøvet sin virksomhed i en medlemsstat, selv om agenturgiveren har hjemsted i et tredjeland, og agentaftalen i henhold til en klausul heri er underlagt lovgivningen i dette land.

2.15. [166] Dom af 9. november 2000, Sml. 2000 I, s. 9305.

2.16. [167] EFT L 382 af 31.12.1986, s. 17.

2.17. Regionalpolitik

2.17.1. Typer overtrædelser

Regionalpolitikken er primært baseret på forordninger. Disse retsakter gælder direkte i medlemsstaterne, og derfor drejer overtrædelsessager i relation til regional politikken sig ikke om manglende eller ukorrekt gennemførelse af lovgivningen (således som det er tilfældet med direktiverne), men snarere om dens anvendelse.

En anden form for overtrædelsessager på det regionalpolitiske område udløses af såkaldte "uregelmæssigheder" [168]. Disse sager vedrører først og fremmest finansielle foranstaltninger. De vigtigste forordninger om regionalpolitikken [169] samt de forordninger, der specifikt vedrører finanskontrol, indeholder præcise regler på dette felt. Kommissionen varetager en afgørende opgave med at føre tilsyn med og kontrollere, at medlemsstaterne og deres myndigheder i fuldt omfang opfylder de forpligtelser, der er dem pålagt.

[168] I artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 er "uregelmæssighed" defineret som "enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, enten ved formindskelse eller bortfald af indtægter, der stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for Fællesskabernes regning, eller ved afholdelse af en uretmæssig udgift".

[169] Forordning (EØF) nr. 4253/88 (som ændret ved forordning (EØF) nr. 2082/93) og forordning (EF) nr. 1260/1999.

"Uregelmæssighed" er så bredt defineret, at det også omfatter overtrædelser af EU-lovgivningen på andre områder. Den tætte sammenhæng mellem foranstaltninger i forbindelse med regionalpolitikken og overholdelse af andre former for EU-lovgivning understreges også af det udtrykkelige krav om, at foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene, EIB eller et andet finansielt instrument, skal være i overensstemmelse med traktaten og de retsakter, der er udstedt i henhold til denne, samt med EU's øvrige politikker og aktioner [170].

2.17.2. [170] Artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2052/88, artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1164/94 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 1260/1999.

2.17.3. Kommissionens sanktionsmuligheder

Kommissionen kan først og fremmest iværksætte procedurer på grundlag af EF-traktatens artikel 226. Disse procedurer vedrører især sager om overtrædelse af bestemmelser i strukturfondsforordningerne. Sådanne sager er sjældne og kan f.eks. dreje sig om udbetalende myndigheders forpligtelse til at sikre, at de endelige modtagere får udbetalt den støtte, de er berettiget til fra fondene, så hurtigt som muligt og med det fulde beløb.

Hvad angår "uregelmæssigheder", kan Kommissionen iværksætte specifikke procedurer med henblik på at suspendere, nedsætte eller annullere støtte fra fondene [171].

[171] Særlig artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88 (ændret ved forordning (EØF) nr. 2082/93) og artikel 38, stk. 5, og artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999.

I henhold til retspraksis [172] er sådanne procedurer, som falder ind under artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88, uafhængige af procedurerne i henhold til traktatens artikel 226. De medfører ikke automatisk udsættelse eller nedsættelse af den finansielle støtte, og en afgørelse om at indstille en procedure for manglende opfyldelse af forpligtelser afskærer ikke på nogen måde Kommissionen fra at udsætte eller nedsætte EU-støtten, selv efter at arbejdet med det pågældende projekt er tilendebragt, specielt ikke hvis én eller flere af de betingelser, støtten var underlagt, ikke er opfyldt.

[172] Retten i Første Instans, dom af 23. september 1994 i sag T-461/93, Sml. 1993 II, s. 0733.

Det følger heraf, at Kommissionen faktisk er forpligtet til i givet fald at iværksætte en særskilt procedure, som beskrevet ovenfor.

I forbindelse med forordning (EF) nr. 1260/1999 er situationen en smule anderledes med hensyn til mellemliggende betalinger. I henhold til artikel 32, stk. 3, er effektueringen af sådanne betalinger bl.a. undergivet den betingelse, at Kommissionen ikke har truffet afgørelse om at indlede en overtrædelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 226, for så vidt angår den eller de foranstaltninger, der er omfattet af den pågældende anmodning.

Kommissionen skal under alle omstændigheder vurdere, hvor alvorlig en uregelmæssighed der er tale om, før den træffer afgørelse om at udsætte, nedsætte eller annullere støtte. Sådanne sager kan dreje sig om mangelfuld finansiel forvaltning. I 2000 indledte Kommissionen undersøgelser i flere sådanne sager.

Desuden har Kommissionen suspenderet støtte fra fondene i sager, der vedrører overtrædelse af andre former for EU-lovgivning, f.eks. om miljøbeskyttelse og offentlige kontrakter. Et klassisk eksempel i så henseende er udsættelsen af betalingerne fra Samhørighedsfonden til et spansk jernbaneprojekt, fordi der ikke var foretaget en vurdering af projektets virkninger for miljøet, således som det kræves i henhold til direktiv 85/337/EØF.

2.18. Toldunionen og beskatning

2.18.1. Toldunionen

Toldunionen er en afgørende faktor for gennemførelsen af det indre marked og den fælles handelspolitik. Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunionen har til opgave at bevare og forsvare toldunionen, og det gør den ved at kontrollere, at reglerne om nomenklatur og oprindelse anvendes ensartet. I denne forbindelse forvalter og kontrollerer generaldirektoratet anvendelsen af toldkodeksen og tilstræber at sikre, at de nationale toldmyndigheder anvender retsforskrifterne på området, som om de udgjorde én fælles toldmyndighed.

Kommissionen sætter ihærdigt ind over for medlemsstaterne, når de anvender EU-reglerne ukorrekt. Kommissionen har således i år måttet indlede to nye procedurer vedrørende følgende overtrædelser:

- Grækenland: Ved indførsel af lægemidler i Grækenland skal der ifølge den nationale lovgivning betales et gebyr for den kvalitets- og sikkerhedskontrol, som den græske lægemiddelorganisation (EOF) foretager. Et sådant gebyr, som betales af importøren, kan betragtes som en skat med samme virkning som importtold, og er dermed forbudt i henhold til traktatens artikel 23 og 25. I forbindelse med handel med tredjelande opkræves et tilsvarende gebyr for kontrollen med ægtheden af importfakturaer for samme slags produkter. Det har, siden den fælles toldtarif blev indført, ligeledes været forbudt for medlemsstaterne ensidigt at pålægge varer, der importeres direkte fra ikke-EU-lande sådanne gebyrer og afgifter med samme virkning som told.

- Spanien: De spanske regler vedrørende efterfølgende bogføring af afgiftsbeløb opererer med en længere frist end de to dage, der er fastsat i artikel 220, stk. 1, i EF-toldkodeksen. Det vil med andre ord sige, at de spanske myndigheder i stedet for at foretage bogføringen, så snart de får kendskab til et usædvanligt forhold, fremsender et notat om inspektion til debitor ledsaget af et forslag til afregning og først foretager bogføringen på et senere tidspunkt, afhængigt af om debitor accepterer forslaget.

Kommissionen har desuden besluttet at indstævne Tyskland for Domstolen for overtrædelse af EF-traktatens artikel 23 og 25, som forbyder afgifter med samme virkning som eksporttold [173]. Den tyske lov af 30.9.1994 om overførsel af affald indeholder et krav om, at eksportører af affald skal bidrage til en solidaritetsfond. Dette bidrag, der betales for eksport af affald til en anden EU-medlemsstat, dækker bl.a. sikkerhedsstillelse for affaldseksportoperationer, der ikke er blevet planmæssigt gennemført, og som den pågældende bidragyder ikke har haft del i (fonden bruges bl.a. til at finansiere tilbageføring af sådant affald). Der er tale om en obligatorisk bidragsordning for eksportører af affald, selv om det normalt påhviler staten at finansiere denne form for garanti. Afgiften, som Tyskland pålægger eksportører af affald for at beskytte sine finansielle interesser, udgør en skat med samme virkning som eksporttold og er dermed forbudt i henhold til traktaten.

[173] Sag C-389/00.

Den procedure, der tidligere er indledt mod Grækenland vedrørende procedurerne i de græske frihavne, har kunnet henlægges, efter at de nationale procedurer på det pågældende område er blevet ændret og nu er bragt i overensstemmelse med EU-retten. Det samme gælder overtrædelsesproceduren mod Sverige vedrørende den forenklede procedure for toldangivelser til fri omsætning, efter at den svenske toldlovgivning er blevet ændret og nu opererer med en sådan ordning.

2.18.2. Direkte beskatning

I relation til direkte beskatning arbejder Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunionen navnlig på at udvikle en strategi, der kan skabe den fornødne sammenhæng og ensartethed mellem medlemsstaternes skatteregler for at begrænse de markedsfordrejninger, der kan opstå som følge af forskelle i skattesystemerne. Denne indsats er centreret omkring selskabsbeskatningen og beskatningen af kapitalindkomst. Kontrollen med den korrekte anvendelse af traktatens bestemmelser har ligeledes en afgørende strategisk betydning i denne sammenhæng.

Kommissionen har således været nødsaget til at indlede en procedure mod Spanien vedrørende den skattemæssige behandling af udenlandske aktionærer; de spanske regler er uforenelige med den frie etableringsret og de frie kapitalbevægelser, som er sikret ved EF-traktatens artikel 43 og 56. Artikel 103, stk. 3, i den spanske selskabsskattelov indeholder således bestemmelse om, at i tilfælde af hel eller delvis overtagelse af et selskab (ved køb af selskabets aktier, som derved bliver ugyldige og annulleres), hvori det overtagende selskab har en betydelig aktieandel, indefryses forskellen mellem værdien af de erhvervede aktier og værdien af aktiverne fra det overtagende selskab og figurerer derfor i regnskabet som et aktiv; dette aktiv kan afskrives med højst 10% om året, men kun, hvis det overtagende selskab har købt de pågældende aktier af personer med bopæl i Spanien. Disse aktionærer med bopæl i Spanien beskattes af den værdistigning, de realiserer. For aktier, der købes af personer, som ikke har bopæl i Spanien, gælder det ligeledes, at forskellen mellem værdien af de købte aktier og værdien af aktiverne fra det overtagede selskab indefryses, men her kan der ikke foretages nogen afskrivning, heller ikke selv om den værdistigning, aktionæren realiserer, beskattes i bopælslandet; når det gælder køb af aktier fra aktionærer med bopæl i en anden EU-medlemsstat, udgør den manglende mulighed for afskrivning en belastning, som forringer salgsvilkårene for det selskab, der overtages, eller som afstår en del af sin aktivitet og sine aktiver. Den pågældende lovgivning har derfor den virkning, at den gør det mindre attraktivt for statsborgere fra andre medlemsstater, som beskattes af værdistigninger, at investere kapital i selskaber i Spanien, fordi de ikke vil kunne sælge deres aktier til spanske selskaber på samme vilkår som personer med bopæl i Spanien. Desuden medfører lovgivningen restriktioner for selskaber med hjemsted i Spanien, fordi den gør det vanskeligere for dem at skaffe kapital eller erhverve aktier fra personer med bopæl i andre medlemsstater, hvor der skal betales skat af værdistigninger. I henhold til EF-traktatens artikel 43 og 56 gælder muligheden for afskrivning af goodwill også for aktier, der overtages fra aktionærer med bopæl i en anden medlemsstat, når værdistigningen ved salget beskattes i sidstnævnte land.

Der er ligeledes indledt en procedure mod Belgien vedrørende den indkomstskatte nedsættelse for fysiske personer, som beregnes på grundlag af udgifter afholdt til afskrivning eller reetablering af et hypoteklån med henblik på opførelse, køb eller ombygning af en bolig i Belgien, på betingelse af at der stilles garanti for dette lån i form af en midlertidig dødsfaldsforsikring med faldende sum, og denne forsikring er tegnet i Belgien. Det er Kommissionens opfattelse, at det forhold, at der kun gives skattenedsættelse for hypoteklån, såfremt forsikringen er tegnet hos et selskab med hjemsted i Belgien, dels forhindrer skatteyderne i frit at vælge mellem alle forsikringsselskaber i EU, dels forhindrer forsikringsselskaber med hjemsted i andre medlemsstater i at levere tjenesteydelser til skatteydere på belgisk område. Kommissionen mener derfor, at den belgiske lovgivning påvirker den frie udveksling af tjenesteydelser, som er sikret ved EF-traktatens artikel 49. Efter at Belgien har ændret lovgivningen på dette område som følge af Kommissionens indgriben, er proceduren blevet henlagt.

Der er desuden fremsendt en begrundet udtalelse til samme medlemsstat vedrørende en overtrædelse af artikel 11 i direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapital tilførselsafgifter [174]. Belgien opererer således med en afgift på børstransaktioner og for overdragelse af værdipapirer til ihændehaver i forbindelse med bestemte transaktioner, som i henhold til ovennævnte direktiv ikke må pålægges afgift, navnlig ikke når det drejer sig om nye værdipapirer.

[174] EFT L 249 af 3.10.1969, s. 25.

Da Grækenland ikke har reageret på den begrundede udtalelse, der blev fremsendt til denne medlemsstat i 1999, er sagen om skatteregler, der diskriminerer ikke-græske europæiske borgere, som ønsker at erhverve fast ejendom med udenlandsk valuta [175], nu indbragt for Domstolen.

[175] Sag C-249/00.

To procedurer er blevet henlagt, efter at de pågældende medlemsstater har ændret deres lovgivning, bl.a. som følge af bemærkninger fra Kommissionen. Den første procedure vedrørte Belgien og drejede sig om skattemæssige fradrag for renter, der er betalt til et kreditinstitut i udlandet, mens den anden procedure vedrørte Tyskland, som nu har ophævet nogle diskriminerende skatteregler vedrørende investeringer i selskaber uden for Tyskland, medens en række andre forhold (bl.a. vedrørende utilstrækkeligt kapitalgrundlag og konsolidering af tab) fortsat undersøges af Kommissionen.

2.18.3. Moms

Kommissionen har fremsat flere nye begrundede udtalelser vedrørende medlemsstaternes ukorrekte anvendelse af bestemmelserne i sjette momsdirektiv om et ensartet beregningsgrund (77/388/EØF) [176]:

- [176] EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1.

- Tyskland: På musikområdet opererer Tyskland med to forskellige momssatser, dels en lavere sats for solister, hvis de pågældende tilrettelægger deres egen optræden, dels en normal sats, hvis de overdrager opgaven til en arrangør. Der er ikke tale om en sådan forskelsbehandling i relation til musikensembler, som alle er omfattet af den lavere sats. De tyske regler er således i modstrid med princippet om samme sats for samme form for aktiviteter og virker konkurrencefordrejende. Et andet kritikpunkt mod Tyskland drejer sig om, at denne medlemsstat opkræver moms af de beløb, ophavsmanden til et grafisk eller plastisk værk eller andre rettighedshavere til et sådant værk modtager, når værket sælges af en anden person end ophavsmanden. Sådanne royalties er ikke relateret til nogen form for leveret tjenesteydelse og må derfor ikke pålægges moms. En anden begrundet udtalelse blev fremsendt til Tyskland vedrørende forskellige begrænsninger i fradragsretten. I henhold til en lov, der trådte i kraft den 1. april 1999, kan erhvervsfolk på forretningsrejse ikke længere fratrække moms af udgifter til kost og logi. En sådan regel, som er indført efter, at det sjette momsdirektiv var trådt i kraft, er ikke tilladt i henhold til direktivets artikel 17, stk. 6, som kun tillader opretholdelse af de undtagelser, der eksisterede før ikrafttrædelsestidspunktet. Den pågældende regel er således i strid med stk. 2 i førnævnte artikel, i henhold til hvilken momspligtige kan fratrække momsen af de udgifter, de afholder for at kunne udøve de aktiviteter, hvoraf de beskattes.

- Spanien: Der er indledt to procedurer mod denne medlemsstat vedrørende anvendelsen af reducerede momssatser. Den første procedure drejer sig om en bestemmelse i den spanske lovgivning, i henhold til hvilken der opereres med en lavere momssats for levering, erhvervelse inden for EU eller import af to- og trehjulede køretøjer med et slagvolumen på under 50 cm3, som falder ind under den retlige definition på en knallert. Denne spanske bestemmelse strider mod artikel 12 (som ændret) i sjette momsdirektiv, som udelukkende tillader anvendelse af den reducerede sats for levering af varer og tjenesteydelser, som er nævnt i bilag H. Det pågældende bilag indeholder ikke noget om salg af knallerter. Den anden procedure drejer sig om den reducerede sats, der anvendes for levering, erhvervelse inden for EU eller import af flaskegas, og som ligeledes er i strid med førnævnte artikel 12, fordi der i henhold til denne artikel kun må anvendes en reduceret sats for levering af naturgas og kun på betingelse af, at medlemsstaten har opfyldt en række formaliteter, og at der ikke opstår konkurrencefordrejning. Spanien anvender den reducerede sats for flaskegas, som ikke er naturgas, men ikke for naturgas.

- Frankrig: Ved at anvende to momssatser for samme ydelse i form af levering af gas og elektricitet via offentlige net, nemlig en reduceret sats på 5,5% på den faste del af energiprisen (abonnementet) og en almindelig sats på 19,6% på den variable del (afhængigt af forbruget af kW), overtræder Frankrig også bestemmelserne i artikel 12 i sjette momsdirektiv, som bl.a. fastslår princippet om samme sats for samme type ydelse.

- Det Forenede Kongerige: I henhold til britisk lovgivning gælder der i forbindelse med import af kunstgenstande, antikviteter og samlerobjekter en reduceret momssats for efterfølgende salg af de pågældende genstande, hvis salget varetages af autoriserede auktionsholdere. Den særlige regel i direktiv 94/5/EF om ændring af sjette momsdirektiv [177], der er indført for kunst genstande, antikviteter og samlerobjekter, opererer med en sats på mindst 5% ved import af sådanne genstande. Desuden havde Det Forenede Kongerige indtil 30. juni 1999 tilladelse til at anvende en særlig sats på 2,5%. Siden direktivet trådte i kraft, har Det Forenede Kongerige udvidet anvendelses området for denne sats til også at omfatte auktionsholdernes avance, men ifølge artikel 26 a i sjette momsdirektiv betragtes salg ved offentlig auktion som levering af goder foretaget i den pågældende medlemsstat, og auktions holderens avance udgør afgiftsgrundlaget. Den reducerede sats (5% siden den 30. juni 1999) kan således ikke anvendes for denne efterfølgende transaktion, men er forbeholdt importoperationen og beregnes på grundlag af godets egen værdi; det efterfølgende salg skal pålægges moms til den normale sats, der gælder i det pågældende land, dvs. 17,5%. Denne overtrædelse af momsdirektivet har været genstand for klager fra auktionsholdere i andre medlemsstater, fordi den skaber konkurrencefordrejning og trækker markedet for europæiske kunstgenstande til Det Forenede Kongerige.

[177] EFT L 60 af 3.3.1994, s. 16.

En række procedurer, der tidligere er indledt vedrørende ukorrekt anvendelse af EU-momsreglerne, har resulteret i sagsanlæg ved Domstolen. Det drejer sig om følgende sager:

- Tyskland: Momsfritagelse for forskningsaktiviteter, der udføres af statens videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket er i strid med artikel 2, stk. 1, i sjette momsdirektiv [178].

- [178] Sag C-287/00.

- Finland: Momsfritagelse ved salg af kunstgenstande, når ophavsmanden eller dennes agent står som sælger, samt momsfritagelse ved import af kunstgenstande, der købes direkte hos ophavsmanden; en sådan momsfritagelse er ikke tilladt hverken i henhold til Finlands tiltrædelsesakt eller i henhold til undtagelsen i artikel 13, punkt A, litra n), i sjette momsdirektiv [179].

- [179] Sag C-169/00.

- Frankrig: Ophævelse af det delvise fradrag (50%) for moms på diesel til køretøjer, der er undtaget fra fradragsretten, og som anvendes til udførelse af beskattede aktiviteter. Det strider imod bestemmelserne i artikel 17, stk. 6, i sjette momsdirektiv [180].

- [180] Sag C-40/00.

- Italien: Momspligtige italienere, som i løbet af 1992 fra de øvrige medlemsstater havde importeret et beløb, der udgjorde mere end 10% af deres omsætning, og som samme år havde et momstilgodehavende, kunne ikke fratrække momsen, hvilket er i strid med artikel 18, stk. 4, i sjette momsdirektiv [181]. Et andet sagsanlæg drejer sig om de italienske bestemmelser om refusion af skatter og afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten ifølge de nationale domstoles fortolkning; de italienske regler strider mod de af Domstolen fastslåede principper på dette område [182].

[181] Sag C-78/00.

[182] Sag C-129/00.

Det er desuden besluttet at indstævne Tyskland, Spanien, Finland, Italien, Portugal og Sverige, fordi disse medlemsstater ikke beskatter de tilskud, der af EU udbetales til forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller tørret foder. Derimod kunne en tilsvarende procedure mod Det Forenede Kongerige henlægges, efter at den britiske lovgivning var blevet ændret, så denne støtte nu beskattes.

Kommissionen har også henlagt den procedure, der var indledt mod Belgien vedrørende dobbeltbeskatning af rejsebureauer, efter at de belgiske myndigheder har vedtaget de fornødne nationale foranstaltninger til at efterkomme direktivet. Proceduren mod Frankrig vedrørende varer, der købes med rabatkupon til nedsat pris, er ligeledes henlagt, efter at der er indført nye regler i Frankrig på dette område [183]. Det samme gælder Grækenland, som har ændret lovgivningen om fradragsregler i tilfælde af ødelæggelse, tab eller tyveri, så den nu er i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra b), i sjette momdsdirektiv. Kommissionen har også frafaldet sagen mod Tyskland vedrørende momsfritagelse for visse guldtransaktioner [184], efter at Rådet har vedtaget det nye direktiv 98/80/EF om en særlig ordning for investeringsguld [185].

[183] Sag C-156/99, slettet 10.5.2000.

[184] Sag C-432/97.

[185] EFT L. 281 af 17.10.1998, s. 31.

Endelig er der grund til at nævne, at Rådet den 12. september 2000 afsagde dom i de sager, Kommissionen havde anlagt i 1997 for at få fastslået, at Frankrig, Nederlandene, Grækenland, Irland og Det Forenede Kongerige ikke overholder EU-retten ved at undlade at opkræve moms af motorvejsafgifter [186]. Domstolen bemærkede indledningsvis, at EU-reglerne på momsområdet har et meget vigtigt anvendelsesområde og gælder uanset formålet med eller resultatet af den pågældende økonomiske virksomhed. Derefter fastslog Domstolen, at de selskaber, der står for driften af motorveje, udøver økonomisk virksomhed i den i EU-reglerne fastsatte betydning: de stiller mod vederlag vejinfrastruktur til rådighed for brugerne. Uanset om der er tale om private eller offentlige selskaber, leverer de således en tjenesteydelse mod vederlag. Domstolen påpegede således, at der var direkte sammenhæng mellem den leverede tjenesteydelse, dvs. tilrådighedsstillelse af vejinfrastruktur, og modværdien erlagt i penge, dvs. betaling af vejafgift. Derefter undersøgte Domstolen, om de fem medlemsstater kunne være omfattet af reglen om, at offentligretlige organer ikke anses for afgiftspligtige personer, for så vidt angår den virksomhed, de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, og den vurderede, at to kumulative betingelser skal være opfyldt, for at reglen om afgiftsfritagelse finder anvendelse, nemlig dels at betalingsstrækningerne skal drives direkte af offentlige organer, dels at det skal foregå på andre vilkår end dem, der gælder for private erhvervsvirksomheder. Domstolen fastslog, at både i Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige udøves den virksomhed, der består i at stille vejinfrastruktur til rådighed for brugerne mod betaling af en vejafgift, til dels af privatretlige selskaber. Under disse omstændigheder finder reglen om momsfritagelse ikke anvendelse. Domstolen fastslog således, at EU-retten var blevet overtrådt og afgjorde samtidig, at de tre medlemsstater skulle tilbagebetale den moms, der burde være opkrævet gennem flere år, for at godtgøre det tab, EU derved har lidt. Moms udgør en af EU's egne indtægter, og ifølge de gældende regler skal der betales morarenter, såfremt det skyldige beløb ikke stilles til rådighed for Kommissionen. Nederlandene og Grækenland blev ikke dømt, fordi opkrævning af motorvejsafgifter er forbeholdt offentligretlige organer i Nederlandene (Wejschap Tunel Dordtse Kil) og i Grækenland (den nationale fond for anlæggelse af motorveje), og Kommissionen kunne ikke påvise, at disse anlæg drives på samme vilkår, som gælder for en privat virksomhed.

[186] Sag C-260/98, C-276/97, C-358/97, C-359/97 og C-408/97. Sagerne om motorvejsafgifter i Portugal (C-276/98) og Spanien (C-83/99) verserer fortsat ved Domstolen.

Hvad angår manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger, skal det nævnes, at der blev fremsendt åbningsskrivelser til Østrig, Irland, Grækenland og Det Forenede Kongerige vedrørende førnævnte direktiv 98/80/EF [187], som skulle være gennemført senest den 1. januar 2000. Da Kommissionen efterfølgende har modtaget meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger fra de pågældende medlemsstater, er disse procedurer blevet henlagt.

2.18.4. [187] Ibid.

2.18.5. Andre indirekte skatter

En ganske væsentlig del af de overtrædelser, der forekommer i denne sektor, vedrører beskatning af motorkøretøjer, og Kommissionen skal bl.a. behandle et stigende antal klager herom fra europæiske borgere. Efter modtagelsen og registreringen af sådanne klager og som reaktion på flere andragender til Europa-Parlamentet er der således indledt to nye procedurer i år vedrørende ukorrekt anvendelse af EU-reglerne; det drejer sig om følgende:

- Østrig: Den østrigske registreringsafgift på motorkøretøjer (Normverbrauchs abgabe) beregnes på grundlag af forskellige kriterier afhængigt af køretøjernes oprindelse. For indenlandske motorkøretøjer er beregningsgrundlaget den pris, der rent faktisk betales for køretøjet, medens det for nye udenlandske biler, der importeres til Østrig, er katalogprisen. Desuden skal der for brugte biler, der indføres i Østrig, betales en afgift beregnet på grundlag af den gennemsnitlige brugtvognspris, som fastlægges af østrigske fagfolk inden for brugtvogns markedet. Det er Kommissionens opfattelse, at det østrigske system, der i højere grad bygger på et teoretisk end et reelt grundlag, er i strid med bestemmelserne i traktatens artikel 90 og artikel 3 i direktiv 92/12/EF [188].

- [188] EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1.

- Grækenland: Grækenland anvender ikke bestemmelserne i direktiv 83/182/EØF om afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel af visse transport midler [189] korrekt. Ordningen virker i realiteten som en toldordning, der ikke kan accepteres på det indre marked i EU: Der kræves således omgående betaling af registreringsafgift, som om køretøjet blev benyttet permanent i Grækenland, og hvis betalingen ikke falder prompte, pålægges der urimeligt høje bøder. Der er utallige eksempler på beslaglæggelse, konfiskation og salg på auktion af sådanne køretøjer; der kan også være tale om strafferetlig forfølgelse for smugleri, hvilket kan give strenge straffe; det forudsættes automatisk - og det er særdeles vanskeligt at tilbagevise denne formodning, især for en græker, der ikke har bopæl i landet - at den pågældende normalt har bopæl i Grækenland, så vedkommendes køretøj skal beskattes i Grækenland (også selv om det er mange år siden, han skiftede bopæl); endelig samarbejder de græske myndigheder ikke med myndighederne i andre medlemsstater for at løse en eventuel kompetencekonflikt eller kontrollere, hvorvidt der overhovedet er tale om svig.

[189] EFT L 105 af 23.4.1983, s. 59.

I relation til motorkøretøjer er det ligeledes vigtigt at nævne, at der er fremsendt en begrundet udtalelse til Grækenland med henvisning til traktatens artikel 228, fordi de græske myndigheder endnu ikke har efterkommet Domstolens dom af 23. oktober 1997, hvori den fastslog, "at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 95, idet den med hensyn til den særlige forbrugsafgift og det særlige supplerende engangsgebyr beregner den afgiftspligtige værdi for importerede brugte biler ved at nedsætte prisen på de tilsvarende nye biler med 5% for hvert år af de pågældende bilers alder, hvorved den maksimale nedsættelse principielt ikke kan overstige 20%, og idet importerede, brugte miljøvenlige biler ikke kan blive omfattet af de nedsatte satser for den særlige forbrugsafgift, der gælder for denne type biler." [190].

[190] Sag C-375/95, Sml. 1997 I, s. 5981.

Der er fremsendt en begrundet udtalelse til Belgien vedrørende punktafgifter på forarbejdet tobak; sagen drejer sig om ukorrekt anvendelse af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer [191]. I henhold til artikel 8 og 9 i dette direktiv kan rejsende drage fordel af det indre marked og i andre medlemsstater indkøbe afgiftspligtige varer, også selv om de hjembringer mere end 800 stk. cigaretter, når blot cigaretterne er beregnet til eget forbrug. Den administrative praksis i Belgien, som består i at give "afgiftsfritagelse" for 800 cigaretter for privatpersoner, der vender hjem fra andre medlemsstater, indebærer, at de fastsatte beskatningsregler ikke anvendes korrekt, hvis de pågældende har købt varerne til eget forbrug. Ligeledes i relation til tobaksvarer er Frankrig nu indstævnet for Domstolen for at anvende differentieret beskatning af lys tobak [192].

[191] Ibid.

[192] Sag C-302/00.

Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Tyskland for at lade brændselsolie være fritaget for afgifter (Mineralölsteuergesetz), hvilket er i strid med reglerne i direktiv 92/81/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier [193]. Kommissionen har ligeledes indstævnet Finland for Domstolen, fordi rød brændselsolie, som er pålagt punktafgift til reduceret sats og forbeholdt opvarmningsformål, anvendes som drivmiddel til transportmidler, hvilket strider imod artikel 8, stk. 3, i ovennævnte direktiv og artikel 5, stk. 1, i direktiv 92/82/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for disse produkter [194].

[193] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12.

[194] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19.

Der er ligeledes indledt en overtrædelsesprocedure mod Frankrig for ukorrekt anvendelse af EU-bestemmelserne i relation til en afgift på destruktion og indsamling af slagteriaffald. Det offentlige organ, der i Frankrig varetager denne opgave, dvs. nedslagtning og partering af dyr, som er uegnede til menneskeføde, og mere generelt indsamling og bortskaffelse af døde dyr og slagteriaffald, har nu i tre år primært været finansieret via indtægterne fra en til formålet indført skattelignende afgift på kød. Efter flere klager fra virksomheder, der opkøber kød i andre EU-lande, og fra virksomheder, der handler med kød i Frankrig, har Kommissionen konstateret, at reglerne for beregning af denne afgift virkede diskriminerende i den i traktatens artikel 90 fastsatte betydning over for kød fra andre medlemsstater. Afgiften pålægges ganske vist både fransk kød og kød fra andre medlemsstater, men det er kun fransk kød, der er omfattet af den offentlige tjeneste for indsamling, destruktion og bortskaffelse af slagteriaffald, som udgør en form for modydelse for den afgift, kødet er pålagt, medens kød fra andre medlemsstater principielt ikke er omfattet af fordelene ved denne tjeneste, eftersom behandlingen af dette kød med henblik på salg finder sted i et andet land, før kødet indføres i Frankrig.

Endelig skal det nævnes, at Kommissionen har henlagt den procedure, der var indledt mod Belgien vedrørende punktafgiftsreglerne for ikke-alkoholiske drikkevarer, efter at den nationale lovgivning på området nu er ændret som reaktion på den begrundede udtalelse, Kommissionen havde fremsendt. Kommissionen har ligeledes henlagt proceduren vedrørende differentieret beskatning af vin og øl i Irland samt proceduren vedrørende kommunale skatter på alkoholiske drikkevarer i Østrig. Også proceduren mod Frankrig vedrørende en "socialsikringsafgift" på alkohol kunne henlægges, efter at Domstolen fastslog, at de pågældende regler ikke strider imod EU-retten [195].

2.19. [195] Sag C-434/97.

2.20. Uddannelse, kultur og AV-sektoren

2.20.1. Uddannelse og kultur

På nuværende tidspunkt er de enkelte medlemsstater i henhold til EF-traktatens artikel 149 og 150 selv ansvarlige for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af deres uddannelsessystemer. Med hensyn til betingelserne for adgang til almene og erhvervsfaglige uddannelser skal medlemsstaterne dog ifølge EF-traktatens artikel 12 afstå fra enhver form for direkte og indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

Netop fordi der ikke findes nogen bestemmelser i den afledte ret på dette område, er der grund til at understrege, at studerende og andre under uddannelse fortsat støder mod hindringer for den akademiske mobilitet. Disse vanskeligheder skyldes ikke, at den nationale lovgivning strider mod traktaten. En del af de enkeltsager, Kommissionen får kendskab til, vedrører således ikke forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, men drejer sig i mange tilfælde om langsommelige procedurer, manglende klagemuligheder og størrelsen af de administrative omkostninger, der er forbundet med at få anerkendt eksamensbeviser og uddannelsesforløb.

Som det allerede er fremhævet i tidligere beretninger, kan mange af de enkeltsager, som forelægges Kommissionen, løses ved at give de interesserede parter klare oplysninger om deres rettigheder og om EU-rettens anvendelsesområde i denne sammenhæng. I visse tilfælde er den eneste mulighed at henvende sig til nationale klageinstanser for at få ændret eller ophævet en administrativ afgørelse truffet af de kompetente myndigheder.

Det skal dog understreges, at antallet af sager i denne sektor, som vedrører klager over påståede overtrædelser af traktatens artikel 12, 149 og 150, var stigende i 2000.

2.20.2. AV-sektoren

Direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 og direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om "fjernsyn uden grænser".

2.20.2.1. Medlemsstaternes gennemførelse af det reviderede direktiv

Kommissionens vigtigste opgave som traktatens vogter har været at sikre, at direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997, som ændrede direktivet fra 1989, er korrekt gennemført i medlemsstaternes nationale lovgivning. Fristen for direktivets gennemførelse var den 30. december 1998. Da den foreliggende beretning blev vedtaget, havde 12 medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige) givet meddelelse om deres nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/36/EF. Gennem førelsen i de tre øvrige medlemsstater (Italien, Luxembourg og Nederlandene) er i gang. Kommissionen har indbragt disse tre sager for Domstolen [196].

2.20.2.2. [196] Sag C-207/00, Kommissionen mod Italien, sag C-119/00, Kommissionen mod Luxembourg, og sag C-145/00, Kommissionen mod Nederlandene.

2.20.2.3. Anvendelsen af direktivet

Det reviderede direktiv opstiller nogle klare retlige rammer, der giver tv-selskaberne mulighed for at udvikle deres aktiviteter i EU. Hovedformålet er at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for, at tv-udsendelser kan cirkulere frit. Det reviderede direktiv har præciseret og afklaret en række bestemmelser, bl.a. princippet om, at det kun er lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten, der finder anvendelse, samt de gældende kriterier for også at kunne anvende denne medlemsstats retsorden på radiospredningsvirksomheder. Kommissionen har i referenceperioden holdt øje med, at disse principper overholdes og virker effektivt. Kommissionen er blevet informeret om de nederlandske myndigheders (Commissariaat voor de Media) afgørelse om at forbyde distribution af RTL 4's og RTL 5's programmer i Nederlandene, fordi RTL/Veronica De Holland Media Groep SA ikke har opnået nederlandske licenser for disse tv-kanaler. Kommissionen følger udviklingen i sagen meget nøje.

Bestemmelserne i direktivets artikel 3a, stk. 1, giver desuden medlemsstaterne det nødvendige retlige grundlag for at kunne træffe nationale foranstaltninger med henblik på at beskytte en række begivenheder og arrangementer, der anses for at være af væsentlig samfundsmæssig betydning. Følgende medlemsstater har truffet sådanne foranstaltninger med henvisning til direktivets artikel 3a, stk. 1: Danmark (EFT C 14 af 19.1.1999), Italien (EFT C 277 af 30.9.1999), Tyskland (EFT C 277 af 29.9.2000) og Det Forenede Kongerige (EFT C 328 af 18.11.2000). Også Østrig, Nederlandene, Belgien og Frankrig har bebudet, at de vil fremsende forslag til sådanne foranstaltninger i nær fremtid.

Kommissionen har vedtaget den fjerde meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen i perioden 1997-1998 af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, med henblik på fremme af distribution og produktion af tv-programmer [197]. Kommissionen har konstateret, at formålet med direktivets artikel 4 og 5 i det store og hele er opfyldt. Tv-kanalerne overholder i forbindelse med udsendelse af europæiske programmer og selvstændige produktioner som helhed direktivets bestemmelser, og direktivet har således generelt opfyldt sit formål.

[197] KOM(2000) 442 endelig udg.

Direktivet indeholder ligeledes bestemmelser om, hvor stor en mængde reklamer det er tilladt at vise på tv. Kommissionen har modtaget flere klager over visse medlemsstaters påståede overtrædelser af reklame- og sponsorreglerne. Det drejer sig navnlig om den praksis, der anvendes af visse radiospredningsvirksomheder i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal. Kommissionen er i færd med at indsamle de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, i hvilket omfang disse påståede overskridelser kan betragtes som traktatbrud fra de pågældende medlemsstaters side, så der kan træffes de fornødne korrigerende foranstaltninger. Kommissionen besluttede dog den 21. december 2000 at fremsende en begrundet udtalelse til Spanien.

Som en undtagelse fra den generelle regel om modtagefrihed og ret til retransmission giver direktivets artikel 2a, stk. 2, medlemsstaterne mulighed for, såfremt en række specifikke betingelser er opfyldt, at iværksætte foranstaltninger over for radio- og tv-spredningsforetagender fra en anden medlemsstat, som har begået en "åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse" af direktivets artikel 22. Formålet er at beskytte mindreårige mod programmer, som kan skade deres "fysiske, mentale eller moralske udvikling", og sikre, at udsendelserne ikke på nogen måde tilskynder til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet. Det er Kommissionens opfattelse, at artikel 2a, stk. 2, er blevet anvendt tilfredsstillende i referenceperioden. Undtagelses reglen har gjort det muligt at beskytte almenvellets interesser med et minimum af hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser. Der skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at i sag T-69/99, Danish Satellite TV (DSTV) A/S (Eurotica Rendez-Vous Television) mod Kommissionen, fastslog Retten i Første Instans den 13. december 2000, at klagen over Kommissionens beslutning om, at de af Det Forenede Kongerige meddelte foranstaltninger var forenelige med EU-retten, måtte afvises.

2.20.2.4. Aspekter i forbindelse med EU's udvidelse

Siden 1997 har størsteparten af ansøgerlandene bestræbt sig på at efterkomme direktivet, og otte ansøgerlande [198] har vedtaget en ny lovgivning til dette formål. Desuden er der en tilsvarende lovgivningsproces i gang i fire andre ansøgerlande [199]. Året 2000 markerer et vendepunkt i denne tilpasningsproces, eftersom fem ansøgerlande [200] allerede nu i vidt omfang har tilpasset deres nationale lovgivning til EU-regelværket.

2.21. [198] Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen og Slovakiet.

2.22. [199] Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovenien.

2.23. [200] Bulgarien, Cypern, Estland, Litauen og Slovakiet.

2.24. Sundhed og forbrugerbeskyttelse

I forbindelse med reorganiseringen af Kommissionens tjenestegrene blev afdelingerne med ansvar for forvaltning af veterinær- og plantesundheds bestemmelserne i Generaldirektoratet for Landbrug samt afdelingerne med ansvar for folkesundhed i Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold i oktober 1999 overført til Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse. I marts 2000 blev tjenesten med ansvar for levnedsmiddel lovgivning, som tidligere hørte under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, ligeledes overført til Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse.

Den foreliggende beretning omhandler således, ud over udviklingen i anvendelsen af EU-retten vedrørende forbrugerbeskyttelse, næsten hele EU-lovgivningen på sundhedsområdet.

2.24.1. Veterinærlovgivning

Hvad angår medlemsstaternes meddelelse af nationale gennemførelses foranstaltninger, skal man være opmærksom på, at fristen for gennemførelse udløb i 2000 for fire direktiver:

- direktiv 1999/89/EF om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande

- direktiv 1999/90/EF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande

- direktiv 2000/15/EF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

- direktiv 2000/27/EF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme.

Størsteparten af medlemsstaterne mangler endnu at gennemføre disse direktiver.

Belgien har dog givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger for samtlige direktiver.

I denne sektor har Frankrig forsøgt at indhente et vist efterslæb med hensyn til gennemførelse af direktiver. Som reaktion på en begrundet udtalelse, der var fremsendt med henvisning til traktatens artikel 228, efterkom Frankrig Domstolens dom af 9. februar 1999 (sag C-357/97) om manglende gennemførelse af direktiv 94/28/EF om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande. De procedurer, der blev indledt i 1999, har dog endnu ikke kunnet endeligt henlægges.

Grækenland er fortsat langt bagefter med gennemførelsen af direktiverne. Kommissionen har set sig nødsaget til at videreføre to overtrædelsesprocedurer på grundlag af traktatens artikel 228 for manglende opfyldelse af to domme (sag C-385/97 og C-137/99), hvori Domstolen fastslog, at Grækenland ikke har gennemført direktiv 93/118/EF og 96/43/EF om finansiering af veterinær undersøgelse og -kontrol af levende dyr og visse animalske produkter.

Domstolen fastslog i dom af 8. juni 2000 (sag C-190/99), at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten ved at undlade at meddele foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 96/43/EF om finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol af levende dyr og visse animalske produkter. Domstolen fastslog ligeledes den 7. december 2000, at Italien (sag C-395/99) har tilsidesat sine forpligtelser vedrørende gennemførelsen af direktiv 96/93/EF om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter. De to nævnte medlemsstater har dog nu efterkommet disse domme.

Kommissionen betragter det fortsat som en yderst vigtig opgave at kontrollere korrekt anvendelse af lovgivningen på hygiejneområdet.

Det har ved Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets (OAV) kontrol i Irland og Luxembourg kunnet konstateres, at disse medlemsstater har afhjulpet de alvorlige hygiejne- og infrastrukturmangler, der var konstateret på visse slagterier. Man afventer fortsat resultaterne af en sidste kontrolinspektion i Frankrig, hvorfor overtrædelsesproceduren mod denne medlemsstat endnu ikke er henlagt.

Den mest bemærkelsesværdige begivenhed i årets løb med hensyn til kontrollen med anvendelsen af veterinærbestemmelserne var sagsanlægget ved Domstolen den 4. januar 2000 mod Frankrig i forbindelse med den overtrædelsesprocedure, der var indledt mod denne medlemsstat, for i modstrid med beslutning 98/256/EF og 99/514/EF at forbyde handel på fransk område med oksekød af britisk oprindelse, som opfylder de krav, der er fastsat i ovennævnte beslutninger.

De britiske myndigheder har tilstillet Kommissionen oplysninger, der viser en positiv udvikling i relation til ansættelsen af dyrlæger, der i overensstemmelse med direktiv 64/433/EØF og 89/662/EØF og beslutning 96/239/EF skal sikre den officielle veterinærkontrol på slagterier og opskæringsvirksomheder. Hvis de tilsagn, de britiske myndigheder har givet, overholdes, skulle den verserende overtrædelses procedure kunne henlægges i løbet af 2001.

Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til de britiske myndigheder, fordi de tillader brug af stærkt klorholdigt vand til desinficering af fjerkrækroppe, en metode, som ikke er tilladt i henhold til EU-reglerne.

Domstolen har ved to lejligheder fastslået, at Grækenland ikke anvender lovgivningen om finansiering af veterinærkontrol korrekt. Den 5. juni 2000 afsagde Domstolen således dom i sag C-470/98 og slog fast, at Grækenland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 90/675/EØF ved ikke inden for den fastsatte frist at have truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at udgifterne til den veterinære og administrative kontrol med landbrugsprodukter fra tredjelande, bortset fra frisk kød og fjerkræ, afholdes af afsenderen, modtageren eller deres stedfortræder uden godtgørelse fra staten. I dom af 16. november 2000 i sag C-214/98 fastslog Domstolen, at Grækenland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 93/118/EF ved at undtage fjerkræ fra de former for kød, der pålægges afgift i henhold til direktiv 93/118/EF, og ved ikke udtrykkeligt at angive, at fjerkræ er omfattet af den ved direktivet fastsatte afgift for opskæring af fersk kød.

Efter at have modtaget en begrundet udtalelse for ikke inden den 30. april 1998 at have fremsendt en rapport om den kontrol, der var udført i 1996 og 1997 med henblik på at sikre korrekt overholdelse af mindstenormerne for beskyttelse af kalve og svin, fremsendte Irland i december 2000 de ønskede oplysninger og har således bragt overtrædelsen af direktiv 91/629/EØF og 91/630/EØF til ophør.

