Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/671/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3,5 tons"

(2001/C 260/04)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 19. januar 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Gabriel García Alonso til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. juni 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 383. plenarforsamling af 11.-12. juli 2001, mødet den 11. juli 2001, følgende udtalelse med 103 stemmer for og 1 imod.

1. Indledning

1.1. Det foreliggende forslag sigter primært mod at forbedre harmoniseringen på dette område, som hidtil har været mangelfuld, fordi Rådets direktiv 91/671/EØF(1) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3,5 tons har været anvendt forskelligt.

1.2. Først skal det bemærkes, at statistikkerne over trafikdræbte børn i EU hovedsagelig udviser store forskelle, fordi medlemsstaterne anlægger forskellige juridiske fortolkninger af ovennævnte direktiv.

1.3. Der er tre væsentlige grunde til den foreslåede revision:

1.3.1. Direktivet fra 1991 foreskriver obligatorisk anvendelse af barnefastholdelsesanordninger på sæder, der er udstyret med sikkerhedsseler, men præciserer ikke, hvilken fastholdelsesanordning der er passende. Det tillader desuden, at børn befordres uden at være fastholdt af en passende fastholdelsesanordning, hvis en sådan ikke findes.

1.3.2. I henhold til direktiv 2000/3/EF(2) skal nye biler udstyres med et mærke, som advarer føreren mod den risiko, der kan opstå ved aktivering af airbag'en i passagersiden, når børn fastholdes af en bagudvendende fastholdelsesanordning. Det forbyder dog ikke anvendelse af sådanne anordninger i disse tilfælde.

1.3.3. Direktiv 96/36/EF(3), 96/37/EF(4) og 96/38/EF(5) udgør tilsammen en europæisk standard for montering af sikkerhedsseler i nye minibusser og busser, der er fremstillet efter oktober 1999, samt i lastvogne, men kræver ikke, at de anvendes.

1.4. Det nye direktivforslag indeholder tre grundlæggende bestemmelser:

1.4.1. Det pålægger obligatorisk anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i køretøjer, og dermed ophæves undtagelsesbestemmelserne i direktiv 91/671/EØF. Desuden fastsættes det, at barnefastholdelsesanordningerne mindst skal overholde den tekniske standard i FN/ECE-regulativ 44.03 (overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa) eller en tilsvarende standard.

1.4.2. Det forbyder anvendelse af bagudvendende fastholdelsesanordninger til børn på forsædet af en bil, medmindre airbag'en er deaktiveret.

1.4.3. Direktivet kræver, at alle personer i et motorkøretøj anvender sikkerhedsseler, hvis sådanne findes i køretøjet.

1.4.4. Passagerne skal oplyses om kravet om at anvende sikkerhedssele, når de sidder ned, og køretøjet er i bevægelse.

1.5. Det direktiv, der skal revideres, havde et lidt uklart anvendelsesområde og tog ikke hensyn til de køretøjsklasser, der er defineret i direktiv 70/156/EØF(6). Forslaget til revision tager derimod hensyn hertil og udvider anvendelsesområdet til klasse M1, M2, M3, N1, N2 og N3.

2. Baggrund

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har gentagne gange behandlet spørgsmålet om trafiksikkerhed og mere konkret den passive sikkerhed. Vidnesbyrd herom er de talrige forskrifter, hvor især følgende skal fremhæves.

- Rådets direktiv 77/541/EØF af 28. juni 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motorkøretøjer(7).

- Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 1984.

- Europa-Parlamentets beslutning af 18. februar 1986.

- Rådets direktiv 91/671/EØF af 16. december 1991 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3,5 tons.

- Kommissionens direktiv 96/36/EF af 17. juni 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 77/541/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motorkøretøjer(8).

- Kommissionens direktiv 96/37/EF af 17. juni 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 74/408/EØF vedrørende motorkøretøjers indvendige udstyr (sædernes modstandsdygtighed og forankring)(9).

- Kommissionens direktiv 96/38/EF af 17. juni 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/115/EØF om sikkerhedsselers forankringer i motordrevne køretøjer(10).

- Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter(11).

- Kommissionens direktiv 2000/3/EF af 22. februar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 77/541/EØF vedrørende sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer.