2.24.2. Lovgivningen vedrørende plantesundhed

Hvad angår medlemsstaternes meddelelse af nationale gennemførelses foranstaltninger, skal det bemærkes, at Belgien og Italien har givet meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse af samtlige direktiver på dette område.

Grækenland er fortsat langt bagefter med gennemførelsen af direktiverne. Kommissionen har således indstævnet Grækenland for Domstolen for ikke at have gennemført direktiv 97/41/EF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i henholdsvis frugt og grøntsager, korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager; Grækenland er også indstævnet for ikke at have gennemført direktiv 98/100/EF om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet. Kommissionen har desuden besluttet at indklage Tyskland for Domstolen for manglende gennemførelse af direktiv 98/57/EF om bekæmpelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al.

Det skal også fremhæves, at Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse til Italien for at have vedtaget en alt for restriktiv lovgivning om transport af plantebeskyttelsesmidler, hvis anvendelse er forbudt i Italien, og som eksporteres til andre medlemsstater eller tredjelande. De italienske myndigheder har givet tilsagn om at ændre den omstridte lovgivning ved at indføje en særlig bestemmelse i den italienske EU-lov af 2000, som ifølge Kommissionens oplysninger endnu ikke er endeligt vedtaget.

2.24.3. Lovgivning vedrørende frø og planter

På dette område vedrører alle verserende overtrædelsesprocedurer i 2000 manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af nyere direktiver, for hvilke fristen for gennemførelse udløb enten ved udgangen af 1999 eller i 2000.

Der verserer ingen overtrædelsesprocedurer på dette område mod Danmark og Spanien.

Kommissionen har besluttet at indstævne Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Østrig for Domstolen for manglende gennemførelse af direktiv 98/56/EF om afsætning af prydplanteformeringsmateriale.

Fristen for gennemførelse er ligeledes udløbet for følgende direktiver:

- direktiv 98/95/EF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter

- direktiv 98/96/EF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter

- direktiv 1999/54/EF om handel med sædekorn

- direktiv 1999/66/EF om krav til den etiket eller det dokument, som udfærdiges af leverandøren i henhold til direktiv 98/56/EF.

Der verserer overtrædelsesprocedurer mod størsteparten af medlemsstaterne vedrørende ovennævnte direktiver, og der er fremsendt begrundede udtalelser.

2.24.4. Levnedsmiddellovgivning

Hvad angår medlemsstaternes meddelelse af nationale gennemførelses foranstaltninger, har der ikke kunnet konstateres nogen væsentlig ændring i forhold til 1999.

Grækenland har dog efterkommet Domstolens dom af 21. oktober 1999 (sag C-391/98), hvori Domstolen fastslog, at Grækenland havde tilsidesat sin forpligtelse til at meddele foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 93/43/EF om levnedsmiddelhygiejne.

Kommissionen har besluttet af indstævne Irland for Domstolen for manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 98/66/EF om specifikke renhedskriterier for sødestoffer til brug i levnedsmidler og direktiv 98/86/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer.

Med hensyn til overtrædelser for ukorrekt anvendelse kan det nævnes, at Spanien som reaktion på en begrundet udtalelse, hvori det konstateres, at de spanske regler om, at der på etiketten for spiseoliven skal angives størrelse, strider imod direktiv 79/112/EØF, har bebudet, at denne overtrædelse vil blive bragt til ophør gennem en ændring af det pågældende kongelige dekret.

2.24.5. Lovgivning vedrørende foder

Hvad angår medlemsstaternes meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne, skal det bemærkes, at fristen for gennemførelse kun udløb for et enkelt direktiv i 2000, nemlig direktiv 2000/45/EF om fællesskabsmetoder til bestemmelse af vitamin A, vitamin B og tryptofan i foderstoffer. Det er kun et fåtal af medlemsstaterne, der på nuværende tidspunkt har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger.

Frankrig har efterkommet en lang række overtrædelsesprocedurer vedrørende manglende gennemførelse af direktiver på dette område.

Det er Grækenland og Det Forenede Kongerige, der har det største efterslæb med hensyn til gennemførelse af direktiver, for hvilke der er indledt overtrædelses procedurer siden 1998, navnlig direktiv 96/24/EF om handel med foderblandinger og direktiv 96/25/EF om omsætning af fodermidler.

Direktiv 96/51/EF om tilsætningsstoffer til foderstoffer mangler endnu at blive gennemført af Frankrig, Grækenland, Italien og Det Forenede Kongerige.

2.24.6. Forurenende stoffer

Fristen for gennemførelse af direktiv 98/53/EF om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler udløb med udgangen af 2000. Ingen af medlemsstaterne har endnu givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger.

2.24.7. Underretning om tekniske standarder og forskrifter

I henhold til direktiv 98/34/EF skal medlemsstaterne og EØS-landene på forhånd underrette dels hinanden, dels Kommissionen om alle lovforslag, der omhandler tekniske standarder eller forskrifter, for at undgå, at der skabes nye hindringer på det indre marked.

Antallet af anmeldte lovtekster på sundhedsområdet i 2000 (115), hvoraf nogle blev indberettet i henhold til hasteproceduren (17), viser, at de nationale lovgivere tillægger dette område stadig større vægt, og det gælder især levnedsmidler. Gennemgangen af disse anmeldte lovforslag resulterede i, at Kommissionens tjenestegrene fremsendte bemærkninger (15), foreløbige kommentarer (6) og udførlige udtalelser (3) med krav om, at de anmeldte lovtekster blev tilpasset, så de var i overensstemmelse med EU-retten (denne informationsprocedure er mere detaljeret beskrevet i punkt 2.2.1. "De forebyggende bestemmelser i direktiv 98/34/EF (tidl. 83/189/EØF)").

2.24.8. Forbrugerbeskyttelse

På dette område udløb fristen for gennemførelse for fire direktiver i 2000. Eftersom direktiverne ikke var blevet gennemført af samtlige medlemsstater, har Kommissionen været nødsaget til at indlede overtrædelsesprocedurer.

Ved udgangen af 2000 var situationen følgende:

- Direktiv 97/7/EF om fjernsalg (fristen for gennemførelse udløb den 4. juni 2000) er endnu ikke gennemført af Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Finland.

- Direktiv 97/55/EF om sammenlignende reklame (fristen for gennemførelse udløb den 23. april 2000) er endnu ikke gennemført af Grækenland, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Finland.

- Direktiv 98/6/EF om angivelse af priser (fristen for gennemførelse udløb den 18. marts 2000) er endnu ikke gennemført af Grækenland, Spanien, Irland og Luxembourg.

- Direktiv 98/7/EF om forbrugerkredit (fristen for gennemførelse udløb den 21. april 2000) er endnu ikke gennemført af Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland og Luxembourg.

Alle de øvrige direktiver i denne sektor er blevet gennemført af samtlige medlemsstater, men der verserer flere overtrædelsesprocedurer om de nationale gennemførelsesforanstaltningers manglende overensstemmelse med direktiverne. Disse procedurer vedrører primært direktiv 93/13/EF (urimelige kontraktvilkår) og 94/47/EF (timeshare). Kommissionen har indbragt to sager for Domstolen, som drejer sig om, at henholdsvis Italien og Sverige ikke har gennemført direktiv 93/13/EF korrekt.

Med henblik på at opnå bedre og mere ensartet anvendelse af direktiverne har Kommissionen offentliggjort en detaljeret rapport om gennemførelsen af direktiv 93/13/EF [201]. De to rapporter om henholdsvis direktiv 90/314/EØF (pakkerejser) [202] og direktiv 94/47/EF (timeshare) [203], der blev offentliggjort i slutningen af 1999, medførte ligeledes mange reaktioner fra erhvervslivet, forbrugersammenslutninger og myndigheder i medlemsstaterne.

[201] KOM(2000) 248 endelig udg.

[202] SEK(1999) 1800.

[203] SEK(1999) 1795.

Endelig skal det nævnes, at Domstolen har fået forelagt en lang række præjudicielle spørgsmål vedrørende forbrugerbeskyttelse. To af disse sager vedrører direktiv 93/13/EF (urimelige kontraktvilkår), navnlig spørgsmålet om, hvorvidt direktivet kan anvendes direkte uden at være gennemført af den pågældende medlemsstat (sag C-21/00), og muligheden for at anlægge søgsmål ved en national ret mod en virksomhed med nedlæggelse af påstand mod forbud, når virksomheden har sit hovedsæde i en anden medlemsstat (C-167/00). En tredje sag drejer sig om fortolkningen af begrebet "skade" i artikel 5 i direktiv 90/314/EØF (C-168/00).

2.25. Retlige og indre anliggender

2.25.1. Schengen-aftalens anvendelse i EU

Da Amsterdam-traktaten trådte i kraft, blev Schengen-aftalen integreret i EU-regelværket og har siden da været gældende i retlig og institutionel henseende i EU og i relation til de relevante bestemmelser i EU-traktaten og EF-traktaten. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union har Rådet i afgørelse 1999/436/EF af 20. maj 1999 (EFT L 176 af 10.7.1999) fastslået det relevante retsgrundlag i traktaterne for de enkelte bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne ("fordelingen" af disse regler mellem den første og den tredje søjle). Kontrollen med anvendelsen af de bestemmelser, der hører under første søjle (navnlig reglerne om visum til korterevarende ophold, afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser og bestemmelserne om kontrol ved EU's ydre grænser samt vilkårene for udlændinges bevægelser inden for EU), følger således principperne i EU-retten på dette felt, og Kommissionen skal dermed også optræde som traktatens vogter i relation til disse Schengen-regler. I denne forbindelse har Kommissionens tjenestegrene modtaget flere klager om nægtet visum med henvisning til oplysninger i Schengen-informationssystemet (SIS). Nogle af disse sager vedrørte statsborgere fra tredjelande, som var familiemedlemmer til EU-borgere.

2.25.2. Indrejse og ophold

Kommissionen havde indstævnet Italien for traktatbrud, og Domstolen (femte afdeling) fastslog ved sin som af 25. maj 2000 (Sml. 2000 I, s. 4001) i sag C-424/98, at Italien havde tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten i henhold til EU-retten, ved

a) at sætte grænser for, hvilke beviser der kan fremlægges af personer, som er omfattet af Rådets direktiv 90/364/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret (EFT L 180 af 13.7.1990, s. 26) og Rådets direktiv 90/365/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret for lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet (EFT L 180 af 13.7.1990, s. 28), og navnlig ved at fastsætte, at bestemte dokumenter skal udstedes eller påtegnes af en myndighed i en anden medlemsstat, og ved

b) at kræve, at studerende, der er statsborgere i andre medlemsstater, og som anmoder om opholdsret i Italien for sig selv og deres familiemedlemmer med henvisning til Rådets direktiv 93/96/EØF af 29. oktober 1993 om opholdsret for studerende (EFT L 317 af 18.12.1993, s. 59), for det første skal give de italienske myndigheder garanti for, at de råder over midler svarende til et bestemt beløb, og for det andet - med hensyn til den måde, hvorpå dette skal ske - ved ikke klart at give den studerende valget mellem en erklæring eller anden tilsvarende måde, og endelig ved ikke at tillade den studerende at anvende en erklæring, når den pågældende er ledsaget af familiemedlemmer.

Det skal bemærkes, at Italien under sagens forløb vedtog lovdekret nr. 358 af 2. august 1999, som ændrer dekret nr. 470 af 26. november 1992 ("Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana" af 19.10.2000, almindelig serie nr. 246, s. 3), for at opfylde de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten i henhold til direktiv 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF.

De tyske myndigheder havde med henvisning til den offentlige orden truffet en lang række afgørelser om udvisning af EU-borgere, der havde begået lovovertrædelser, og Kommissionen fremsendte derfor i juli 2000 en begrundet udtalelse til Tyskland vedrørende overtrædelse af EU-rettens regler om de formelle og materielle betingelser, der skal være opfyldt, når en medlemsstat beslutter at udvise en EU-borger med henvisning til hensynet til den offentlige orden. Kommissionens vigtigste klagepunkter drejer sig således om, at bestemte lovovertrædelser automatisk eller næsten automatisk resulterer i udvisning, manglende hensyntagen til den pågældendes individuelle adfærd, utilstrækkelig begrundelse samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af familielivet.

2.25.3. Valgret og valgbarhed

De to direktiver om valgret og valgbarhed i bopælsmedlemsstaten, direktiv 93/109/EF (valg til Europa-Parlamentet) og direktiv 94/80/EF (kommunalvalg) er gennemført i samtlige medlemsstater.

Kommissionen har besluttet at henlægge den procedure, der var indledt mod Tyskland vedrørende ukorrekt gennemførelse af direktiv 93/109/EF. Tyskland har således givet Kommissionen meddelelse om den anden lov om ændring af rammeloven om optagelse på valglisterne og anordningen af 28. august 2000 om ændring af valgloven vedrørende valg til Europa-Parlamentet og valgloven vedrørende valg til Forbundsdagen.

Efter denne ændring af lovgivningen opføres EU-borgere fra andre medlemsstater nu automatisk på den valgliste, der udarbejdes før hvert valg til Europa-Parlamentet, hvis de har anmodet herom ved det forudgående valg, og såfremt de fortsat opfylder betingelserne herfor. Det er Kommissionens opfattelse, at den tyske lovgivning nu er i overensstemmelse med direktiv 93/109/EF.

Kommissionen har ligeledes besluttet at henlægge den procedure, der var indledt mod Tyskland vedrørende ukorrekt gennemførelse i delstaten Sachsen af direktiv 94/80/EF.

Tyskland har givet Kommissionen meddelelse om lov af 15. marts 2000, som ændrer loven om kommunalvalg i delstaten Sachsen. Efter denne ændring bliver EU-borgere automatisk opført på de valglister, der udarbejdes forud for hvert kommunalvalg.

Kommissionen har også besluttet at henlægge den procedure, der var indledt mod Tyskland vedrørende ukorrekt gennemførelse i delstaten Bayern af direktiv 94/80/EF.

Tyskland har givet Kommissionen meddelelse om lov af 27. december 1999, som ændrer valgloven. Efter denne ændring opføres EU-borgere automatisk på de valglister, der udarbejdes forud for hvert kommunalvalg.

Det er Kommissionens opfattelse, at den tyske lovgivning om kommunalvalg i delstaterne Sachsen og Bayern nu er i overensstemmelse med direktiv 94/80/EF.

2.26. Budgetspørgsmål

2.26.1. Generelle bemærkninger

I henhold til artikel 8, stk. 1, i afgørelse 94/728/EF, Euratom, om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter opkræver medlemsstaterne de traditionelle egne indtægter på EU's vegne. Ligesom sidste år er antallet af overtrædelsessager steget, og Kommissionen har i visse tilfælde følt sig foranlediget til at indbringe sagerne for Domstolen.

Med hensyn til indtægter fra moms og BNI kan Kommissionen derimod glæde sig over, at EU-retten anvendes uden større problemer.

2.26.2. Ukorrekt anvendelse af reglerne

2.26.2.1. Tidligere indledte procedurer

Kommissionen har indstævnet Italien (ikke tilstrækkeligt begrundede fradrag i forbindelse med betalingen af egne indtægter i form af toldafgifter opkrævet for varer importeret til San Marino), sag. C-10/00.

Kommissionen har ligeledes indstævnet Italien for Domstolen i en anden sag (for sen og fejlagtig opførelse af et beløb for egne indtægter på 1 484 936 000 000 ITL, sag C-363/00).

Den 15. juni 2000 afsagde Domstolen dom i sag C-348/97 mod Tyskland vedrørende indførsel via Den Tyske Demokratiske Republik af varer, for hvilke der var ydet restitution ved udførslen fra Nederlandene. Domstolen fastslog, at Tyskland havde undladt at opkræve og indbetale en importafgift til Fællesskabet svarende til fællesskabsprisniveauet i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2252/90.

2.26.2.2. Nye procedurer

Kommissionen har besluttet at indbringe en sag for Domstolen om fællesskabstransit, hvor Nederlandene har afvist at betale skyldige morarenter i henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 1552/89 som følge af forsinket indkassering og dermed forsinket indbetaling af de pågældende egne indtægter.

Kommissionen har ligeledes besluttet at indbringe to andre sager om forsinket fastlæggelse af indtægter for Domstolen. Den ene sag vedrører Tyskland og omhandler angivelser til ekstern fællesskabstransit, som ikke er blevet færdigbehandlet inden for de fastsatte frister. Den anden sag vedrører Spanien, som ikke fastlægger de egne indtægter inden for de fastsatte frister.

Endelig er der fremsendt en begrundet udtalelse til Tyskland for ikke at have færdigbehandlet visse angivelser til transit korrekt på grundlag af ordningen for fællesskabstransit og for at have afstået fra at gøre brug af den stillede sikkerhed uden først at have rådført sig med Kommissionen.

2.27. Personale og administration

De overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har indledt i forbindelse med anvendelsen af EU-retten på Fællesskabernes personale, vedrører medlemsstaternes manglende overholdelse af protokollen om Fællesskabernes privilegier og immuniteter og den manglende gennemførelse af nationale bestemmelser, der sikrer, at vedtægten for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og ordningen for Fællesskabernes øvrige ansatte anvendes korrekt.

Den overtrædelsesprocedure, der var indledt mod Spanien, og som drejede sig om, at Spanien ikke havde vedtaget de nødvendige nationale regler for at muliggøre overførsel af pensionsrettigheder for Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, der er spanske statsborgere, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2 i bilag VIII til vedtægten, er nu henlagt.

Der verserer således ingen overtrædelsesprocedurer i øjeblikket.

2.28. EU-statistikker

Medlemsstaternes forpligtelser på det statistiske område består primært i at fremsende data til Kommissionen om specifikke emner med tidsintervaller og på vilkår, som er fastsat på forhånd. Der er ingen problemer hverken med hensyn til anvendelsen af statistiske metoder eller med hensyn til overholdelsen af fristerne. Det kan dog oplyses, at der er indkommet en klage over en medlemsstats påståede overtrædelse af EU-retten, navnlig Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (Intrastat) og Rådets afgørelse 96/715/EF om datanet mellem administrationer til brug i forbindelse med statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (Edicom).

Kommissionen har gennemgået klagen på grundlag af de regler og arbejdsopgaver, Kommissionen selv har fastlagt, og klagen er nu ved at blive henlagt.

BILAG I

Overtrædelser oprindelse

Tabel 1.1. Formodede overtrædelser Oprindelse

>TABELPOSITION>

Table 1.2. Sager til undersøgelse I kommissionen pr 31 deceæber 2000, efter indledningsår

>TABELPOSITION>

Tabel 1.2.1 - Indledte sager pr. 31/12/2000 efter indleningsår

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 1.3. Sager indledt I 2000 fordelt på medlemstater

>TABELPOSITION>

1.3.1.1. Sager opdaget af Kommissionen selv I 2000, efter medlemstater

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

1.3.2. Klager modtaget I 2000, efter medlemstater

>TABELPOSITION>

1.3.2.1. Klager modtaget I 2000, efter medlemsstaat

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

1.3.3. Sager indledt I 2000 verdrørende menglende meddelse, efter medlemsstat.

>TABELPOSITION>

Tabel 1.3.3.1. Sager indledt I 2000 verdrørende manglende meddelse, efter medlemsstat

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

BILAG II

Overtrædelser - efter stadium, retsgrundlag, medlemsstat og sektor

Tabel 2.1

Konstaterede overtrædelser - efter stadium og efter medlemsstat

>TABELPOSITION>

Tabel 2.2. Overtrædelsesprocedurer efter medlemsstat, etape og retsgrundlag

>TABELPOSITION>

Tabel 2.2.1. Åbningsskrivelse fremsendt I 2000, efter retsgrundlag og medlemsstat

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.2.2. Begrundet udtalelse fremsendt I 2000, efter retsgrundlag og medlemsstat

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabeau 2.2.3. Sagsanlæg I 2000, efter retsgrundlag og medlemsstat

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.2.4. Åbningsskrivelse (AS) , Begrundet udtalelse (BU) , Sagsanlæg (S) : sammenligning mellem 1999 og 2000 efter stadium og retsgrundlag

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.3. Indledte sager, procedurens stadium pr. 31/12/00, efter medlemsstat

>TABELPOSITION>

Tabel 2.3.1. sager indledt pr. 31/12/00, efter medlemsstathvor overtrædelsesproceduren er indledt, efter medlemsstat

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.3.2. sager, hvor der er fremsendt en begrundet udtalelse pr. 31.12.00

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.3.3. sager, hvor der er anlagt søgsmål ved Domstolen, efter medlemsstat

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Taulukko 2.3.4. 31/12/00 asiat, joissa on aloitettu menettely perustamissopimuksen 228 artiklan nojalla, jäsenvaltioittain

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Table 2.4.Indledte sager pr. 31/12/00, efter sektor

>TABELPOSITION>

Tabel 2.4.1. Sager, hvor der er overtrædelsesproceduren er endledt pr. 31/12/00, efter sektor

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.4.2. Sager pr. 31/12/00 hvor der er fremsendt en begrundet udtalelse

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.4.3. Sager under behandling, hvor der er anlagt søgsmål ved Doæstolen, efter sektor

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.4.4. Sager, hvor proceduren I henhold til traktatens artikel 228 er indledt, efter sektor

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.5. Beslutninger om henlæggelse truffet i 2000

>TABELPOSITION>

Tabel 2.5.1. henlæggelse besluttet i 2000, efter etape

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.5.2. Sager om manglende meddelelse, som er henlagt i 2000, efter etape

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.5.3. Sager, som er henlagt i 2000, efter etape

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 2.6. Beslutninger om henlæggelse

>TABELPOSITION>

BILAG III

Oversigt over overtrædelser af traktater, forordninger og afgørelser/beslutninger

Fællesskabernes personale

År/nummer : 1991/2315

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : OVERFØRSEL AF PENSIONSRETTIGHEDER

Retsgrundlag : Forordning 31968R0259

Henlagt i 2000

Landbrug

År/nummer : 1994/4466

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF SPANSKE JORDBÆR

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E030

Domstolens sagsnummer: C-1995/265

År/nummer : 1995/4430

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : SALG AF SPIRITUSHOLDIGE DRIKKE, HVIS NAVN INDEHOLDER ORDET "WHISKY"

Retsgrundlag : Forordning 31989R1576

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 02/05/1997 SG(1997)D/3504

År/nummer : 1997/2227

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : UKORREKT ANVENDELSE AF MÆLKEKVOTAORDNINGEN

Retsgrundlag : Forordning 31992R3950; Forordning 31993R536

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 07/05/1998 SG(1998)D/03614

År/nummer : 1997/2228

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : UKORREKT ANVENDELSE AF MÆLKEKVOTAORDNINGEN

Retsgrundlag : Forordning 31992R3950; Forordning 31993R0536

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 04/05/1998 SG(1998)D/03510

År/nummer : 1999/2073

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : MANGLENDE INDFØRELSE AF DEN INTEGREREDE FORVALTNINGS- OG TILSYNSORDNING

Retsgrundlag : Forordning 31992R3508

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/11/2000 SG(2000)D/108830

Budget

År/nummer : 1989/0520

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER FOR PROTOKOLLEN VEDRØRENDE DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

Retsgrundlag : Protokol 157FPRO

Henlagt i 2000

År/nummer : 1996/2029

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : REGULARISERING AF AFGIFTER I SAN MARINO

Retsgrundlag : Forordning 31989R1552

Domstolens sagsnummer: C-2000/010

År/nummer : 1995/2126

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : NEDERLANDSK SMØR

Retsgrundlag : Forordning 31990R2252; Forordning 32000R1150

Domstolens sagsnummer: C-1997/348

År/nummer : 1997/2154

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : FORKERT BOGFØRING

Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Forordning 32000R1150

Domstolens sagsnummer: C-2000/363

År/nummer : 1998/2323

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : FÆLLESSKABSFORSENDELSE - OVERSKRIDELSE AF FRISTER

Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Afgørelse 31994D0728; Forordning 32000R1150

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 02/02/2000 SG(2000)D/101146

År/nummer : 1999/2226

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : EFTERFØLGENDE INDDRIVELSE, FORSINKET KONSTATERING (FORORDNING 1552/89)

Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Forordning 32000R1150

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 28/07/2000 SG(2000)D/105516

År/nummer : 1999/2227

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : TIR - FORSINKET KONSTATERING

Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Forordning 31993R2454; Forordning 32000R1150

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 19/07/2000 SG(2000)D/105114

År/nummer : 1999/2228

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : BOGFØRING AF TIR-GARANTIERNE

Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Forordning 32000R1150

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 08/11/2000 SG(2000)D/108189

Konkurrence

År/nummer : 1999/2196

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : MANGLENDE OVERHOLDELSE AF AFGØRELSEN I SAG IV/M.1616 (BSCH/CHAMPALIMAUD)

Retsgrundlag : Forordning 31989R4064

Henlagt i 2000

År/nummer : 1999/2129

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : RABATORDNING FOR LANDINGSGEBYRER I DE PORTUGISISKE LUFTHAVNE - BESLUTNING ART. 86, STK. 3

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A249; Beslutning 31999D0199

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 09/03/2000 SG(2000)D/102188

År/nummer : 1993/2181

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : TOLDSPEDITØRER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A003; EF-traktaten 197A010; EF-traktaten 197A081; EF-traktaten 197A228

Henlagt i 2000

År/nummer : 1989/0030

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : STØTTE TIL IDEALSPUN/BEAULIEU

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A228; Afgørelse 31984D0508

Domstolens sagsnummer: C-1989/375

Økonomi og finans

År/nummer : 1994/2209

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : BEVILLINGSPROCEDURE I FORBINDELSE MED OVERSKRIDELSE AF INVESTERINGSTÆRSKLER - GOLDEN SHARE ELF-AQUITAINE

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056

Domstolens sagsnummer: C-1999/483

År/nummer : 1994/2210

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : RESTRIKTIONER VEDRØRENDE UDENLANDSKE INVESTERINGER I PRIVATE SELSKABER

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056

Domstolens sagsnummer: C-1999/058

År/nummer : 1994/5075

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : KAPITALENS FRIE BEVÆGELIGHED - TEGNING AF LÅN UDTRYKT I DM

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A056; EF-traktaten 197A058

Domstolens sagsnummer: C-1998/478

År/nummer : 1995/4372

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : KAPITALENS FRIE BEVÆGELIGHED - OPHOLDSRET

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A048; EF-traktaten 197A049; EF-traktaten 197A056

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/05/1998 SG(1998)D/04257

År/nummer : 1995/4535

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : RESTRIKTIONER PÅ ERHVERVELSE AF FAST EJENDOM

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A049; EF-traktaten 197A056

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 07/04/1998 SG(1998)D/02935

År/nummer : 1996/2154

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : RESTRIKTIONER VEDRØRENDE UDENLANDSKE INVESTERINGER

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E058; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A048; EF-traktaten 197A056

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/2089

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : BEVILLINGSPROCEDURE I FORBINDELSE MED OVERSKRIDELSE AF INVESTERINGSTÆRSKLER "DISTRIGAZ"

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056

Domstolens sagsnummer: C-1999/503

År/nummer : 1998/2090

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : BEVILLINGSPROCEDURE I FORBINDELSE MED OVERSKRIDELSE AF INVESTERINGSTÆRSKLER "SNTC"

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056

Domstolens sagsnummer: C-1999/503

År/nummer : 1998/2288

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : PRIVATISERING - SÆRLIG ANDEL I BRITISH AIRPORTS' AUTHORITY PLC.

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 06/08/1999 SG(1999)D/6431

År/nummer : 1998/2289

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : PRIVATISERING - SÆRLIGE BEFØJELSER I PRIVATISEREDE SELSKABER

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056

Domstolens sagsnummer: C-2000/463

Beskæftigelse og socialpolitik

År/nummer : 1989/0457

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : FINANSIERING AF STUDIER - FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUNDLAG AF NATIONALITET

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A151

Domstolens sagsnummer: C-1993/047 Dom 03/05/94 (Kommissionen)

År/nummer : 1991/0583

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : ADGANG TIL STILLINGER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR - FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUNDLAG AF NATIONALITET

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61994J290

Henlagt i 2000

År/nummer : 1992/4760

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Retsgrundlag : FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUNDLAG AF NATIONALITET - STATUS SOM BØRNERIG FAMILIE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61975J0032

Henlagt i 2000

År/nummer : 1993/4403

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : BEREGNING AF SUPPLERENDE PENSION FOR GRÆNSEARBEJDERE

Retsgrundlag : Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0057; Retspraksis 61997J0035

Henlagt i 2000

År/nummer : 1993/4738

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : UDVISNING AF EN EU-ARBEJDSTAGERS ÆGTEFÆLLE, DER IKKE ER EU-STATSBORGER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 09/06/1998 SG(1998)D/4503

År/nummer : 1993/4947

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : GENEREL PÅLÆGNING AF BIDRAG TIL DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER FOR GRÆNSEARBEJDERE

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E048; EØF-traktaten 157E051; Forordning 31971R1408

Domstolens sagsnummer: C-1998/169 Dom 15/02/2000 Kommissionen

År/nummer : 1994/4125

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : OPNÅELSE AF FAMILIEYDELSER OG OPHOLDSTILLADELSE

Retsgrundlag : Forordning 31968R1612; Retspraksis 61900J1696; Retspraksis 61975J0048; Retspraksis 61989J0357; Retspraksis 61994J0245

Henlagt i 2000

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 23/05/1997 SG(1997)D/03956

År/nummer : 1994/5152

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : BEREGNING AF DAGPENGE VED ARBEJDSLØSHED

Retsgrundlag : Forordning 31971R1408

Henlagt i 2000

År/nummer : 1995/4670

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : AFVISNING AF BETALING AF SOCIALE YDELSER

Retsgrundlag : Forordning 31968R1612; Retspraksis 61985J0139; Retspraksis 61985J0316

Henlagt i 2000

År/nummer : 1995/4831

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : OPKRÆVNING AF BIDRAG TIL DE SOCIALE SIKRINGSYDELSER I FORBINDELSE MED BELGISKE PENSIONER

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E051; EØF-traktaten 157E235; Forordning 31971R1408; Retspraksis 61983J0275

Domstolens sagsnummer: C-1998/347

År/nummer : 1996/4516

Medlemsstat : DANMARK

Emne : RESTRIKTIONER FOR EN GRÆNSEARBEJDERS ANVENDELSE AF BIL, BL.A. TIL ERHVERVSFORMÅL

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A049; Retspraksis 61986J0127; Retspraksis 61993J0415

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 18/05/1998 SG(1998)D/03884

År/nummer : 1996/4558

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : BIDRAG TIL DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER I FORBINDELSE MED GRÆNSEARBEJDERE

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E051; Forordning 31971R1408

Domstolens sagsnummer: C-1998/034

År/nummer : 1996/4628

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : ADGANG TIL STILLINGER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR - FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUNDLAG AF NATIONALITET

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039

Henlagt i 2000

År/nummer : 1997/4378

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : PENSIONSKUMULERING FOR TJENESTEMAND MED OVERENSKOMSTFASTSAT PENSION

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A042; Retspraksis 61992J0031; Retspraksis 61993J0443

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 28/01/1999 SG(1999)D/708

År/nummer : 1997/4962

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : BEREGNING AF PENSIONER I TILFÆLDE AF FRIVILLIGE BIDRAG

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A042; Forordning 31971R1408

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 03/04/2000 SG(2000)D/102765

År/nummer : 1998/2059

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : BEVILLING AF NEDSATTE TAKSTER FOR BØRNERIGE FAMILIER I FORBINDELSE MED GRÆNSEARBEJDERE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; Forordning 31968R1612

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/2281

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : MANGLENDE ANERKENDELSE AF ANCIENNITET ERHVERVET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT INDEN FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 02/05/2000 SG(2000)A/05607

År/nummer : 1998/2301

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : MANGLENDE ANERKENDELSE AF ANCIENNITET ERHVERVET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT INDEN FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 10/08/1999 SG(1999)D/6515

År/nummer : 1998/2302

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : MANGLENDE ANERKENDELSE AF ANCIENNITET ERHVERVET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT INDEN FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 28/02/2000 SG(2000)D/101871

År/nummer : 1998/2303

Medlemsstat : IRLAND

Emne : MANGLENDE ANERKENDELSE AF ANCIENNITET ERHVERVET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT INDEN FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 06/08/1999 SG(1999)D/6411

År/nummer : 1998/4014

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : UDFØRSEL AF ARBEJDSLØSHEDSUNDERSTØTTELSE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A042; Forordning 31971R1408

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 30/07/1999 SG(1999)D/05891

År/nummer : 1998/4395

Medlemsstat : DANMARK

Retsgrundlag : BESTEMMELSE AF DEN LOVGIVNING, DER SKAL ANVENDES

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A042; Forordning 31971R1408

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/4579

Medlemsstat : LUXEMBOURG

Emne : ANMODNING OM DET LOVFÆSTEDE TILLÆG, DER GIVER RET TIL GARANTERET MINIMUMSINDKOMST

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; Forordning 31968R1612

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 20/06/2000 SG(2000)A/07733

År/nummer : 1999/4115

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : VALGBARHED FOR STATSBORGERE FRA TREDJELANDE TIL BEDRIFTSRÅD

Retsgrundlag : Forordning 31968R1612; Beslutning 31980D0001

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/12/2000 SG(2000)D/109674

År/nummer : 1999/4399

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : GODTGØRELSE AF UDGIFTER TIL LÆGELIGE YDELSER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030; Retspraksis 61995J0120

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 16/10/2000 SG(2000)D/107557

Virksomheder

År/nummer : 1998/4675

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : MUSEUM I VENEDIG (DOGEPALADSET) - FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUNDLAG AF NATIONALITET

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E006; EØF-traktaten 157E059; EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A046

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 02/02/2000 SG(2000)D/101148

Miljø

År/nummer : 1993/4663

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : BYER - ATHEN

Retsgrundlag : Forordning 31982R3626; Forordning 31997R0338

Henlagt i 2000

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 06/05/1998 SG(1998)D/03579

År/nummer : 1994/4734

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : AFFALD - OVERFØRSEL AF HUSHOLDNINGSAFFALD

Retsgrundlag : Forordning 31993R0259

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/12/2000 SG(2000)D/109667

År/nummer : 1998/4423

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : NATUR - FORURENING AF L'ETANG DE BERRE

Retsgrundlag : Afgørelse 31983D0101

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 28/08/2000 SG(2000)D/106422

År/nummer : 1999/2109

Medlemsstat : IRLAND

Emne : AFFALD - OVERFØRSEL AF AFFALD (FORORDNING 259/93/EØF)

Retsgrundlag : Forordning 31993R0259

Henlagt i 2000

År/nummer : 1999/2217

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : NATUR - FORORDNING OM BESKYTTELSE AF VILDE DYR 338/97 - ELFENBEN FRA ELEFANTER

Retsgrundlag : Forordning 31997R0338

Henlagt i 2000

År/nummer : 1999/2035

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : STRÅLING - NEDLUKNING AF WINDSCALE REAKTOREN PILE 1 A SELLAFIELD

Emne : Euratom-traktaten 157A037

Henlagt i 2000

Fiskeri

År/nummer : 1984/0445

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : FISKERI; MANGELFULD KONTROL MED OVERHOLDELSEN AF TEKNISKE BEVARINGSFORANSTALTNINGER

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E171; Forordning 31982R2057; Forordning 31983R0171

Domstolens sagsnummer: C-1988/064

År/nummer : 1989/2109

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : BETINGELSER FOR REGISTRERING OG/ELLER FLAGFØRING FOR FISKEFARTØJER

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E007; EØF-traktaten 157E030; EØF-traktaten 157E034; EØF-traktaten 157E052; EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A043

Domstolens sagsnummer: C-2000/247

År/nummer : 1990/0328

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : BETINGELSER FOR REGISTRERING OG/ELLER FLAGFØRING FOR FISKEFARTØJER

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E007; EØF-traktaten 157E048; EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E058; EØF-traktaten 157E171; EØF-traktaten 157E221; EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A048; EF-traktaten 197A228; Forordning 31983R0170

Henlagt i 2000

År/nummer : 1990/0384

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : KRAV TIL FISKERFARTØJER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A029

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 05/04/2000 SG(2000)D/102880

År/nummer : 1991/0637

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1988

Retsgrundlag : Forordning 31983R0170; Forordning 31987R2241; Forordning 31987R3977; Forordning 31988R4194

Domstolens sagsnummer: C-1999/454

År/nummer : 1992/2256

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE

Retsgrundlag : Forordning 31983R0170; Forordning 31987R2241; Forordning 31989R4047

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 08/07/1997 SG(1997)D/05307

År/nummer : 1992/4211

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : OMSTÆNDIGHEDER OMKRING TILDELINGEN AF FISKEKVOTER I 1992

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E007; EØF-traktaten 157E052; EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A228; Forordning 31983R0173

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 14/01/1998 SG(1998)D/00277

År/nummer : 1993/2219

Medlemsstat : DANMARK

Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE (1990)

Retsgrundlag : Forordning 31983R0170; Forordning 31987R2241; Forordning 31989R4047

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 24/07/1998 SG(1998)D/06263

År/nummer : 1998/2257

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996

Retsgrundlag : Forordning 31983R2807; Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3364; Forordning 31995R3074

Domstolens sagsnummer: C-2000/419

År/nummer : 1998/2259

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996

Retsgrundlag : Forordning 31983R2807; Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3362; Forordning 31995R3074

Domstolens sagsnummer: C-2000/140

År/nummer : 1998/2260

Medlemsstat : FINLAND

Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996

Retsgrundlag : Forordning 31983R2807; Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3362; Forordning 31994R3366; Forordning 31994R3370; Forordning 31995R3074

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/12/2000 SG(2000)D/109694

År/nummer : 1998/2264

Medlemsstat : DANMARK

Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996

Retsgrundlag : Forordning 31983R2807; Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3362; Forordning 31995R3074

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 15/05/2000 SG(2000)D/103642

Informationssamfundet

År/nummer : 1998/2363

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : MANGLENDE OVERHOLDELSE AF BESLUTNING OM FÆLLESEUROPÆISK ALARMNUMMER

Retsgrundlag : Beslutning 31991D0396

Henlagt i 2000

Retlige og indre anliggender

År/nummer : 1996/2033

Medlemsstat : FINLAND

Emne : ADGANG TIL VISSE TERRITORIALE OMRÅDER I FINLAND, DER KRÆVER SÆRLIG BEMYNDIGELSE FOR UDLÆNDINGE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A018

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 30/12/1998 SG(1998)D/12494

År/nummer : 1995/2181

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : SIKKERHEDSSTILLELSE FOR SAGSOMKOSTNINGER OG NATIONAL FORSKELSBEHANDLING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A293

Henlagt i 2000

År/nummer : 1997/4114

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : DISKRIMINERENDE SANKTIONER MOD TYSK STATSBORGER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049

Domstolens sagsnummer: C-2000/224

Det indre marked

År/nummer : 1996/4812

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : KRAV OM FINANSIEL SIKKERHEDSSTILLELSE, SOM SKAL KUNNE TAGES I BRUG VED ANMODNING OM ADMINISTRATIV LICENS

Retsgrundlag :

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/4465

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : KREDITSELSKAB

Retsgrundlag : INTET

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 04/05/1999 SG(1999)D/03103

År/nummer : 1989/0335

Medlemsstat : IRLAND

Emne : LOVGIVNING OM TOBAKSPRISER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Henlagt i 2000

År/nummer : 1991/0555

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : KRAV OM STEMPEL VEDRØRENDE ANSVAR FOR INDFØRSEL AF VARER AF ÆDELMETALLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Domstolens sagsnummer: C-2000/084

År/nummer : 1993/2067

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : ANVENDELSE AF TILSÆTNINGSSTOFFER VED FREMSTILLING AF LEVNEDSMIDLER TIL SÆRLIGE FORMÅL

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Domstolens sagsnummer: C-2000/024

År/nummer : 1993/2222

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : TILBEREDNINGER PÅ GRUNDLAG AF FOIE GRAS

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030

Domstolens sagsnummer: C-1996/184

År/nummer : 1993/2226

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : LOVGIVNING VEDRØRENDE CHOKOLADE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030

Domstolens sagsnummer: C-2000/012

År/nummer : 1994/2150

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : ENZYMPRÆPARATER I VISSE FØDEVARER OG DRIKKEVARER TIL MENNESKELIGT KONSUM

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 15/05/1998 SG(1998)D/03853

År/nummer : 1994/4248

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : PRISEN PÅ LÆGEMIDLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030; EF-traktaten 197A228

Henlagt i 2000

År/nummer : 1994/4883

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF IKKE-ALKOHOLHOLDIGE DRIKKEVARER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 23/09/1997 SG(1997)D/07828

År/nummer : 1994/4949

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : HINDRINGER FOR OPSTILLING AF EN FORDELINGSTERMINAL FOR CEMENT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030

Henlagt i 2000

År/nummer : 1995/2153

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : MONOPOL PÅ FORARBEJDET TOBAK

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A031

Henlagt i 2000

År/nummer : 1995/2176

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : TEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER ANVENDT VED FREMSTILLINGEN AF FØDEVARER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 27/03/1998 SG(1998)D/02456

År/nummer : 1995/4580

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : PRISEN PÅ LÆGEMIDLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 23/09/1997 SG(1997)D/07834

År/nummer : 1995/4763

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : FORBUD MOD PARALLELIMPORT AF PESTICIDER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Henlagt i 2000

År/nummer : 1996/4208

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : DRIKKE MED VITAMINTILSÆTNING (ENERGY DRINKS)

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 26/10/1998 SG(1998)D/8993

År/nummer : 1996/4285

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : PLIGTIG TILLADELSE TIL AFSÆTNING AF GØDNINGSSTOFFER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Henlagt i 2000

År/nummer : 1996/4609

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : HINDRINGER FOR MARKEDSFØRING AF KOSTTILSKUD

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 31/08/1998 SG(1998)D/07391

År/nummer : 1997/2261

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : ETIKETTERING AF ALKOHOLFRIE DRIKKEVARER (ANBEFALET SALGSPRIS)

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 28/04/1999 SG(1999)D/02845

År/nummer : 1997/4239

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : BESLAGLÆGGELSE AF RESERVEDELE I TRANSIT - BESKYTTELSE AF MØNSTRE -PROBLEMER MED FORFALSKNING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Domstolens sagsnummer: C-1999/023

År/nummer : 1997/4418

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF MARITIMT UDSTYR

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E030; EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 17/02/2000 SG(2000)D/101582

År/nummer : 1997/4419

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : HINDRING FOR MARKEDSFØRING AF PRODUKTER TIL BEHANDLING AF VAND I SVØMMEBASSINER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 23/11/1998 SG598)D/10966

År/nummer : 1997/4579

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF SPECIELLE LEVNEDSMIDLER TIL SPORTSFOLK

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 18/12/1998 SG(1998)D/12016

År/nummer : 1997/4893

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : FRI BEVÆGELIGHED FOR VITAMINISEREDE PRODUKTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Domstolens sagsnummer: C-2000/150

År/nummer : 1998/2199

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : GODKENDELSESPROCEDURE FOR KOSTTILSKUD

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 26/05/1999 SG(1999)03827

År/nummer : 1998/4032

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF FARMACEUTISKE PRODUKTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 26/01/2000 SG(2000)D/100918

År/nummer : 1998/4681

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : ETIKETTERING AF FLISEEMBALLAGE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/4739

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : FORBUD MOD SUNDHEDSANPRISNINGER PÅ FØDEVARER SAMT GODKENDELSESPROCEDURE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Domstolens sagsnummer: C-2000/221

År/nummer : 1998/4978

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : IMPORT AF GENERISKE PLANTEBESKYTTELSESMIDLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 26/01/2000 SG(2000)D/100920

År/nummer : 1998/5024

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : FORBUD MOD MARKEDSFØRING AF HAMPPRODUKTER(BEKLÆDNING, SKO, SMYKKER)

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 08/11/2000 SG(2000)D/108203

År/nummer : 1998/5128

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : IMPORT AF LÆGEMIDLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 22/10/1999 SG(99)D/08409

År/nummer : 1998/5130

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : FORSKRIFTER OM VEJSKILTE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 24/01/2000 SG(2000)D/100732

År/nummer : 1999/4056

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : IMPORT AF LÆGEMIDLER - KOPI AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/12/2000 SG(2000)D/109668

År/nummer : 1999/4060

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : INDFØRSEL AF CAMPINGVOGN - TYPEGODKENDELSESATTEST

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 23/06/2000 SG(2000)D/104441

År/nummer : 1999/4321

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : IMPORT AF LÆGEMIDLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 13/06/2000 SG(2000)D/104140

År/nummer : 1994/4075

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : AFSLAG PÅ ANMODNING OM TILLADELSE TIL INDFØRSEL AF LEVNEDSMIDLER, DER ER BERIGET MED VITAMINER OG JERN

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 23/09/1997 SG(1997)D/07824

År/nummer : 1994/4810

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF VITAMINISERET MARGARINE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030; EF-traktaten 197A228

Henlagt i 2000

År/nummer : 1994/5125

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF VITAMINISEREDE LEVNEDSMIDLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 23/09/1997 SG(1997)D/07832

År/nummer : 1995/2283

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : LOVGIVNING OM MESSER OG UDSTILLINGER - DEN SELVSTYRENDE REGION EXTREMADURA

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 18/09/2000 SG(2000)D/106785

År/nummer : 1996/4808

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : PARALLELIMPORT AF FARMACEUTISKE PRODUKTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 18/12/1998 SG(1998)D/12026

År/nummer : 1997/2060

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : LOVGIVNING AF 24.5.96 OM TILSÆTNING AF MIKRO-FØDEEMNER TIL LEVNEDSMIDLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 31/08/1998 SG(987)D/07383

År/nummer : 1997/4118

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : HINDRINGER FOR MARKEDSFØRING AF HJÆLPEMIDLER FOR HANDICAPPEDE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 12/09/2000 SG(2000)D/106720

År/nummer : 1998/4387

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : FORBUD MOD REGISTRERING OG FØRING AF MOTORCYKEL MED PÅHÆNGSVOGN

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E030; EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 17/02/2000 SG(2000)D/101586

År/nummer : 1999/4016

Medlemsstat : DANMARK

Emne : HINDRING FOR MARKEDSFØRING AF EN VITAMINDRIK

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E030

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 12/09/2000 SG(2000)D/106694

År/nummer : 1999/4134

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : HINDRINGER FOR SAMHANDELEN / DEN SPANSKE LOVGIVNING VEDRØRENDE CHLORVAND

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 24/07/2000 SG(2000)D/105212

År/nummer : 1999/4675

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : GODTGØRELSE AF UDGIFTER TIL MEDICINSKE APPARATER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 08/11/2000 SG(2000)D/108185

År/nummer : 1999/4826

Medlemsstat : FINLAND

Emne : VITAMINTILSKUD "PLUS TABS"

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 08/11/2000 SG(2000)D/108187

År/nummer : 1989/5019

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER OG FRIE VAREBEVÆGELSER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Henlagt i 2000

År/nummer : 1990/0388

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : RESTRIKTIONER FOR TURISTFØRERES UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A010; EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049

Domstolens sagsnummer: C-1992/375

År/nummer : 1990/2171

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : BETALING AF RABATMÆRKER OG VEJRLIGSGODTGØRELSER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Henlagt i 2000

År/nummer : 1992/4643

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : PLIGT TIL AT ETABLERE ET DATTERSELSKAB I TYSKLAND

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 12/11/1997 SG(1997)D/09388

År/nummer : 1992/4835

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : SKATTELOVGIVNING - SKATTERÅDENES VIRKSOMHED

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A010; EF-traktaten 197A049

Henlagt i 2000

År/nummer : 1993/4136

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : LUFTFOTOS - FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Henlagt i 2000

År/nummer : 1993/4448

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : AKTIONSSALG - AKTIONSLEDERES MONOPOL

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 10/08/1998 SG(1998)D/06963

År/nummer : 1994/2082

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : ORGANISATION AF ADVOKATERHVERVET

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 15/05/1998 SG(1998)D/03845

År/nummer : 1994/2146

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : LOVGIVNINGSMÆSSIGE HINDRINGER FOR FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER VEDRØRENDE RENGØRING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Domstolens sagsnummer: C-1998/358 Dom 09/03/2000 Kommissionen

År/nummer : 1994/4878

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : LOV OM SELSKABER, DER ARBEJDER UDEN GEVINST FOR ØJE - PLIGT TIL AT HAVE MINDST ÉN BELGISK ASSOCIERET

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E057; EF-traktaten 1970047

Henlagt i 2000

År/nummer : 1994/4903

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : PLIGT TIL AT BETALE ÅRSAFGIFTER FOR PATENTER GENNEM EN BELGISK BEFULDMÆGTIGET

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/11/2000 SG(2000)D/108823

År/nummer : 1994/5128

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : TJENESTEYDELSER. MANNEQUINAGENTURER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Henlagt i 2000

År/nummer : 1995/2105

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : RESTRIKTIONER FOR VIRKSOMHEDER PÅ OMRÅDET PRIVAT SIKKERHED

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049

Domstolens sagsnummer: C-1998/355

År/nummer : 1995/4302

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : AFVISNING AF ANMODNING OM OPTAGELSE I ARKITEKTSAMMENSLUTNINGEN I LIÈGE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A047

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/04/1999 SG(1999)D/02984(rev.

År/nummer : 1995/4563

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : STATSBORGERE FRA TREDJELANDE: BEGRÆNSNINGER I FRI UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 07/08/1998 SG(1998)D/06915

År/nummer : 1995/4687

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : ARBEJDSTAGERE DER IKKE ER FRA FÆLLESSKABET: REGISTRERING SOM IVÆRKSÆTTERE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 09/09/1998 SG(1998)D/07562

År/nummer : 1996/2245

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : LUFTFOTOS - FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUNDLAG AF NATIONALITET

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A049

Henlagt i 2000

År/nummer : 1996/2246

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : LOVGIVNINGSMÆSSIGE HINDRINGER FOR UDØVELSE AF VIRKSOMHED SOM VARESPEDITØR

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Domstolens sagsnummer: C-1999/264

År/nummer : 1996/4272

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : CHLORFLASKER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Henlagt i 2000

År/nummer : 1996/4407

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : TILLADELSE TIL AT BENYTTE AKADEMISKE TITLER, DER ER ERHVERVET I ANDRE MEDLEMSSTATER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/12/2000 SG(2000)D/109658

År/nummer : 1996/4509

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM LED I ARBEJDSGRUPPE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049

Domstolens sagsnummer: C-1999/493

År/nummer : 1997/2161

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : VIKARBUREAUER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Domstolens sagsnummer: C-2000/279

År/nummer : 1997/4388

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : BONUSORDNING MED HENBLIK PÅ FASTHOLDELSE AF KUNDEKREDSEN

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 01/08/2000 SG(2000)D/105662

År/nummer : 1997/4533

Medlemsstat : LUXEMBOURG

Emne : BOPÆLSPLIGT FOR PATENTAGENT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A43; EF-traktaten 197A49

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 26/01/2000 SG(2000)D/100863

År/nummer : 1998/2002

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 29/12/2000 SG(2000)D/109660

År/nummer : 1998/2003

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : HINDRINGER FOR FRI UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 24/01/2000 SG(2000)D/100740

År/nummer : 1998/2006

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197043 ; EF-traktaten 197049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 10/08/1999 SG(1999)D/6527

År/nummer : 1998/2011

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : ANSÆTTELSE AF KUNSTNERE GENNEM PRIVATE BUREAUER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 26/01/2000 SG(2000)D/100908

År/nummer : 1998/2038

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 25/08/1999 SG(1999)D/07030

År/nummer : 1998/2040

Medlemsstat : IRLAND

Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 23/06/2000 SG(2000)D/104437

År/nummer : 1998/2055

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 1970049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 17/02/2000 SG(2000)D/101568

År/nummer : 1998/2142

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : UDENLANDSKE UDDANNELSESINSTITUTIONER, PLIGT TIL AT HAVE EN BOSIDDENDE REPRÆSENTANT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197049

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/4293

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : ETABLERINGSRET FOR SPECIALLÆGER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 27/12/1999 SG(1999)D/10867

År/nummer : 1998/4703

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : REGISTRERING AF ET SELSKAB I HANDELSREGISTRET. NATIONALITETSBETINGET FORSKELSBEHANDLING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043

Henlagt i 2000

År/nummer : 1999/4064

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : MANGLENDE OVERHOLDELSE AF PRINCIPPET OM LIGELØN PÅ SYGEHUSE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A049; EF-traktaten 197A050; EF-traktaten 197A06

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 21/06/2000 SG(2000)D/104391

År/nummer : 1996/2256

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : OVERGANGSFORANSTALTNINGER - VARIGHED AF BESLÆGTEDE RETTIGHEDER

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 02/02/2000 SG(2000)D/101150

År/nummer : 1997/2047

Medlemsstat : IRLAND

Emne : MANGLENDE RATIFIKATION AF PARIS-AKTEN (1971) TIL BERN-KONVENTIONEN

Domstolens sagsnummer: C-2000/013

År/nummer : 1997/4602

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : LOVGIVNING OM LEJE OG LÅN

Retsgrundlag :

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 24/07/2000 SG(2000)D/105229

År/nummer : 1994/4337

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : FORBUD MOD REKLAMEKAMPAGNE FOR SALG AF CD'ERE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030; EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 15/10/1998 SG(1998)D/8623

År/nummer : 1994/4855

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : UKORREKT ANVENDELSE AF "EVIN"-LOVEN

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 21/11/1996 SG(1996)D/09951

År/nummer : 1998/4047

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : HINDRINGER FOR HANDEL MED KATALOGER VEDRØRENDE AUKTIONSSALG

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 24/07/2000 SG(2000)D/105231

År/nummer : 1998/4114

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : FRI ETABLERINGSRET OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 12/09/2000 SG(2000)D/106692

År/nummer : 1998/4137

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : KOMMUNALSKAT PÅ PARABOLANTENNER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 26/05/1999 SG(1999)D/03803

År/nummer : 1998/4588

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : FORSKELSBEHANDLING AF HJEMLIGE MARKEDER OG ANDRE BØRSER I EU

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/4589

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : FORSKELSBEHANDLING AF HJEMLIGE MARKEDER OG ANDRE BØRSER I EU

Henlagt i 2000

År/nummer : 1999/4238

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : INVESTERINGSFORENINGER - VÆRDIPAPIRER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049; EF-traktaten 197A056

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 08/11/2000 SG(2000)D/108191

Sundhed og forbrugerbeskyttelse

År/nummer : 1997/2117

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : RETSFORSKRIFTER OM BSE (KOGALSKAB)

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E005; Beslutning 31992D0562; Beslutning 31994D0381; Beslutning 31994D0382; Beslutning 31996D0449

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 03/02/1998 SG(1998)D/00967

Beskatning og toldunion

År/nummer : 1984/0126

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : CIVILE LUFTFARTØJER, DER ER INDFØRT TOLDFRIT OG SENERE ANVENDT SOM MILITÆRFLY

Retsgrundlag : Forordning 31977R1535

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 06/06/1985 SG(1985)D/6932

År/nummer : 1984/0342

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 25/07/1985 SG(1985)D/9543

År/nummer : 1984/0343

Medlemsstat : DANMARK

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 25/07/1985 SG(1985)D/9545

År/nummer : 1984/0344

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 25/07/1985 SG(1985)D/9547

År/nummer : 1984/0345

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A026; EF-traktaten 197A286; Forordning 31968R0950

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 25/07/1985 SG(1985)D/9549

År/nummer : 1984/0346

Medlemsstat : LUXEMBOURG

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 25/07/1985 SG(1985)D/9551

År/nummer : 1984/0347

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 25/07/1985 SG(1985)D/9553

År/nummer : 1986/0126

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A023; EF-traktaten 197A026; Forordning 31968R0950

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 02/05/1990 SG(1990)D/21649

År/nummer : 1990/0078

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A026; Forordning 31987R2658

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 31/12/1992 SG(1992)D/19475

År/nummer : 1990/0079

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A026; Forordning 31987R2658

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 20/01/1993 SG(1993)D/00940

År/nummer : 1995/2238

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : FREMVISNING FOR TOLDFORVALTNINGEN

Retsgrundlag : Forordning 31992R2913

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 03/12/1997 SG(1997)D/10073

År/nummer : 1995/4106

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : LOV OM AFFALD

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A023; EF-traktaten 197A025

Domstolens sagsnummer: C-2000/389

År/nummer : 1998/2331

Medlemsstat : SVERIGE

Emne : FORENKLET PROCEDURE ANGIVELSE OM OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING

Retsgrundlag : Forordning 31992R2913; Forordning 31993R2454

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/4667

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : GEBYR FOR VITTERLIGHEDSPÅTEGNING AF FAKTURAER FOR INDFØRSEL AF EF-LÆGEMIDLER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A025

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 08/11/2000 SG(2000)D/108201

År/nummer : 1999/2025

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : TOLD - FRIST FOR INDDRIVELSE AF TOLDSKYLD

Retsgrundlag : Forordning 31992R2913

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 01/02/2000 SG(2000)D/101075

År/nummer : 1995/2166

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : TILBAGESØGNING AF URETMÆSSIGT BETALTE AFGIFTER - RESTRIKTIVE BETINGELSER I NATIONAL LOVGIVNING

Retsgrundlag : Retspraksis 61982J0199; Retspraksis 61994J0125

Domstolens sagsnummer: C-2000/129

År/nummer : 1991/0779

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : BESKATNING AF BRUGTE BILER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090

Domstolens sagsnummer: C-1995/375

År/nummer : 1992/5125

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : FORSKELSBEHANDLING MED HENSYN TIL BESKATNING AF BILER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090

Domstolens sagsnummer: C-1999/265

År/nummer : 1995/4988

Medlemsstat : ØSTRIG

Emne : REGISTRERINGSAFGIFT - FORSKELSBEHANDLING AF KØRETØJER FRA ANDRE MEDLEMSSTATER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 04/04/2000 SG(2000)D/1028851

År/nummer : 1996/2244

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : BESKATNING AF BRUGTE BILER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 09/11/1999 SG(1999)D/08917

År/nummer : 1996/4748

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : FORSKELSBEHANDLING MED HENSYN TIL MOTORAFGIFTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 08/02/1999 SG(1999)D/1100

År/nummer : 1997/4309

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : AFGIFT PÅ UDSKÆRING OG OPSAMLING AF SLAGTERIAFFALD

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 18/09/2000 SG(2000)D/106791

År/nummer : 1997/4487

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : IMPORTAFGIFT PÅ KØRETØJER MED STOR MOTORKRAFT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090

Domstolens sagsnummer: C-1999/265

År/nummer : 1998/2315

Medlemsstat : IRLAND

Emne : PUNKTAFGIFTER - FORSKELSBEHANDLING MED HENSYN TIL BESKATNING AF VIN OG ØL

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090

Henlagt i 2000

År/nummer : 1990/5361

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : FORSKELSBEHANDLING MED HENSYN TIL BESKATNING AF BRITISKE INVESTMENT-TRUSTS

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049; EF-traktaten 197A056

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 06/08/1996 SG(1996)D/07318

År/nummer : 1994/4113

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : BETALING AF ERHVERVELSESAFGIFT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012

Domstolens sagsnummer: C-2000/249

År/nummer : 1996/4369

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : FORSKELSBEHANDLING MED HENSYN TIL BESKATNING AF IKKE-HJEMMEHØRENDE SELSKABER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043

Henlagt i 2000

År/nummer : 1997/4448

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : AFSKRIVNING AF VÆRDISTIGNING PÅ AKTIER, DER ER ERHVERVET EFTER OVERTAGELSE AF SELSKABER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 24/07/2000 SG(2000)D/105216

År/nummer : 1997/4461

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : SKATTEFRADRAG FOR RENTER, DER ER BETALT TIL ET UDENLANDSK KREDITINSTITUT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A049

Henlagt i 2000

Transport og energi

År/nummer : 1992/2219

Medlemsstat : TYSKLAND

Emne : BILATERALE AFTALER MED TREDJELANDE - INDRE VANDVEJE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A10; EF-traktaten 197A133; EF-traktaten 197A71

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 28/02/2000 SG(2000)D/101863

År/nummer : 1994/2267

Medlemsstat : LUXEMBOURG

Emne : BILATERALE AFTALER PÅ OMRÅDET INDRE VANDVEJE

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A10

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 28/02/2000 SG(2000)D/101857

År/nummer : 1997/2147

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : DET SOCIALE OMRÅDE INDEN FOR VEJTRANSPORT MANGLENDE INDBERETNING AF DATA

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A10; Forordning 31985R3820

Henlagt i 2000

År/nummer : 1997/4583

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : BESTEMMELSER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE INDEN FOR VEJTRANSPORT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A12; Forordning 31985R3820; Forordning 31985R3821

Henlagt i 2000

År/nummer : 1998/2181

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : VEJGODSTRANSPORT - UKORREKT ANVENDELSE AF FORORDNING NR.881/92

Retsgrundlag : Forordning 31992R881

Henlagt i 2000

År/nummer : 1993/4037

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : LUFTHAVNSAFGIFTER

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A49; Forordning 31992R2408

Domstolens sagsnummer: C-2000/272

År/nummer : 1994/4653

Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE

Emne : INDFØRELSE AF EN NY PASSAGERAFGIFT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A12; EF-traktaten 197A49; Forordning 31992R2408

Henlagt i 2000

År/nummer : 1996/2163

Medlemsstat : SPANIEN

Emne : LUFTHAVNSAFGIFT, DER GIVER ANLEDNING TIL FORSKELSBEHANDLING

Retsgrundlag : Forordning 31992R2408

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 14/12/1998 SG(1998)D/11702

År/nummer : 1996/2165

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : LUFTHAVNSAFGIFT, DER GIVER ANLEDNING TIL FORSKELSBEHANDLING

Retsgrundlag : Forordning 31992R2408

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 14/12/1998 SG(1998)D/11690

År/nummer : 1998/2094

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : INDGÅELSE AF "OPEN SKIES"-AFTALE MED USA

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A43; Forordning 31992R2407; Forordning 31992R2408; Forordning 31992R2409

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 24/10/2000 SG(2000)D/107790

År/nummer : 1998/2325

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : INDGÅELSE AF EN "OPEN SKIES"-AFTALE MED USA

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A43; Forordning 31992R2407; Forordning 31992R2408; Forordning 31992R2409

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 30/05/2000 SG(2000)D/103919

År/nummer : 1990/0356

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : HANDELSSKIBE - FLAGNING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A48

Henlagt i 2000

År/nummer : 1990/0358

Medlemsstat : NEDERLANDENE

Emne : HANDELSSKIBE - FLAGNING

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A48

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 30/06/1993 SG(1993)D/10930

År/nummer : 1991/0600

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : FORDELINGSORDNING I HENHOLD TIL BLEU-TOGO-AFTALEN

Retsgrundlag : Forordning 31986R4055

Domstolens sagsnummer: C-1998/171

År/nummer : 1991/0601

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : FORDELINGSORDNING VEDRØRENDE FRAGT I HENHOLD TIL BELGIEN-CONGO-AFTALEN

Retsgrundlag : Forordning 31986R4055

Domstolens sagsnummer: C-1998/170

År/nummer : 1995/2161

Medlemsstat : BELGIEN

Emne : AFTALER MED MCWCS-LANDE

Retsgrundlag : Forordning 31986R4055

Domstolens sagsnummer: C-1998/201

År/nummer : 1995/2162

Medlemsstat : LUXEMBOURG

Emne : AFTALER MED MCWCS-LANDE

Retsgrundlag : Forordning 31986R4055

Domstolens sagsnummer: C-1998/202

År/nummer : 1995/2163

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : AFTALER MED MCWCS-LANDE

Retsgrundlag : Forordning 31986R4055

Domstolens sagsnummer: C-1998/062

År/nummer : 1995/2164

Medlemsstat : PORTUGAL

Emne : AFTALER OM FRAGTFORDELING MED TREDJELANDE

Retsgrundlag : Forordning 31986R4055

Domstolens sagsnummer: C-1998/084

År/nummer : 1995/2198

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : CABOTAGE INDEN FOR SØTRANSPORT

Retsgrundlag : Forordning 31992R3577

Domstolens sagsnummer: C-1999/160

År/nummer : 1995/4624

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER INDEN FOR SØTRANSPORT

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A48; Forordning 31986R4055

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 31/01/2000 SG(2000)D/101019

År/nummer : 1996/2168

Medlemsstat : FRANKRIG

Emne : BETINGELSER FOR TILDELING AF FRANSK FLAG

Retsgrundlag : EF-traktaten 197A43

Domstolens sagsnummer: C-2000/004

År/nummer : 1997/4482

Medlemsstat : ITALIEN

Emne : AFGIFT I FORBINDELSE MED PASSAGERERS AF- OG PÅSTIGNING - FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

Retsgrundlag : Forordning 31986R4055

Domstolens sagsnummer: C-2000/295

År/nummer : 1998/4654

Medlemsstat : GRÆKENLAND

Emne : SØTRANSPORT - HINDRING AF FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER (FORORDNING (EØF) NR. 4055/86)

Retsgrundlag : Forordning 31986R4055; Forordning 31992R3577

Begrundet udtalelse afsendt den xxxxxxx: 11/08/1999 SG(1999)D/6600

BILAG IV

OVERSIGT OVER DIREKTIVERNES GENNEMFØRELSE

Dette bilag opsummerer alle de direktiver, der har forårsaget problemer i form af manglende meddelelse (del 1), ikke-fyldestgørende (del 2) eller ukorrekt gennemførelse (del 3) i løbet af 2000, og giver en oversigt pr. 31. december 2000 over de overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har indledt mod medlemsstaterne.

DEL 1: MEDDELELSE OG MANGLENDE MEDDELELSE AF DE NATIONALE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL DIREKTIVERNE

Ved manglende meddelelse forstås både de tilfælde, hvor der slet ikke er givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiverne og i givet fald de tilfælde, hvor der er givet ufuldstændig meddelelse.

NB: Den angivne dato er datoen for notifikation til medlemsstaten eller sagsanlæg ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Anvendte forkortelser:

ÅS: åbningsskrivelse, SÅS: supplerende åbningsskrivelse

BU: begrundet udtalelse, SBU: supplerende begrundet udtalelse

ÅS 228 og BU 228: åbningsskrivelse eller begrundet udtalelse ved manglende overholdelse af en domstolsafgørelse.

Direktivernes numre er skrevet som CELEX-dokumentnumre.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. LANDBRUG 163

2. KONKURRENCE 163

3. UDDANNELSE OG KULTUR 163

4. BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER OG ARBEJDSMARKEDSFORHOLD 164

5. VIRKSOMHEDER 167

6. Maskin- og elektronikindustri samt radio- og telekommunikationsterminalindustri 167

7. Kemiske produkter 168

8. Farmaceutiske produkter og kosmetiske midler 170

9. Motorkøretøjer 172

10. Miljø 179

11. Generelt 179

12. Luft 181

13. Affald 182

14. Natur 182

15. Kemi og bioteknologi 182

16. Strålebeskyttelse 184

17. INFORMATIONSSAMFUNDET 185

18. DET INDRE MARKED 186

19. Ledsageforanstaltningerne til afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser fra 01.01.93 186

20. Ansvaret for defekte produkter 186

21. Banker 187

22. Forsikringer 188

23. Værdipapirer 188

24. Betalingssystemer 188

25. Posttjenester 189

26. Informationssamfundets tjenester 189

27. Offentlige kontrakter 189

28. Databeskyttelse 190

29. Industriel ejendomsret 191

30. Ophavsret og beslægtede rettigheder 191

31. Erhverv, hvor kvalifikationskravene er reguleret 192

32. SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE 194

33. Veterinærområdet 194

34. Det fytosanitære område 199

35. Frø og planter 202

36. Foderstoffer 205

37. Forurenende stoffer 210

38. Levnedsmidler 211

39. Forbrugerbeskyttelse 214

40. BESKATNING 215

41. Moms 215

42. Afgifter 216

43. ENERGI 216

44. Elektricitet 216

45. Gas 216

46. Kul og olie 216

47. Vedvarende energi og energieffektivitet 218

48. TRANSPORT 218

49. Land- og vejtransport og transport ad indre vandveje 218

50. Jernbanetransport 219

51. Landtransport, sikkerhed/teknologi 220

52. Lufttransport 222

53. Transport ad søvejen 224

54. 3.

4. LANDBRUG

31999L0004 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF af 22. februar 1999 om kaffeekstrakter og cikorieekstrakter

Gennemførelsesfrist: 13/09/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, EL, I, IR, L, A, FI, S

5. KONKURRENCE

31996L0019 Kommissionens direktiv 96/19/EF af 13. marts 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår gennemførelse af liberaliseringen af markederne for teletjenester

Gennemførelsesfrist: 01/07/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1999/2221, Henlagt: 05/07/2000

31999L0064 Kommissionens direktiv 1999/64/EF af 23. juni 1999 om ændring af direktiv 90/388/EØF med henblik på at sikre, at tele- og kabel-tv-net, der ejes af en enkelt operatør, adskilles i retlig henseende

Gennemførelsesfrist: 10/04/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen I og EL

ITALIEN 2000/0578, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0664, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

6. UDDANNELSE OG KULTUR

31997L0036 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed

Gennemførelsesfrist: 30/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, F, IR, NL, P, FI, S, UK, B, D, EL

ITALIEN 1999/0068, Sag anlagt - Fremsendt: 25/05/2000, Sag C-2000/207

LUXEMBOURG 1999/0013, Sag anlagt - Fremsendt: 29/03/2000, Sag C-2000/119

NEDERLANDENE 1999/039, Sag anlagt - Fremsendt: 17/04/2000, Sag C-2000/145

FRANKRIG 1999/0001, Sag anlagt - Fremsendt: 29/03/2000, Sag C-2000/120

7. BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER OG ARBEJDSMARKEDS FORHOLD

31992L0029 Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe

Gennemførelsesfrist: 31/12/1994

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1995/0142, Henlagt: 21/12/2000.

31992L0056 Rådets direktiv 92/56/EØF af 24. juni 1992 om ændring af direktiv 75/129/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Gennemførelsesfrist: 26/08/1994

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

31993L0104 Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Gennemførelsesfrist: 23/11/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IT og F

ITALIEN 1997/0095, Sag anlagt: 26/10/1998, Dom 09/03/2000, Sag C-1998/386

FRANKRIG 1997/0074, Sag anlagt: 16/02/1999, Dom 08/06/2000, Sag C-1999/046

LUXEMBOURG 1997/0106, Sag anlagt: 16/02/1999, Trukket tilbage: 03/03/2000, Sag C-1999/048

31994L0033 Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Gennemførelsesfrist: 22/06/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F og L

FRANKRIG 1996/0952, Sag anlagt: 16/02/1999, Dom 18/05/2000, Sag C-1999/045

LUXEMBOURG 1996/1011, Sag anlagt: 16/02/1999, Dom 16/12/1999, Sag C-1999/047

31994L0045 Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne

Gennemførelsesfrist: 22/09/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1996/1012, Sag anlagt: 30/11/1998, Dom 21/10/1999

31995L0030 Kommissionens direktiv 95/30/EF af 30. juni 1995 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

Gennemførelsesfrist: 30/11/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A

ITALIEN 1997/0100, Sag anlagt: 03/12/1998, Dom: 16/03/2000, Sag C-1998/439

Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1997/0139, Sag anlagt: 10/12/1999, Sag C-1999/473

31995L0063 Rådets direktiv 95/63/EF af 5. december 1995 om ændring af direktiv 89/665/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

Gennemførelsesfrist: 04/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR

IRLAND 1999/0100, Sag anlagt: 05/07/2000 (beslutning), verserer

31996L0034 Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS

Gennemførelsesfrist: 03/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

ITALIEN 1998/0386, Sag anlagt: 23/11/1999, Trukket tilbage: 28/06/2000, Sag C-1999/345

31996L0071 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Gennemførelsesfrist: 16/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B og L

31996L0097 Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

Gennemførelsesfrist: 01/07/1997 og 09/03/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og F

GRÆKENLAND 1997/0320, Sag anlagt: 28/10/1998, Dom 14/12/2000, Sag C-1998/457

FRANKRIG 1997/0354, ÅS 228: 19/05/2000

LUXEMBOURG 1997/0396, Sag anlagt:03/12/1998, Trukket tilbage: 17/01/2000, Sag C-1998/438

31997L0042 Rådets direktiv 97/42/EF af 27. juni 1997 om første ændring af direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

Gennemførelsesfrist: 27/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F og IR

FINLAND 2000/0784, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0656, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0496, ÅS 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0729, ÅS 08/08/2000

SVERIGE 2000/0766, ÅS 08/08/2000

IRLAND 2000/0632, ÅS 08/08/2000

31997L0059 Kommissionens direktiv 97/59/EF af 7. oktober 1997 om tilpasning til de tekniske fremskridt i forbindelse med Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/03/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A

ITALIEN 1998/0221, Sag anlagt: 16/08/1999, Trukket tilbage: 19/09/2000, Sag C-1999/312

ØSTRIG 1998/0244, Sag anlagt: 23/03/2000, Sag C-2000/110

31997L0065 Kommissionens direktiv 97/65/EF af 26. november 1997 om tredje tilpasning til de tekniske fremskridt af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A

ITALIEN 1998/0397, Sag anlagt - indgivet: 16/08/1999, Trukket tilbage: 19/09/2000, Sag C-1999/312

ØSTRIG 1998/0433, Sag anlagt - indgivet: 23/03/2000, Sag C-2000/111

31997L0074 Rådets direktiv 97/74/EF af 15. december 1997 om udvidelse af direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne, til at omfatte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Gennemførelsesfrist: 15/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, E, UK

31997L0075 Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december 1997 om udvidelse af direktiv 96/34/EF om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, til at omfatte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Gennemførelsesfrist: 15/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: UK

DET F. KONGERIGE 2000/0257, ÅS 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

31997L0081 Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS

Gennemførelsesfrist: 20/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, E, EL, F, I, L, A, NL, P, FI

31998L0023 Rådets direktiv 98/23/EF af 7. april 1998 om udvidelse af direktiv 97/81/EF om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, til også at omfatte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Gennemførelsesfrist: 07/04/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: UK

31998L0065 Kommissionens direktiv 98/65/EF af 3. september 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 82/130/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

8. VIRKSOMHEDER

31998L0048 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter

Gennemførelsesfrist: 05/08/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

GRÆKENLAND 1999/0645, ÅS - Fremsendt: 16/11/1999

ITALIEN 1999/0624, ÅS - Fremsendt: 16/11/1999

FRANKRIG 1999/0596, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0600, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 1999/0635, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1999/0662, Henlagt: 05/07/2000

8.1. Maskin- og elektronikindustri samt radio- og telekommunikationsterminalindustri

31997L0023 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr

Gennemførelsesfrist: 28/05/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, F, IR, NL, A, P, FI, S, UK, I, L, E

TYSKLAND 1999/0479, BU - Fremsendt: 18/02/2000

IRLAND 1999/0509, Henlagt: 05/07/2000

SVERIGE 1999/0574, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0448, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0489, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1999/0564, Henlagt: 05/07/2000

31998L0079 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik

Gennemførelsesfrist: 07/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, I, P, S, UK

BELGIEN 2000/0212, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

TYSKLAND 2000/0230, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0301, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FINLAND 2000/0370, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FRANKRIG 2000/0178, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

IRLAND 2000/0269, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

LUXEMBOURG 2000/0196, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

NEDERLANDENE 2000/0221, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

ØSTRIG 2000/0348, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0253, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0311, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL: 2000/0331, Henlagt: 21/12/2000

31999L0005 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse

Gennemførelsesfrist: 07/04/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, E, L, NL, A, P, FI, S, UK

FINLAND 2000/0777, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0742, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0720, Henlagt: 21/12/2000

BELGIEN 2000/0531, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0549, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0587, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

IRLAND 2000/0625, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0673, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0487, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

TYSKLAND 2000/0587, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

8.2. Kemiske produkter

31993L0015 Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug

Gennemførelsesfrist: 29/09/1993 og 29/09/1994

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F

FRANKRIG 1994/0449, Dom: 23/03/2000 - Sag C-1998/327

31994L0027 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/27/EF af 30. juni 1994 om tolvte ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater

Gennemførelsesfrist: 01/01/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, EL, F, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 2000/0379, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0407, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0414, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

IRLAND 2000/0430, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0442, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0463, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0467, Henlagt: 21/12/2000

31997L0063 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/63/EF af 24. november 1997 om ændring af Rådets direktiv 76/116/EØF, 80/876/EØF, 89/284/EØF og 89/530/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning

Gennemførelsesfrist: 01/07/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

ITALIEN 1998/0514, Henlagt: 05/07/2000

31998L0003 Kommissionens direktiv 98/3/EF af 15. januar 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/116/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1999/0131, Henlagt: 05/07/2000

31999L0011 Kommissionens direktiv 1999/11/EF af 8. marts 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af principperne for god laboratoriepraksis som anført i Rådets direktiv 87/18/EØF om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af principper for god laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer

Gennemførelsesfrist: 30/09/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, EL, F, I, IR, L, A, P, FI, S, UK

DET F. KONGERIGE 2000/0068, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0007, Henlagt: 21/12/2000

BELGIEN 2000/0036, ÅS - Fremsendt: 18/02/2000

NEDERLANDENE 2000/0042, Sag anlagt:(beslutning): 21/12/2000, verserer

DANMARK 2000/0086, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 2000/0111, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 2000/0125, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0135, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0150, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 2000/0047, BU - Fremsendt: 26/09/2000

31999L0012 Kommissionens direktiv 1999/12/EF af 8. marts 1999 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af bilaget til Rådets direktiv 88/320/EØF om inspektion og verifikation af god laboratoriepraksis (GLP)

Gennemførelsesfrist: 30/09/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: D, DK, E, EL, F, I, IR, L, A, P, FI, S, UK

DET F. KONGERIGE 2000/0067, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0046, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0006, Henlagt: 21/12/2000

BELGIEN 2000/0035, ÅS - Fremsendt: 18/02/2000

NEDERLANDENE 2000/0041, Sag anlagt:(beslutning): 21/12/2000, verserer

DANMARK 2000/0085, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 2000/0110, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 2000/0124, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0134, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0149, Henlagt: 05/07/2000

31999L0043 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/43/EF af 25. maj 1999 om syttende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, E, I, IR, L, NL, FI, S, UK

FRANKRIG 2000/0787, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0847, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0877, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0866, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

TYSKLAND 2000/0813, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

31999L0051 Kommissionens direktiv 1999/51/EF af 26. maj 1999 om femte tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (tin, pentachlorphenol og cadmium) (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 29/02/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, I, IR, NL, A, P, FI, S

8.3. Farmaceutiske produkter og kosmetiske midler

31993L0035 Rådets direktiv 93/35/EØF af 14. juni 1993 om sjette ændring af direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler

Gennemførelsesfrist: 14/06/1995

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

FRANKRIG 1995/0500, Sag anlagt:28/07/1999, Radiation 4/10/2000 - Sag C-1999/332

31993L0040 Rådets direktiv 93/40/EØF af 14. juni 1993 om ændring af direktiv 81/851/EØF og 81/852/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinærlægemidler

Gennemførelsesfrist: 31/12/1994 og 31/12/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 1995/0293, BU 228 - Fremsendt: 28/02/2000

31995L0017 Kommissionens direktiv 95/17/EF af 19. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 76/768/EØF for så vidt angår dispensation til at en eller flere bestanddele ikke opføres på den liste, der er fastsat for etikettering af kosmetiske midler

Gennemførelsesfrist: 30/11/1995

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 1996/0100, Sag anlagt: 04/09/1998 - Sag C-1998/328

31997L0018 Kommissionens direktiv 97/18/EF af 17. april 1997 om udsættelse af datoen for forbud mod afprøvning af kosmetiske midlers bestanddele eller forbindelser heraf på dyr (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: A, B, DK, EL, E, IR, I, L, NL, P, FI, UK

TYSKLAND 1998/0017, BU - Fremsendt: 4/09/1998

FRANKRIG 1998/0040, BU - Fremsendt: 4/09/1998

SVERIGE 1998/0092, BU - Fremsendt: 24/06/1998

ØSTRIG 1998/0073, Henlagt: 21/12/2000

31998L0062 Kommissionens treogtyvende direktiv 98/62/EF af 3. september 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II, III, VI og VII til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 1999/0441, BU - Fremsendt: 01/02/2000

BELGIEN 1999/0464, Henlagt: 05/07/2000

31999L0082 Kommissionens direktiv 1999/82/EF af 8. september 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 75/318/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedrørende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersøgelser af lægemidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

ITALIEN 2000/0235, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FINLAND 2000/0365, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0308, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0277, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0288, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0263, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0186, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0317, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0294, Henlagt: 21/12/2000

BELGIEN 2000/0204, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0216, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0224, Henlagt: 21/12/2000

31999L0083 Kommissionens direktiv 1999/83/EF af 8. september 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 75/318/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedrørende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersøgelser af lægemidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/03/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

ITALIEN 2000/0577, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

BELGIEN 2000/0523, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0709, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0615, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0543, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0559, Henlagt: 21/12/2000

31999L0104 Kommissionens direktiv 1999/104/EF af 22. december 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 81/852/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedrørende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersøgelser af veterinærlægemidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, FI, S, UK

PORTUGAL 2000/0313, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0284, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0307, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0361, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0167, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0182, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0223, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0245, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0259, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0273, Henlagt: 21/12/2000

32000L0006 Kommissionens direktiv 2000/6/EF af 29 februar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II, III, VI og VII til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, IR, I, L, NL, A, FI, S, UK

FRANKRIG 2000/0825, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0863, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0845, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

32000L0011 Kommissionens direktiv 2000/11/EF af 10. marts 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, E, IR, I, L, NL, A, FI, S, UK

TYSKLAND 2000/0557, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0658, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0739, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0498, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0475, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0684, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0703, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SVERIGE 2000/0750, Henlagt: 21/12/2000

BELGIEN 2000/0518, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0571, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0612, Henlagt: 21/12/2000

32000L0041 Kommissionens direktiv 2000/41/EF af 19. juni 2000 om anden udsættelse af datoen for forbud mod afprøvning af kosmetiske midlers bestanddele eller forbindelser heraf på dyr (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 29/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, E, IR, I, L, NL, A, FI, UK

8.4. Motorkøretøjer

31998L0039 Kommissionens direktiv 98/39/EF af 5. juni 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 75/321/EØF vedrørende styreapparater for landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/04/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1999/0344, Henlagt: 05/07/2000

BELGIEN 1999/0351, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0378, Henlagt: 05/07/2000

31998L0040 Kommissionens direktiv 98/40/EF af 8. juni 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 74/346/EØF vedrørende førerspejle til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/04/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1999/0345, Henlagt: 05/07/2000

BELGIEN 1999/0352, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0379, Henlagt: 05/07/2000

FINLAND 1999/0430, Henlagt: 21/12/2000

31998L0089 Kommissionens direktiv 98/89/EF af 20. november 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 74/152/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende konstruktivt bestemt maksimalhastighed for samt lad til landbrugs- og skovbrugstraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, F, IR, I, L, NL, A, Fl, P, S, UK

SVERIGE 2000/0359, Henlagt: 21/12/00

NEDERLANDENE 2000/0222, Henlagt: 21/12/00

DET F. KONGERIGE 2000/0254, Henlagt: 21/12/00

GRÆKENLAND 2000/0302, ÅS - Fremsendt: 13/07/00

31998L0090 Kommissionens direktiv 98/90/EF af 30. november 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/387/EØF vedrørende døre i motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

PORTUGAL 1999/0139, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0025, Henlagt: 05/07/2000

BELGIEN 1999/0037, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0139, Henlagt: 05/07/2000

31998L0091 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/91/EF af 14. december 1998 om motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil til transport af farligt gods ad vej og om ændring af direktiv 70/156/EØF om typegodkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

Gennemførelsesfrist: 16/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, F, I, L, FI, S, UK

ØSTRIG 2000/0461, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0440, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

PORTUGAL 2000/0454, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

IRLAND 2000/0428, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0398, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

TYSKLAND 2000/0405, Henlagt: 21/12/2000

31999L0007 Kommissionens direktiv 1999/7/EF af 26. januar 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/311/EØF vedrørende styreapparater for motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

PORTUGAL 1999/0563, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0539, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0456, Henlagt: 05/07/2000

BELGIEN 1999/0468, Henlagt: 05/07/2000

31999L0018 Kommissionens direktiv 1999/18/EF af 18. marts 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/762/EØF vedrørende tågebaglygter på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/10/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

BELGIEN 2000/0030, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 2000/0054, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 2000/0074, Henlagt: 05/07/2000

SVERIGE 2000/0144, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0093, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 2000/0119, Henlagt: 05/07/2000

FINLAND 2000/0157, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 2000/0016, Henlagt: 05/07/2000

31999L0023 Kommissionens direktiv 1999/23/EF af 9. april 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/33/EØF om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

PORTUGAL 2000/0328, Henlagt: 21/12/2000

BELGIEN 2000/0210, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0298, Henlagt: 21/12/2000

31999L0025 Kommissionens direktiv 1999/25/EF af 9. april 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/34/EØF om foreskrevne påskrifter på to- og trehjulede motordrevne køretøjerEØS-relevant tekst

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

PORTUGAL 2000/0326, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0296, Henlagt: 21/12/2000

31999L0026 Kommissionens direktiv 1999/26/EF af 20. april 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/94/EØF om anbringelsessted for bagnummerplade på to- og trehjulede motorkøretøjer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, EL, F, IR, I, L, NL, P, Fl, S, UK

PORTUGAL 2000/0325, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0346, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0295, Henlagt: 21/12/2000

BELGIEN 2000/0207, Henlagt: 21/12/2000

31999L0040 Kommissionens direktiv 1999/40/EF af 6. maj 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 79/622/EØF om førerværn på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (statisk afprøvning) (EØS- relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, FI, I, IR, L,P, S, UK

ITALIEN 2000/0584, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0602, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0670, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0739, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SVERIGE 2000/0760, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0621, Henlagt: 21/12/2000

BELGIEN 2000/0528, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0647, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0484, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0547, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

31999L0055 Kommissionens direktiv 1999/55/EF af 1. juni 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 77/536/EØF om førerværn på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, I, IR, L, A, P, FI, S, UK

BELGIEN 2000/0527, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0600, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0668, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DANMARK 2000/0645, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0758, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0619, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0582, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0482, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0546, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

31999L0056 Kommissionens direktiv 1999/56/EF af 3. juni 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 78/933/EØF om montering af lygter og lyssignaler på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, F, IR, I, L, NL, A, Fl, P, S, UK

ITALIEN 2000/0581, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0599, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0667, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

BELGIEN 2000/0526, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0618, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0644, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0757, Henlagt: 21/12/2000

31999L0057 Kommissionens direktiv 1999/57/EF af 7. juni 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 78/764/EØF om førersæde til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, I, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

ITALIEN 2000/0580, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0598, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0666, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

BELGIEN 2000/0525, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0481, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0545, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0617, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0756, Henlagt: 21/12/2000

31999L0058 Kommissionens direktiv 1999/58/EF af 7. juni 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 79/533/EØF om slæbeanordninger og bakgear på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, I, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

BELGIEN 2000/0524, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0579, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0597, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0665, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0544, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0616, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0642, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0755, Henlagt: 21/12/2000

31999L0086 Rådets direktiv 1999/86/EF af 11. november 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 76/763/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende passagersæder for landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer

Gennemførelsesfrist: 01/01/2001

Medlemsstater, der har givet meddelelse: D, E, F, IR, L, S

31999L0096 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/96/EF af 13. december 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof, og om ændring af Rådets direktiv 88/77/EØF

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: D, DK, E, IR, L, FI, S, UK

BELGIEN 2000/0521, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ITALIEN 2000/0574, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0661, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0706, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0734, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0477, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0540, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DANMARK 2000/0639, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0686, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0770, Henlagt: 21/12/2000

31999L0098 Kommissionens direktiv 1999/98/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/79/EF om beskyttelse af personer i motorkøretøjer ved frontal kollision (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/09/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, EL, F, I, IR, L, NL, FI, S, UK

31999L0099 Kommissionens direktiv 1999/99/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 80/1269/EØF vedrørende motorkøretøjers motoreffekt (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, EL, F, I, IR, L, NL, Fl, S, UK

ITALIEN 2000/0234, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0340, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FRANKRIG 2000/0170, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0185, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0316, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FINLAND 2000/0364, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0287, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0355, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0234, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0262, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0276, Henlagt: 21/12/2000

31999L0100 Kommissionens direktiv 1999/100/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 80/1268/EØF om motorkøretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, EL, F, I, IR, L, NL, P, FI, S, UK

ITALIEN 2000/0233, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0339, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FRANKRIG 2000/0169, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0184, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0261, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0275, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0286, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0315, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0354, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0363, Henlagt: 21/12/2000

31999L0101 Kommissionens direktiv 1999/101/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/157/EØF vedrørende tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/03/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, EL, IR, I, L, NL, Fl, S, UK

ITALIEN 2000/0573, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0705, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0733, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0660, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0476, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

31999L0102 Kommissionens direktiv 1999/102/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, EL, F, IR, I, L, NL, FI, P, S, UK

ITALIEN 2000/0232, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0338, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

DANMARK 2000/0274, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0168, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

SVERIGE 2000/0353, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0260, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0183, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0215, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0232, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0362, Henlagt: 21/12/2000

32000L0001 Kommissionens direktiv 2000/1/EF af 14. januar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 89/173/EØF vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, E, F, IR, L, NL, Fl, S

ITALIEN 2000/0572, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0659, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0704, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DANMARK 2000/0638, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0732, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0593, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0499, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0539, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0685, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0751, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0769, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0685, Henlagt: 21/12/2000

32000L0002 Kommissionens direktiv 2000/2/EF af 14. januar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 75/322/EØF vedrørende anordninger til radiostøjdæmpning af landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer og Rådets direktiv 74/150/EØF vedrørende godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, E, F, IR, L, Fl, S

32000L0003 Kommissionens direktiv 2000/3/EF af 22. februar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 77/541/EØF vedrørende sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/09/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, EL, E, I, IR, L, FI, S, UK

PORTUGAL 2000/0937, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

FRANKRIG 2000/0901, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

ØSTRIG 2000/0940, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0912, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

32000L0025 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/25/EF af 22. maj 2000 om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og om ændring af Rådets direktiv 74/150/EØF

Gennemførelsesfrist: 29/09/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: E, IR, FI

ITALIEN 2000/0916, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0918, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0929, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

FRANKRIG 2000/0900, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0904, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

BELGIEN 2000/0908, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0911, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

TYSKLAND 2000/0914, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

DANMARK 2000/0926, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

PORTUGAL 2000/0935, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

ØSTRIG 2000/0939, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

SVERIGE 2000/0942, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

9. Miljø

9.1. Generelt

31996L0082 Rådets direktiv 1996/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

Gennemførelsesfrist: 03/02/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, EL,FI, I, L, NL, S, UK

BELGIEN 1999/0457, Sag anlagt: 16/11/2000, Sag C-2000/423 (Dom afventes)

TYSKLAND 1999/0240, Sag anlagt: 18/10/2000, Sag C-2000/383 (Dom afventes)

FRANKRIG 1999/0208, BU - Fremsendt: 27/10/1999

IRLAND 1999/0270, Sag anlagt: 25/10/2000, Sag C-2000/394 (Dom afventes)

ØSTRIG 1999/0313, Sag anlagt: 8/11/2000, Sag C-2000/407 (Dom afventes)

PORTUGAL 1999/0302, Sag anlagt: 22/11/2000, Sag C-2000/431 (Dom afventes)

31997L0011 Rådets direktiv 1997/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

Gennemførelsesfrist: 14/03/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, IR, NL, A, P, FI, S, UK, I, E

BELGIEN 1999/0350, BU - Fremsendt: 19/05/2000

TYSKLAND 1999/2090, Sag anlagt: 08/11/2000, Sag C-2000/408 (Dom afventes)

SPANIEN 1999/0406, Sag anlagt: 15/09/2000, Sag C-2000/342,Ved at blive trukket tilbage

FRANKRIG 1999/0338, BU - Fremsendt: 26/01/2000

GRÆKENLAND 1999/0399, Sag anlagt: 11/10/2000, Sag C-2000/374 (Dom afventes)

LUXEMBOURG 1999/0343, Sag anlagt: 03/10/2000, Sag C-2000/366 (Dom afventes)

9.2. Luft

31996L0061 Rådets direktiv 1996/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Gennemførelsesfrist: 30/10/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, F, IR, NL, A , S, I, P

LUXEMBOURG 2000/0026, SÅS - Fremsendt: 25/07/2000

TYSKLAND 2000/0050, ÅS - Fremsendt: 18/02/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0070, BU - Fremsendt: 03/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0105, BU - Fremsendt: 25/07/2000

SPANIEN 2000/0113, BU - Fremsendt: 25/07/2000

FINLAND 2000/0165, BU - Fremsendt: 07/09/2000

BELGIEN 2000/2029, ÅS - Fremsendt: 01/08/2000

31996L0062 Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet

Gennemførelsesfrist: 21/05/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen E

SPANIEN 1998/0342 Sag anlagt: 29/10/1999,Sag C-1999/417 (Dom afventes)

31997L0068 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner

Gennemførelsesfrist: 30/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen F

FRANKRIG 1998/0362 Sag anlagt - Sag C-1999/320: Dom: 23/11/2000

31998L0070 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF

Gennemførelsesfrist: 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen I, UK

ITALIEN 1999/0627, BU - Fremsendt: 03/08/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0633, BU - Fremsendt: 28/07/2000

31999L0032 Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 1993/12/EØF

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, L, NL, S, P, FI, F

BELGIEN 2000/0800, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

TYSKLAND 2000/0814, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ITALIEN 2000/0822, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

IRLAND 2000/0835, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0849, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SPANIEN 2000/0856, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0879, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

DET F. KONGERIGE 2000/2272, ÅS (under fremsendelse)

9.3. Affald

31994L0062 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 1994/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald

Gennemførelsesfrist: 29/06/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen EL

GRÆKENLAND 1996/0911 , Sag anlagt - Sag C-1999/213 Dom: 13/04/2000; ÅS 228 - Fremsendt: 8/11/2000

31998L0101 Kommissionens direktiv 1998/101/EF af 22. december 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1991/157/EØF om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer

Gennemførelsesfrist: 01/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: A, F, FI, L, S, B , E, DK

NEDERLANDENE 2000/0220, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

TYSKLAND 2000/0229, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

ITALIEN 2000/0240, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0252, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

IRLAND 2000/0267, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0299, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

PORTUGAL 2000/0329, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

9.4. Natur

31992L0043 Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

Gennemførelsesfrist: 10/06/1994

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen F

FRANKRIG 1994/0673 Sag anlagt - Sag C-1998/256 - Dom: 06/04/2000 ÅS 228 - Fremsendt: 28/07/2000

9.5.