- Meddelelse fra Kommissionen af 17. marts 2000 - "Trafiksikkerhed: hovedopgaver i EU - Statusrapport og prioritering af foranstaltninger"(12).

- Europa-Parlamentets beslutning af 7. december 2000, endelig udgave A5-0381/2000.

3. Generelle bemærkninger

3.1. ØSU bifalder forslaget til ændring af direktiv 91/671/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3.5 tons, eftersom det primært tager sigte på at øge trafiksikkerheden, især børns sikkerhed.

3.2. ØSU mener dog ikke, at forslaget lægger tilstrækkelig vægt på at øge borgernes bevidsthed om problemet, især forældrenes. Kravene nytter ikke noget, hvis brugeren ikke er klar over fordelen ved at overholde dem. Derfor bør medlemsstaterne indtrængende opfordres til at afholde kampagner om fordelene ved at anvende fastholdelsesanordninger, især for børn, idet man hidtil ikke har taget anvendelse af sådanne anordninger tilstrækkelig alvorligt. Man må ikke glemme, at forældrenes eksempel er afgørende for børn.

3.3. Forslagets krav om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler bør også gælde i bytrafik.

3.4. De statistiske data, Kommissionen har støttet sig til ved udarbejdelsen af sit forslag, er - for at sige det mildt - mangelfulde, idet et flertal af medlemslandene ikke er medtaget på grund af manglende sammenlignelighed. Det er nødvendigt at oprette en databank med ensartede og komplette statistiske data, så man kan drage nyttige konklusioner og udveksle positive erfaringer mellem medlemsstaterne indbyrdes og ikke blot foretage en simpel ekstrapolering.

3.5. Ifølge nylige undersøgelser må befordring af børn på forsædet i passagersiden frarådes, hvis de fastholdes i en bagudvendende fastholdelsesanordning, når køretøjet er udstyret med en airbag på dette sted. Dette gælder faktisk de fleste disponible fastholdelsesanordninger på forsædet. Uanset den benyttede fastholdelsesanordning forekommer det derfor logisk at kræve, at airbag'en for forsædet i passagersiden deaktiveres, hvis der befordres børn på forsædet.

3.6. Da følgerne af ulykker er større på forsædet i passagersiden end på de øvrige sæder i bilen, og da det er vanskeligt at aktivere og deaktivere airbag'en i den første generation af biler, som er udstyret hermed, ville det efter ØSU's mening være en bedre idé ikke at deaktivere airbag'en for forsædet, men først at lade børn sidde på forsædet, når de vejer over 36 kg, og ellers kræve, at de sidder på bagsædet.

3.7. Meddelelsen om disse begrænsninger kunne foregå via en simpel forklarende mærkning, som bilfabrikanten eller -distributøren anbringer på et meget synligt sted i passagerkabinen.

3.8. Det foreliggende forslag kommer overhovedet ikke ind på de farer, som børn udsættes for af de øvrige airbags i motorkøretøjer (i siden og bagi). ØSU mener, at dette er en mangel i forslaget, som der bør rettes op på.

3.9. Et andet vigtigt punkt er en egentlig standardisering af forankringsmekanismerne for fastholdelsesanordninger for børn. Man bør nøje følge de erfaringer, Den Internationale Standardiseringsorganisation gør sig på området. Dets ISOFIX-system, som følger bestemmelserne i FN/ECE-regulativ 44.03, bør - når den igangværende forbedring er tilendebragt - obligatorisk indbygges i de nye biler, som markedsføres i EU.

3.10. Kommissionen bør indføje en bestemmelse i sit forslag om, at bilfabrikanterne for hver enkelt model, de fremstiller, skal anbefale de bedst egnede typer barnefastholdelsesanordninger.

3.11. ØSU mener ikke, at det er muligt at vurdere, om der virkelig altid er fordele forbundet med barnefastholdelsesanordninger i minibusser og mellemstore og store busser; hertil kommer vanskelighederne ved at kontrollere, om de anvendes på passende vis. Der må her indhentes konkrete oplysninger, som er baseret på indgående undersøgelser af dette tilfælde, eftersom omkostningerne ved denne generelt populære transportform kan stige unødigt uden at forbedre sikkerheden nævneværdigt.

3.12. Man må huske på, at i eksempelvis klasse N2 og N3 udsættes føreren - som følge