9.6. Kemi og bioteknologi

31993L0090 Kommissionens direktiv 1993/90/EØF af 29. oktober 1993 om den fortegnelse over fællesskabsregler, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, femte led, i Rådets direktiv

Gennemførelsesfrist: 31/10/1993

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen UK

DET F. KONGERIGE 1993/1095, BU - Fremsendt: 28/07/2000

31996L0054 Kommissionens direktiv 1996/54/EF af 30. juli 1996 om toogtyvende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1967/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/10/1997 og 31/05/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen UK

DET F. KONGERIGE 1998/0486, BU - Fremsendt: 28/07/2000

31997L0035 Kommissionens direktiv 1997/35/EF af 18. juni 1997 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1990/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

Gennemførelsesfrist: 30/07/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen UK

DET F. KONGERIGE 1997/0538, BU - Fremsendt: 28/07/2000

31997L0069 Kommissionens direktiv 1997/69/EF af 5. december 1997 om enogtyvende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1967/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer

Gennemførelsesfrist: 16/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: Alle undtagen UK

DET F. KONGERIGE 1999/0089, BU - Fremsendt: 28/07/2000

31998L0008 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter

Gennemførelsesfrist: 13/05/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, I, S, A

FRANKRIG 2000/0491, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0512, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

BELGIEN 2000/0535, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0551, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

TYSKLAND 2000/0568, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0607, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

IRLAND 2000/0628, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0677, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0696, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0725, BU - Fremsendt: 29/12/2000

FINLAND 2000/0781, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

31998L0081 Rådets direktiv 1998/81/EF af 26. oktober 1998 om ændring af direktiv 90/219/EØF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer

Gennemførelsesfrist: 05/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: S, DK , FI

FRANKRIG 2000/0489, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0509, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

BELGIEN 2000/0533, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0550, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

TYSKLAND 2000/0565, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ITALIEN 2000/0589, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0605, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

IRLAND 2000/0627, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0675, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0694, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0722, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0744, BU - Fremsendt: 29/12/2000

31998L0098 Kommissionens direktiv 98/1998/EF af 15. december 1998 om fireogtyvende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: A, D, F, FI, I, L, NL, E

BELGIEN 2000/0801, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

IRLAND 2000/0836, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

DANMARK 2000/0843, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0850, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0869, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SVERIGE 2000/0890, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

DET F. KONGERIGE 2000/2273, ÅS: (under fremsendelse)

9.7. Strålebeskyttelse

31996L0029 Rådets direktiv 1996/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling

Gennemførelsesfrist: 13/05/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: FI, IR, A, I, S

SPANIEN 2000/2126, ÅS - Fremsendt: 28/07/2000

BELGIEN 2000/2129, ÅS - Fremsendt: 12/09/2000

TYSKLAND 2000/2130, ÅS - Fremsendt: 28/07/2000

DANMARK 2000/2131, ÅS - Fremsendt: 28/07/2000

GRÆKENLAND 2000/2132, ÅS - Fremsendt: 24/11/2000

FRANKRIG 2000/2133, ÅS - Fremsendt: 28/07/2000

LUXEMBOURG 2000/2135, ÅS - Fremsendt: 25/07/2000

NEDERLANDENE 2000/2136, ÅS - Fremsendt: 12/09/2000

PORTUGAL 2000/2137, ÅS - Fremsendt: 01/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/2139, ÅS - Fremsendt: 03/08/2000

31997L0043 Rådets direktiv 1997/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse af direktiv 1984/466/Euratom

Gennemførelsesfrist: 12/05/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: A, FI, I, S

SPANIEN 2000/2140, ÅS - Fremsendt: 28/07/2000

BELGIEN 2000/2142, ÅS - Fremsendt: 12/09/2000

TYSKLAND 2000/2143, ÅS - Fremsendt: 28/07/2000

DANMARK 2000/2144, ÅS - Fremsendt: 28/07/2000

GRÆKENLAND 2000/2145, ÅS - Fremsendt: 24/11/2000

FRANKRIG 2000/2147, ÅS - Fremsendt: 28/07/2000

IRLAND 2000/2148, BU - Fremsendt: 31/12/2000

LUXEMBOURG 2000/2150, ÅS - Fremsendt: 25/07/2000

NEDERLANDENE 2000/2151, ÅS - Fremsendt: 12/09/2000

PORTUGAL 2000/2152, ÅS - Fremsendt: 01/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/2154, ÅS - Fremsendt: 12/09/2000

10. INFORMATIONSSAMFUNDET

31995L0047 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/47/EF af 24. oktober 1995 om standarder for transmission af tv-signaler

Gennemførelsesfrist: 23/08/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse:B, DK, D, EL, E, IR, I, L, A, P, FI, S, UK

BELGIEN 1996/0870, Henlagt: 21/03/2000

FRANKRIG 1996/0966, Dom: 23/11/2000, Sag C-319/99

NEDERLANDENE 1996/1034, Sag anlagt - Fremsendt: 26/06/2000, Sag C-254/00

ØSTRIG 1996/1089, Trukket tilbage: 17/10/2000, Sag C-411/99

31995L0062 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/62/EF af 13. december 1995 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten

Gennemførelsesfrist: 31/12/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

BELGIEN 1997/2226, Henlagt: 21/03/2000

31997L0051 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF af 6. oktober 1997 om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet

Gennemførelsesfrist: 31/12/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 1998/0359, Sag anlagt: 22/12/1999 (beslutning), verserer

ITALIEN 1998/0394, Dom: 30/11/2000, Sag C-422/99

31997L0066 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren

Gennemførelsesfrist: 24/10/1998 og 24/10/2000 (article 5)

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, NL, A, P, FI, S, UK

BELGIEN 1998/2332, Henlagt: 11/04/2000

DANMARK 1998/2333, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 1998/2335, Henlagt: 21/03/2000

FRANKRIG 1998/2336, Sag anlagt: 19/04/2000, Sag C-151/00 (Dom afventes)

FRANKRIG 2000/0903, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

IRLAND 1998/2337, Sag anlagt: 05/07/2000 (beslutning), verserer

IRLAND 2000/0925, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

ITALIEN 2000/0917, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

LUXEMBOURG 1998/2338, Sag anlagt: 22/12/1999 (beslutning), verserer

LUXEMBOURG 2000/0907, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

DET F. KONGERIGE 1998/2344, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0920, ÅS - Fremsendt: 05/12/2000

31998L0010 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold

Gennemførelsesfrist: 30/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse:B, DK, D, EL, E, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 1998/0363, Sag anlagt: 22/12/1999 (beslutning), verserer

ITALIEN 1998/0399, Dom: 07/12/2000, Sag C-423/99

31998L0061 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/61/EF af 24. september 1998 om ændring af direktiv 97/33/EF for så vidt angår nummerportabilitet mellem operatører samt fast operatørvalg

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

BELGIEN 1999/0033, Henlagt: 21/03/2000

ITALIEN 1999/0079, Henlagt: 21/03/2000

11. DET INDRE MARKED

11.1. Ledsageforanstaltningerne til afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser fra 01.01.93

31996L0100 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/100/EF af 17. februar 1997 om ændring af bilaget til direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

Gennemførelsesfrist: 01/09/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

ØSTRIG 1997/0693, Henlagt: 05/07/2000

11.2. Ansvaret for defekte produkter

31999L0034 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10. maj 1999 om ændring af Rådets direktiv 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar

Gennemførelsesfrist: 04/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, F, L, NL, A, FI, S, UK

11.3. Banker

31998L0031 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

Gennemførelsesfrist: 21/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL, E, P

BELGIEN 2000/0805, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

TYSKLAND 2000/0817, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0854, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SPANIEN 2000/0860, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

IRLAND 2000/0840, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

NEDERLANDENE 2000/0810, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0883, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0873, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

FINLAND 2000/0899, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SVERIGE 2000/0894, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

31998L0032 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/32/EF af 22. juni 1998 om ændring, især for så vidt angår pant i fast ejendom, af Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter

Gennemførelsesfrist: 21/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL, F

BELGIEN 2000/0804, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0853, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

FRANKRIG 2000/0790, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

IRLAND 2000/0839, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

NEDERLANDENE 2000/0809, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0882, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0872, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

FINLAND 2000/0898, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SVERIGE 2000/0893, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

31998L0033 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998 om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7, 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

Gennemførelsesfrist: 21/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL, E

BELGIEN 2000/0803, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

TYSKLAND 2000/0816, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0852, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SPANIEN 2000/0859, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

IRLAND 2000/0838, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

NEDERLANDENE 2000/0808, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0881, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0871, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

FINLAND 2000/0897, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SVERIGE 2000/0892, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

11.4. Forsikringer

31998L0078 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe

Gennemførelsesfrist: 05/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, IR, L, NL, A, S

BELGIEN 2000/0534, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DANMARK 2000/0652, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0566, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0676, BU - Fremsendt: 29/12/2000

FRANKRIG 2000/0490, BU - Fremsendt: 29/12/2000

ITALIEN 2000/0590, BU - Fremsendt: 29/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0510, BU - Fremsendt: 29/12/2000

ØSTRIG 2000/0745, BU - Fremsendt: 29/12/2000

PORTUGAL 2000/0723, BU - Fremsendt: 29/12/2000

FINLAND 2000/0780, BU - Fremsendt: 29/12/2000

SVERIGE 2000/0763, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000; Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0606, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

11.5. Værdipapirer

31993L0022 Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

Gennemførelsesfrist: 01/07/1995

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1995/0566, Henlagt: 05/07/2000

31997L0009 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1997/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger

Gennemførelsesfrist: 26/09/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

FRANKRIG 1998/0529, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1998/0536, Sag anlagt - Udsat: 20/12/2000

PORTUGAL 1998/0591, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1998/0600, Henlagt: 05/07/2000

11.6. Betalingssystemer

31998L0026 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

Gennemførelsesfrist: 11/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F, I, L

FRANKRIG 2000/0180, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

ITALIEN 2000/0243, BU - Fremsendt: 29/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0198, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

11.7. Posttjenester

31997L0067 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet

Gennemførelsesfrist: 14/02/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen L

IRLAND 1999/0272, BU - Fremsendt:12/09/2000

LUXEMBOURG 1999/0218, BU - Fremsendt: 01/08/2000

11.8. Informationssamfundets tjenester

31998L0048 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter

Gennemførelsesfrist: 05/08/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og I

GRÆKENLAND 1999/0645, ÅS - Fremsendt: 16/11/1999

FRANKRIG 1999/0596, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1999/0635, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0624, ÅS - Fremsendt: 16/11/1999

LUXEMBOURG 1999/0600, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 1999/0662, Henlagt: 05/07/2000

31998L0084 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester

Gennemførelsesfrist: 28/05/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, F, IR, I, NL, A, UK

BELGIEN 2000/0532, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DANMARK 2000/0650, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0564, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0674, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0693, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0488, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0626, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0588, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0508, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0743, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0721, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FINLAND 2000/0778, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SVERIGE 2000/0772, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

11.9. Offentlige kontrakter

31992L0013 Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

Gennemførelsesfrist: 01/01/1993

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL, P

GRÆKENLAND 1998/0185, Sag anlagt - Fremsendt: 15/03/2000, Sag C-2000/098

PORTUGAL 1998/0437, Sag anlagt - Udsat: 05/07/2000

31993L0038 Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

Gennemførelsesfrist:01/07/1994

Medlemsstater, der har givet meddelelse:alle undtagen P

PORTUGAL 1998/0438, BU - Fremsendt: 02/02/1999

31997L0052 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997 om ændring af direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af henholdsvis offentlige tjenesteydelsesaftaler, aftaler om offentlige indkøb og offentlige bygge- og anlægskontrakter

Gennemførelsesfrist: 13/10/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen D, EL, F, A

TYSKLAND 1998/0553, Sag anlagt - Fremsendt: 05/04/2000, Sag C-2000/130

GRÆKENLAND 1998/0585, Sag anlagt - Fremsendt: 30/05/2000, Sag C-2000/216

SPANIEN 1998/0587, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 1998/0530, Sag anlagt - Fremsendt: 13/03/2000, Sag C-2000/097

ITALIEN 1998/0561, Sag anlagt - Fremsendt: 21/02/2000, Trukket tilbage: 21/12/2000

LUXEMBOURG 1998/0539, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1998/0601, Sag anlagt - Fremsendt: 21/12/2000, Sag C-2000/461

DET F. KONGERIGE 1998/0566, Henlagt: 21/12/2000

31998L0004 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/4/EF af 16. februar 1998 om ændring af direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

Gennemførelsesfrist: 16/02/1999 og 16/02/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen D, F, A, UK

TYSKLAND 1999/0243, BU - Fremsendt: 06/03/2000 ; Sag anlagt - Udsat: 21/12/2000

FRANKRIG 1999/0210, Sag anlagt - Fremsendt: 28/11/2000, Sag C-2000/439

ITALIEN 1999/0253, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0219, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 1999/0315, BU - Fremsendt: 24/01/2000 ; Sag anlagt - Fremsendt: 21/12/2000, Sag C-2000/462

DET F. KONGERIGE 1999/0263, BU - Fremsendt: 26/01/2000

11.10. Databeskyttelse

31995L0046 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

Gennemførelsesfrist: 24/10/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, EL, E, I, NL, A, P, FI, S, UK

DANMARK 1998/0576, Sag anlagt - Udsat: 21/12/2000

TYSKLAND 1998/0552, Sag anlagt - Fremsendt: 01/12/2000, Sag C-2000/443

SPANIEN 1998/0586, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 1998/0528, Sag anlagt - Fremsendt: 06/12/2000, Sag C-2000/449

IRLAND 1998/0571, BU - Fremsendt: 16/08/1999

LUXEMBOURG 1998/0535, Sag anlagt - Fremsendt: 07/12/2000, Sag C-2000/450

NEDERLANDENE 1998/0548, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 1998/0565, Henlagt: 05/07/2000

11.11. Industriel ejendomsret

31998L0044 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

Gennemførelsesfrist: 30/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, IR, FI

BELGIEN 2000/0802, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

TYSKLAND 2000/0815, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0851, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SPANIEN 2000/0858, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

FRANKRIG 2000/0789, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ITALIEN 2000/0823, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

LUXEMBOURG 2000/0797, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

NEDERLANDENE 2000/0807, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0880, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0870, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SVERIGE 2000/0891, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0829, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

11.12. Ophavsret og beslægtede rettigheder

31992L0100 Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret

Gennemførelsesfrist: 01/07/1994

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IRL

IRLAND 1994/0855, Sag anlagt - Dom: 12/10/1999, Sag C-1998/213

31993L0083 Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel

Gennemførelsesfrist: 01/01/1995

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IRL

IRLAND 1995/0114, Sag anlagt - Dom: 25/11/1999, Sag C-1998/212

31996L0009 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser

Gennemførelsesfrist: 31/12/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IRL, L

IRLAND 1998/0043, Sag anlagt - Fremsendt: 04/10/1999, Sag C-1999/370

LUXEMBOURG 1998/0058, Sag anlagt - Dom: 13/04/2000, Sag C-1999/348

11.13. Erhverv, hvor kvalifikationskravene er reguleret

31989L0048 Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed

Gennemførelsesfrist: 04/01/1991

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1991/0668, Henlagt: 11/10/2000

31997L0038 Kommissionens direktiv 97/38/EF af 20. juni 1997 om ændring af bilag C til Rådets direktiv 92/51/EØF om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af Rådets direktiv 89/48/EØF (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/09/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1997/0600, Sag anlagt - Fremsendt: 09/06/2000, Henlagt: 11/10/2000

31998L0005 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået

Gennemførelsesfrist: 14/03/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, EL, A, FI, S, UK

BELGIEN 2000/0537, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DANMARK 2000/0655, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0699, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0494, ÅS - Fremsendt:08/08/2000

IRLAND 2000/0631, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ITALIEN 2000/0592, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000, BU - Fremsendt: 29/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0515, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0552, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0728, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000, BU - Fremsendt: 29/12/2000

31998L0021 Kommissionens direktiv 98/21/EF af 8. april 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/16/EØF om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

IRLAND 1999/0104, Sag anlagt - Fremsendt: 14/02/2000, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0047, Henlagt: 11/04/2000

PORTUGAL 1999/0160, Henlagt: 05/07/2000

31998L0063 Kommissionens direktiv 98/63/EF af 3 september 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/16/EØF om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

SPANIEN 1999/0546, BU - Fremsendt: 24/01/2000, Henlagt: 11/04/2000

IRLAND 1999/0516, BU - Fremsendt: 24/01/2000, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0477, BU - Fremsendt: 31/01/2000, Henlagt: 11/04/2000

PORTUGAL 1999/0559, BU - Fremsendt: 24/01/2000, Henlagt: 05/07/2000

31999L0046 Kommissionens direktiv 1999/46/EF af 21 maj 1999 om ændring af Rådets direktiv 93/16/EØF om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen P

TYSKLAND 2000/0228, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0309, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0176, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0266, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0219, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0324, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

12. SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

12.1. Veterinærområdet

31993L0118 RÅDETS DIREKTIV 93/118/EF af 22. december 1993 om ændring af direktiv 85/73/EØF om finansiering af sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød og fjerkrækød

Gennemførelsesfrist: 31/12/1993 og 31/12/1994

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

GRÆKENLAND 1995/0069, BU 228 - Fremsendt: 24/02/2000

31994L0028 Rådets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande og om ændring af direktiv 77/504/EØF om racerent avlskvæg

Gennemførelsesfrist: 01/07/1995

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

FRANKRIG 1995/0505, Henlagt: 05/07/2000

31995L0029 Rådets direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport

Gennemførelsesfrist: 30/12/1996 og 30/12/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

FRANKRIG 1997/0077, Henlagt: 05/07/2000

31995L0071 Rådets direktiv 95/71/EF af 22. december 1995 om ændring af bilaget til direktiv 91/493/EØF om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer

Gennemførelsesfrist: 01/07/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

BELGIEN 1997/0479, Henlagt: 21/12/2000

31996L0022 Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af ß-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF

Gennemførelsesfrist: 01/07/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 1997/0342, Sag anlagt - Udsat: 21/12/2000

ITALIEN 1997/0373, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1997/0430, Henlagt: 05/07/2000

31996L0023 Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF

Gennemførelsesfrist: 30/06/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 1997/0343, Sag anlagt - Udsat: 21/12/2000

ITALIEN 1997/0374, Henlagt: 05/07/2000

31996L0043 Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996 om ændring og kodifikation af direktiv 85/73/EØF med henblik på finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol af levende dyr og visse animalske produkter og om ændring af direktiv 90/675/EØF og 91/496/EØF

Gennemførelsesfrist: 01/01/1997, 01/07/1997 og 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, E, F, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

(Frist: 1/7/1997)

TYSKLAND 1997/0491, Sag anlagt - Indgivet: 24/08/1999, Sag C-1999/316

GRÆKENLAND 1997/0495, ÅS 228 - Fremsendt: 05/09/2000

SPANIEN 1997/0498, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1997/0509, Dom: 08/06/2000, Sag C-1999/190

PORTUGAL 1997/0526, Henlagt: 05/07/2000

(Frist: 1/7/1999)

IRLAND 2000/0634, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0682, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

31996L0093 Rådets direktiv 96/93/EF af 17. december 1996 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter

Gennemførelsesfrist: 31/01/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

FRANKRIG 1998/0132, Sag anlagt - Trukket tilbage: 09/06/2000, Sag C-1999/495

IRLAND 1998/0141, Sag anlagt - Trukket tilbage: 06/07/2000, Sag C-1999/437

ITALIEN 1998/0143, Dom: 07/12/2000, Sag C-1999/395

LUXEMBOURG 1998/0146, Henlagt: 05/07/2000

31997L0012 Rådets direktiv 97/12/EF af 17. marts 1997 om ændring og ajourføring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

Gennemførelsesfrist: 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

BELGIEN 2000/0213, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0283, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0231, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0305, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0312, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0181, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

IRLAND 2000/0271, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

ITALIEN 2000/0244, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0199, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0351, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0335, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0372, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0360, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0258, Henlagt: 21/12/2000

31997L0022 Rådets direktiv 97/22/EF af 22. april 1997 om ændring af direktiv 92/117/EØF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger

Gennemførelsesfrist: 01/09/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

NEDERLANDENE 1997/0681, Henlagt: 05/07/2000

31997L0061 Rådets direktiv 97/61/EF af 20. oktober 1997 om ændring af bilaget til direktiv 91/492/EØF om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr

Gennemførelsesfrist: 30/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

BELGIEN 1998/0294, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 1998/0360, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1998/0379, Henlagt: 21/12/2000

31997L0076 Rådets direktiv 97/76/EF af 16. december 1997 om ændring af direktiv 77/99/EØF og 72/462/EØF med hensyn til reglerne for hakket kød, tilberedt kød og visse produkter af animalsk oprindelse

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1999/0128, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1999/0103, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0073, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0045, Sag anlagt - Indgivet: 09/08/2000, Sag C-2000/306

31997L0078 Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

BELGIEN 1999/0459, Henlagt: 05/07/2000

DANMARK 1999/0522, Henlagt: 21/03/2000

TYSKLAND 1999/0482, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0531, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 1999/0541, Henlagt: 21/03/2000

FRANKRIG 1999/0435, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 1999/0510, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 1999/0490, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1999/0552, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 1999/0587, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0501, BU - Fremsendt: 28/02/2000

31997L0079 Rådets direktiv 97/79/EF af 18. december 1997 om ændring af direktiv 71/118/EØF, 72/462/EØF, 85/73/EØF, 91/67/EØF, 91/492/EØF, 91/493/EØF, 92/45/EØF og 92/118/EØF for så vidt angår tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999 og 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

DANMARK 1999/0523, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 1999/0483, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0532, Sag anlagt - Indgivet: 25/10/2000, Sag C-2000/393

SPANIEN 1999/0542, Henlagt: 21/03/2000

FRANKRIG 1999/0436, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 1999/0511, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 1999/0491, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0472, Henlagt: 05/07/2000

FINLAND 1999/0588, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0502, ÅS - Fremsendt: 20/08/1999

31998L0045 Rådets direktiv 98/45/EF af 24. juni 1998 om ændring af direktiv 91/67/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

DANMARK 1999/0526, Henlagt: 21/03/2000

TYSKLAND 1999/0485, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 1999/0439, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1999/0513, BU - Fremsendt: 24/02/2000

ITALIEN 1999/0494, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1999/0556, Henlagt: 21/03/2000

SVERIGE 1999/0579, Henlagt: 05/07/2000

31998L0046 Rådets direktiv 98/46/EF af 24. juni 1998 om ændring af bilag A, bilag D (kapitel I) og bilag F til direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

GRÆKENLAND 1999/0535, Sag anlagt - Indgivet: 25/10/2000, Sag C-2000/393

SPANIEN 1999/0545, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 1999/0440, BU - Fremsendt: 18/02/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0505, Henlagt: 21/12/2000

31998L0058 Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, E, F, IR, L, NL, P, FI, S

DANMARK 2000/0432, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0406, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0441, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

SPANIEN 2000/0446, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0378, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0429, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0413, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0384, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0462, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

PORTUGAL 2000/0455, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0474, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0466, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0422, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

31998L0099 Rådets direktiv 98/99/EF af 14. december 1998 om ændring af Rådets direktiv 97/12/EF om ændring og ajourføring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

Gennemførelsesfrist: 01/01/1999 og 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

(frist 01/01/1999)

BELGIEN 1999/0231, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0289, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 1999/0299, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 1999/0277, BU - Fremsendt: 18/02/2000

LUXEMBOURG 1999/0604, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0268, Henlagt: 05/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

(frist 01/07/1999)

BELGIEN 1999/0611, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0101, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 1999/0658, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 1999/0598, BU - Fremsendt: 19/7/2000

IRLAND 1999/0637, BU - Fremsendt: 27/07/2000

ITALIEN 1999/0628, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0604, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0614, BU - Fremsendt: 19/07/2000

PORTUGAL 1999/0666, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0634, Henlagt: 21/12/2000

31999L0089 Rådets direktiv 1999/89/EF af 15. november 1999 om ændring af direktiv 91/494/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, F, L, NL, A, FI, UK

BELGIEN 2000/0522, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DANMARK 2000/0641, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0663, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0688, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0479, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0614, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ITALIEN 2000/0576, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0503, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0542, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0736, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0708, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FINLAND 2000/0772, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0754, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0596, Henlagt: 21/12/2000

31999L0090 Rådets direktiv 1999/90/EF af 15. november 1999 om ændring af direktiv 90/539/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, L, NL, A, P, FI, UK

DANMARK 2000/0640, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0558, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0662, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0687, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0478, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0613, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ITALIEN 2000/0575, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0502, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0541, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0735, Henlagt: 20/12/2000

PORTUGAL 2000/0707, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0771, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0753, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0595, Henlagt: 21/12/2000

32000L0015 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/15/EF af 10. april 2000 om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999, 31/12/2000, 31/12/2001 og 31/12/2002

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, E, L, FI

32000L0020 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/20/EF af 16. maj 2000 om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

Gennemførelsesfrist: 01/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, E, L, FI, S

32000L0027 Rådets direktiv 2000/27/EF af 2. maj 2000 om ændring af direktiv 93/53/EØF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme

Gennemførelsesfrist: 31/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, EL, F

12.2. Det fytosanitære område

31996L0032 Rådets direktiv 96/32/EF af 21. maj 1996 om ændring af bilag II til direktiv 76/895/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i frugt og grøntsager og bilag II til direktiv 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager, samt om opstilling af en fortegnelse over maksimalgrænseværdier

Gennemførelsesfrist: 30/04/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1997/0390, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1997/0415, Henlagt: 05/07/2000

31996L0033 Rådets direktiv 96/33/EF af 21. maj 1996 om ændring af bilagene til direktiv 86/362/EØF og 86/363/EØF vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn og levnedsmidler af animalsk oprindelse

Gennemførelsesfrist: 30/04/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1997/0391, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1997/0416, Henlagt: 05/07/2000

31997L0041 Rådets direktiv 97/41/EF af 25. juni 1997 om ændring af direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i henholdsvis frugt og grøntsager, korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, P, FI, S, UK

BELGIEN 1999/0028, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0124, Sag anlagt - Indgivet: 08/05/2000, Sag C-2000/166

SPANIEN 1999/0141, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0069, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 1999/0014, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1999/0171, BU - Fremsendt: 15/11/1999

PORTUGAL 1999/0154, Henlagt: 21/12/2000

31997L0073 Kommissionens direktiv 97/73/EF af 15. december 1997 om indsættelse af et aktivt stof (imazalil) i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

TYSKLAND 1999/0481, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 1999/0530, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 1999/0540, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0470, Henlagt: 05/07/2000

31998L0022 Kommissionens direktiv 98/22/EF af 15. april 1998 om fastsættelse af minimumskravene gældende for plantesundhedskontrol i ef på andre kontrolsteder end kontrolstederne på bestemmelsesstedet af planter, planteprodukter eller andre objekter fra tredjelande

Gennemførelsesfrist: 01/10/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1998/0583, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 1998/0544, Henlagt: 05/07/2000

31998L0047 Kommissionens direktiv 98/47/EF af 25. juni 1998 om indsættelse af et aktivt stof (azoxystrobin) i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/01/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1999/0287, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0257, Henlagt: 21/03/2000

NEDERLANDENE 1999/0238, Henlagt: 05/07/2000

31998L0057 Rådets direktiv 98/57/EF af 20. juli 1998 om bekæmpelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al.

Gennemførelsesfrist: 21/08/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, IR, I, L, NL A, P, S, UK

BELGIEN 1999/0609, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 1999/0619, BU - Fremsendt: 19/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0647, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 1999/0656, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0626, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0602, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 1999/0670, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 1999/0664, Henlagt: 05/07/2000

FINLAND 1999/0680, ÅS - Fremsendt: 16/11/1999

SVERIGE 1999/0675, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0632, Henlagt: 05/07/2000

31998L0082 Kommissionens direktiv 98/82/EF af 27. oktober 1998 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager

Gennemførelsesfrist: 30/04/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, IR, I, L, NL, P, FI, S, UK

BELGIEN 1999/0353, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 1999/0366, BU - Fremsendt: 27/07/2000

FRANKRIG 1999/0340, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 1999/0347, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1999/0423, BU - Fremsendt: 17/02/2000

PORTUGAL 1999/0416, Henlagt: 05/07/2000

31998L0100 Kommissionens direktiv 98/100/EF af 21. december 1998 om ændring af direktiv 92/76/EØF om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet

Gennemførelsesfrist: 01/01/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

GRÆKENLAND 1999/0290, Sag anlagt - Indgivet: 08/11/2000, Sag C-2000/406

LUXEMBOURG 1999/0226, Sag anlagt - Indgivet: 11/09/2000, Trukket tilbage: 21/12/2000,Sag C-2000/335

PORTUGAL 1999/0312, Henlagt: 21/03/2000

31999L0001 Kommissionens direktiv 1999/1/EF af 21. januar 1999 om indsættelse af et aktivt stof (kresoxim-methyl) i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

Gennemførelsesfrist: 31/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

DANMARK 1999/0641, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 1999/0621, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0651, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 1999/0659, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0629, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0605, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 1999/0615, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1999/0672, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1999/0667, Henlagt: 05/07/2000

SVERIGE 1999/0677, Henlagt: 05/07/2000

31999L0071 Kommissionens direktiv 1999/71/EF af 14. juli 1999 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, P, S, UK

BELGIEN 2000/0389, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0401, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0445, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0374, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0410, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0437, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0381, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0457, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

PORTUGAL 2000/0450, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0470, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0417, Henlagt: 21/12/2000

31999L0073 Kommissionens direktiv 1999/73/EF af 19. juli 1999 om indsættelse af et aktivt stof (spiroxamin) i bilag i til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

TYSKLAND 2000/0400, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0436, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0380, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0449, Henlagt: 21/12/2000

32000L0024 Kommissionens direktiv 2000/24/EF af 28. april 2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i og på korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager

Gennemførelsesfrist: 31/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, I, L, FI

12.3. Frø og planter

31998L0056 Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale

Gennemførelsesfrist: 31/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, I, NL, P, FI, S, UK

BELGIEN 1999/0608, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 1999/0618, BU - Fremsendt: 19/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0646, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 1999/0655, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 1999/0597, BU - Fremsendt: 19/07/2000

ITALIEN 1999/0625, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 1999/0601, BU - Fremsendt: 28/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0612, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1999/0669, BU - Fremsendt: 27/07/2000

PORTUGAL 1999/0663, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 1999/0679, Henlagt: 05/07/2000

SVERIGE 1999/0674, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0631, Henlagt: 05/07/2000

31998L0095 Rådets direktiv 98/95/EF af 14. december 1998 om ændring med hensyn til konsolidering af det indre marked, genetisk modificerede plantesorter og plantegenetiske ressourcer af direktiv 66/400/EØF, 66/401/EØF, 66/402/EØF, 66/403/EØF, 69/208/EØF, 70/457/EØF og 70/458/EØF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter

Gennemførelsesfrist: 01/02/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, EL, E, IR, L, A, P

BELGIEN 2000/0392, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

TYSKLAND 2000/0404, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0439, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0377, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

IRLAND 2000/0427, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0412, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0397, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

ØSTRIG 2000/0460, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0453, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0473, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

SVERIGE 2000/0465, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0420, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

31998L0096 Rådets direktiv 98/96/EF af 14. december 1998 om ændring af bl.a. uofficielle afprøvninger i henhold til direktiv 66/400/EØF, 66/401/EØF, 66/402/EØF, 66/403/EØF, 69/208/EØF, 70/457/EØF og 70/458/EØF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter

Gennemførelsesfrist: 01/02/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, EL, E, IR, L, A, P

BELGIEN 2000/0391, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

TYSKLAND 2000/0403, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

FRANKRIG 2000/0376, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0383, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0411, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0396, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

ØSTRIG 2000/0459, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0452, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0472, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

SVERIGE 2000/0464, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0419, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

31999L0008 Kommissionens direktiv 1999/8/EF af 18 februar 1999 om ændring af Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn

Gennemførelsesfrist: 01/02/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, I, L, A, P, S, UK

BELGIEN 2000/0390, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0431, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0402, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0438, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

FRANKRIG 2000/0375, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0382, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0426, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0395, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

ØSTRIG 2000/0458, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0451, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0471, ÅS - Fremsendt: 04/08/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0418, Henlagt: 21/12/2000

31999L0054 Kommissionens direktiv 1999/54/EF af 26. maj 1999 om ændring af Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, E, F, I, L, A, UK

TYSKLAND 2000/0812, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0846, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

IRLAND 2000/0834, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

NEDERLANDENE 2000/0806, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0876, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0865, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

FINLAND 2000/0895, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SVERIGE 2000/0888, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

31999L0066 Kommissionens direktiv 1999/66/EF af 28. juni 1999 om krav til den etiket eller det dokument, som udfærdiges af leverandøren i henhold til Rådets direktiv 98/56/EF

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, I, A, P, S, UK

BELGIEN 2000/0206, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0280, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0227, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0292, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0175, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

LUXEMBOURG 2000/0190, BU - Fremsendt: 29/12/2000

ITALIEN 2000/0238, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0218, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

PORTUGAL 2000/0321, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FINLAND 2000/0369, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

31999L0068 Kommissionens direktiv 1999/68/EF af 28. juni 1999 om supplerende bestemmelser til listerne over sorter af prydplanter, der føres af leverandørerne i henhold til Rådets direktiv 98/56/EF

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, I, NL, A, P, S, UK

BELGIEN 2000/0205, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0226, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0291, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0174, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

LUXEMBOURG 2000/0189, BU - Fremsendt: 29/12/2000

ITALIEN 2000/0237, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0217, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0320, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FINLAND 2000/0368, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

12.4. Foderstoffer

31995L0053 Rådets direktiv 95/53/EF af 25. oktober 1995 om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet

Gennemførelsesfrist: 30/04/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1998/0187, Sag anlagt - Indgivet: 01/12/1999, Sag C-1999/457

FRANKRIG 1998/0201, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1998/0208, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1998/0239, Henlagt: 05/07/2000

31995L0069 Rådets direktiv 95/69/EF af 22. december 1995 om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere og om ændring af direktiv 70/524/EØF, 74/63/EØF, 79/373/EØF og 82/471/EØF

Gennemførelsesfrist: 01/04/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

GRÆKENLAND 1998/0188, Sag anlagt - Indgivet: 01/12/1999, Sag C-1999/457

FRANKRIG 1998/0202, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 1998/0240, Henlagt: 05/07/2000

31996L0024 Rådets direktiv 96/24/EF af 29. april 1996 om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger

Gennemførelsesfrist: 30/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

GRÆKENLAND 1998/0323, Sag anlagt - Indgivet: 11/05/2000, Sag C-2000/176

FRANKRIG 1998/0350, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 1998/0365, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 1998/0424, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1998/0484, BU - Fremsendt: 02/08/199

31996L0025 Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning af fodermidler og om ændring af direktiv 70/524/EØF, 74/63/EØF, 82/471/EØF og 93/74/EØF samt om ophævelse af direktiv 77/101/EØF

Gennemførelsesfrist: 30/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

GRÆKENLAND 1998/0324, Sag anlagt - Indgivet: 11/05/2000, Sag C-2000/176

FRANKRIG 1998/0351, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 1998/0366, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 1998/0425, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1998/0485, BU - Fremsendt: 02/08/1999

31996L0051 Rådets direktiv 96/51/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer

Gennemførelsesfrist: 01/04/1998 og 01/10/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

(frist 1/4/1998)

GRÆKENLAND 1998/0189, Sag anlagt - Udsat: 05/07/2000

FRANKRIG 1998/0203, Sag anlagt - Udsat: 05/07/2000

IRLAND 1998/0210, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1998/0218, Sag anlagt - Dom: 07/12/2000, Sag C-1999/395

LUXEMBOURG 1998/0228, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1998/0241, Henlagt: 05/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, IR, L, NL, A, P, FI, S

(frist 1/10/1999)

DANMARK 2000/0088, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 2000/0011, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0114, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0011, BU - Fremsendt: 28/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0106, BU - Fremsendt: 18/09/2000

IRLAND 2000/00821, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 2000/0063, BU - Fremsendt: 03/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0027, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 2000/0140, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 2000/0129, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0166, Henlagt: 05/07/2000

SVERIGE 2000/0153, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0071, BU - Fremsendt: 03/08/2000

31997L0008 Kommissionens direktiv 97/8/EF af 7. februar 1997 om ændring af Rådets direktiv 74/63/EØF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

FRANKRIG 1998/0356, Sag anlagt - Indgivet: 06/11/2000, Sag C-2000/403

31997L0072 Kommissionens direktiv 97/72/EF af 15. december 1997 om ændring af Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/03/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1998/0193, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 1998/0231, Henlagt: 05/07/2000

31998L0019 Kommissionens direktiv 98/19/EF af 18 marts 1998 om ændring af Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/05/1998 og 01/06/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1998/0339, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 1998/0417, Henlagt: 05/07/2000

31998L0051 Kommissionens direktiv 98/51/EF af 9. juli 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/01/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, L, NL, A, P, FI, S, UK

GRÆKENLAND 1999/0133, Sag anlagt - Indgivet: 08/05/2000, Sag C-2000/166

FRANKRIG 1999/0006, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0077, Sag anlagt - Indgivet: 18/04/2000, Sag C-2000/148

LUXEMBOURG 1999/0020, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 1999/0178, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1999/0162, Henlagt: 05/07/2000

31998L0054 Kommissionens direktiv 98/54/EF af 16. juli 1998 om ændring af direktiv 71/250/EØF, 72/199/EØF og 73/46/EØF og om ophævelse af direktiv 75/84/EØF (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 13/02/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

ØSTRIG 1999/0321, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1999/0310, Henlagt: 21/12/2000

31998L0064 Kommissionens direktiv 98/64/EF af 3. september 1998 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til bestemmelse af aminosyrer, råfedt og olaquindox i foderstoffer og om ændring af direktiv 71/393/EØF

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

ØSTRIG 1999/0181, Henlagt: 05/07/2000

31998L0067 Kommissionens direktiv 98/67/EF af 7. september 1998 om ændring af direktiv 80/511/EØF, 82/475/EØF, 91/357/EØF og Rådets direktiv 96/25/EF samt om ophævelse af direktiv 92/87/EØF

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

GRÆKENLAND 1999/0137, Sag anlagt - Indgivet: 08/05/2000, Sag C-2000/166

FRANKRIG 1999/0010, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 1999/0110, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 1999/0023, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 1999/0182, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0097, BU - Fremsendt: 02/08/1999

31998L0068 Kommissionens direktiv 98/68/EF af 10. september 1998 om det dokument, der er omhandlet i artikel 1998, stk. 9, i Rådets direktiv 95/53/EF, og om regler for kontrol af indførelse af foderstoffer fra tredjelande til Fællesskabet

Gennemførelsesfrist: 31/03/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

TYSKLAND 1999/0365, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0402, Sag anlagt - Indgivet: 26/10/2000, Sag C-2000/397

FRANKRIG 1999/0339, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1999/0389, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 1999/0374, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0346, Sag anlagt - Indgivet: 11/09/2000, Trukket tilbage: 21/12/2000

ØSTRIG 1999/0422, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1999/0415, BU - Fremsendt: 17/02/2000

31998L0087 Kommissionens direktiv 98/87/EF af 13. november 1998 om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger

Gennemførelsesfrist: 30/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

GRÆKENLAND 1999/0538, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 1999/0548, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 1999/0445, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 1999/0519, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0455, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 1999/0593, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0507, BU - Fremsendt: 2//02/2000

31998L0088 Kommissionens direktiv 98/88/EF af 13. november 1998 om retningslinjer for identificering af og skøn over indhold af animalske bestanddele i foderstoffer ved mikroskopi med henblik på officiel kontrol af foderstoffer

Gennemførelsesfrist: 01/09/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

GRÆKENLAND 1999/0650, Henlagt: 05/07/2000

31999L0020 Rådets direktiv 1999/20/EF af 22. marts 1999 om ændring af direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer, direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet og direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere

Gennemførelsesfrist: 30/09/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, IR, I, L, NL A, P, FI, S

GRÆKENLAND 2000/0098, BU - Fremsendt: 18/09/2000

SPANIEN 2000/0109, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 2000/0005, BU - Fremsendt: 28/07/2000

IRLAND 2000/0079, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 2000/0059, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0021, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0133, Henlagt: 05/07/2000

FINLAND 2000/0162 , Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0066, BU - Fremsendt: 03/08/2000

31999L0027 Kommissionens direktiv 1999/27/EF af 20. april 1999 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til bestemmelse af amprolium, diclazuril og carbadox i foderstoffer og om ændring af direktiv 71/250/EØF og 73/46/EØF og ophævelse af direktiv 74/203/EØF

Gennemførelsesfrist: 31/10/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

DANMARK 2000/0084, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0092, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 2000/0108, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 2000/0004, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 2000/0053, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0015, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 2000/0132, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 2000/0118, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0156, Henlagt: 05/07/2000

SVERIGE 2000/0143, Henlagt: 05/07/2000

31999L0061 Kommissionens direktiv 1999/61/EF af 18. juni 1999 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 79/373/EØF og 96/25/EF (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/10/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

BELGIEN 2000/0028, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0090, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0002, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0072, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 2000/0013, Henlagt: 21/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0040, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 2000/0131, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 2000/0116, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0155, Henlagt: 05/07/2000

SVERIGE 2000/0142, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0065, Henlagt: 05/07/2000

31999L0076 Kommissionens direktiv 1999/76/EF af 23. juli 1999 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til bestemmelse af lasalocid natrium i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/10/1999 og 01/02/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

TYSKLAND 2000/0044, Henlagt: 05/07/2000

DANMARK 2000/0083, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0089, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 2000/0107, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 2000/0001, Henlagt: 05/07/2000

ITALIEN 2000/0052, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0012, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 2000/0039, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 2000/0130, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 2000/0115, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0154, Henlagt: 05/07/2000

SVERIGE 2000/0141, Henlagt: 05/07/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0054, ÅS - Fremsendt: 18/02/2000

31999L0078 Kommissionens direktiv 1999/78/EF af 27. juli 1999 om ændring af direktiv 95/10/EF (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/11/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

TYSKLAND 2000/0225, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0279, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0290, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

FRANKRIG 2000/0173, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0188, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0343, Henlagt: 21/12//2000

PORTUGAL 2000/0319, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0367, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0357, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0251, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

31999L0079 Kommissionens direktiv 1999/79/EF af 27. juli 1999 om ændring af tredje direktiv 72/199/EØF om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til officiel kontrol af foderstoffer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S

DANMARK 2000/0278, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0289, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

ITALIEN 2000/0036, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0342, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0318, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0251, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

32000L0045 Kommissionens direktiv 2000/45/EF af 6. juli 2000 om fællesskabsmetoder til bestemmelse af vitamin A, vitamin E og tryptophan i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/08/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, IR, NL

12.5. Forurenende stoffer

31998L0053 Kommissionens direktiv 98/53/EF af 16. juli 1998 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: L

12.6.

12.7. Levnedsmidler

31997L0060 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/60/EF af 27. oktober 1997 om tredje ændring af direktiv 88/344/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser

Gennemførelsesfrist: 27/10/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

IRLAND 1998/0573, Henlagt: 21/12/2000

31998L0028 Kommissionens direktiv 98/28/EF af 29. april 1998 om fravigelse af visse bestemmelser i direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne, for så vidt angår bulktransport ad søvejen af råsukker (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/08/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

IRLAND 1998/0508, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 1998/0527, Henlagt: 05/07/2000

31998L0036 Kommissionens direktiv 98/36/EF af 2. juni 1998 om ændring af direktiv 96/5/EF om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998, 01/01/1999 og 01/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

BELGIEN 1999/0032, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1999/0105, Henlagt: 21/12/2000

31998L0066 Kommissionens direktiv 98/66/EF af 4. september 1998 om ændring af direktiv 95/31/EF om specifikke renhedskriterier for sødestoffer til brug i levnedsmidler

Gennemførelsesfrist: 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

TYSKLAND 1999/0487, BU - Fremsendt: 13/03/2000

IRLAND 1999/0517, BU - Fremsendt: 13/03/2000

PORTUGAL 1999/0560, Henlagt: 21/12/2000

31998L0072 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/72/EF af 15. oktober 1998 om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer

Gennemførelsesfrist: 04/05/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, IR, I, NL, A, FI, S, UK

TYSKLAND 2000/0567, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0695, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0591, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0511, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0724, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

31998L0086 Kommissionens direktiv 98/86/EF af 11. november 1998 om ændring af Kommissionens direktiv 96/77/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer

Gennemførelsesfrist: 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, I, L, NL, A, P, FI, S, UK

TYSKLAND 1999/0488, BU - Fremsendt: 13/03/2000

GRÆKENLAND 1999/0537, Henlagt: 21/03/2000

SPANIEN 1999/0547, Henlagt: 21/03/2000

IRLAND 1999/0518, BU - Fremsendt: 13/03/2000

ØSTRIG 1999/0572, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 1999/0561, Henlagt: 05/07/2000

31999L0002 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling

Gennemførelsesfrist: 20/09/2000 og 20/03/2001

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, EL, IR, A, FI, S, UK

31999L0003 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling

Gennemførelsesfrist: 20/09/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: D, EL, IR, A, FI, S, UK

31999L0021 Kommissionens direktiv 1999/21/EF af 25. marts 1999 om diætpræparater til særlige medicinske formål

Gennemførelsesfrist: 30/04/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, L, NL, P, FI, S, UK

BELGIEN 2000/0529, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0562, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0672, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0486, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0623, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ITALIEN 2000/0586, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0507, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0741, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0718, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0604, Henlagt: 21/12/2000

31999L0039 Kommissionens direktiv 1999/39/EF af 6. maj 1999 om ændring af direktiv 96/5/EF om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 og 01/07/2002

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, FI, S

DANMARK 2000/0648, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0561, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0671, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0691, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0485, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0622, Henlagt: 21/12/2000

ITALIEN 2000/0585, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0506, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0740, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0717, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FINLAND 2000/0776, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0761, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0603, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

31999L0041 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/41/EF af 7. juni 1999 om ændring af Rådets direktiv 89/398/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring

Gennemførelsesfrist: 08/07/2000 og 08/07/2001

Medlemsstater, der har givet meddelelse: D, E, IR, NL, FI

BELGIEN 2000/0799, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

DANMARK 2000/0842, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0848, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

FRANKRIG 2000/0788, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ITALIEN 2000/0821, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

LUXEMBOURG 2000/0796, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0878, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0867, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SVERIGE 2000/0889, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0828, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

31999L0050 Kommissionens direktiv 1999/50/EF af 25. maj 1999 om ændring af direktiv 91/321/EØF om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (EØS- relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, L, NL, FI, S

DANMARK 2000/0646, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0560, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0669, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0690, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0483, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0620, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ITALIEN 2000/0583, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0505, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0738, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0715, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FINLAND 2000/0774, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0759, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0601, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

31999L0075 Kommissionens direktiv 1999/75/EF af 22. juli 1999 om ændring af direktiv 95/45/EF om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, I, NL, FI

TYSKLAND 2000/0811, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

IRLAND 2000/0833, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

LUXEMBOURG 2000/0795, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

ØSTRIG 2000/0875, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0864, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

SVERIGE 2000/0887, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0826, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

31999L0091 Kommissionens direktiv 1999/91/EF af 23. november 1999 om ændring af direktiv 90/128/EØF om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, EL, E, I, S

12.8. Forbrugerbeskyttelse

31997L0007 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg - Erklæring fra Rådet og Parlamentet ad artikel 6, stk. 1 - Erklæring fra Kommissionen ad artikel 3, stk. 1, første led

Gennemførelsesfrist: 04/06/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, I, A, S, UK

TYSKLAND 2000/0570, Henlagt: 21/12/2000

SPANIEN 2000/0702, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0681, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0497, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

IRLAND 2000/0633, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0517, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0554, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

PORTUGAL 2000/0730, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FINLAND 2000/0785, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SVERIGE 2000/0767, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0610, Henlagt: 21/12/2000

31997L0055 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 om ændring af direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame for at medtage sammenlignende reklame

Gennemførelsesfrist: 23/04/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, IR, I, A, P, S, UK

GRÆKENLAND 2000/0680, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0700, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0495, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0516, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0553, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FINLAND 2000/0783, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SVERIGE 2000/0765, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0609, Henlagt: 21/12/2000

31998L0006 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer

Gennemførelsesfrist: 18/03/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, F, I, NL, A, P, FI, S, UK

BELGIEN 2000/0536, Henlagt: 21/12/2000

DANMARK 2000/0654, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0679, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0698, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0493, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0630, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0514, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0748, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0727, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0782, Henlagt: 21/12/2000

SVERIGE 2000/0764, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0608, Henlagt: 21/12/2000

31998L0007 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16. februar 1998 om ændring af direktiv 87/102/EØF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

Gennemførelsesfrist: 21/04/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, I, NL, A, P, FI, S, UK

DANMARK 2000/0653, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 2000/0569, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0678, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

SPANIEN 2000/0697, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

FRANKRIG 2000/0492, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

IRLAND 2000/0629, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

LUXEMBOURG 2000/0513, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

ØSTRIG 2000/0747, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0726, Henlagt: 21/12/2000

13. BESKATNING

13.1. Moms

31998L0080 Rådets direktiv 98/80/EF af 12. oktober 1998 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring af direktiv 77/388/EØF - særlig ordning for investeringsguld

Gennemførelsesfrist: 01/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

ØSTRIG 2000/0349, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0303, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0270, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

DET F. KONGERIGE 2000/0255, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000, Henlagt: 21/12/2000

32000L0017 Rådets direktiv 2000/17/EF af 30. marts 2000 om ændring af direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdiafgiftssystem - overgangsbestemmelser for Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik

Gennemførelsesfrist: 01/01/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: ingen

ØSTRIG 2000/0874, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0862, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

13.2. Afgifter

32000L0044 Rådets direktiv 2000/44/EF af 30. juni 2000 om ændring af direktiv 92/12/EØF for så vidt angår midlertidige mængdebegrænsninger for punktafgiftsbelagte produkter, der bringes ind i Sverige fra andre medlemsstater

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: ingen

SVERIGE 2000/0886, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

14. ENERGI

14.1. Elektricitet

31996L0092 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet

Gennemførelsesfrist: 18/02/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

FRANKRIG 1999/2185, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/2186, Henlagt: 20/12/2000

14.2. Gas

31998L0030 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas

Gennemførelsesfrist: 01/08/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, NL, A, P, FI, S, UK

FRANKRIG 2000/2215, ÅS - Fremsendt: 22/09/2000

LUXEMBOURG 2000/2216, ÅS - Fremsendt: 22/09/2000

PORTUGAL 2000/2217, ÅS - Fremsendt: 22/09/2000

TYSKLAND 2000/2218, ÅS - Fremsendt: 19/10/2000

14.3. Kul og olie

31998L0093 Rådets direktiv 98/93/EF af 14. december 1998 om ændring af direktiv 68/414/EØF om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter

Gennemførelsesfrist: 01/01/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, L, NL, A, FI, S, UK

ITALIEN 2000/0241, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

PORTUGAL 2000/0330, BU - Fremsendt: 29/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0300, Henlagt: 21/12/2000

ØSTRIG 2000/0347, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0268, Henlagt: 21/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0195, Henlagt: 21/12/2000

14.4. Vedvarende energi og energieffektivitet

31996L0057 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/57/EF af 3. september 1996 om energieffektivitetskrav til elektriske køleskabe, dybfrysere og kombinationsskabe til husholdningsbrug

Gennemførelsesfrist: 03/09/1997 og 04/09/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

ITALIEN 1997/0651, Henlagt: 11/10/2000

31998L0011 Kommissionens direktiv 98/11/EF af 27. januar 1998 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af husholdningslamper (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 14/06/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen I

ITALIEN 1999/0492, BU -Fremsendt: 03/08/2000

FINLAND 1999/0589, Henlagt: 20/12/2000

NEDERLANDENE 1999/0473, Henlagt: 26/07/2000

ØSTRIG 1999/0568, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1999/0554, Henlagt: 05/07/2000

GRÆKENLAND 1999/0533, Henlagt: 05/07/2000

IRLAND 1999/0512, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 1999/0484, Henlagt: 05/07/2000

BELGIEN 1999/0461, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0451, Henlagt: 05/07/2000

15. TRANSPORT

15.1. Land- og vejtransport og transport ad indre vandveje

31996L0050 Rådets direktiv 96/50/EF af 23. juli 1996 om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i Fællesskabet

Gennemførelsesfrist: 07/04/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, I, L, A, P, UK

ITALIEN 1998/0559, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 1999/2003, Sag anlagt - Fremsendt: 22/12/2000, Sag C-2000/468

NEDERLANDENE 1998/0236, BU - Fremsendt: 01/07/1999

PORTUGAL 1999/2006, Henlagt: 05/07/2000

31998L0076 Rådets direktiv 98/76/EF af 1. oktober 1998 om ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport

Gennemførelsesfrist: 01/10/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, E, , IR, NL, P, FI, UK

BELGIEN 2000/0038, BU - Fremsendt: 07/09/2000

LUXEMBOURG 2000/0025, BU - Fremsendt: 01/08/2000

FRANKRIG 2000/0010, AM, Fremsendt: 19/10/2000

ITALIEN 2000/0062, BU - Fremsendt: 03/08/2000

GRÆKENLAND 2000/0104, BU - Fremsendt: 01/08/2000

ØSTRIG 2000/0138, AM, Fremsendt: 24/10/2000

SVERIGE 2000/0151, AM, Fremsendt: 01/08/2000

TYSKLAND 2000/0049, Henlagt: 21/12/2000

31999L0052 Kommissionens direktiv 1999/52/EF af 26. maj 1999 om tilpasning af Rådets direktiv 96/96/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil til den tekniske udvikling (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 01/10/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, I, P, FI, UK

31999L0062 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

Gennemførelsesfrist: 01/07/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: E, I, UK

BELGIEN 2000/0910, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

DANMARK 2000/0927, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

TYSKLAND 2000/0915, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0931, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

SPANIEN 2000/0934, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

FRANKRIG 2000/0902, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

IRLAND 2000/0924, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

LUXEMBOURG 2000/0906, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

NEDERLANDENE 2000/0913, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

ØSTRIG 2000/0941, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

PORTUGAL 2000/0938, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

FINLAND 2000/0947, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

SVERIGE 2000/0944, ÅS - Fremsendt: 5/12/2000

15.2. Jernbanetransport

31995L0018 Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder

Gennemførelsesfrist: 27/06/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

FRANKRIG 1997/0339, Henlagt: 02/02/2000

IRLAND 1997/0357, Henlagt: 02/02/2000

ITALIEN 1997/0370, Henlagt: 02/02/2000

LUXEMBOURG 1997/0383, Henlagt: 02/02/2000

31995L0019 Rådets direktiv 95/19/EF af 19. juni 1995 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter

Gennemførelsesfrist: 27/06/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

IRLAND 1997/0358, Henlagt: 02/02/2000

ITALIEN 1997/0371, Henlagt: 02/02/2000

LUXEMBOURG 1997/0384, Henlagt: 02/02/2000

31996L0048 Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog

Gennemførelsesfrist: 08/04/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, L, NL, P,

FRANKRIG 1999/0337, BU - Fremsendt: 31/01/2000

DET F. KONGERIGE 1999/0377, Sag anlagt: 29/11/2000, Sag C-2000/441

IRLAND 1999/0383, Sag anlagt: 06/10/2000, Sag C-2000/370

GRÆKENLAND 1999/0396, Sag anlagt: 21/12/2000, Sag C-2000/460

ØSTRIG 1999/0418, BU - Fremsendt: 24/01/2000

SVERIGE 1999/0424, Sag anlagt: 09/11/2000, Sag C-2000/410

FINLAND 1999/0428, BU - Fremsendt: 24/02/2000

PORTUGAL 1999/0407, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0355, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0342, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 1999/0405, Henlagt: 11/10/2000

BELGIEN 1999/0349, Henlagt: 11/10/2000

15.3. Landtransport, sikkerhed/teknologi

31994L0055 Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej

Gennemførelsesfrist: 31/12/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR

IRLAND 1998/0042, Sag anlagt - Dom: 26/09/2000, Sag C-1999/408

31995L0050 Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej

Gennemførelsesfrist: 01/01/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR

IRLAND 1997/0506, Sag anlagt - Dom: 14/12/2000, Sag C-1999/347

31996L0035 Rådets direktiv 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods

Gennemførelsesfrist: 31/12/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og IR

IRLAND 2000/0272, ÅS - Fremsendt: 13/072000

GRÆKENLAND 2000/0306, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

PORTUGAL 2000/0336, Henlagt: 21/12/2000

31996L0049 Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods

Gennemførelsesfrist: 31/12/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og IR

IRLAND 1999/0384, Sag anlagt: 10/10/2000, Sag C-2000/372

GRÆKENLAND 1999/0397, BU - Fremsendt: 24/01/2000

PORTUGAL 1999/0408 Henlagt: 21/12/2000

31996L0053 Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet

Gennemførelsesfrist: 16/09/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

IRLAND 1997/0633, Henlagt: 21/12/2000

TYSKLAND 1997/0574, Henlagt: 11/10/2000

31996L0086 Kommissionens direktiv 96/86/EF af 13. december 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 94/55/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej (EØS- relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR

IRLAND 1998/0045, Sag anlagt - Dom: 26/09/2000, Sag C-1999/408

GRÆKENLAND 1998/0022, Henlagt: 05/07/2000

31996L0087 Kommissionens direktiv 96/87/EF af 13. december 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods (EØS- relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/12/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR og EL

IRLAND 1999/0385, Sag anlagt: 10/10/2000, Sag C-2000/372

GRÆKENLAND 1999/0398, BU - Fremsendt: 24/01/2000

PORTUGAL 1999/0409, Henlagt: 21/12/2000

31996L0096 Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

Gennemførelsesfrist: 09/03/1998 og 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

PORTUGAL 1998/0253, Henlagt: 21/03/2000

31999L0047 Kommissionens direktiv 1999/47/EF af 21. maj 1999 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 94/55/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej

Gennemførelsesfrist: 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og IR

IRLAND 2000/0265, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0294, ÅS - Fremsendt:13/07/2000

PORTUGAL 2000/0323, Henlagt: 21/12/2000

31999L0036 Rådets direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr

Gennemførelsesfrist: 01/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: S

31999L0048 Kommissionens direktiv 1999/48/EF af 21. maj 1999 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej

Gennemførelsesfrist: 01/07/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK,D, E, F, L, NL, A, P, FI, S, UK

ITALIEN 2000/0239, BU - Fremsendt: 29/12/2000

IRLAND 2000/0264, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

GRÆKENLAND 2000/0293, ÅS - Fremsendt: 13/07/2000

PORTUGAL 2000/0322, Henlagt: 20/12/2000

32000L0018 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/18/EF af 17. april 2000 om minimumseksamenskravene for sikkerhedsrådgivere i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje

Gennemførelsesfrist: 19/08/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, L, NL, A, FI, S, UK

ITALIEN 2000/0819, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

IRLAND 2000/0832, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

GRÆKENLAND 2000/0844, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

PORTUGAL 2000/0861, ÅS - Fremsendt: 30/11/2000

15.4. Lufttransport

31996L0067 Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne

Gennemførelsesfrist: 25/10/1997

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

SVERIGE 1997/0740, Henlagt: 05/07/2000

PORTUGAL 1997/0705, Henlagt: 02/02/2000

BELGIEN 1997/0543, Henlagt: 05/07/2000

31994L0056 Rådets direktiv 94/56/EF af 21. november 1994 om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart

Gennemførelsesfrist: 21/11/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og L

LUXEMBOURG 1997/0107, ÅS228 - Fremsendt: 27/09/2000

GRÆKENLAND 1997/0047, Sag anlagt: 22/12/1999, Sag C-1999/494

31998L0020 Rådets direktiv 98/20/EF af 30. marts 1998 om ændring af direktiv 92/14/EØF om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988)

Gennemførelsesfrist: 28/02/1999 og 31/03/2002

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR

IRLAND 1999/0274, Sag anlagt - Udsat: 21/12/2000

PORTUGAL 1999/0307, Henlagt: 21/03/2000

SPANIEN 1999/0295, Henlagt: 21/03/2000

GRÆKENLAND 1999/0286, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 1999/0246, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0221, Henlagt: 21/12/2000

31999L0028 Kommissionens direktiv 1999/28/EF af 21. april 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 92/14/EØF om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988)

Gennemførelsesfrist: 01/09/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR

IRLAND 2000/0073, BU - Fremsendt: 03/08/2000

PORTUGAL 2000/0117, Henlagt: 05/07/2000

BELGIEN 2000/0029, Henlagt: 21/12/2000

GRÆKENLAND 2000/0091, Henlagt: 05/07/2000

TYSKLAND 2000/0045, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 2000/0014, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 2000/0003, Henlagt: 11/04/2000

15.5. Transport ad søvejen

31998L0035 Rådets direktiv 98/35/EF af 25. maj 1998 om ændring af direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv

Gennemførelsesfrist: 25/05/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, EL, F, IR, FI, S, UK

ITALIEN 1999/0493, BU - Fremsendt: 31/01/2000

LUXEMBOURG 1999/0452, Sag anlagt: 03/08/2000, Sag C-2000/297

NEDERLANDENE 1999/0474, BU - Fremsendt: 05/04/2000

PORTUGAL 1999/0555, BU - Fremsendt: 27/01/2000

ØSTRIG 1999/0565, BU - Fremsendt: 27/01/2000

GRÆKENLAND 1999/0644, Henlagt: 11/04/2000

SVERIGE 1999/0578, Henlagt: 05/07/2000

SPANIEN 1999/0543, Henlagt: 21/03/2000

BELGIEN 1999/0462, Henlagt: 11/04/2000

FRANKRIG 1999/0438, Henlagt: 05/07/2000

31999L0097 Kommissionens direktiv 1999/97/EF af 13. december 1999 om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 14/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: E, P

31995L0021 Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol)

Gennemførelsesfrist: 30/06/1996

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen I

ITALIEN 1996/0997, AM228 - Fremsendt: 07/09/2000

31996L0098 Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe

Gennemførelsesfrist: 30/06/1998 og 01/01/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

ITALIEN 1998/0391, Henlagt: 21/03/2000

LUXEMBOURG 1998/0408, Henlagt: 11/10/2000

31997L0058 Kommissionens direktiv 97/58/EF af 26. september 1997 om ændring af Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/09/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1998/0541, Henlagt: 21/03/2000

31997L0070 Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover

Gennemførelsesfrist: 01/01/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen NL

ITALIEN 1999/0072, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0044, Sag anlagt: 03/10/2000, Sag C-2000/364

DET F. KONGERIGE 1999/0090, Henlagt: 05/07/2000

ØSTRIG 1999/0175, Henlagt: 21/03/2000

SVERIGE 1999/0188, Henlagt: 05/07/2000

FINLAND 1999/0200, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0016, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 1999/0002, Henlagt: 05/07/2000

31998L0018 Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe

Gennemførelsesfrist: 01/07/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK,D, EL, E, F,I, IR, NL,A, FI, S

LUXEMBOURG 1999/0220, Sag anlagt: 13/10/2000, Sag C-2000/377

DET F. KONGERIGE 1999/0264, BU - Fremsendt: 03/08/2000

PORTUGAL 1999/0306, BU - Fremsendt: 01/08/2000

ØSTRIG 1999/0317, Henlagt: 11/10/2000

SVERIGE 1999/0325, Henlagt: 05/07/2000

FINLAND 1999/0331, Henlagt: 05/07/2000

NEDERLANDENE 1999/0235, Henlagt: 21/12/2000

FRANKRIG 1999/0211, Henlagt: 11/10/2000

ITALIEN 1999/0254, Henlagt: 31/10/2000

31998L0025 Rådets direktiv 98/25/EF af 27. april 1998 om ændring af direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol)

Gennemførelsesfrist: 01/07/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen I

ITALIEN 1999/0369, BU - Fremsendt: 31/01/2000

LUXEMBOURG 2000/0386, Henlagt: 11/10/2000

PORTUGAL 1999/0411, Henlagt: 11/10/2000

31998L0041 Rådets direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen NL og A

NEDERLANDENE 1999/0237, Sag anlagt: 09/11/2000, Sag C-2000/413

ØSTRIG 1999/0319, BU - Fremsendt: 19/07/2000

SVERIGE 1999/0327, Henlagt: 05/07/2000

FRANKRIG 1999/0213, Henlagt: 05/07/2000

FINLAND 1999/0332, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 1999/0308, Henlagt: 11/10/2000

LUXEMBOURG 1999/0222, Henlagt: 11/10/2000

31998L0042 Kommissionens direktiv 98/42/EF af 19. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/09/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen I

ITALIEN 1999/0373, BU - Fremsendt: 31/01/2000

LUXEMBOURG 2000/0385, Henlagt: 11/10/2000

PORTUGAL 1999/0414, Henlagt: 11/10/2000

31998L0055 Rådets direktiv 98/55/EF af 17. juli 1998 om ændring af direktiv 93/75/EØF om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods

Gennemførelsesfrist: 31/12/1998

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 1999/0021, Henlagt: 11/10/2000

PORTUGAL 1999/0163, Henlagt: 11/10/2000

31998L0074 Kommissionens direktiv 98/74/EF af 1. oktober 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/75/EØF om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods

Gennemførelsesfrist: 02/11/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

LUXEMBOURG 2000/0197, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0333, Henlagt: 11/10/2000

ØSTRIG 2000/0350, Henlagt: 21/12/2000

FINLAND 2000/0371, Henlagt: 21/12/2000

31998L0085 Kommissionens direktiv 98/85/EF af 11. november 1998 om ændring af Rådets direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 30/04/1999

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle

NEDERLANDENE 1999/0361, Henlagt: 05/07/2000

LUXEMBOURG 1999/0348, Henlagt: 11/10/2000

BELGIEN 1999/0354, Henlagt: 21/03/2000

31999L0019 Kommissionens direktiv 1999/19/EF af 18. marts 1999 om ændring af Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover (EØS-relevant tekst)

Gennemførelsesfrist: 31/05/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B og NL

BELGIEN 2000/0530, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

NEDERLANDENE 2000/0548, ÅS - Fremsendt: 08/08/2000

DANMARK 2000/0649, Henlagt: 21/12/2000

PORTUGAL 2000/0719, Henlagt: 21/12/2000

IRLAND 2000/0624, Henlagt: 21/12/2000

31999L0035 Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer

Gennemførelsesfrist: 01/12/2000

Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, E

BILAG IV

AFSNIT 1 - Oversigt.

Meddelelse af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne (situation pr. 31. december 2000)

>TABELPOSITION>

DEL 2 - IKKE-FYLDESTGØRENDE NATIONALE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL DIREKTIVERNE

>TABELPOSITION>

DEL 3 - UKORREKT GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVERNE

>TABELPOSITION>

BILAG V Domstolsafgørelser, der er afsagt inden den 31.12.2000, men endnu ikke efterkommet BILAG VI Fællesskabsrettens anvendelse ved de nationale domstole

BILAG V

Domstolsafgørelser, der er afsagt inden den 31.12.2000,

men

endnu ikke efterkommet

Belgien

Dom af 27.9.88, sag C-42/87 Dom af 3.5.94, sag C-47/93

Forskelsbehandling med hensyn til offentlig finansiering; adgang til faglig uddannelse

"Communauté française" har ved et dekret fra marts 2000 ændret sin lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med EU-retten. Der er stadig kontakt til de belgiske myndigheder angående den faktiske tilbagebetaling af indskrivningsgebyrer (anvendelse af forældelsesfristen, budgetmæssige foranstaltninger).

Dom af 19.2.91, sag C-375/89

Støtte til Idealspun / Beaulieu

Appelretten i Gent skulle ved en afgørelse af 16. november 2000 have stadfæstet den dom, som handelsretten i Courtrai afsagde om tilbagebetaling af den udbetalte støtte. Kommissionens tjenestegrene afventer de belgiske myndigheders officielle meddelelse herom.

Dom af 21.1.99, sag C-207/97

Manglende meddelelse af programmer til reduktion af forurening, der skyldes udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet i Fællesskabet

De belgiske myndigheder har meddelt oplysninger om gennemførelsen af de foranstaltninger, som regionerne Flandern og Vallonien havde bebudet for at efterkomme dommen. Disse foranstaltninger er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 14.9.99, sag C-170/98

Den ordning om deling af laster, der er indeholdt i den bilaterale aftale mellem Belgien og Zaïre

Kommissionens tjenestegrene er af den opfattelse, at tillægsprotokollen indgået med Congo den 8. juni 1999 bringer overtrædelsen til ophør. Proceduren vil formelt kunne afsluttes, så snart protokollen træder i kraft.

Dom af 14.9.99, sag C-171/98

Den ordning om deling af laster, der er indeholdt i den bilaterale aftale mellem UEBL og Togo

Kommissionens tjenestegrene er af den opfattelse, at tillægsprotokollen indgået med UEBL den 27. september 1999 bringer overtrædelsen til ophør. Proceduren vil formelt kunne afsluttes, så snart protokollen træder i kraft.

Dom af 14.9.99, sag C-201/98

Den ordning om deling af laster, der er indeholdt i den bilaterale aftale mellem Belgien og CMEAOC-landene

Kommissionens tjenestegrene er af den opfattelse, at de aftaler, der er indgået med Senegal, Côte d'Ivoire og Mali, er blevet tilpasset på korrekt måde. Sagen vil kunne afsluttes, så snart tillægsprotokollerne træder i kraft.

Dom af 9.3.00, sag C-355/98

Begrænsning i forbindelse med privat overvågnings- og vagtvirksomhed

Der er indledt en artikel 228-procedure. De belgiske myndigheder indsendte i november 2000 et udkast til ændringslov, der for øjeblikket er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 18.5.00, sag C-206/98

Bestemmelser om arbejdsskadeforsikring

Der er indledt en artikel 228-procedure.

De belgiske myndigheder har indsendt et foreløbigt forslag til lov om tilpasning af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring til EU-direktiverne.

Dom af 25.5.00, sag C-307/98

Lovgivningen om kvaliteten af badevand kun delvis i overensstemmelse med EU-retten

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 26.9.00, sag C-478/98

Frie kapitalbevægelser - underskrivelse af et lån i DM

Kommissionens tjenestegrene vil i nærmeste fremtid tage kontakt med de belgiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 16.11.00, sag C-217/99

Mærkning af levnedsmidler

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de belgiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 30.11.00, sag C-384/99

Forsyningspligtydelser

Nylig afsagt dom.

Tyskland

Dom af 22.10.98, sag C-301/95

Mangelfuld gennemførelse af Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

De tyske myndigheder har indsendt et udkast til lov, og Kommissionens tjenestegrene afventer vedtagelsen heraf. Det er besluttet af forelægge sagen for Domstolen i henhold til artikel 228, stk. 2. Samtidig anmodes om pålæggelse af tvangsbøder.

Dom af 8.6.99, sag C-198/97

Kvaliteten af badevand

Der er indledt en artikel 228-procedure.

De tyske myndigheder meddelte i slutningen af december 2000 en række foranstaltninger, som Kommissionens tjenestegrene er i færd med at undersøge.

Dom af 9.9.99, sag C-102/97

Bortskaffelse af olieaffald, regenerering

Der er indledt en artikel 228-procedure.

De tyske myndigheder meddelte i slutningen af november 2000 en række foranstaltninger, som Kommissionens tjenestegrene er i færd med at undersøge.

Dom af 9.9.99, sag C-217/97

Adgang til information

Der er indledt en artikel 228-procedure, der endnu ikke er afsluttet.

Dom af 11.11.99, sag C-184/97

Manglende meddelelse af programmer til reduktion af forurening, der skyldes udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet i Fællesskabet

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de tyske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 15.6.00, sag C-348/97

Manglende inkassering og overdragelse af egne indtægter for smør hidrørende fra Nederlandene

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de tyske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Grækenland

Dom af 7.4.92, sag C-45/91

Affald i landsby på Kreta

Grækenland har ikke iværksat alle de foranstaltninger, der kræves for at efterkomme Domstolens dom. Kommissionen kræver fortsat betaling af tvangsbøden, hvoraf første rate for perioden 4. juli - 30. september 2000 er betalt.

Dom af 22.10.97, sag C-375/95

Beskatning af brugte biler

Artikel 228-proceduren fortsætter.

De græske myndigheder har indsendt et lovforslag, der for øjeblikket er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 11.6.98, sag C-232/95

Forurening af Vegoritis-søen, farlige stoffer i vandmiljøet

Artikel 228-proceduren fortsætter.

De græske myndigheder har forelagt udkast til programmer, der er udarbejdet for at efterkomme Domstolens dom, og som Kommissionens tjenestegrene afventer vedtagelsen af.

Dom af 15.10.98, sag C-385/97

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/118/EF om finansiering af sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød og fjerkrækød

Artikel 228-proceduren fortsætter.

Dom af 28.10.99, sag C-187/98

Ligestilling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 16.12.99, sag C-137/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 96/43/EF om ændring af Rådets direktiv 91/496/EØF om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrol med dyr fra tredjelande

Der er indledt en artikel 228-procedure, der endnu ikke er afsluttet.

Dom af 13.4.00, sag C-123/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 25.5.00, sag C-384/97

Manglende meddelelse af programmer til reduktion af forurening, der skyldes udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet i Fællesskabet

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de græske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 15.6.00, sag C-470/98

Gebyrer for veterinærkontrol med landbrugsvarer fra tredjelande

Kommissionens tjenestegrene vil i nærmeste fremtid kontakte de græske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 19.10.00, sag C-216/98

Prisen på forarbejdet tobak

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de græske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 16.11.00, sag C-214/98

Gebyrer, der opkræves for sundhedsmæssig inspektion og kontrol med fersk kød

Nylig afsagt dom.

Dom af 14.12.00, sag C-457/98

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 96/97/EF om ændring af Rådets direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

Nylig afsagt dom.

Spanien

Dom af 22.3.94, sag C-375/92

Begrænsninger i turistføreres ret til fri udveksling af tjenesteydelser

De spanske myndigheder har meddelt de ændringer, der er sket af lovteksterne. Kommissionens tjenestegrene afventer den endelige vedtagelse af disse tekster.

Dom af 12.2.98, sag C-92/96

Mangelfuld anvendelse - når det drejer sig om badevand i indlandet - af bestemmelserne i Rådets direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand

Artikel 228-proceduren fortsætter.

De spanske myndigheder har sendt et svar på den begrundede udtalelse. Dette undersøges nu af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 25.11.98, sag C-214/96

Mangelfuld gennemførelse af Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der skyldes udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet i Fællesskabet (artikel 7: programmer til reduktion af forureningen)

De dokumenter, som de spanske myndigheder har sendt, har gjort det nødvendigt for Kommissionens tjenestegrene at foretage en nærmere undersøgelse og anmode om yderligere oplysninger.

Dom af 13.4.00, sag C-274/98

De programmer, der er foreskrevet i Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, er ikke blevet udarbejdet

Kommissionens tjenestegrene har spurgt de spanske myndigheder om, hvilke foranstaltninger de har påtænkt at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Myndighederne har afgivet et svar, som er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 23.11.00, sag C-421/98

Den spanske lovgivning om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for arkitekter er ikke i overensstemmelse med direktivet (begrænsning af deres arbejdsområde)

Nylig afsagt dom.

Frankrig

Dom af 11.6.91, sag C-64/88

Fiskeri: mangelfuld kontrol med overholdelsen af tekniske bevaringsforanstaltninger

Artikel 228-proceduren fortsætter.

De franske myndigheder har svaret på den supplerende begrundede udtalelse, der er sendt til dem. Dette svar er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 13.3.97, sag C-197/96

Kvinders natarbejde

Domstolen besluttede ved kendelse af 7. december 2000 at forlænge suspensionen af proceduren for at give Frankrig mulighed for at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med direktivet og således efterkomme dommen. Denne suspension gjaldt indtil den 30. april 2001.

Dom af 9.12.97, sag C-265/95

Hindringer for import af spanske jordbær

Kommissionens tjenestegrene gennemgår hele sagen og undersøger, om landet for at efterkomme Domstolens dom må gennemføre yderligere foranstaltninger.

Dom af 15.10.98, sag C-284/97

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 93/40/EØF om ændring af Rådets direktiv 81/852/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om analytiske, toksiko-farmakologiske og kliniske normer og forskrifter for afprøvning af veterinærmedicinske præparater

Artikel 228-proceduren fortsætter.

Sagen udvikler sig positivt. Der er vedtaget lovgivning. Bekendtgørelsen om gennemførelse af direktiv 93/40/EØF skulle blive vedtaget i foråret 2001.

Dom af 22.10.98, sag C-184/96

Tilberedninger på grundlag af foie gras

Et dekret, hvorved der i den franske lovgivning om foie gras indføres en bestemmelse om gensidig anerkendelse, blev offentliggjort i den franske statstidende den 21.12.2000. Sagen vil meget snart blive henlagt.

Dom af 18.3.99, sag C-166/97

Seine-udløbet, utilstrækkeligt antal særligt beskyttede områder og ufuldstændig retlig beskyttelse

Sagen udvikler sig positivt.

Der er truffet foranstaltninger for at efterkomme dommen, men gennemførelsen af dem sker gradvis.

Dom af 19.5.99, sag C-225/97

Manglende gennemførelse af Rådets direktiv 92/13/EØF om fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (klage)

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 8.7.99, sag C-354/98

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 96/97/EØF om ændring af Rådets direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

Artikel 228-proceduren fortsætter.

Dom af 25.11.99, sag C-96/98

Forringelse af levestederne i Marais poitevin

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 16.12.99, sag C-239/98

Mangelfuld gennemførelse af Rådets direktiver 92/49/EØF og 92/96/EØF om henholdsvis direkte forsikring bortset fra livsforsikring og direkte livsforsikring

Der er indledt en artikel 228-procedure, der endnu ikke er afsluttet.

Senatet har under førstebehandlingen vedtaget et lovforslag. Fristen for forsikringsselskabernes anvendelse af direktivet er stadig den 1. januar 2003, mens tredje direktiv på begge områder skulle have været gennemført i fransk lov i 1994.

Dom af 15.2.00, sag C-34/98

Sociale bidrag til dækning af underskuddet på de sociale sikringsordninger og grænsearbejdere

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 15.2.00, sag C-169/98

Generel opkrævning af socialsikringsbidrag hos grænsearbejdere

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 23.3.00, sag C-327/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/15/EØF om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug

De franske myndigheder har indsendt et lovforslag, der for øjeblikket er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 6.4.00, sag C-256/98

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

Der er indledt en artikel 228-procedure, der endnu ikke er afsluttet.

Dom af 15.5.00, sag C-296/98

Den franske forsikringslovgivning er ikke i overensstemmelse med direktiverne om "livsforsikring" og "forsikringer bortset fra livsforsikringer"

Der er indledt en artikel 228-procedure.

De franske myndigheder har indsendt lovudkast, som Kommissionens tjenestegrene afventer vedtagelsen af.

Dom af 18.5.00, sag C-45/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 8.6.00, sag C-46/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 13.7.00, sag C-160/99

Cabotagesejlads

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

De franske myndigheder sendte den 11.12.2000 Kommissionen et lovforslag, der for øjeblikket er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 12.9.00, sag C-276/97

Ingen moms på motorvejsafgifter

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 26.9.00, sag C-225/98

Offentlige anlægskontrakter - Plan Lycées de la Région Nord Pas de Calais

Kommissionens tjenestegrene vil i nærmeste fremtid tage kontakt med de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger der vil kunne træffes for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 26.9.00, sag C-23/99

Tilbageholdelse af reservedele i transit - Beskyttelse af mønstre - Problemer med efterligninger

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Sagen udvikler sig positivt.

Dom af 5.10.00, sag C-16/98

Offentlige anlægsarbejder - MPTSE - SDE - Vendée

Kommissionens tjenestegrene undersøger sagen for at fastslå, om Domstolens dom kræver gennemførelsesforanstaltninger.

Dom af 23.11.00, sag C-319/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/47/EF om standarder for transmission af tv-signaler

Nylig afsagt dom.

Dom af 23.11.00, sag C-320/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke- vejgående maskiner

Nylig afsagt dom.

Dom af 7.12.00, sag C-374/98

Utilstrækkelige særligt beskyttede områder og særlige beskyttelsesforanstaltninger i Vingrau og Tautavel (Pyrénées orientales)

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 7.12.00, sag C-38/99

Datoerne for åbning og lukning af jagten er ikke i overensstemmelse med Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle

Nylig afsagt dom.

Dom af 14.12.00, sag C-55/99

Krav om registrering hos lægemiddelstyrelsen af reagenser beregnet til laboratorier inden for medicinsk biologi

Nylig afsagt dom.

Irland

Dom af 21.9.99, sag C-392/96

Den irske lovgivning stemmer ikke overens med Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

Der er indledt en artikel 228-procedure.

De irske myndigheder har afgivet et svar, som er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 12.10.99, sag C-213/98

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 92/100/EØF om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsrets beslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret

Sagen udvikler sig positivt.

Det fremgår af uformelle kontakter med medlemsstaten, at "Copyright and Related Rights Bill" er vedtaget af det irske parlament.

Kommissionens tjenestegrene afventer underskrivelsen af "Commencement Order" og den officielle meddelelse om disse lovgivningstiltag.

Dom af 25.11.99, sag C-212/98

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/83/EØF om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel

Det fremgår af uformelle kontakter med medlemsstaten, at "Copyright and Related Rights Bill" er vedtaget af det irske parlament.

Kommissionens tjenestegrene afventer underskrivelsen af "Commencement Order" og den officielle meddelelse af disse lovgivningstiltag.

Dom af 8.6.00, sag C-190/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996 om ændring og kodifikation af direktiv 85/73/EØF med henblik på finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol af levende dyr og visse animalske produkter

De irske myndigheder har vedtaget lovgivning med henblik på at efterkomme Domstolens dom. Sagen vil om meget kort tid blive henlagt.

Dom af 12.9.00, sag C-358/97

Ingen moms på vejafgifter

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de irske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 26.9.00, sag C-408/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 94/55/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej og direktiv 96/86/EF om tilpasning heraf til den tekniske udvikling

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de irske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 14.12.00, sag C-347/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 95/50/EF om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej

Nylig afsagt dom.

Italien

Dom af 1.6.95, sag C-40/93

Adgang til tandlægeerhvervet

De italienske myndigheder har sendt dekretet om tilrettelæggelse af egnethedsprøven. Kommissionens tjenestegrene afventer en detaljeret rapport om, hvorledes denne prøve forløber i praksis, og den afventer desuden vedtagelsen af SLIM-direktivet.

Dom af 29.2.96, sag C-307/94

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv om samordning af lovgivningen om visse aktiviteter på det farmaceutiske område

Sagen udvikler sig positivt. Som følge af åbningen af artikel 228-proceduren og drøftelser med medlemsstaten er de udestående problemer ved at blive løst gennem den ændring af ovennævnte direktiv, som snart forventes vedtaget.

Dom af 29.1.98, sag C-280/95

Manglende gennemførelse af afgørelse nr. 93/496/EØF af 9. juni 1993 vedrørende forpligtelsen til at tilbagesøge den skattemæssige støtte, der blev ydet vognmænd for 1992.

Det italienske parlament har fået forelagt et lovforslag. Kommissionens tjenestegrene er ikke blevet informeret om, at det skulle være vedtaget. Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 1.10.98, sag C-285/96

Mangelfuld gennemførelse af Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der skyldes udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet i Fællesskabet (artikel 7: programmer til reduktion af forureningen)

De italienske myndigheder har sendt Kommissionen teksten til en række foranstaltninger med henblik på at efterkomme Domstolens dom. De er nu ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 25.3.99, sag C-112/97

Forbud mod installation af gasapparater, der er i overensstemmelse med direktiv 90/396/EØF

Efter indledningen af artikel 128-proceduren har de italienske myndigheder meddelt en række lovforskrifter. De krav, der i den nye tekst er fastsat for dimensionerne på den ventilationsåbning, der skal være i lokaler, hvor de pågældende varmegeneratorer skal installeres, anses for at være urimelige og at kunne forhindre ibrugtagningen af disse apparater. Der er derfor blevet sendt medlemsstaten en supplerende åbningsskrivelse. Medlemsstatens svar er nu ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 9.11.99, sag C-365/97

Affald, San Rocco-dalen

De italienske myndigheder sendte i november et fyldigt sagsmateriale, der for øjeblikket er ved at blive gennemgået af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 11.11.99, sag C-315/98

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord

Da de af de italienske myndigheder lovede foranstaltninger ikke er blevet tilsendt Kommissionens tjenestegrene, er det besluttet at forelægge sagen for Domstolen i henhold til traktatens artikel 228, stk. 2. Samtidig anmodes om pålæggelse af tvangsbøder.

Dom af 9.3.00, sag C-358/98

Lovgivningsmæssige hindringer for fri udveksling af tjenesteydelser, der vedrører rengøring

Der er indledt en artikel 228-procedure.

De italienske myndigheder har tilsendt Kommissionen en række foranstaltninger med henblik på at efterkomme Domstolens dom, og sagen vil på den baggrund kunne henlægges i nær fremtid.

Dom af 9.3.00, sag C-386/98

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de italienske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Da der ikke foreligger udkast til foranstaltninger, er der indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 23.5.00, sag C-58/99

Begrænsninger vedrørende udenlandske investeringer i privatiserede selskabers kapital

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de italienske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Svaret fra de italienske myndigheder er ved at blive gennemgået.

Dom af 25.5.00, sag C-424/98

Ukorrekt anvendelse af direktiverne om opholdsret for pensionister, studerende og ikke-erhvervsaktive

Kommissionens tjenestegrene er ved at undersøge, om lovdekret nr. 358 om ændring af lovdekret nr. 470 om gennemførelse af direktiv 90/364/EØF, 90/365/EØF og 90/366/EØF er i overensstemmelse med direktiverne.

Dom af 8.6.00, sag C-264/99

Lovmæssige hindringer for udøvelsen af speditørvirksomhed

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de italienske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 30.11.00, sag C-422/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/51/EF om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemførelse af tilrådighedsstillelse af åbne telenet

Nylig afsagt dom.

Dom af 7.12.00, sag C-395/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af henholdsvis direktiv 96/51/EF om ændring af Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer og Rådets Direktiv 96/93/EF om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter

Nylig afsagt dom.

Dom af 7.12.00, sag C-423/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold

Nylig afsagt dom.

Luxembourg

Dom af 11.6.98, sag C-206/96

Der mangler programmer til reduktion af forureningen for så vidt angår 99 stoffer, der er opført på liste II i bilaget til Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø

De luxembourgske myndigheder har indsendt en fyldig rapport om, hvordan arbejdet med at efterkomme dommen skrider frem, og denne rapport er for øjeblikket ved at blive undersøgt af Kommissionens tjenestegrene.

Dom af 14.9.99, sag C-202/98

Den ordning om deling af laster, der er indeholdt i den bilaterale aftale mellem Luxembourg og CMEAOC-landene

Artikel 228-proceduren fortsætter.

Dom af 21.10.99, sag C-430/98

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg med henblik på at informere og høre arbejdstagerne

De luxembourgske myndigheder har meddelt en række foranstaltninger, som Kommissionens tjenestegrene er i færd med at undersøge.

Dom af 16.12.99, sag C-47/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de luxembourgske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Disse har meddelt en præcis tidsplan for vedtagelsen af lovgivning, og Kommissionen afventer, at vedtagelsen rent faktisk har fundet sted.

Dom af 16.12.99, sag C-138/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 94/56/EF om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart

Der er indledt en artikel 228-procedure.

Dom af 13.4.00, sag C-348/99

Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de luxembourgske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Nederlandene

Dom af 19.5.98, sag C-3/96

Manglende overholdelse af forpligtelsen til at udpege særligt beskyttede områder som foreskrevet i Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle

Sagen udvikler sig positivt.

Østrig

Dom af 26.9.00, sag C-205/98

Forhøjelse af vejafgifterne på Brenner-motorvejen

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de østrigske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Portugal

Dom af 21.1.99, sag C-150/97

Vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

Sagen udvikler sig positivt.

De sidste gennemførelsesforanstaltninger vil blive offentliggjort i nær fremtid.

Dom af 4.7.00, sag C-62/98

Den ordning om deling af laster, der er indeholdt i den bilaterale aftale mellem Portugal og CMEAOC-landene

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de portugisiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 4.7.00, sag C-84/98

Den ordning om deling af laster, der er indeholdt i den bilaterale aftale mellem Portugal og Jugoslavien

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de portugisiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 13.7.00, sag C-261/98

Mangelfuld gennemførelse af Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der skyldes udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet i Fællesskabet (artikel 7: programmer til reduktion af forureningen)

De portugisiske myndigheder har tilsendt Kommissionen rapporter om identificering og overvågning af de 99 stoffer i bilag II til nævnte direktiv. Disse oplysninger er nu ved at blive undersøgt og har gjort det nødvendigt for Kommissionens tjenestegrene at foretage en nærmere undersøgelse og anmode om yderligere oplysninger.

Dom af 12.12.00, sag C-435/99

Manglende overholdelse af forpligtelsen til at meddele de oplysninger, der er foreskrevet i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/692/EØF om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver

Nylig afsagt dom.

Det Forenede Kongerige

Dom af 14.7.93, sag C-56/90

Kvaliteten af badevand: Blackpool og Southport

Det er besluttet af forelægge sagen for Domstolen i henhold til artikel 228, stk. 2. Samtidig anmodes om pålæggelse af tvangsbøder.

Dom af 12.9.00, sag C-359/97

Ingen moms på vejafgifter

Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de britiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger de påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom.

Dom af 7.12.00, sag C-69/99

Lovgivningen om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, er ikke i overensstemmelse med direktivet

Nylig afsagt dom.

BILAG VI

OVERSIGT OVER DE NATIONALE RETTERS

ANVENDELSE AF EU-RETTEN

BILAG VI

Oversigt over de nationale retters anvendelse af EU-retten

1. Anvendelse af artikel 234 EF [204]

[204] Kommissionen vil følge Domstolens praksis og anvende følgende fremgangsmåde for angivelse af artiklerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Når der henvises til en artikel i denne traktat, således som den var gældende før Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse den 1. maj 1999, anføres foran artikelnummeret "EF-traktatens". Når der derimod henvises til en artikel i denne traktat, således som den er gældende efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999, anføres umiddelbart efter artikelnummeret bogstaverne "EF".

De Europæiske Fællesskabers Domstol (herefter "Domstolen") fik i år 2000 forelagt 224 præjudicielle spørgsmål, der i medfør af artikel 234 EF blev stillet af nationale retter, som havde vanskeligheder med at fortolke EU-retten, eller som var i tvivl om en EF-retsakts gyldighed.

Hele teksten til de præjudicielle spørgsmål offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, efterhånden som spørgsmålene registreres på Domstolens Justitskontor. Nedenstående skema viser udviklingen i de seneste 11 år i antallet af spørgsmål pr. medlemsstat [205].

16. [205] De fire foregående beretninger er offentliggjort i henholdsvis EFT C 332 af 3.11.1997, s. 198, EFT C 250 af 10.8.1998, s. 195, EFT C 354 af 7.12.1999, s. 182 og EFT C 192 af 30.1.2001, s. 192.

17. Udvikling i antallet af præjudicielle spørgsmål pr. medlemsstat

>TABELPOSITION>

Efter en stigning forårsaget af udvidelsen i 1995 er antallet af forelæggelsessager nu forholdsvis stabilt. Det skal bemærkes, at Benelux-Domstolen for første gang har anmodet Domstolen om at tage stilling til et præjudicielt spørgsmål i en sag om varemærkeret [206]. Domstolen havde nemlig i sin dom i sagen Parfums Christian Dior [207] fastslået, at Benelux-Domstolen, som har til opgave at sikre en ensartet anvendelse af de tre Benelux-staters fælles retsregler, og hvis behandling af sagen udgør et led i de sager, der verserer for de nationale domstole, skal sidestilles med en national ret som defineret i artikel 234 EF.

[206] Sag C-265/00, Campina Melkunie mod Benelux-Maerkenbureau, som endnu verserer for Domstolen (EFT C 247 af 26.8.2000, s. 25).

[207] Domstolens dom af 4.11.1997, sag C-337/95, Parfums Christian Dior, Sml. I, s. 6013.

Ud over retterne i Luxembourg har retterne i samtlige medlemsstater forelagt Domstolen spørgsmål. Disse 224 sager udgjorde 44,5% af de i alt 503 sager, der blev indbragt for Domstolen i 2000. Nedenstående skema viser antallet af spørgsmål fra de øverste nationale retsinstanser med angivelse af navnene på de retsinstanser, der har forelagt spørgsmålene.

Antallet og oprindelsen af de præjudicielle spørgsmål, der i 2000 blev forelagt Domstolen af de øverste retsinstanser i de enkelte medlemsstater

>TABELPOSITION>

2. Væsentlige afgørelser truffet af de nationale retter og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

2.1. Indledning

Nedenstående gennemgang viser den udvikling, der er sket i de nationale retters og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols anvendelse af EU-retten. I modsætning til de foregående år begrænser gennemgangen sig således ikke længere til afgørelser truffet af de øverste retsinstanser. Selv førsteinstansretterne i de enkelte medlemsstater tilskyndes nemlig til som ordinære retter at anvende EU-rettens relevante bestemmelser.

Til brug for denne gennemgang har Kommissionen kunnet genbruge de oplysninger, der er indsamlet af Domstolens Forsknings- og Dokumentationsafdeling samt Edb-afdeling. Det er dog Kommissionen, der fremlægger denne beretning. Til orientering skal det anføres, at Domstolens Forsknings- og Dokumentationsafdeling årligt får kendskab til ca. 1 200 afgørelser vedrørende EU-retten.

2.2. Undersøgelsernes genstand

De undersøgelser, der er foretaget, vedrører afgørelser, der blev truffet - eller offentliggjort for første gang - i 1999, og bygger på følgende spørgsmål:

a. i. Har en ret, hvis afgørelser ikke kan ankes, undladt at forelægge et præjudicielt spørgsmål i en sag, der rejser et spørgsmål om fortolkning af en bestemmelse i EU-retten, der ikke er fuldstændig klar-

ii. Er der andre afgørelser vedrørende præjudicielle spørgsmål, der bør nævnes-

b. Har en ret - i strid med den regel, der er nævnt i Foto-Frost-dommen [208] - fastslået, at en retsakt fra en EF-institution er ugyldig-

[208] Domstolens dom af 22.10.1987, sag 314/85, Foto-Frost, Sml. s. 4199.

c. Er der afgørelser, der især har fanget opmærksomheden, fordi de kan tjene som eksempel eller er "oprørske"-

d. Er der truffet interessante afgørelser i medfør af Francovich-, Factortame- og Brasserie du Pêcheur-dommene-

2.3. Første spørgsmål

2.3.1. Undladelse af forelæggelse for Domstolen

I Tyskland har Bundesverwaltungsgericht [209] uden at forelægge Domstolen sagen fastslået, at de tyske bestemmelser [210], hvorefter enhver mandlig tysk statsborger mellem 17 og 25 år, der overvejer at forlade Tyskland i en periode på over tre måneder, skal søge om forhåndstilladelse hertil, er i overensstemmelse med EU-retten. Bundesverwaltungsgericht havde modtaget en klage fra en tysk studerende, der arbejdede på en doktorafhandling på Oxford-universitet, og som efter at være fyldt 25 år var blevet indkaldt til civil tjeneste i stedet for den normale militærtjeneste. Den studerende havde påbegyndt sine studier uden at ansøge om forudgående tilladelse. Ifølge de tyske bestemmelser giver manglende overholdelse af kravet om forudgående tilladelse mulighed for at indkalde værnepligtige over 25 år til militærtjeneste eller til den civile tjeneste, der træder i stedet for militærtjenesten [211]. Bundesverwaltungsgericht fastslog, at den forudgående tilladelse ikke var omfattet af EF-traktatens artikel 8 A (efter ændring nu artikel 18 EF), som sikrer unionsborgere ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, idet der var tale om en restriktion, der fulgte af forsvarspolitikken. Bundesverwaltungsgericht præciserede, at i henhold til Maastricht-traktaten, der fandt anvendelse på indkaldelsestidspunktet, henhørte den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, særlig forsvarspolitikken, endnu ikke under De Europæiske Fællesskabers overnationale kompetenceområde, og at det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde altid havde været mellemstatsligt. Bundesverwaltungsgericht udledte heraf, at spørgsmål om national sikkerhed og forsvarsspørgsmål samt spørgsmål i forbindelse med de væbnede styrkers funktion og opbygning henhørte under medlemsstaternes kompetence. Bundesverwaltungsgericht bemærkede endvidere, at hvis EF-traktatens artikel 8 A skulle fortolkes som foreslået af sagsøgeren, ville enhver værnepligtig uden at blive straffet herfor kunne undgå værnepligten ved at flytte til en anden medlemsstat. Bundesverwaltungsgericht var af den opfattelse, at dens afgørelse var i overensstemmelse med Domstolens dom i Sirdar-sagen [212]. Ifølge Bundesverwaltungsgericht vedrørte denne sag nemlig alene kvinders adgang til at blive ansat som professionelle soldater. Denne situation kunne ikke sammenlignes med situationen omkring tilladelsen til udlandsophold, der tager sigte på sikre opfyldelsen af den almindelige værnepligt. Selv om det antages, at forpligtelsen til at indhente tilladelse er omfattet af traktatens artikel 8 A, er forpligtelsen begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed som omhandlet i bl.a. EF-traktatens artikel 48, stk. 3, og artikel 56, stk. 1 (efter ændring nu artikel 39, stk. 3, EF, og artikel 46, stk. 1, EF), som udgør begrænsninger og betingelser i den betydning, der er forudsat i traktatens artikel 8 A. Ifølge Bundesverwaltungsgericht er kravet om tilladelse endvidere ikke i strid med EF-traktatens artikel 6, stk. 1 (efter ændring nu artikel 12, stk. 1, EF), idet værnepligt ikke er omfattet af traktaten, og idet den anderledes behandling af værnepligtige mænd i forhold til kvinder, udlændinge og personer, der er uegnet til militærtjeneste, er objektivt begrundet. Endelig fastslog Bundesverwaltungsgericht, at der ikke var pligt til at forelægge Domstolen sagen, idet den korrekte anvendelse af EU-retten i den foreliggende sag var så indlysende, at der ikke kunne bestå nogen rimelig tvivl herom.

[209] Bundesverwaltungsgericht, dom af 10.11.1999, 6 C 30/98, Entscheidungen des Bundesverwaltungsgerichts 110, 40.

[210] Se 3, stk. 2, i Wehrpflichtgesetz (lov om værnepligt).

[211] Se 24, stk. 1, nr. 3, i Zivildienstgesetz (lov om civiltjeneste).

[212] Domstolens dom af 26.10.1999, sag C-273/97, Sirdar, Sml. I, s. 7403. Det skal tilføjes, at Bundesverwaltungsgericht afsagde sin dom inden Domstolens dom af 11.01.2000, sag C-285/98, Kreil, Sml. I, s. 69.

I Frankrig besluttede Conseil d'Etat, der i første og sidste instans behandlede en klage fra lægemiddellaboratorier over magtfordrejning i anledning af bekendtgørelser om ændring af prisen på farmaceutiske specialiteter, i en dom af 28. juli 2000 [213] med støtte i acte clair-doktrinen ikke at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål. Sagsøgerne havde i det væsentlige påberåbt sig uforeneligheden af den prisfastsættelsesmekanisme, der var indført ved artikel L.162-38 i Code de la santé publique (lovbog om folkesundhed), på grundlag af hvilken de anfægtede bekendtgørelser var udstedt, med bl.a. artikel 2 i direktiv 89/105 (fastsættelse af lægemiddelpriser) [214] sammenholdt med samme direktivs artikel 6. Sagsøgerne bestred nærmere angivet, at de kompetente myndigheder til enhver tid kunne fastsætte prisen på tilskudsberettigede lægemidler, uanset om de pågældende virksomheder havde anmodet herom. Generaladvokaten havde dog i sit forslag til afgørelse fremhævet, at den øverste domstol indtil da havde været noget "forlegen" ved anvendelsen af artikel L.162-38 i Code de la santé publique og derfor havde foreslået at forlægge Domstolen dette spørgsmål om forenelighed. Conseil d'Etat, som konkluderede, at direktivet havde begrænset rækkevidde, fastslog dog, at anbringendet om uforeneligheden af artikel L. 162-38 i Code de la santé publique med de klare mål i EF-direktivets artikel 2 kunne forkastes, uden at det var nødvendigt at forelægge Domstolen sagen til præjudiciel afgørelse. Conseil d'Etat anførte i denne forbindelse følgende:

[213] Conseil d'Etat, 28.07.2000, Schering-Plough, sag nr. 205710.

[214] Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 8).

"hverken i artikel 2 eller artikel 6 i direktiv 89/105 [...] kræves det, at beslutningen om at ændre salgsprisen for en farmaceutisk specialitet, der er optaget på listen over lægemidler, som personer, der er omfattet af en social forsikring, kan få refunderet, skal begrundes, eller at der, inden beslutningen træffes, skal gennemføres en kontradiktorisk procedure".

Endvidere fandt de franske retter, der behandlede spørgsmål om den umiddelbare virkning af internationale aftaler indgået mellem fællesskaberne og tredjelande, i to tilfælde det unødvendigt at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål.

Cour administrative d'appel de Nancy annullerede i en dom af 3. februar 2000 [215] en dom, hvorved Tribunal administratif de Strasbourg havde nægtet at give en professionel polsk basketballspiller medhold i en sag, hvor hun havde nedlagt påstand om annullation af en afgørelse truffet af Fédération Française de Basket-Ball, som havde nægtet at betragte sagsøgeren som statsborger i et land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde med henblik på hendes deltagelse i en officiel turnering [216]. Cour administrative d'appel, der i medfør af acte claire-doktrinen nægtede at imødekomme en anmodning om forelæggelse af et præjudicielt spørgsmål for Domstolen, stadfæstede for det første den appellerede dom hvad angår den umiddelbare virkning af artikel 37 i aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Polen, hvori det hedder:

[215] Cour administrative d'appel de Nancy, Første Afdeling, 3.2.2000, Lilia Malaja, Droit administratif 2000, nr. 208.

[216] Tribunal administratif de Strasbourg, 27.1.1999, Lilia Malaya, nr. 98-6193 og 98-6194 (IA/18597-A).

"På de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i hver af medlemsstaterne, behandles arbejdstagere af polsk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse".

Derimod anførte Cour administrative d'appel i modsætning til førsteinstansretten, som i den pågældende sag havde fastslået, at sagsøgeren ikke kunne påberåbe sig denne bestemmelse, idet hendes arbejdskontrakt ikke var blevet "godkendt" af Fédération Française de Basket-Ball som krævet af dette forbunds regulativ, følgende:

"(...) en sådan betingelse kan imidlertid efter loven hverken have til formål eller til følge at forhindre anvendelsen af code du travail's bestemmelser om indgåelsen og virkningerne af arbejdskontrakten, i forhold til hvilken forbundet i øvrigt er tredjepart, og således være til hinder for, at den person, der har indgået arbejdskontrakten, kan betragtes som "lovligt beskæftiget" i henhold til artikel 37 i ovennævnte associeringsaftale, når der ikke foreligger nogen godkendelse;

følgelig måtte [sagsøgeren], der dels havde indgået en kontrakt, hvis gyldighed i henhold til bestemmelserne i code du travail ikke er bestridt, dels var i besiddelse af en forskriftsmæssig opholdstilladelse, betragtes som "lovligt beskæftiget" i Frankrig på tidspunktet for den anfægtede afgørelse; Fédération Française de Basket-Ball kunne derefter ikke uden at tilsidesætte det forbud mod forskelsbehandling, der var fastsat i ovennævnte aftales artikel 37, nægte sagsøgeren tilladelse til at deltage i kvindeligaens kampe..."

Cour administrative d'appel de Paris anerkendte derimod i en dom af 1. februar 2000 [217] ikke, at artikel 5 i den fjerde Lomé-konvention havde umiddelbar virkning. Ifølge denne bestemmelse var parterne i aftalen blevet enige om at afskaffe enhver form for forskelsbehandling begrundet i bl.a. nationalitet. Denne bestemmelse var blevet påberåbt af enken efter en senegalesisk statsborger, som var pensioneret af militæret, og hvis ansøgning om at få pensionen reguleret var blevet afvist med den begrundelse, at en sådan regulering ifølge den gældende lov fra 1959 alene tilkom franske ydelsesberettigede efter franske offentligt ansatte. Cour administrative d'appel de Paris fastslog, at ovennævnte artikel 5 var affattet i alt for generelle vendinger til at kunne finde umiddelbar anvendelse på tidligere statsansattes og disses retserhververes stilling. Det skal dog bemærkes, at der i flere domme af samme dato blev givet maliske og senegalesiske statsborgere medhold i tilsvarende sager, der imidlertid byggede på artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

[217] Cour administrative de Paris, dom af 1.2. 2000, Bangaly, Revue française de droit administratif, 2000, s. 693.

I Italien nægtede Corte di cassazione i en dom af 1. februar 2000 [218] i en sag vedrørende artikel 1 i lov nr. 1369 af 23. oktober 1960, som indeholder et absolut forbud mod mægling og forhandling gennem mellemmand i arbejdsforhold, at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse af, hvorvidt EF-traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF), 60 (nu artikel 50 EF) og 62 (ophævet ved Amsterdam-traktaten) er til hinder for et sådant forbud. Sagsøgerne, der var arbejdstagere, som formelt havde indgået en arbejdsaftale med et kooperativ af jernbaneportører, men som i realiteten arbejdede for en anden arbejdsgiver, nemlig Ente Ferrovie dello Stato (det nationale jernbaneselskab), havde anlagt sag for arbejdsretten med påstand om dels anerkendelse af de tidsubegrænsede arbejdsrelationer med Ente Ferrovie fra og med den dato, hvor disse "faktiske" relationer var påbegyndt, dels dom mod Ente Ferrovie til betaling af lønforskellen mellem den fiktive og den reelle beskæftigelse. Ente Ferrovie, der havde tabt sagen i første instans og ved appelinstansen, havde indbragt sagen for Corte di cassazione bl.a. under påberåbelse af den nationale lovgivnings uforenelighed med EF-traktaten.

[218] Corte di cassazione, Sezione lavoro, 1.2.2000, nr. 1105, Il massimario del Foro italiano, 2000, spalte 112-113.

Corte di cassazione henledte for det første opmærksomheden på betingelserne for at forelægge et spørgsmål til præjudiciel afgørelse, nemlig at det spørgsmål, der er rejst ved den nationale ret, vedrører fortolkningen af fællesskabsbestemmelser, at der består alvorlige tvivl med hensyn til bestemmelsernes fortolkning, rækkevidde eller genstand, og at afgørelsen i hovedsagen afhænger af Domstolens svar på det præjudicielle spørgsmål fra den forelæggende ret. På denne baggrund nægtede Corte di cassazione at forelægge Domstolen sagen, idet den ikke fandt, at betingelserne var opfyldt i denne. Corte di cassazione fastslog nemlig, at den italienske lovgivers indgriben i et spørgsmål om fiktiv ansættelse af arbejdskraft var udtryk for det skøn, samme lovgiver rådede over, og som kun tillod fastsættelse af sanktioner mod ulovlige situationer, hvis det tjente et bredere formål, nemlig at beskytte de af loven omfattede arbejdstageres økonomiske og retlige stilling. I øvrigt fandt Corte di cassazione ikke, at forbuddet i artikel 1 i ovennævnte lov nr. 1369 berørte retsforhold, der var beskyttet ved EU-retten, og at forbuddet som følge heraf ikke var uforeneligt med de påberåbte fællesskabsbestemmelser.

Ligeledes i Italien udtalte Corte di cassazione sig i en tvist vedrørende en aftale om forbrugerlån [219] om rækkevidden af visse bestemmelser i lovdekret nr. 50 af 15. januar 1992, som gennemfører direktiv 85/577 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted [220] i italiensk ret, uden at forelægge Domstolen sagen til præjudiciel afgørelse. Parterne i hovedsagen var et finansieringsselskab og en kunde, der havde indgået en kontrakt om forbrugerlån for at have de nødvendige midler til at gøre det muligt for hendes datter at opnå diplom som kosmetolog. Den omtvistede aftale var blevet underskrevet på kosmetologskolen. Sagsøgeren, der havde nægtet at følge det betalingspåbud, finansieringsselskabet havde fået udstedt mod hende med henblik på tilbagebetaling af de beløb, der var blevet udbetalt direkte til kosmetologskolen, havde indledningsvis påberåbt sig den pågældende rets stedlige inkompetence i medfør af artikel 12 i lovdekret nr. 50 af 15. januar 1992, ifølge hvilken den stedligt kompetente ret er forbrugerens hjemting.

[219] Corte di cassazione, Sezione III civile, 4.1. 2000, nr. 372, Il massimario del Foro italiano, 2000, spalte 32.

[220] Rådets direktiv 85/577 af 20.12.1985 (EFT L 372 af 31.12.1985, s. 31).

Finansieringsselskabet indbragte sagen for Corte di cassazione og gjorde for det første gældende, at det nævnte lovdekret ikke fandt anvendelse i den pågældende sag, idet aftalen ikke var indgået uden for fast forretningssted, men derimod på den kosmetologskole, der havde optrådt på finansieringsselskabets vegne. Finansieringsselskabet påberåbte sig for det andet artikel 1, litra a), i ovennævnte lovdekret nr. 50, hvorefter lovdekretet finder anvendelse på bl.a. aftaler, der er indgået på det sted, hvor forbrugeren opholder sig, selv midlertidigt, med henblik på studier, arbejde eller terapi. Da medkontrahenten havde indgået den omtvistede aftale i sin datters interesse og ikke for at finansiere sine egne studier, kunne hun ifølge sagsøgeren ikke være omfattet af den beskyttelse, som lovdekretet ydede. Selv om de rejste spørgsmål vedrørte nye aspekter, nemlig rækkevidden af begreberne "uden for fast forretningssted" og "forbruger", således som disse begreber må forstås i denne sag, og selv om det tilfælde, der er omhandlet i det pågældende dekrets artikel 1, litra a), ikke er nævnt i artikel 1 i direktiv 85/577, overvejede Corte di cassazione ikke muligheden af at forelægge Domstolen sagen til præjudiciel afgørelse. Corte di cassazione fandt nemlig at de bestemmelser, der var fastsat i medfør af dekretet, gav et tilstrækkelig klart svar på disse spørgsmål. Ifølge Corte di cassazione var lovdekret nr. 50 ikke anvendeligt i denne sag, dels fordi ovennævnte artikel 12 alene fandt anvendelse, hvis tvisten vedrørte forbrugerens ret til at hæve en aftale, mens det i denne sag drejede sig om et krav om ophævelse på grund af misligholdelse, dels fordi samme dekrets artikel 1, litra a), alene henviser til forbrugeren personligt og ikke til hans familiemedlemmer, hvorfor de studier, der var omhandlet i denne bestemmelse, ikke under nogen omstændigheder kunne påberåbes som begrundelse. Det skal dog bemærkes, at Giudice di Pace di Viadana i en tilsvarende situation havde forelagt Domstolen to præjudicielle spørgsmål [221].

[221] Sag C-541/99, Cape mod Idealservice, og C-542/99, Idealservice mod Omai, som endnu verserer for Domstolen (EFT C 47 af 19.2.1999, s. 26).

I Nederlandene fastslog Hoge Raad i en sag om momspligt i en dom af 25. juli 2000 [222] uden at forelægge Domstolen noget præjudicielt spørgsmål, at et kommanditselskab, der til sin kommanditist, i dette tilfælde et hospital, udlejede medicinsk apparatur, selv om købet af apparaturet fuldt ud var blevet finansieret med kapital fra hospitalet, og selv om det var hospitalet, der havde valgt apparaturtype og anvist, hvor det skulle installeres, ligesom det var hospitalet, der betalte forsikringen for anvendelsen af apparaturet og havde ansvaret herfor, måtte betragtes som en afgiftspligtig person, der udøver økonomisk virksomhed i henhold til artikel 4 i det sjette momsdirektiv (77/388) [223]. Hoge Raad fandt ikke, at der var rimelig tvivl om, at selskabet faktisk udøvede virksomhed omfattende udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, der betegnes som "økonomisk virksomhed" i direktivets artikel 4, stk. 2. Hoge Raad konkluderede, at selskabet ikke skulle identificeres med hospitalet, og at det havde krav på refusion af den moms, der var betalt ved købet af apparaterne.

[222] Hoge Raad, dom af 25.7.2000, Beslissingen in belastingzaken, 2000, 307.

[223] Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

I Sverige fandt Regeringsrätten i en dom af 10. april 2000 [224] sig ikke forpligtet til i medfør af artikel 234, stk. 3, EF (tidligere artikel 177, stk. 3, i EF-traktaten) at forelægge Domstolen noget præjudicielt spørgsmål, inden den besluttede ikke at give sagsøgeren medhold i et spørgsmål om, hvorvidt den svenske lov om afgifter på reklameindtægter [225] er i strid med artikel 33 i sjette momsdirektiv [226], hvorefter medlemsstaterne ikke må indføre skatter og afgifter, der har karakter af omsætningsafgift, samt med artikel 3, stk. 1, litra g), og artikel 10 EF (tidligere artikel 5). Hovedsagen vedrørte en virksomhed, som redigerede og distribuerede et gratis computerblad finansieret af annoncer. Efter svensk lovgivning skal udgiveren pålægges afgift af indtægterne hidrørende fra salg af reklameplads, men ifølge loven omfatter denne afgift alene reklamer beregnet til offentliggørelse i Sverige.

[224] Regeringsrätten, 10.4.2000, RÅ 1999-630.

[225] Lag (1972:266) om skatt på annonser och reklam.

[226] Se fodnote 20.

Regeringsrätten henviste til en af sine domme fra 1999 [227], hvori dette problem var blevet behandlet indgående, og erklærede, at alle omsætningsafgifter ikke nødvendigvis udgjorde afgifter, der ikke var tilladt i henhold til ovennævnte direktivs artikel 33. I denne dom fra 1999 støttede Regeringsrätten sig på Domstolens dom i Denkavit-sagen [228], hvori Domstolen havde fastslået, at direktivets artikel 33 havde til formål at forhindre, at medlemsstaterne indfører eller opretholder skatter og afgifter, der bringer det fælles merværdiafgiftssystems funktion i fare, fordi de pålægges omsætningen af varer og tjenesteydelser på tilsvarende måde som moms, og som - uden i alle henseender at svare til moms - udviser momsens væsentligste kendetegn og under alle omstændigheder må anses for sådanne afgifter. Regeringsrätten havde i sin dom fra 1999 fastslået, at den reklameafgift, der var fastsat i den svenske lov, ikke havde generel karakter, ikke var proportional med reklamernes pris, ikke opkrævedes i hvert omsætningsled og ikke beregnedes af merværdien. Regeringsrätten havde heraf udledt, at afgiften ikke var en merværdiafgift i henhold til direktivets artikel 33.

[227] Regeringsrätten, 26.2.2000, RÅ 1999-8.

[228] Domstolens dom af 31.3.1992, C-200/90, Sml. I, s. 2217.

Regeringsrätten fandt ikke, at der i denne sag var grund til at fravige tidligere praksis eller til at forelægge Domstolen noget præjudicielt spørgsmål. Hvad angår artikel 3, stk. 1, litra g), EF, sammenholdt med artikel 10 EF gjorde sagsøgeren gældende, at blade, der primært var beregnet til det udenlandske marked og derfor ikke var afgiftsbelagt, herved fik en konkurrencefordel i forhold til blade, der var tiltænkt det svenske marked. I betragtning af den loyalitetspligt, der hviler på medlemsstaterne i medfør af artikel 10 EF, havde Sverige ifølge sagsøgeren ikke ret til at opretholde denne afgift. Regeringsrätten fandt ikke, at disse argumenter gav mulighed for at konkludere, at loven var i strid med de påberåbte bestemmelser. Endvidere afviste Regeringsrätten tilsyneladende uden grund kravet om at forelægge Domstolen spørgsmålet til præjudiciel afgørelse. Det skal bemærkes, at Regeringsrätten samme dag og under samme omstændigheder frifandt sagsøgte i en anden sag, der byggede på lignende omstændigheder og anbringender [229].

[229] Regeringsrätten, 10.4.2000, RÅ 1999-631.

2.3.2. Domme, der er af interesse på baggrund af artikel 234 EF

I Tyskland annullerede Bundesverfassungsgericht [230] en afgørelse truffet af Bundesverwaltungsgericht på grund af tilsidesættelse af det forfatningsmæssige princip, at ingen kan unddrages sit værneting efter loven ( 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz, den tyske grundlov), med den begrundelse, at Bundesverwaltungsgericht ikke havde forelagt Domstolen den pågældende sag.

[230] Bundesverfassungsgericht, kendelse af 9.1.2001, 1 BvR 1036/99, <http://www.bverfg.de>.

Bundesverfassungsgericht havde fået forelagt en forfatningssag anlagt af en godkendt læge, der ønskede arbejdstilladelse som sygesikringslæge i Hamburg, men som af lægeforeningen i byen Hamburg var blevet nægtet ret til at kalde sig "alment praktiserende læge", fordi hun ikke havde arbejdet fuldtids i seks måneder hos en sygesikringslæge. I delstaten Hamburg (idet det efter den tyske forfatning er delstaterne, der har den saglige kompetence) er direktiv 86/457 (uddannelse til læge) [231] og 93/16 (gensidig anerkendelse af eksamensbeviser som læge) [232] blevet gennemført på en sådan måde, at byen Hamburgs lægeforening siden 1990 for at tildele denne titel har krævet, at den pågældende har arbejdet fuldtids i mindst seks måneder på godkendte klinikker efterfulgt af seks måneder på fuld tid hos en alment praktiserende læge, der er godkendt som sygesikringslæge, eller hos læger, der kan sidestilles hermed. Men sagsøgeren, som opfyldte den første betingelse, havde arbejdet i ét år hos en alment praktiserende læge, der var godkendt som sygesikringslæge, men kun på deltid.

[231] Rådets direktiv 86/457/EØF af 15.9.1986 om en særlig uddannelse til alment praktiserende læge (EFT L 267 af 19.9.86, s. 26).

[232] Rådets direktiv 93/16/EØF af 5.4.1993 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser (EFT L 165 af 7.7.1993, s. 1).

Sagsøgeren fik hverken medhold i første instans eller i appelsagen. Sagsøgeren tabte herefter genoptagelsessagen for Bundesverwaltungsgericht [233]. Bundesverwaltungsgericht støttede sin afgørelse på nedenstående betragtninger vedrørende det EU-retlige krav om et praktikophold hos en alment praktiserende læge på mindst seks måneder på fuld tid, et krav, som sagsøgeren angiveligt ikke havde opfyldt. Ganske vist havde Domstolen endnu ikke taget stilling til, om sådanne krav var i strid med forbuddet mod indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Men selv om det forbud mod indirekte forskelsbehandling, der er bekræftet ved direktiv 76/207 (ligebehandling af mænd og kvinder/arbejde) [234], fandt anvendelse i dette tilfælde, var der ikke anledning til at forelægge Domstolen noget præjudicielt spørgsmål. Det fremgår nemlig klart og utvetydigt af EU-retten (direktiv 86/457 og 93/16), at uddannelsen til alment praktiserende læge skal omfatte praktikperioder på fuld tid. Ifølge Bundesverwaltungsgericht har disse direktiver i medfør af de almindelige specialitets- og prioritetsprincipper forrang for direktiv 76/207. I øvrigt tilsidesatte disse bestemmelser hverken retsstatsprincipperne eller beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder.

[233] Bundesverwaltungsgericht, dom af 18.2.1999, 3 C 10/98, Entscheidungen des Bundesverwaltungsgerichts 108, 289.

[234] Rådets direktiv 76/207/EØF af 9.2.1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40).

Bundesverfassungsgericht gav sagsøgeren medhold i den forfatningssag, hun anlagde til prøvelse af denne dom, under henvisning til sin faste praksis [235], som fastslår, dels at Domstolen er et værneting efter loven i henhold til 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz, dels at der sker unddragelse af værnetinget efter loven, når en national ret ikke opfylder sin forpligtelse til at forelægge Domstolen et spørgsmål til præjudiciel afgørelse. Ifølge Bundesverfassungsgericht er der således bl.a. tale om manglende opfyldelse af pligten til at forelægge et præjudicielt spørgsmål, når en ret i sidste instans tilsidesætter sin forpligtelse hertil. Det samme gælder, når Domstolen endnu ikke har fastlagt nogen praksis vedrørende det EU-retlige spørgsmål, der kan være bestemmende for sagens udfald, eller hvis den eksisterende praksis ikke giver noget fuldstændigt svar på dette spørgsmål. 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz er tilsidesat, når den kompetente ret i sidste instans overskrider den skønsbeføjelse, der er tillagt den i sådanne sager, i en uacceptabel grad. Dette kan således især være tilfældet, når denne rets stillingtagen til det EU-retlige spørgsmål, som er afgørende for tvistens udfald, åbenbart må vige for modstående hensyn. I øvrigt kan Bundesverfassungsgericht ikke udøve sin kontrol ud fra disse kriterier, medmindre den med en tilstrækkelig grad af sikkerhed kender grundene til, at den ret, der i sidste instans har taget stilling til realiteten i sagen, har undladt at forelægge Domstolen spørgsmålet til præjudiciel afgørelse. Ud fra disse kriterier statuerede Bundesverfassungsgericht, at Bundesverwaltungsgericht i den pågældende sag som sidsteinstansret havde tilsidesat sin forpligtelse til at forelægge sagen for Domstolen på en uacceptabel måde.

[235] Bundesverfassungsgericht, kendelse af 5.8.1998, 1 BvR 264/98, Der Betrieb 1998, 1919 ; Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 1998, 1728; Arbeit und Recht 1998, 465; Versicherungsrecht 1998, 1399; Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 1998, 728; Neue Zeitschrift für Arbeitsrecht 1998, 1245; citeret i den XVI årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten.

På den ene side fandt Bundesverfassungsgericht, at Bundesverwaltungsgericht havde besvaret sit eget spørgsmål om konflikten mellem fællesskabsdirektiver på en måde, der ikke kunne antages i det europæiske retssamfund. Bundesverwaltungsgericht havde nemlig taget stilling til konflikten mellem dels direktiv 76/207, dels direktiv 86/457 og 93/16 uden hensyntagen til Domstolens praksis og EU-retten, men alene ud fra nationalretlige kriterier. Bundesverwaltungsgericht havde ikke henvist til nogen afgørelse fra Domstolen vedrørende problemet om konflikterne mellem direktiver, selv om der findes en retspraksis på dette område. Bundesverwaltungsgericht havde ikke angivet, ud fra hvilken EU-retlige bestemmelse den konkluderede, at den havde ret til selv at tage stilling til konflikten mellem direktiver på grundlag af principper hentet i tysk lovgivning (prioritets- og specialitetsprincipperne). I øvrigt havde Bundesverwaltungsgericht ej heller anført grunde, der ville give Bundesverfassungsgericht mulighed for at udøve kontrol i henhold til 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz. Ifølge Bundesverfassungsgericht forholder det sig normalt således, at en ret, der ikke sætter sig tilstrækkelig ind i EU-retten, overser, hvornår det er obligatorisk at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål.

På den anden side havde Bundesverwaltungsgericht ifølge Bundesverfassungsgericht tillige tilsidesat sin forpligtelse til at forelægge Domstolen et præjudiciet spørgsmål og overtrådt 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz ved at se bort fra, at princippet om ligebehandling af mænd og kvinder er et af de grundlæggende, ikke-skriftlige, EU-retlige principper, der anerkendes af Domstolen. Bundesverfassungsgericht præciserede, at princippet om ligebehandling af mænd og kvinder samt forbuddet mod enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, der kan udledes af ligebehandlingsprincippet, er en del af de grundlæggende generelle principper i Fællesskabet, som Domstolen har udviklet, og som det er obligatorisk at lægge til grund ved undersøgelsen af gyldigheden af EU-institutionernes adfærd. Beskyttelsen af sagsøgerens grundlæggende rettigheder ville være ikke-eksisterende, såfremt Bundesverfassungsgericht på grund af inkompetence ikke kunne foretage en realitetsbehandling af spørgsmålet om grundlæggende rettigheder, og såfremt Domstolen, fordi den ikke havde fået sagen forelagt til præjudiciel afgørelse, ikke kunne kontrollere den afledte EU-ret på baggrund af de garantier for de grundlæggende rettigheder, der er udviklet for Fællesskabet.

Stadig i Tyskland har Bundesgerichtshof taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en sag først skal forelægges Bundesverfassungsgericht, eller om den skal forelægges Domstolen direkte, såfremt der er tvivl om en national lovgivnings forenelighed med Grundgesetz og EU-retten. Der var tale om en sag rejst ved Bundesgerichtshof til prøvelse af en afgørelse fra Bundeskartellamt, hvorved delstaten Berlin fik forbud mod at kræve overholdelse af de minimumslønninger, der var fastsat ved den kollektive overenskomst, der fandt anvendelse i delstaten, i forbindelse med udlicitering af byggeopgaver. Der rejste sig det spørgsmål, om de af delstaten Berlin fastsatte bestemmelser var i strid med Grundgesetz' bestemmelser om delstaternes kompetence og om "koalitionsfriheden" (Koalitionsfreiheit), som sikrer arbejdsmarkedets parter ret til frit at fastlægge arbejdsvilkår. Endvidere bestod der ifølge Bundesgerichtshof tvivl om bestemmelsernes forenelighed med den frie udveksling af tjenesteydelser, der er fastsat ved EF-traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF). Bundesgerichtshof har angående dette spørgsmål om foreneligheden med EU-retten bemærket, at den ikke selv kunne tage stilling hertil, men måtte forelægge Domstolen sagen til præjudiciel afgørelse. Bundesgerichtshof har ligeledes fastslået, at sagen først skulle forelægges Bundesverfassungsgericht, primært for at få afgjort, om bestemmelserne var forenelige med Grundgesetz [236].

[236] Bundesgerichtshof, kendelse af 18.1.2000, KVR 23/98, Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 2000, 426; Der Betrieb 2000, 465; Wettbewerb in Recht und Praxis 2000, 397; Neue Zeitschrift für Arbeitsrecht 2000, 327; Wertpapier-Mitteilungen 2000, 842; Juristen-Zeitung 2000, 514; Deutsche Verwaltungsblätter 2000, 1056; Zeitschrift für deutsches und internationales Baurecht 2000, 316; Zeitschrift für das gesamte öffentliche und private Baurecht 2000, 1736.

I Frankrig fandt Conseil d'Etat, der i medfør af artikel 12 i lov nr. 87-1127 af 31. juli 1987 var blevet anmodet om at tage stilling til fortolkningen af artikel 141 EF (tidligere artikel 119 i EF-traktaten) og bestemmelserne i direktiv 79/7 (ligebehandling af mænd og kvinder/social sikring) [237], i en dom af 4. februar 2000 [238], at det ikke tilkom den at besvare denne anmodning.

[237] Rådets direktiv 79/7/EØF af 19.12.1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24).

[238] Conseil d'Etat, udtalelse af 4.2.2000, Mouflin, Revue française de droit administratif 2000, s. 468.

Ifølge den franske code des pensions civiles et militaires de retraite (den franske pensionsordning for tjenestemænd) har alene kvinder mulighed for straks at gøre deres pensionsrettigheder gældende, når deres ægtefælle bliver ramt af invaliditet eller en uhelbredelig sygdom, der gør det umuligt for ham at udøve et erhverv. En sagsøger, der anfægtede den beslutning, hvorved fordelen ved denne bestemmelse var blevet nægtet ham, havde rejst spørgsmålet om den franske lovgivnings forenelighed med EU-retten. Den kompetente forvaltningsret besluttede, således som loven gav den mulighed for, at forelægge spørgsmålet for Conseil d'État. Efter at have konstateret, at den ønskede fortolkning rejste et problem, der var identisk med det problem, Conseil d'État havde skullet tage stilling til i Griesmar-sagen [239], nemlig problemet om det børnetilskud, der ifølge samme lovgivning også er forbeholdt kvinder, påpegede Conseil d'Etat, at den i denne sag havde forelagt Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt de pensioner, der udbetales efter den franske pensionsordning for tjenestemænd, hører til de former for "løn", der er nævnt i EF-traktatens artikel 119 (nu artikel 141 EF), eller om disse pensioner skulle betragtes som socialsikringsydelser, der er underkastet direktiv 79/7.

[239] Sag C-366/99, der endnu verserer for Domstolen (EFT C 366 af 18.12.1999, s. 16).

Conseil d'Etat konkluderede, at det tilkom forvaltningsretten at vurdere, om den på baggrund af disse oplysninger fandt det nødvendigt for sin domsafsigelse selv at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål, således at denne kunne tage stilling til, om de gældende EU-retlige bestemmelser var til hinder for en forskelsbehandling som den, der er indført ved den pågældende bestemmelse i code des pensions civiles et militaires de retraite. Herefter besluttede forvaltningsretten at forelægge Domstolen sagen [240].

[240] Sag C-206/00, der endnu verserer for Domstolen (EFT C 211 af 22.7.2000, s. 12).

I Italien har Corte di cassazione afgjort et spørgsmål om udsættelse af en sag, indtil Domstolen havde besvaret en række relevante spørgsmål. Tribunale di Bologna havde i medfør af artikel 295 i Codice di procedura civile udsat en sag med den begrundelse, at afgørelsen af den pågældende tvist var afhængig af fortolkningen af visse EU-retlige bestemmelser, der allerede var genstand for præjudicielle spørgsmål til Domstolen. Tribunale di Bologna havde ikke fundet det nødvendigt selv at forelægge Domstolen spørgsmål. Ved dom af 14. september 1999 annullerede Corte di cassazione den pågældende kendelse om udsættelse [241]. Med henblik herpå fortolkede Corte di cassazione artikel 234 EF og fastslog, at en national ret, der ikke er en ret i sidste instans, såfremt den finder, at afgørelsen af en tvist rejser et spørgsmål om fortolkning af EU-retten, har mulighed for enten at forelægge Domstolen spørgsmålet og udsætte afsigelse af sin dom, eller selv afgøre spørgsmålet. Derimod kan en national ret ikke blot udsætte sagen, indtil Domstolen har udtalt sig om et spørgsmål forelagt af en anden ret, idet en sådan fremgangsmåde ville være ensbetydende med en udsættelse af en sag af "bekvemmelighedsgrunde", hvilket dels er forbudt ved artikel 295 i Codice di procedura civile, dels ville fratage sagens øvrige parter muligheden for at deltage i retsforhandlingerne for Domstolen.

[241] Corte di cassazione, Sezione II civile, 14.9.1999, nr. 9813, Caribo mod Ministero delle Finanze.

I Det Forenede Kongerige besluttede House of Lords i sagen R. mod Secretary of State for Health m.fl., ex parte Imperial Tobacco Ltd m.fl. [242], ved en flertalsafgørelse, at når en national ret skal tage stilling til en anmodning om nedlæggelse af et forbud mod, at en medlemsstats regering vedtager bestemmelser til gennemførelse af et direktiv inden for den frist, der er fastsat for direktivets gennemførelse, kan spørgsmålet om, hvorvidt den ret, der skal anvendes, er den nationale ret eller EU-retten, ikke afgøres uden at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål.

[242] House of Lords, 7.12.2000, R. mod Secretary of State for Health and others, ex parte Imperial Tobacco Ltd and others, Daily Law Notes.

En række tobaksvirksomheder havde anlagt sag ved High Court med påstand om udstedelse af forbud mod, at regeringen vedtog bestemmelser til gennemførelse af direktiv 98/43 om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse [243], førend Domstolen havde udtalt sig om denne EF-retsakts gyldighed. High Court havde taget denne påstand til følge ud fra den betragtning, at da fristen for direktivets gennemførelse først udløb den 30. juli 2001, måtte påstanden om udstedelse af forbud være undergivet den nationale rets principper.

[243] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF af 6.7.1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admininistrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (EFT L 213 af 30.7.1998, s. 9).

Court of Appeal havde ved en flertalsafgørelse omstødt denne afgørelse, idet den fandt, dels at det var EU-rettens principper, der var angivet af Domstolen i Zuckerfabrik-dommen [244], der fandt anvendelse, dels at tobaksvirksomhederne ikke havde godtgjort, at de ville lide uoprettelig skade, såfremt der ikke blev udstedt forbud.

[244] Domstolens dom af 21.2.1991, sag C-143/88 og C-92/89, Sml. I, s. 415.

I mellemtiden havde den tyske regering anlagt sag med påstand om annullation af direktiv 98/43. Som led i denne sag foreslog generaladvokat Fennelly i sit forslag til afgørelse af 15. juni 2000 Domstolen at annullere direktivet med den begrundelse, at Fællesskabet ikke var kompetent til at vedtage direktivet med den i dette anførte hjemmel. Som følge af dette forslag til afgørelse indvilgede den britiske regering i ikke at gennemføre direktivet i Det Forenede Kongerige, førend Domstolen havde afsagt dom. (Domstolen fastslog i sin dom af 5. oktober 2000 [245], at direktivet var ugyldigt).

[245] Domstolens dom af 5.10.2000, sag C-376/98, Tyskland m.fl. mod Parlamentet og Rådet, endnu ikke offentliggjort i samlingen.

Ikke desto mindre blev House of Lords anmodet om at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den nationale ret skulle anvende de kriterier, der var fastsat i den nationale ret, eller EU-rettens kriterier med henblik på anvendelse af foreløbige retsmidler. Lord Slynn of Hadley anførte i sin flertalsudtalelse, at det synspunkt i det mindste kunne forsvares, at enhver påstand om anvendelse af foreløbige retsmidler, såfremt et direktiv var blevet gennemført i national ret inden udløbet af fristen herfor, udgjorde et EU-retligt spørgsmål, og at det samme måtte være tilfældet med en påstand om anvendelse af foreløbige retsmidler, som havde til formål at forhindre direktivets gennemførelse. Han tilføjede, at dette synspunkt dog ikke udelukkede den mulighed, at en national ret, såfremt de i EU-retten fastsatte betingelser er opfyldt, anvender foreløbige retsmidler over for en national regering, selv om alene Domstolen i medfør af ovennævnte Foto-Frost-dom er kompetent til at erklære et direktiv ugyldigt. Han anførte endvidere, at selv om de kriterier, der var fastlagt ved ovennævnte Zuckerfabrik -dom, og de nationalretlige kriterier synes at overlappe hinanden på flere punkter, kunne der ikke desto mindre være forskelle, bl.a. med hensyn til, i hvilken udstrækning det økonomiske tab kunne tages i betragtning. Endelig ville det, såfremt House of Lords for at afsige sin dom i denne sag skulle have besvaret spørgsmålet om, hvorvidt EU-retten fandt anvendelse, og hvilket anvendelsesområde EU-retten havde i den pågældende sag, have været nødvendigt og obligatorisk at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse. Lord Slynn of Hadley tilføjede, at "om end det må beklages, at det stillede spørgsmål forbliver ubesvaret, hjælper det dog til en vis grad at vide, at der ved en påstand af denne type skal tages hensyn til alle omstændighederne i sagen".

Ligeledes i Det Forenede Kongerige har Court of Appeal skullet tage stilling til en appel iværksat mod en forelæggelsesafgørelse. High Court havde i første instans i en sag om parallelimport af lægemidler fundet det nødvendigt at forelægge Domstolen en række præjudicielle spørgsmål [246]. High Court havde endvidere afvist visse parters påstand om tilladelse til at appellere forelæggelsesafgørelsen [247]. Disse parter anlagde derefter sag ved Court of Appeal med påstand om tilladelse til at appellere afgørelsen.

[246] High Court of Justice (England and Wales), Chancery Division, Patents Court, 28.2.2000, Glaxo Group Ltd and others mod Dowelhurst Ltd and Swingward Ltd, Common Market Law Reports 2000, bind 2, s. 571-652.

[247] High Court of Justice (England and Wales), Chancery Division, Patents Court, 7.3.2000, Glaxo Group Ltd and others mod Dowelhurst Ltd and Swingward Ltd, European Law Reports of Cases in the United Kingdom and Ireland 2000, s. 660-664.

Court of Appeal erkendte, at sagsøgernes argumenter med hensyn til fortolkningen af de bestemmelser, der var tale om i hovedsagen, muligvis var rigtige, men nægtede at tage påstanden til følge, idet den anførte, at High Court med rette havde fundet de spørgsmål, der blev rejst ved denne sag, uklare, og at det var nødvendigt, at enten High Court selv eller en anden ret forelagde Domstolen sagen [248]. Court of Appeal fandt endvidere, at selv om der blev givet tilladelse til at iværksætte appel, var det usandsynligt, at den ville nå frem til den konklusion, at svaret på de rejste spørgsmål var så indlysende, at det ikke var nødvendigt at forelægge Domstolen sagen. Endelig tilføjede Court of Appeal, at der først skulle træffes afgørelse om at forelægge Domstolen sagen på det tidspunkt, hvor sagen ved den nationale ret var så langt fremskreden, at den nationale ret var i stand til at præcisere den faktiske og retlige baggrund for de forelagte spørgsmål. Ifølge Court of Appeal var dette stadium nået efter High Court's dom. High Court rådede således efter at have redegjort for den faktiske baggrund over et skøn hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der skulle forelægges Domstolen præjudicielle spørgsmål, eller om dette spørgsmål skulle overlades til en appelinstans. Court of Appeal erklærede, at den ikke skulle gribe ind i High Court's udøvelse af sine skønsbeføjelser, medmindre retten havde undladt at tage hensyn til et element, som den burde have taget hensyn til, eller tværtimod havde taget hensyn til irrelevante elementer eller havde truffet en afgørelse, der var åbenbart urigtig. Dette var imidlertid ikke tilfældet i den pågældende sag. Court of Appeal nægtede derfor at give tilladelse til appel, og sagen verserer endnu for Domstolen [249].

[248] Court of Appeal (England and Wales) Civil Division, 29.3.2000, Glaxo Group Ltd and others mod Dowelhurst Ltd and Swingward Ltd, European Law Reports of Cases in the United Kingdom and Ireland 2000, s. 664-671.

[249] Sag C-143/00, der endnu verserer for Domstolen (EFT C 233 af 12.8.2000, s. 12).

En mulighed for en dobbelt forelæggelse som den, der er nævnt i den tyske sag, findes ligeledes i Benelux, hvor de tre pågældende medlemsstater ved traktat har reguleret visse spørgsmål ved fælles enslydende love, som træder i stedet for national lovgivning, f.eks. de enslydende Benelux-love om varemærker [250] og om mønstre [251], ifølge hvilke der tildeles varemærke- eller mønsterrettigheder, der yder ensartet beskyttelse i hele Benelux-området. For at sikre denne ensartethed er der i artikel 6 i statutten for Benelux-Domstolen [252] fastsat en procedure for forelæggelse for Benelux-Domstolen af præjudicielle spørgsmål, som på mange punkter ligner proceduren i artikel 234 EF. De nationale retter i Benelux-landene skal, når de står over for fortolkningsspørgsmål vedrørende både ovennævnte enslydende Benelux-love og henholdsvis direktiv 89/104 (varemærker) [253] og direktiv 98/71 (mønstre) [254], forelægge begge kompetente retsinstanser, nemlig Domstolen og Benelux-Domstolen, spørgsmålene til præjudiciel afgørelse. Det praktiske problem, der herefter opstår, er spørgsmålet om, hvorvidt denne dobbelte forelæggelse skal gennemføres "successivt" eller "parallelt". I den første sag, hvor denne situation er opstået, nemlig sagen om Evoras (en "discount"-kæde af materialister) parallelle videreforhandling, dvs. uden for det lukkede net af godkendte forhandlere, af Christian Dior-parfumer havde Hoge Raad der Nederlanden forelagt spørgsmålene samtidig for begge retsinstanser. Under påberåbelse af EU-rettens forrang havde Benelux-Domstolen herefter udsat behandlingen af den for den rejste sag, indtil Domstolen havde afsagt dom i samme sag. Efter denne dom, nemlig ovennævnte Parfums Christian Dior -dom [255], påbegyndte Benelux-Domstolen sine egne retsforhandlinger og afsagde dom den 16. december 1998 [256]. Denne fremgangsmåde blev ligeledes fulgt af Gerechtshof te 's-Gravenhage (Appelretten i Haag) i en sag om en absolut hindring for registrering, nemlig den beskrivende karakter, som Bureau Benelux des Marques havde anvendt som begrundelse for en indsigelse mod ordmærket "Postkantoor" (posthus) [257]. Efter ovennævnte Parfums Christian Dior-dom, der bekræftede Benelux-Domstolens mulighed for at forelægge Domstolen spørgsmål, foretrak Hoge Raad der Nederlanden i en sag, der også vedrørte en absolut hindring for registrering, denne gang vedrørende ordmærket "Biomild", derimod alene at forelægge Benelux-Domstolen eventuelle spørgsmål, hvorved det blev overladt til Benelux-Domstolen at afgøre, om den også ville afsige forelæggelseskendelse [258]. Benelux-Domstolen påbegyndte derefter behandlingen af sagen inden dennes forelæggelse for Domstolen i juni 2000 [259], dvs. to år efter Hoge Raad's dom.

[250] Traktatenblad 1983, nr. 187; Mémorial belge af 14.10.1969, som ændret ved protokol af 2.12.1992, Traktatenblad 1993, nr. 12.

[251] Traktatenblad 1966, nr. 292.

[252] Traité relatif à l'institution et au statut d'une Cour de justice Benelux (traktat om oprettelse af en Benelux-domstol og om dennes statut), Bruxelles, den 31.3.1965, Traktatenblad 1965, nr.71, 1966, nr. 243 og 244; 1981, nr. 159 og 1984, nr. 153.

[253] Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40 af 1.2.1989, s. 1).

[254] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13.10.1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EFT L 289 af 28.10.1998, s. 35).

[255] Se fodnote 4.

[256] Cour de justice Benelux, 16.12.1998, sag A-95/4, Nederlandse Jurisprudentie 2001, nr. 133.

[257] Gerechtshof te 's-Gravenhage, dom vedrørende dobbelt forelæggelse af 3.6.1999, hvorved sag C-363/99, KPN mod Bureau Benelux des Marques, der endnu verserer for Domstolen, blev anlagt (EFT C 47 af 19.2.2000, 2. 11).

[258] Hoge Raad der Nederlanden, kendelse af 19.6.1998, Nederlandse Jurisprudentie 1999, nr. 68.

[259] Cour de justice Benelux, 26.6.2000, Nederlandse Jurisprudentie 2000, nr. 551, hvorved ovennævnte sag C-265/00 blev anlagt (se fodnote 3).

2.4. Andet spørgsmål

Undersøgelserne har ikke afdækket nogen afgørelse af den type, som dette spørgsmål henviser til.

2.5. Tredje spørgsmål

I Tyskland klarlagde Bundesverfassungsgericht i sin "Bananer II"-dom [260] rækkevidden af sin tidligere praksis vedrørende EU-rettens forrang og sin egen mulighed for at kontrollere lovligheden af retsakter udstedt i henhold til den afledte EU-ret på baggrund af de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i Grundgesetz. Som led i en sag for en national ret, der var anlagt af bananimporterende selskaber i Atlanta-gruppen, havde Verwaltungsgericht Frankfurt am Main indbragt sagen for Bundesverfassungsgericht efter Domstolens dom af 9. november 1995 [261], som fastslog gyldigheden af den EF-importordning for bananer, der var gældende på det relevante tidspunkt.

[260] Bundesverfassungsgericht, kendelse af 7.6.2000, 2 BvL 1/97, Zeitschrift für Wirtschaft 2000, 1456 ; Wertpapier-Mitteilungen 2000, 1661; Europäische Grundrechte 2000, 328; Neue Juristische Wochenschrift 2000, 3124; Die öffentliche Verwaltung 2000, 957; Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 2000, 702; Europarecht 2000, 799; Bayerische Verwaltungsblätter 2000, 754.

[261] Sag C-466/93, Atlanta, Sml. I, s. 3799.

Bundesverfassungsgericht bekræftede i sin dom, at en præjudiciel forelæggelse vedrørende gyldigheden af en retsakt udstedt i henhold til den afledte EU-ret uden videre må afvises, såfremt det ikke i detaljer fremgår af forelæggelseskendelsens præmisser, at EU-retten, inklusive Domstolens praksis efter Bundesverfassungsgerichts afsigelse af "Solange II"-dommen [262], nu befinder sig under det nødvendige beskyttelsesniveau, således at beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, der er fastslået i Grundgesetz, generelt ikke længere er sikret. Derfor bør der i præmisserne til forelæggelseskendelsen foretages en sammenligning mellem beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på nationalt plan og beskyttelsen på fællesskabsplan.

[262] Bundesverfassungsgericht, kendelse af 22.10.1986, 2 BVR 197/83 (Solange II), Entscheidungen des Bundesverfassungsgerichts 73, 339.

Ifølge Bundesverfassungsgericht opfyldte den pågældende forelæggelseskendelse ikke disse krav. Den forelæggende ret havde bl.a. baseret sin afgørelse på en fejlagtig fortolkning af Bundesverfassungsgerichts "Maastricht"-dom [263] ved at postulere, at Bundesverfassungsgericht i fremtiden atter ville udøve sin kompetence til at kontrollere EU-retsakter, selv om dette ville ske i samarbejde med Domstolen. Bundesverfassungsgericht fastslog, at den i "Maastricht"-dommen havde fulgt sin praksis fra "Solange II"-dommen, og at der ikke var noget modsætningsforhold mellem disse to afgørelser. I denne sag burde den forelæggende ret i betragtning af, at Domstolen i sin dom af 26. november 1996 [264] havde fastslået, at artikel 30 i forordning nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer forpligter Kommissionen til at træffe alle de overgangsforanstaltninger, der skønnes nødvendige for at lette overgangen fra de nationale ordninger til den fælles markedsordning, have forklaret endnu mere detaljeret, hvorfor beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder ikke var tilstrækkelig. Den forelæggende ret burde senest på tidspunktet for Domstolens afsigelse af denne dom have erkendt, at dens forelæggelseskendelse var utilstrækkeligt begrundet. Domstolen havde nemlig i lighed med Bundesverfassungsgericht selv i en tidligere afgørelse [265] fastslået, at beskyttelsen af ejendomsretten krævede, at der blev fastsat overgangsforanstaltninger, der kunne lette overgangen til fællesskabsordningen. Disse afgørelser illustrerer således sammenhængen i de procedurer, der skal sikre, at de nationale retter og Fællesskabets retsinstanser beskytter de grundlæggende rettigheder. Bundesverfassungsgericht afviste som følge heraf den præjudicielle forelæggelse foretaget af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main.

[263] Bundesverfassungsgericht, dom af 12.10.1993, 2 BvR 2134/92 og 2 BvR 2159/92 (Maastricht), Entscheidungen des Bundesverfassungsgerichts 89, 155.

[264] Sag C-68/95, Port, Sml. I, s. 6065.

[265] Bundesverfassungsgericht, dom af 25.1.1995, 2 BvR 2689/94 og BvR 52/95, Zeitschrift für Europäisches Wirtschaftsrecht 1995, 126.

Ligeledes i Tyskland afviste Bundesverfassungsgericht en forfatningssag til prøvelse af den dom, Bundesverwaltungsgericht havde afsagt efter Domstolens præjudicielle afgørelse i Alcan-sagen [266], med den begrundelse, at der i den pågældende sag ikke var sket tilsidesættelse af forfatningens principper om retssikkerhed og om berettiget forventning.

[266] Domstolens dom af 20.3.1997, sag C-24/95, Alcan Deutschland, Sml. I, s. 1591.

I overensstemmelse med Domstolens dom havde Bundesverwaltungsgericht [267] i sidste instans frifundet sagsøgte i en sag, hvor sagsøgeren havde påstået annullation af Land Rheinland-Pfalz' afgørelse, der pålagde hende at tilbagebetale den til hende udbetalte støtte, der blev anset for ulovlig. Bundesverwaltungsgericht havde, idet den fremhævede, at Domstolens afgørelse var bindende, fastslået, at den kompetente nationale myndighed var forpligtet til at trække beslutningen om ydelse af en støtte, der var i strid med EU-retten, tilbage og tilbagesøge den udbetalte støtte, selv om en sådan tilbagesøgning efter tysk ret var udelukket, dels fordi tilbagesøgningsfristen var udløbet, dels fordi støttemodtageren ikke var blevet beriget. Bundesverwaltungsgericht havde endvidere forkastet sagsøgerens argument, ifølge hvilket Domstolen havde overskredet de beføjelser, der var tillagt den ved traktaten, og havde sat sig i lovgivers sted. Bundesverwaltungsgericht havde nemlig konstateret, at Domstolen havde begrænset sig til at konkretisere sin tidligere praksis, hvorefter tilbagesøgning af en støtte udbetalt i strid med EU-retten skal finde sted på de betingelser og efter de fremgangsmåder, der er fastlagt i national lovgivning, forudsat at disse nationale bestemmelser ikke i praksis umuliggør tilbagesøgningen af støtten. Hvad angår sagsøgtes argument, ifølge hvilket Domstolen havde set bort fra den grundlæggende ret til opfyldelse af den berettigede forventning, fandt Bundesverwaltungsgericht dels, at Domstolen havde respekteret dette princip ved at fastslå, at en oplyst erhvervsdrivende principielt kun kan have forventninger om lovligheden af den til ham udbetalte støtte, såfremt denne støtte er blevet anmeldt til Kommissionen i medfør af traktatens artikel 93, stk. 3, (nu artikel 88, stk. 3, EF), dels at sagsøgeren gennem en sag om annullation af den afgørelse, hvori Kommissionen havde fastslået støttens ulovlighed, kunne have redegjort for de særlige omstændigheder, der kunne have skabt beskyttelsesværdige forventninger.

[267] Bundesverwaltungsgericht, kendelse af 17.2.2000, 2 BvR 1210/98, Wertpapier-Mitteilungen 2000, 621; Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 2000, 633; Europäische Grundrechte 2000, 175; Internationales Steuerrecht 2000, 253; Deutsche Verwaltungsblätter 2000, 900; Neue Juristische Wochenschrift 2000, 2015; Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 2000, 445; Europarecht 2000, 257; Bayerische Verwaltungsblätter 2000, 655.

Bundesverfassungsgericht, ved hvilken der herefter blev anlagt forfatningssag til prøvelse af denne afgørelse, fandt, at der i forbindelse med en beslutning om tilbagesøgning af en ulovlig støtte skulle tages hensyn til Fællesskabets offentlige interesse i at gennemføre Fællesskabets konkurrenceregler. Bundesverfassungsgericht fandt i øvrigt, at Bundesverwaltungsgericht ved at tillade tilbagesøgning af støtten til trods for udløbet af den i den tyske lovgivning fastsatte frist blot havde anvendt princippet om EU-rettens forrang. Bundesverfassungsgericht påpegede endvidere, at sagsøgeren kunne have opdaget den formelle og materielle ulovlighed af støtten på tidspunktet for udbetalingen, eller ved en af Fællesskabets retsinstanser anlagt sag til prøvelse af Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning. Endelig bemærkede Bundesverfassungsgericht, dels at Domstolens dom blot var en anvendelse af EF-traktatens artikel 93, stk. 2 (nu artikel 88, stk. 2, EF), således at spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en handling, der overskred Fællesskabets kompetence i den betydning, der er forudsat i Bundesverfassungsgericht's "Maastricht"-dom, ikke var aktuelt, dels at denne dom begrænsede sig til et enkelttilfælde og ikke skabte en almengyldig forvaltningsretlig bestemmelse.

I Østrig fik Oberste Gerichtshof [268] forelagt en sag som led i en anden sag anlagt mod to forretningsførere i et selskab med begrænset hæftelse, der var blevet pålagt en tvangsbøde, fordi de ikke havde indleveret selskabets årsregnskab til handelsretten inden for den i loven fastsatte frist. Denne undladelse er strafbar efter den østrigske lovgivning om erhvervsdrivendes og visse selskabers regnskabsmæssige forpligtelser, som gennemfører det første direktiv 68/151 (selskabsgarantier) [269] og fjerde direktiv 78/660 (årsregnskaber) [270] i østrigsk ret. Forretningsførerne gjorde for Oberste Gerichtshof gældende, at anvendelsen af den østrigske lovgivning om regnskabsmæssige forpligtelser skadede deres grundlæggende rettigheder, for så vidt som de blev tvunget til at offentliggøre deres regnskaber. De påberåbte sig bl.a. den frie erhvervsudøvelse, ejendomsretten, retten til beskyttelse af personoplysninger samt ligestillingsprincippet. Oberste Gerichtshof fastslog bl.a. under henvisning til Domstolens dom i Daihatsu -sagen [271], at den nationale lovgiver er forpligtet til at gennemføre et direktiv, også selv om direktivet tilsidesætter rettigheder, som anerkendes af forfatningen. EU-rettens forrang gælder også i forhold til national forfatningsret. En lov, der er vedtaget til gennemførelse af direktivet, og som tilsidesætter sådanne rettigheder, kan således ikke erklæres forfatningsstridig.

[268] Oberster Gerichtshof, dom af 9.3.2000, 6 Ob 14/00b, Wirtschaftsrechtliche Blätter 2000, s. 286-288.

[269] Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9.3.1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT, den danske specialudg. 68 (I) s. 41).

[270] Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25.7.1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11).

[271] Domstolens dom af 4.12.1997, sag C-97/96, Daihatsu, Sml. I, s. 6843.

Ligeledes i Østrig har Oberste Gerichtshof fået forelagt spørgsmålet om , hvilken garantiinstitution, der i medfør af artikel 3 i direktiv 80/987 (beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens) [272] er kompetent til at betale en arbejdstagers tilgodehavender i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, når arbejdsgiveren er etableret i en anden medlemsstat end den, på hvis område arbejdstageren har bopæl og udøver sin lønnet beskæftigelse. Det drejede sig her om en østrigsk arbejdstager, der var ansat af en virksomhed, der udøvede virksomhed i Østrig. Arbejdstageren arbejdede midlertidigt for denne virksomhed i Tyskland. Efter nogle uger gik virksomheden konkurs, hvorefter arbejdstageren krævede sin løn udbetalt af den østrigske garantiinstitution. Denne nægtede at imødekomme kravet med den begrundelse, at arbejdstageren havde arbejdet i Tyskland, og at den østrigske garantiinstitution således ikke var kompetent. I overensstemmelse med Domstolens Mosbæk-dom [273] fastslog Oberste Gerichtshof, at den kompetente institution er institutionen i den medlemsstat, på hvis område der i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, er truffet afgørelse om indledning af den procedure, der sigter mod en samlet fyldestgørelse af arbejdsgiverens kreditorer, eller på hvis område det er konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket, det ville i denne sag sige den østrigske institution [274].

[272] Rådets direktiv 80/987 af 20.10.1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283 af 28.10.1980, s. 23).

[273] Domstolens dom af 17.9.1997, sag C-117/96, Mosbæk, Sml. I, s. 5017.

[274] OGH, dom af 27.1.2000, 8 ObS 148/99v (offentliggjort i wirtschafsrechtliche Blätter 2000, s. 232).

Oberste Gerichtshof forlod med denne dom sin faste praksis angående anvendelsen af territorialitetsprincippet i forbindelse med rettigheder, der er et resultat af beskyttelsen af lønnede arbejdstagere i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Det skal imidlertid bemærkes, at denne afgørelse ikke synes at tage hensyn til Domstolens Everson-dom [275], der var afsagt ca. fem uger tidligere, hvori det hedder, at såfremt arbejdstagere, der er berørt af deres arbejdsgivers insolvens, udøver deres lønnede beskæftigelse i en medlemsstat for filialen af et selskab, der er stiftet i en anden medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted, og hvor det er under likvidation, er det garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor arbejdstagerne udøvede deres lønnede beskæftigelse, der i medfør af artikel 3 i direktiv 80/987 er kompetent med hensyn til betaling af disse arbejdstageres tilgodehavender.

[275] Domstolens dom af 16.12.1999, sag C-198/98, Everson, Sml. I, s. 8903.

I Belgien stadfæstede Cour de cassation [276] i en sag om forbud mod vildledende reklame uden at imødekomme en af parternes anmodning om forelæggelse for Domstolen af et præjudicielt spørgsmål Cour d'appel de Liège's fortolkning af begrebet "forbruger", der er beskyttet af la loi sur les pratiques du commerce et la protection du consommateur [277] (loven om handelssædvaner og forbrugerbeskyttelse, herefter "LPC"), hvis bestemmelser om vildledende reklame gennemfører direktiv 84/450 (vildledende reklame) [278] i belgisk ret; ifølge denne fortolkning beskytter loven lavt uddannede og ukyndige forbrugere.

[276] Cour de cassation, 12.10.2000, Revue de jurisprudence de Liège, Mons og Bruxelles, 2001, s. 188-196.

[277] Loi du 14 juillet 1991 sur les pratiques du commerce et sur l'information et la protection du consommateur (Moniteur belge, 29.8.1991).

[278] Rådets direktiv 84/450/EØF af 10.9.1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (EFT L 250 af 19.9.1984, s. 17).

Den belgiske stat havde anlagt sag med påstand om forbud mod en postordrevirksomhed med den begrundelse, at virksomheden anvendte reklamemetoder, der var forbudt ved LPC. Reklamemetoderne omfattede bl.a. et salgsfremstød i form af en stikprøveundersøgelse, der skulle tilskynde kunden til at afgive ordrer, samt tilbud om en gave ved køb af en vare eller tjenesteydelse. Selv om den belgiske stat fik medhold på de fleste punkter i første instans, appellerede den dommen, som på de to ovennævnte punkter var gået den imod. Cour d'appel de Liège gav den belgiske stat medhold i appelsagen og omgjorde den appellerede dom. Herefter indbragte postordrevirksomheden sagen for Cour de cassation. Sagsøgeren kritiserede i sit første anbringende under henvisning til såvel LPC som ovennævnte direktiv 84/450 Cour d'appel's fortolkning af begrebet "beskyttet forbruger", som var centreret omkring den svage forbruger uden kritisk sans. Sagsøgeren gjorde gældende, at i den udstrækning den definition af den beskyttede forbruger, Cour d'appel baserer sin argumentation på, er fejlagtig, var Cour d'appel's afgørelse ikke lovligt begrundet. Cour d'appel havde nemlig fundet, at "den tilstræbte beskyttelse skal værne om de mindre kyndige forbrugere, som uden kritisk sans over for det, der med dygtighed præsenteres for dem, ikke kan opdage reklameophavsmandens fælder, overdrivelser eller vildledende fortielser". Sagsøgte hævdede derimod, at den pågældende lov beskytter "den normalt og rimeligt forstandige gennemsnitsforbruger". Sagsøgeren gjorde i denne forbindelse gældende, at den nationale ret måtte fortolke bestemmelserne i LPC i overensstemmelse med direktiv 84/450, som gennemføres ved disse bestemmelser. Sagsøgeren påberåbte sig ligeledes Domstolens praksis, hvoraf det fremgår, at begrebet "forbruger" i dette direktivs forstand skal forstås som en normalt og rimeligt forstandig gennemsnitsforbruger. Endelig foreslog sagsøgeren, at Cour de cassation i tvivlstilfælde forelagde Domstolen et præjudicielt spørgsmål.

Cour de cassation frifandt sagsøgte, først og fremmest ud fra den betragtning, at Cour d'appel alene støttede sin konstatering af, at de pågældende sædvaner var i strid med redelig handelspraksis, på artikel 94 i LPC, hvorefter enhver handling, der er i strid med redelig handelspraksis, generelt er forbudt. Men ifølge Cour cassation kan retterne ved vurderingen af en adfærds overensstemmelse med redelig praksis tage hensyn til de særlige forhold, der gælder for visse forbrugerkategorier, og til nødvendigheden af at yde disse en større beskyttelse. Cour de cassation fandt i denne forbindelse, at dommen, hvori det blev fastslået, at loven beskytter den lavtuddannede og ukyndige forbruger, gav den lovpligtige begrundelse for afgørelsen. Hvad angår anbringendet om fortolkningen af direktiv 84/450 indskrænkede Cour de cassation sig til at anføre, at ovennævnte artikel 94 ikke gennemførte direktivet, og at det fremgik af de tidligere anførte betragtninger, at dommen på dette grundlag lovligt begrundede den ved denne trufne afgørelse. Cour de cassation forkastede således de argumenter, der støttedes på artikel 7 (som definerer forbrugerbegrebet) og artikel 22 og 23 (som forbyder vildledende reklame) i LPC samt som følge heraf de argumenter, der støttedes på bestemmelserne i EF-direktivet, som blev gennemført i belgisk ret ved de nævnte artikler i LPC.

Ligeledes i Belgien bekræftede Cour de cassation ved dom af 25. februar 2000 [279] sin praksis, som var blevet indledt i en dom af 7.maj 1999 [280], vedrørende anvendelsen af konkurrencebestemmelserne over for de liberale erhverv, i en sag, der involverede Apotekersammenslutningen. Domstolen gentog nemlig, at Apotekersammenslutningen var en "virksomhedssammenslutning" i henhold til konkurrenceloven - som fulgte artikel 81 (tidligere artikel 85) ff. EF - og at Apotekersammenslutningens afgørelser, for så vidt disse har til formål eller følge at begrænse konkurrencen, skal gennemgås af sammenslutningens disciplinære instanser med henblik på at efterprøve afgørelsernes gyldighed i henhold til konkurrencebestemmelserne. Når et organ under Apotekersammenslutningen således pålægger et eller flere af sine medlemmer konkurrencebegrænsninger, der ikke er nødvendige for at opretholde apotekererhvervets grundbestemmelser, men som i virkeligheden tager sigte på at favorisere visse materielle apotekerinteresser eller indføre eller opretholde et økonomisk system, kan der være tale om en afgørelse truffet af et organ under en virksomhedssammenslutning, hvis ugyldighed uden videre kan fastslås af conseil d'appel (ankenævnet). En afgørelse, der baserer en disciplinær sanktion på et generelt og absolut forbud mod enhver reklame og en fordømmelse af enhver konkurrence på markedet for lægemidler, er ikke lovligt begrundet.

[279] Cour de cassation, 25.2.2000, nr. D.98.0041.F.

[280] Cour de cassation, 7.5.1999, Rechtskundig Weekblad, 1999-2000, s. 112-11, der er citeret i den XVII årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten.

Stadig i Belgien tog Cour d'appel de Bruxelles i en dom afsagt den 15. september 2000 i en hastesag [281] stilling til rækkevidden af EF-konsumption og til begrebet "samtykke" fra varemærkeindehaveren til markedsføringen i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af en vare under varemærke i henhold til artikel 7 i det første varemærkedirektiv 89/104 [282], således som Domstolen har fortolket artiklen. Tvisten var opstået mellem en amerikansk virksomhed, der havde varemærkerettighederne for et kendt jeans-mærke, og en massedistributionsvirksomhed, som udbød parallelimporterede varer til salg under varemærket. Den amerikanske virksomhed havde påstået den anden virksomhed dømt til at indstille anvendelsen af varemærket i forbindelse med varer, der var forsynet med et varemærke, og som ikke var markedsført i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af varemærkeindehaveren eller med dennes samtykke. Sagsøgeren havde subsidiært anmodet Cour d'appel om at udsætte sin afgørelse, indtil Domstolen havde afsagt dom i Davidoff- og Levi-Strauss-sagerne [283], og mere subsidiært om at forelægge Domstolen en række præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 7 i ovennævnte direktiv som fortolket i Sebago-dommen [284].

[281] Cour d'appel de Bruxelles, 15.9.2000, Revue de droit intellectuel, 2000, s. 263-284.

[282] Se fodnote 50.

[283] Forenede sager C-414/99 (EFT C 6 af 8.1.2000, s. 18) og C-415/99 (EFT C 79 af 18.3.2000, s. 5), der endnu verserer for Domstolen.

[284] Domstolens dom af 1.7.1999, sag C-173/98, Sml. I, s. 4103.

Cour d'appel fastslog for det første, at den ret, varemærket giver indehaveren til at forbyde tredjemand at anvende varemærket i EØS for varer, der er markedsført uden for EØS, og som ikke er genindført i EØS med indehaverens samtykke, ifølge Domstolens praksis [285] har til formål at sikre det indre markeds integritet. Cour d'appel tilføjede som svar på et argument fremført af sagsøgte, at denne ret derfor ikke kan gøres betinget af, at anvendelsen af varemærket herudover umiddelbart er i strid med mærkets funktion som oprindelsesangivelse, eller af at anvendelsen sker under omstændigheder, der kan skade varemærkets image i den brede offentlighed.

[285] Domstolens dom af 16.7.1998, sag C-355/96, Silhouette, Sml. I, s. 4799.

Cour d'appel præciserede, at da artikel 7 i ovennævnte direktiv 89/104 forbyder global konsumption, kan beskyttelsen af varemærkeindehaverne inden for EØS ikke afhænge af en begrænsning af eksporten til EØS, som varemærkeindehaveren har pålagt alle sine distributører i tredjelande. En anden fortolkning ville ifølge Cour d'appel være ensbetydende med en genindførelse af princippet om global konsumption, idet varemærkeindehaveren umuligt kan bevise, at det globale distributionsnet for varer forsynet med varemærker er uigennemtrængeligt. At varemærkeindehaveren ikke har forbudt sine forhandlere i tredjelande at eksportere til EØS, kan i øvrigt på ingen måde påvirke varemærkeindehavernes forpligtelse til at respektere den specifikke genstand for varemærkeretten, nemlig eneretten til at anvende varemærket i forbindelse med den første markedsføring af en vare i EØS. Følgelig kan det ikke af manglen på sådanne foranstaltninger udledes, at varemærkeindehaveren stiltiende har givet sit samtykke til markedsføring i EØS af varer fra tredjelande. Endelig påpegede Cour d'appel, at i henhold til ovennævnte Sebago-dom skal begreberne "markedsført inden for EØS" og "[som med indehaverens] samtykke er markedsført" i direktivets artikel 7, stk. 1's forstand i hvert enkelt tilfælde betragtes i sammenhæng med det pågældende eksemplar eller parti af den vare, for hvilken der påberåbes konsumption. Cour d'appel præciserede, at i modsætning til, hvad sagsøgte hævdede, kunne denne fortolkning ikke for varemærkeindehaveren medføre forpligtelse til at forsyne varerne med et tegn, der gjorde det muligt for alle videreforhandlere at kontrollere, om de med varemærket forsynede varer var beregnet til det europæiske marked eller ej. Cour d'appel tilføjede, at det påhviler den videreforhandler, som måtte være i tvivl om, hvorvidt varerne lovligt er blevet markedsført i EØS, at konkludere, at der ikke er givet samtykke og afholde sig fra at købe de pågældende varer med henblik på videresalg. Hvad angår bevisbyrden i forbindelse med EF-konsumption påpegede Cour d'appel, at det påhviler varemærkeindehaverens modpart at fremlægge dokumentation for, at de varer, som han videresælger, svarer til de varer, der er faktureret i det foregående distributionsled af en godkendt videreforhandler.

Endelig bemærkede Cour d'appel som svar på sagsøgtes argument, hvorefter varemærkeindehaveren misbruger sin eneret, når han søger at begrænse konkurrencen for de pågældende varer i EØS, at en hindring for importen til EØS af varer fra tredjelande ikke kan skade den frie samhandel inden for Fællesskabet, og at hvis princippet om forbud mod global konsumption påvirker sådanne varer, skyldes dette, at det har til formål at bevare det indre markeds integritet.

I Spanien bekræftede Tribunal Constitucional i en dom af 30. november 2000 [286] sin praksis hvorefter den afledte EU-ret, uagtet at den ikke har status som forfatning, og at der derfor ikke kan tages hensyn til den ved vurderingen af forfatningsmæssigheden af bestemmelser, der har status som lov, ikke desto mindre udgør et fortolkningskriterium, der kan anvendes ved bestemmelsen af betydningen og rækkevidden af de rettigheder, herunder frihedsrettigheder, der anerkendes af den spanske forfatning. I sagen, der var anlagt af den spanske ombudsmand, var der nedlagt påstand om annullation af visse bestemmelser i den spanske lov om beskyttelse af personoplysninger [287], som gennemfører direktiv 95/46 [288] i spansk ret. Sagsøgeren påberåbte sig bl.a. tilsidesættelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivet, der anerkendes i forfatningen, samt tilsidesættelse af de forfatningsmæssige grænser for brugen af edb, der er fastsat for at sikre denne ret. Ifølge sagsøgeren har den spanske lovgiver givet undtagelserne fra den oplysningspligt over for den person, der skal afgive oplysningerne, der hviler på den edb-ansvarlige, og fra den ret til at få adgang til sådanne oplysninger, den edb-ansvarlige har, en større rækkevidde end i direktivet. Tribunal Constitucional annullerede bestemmelserne i den anfægtede lov om beskyttelse af personoplysninger under henvisning til ovennævnte direktiv og artikel 8 i EU-charter om grundlæggende rettigheder, som støtter rettens forfatningsmæssige fortolkning af disse rettigheder.

[286] Tribunal Constitucional, Pleno, 30.11.2000, nr. 292/2000, Diario La Ley nr. 5213, 27.12.2000.

[287] Ley Orgánica nº 15/1999, de 13 de diciembre, de Protección de Datos de Carácter Personal (Boletín Oficial del Estado nº 298, 14.12.1999).

[288] Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

I en afgørelse af 24. april 2000 [289], der blev afsagt efter en præjudiciel afgørelse truffet af Domstolen [290], fandt Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nº 5 de Oviedo, at Domstolen i denne dom havde "forpasset muligheden" for at fortolke direktiv 93/83 (ophavsrettigheder/kabel og satellit) [291] på baggrund af Berner-konventionen og give de bestemmelser, der var genstand for den præjudicielle sag, den ensartede fortolkning, der var nødvendig for medlemsstaternes nationale retter. Den forelæggende ret havde ønsket oplyst, om et hotels modtagelse af tv-signaler via satellit eller jordkabel og videresendelse heraf pr. kabel til de enkelte værelser udgør en "tilgængeliggørelse for almenheden" eller en "modtagelse af almenheden" i direktivets forstand. For at fremhæve den manglende ensartethed i fortolkningen af direktivet gjorde Juzgado nøje rede for eksempler på modstridende retspraksis, der var fastlagt af de spanske og af de øvrige medlemsstaters retsinstanser. Endvidere konkluderede Juzgado under henvisning til generaladvokatens forslag til afgørelse i denne sag, og idet den anvendte generaladvokatens fortolkning af Berner-konventionen, at et hotels modtagelse af tv-signaler og videresendelse af disse signaler pr. kabel til de enkelte værelser på hotellet, er en tilgængeliggørelse for almenheden, der kræver tilladelse fra ophavsmændene eller betaling af licensafgifter. Juzgado baserer sig således på det af generaladvokaten foreslåede kriterium, om distributionen fandt sted "med fortjeneste for øje", og på kvalificeringen af hotellets gæster som "successivt publikum", to faktorer der gør det muligt at differentiere mellem denne form for distribution og den, der finder sted i hjemmene.

[289] Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nº 5 de Oviedo, 24.4.2000, Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA) c. Hostelería Asturiana, SA (HOASA).

[290] Domstolens dom af 3.2.2000, sag C-293/98, Egeda, Sml. I, s. 629.

[291] Rådets direktiv 93/83/EØF af 27.9.1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15).

I Frankrig frifandt Chambre commerciale de la Cour de cassation i en af dom af 22. februar 2000 [292] sagsøgte i en række kassationssager, hvor der blev gjort indsigelse mod den betegnelse, Cour d'appel d'Amiens havde givet en række produkter, som hævdedes at være paramedicinske produkter, som sælges på apoteker: "Lægemidler, der er underkastet apotekernes salgsmonopol". Cour de Cassation gjorde brug af de to definitioner af lægemidler: "funktions"-definitionen og "betegnelses"-definitionen fra Rådets direktiv 76/768 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler og 65/65 om medicinske specialiteter samt Domstolens dom i Upjohn-sagen [293]. Cour de Cassation bekræftede i øvrigt det synspunkt, Cour d'appel havde givet udtryk for, da den under henvisning til Keck og Mithouard-dommen [294] fandt, at forbuddet mod at sælge visse produkter uden for apotekerne er en salgsregulerende foranstaltning og derfor falder uden for anvendelsesområdet for traktatens artikel 30 (nu artikel 28 EF), såfremt de nationale bestemmelser såvel retligt som faktisk berører markedsføringen af nationale og importerede produkter på samme måde.

[292] Cour de cassation, chambre commerciale, financière et économique, dom af 22.2.2000, Beiersdorf, Bulletin des arrêts de la Cour de cassation - Chambres civiles 2000, IV, nr. 34.

[293] Domstolens dom af 16.4.1991, sag C-112/89, Sml. I, s. 1703.

[294] Domstolens dom af 24.11.1993, forenede sager C-267/91 og C-268/91, Sml. I, s. 6097.

Det skal bemærkes, at Cour de cassation, Chambre criminelle, nåede til samme resultat i en dom af 5. september 2000 [295], hvori det fastslås, at "bestemmelser, som indfører et apoteksmonopol, og som uden forskel anvendes på såvel produkter indført fra medlemsstaterne og Det Europæiske Fællesskab, som nationale produkter, i henhold til traktatens artikel 30 og 36 (nu artikel 28 og 30 EF) er begrundet i hensynet til folkesundheden".

[295] Cour de cassation, Chambre criminelle, dom af 5.9.2000, Gabard, Bulletin des arrêts de la Cour de Cassation - Chambre criminelle, 2000, nr. 26.

I en dom af 14. juni 2000 [296] konkluderede Cour d'appel de Paris ud fra Domstolens Parodi-dom [297], at den måtte sætte spørgsmålstegn ved Cour de cassations praksis [298] vedrørende de betingelser, hvorunder et kreditinstitut etableret i en anden medlemsstat kan yde et prioritetslån i Frankrig. Cour d'appel erklærede nemlig, at den franske lovgivning før vedtagelsen af Rådets direktiv 89/646 [299] "ikke nøjedes med at skabe en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser på bankområdet ved at kræve af kreditinstitutter, der var etableret og havde opnået tilladelse i en anden medlemsstat, at disse indhentede en ny tilladelse fra tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen skulle modtages, men derudover umuliggjorde udøvelsen af denne EU-retlige frihed ved at gøre udstedelsen af tilladelsen betinget af, at tjenesteyderen etablerede sig inden for landets grænser".

[296] Cour d'appel de Paris, dom af 14.6.2000, SCI Parodi, Recueil Dalloz, 2000, Jur., s. 614-616.

[297] Domstolens dom af 9.7.1997, sag C-222/95, Sml. I, s. 3899.

[298] Cour de cassation, Chambre commerciale, financière et économique, dom af 20/10/98 , SCI Parodi, Bulletin des arrêts de la Cour de Cassation - Chambres civiles 1998, IV, nr. 246.

[299] Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15.12.1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780/EØF (EFT L 386 af 30.12.1989, s. 1).

Cour d'appel fandt, da den kontrollerede nødvendigheden af en sådan lovgivning i forhold til de interesser, der skulle beskyttes, ud fra Domstolens sondring i ovennævnte Parodi-dom (præmis 29) efter arten af den pågældende bankvirksomhed og den risiko, modtageren af tjenesteydelsen løb, at den franske lovgivning gik ud over det objektivt nødvendige for at beskytte de interesser, som lovgivningen skulle værne, og erklærede som følge heraf, at den nævnte lovgivning var uforenelig med traktaten.

I Grækenland undlod Symvoulio tis Epikrateias efter en ufuldstændig argumentation i sin dom af 30. marts 1999 [300] at anvende Domstolens fortolkning i dom af 5. juni 1997, SETTG [301], som var blevet afsagt som svar på Symvoulio tis Epikrateias' anmodning om præjudiciel afgørelse. Domstolen havde fundet, at de græske bestemmelser, der stiller krav til den retlige form af arbejdskontrakten for de ydelser, der leveres af turistførere til de turist- og rejsebureauer, der organiserer turistprogrammer, var i strid med EF-traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF). Symvoulio tis Epikrateias var af den opfattelse, at Domstolens fortolkning var irrelevant i den pågældende sag, idet tvisten ikke havde nogen forbindelse med EU-retten. Denne manglende tilknytning til EU-retten fremgik af, at ingen af parterne i tvisten var eller bestod af EF-statsborgere, der var etableret i en anden medlemsstat og ønskede at levere deres tjenesteydelser i Grækenland. De bestemmelser, der var genstand for anmodningen om præjudiciel afgørelse, blev således blot opfattet som retsgrundlag for den voldgiftskendelse, der skulle efterprøves af Symvoulio tis Epikrateias i hovedsagen, og som var den egentlige genstand for tvisten. Herved så Symvoulio tis Epikrateias i sin afgørelse af tvisten helt bort fra spørgsmålet om disse bestemmelsers uforenelighed med EU-retten og fra spørgsmålet om den heraf følgende forpligtelse til i givet fald ikke at anvende bestemmelserne som retsgrundlag for voldgiftskendelsen. Der gives tilsyneladende ingen forklaring på, hvad der har fået den høje ret til at skønne, at Domstolens svar på rettens præjudicielle spørgsmål ikke havde nogen betydning for tvistens genstand.

[300] Symvoulio tis Epikrateias, 30.3.1999, 1014/1999, To Syntagma, 1999, s. 1129-1135, Elliniki Dikaiosyni 2000, s. 1131, EDDDD 2000, s. 400.

[301] Sag C-398/95, Sml. I, s. 3091.

Ligeledes i Grækenland kunne der i tre domme afsagt af forvaltningsretten i Athen den 31. august 1999 konstateres en forskel mellem en præjudiciel afgørelse afsagt af Domstolen [302] og den forelæggende rets endelige afgørelse. Forvaltningsretten i Athen fandt nemlig, at den manglende gennemførelse af direktiv 89/48 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed [303] ikke var en tilsidesættelse af statens EU-retlige forpligtelser og derfor ikke medførte nogen forpligtelse til at godtgøre den skade, enkeltpersoner havde lidt som følge af den manglende gennemførelse [304]. Forvaltningsretten synes således at gå videre end foreskrevet i Domstolens dom, hvori det blot blev konstateret, at direktivet ikke fandt anvendelse på aktiviteter, som udgjorde et rent internt forhold i en medlemsstat, uden at komme ind på spørgsmålet om betingelserne for at gøre staten erstatningsansvarlig som følge af den manglende gennemførelse af direktivet. I øvrigt blev der ikke taget hensyn til en tidligere dom fra Domstolen [305], hvori Grækenland blev dømt for den samme manglende gennemførelse af direktiv 89/48.

[302] Domstolens dom af 2.7.1998, forenede sager C-225/95, C-226/95 og C-227/95, Kapasalakis, Sml. I, s. 4239.

[303] Rådets direktiv 89/48/EØF af 21.12.1988 om indførelse af en general ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 019. s. 16).

[304] Dioikitiko Protodikeio Athinon, 31.8.1999, 8240/1999, 8241/1999 og 8242/1999.

[305] Dom af 23.3.1995, sag C-365/93, Grækenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 499.

I Italien udtalte Corte costituzionale som led i en kontrol forud for afholdelsen af en folkeafstemning om ophævelse af en lov sig om de forpligtelser, gennemførelsen af et fællesskabsdirektiv medfører for medlemsstaterne [306]. I Italien kan der ikke afholdes folkeafstemning om ophævelse af en lov, medmindre to betingelser er opfyldt, nemlig at 500 000 vælgere har skrevet under på et krav om folkeafstemning, og at Corte costituzionale på forhånd har kontrolleret, at det spørgsmål, der sættes til folkeafstemning, ikke indebærer en krænkelse af forfatningen. I den pågældende sag vedrørte den foreslåede folkeafstemning ophævelse af artikel 5 i lov nr. 863 af 19. december 1984, som begrænser anvendelsen af kontrakter om deltidsarbejde. Dette spørgsmål er genstand for direktiv 97/81 [307] om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, som skulle være gennemført seneste den 20. januar 2000, men som den italienske stat endnu ikke havde gennemført.

[306] Corte costituzionale, 7.2.2000, Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana, 2000, Spec. 1, nr. 7, s. 65.

[307] Rådets direktiv 97/81/EF af 15.12.1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS - Bilag : Rammeaftale om deltidsarbejde (EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9).

Corte costituzionale kontrollerede først, om det foreslåede spørgsmål var foreneligt ikke alene med de grænser for anvendelse af folkeafstemninger, der er fastsat i forfatningens artikel 75, stk. 2 - hvorefter det bl.a. er forbudt at sætte love om ratificering af internationale traktater til folkeafstemning - men også med de grænser, der følger af en systematisk fortolkning af forfatningen. En sådan fortolkning indebærer en undersøgelse af folkeafstemningens forenelighed med EF-direktivernes bestemmelser og en kontrol af, at disse bestemmelser ikke har virkninger, der kan hindre ophævelsen af en lov, for så vidt som en sådan ophævelse vil forhindre den italienske stat i at opfylde sine forpligtelser i henhold til den afledte EU-ret. Corte costituzionale fandt herefter efter at have bekræftet EU-rettens forrang i forhold til national ret, at den lov, der krævedes ophævet, udgjorde en "hård kerne" af bestemmelser, der allerede var i overensstemmelse med direktivet. Loven kunne således ikke ophæves, uden at der blev vedtaget andre foranstaltninger, der opfyldte forpligtelserne i henhold til direktivet. Med andre ord skulle den "prækonformitets"-situation (preconformazione), der blev skabt ved denne lov, opretholdes også efter udløbet af fristen for gennemførelsen af direktivet. Corte costituzionale henviste i denne forbindelse til Domstolens praksis, hvorefter medlemsstaternes pligt til loyalt samarbejde indebærer, at medlemsstaterne ikke inden for den periode, der går fra datoen for direktivets ikrafttræden til udløbet af fristen for direktivets gennemførelse, må træffe foranstaltninger, som indebærer, at der er fare for, at det i direktivet foreskrevne resultat ikke kan virkeliggøres [308]. Corte costituzionale fastslog, dels at fristen for gennemførelsen af direktiv 97/81 udløb den 20. januar 2000, hvilket betød, at den italienske stat havde misligholdt sin forpligtelse, dels at det i direktivet udtrykkeligt bestemmes, at direktivets gennemførelse ikke kan retfærdiggøre noget tilbageskridt i forhold til den eksisterende situation i hver enkelt medlemsstat hvad angår niveauet for arbejdstagernes beskyttelse. Men en ophævelse gennem en folkeafstemning af ovennævnte bestemmelse ville ganske enkelt fjerne den beskyttelse af arbejdstagerne, der er indeholdt i reglerne om deltidsarbejde. I en sådan situation ville den italienske stat pådrage sig et ansvar for tilsidesættelse af en specifik forpligtelse i henhold til EU-retten, således at der ville blive tale om en tilsidesættelse af forfatningens artikel 75, stk. 2.

[308] Domstolens dom af 18.12.1997, sag C-129/96, Inter-Environnement Wallonie, Sml. I, s. 7411.

Ligeledes i Italien måtte Corte di cassazione i en dom af 1. februar 2000 tage stilling til et direktivs umiddelbare virkning i forbindelse med situationer, der opstod inden udløbet af fristen for direktivets gennemførelse i medlemsstaterne [309]. Direktiv 93/13 [310] om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler blev først gennemført ved lov nr. 52 af 6. februar 1996, selv om fristen for direktivets gennemførelse var udløbet den 31. december 1994. I medfør af direktivets artikel 10 finder direktivet anvendelse på alle aftaler, der indgås efter denne dato. Men i overensstemmelse med ovennævnte lov af 1996 fastslås det i den nye artikel 1469-bis i Italiens civillovbog, at en bestemmelse, der tillægger en ret, der ikke er forbrugerens hjemting, kompetence, er urimelig. Giudice di pace di Roma, der skulle behandle en tvist om en kontrakt indgået i maj 1994 mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, havde erklæret sig inkompetent til fordel for forbrugerens værneting (Udine) med den begrundelse, at den beskyttelse af forbrugerne, der sikres ved den nye 1469-bis i ovennævnte civillovbog, i medfør af dette direktivs umiddelbare virkning også gjaldt for kontrakter indgået før ikrafttrædelsen af loven til gennemførelse af direktiv 93/13. Denne afgørelse blev af den erhvervsdrivende påklaget til Corte di cassazione, som ophævede den anfægtede dom og hjemviste sagen til Giudice di pace di Roma med henblik på realitetsbehandling. Corte di cassazione gjorde opmærksom på, at et direktivs umiddelbare virkning forudsætter dels, at direktivets bestemmelser indholdsmæssigt er ubetingede og tilstrækkelig præcise, dels at den pågældende medlemsstat ikke har gennemført direktivet inden udløbet af gennemførelsesfristen, og hævdede, at det ikke var sikkert, at Rådets direktiv 93/13 opfyldte betingelsen om et præcist og ubetinget indhold. Corte di cassazione påpegede dog, at på tidspunktet for den anfægtede kontrakts indgåelse i maj 1994 havde den italienske stat endnu ikke misligholdt sine forpligtelser, idet fristen for direktivets gennemførelse først udløb i december 1994. Corte di cassazione konkluderede som følge heraf, at man ikke kunne regne med direktiv 93/13's selveffektuerende (self executing) virkning, der som udtalt af Giudice di pace di Roma kunne påvirke værnetingsklausulen.

[309] Corte di cassazione, Sezione I, 1.2.2000, nr. 1099, Giustizia civile, 2000, s. 1690.

[310] Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, af 21.4.1994, s. 29).

Stadig i Italien fastslog Consiglio di Stato i en sag om privatisering af et lufthavnsselskab gennem salg af aktiemajoriteten, at et ministerielt dekret, hvorved offentlige enheder, selv erhvervsdrivende enheder, samt offentlige virksomheder højst må besidde 2% af selskabets kapital, er i overensstemmelse med EU-retten [311]. I den pågældende sag havde det offentlige selskab, hvor kommunen og provinsen Milano besad 99% af aktiekapitalen, anlagt sag ved Tribunale amministrativo regionale Lazio med påstand om annullation af den bestemmelse i bekendtgørelsen om udbydelse til salg af lufthavnsselskabets aktier, der fastsatte ovennævnte 2%-grænse. Sagsøgeren påberåbte sig bl.a. en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og principperne om fri etablering og frie kapitalbevægelser samt proportionalitetsprincippet. Tribunale amministrativo havde i denne forbindelse i sin dom af 14. juli 1999 frifundet sagsøgte under henvisning til, at proportionalitetsprincippet ikke var et selvstændigt kriterium for vurdering af EU-retsakters lovlighed, men alene et kriterium for fortolkning af traktatens bestemmelser [312]. Sagsøgeren appellerede afgørelsen til Consiglio di Stato, som stadfæstede førsteinstansafgørelsen og præciserede rækkevidden af proportionalitetsprincippet.

[311] Consiglio di Stato, Sezione VI, 1.4.2000, Il Consiglio di Stato, 2000, I, s. 833-847.

[312] Tribunale amministrativo regionale del Lazio, Sezione III, 14.7.1999, nr. 2155, I tribunali amministrativi regionali, 1999, I, s. 3126-3133.

Consiglio di Stato henviste til Domstolens praksis [313], hvorefter proportionalitetsprincippet er et almindeligt EU-retligt princip, som medlemsstaternes institutioner skal overholde under udøvelsen af deres skøn, og som hjælper med at vurdere såvel den nationale lovgivers aktiviteter som selve lovgivningen. Consiglio di Stato erkendte, at argumentet om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet ikke var blevet tilstrækkeligt behandlet af parterne, men anførte ikke desto mindre, at fastsættelsen af et loft over offentlige selskabers kapitalandele i et selskab, der er under privatisering, er en nødvendig og egnet foranstaltning til gennemførelse af en sådan privatiserings formål, nemlig at overføre et offentligt selskabs aktier til borgerne mod betaling af en modydelse, der skal fremme opnåelsen af de ved lov fastsatte offentlige mål. Disse mål ville blive tilsidesat, hvis man tillod overførelse af statens aktier til et offentligt selskab og vice versa. I øvrigt kan et sådant loft, når først det er erklæret gyldigt, ikke gøres til genstand for en retslig prøvelse, idet det er udtryk for et økonomisk og politisk valg fra regeringens side, som skal afgøre, hvor grænsen skal ligge for det offentliges deltagelse i et privatiseret selskabs aktiekapital.

[313] Domstolens dom af 12.3.1987, sag 176/84, Kommissionen mod Grækenland, Sml. s. 1193; af 19.6.1980, forenede sager 41/79, 121/79 og 796/79, Vittorio Testa m.fl., Sml. s. 1979; af 25.2.1988, sag C-427/85, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 1123, og af 27.10.1993, sag C-127/92, Enderby, Sml. I, s. 5535.

I Det Forenede Kongerige fastslog Court of Appeal i appelsager vedrørende to kontradiktoriske afgørelser fra High Court vedrørende overførsel af virksomheder i den betydning, i hvilken begrebet er anvendt i Transfer of Undertakings (Protection of Employment) Regulations 1981, ved hvilke direktiv 77/187 [314] er blevet gennemført i Det Forenede Kongerige, at overdragerens ansvar uden for kontraktforhold over for en lønmodtager hvad angår en fysisk skade, som lønmodtageren havde lidt før overførselsdatoen, overføres til erhververen i medfør af section 5(2) i Regulations 1981 [315]. Court of Appeal anførte nemlig, at section 5(2) (a) vedrører "samtlige overdragerens rettigheder, beføjelser, pligter og forpligtelser i medfør af eller i forbindelse med arbejdskontrakten" [316], hvilket indebærer, at overførslen ikke alene omfatter de kontraktlige rettigheder, men samtlige rettigheder, der opstår "i forbindelse med" arbejdskontrakten. Selv om der ikke henvises udtrykkeligt til ordningen for ansvar uden for kontraktforhold, er denne bestemmelse således tilstrækkelig bred til også at omfatte arbejdsgiverens ansvar uden for kontraktforhold. Følgelig var arbejdsgiverens ansvar som følge af forsømmelighed blevet overført til erhververen i medfør af Regulations 1981.

[314] Rådets direktiv 77/187/EØF af 14.2.1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61 af 5.3.1977, s. 26).

[315] Court of Appeal (Civil Division), 16.5.2000, Martin mod Lancashire County Council, Bernadone mod Pall Mall Services Group Ltd and others, The All England Law Reports 2000, bind 3, s. 544-560.

[316] "All the transferor's rights, powers, duties and liabilities under or in connexion with the contract of employment".

I den anden sag fastslog Court of Appeal endvidere, at overdragerens ret til erstatning ifølge en police vedrørende arbejdsskadeforsikring, selv om denne var blevet tegnet hos en tredjemand (forsikringsselskab), ligeledes overføres til erhververen. Court of Appeal fandt under henvisning til, at direktiv 77/187 har til formål at varetage arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med virksomhedsoverførsler, at Regulations 1981, hvorved direktivet var blevet gennemført i national ret, så vidt muligt skulle fortolkes således, at arbejdstagerne ikke fortaber sådanne rettigheder, som de kunne have gjort gældende over for deres arbejdsgiver, hvis overførslen ikke havde fundet sted, og som er opstået i medfør af eller i forbindelse med arbejdskontrakten. Endvidere dækker arbejdsgiverens ret til godtgørelse fra forsikringsselskabet et ansvar, der er opstået i forbindelse med arbejdskontrakten. Som følge heraf var forsikringsdækningen i henhold til den af overdrageren tegnede forsikring blevet overført til erhververen.

Stadig i Det Forenede Kongerige har Court of Appeal [317] kendt en førsteinstansafgørelse ugyldig og fastslået, at artikel 7 i direktiv 93/104 om tilrettelæggelse af arbejdstiden [318] ikke er tilstrækkelig præcis og ubetinget til at kunne få umiddelbar virkning. I denne sag mellem en svømmelærer og dennes arbejdsgiver, en regional forvaltning, havde Employment Appeal Tribunal fastslået, at sagsøgeren, der ikke fik løn i skoleferierne, havde ret til årlig betalt ferie i fire uger i medfør af direktivets artikel 7, stk. 1, hvori det hedder: "Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis". På det relevante tidspunkt (1997) var direktivet endnu ikke blevet gennemført i Det Forenede Kongerige, selv om dette skulle være sket inden den 23. november 1996. Gennemførelsen fandt sted ved Working Time Regulations (SI 1998, No 1883), der trådte i kraft den 1. oktober 1998. Sagsøgeren havde hævdet, at denne bestemmelses umiddelbare virkning kunne gøres gældende over for forvaltningen hvad angår den periode, der lå mellem disse to datoer. Employment Appeal Tribunal havde konkluderet, at artikel 7 var tilstrækkelig præcis og ubetinget til at have umiddelbar virkning, og at den pågældende derfor kunne påberåbe sig dette over for sagsøgte.

[317] Court of Appeal (Civil Division), 21.6.2000, Gibson mod East Riding of Yorkshire District Council, Common Market Law Reports 2000, bind 3, s. 329-338.

[318] Rådets direktiv 93/104/EF af 23.11.1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EFT L 307 af 13.12.1993, s. 18).

Court of Appeal's Lord Justice Mummery gennemgik artikel 7 i en bredere sammenhæng, hvor han tog hensyn til direktivets art, generelle opbygning og ordlyd, og hæftede sig bl.a. ved begrebet "arbejdstid", der i direktivets artikel 2 er defineret som "det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis". Han fandt, at denne upræcise definition, der henviser til medlemsstaternes lovgivninger, havde særlig betydning i forbindelse med afsnit II, der bl.a. indeholdt artikel 7 om årlig ferie. Selv om artikel 7 var præcis med hensyn til den årlige betalte feries minimumslængde, nemlig fire uger, kunne det ikke heraf udledes, at den forpligtelse, der var fastsat i artikel 7, var tilstrækkelig præcis til, at en borger kunne gøre den gældende for den nationale ret. Da spørgsmålet om, hvor lang "arbejdstid" arbejdstageren skal have præsteret for at kunne kræve den årlige ferie i henhold til denne bestemmelse, ikke besvares hverken i artikel 7 eller i nogen anden bestemmelse i direktivet, konkluderede Lord Justice Mummery, at den påberåbte bestemmelse ikke kunne antages at have umiddelbar virkning.

Ligeledes i Det Forenede Kongerige har Court of Session, Outer House [319] (skotsk ret) i en sag om en handelsagents kontraktbrud dels erindret om princippet om ensartet fortolkning af national ret, dels bekræftet, at når et direktiv har "lånt" et af sine elementer fra en medlemsstats retssystem, er det muligt at påberåbe sig den pågældende medlemsstats ret for at afgøre den nøjagtige rækkevidde af direktivet. Lord Hamilton fastslog for det første, at Commercial Agents (Council Directive) Regulations 1993, som sagsøgeren havde påberåbt sig, var blevet vedtaget for at gennemføre direktiv 86/653 om selvstændige handelsagenter [320], og gjorde opmærksom på nødvendigheden af så vidt muligt at fortolke den nationale ret på en måde, der er i overensstemmelse ikke alene med ordlyden af og sigtet med det direktiv, loven skal gennemføre, men også med Domstolens fortolkning heraf, idet man ikke skulle nøjes med en bogstavelig fortolkning af de nationale bestemmelser. Lord Hamilton anførte endvidere helt generelt, at en lovgivning, der er vedtaget for at gennemføre et EF-direktiv, alene ændrer de øvrige nationalretlige bestemmelser på det pågældende område, såfremt disse bestemmelser er i strid med direktivets bestemmelser. Hvad angår muligheden for i Skotland at påberåbe sig en anden medlemsstats ret samt denne medlemsstats retspraksis for at vurdere rækkevidden af et EF-direktiv, der har "lånt" et af sine elementer fra dette retssystem, fandt Lord Hamilton, at denne mulighed er et af formålene med en harmonisering i medlemsstaterne. I den udstrækning, det pågældende direktiv fastsætter en løsning inspireret af fransk ret, kan det således være nødvendigt af hensyn til harmoniseringen at tage hensyn til de franske retters erfaringer på dette område, uden dog at skulle gøre brug af eksperter i fransk ret. Ifølge Lord Hamilton var der tale om en øvelse i sammenlignende ret, i forbindelse med hvilken en skotsk ret er fuldt ud beføjet til at tage hensyn til udenlandske retskilder.

[319] Court of Session, Outer House, 10.3.1999, Stewart Roy mod M R Pearlman Ltd, Common Market Law Reports 1999, bind 2, s. 1155-1171.

[320] Rådets direktiv 86/653/EØF af 18.12.1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382 af 31.12.1986, s. 17).

I en lignende sag [321] gjorde Court of Session, Inner House, opmærksom på, at det var nødvendigt at fortolke gældende national ret på baggrund af EU-retten. Efter at være blevet underrettet om, at den i direktiv 86/653 fastsatte kompensationsordning var baseret på fransk ret, fortolkede Inner House Det Forenede Kongeriges bestemmelser på baggrund af de franske bestemmelser vedrørende kompensation og erstatning til selvstændige handelsagenter efter et kontraktbrud.

[321] Court of Session, Inner House, 16.3.2000, King mod T. Tunnock Ltd, European Law Reports of Cases in the United Kingdom and Ireland 2000, s. 531-550.

Stadig i Det Forenede Kongerige udtalte Court of Session, Outer House [322] sig endelig om konsumption af varemærkeretten i en sag om parallelimport af produkter af mærket Davidoff fra Singapore til Det Forenede Kongerige. I sagen, der var anlagt af varemærkeindehaverne under henvisning til artikel 5 i direktiv 89/104 [323], var der nedlagt påstand om forbud mod sagsøgtes distribution og salg af varer forsynet med varemærket i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde uden varemærkeindehavernes samtykke. Parterne var enige om, at tvisten i det væsentlige vedrørte begrebet "samtykke" i direktivets artikel 7. Sagsøgerne hævdede, at hverken de eller deres forhandlere havde markedsført varerne i EØS, og at de havde stillet varerne til rådighed for deres forhandlere i Singapore med henblik på videresalg i denne region. Salget af varerne var nemlig genstand for en kontrakt, der var undergivet tysk ret, og som indrømmede videreforhandlerne eneret til at forhandle varerne i den del af Asien, der var anført i kontrakten, og som forpligtede forhandlerne til at sikre sig, at denne restriktion blev respekteret af de efterfølgende videreforhandlere.

[322] Court of Session, Outer House, 4.4. 2000, Zino Davidoff SA mod M&S Toiletries Ltd, Common Market Law Reports 2000, bind 2, s. 735-753.

[323] Se fodnote 50.

Outer House fastslog, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at sagsøgerne havde givet deres samtykke, dels fordi sagsøgernes ønske om at begrænse videresalget af varerne til det i kontrakten anførte geografiske område klart fremgik af kontrakten, dels fordi sagsøgtes argumenter om, at sagsøgerens samtykke implicit kunne udledes af den omstændighed, at sagsøgerne ikke havde truffet foranstaltninger for at forhindre en senere indførsel af varerne til EØS (f.eks. et udtrykkeligt forbud anført på selve varerne), ikke svarede til handelspraksis. Lord Kingarth i Outer House fraveg herved en afgørelse truffet i april 1999 i en tilsvarende sag [324] af Mr. Justice Laddie i Chancellery Division under den engelske High Court of Justice. Mr. Justice Laddie havde nemlig fastslået, at Davidoff ikke kunne gøre sit britiske varemærke gældende over for varer indført fra Singapore. Han var af den opfattelse, at der, når der ikke udtrykkeligt blev pålagt forhandleren restriktioner på det tidspunkt, hvor forhandleren købte varerne, efter engelsk aftaleret bestod en formodning for varemærkeindehaverens samtykke til videresalget af varerne i EØS. Det skal bemærkes, at den engelske ret havde forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål om begrebet "stiltiende samtykke" [325]. Lord Kingarth fremhævede forskellene mellem den pågældende sag og den engelske afgørelse, bl.a. at salgskontrakten var undergivet tysk og ikke engelsk ret. Han fandt, at sagsøgtes argument baseret på det stiltiende samtykke var uden betydning, idet der var fastsat klare eksportbegrænsninger i salgskontrakten, hvoraf det nemlig fremgik, at varerne kun måtte videresælges i de anførte dele af Asien. På denne baggrund fandt den skotske dommer ikke, at det kunne udledes, at der var givet stiltiende samtykke til videresalg i EØS.

[324] Davidoff SA/A&G Imports Ltd, [1999] 3 All ER 711.

[325] Se forenede sager C-414/99, Davidoff, og C-415/99, Levi Strauss, nævnt i fodnote 82.

Hvad nærmere angår begrebet "samtykke" i direktivets artikel 7 tog Lord Kingarth sagsøgernes argumenter til følge. Sagsøgerne påberåbte sig uden at udelukke muligheden af, at samtykket kunne være stiltiende, det princip, der var fremført i Silhouette-dommen [326], hvorefter artikel 7, stk. 1, bør fortolkes restriktivt, idet bestemmelsen er en undtagelse fra de rettigheder, artikel 5, stk. 1, tillægger varemærkeindehaveren.

[326] Domstolens dom af 16.7.1998, sag C-355/96, Sml. I, s. 4799.

Da Domstolen i ovennævnte Davidoff og Levi Strauss-sager havde fået forelagt præjudicielle spørgsmål om begrebet "samtykke", og da ingen af parterne havde krævet forelæggelse for Domstolen, fandt den skotske ret ikke, at det var nødvendigt at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse. Herefter udstedte Court of Session, Outer House [327] et midlertidigt forbud (interim interdict) til fordel for sagsøgerne. Lord McCluskey fandt især, at en bevidst ændring af stregkoderne umiddelbart måtte opfattes som en tilsløring af varernes oprindelse og en tilsidesættelse af sagsøgernes rettigheder.

[327] Court of Session, Outer House, 8.8.2000, Zino Davidoff SA mod M&S Toiletries Ltd.

Stadig i Det Forenede Kongerige fandt High Court of Justice of the Isle of Man [328] i en appelsag i en dom af 19. januar 1999, at hverken EF-traktatens artikel 52 eller fællesskabsbestemmelserne om fri bevægelighed for personer og fri udveksling af tjenesteydelser finder anvendelse på Isle of Man, og at Domstolens domme på disse områder følgelig ikke har nogen virkning på Isle of Man's ret. High Court of Justice konkluderede, at øens retter ikke er forpligtet til at følge disse domme.

[328] High Court of Justice of the Isle of Man, Staff of Government Division, 19.1.1999, Fielding mod Oake.

Appellanten, en britisk statsborger med bopæl på Isle of Man, var blevet retsforfulgt for at køre uden kørekort i mere end tre måneder, men under et år efter sin ankomst til øen. På dette tidspunkt var han i besiddelse af et gyldigt britisk kørekort, som han dog ikke havde ombyttet med et kørekort udstedt af øens myndigheder inden for den frist på tre måneder, som var foreskrevet af de lokale bestemmelser. Appellanten påberåbte sig bl.a. en bestemmelse i Road Traffic Act 1985, som ifølge appellanten pålagde øens myndigheder at træffe de nødvendige foranstaltninger for at give de EU-retlige transportbestemmelser virkning på øen. High Court forkastede dette argument og anførte for det første, at fællesskabsbestemmelserne om vejtransport i medfør af protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 1972 ikke fandt anvendelse på øen. High Court tilføjede, at selv om den af appellanten påberåbte bestemmelse bemyndiger øens myndigheder til at træffe foranstaltninger til gennemførelse af EU-retten, skaber den ingen forpligtelser hertil. Appellanten henviste ligeledes til Domstolens dom i Skanavi og Chryssanthakopoulos-sagen [329], hvori Domstolen havde fastslået, at retsforfølgning af indehaveren af et kørekort udstedt i en anden medlemsstat, når indehaveren inden for den fastsatte frist ikke havde ombyttet dette kørekort med et kørekort udstedt af værtsmedlemsstaten, er i strid med traktatens artikel 52. High Court fastslog i denne forbindelse, at hverken traktatens artikel 52 vedrørende fri etableringsret eller fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser finder anvendelse på Isle of Man, og at denne dom følgelig ikke havde nogen betydning for appelsagen.

[329] Domstolens dom af 29.2.1996, sag C-193/94, Sml. I, s. 929.

2.6. Fjerde spørgsmål

I Østrig har Oberste Gerichtshof behandlet to sager om nægtelse af at udstede den administrative tilladelse, der er nødvendig for at erhverve fast ejendom i Tyrol.

I den første sag [330] havde en tysk statsborger i juli 1997 købt et hus i Tyrol, som skulle være hans helårsbolig. Den kompetente førsteinstansmyndighed (Bezirkshauptmannschaft Schwaz) nægtede at give tilladelse til erhvervelse af den faste ejendom i medfør af delstatens Tyrols lov om handel med fast ejendom (Tiroler Grundverkehrsgesetz), selv om sagsøgeren havde påberåbt sig ikke alene den frie bevægelighed for personer, men også den frie etableringsret, idet han havde gjort gældende, at han havde opnået tilladelse til at udøve erhvervsvirksomhed i Østrig. Den kompetente myndighed havde anvendt bestemmelserne om udlændinges erhvervelse af goder over for sagsøgeren og fremført det argument, at denne etablering var uden handelsmæssig, kulturel eller social interesse for delstaten Tyrol.

[330] Oberster Gerichtshof, dom af 10.6.2000, 1 Ob 12/00x.

Oberste Gerichtshof fastslog, at Bezirkshauptmannschaft burde have vidst, at de betingelser, den havde anført i sin afgørelse, ikke fandt anvendelse på statsborgere fra en EU-medlemsstat, hvilket ligeledes fremgik af en cirkulæreskrivelse fra delstaten Tyrols regering. I betragtning af, at EU-retten og Domstolens praksis har forrang, burde Bezirkshauptmannschaft have respekteret den frie bevægelighed for personer og den frie etableringsret, uagtet at den nationale lovgivning bestemte det modsatte. Oberste Gerichtshof påpegede, at det kunne være ansvarspådragende for den pågældende medlemsstat, hvis en delstat undlod at anvende EU-retten eller anvendte denne fejlagtigt. I den pågældende sag blev delstaten Tyrol derfor dømt til at godtgøre sagsøgerens advokatomkostninger, som den ulovlige afgørelse havde medført.

I den anden sag [331], i hvilken førsteinstansretten havde anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse [332], skulle Oberste Gerichtshof i sidste instans afgøre, om det er delstaten eller forbundsstaten, der er ansvarlig for erstatningen af den skade, en privatperson har lidt, fordi lovgivningen i en delstat er i strid med EU-retten. Da dette er et omstridt spørgsmål blandt Østrigs retslærde, fulgte Oberste Gerichtshof argumentationen i Domstolens dom i ovennævnte Konle-sag og fastslog, at erstatningen for skader, som privatpersoner har lidt som følge af administrative foranstaltninger, der er i strid med EU-retten, ikke nødvendigvis skal betales af forbundsstaten. I analogi med loven om administrativt ansvar (Amtshaftungsgesetz), hvorefter en offentlig myndighed, der efter "funktionelle og organisatoriske kriterier" har overtrådt loven, ifalder erstatningsansvar, kan alene den pågældende delstat og ikke forbundsstaten være ansvarlig for erstatningen af de forvoldte skader. Sagsøgte blev derfor frifundet, idet sagen var rejst mod forbundsstaten og ikke mod delstaten Tyrol.

[331] Oberster Gerichtshof, dom af 25.7.2000, 1 Ob 146/00b.

[332] Domstolens dom af 1.6.1999, sag C-302/97, Konle, Sml. I, s. 3099.

I Belgien måtte Cour de cassation i en dom af 14. januar 2000 [333] præcisere kriterierne for statens ansvar, når den vedtager eller godkender bestemmelser, der er i strid med en fællesskabsbestemmelse, der har umiddelbar virkning i den nationale retsorden. Der var tale om de nationale bestemmelser vedrørende køretøjers tekniske specifikationer. Cour de cassation fandt, at retsakterne udstedt af den administrative myndighed skulle vurderes på baggrund af den belgiske rets generelle kriterier om erstatningsansvar, som er bredere end de EU-retlige kriterier [334].

[333] Cour de cassation, 14.1.2000, nr. C.98.0477.F.

[334] I artikel 1382 i Belgiens civillovbog er angivet betingelserne for at der kan være tale om erstatningsansvar, nemlig at der foreligger en fejl, en skade og en årsagsforbindelse.

I den oprindelige sag havde sagsøgeren nedlagt påstand om, at det blev fastslået, at den belgiske stat ved i strid med traktatens artikel 30 (nu artikel 28 EF) ikke at tillade godkendelse af busser fra andre medlemsstater, der ikke opfyldte de belgiske bestemmelser om venderadius for køretøjer, havde begået en fejl og derved forvoldt sagsøgeren en skade, som sagsøgeren krævede erstatning for. I den anfægtede dom havde Cour d'appel de Bruxelles med støtte i Factortame-dommen [335] fastslået, at en administrativ myndigheds vedtagelse af en traktatstridig bestemmelse kun er retsstridig, såfremt overtrædelsen af traktaten er tilstrækkelig kvalificeret, alvorlig og åbenbar, idet Cour d'appel anførte, at det afgørende kriterium for, om en overtrædelse af EU-retten kan anses for tilstrækkelig kvalificeret, er, om medlemsstaten åbenbart har tilsidesat denne ret. Cour d'appel havde derefter opregnet de momenter, den kompetente retsinstans kunne tage i betragtning ved vurderingen af, om overtrædelsen var åbenbar [336]. Ud fra omstændighederne i sagen havde Cour d'appel konkluderet, at tilsidesættelsen af traktatens artikel 30 i denne sag ikke havde været åbenbar, i det mindste ikke hvad angår den periode, for hvilken der blev krævet erstatning.

[335] Domstolens dom af 5.3.1996, forenede sager C-46/93 og C-48/93, Sml. I, s. 1029.

[336] Cour d'appel nævnte bl.a. følgende: Hvor klar og præcis den tilsidesatte bestemmelse er, hvor vidt et skøn der overlades de nationale myndigheder, om overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt, om en retsvildfarelse er undskyldelig eller uundskyldelig, og den omstændighed, at en EU-institutions holdning kan have været medvirkende til undladelsen, vedtagelsen eller opretholdelsen af nationale foranstaltninger i strid med EU-retten.

Cour de cassation kendte denne dom ugyldig med den begrundelse, at den tilsidesætter de nationale bestemmelser om erstatningsansvar. Cour de cassation anerkendte for det første, at såfremt der foreligger en ansvarsfritagelsesgrund, foreligger der en fejl, når den administrative myndighed vedtager bestemmelser, som tilsidesætter en folkeretlig bestemmelse med umiddelbar virkning i den interne retsorden, således at myndigheden pådrager sig erstatningsansvar, såfremt fejlen forårsager en skade. Cour de cassation anførte herefter, at Cour d'appel uden at fastslå eksistensen af en ansvarsfritagelsesgrund havde fundet, at den af staten begåede ulovlighed ikke kunne betragtes som en fejl. Alene ud fra denne konstatering konkluderede Cour de cassation uden at tage stilling til de af Cour d'appel anførte EU-retlige principper, at dommen var i strid med de nationale bestemmelser om erstatningsansvar.

I Grækenland kom Symvoulio tis Epikrateias i dom 2079/1999 af 26. februar1999 [337] vedrørende den manglende gennemførelse af direktiv 89/48 [338] ikke nærmere ind på problemstillingen i Francovich-dommen, selv om sagsøgeren havde påberåbt sig statens erstatningsansvar som følge af den manglende gennemførelse af direktivet, og Domstolen havde dømt Grækenland for denne overtrædelse [339]. Symvoulio tis Epikrateias anerkendte statens forpligtelse til at gennemføre direktivet, men fastslog, at det tilkommer den lovgivende og den udøvende magt at afgøre, hvilket egnet retligt middel de ville vælge for at opfylde denne forpligtelse, og at den dømmende magt ikke har kompetence på dette område, bl.a. til at pålægge staten et civilretligt ansvar for tilsidesættelse af sine EU-retlige forpligtelser.

[337] Symvoulio tis Epikrateias, Olomeleia, 26.2.1999, Deltio Forologikis Nomothesias, 1999, s. 1783-1787; EDDDD, 2000, s. 98-104; European Current Law, 2000, Part 6, nº 75 (engelsk resumé).

[338] Rådets direktiv 89/48/EØF af 21.12.1988 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16).

[339] Dom af 23.3.1995, sag C-365/93, Sml. I, s. 499.

I Irland anvendte Circuit Court i sin dom af 29. oktober 1999 i sagen Dublin Bus mod Motor Insurers' Bureau of Ireland (MIBI) [340] Francovich-dommen på en ny måde. Irland havde gennemført det andet direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer 84/5 [341] gennem en aftale med sagsøgte, der var en privatretlig sammenslutning, der repræsenterede forsikringsselskaber, der virkede på dette område. I aftalen var der fastsat en undtagelsesbestemmelse, der var mere omfattende end direktivets undtagelsesbestemmelse hvad angår dækningen af skader forvoldt af ikke-identificerede køretøjer, idet bestemmelsen blev udstrakt til også at omfatte de tilfælde, hvor føreren af køretøjet ikke kan identificeres. Domstolen fastslog, at dette ikke var en korrekt gennemførelse af direktivet. Endvidere måtte MIBI ifølge Circuit Court i betragtning af den metode, de irske myndigheder havde valgt til gennemførelse af direktivet, som statens partner anses for at være associeret staten. Circuit Court anså derfor MIBI for at være et organ under staten, som kunne drages til ansvar for en tilstrækkelig kvalificeret fejl ved gennemførelsen af direktivet. Da MIBI allerede var bekendt med problemet med den alt for brede undtagelsesbestemmelse i aftalen og havde erklæret sig villig til ikke at påberåbe sig denne bestemmelse i andre sager, fastslog Circuit Court, at betingelserne i Francovich- og British Telecom-dommene var opfyldt, og dømte MIBI til at betale erstatning til den part, der havde lidt skade som følge af den fejlagtige gennemførelse af direktivet.

[340] J. McMahon, endnu ikke offentliggjort.

[341] Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30.12.1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT 1984 L 8 af 15.2.1984, s. 17).

I Nederlandene fastslog Hoge Raad i en dom af 29. marts 2000 vedrørende moms [342], at en afgiftsberigtigelse foretaget af skattemyndighederne i strid med en bestemmelse i momsloven, hvilken bestemmelse blev bedømt som værende i overensstemmelse med sjette momsdirektiv 77/388 [343], ikke udgjorde en tilsidesættelse af EU-retten, og at der derfor ikke var anledning til i medfør af EU-retten at tilkende den momspligtige godtgørelse af det lidte tab. Hoge Raad fremhævede, at uagtet at Nederlandene havde gennemført direktivet korrekt, var den omtvistede berigtigelse ikke baseret på afgiftsudløsende begivenheder i den pågældende bestemmelses forstand, og at der således ikke skulle betales moms i det pågældende tilfælde. Den momspligtige, der kun havde opnået den faste refusion, der var fastsat i loven om behandlingen af skatte- og afgiftssager, havde for Hoge Raad nedlagt påstand om godtgørelse af de tab, der udgjordes af de faktiske omkostninger som følge af det søgsmål, momsberigtigelsen havde givet anledning til. Den momspligtige fik således ikke medhold i sin påstand.

[342] Hoge Raad, dom af 29.3.2000, Beslissingen in belastingzaken, 2000, 342.

[343] Se fodnote 20.

I Det Forenede Kongerige udtalte House of Lords [344] som led i de sager, flere tusinde indlånskunder havde anlagt mod Bank of England som følge af likvidationen af Bank of Credit and Commerce International SA ("BCCI"), sig dels om de forhold, der tilsammen udgjorde den civilretlige lovovertrædelse (tort) "misfeasance in public office", dels om, hvorvidt direktiv 77/780 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [345] giver borgerne en ret til erstatning fra staten, som de kan påberåbe sig for de nationale retsinstanser. I 1980 havde Bank of England (herefter "Banken") som tilsynsmyndighed i henhold til Banking Act 1979, som gennemførte direktivet i national ret, bemyndiget BCCI til at udøve virksomhed som godkendt indlånsinstitut (licensed deposit-taking institution). I 1991 udpegede High Court efter anmodning fra Banken midlertidige likvidatorer for BCCI. Denne beslutning medførte lukning af BCCI i Det Forenede Kongerige og store tab for tusinder af indskydere. BCCI's "fald" skyldtes primært svig i stor målestok begået på højt niveau inden for BCCI. Indskyderne anlagde herefter sag mod Banken på grundlag af dels den nævnte "misfeasance in public office" - indskyderne gjorde gældende, at visse højtstående embedsmænd havde handlet i ond tro ved at godkende BCCI, selv om denne var ulovlig, ved at lukke øjnene for begivenhederne efter godkendelsen og ved at undlade at træffe de nødvendige foranstaltninger til lukning af BCCI - dels direktiv 77/780.

[344] House of Lords, 18.5.2000, Three Rivers District Council and others mod The Governor and Company of the Bank of England, Common Market Law Reports 2000, bind 3, s. 205-269.

[345] Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12.12.1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 322 af 17.12.1977, s. 30).

Hvad angår klagepunktet baseret på direktivet fandt House of Lords ikke, at direktivet pålagde medlemsstaterne forpligtelser, der kunne give borgerne rettigheder, som kunne danne grundlag for en erstatningssag. Ifølge House of Lords er det nemlig ikke nødvendigt at anerkende sådanne rettigheder for at opnå formålet med direktivet, som udgør et første skridt på vej mod indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne om virksomhed som kreditinstitut inden for Fællesskabet, og som tager sigte på at afskaffe hindringerne for etableringsretten og samtidig anerkender nødvendigheden af at underkaste sådanne kreditinstitutter et sæt regler, der kan beskytte indskyderne. Heraf følger, at foranstaltningerne med henblik på indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne skal opfylde to krav, nemlig dels at beskytte opsparingen, dels at skabe ensartede konkurrencevilkår for kreditinstitutter, der udøver deres virksomhed i flere medlemsstater. Ifølge House of Lords pålægger direktivet ganske vist de kompetente myndigheder en pligt til samarbejde, når et kreditinstitut udøver sin virksomhed i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor kreditinstituttet har sit hjemsted, men går dog ikke så vidt som til at fastsætte tilsynsforpligtelser for den kompetente myndighed inden for hver enkelt medlemsstat. House of Lords anvendte "acte clair"-doktrinen og afsagde dom uden at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål.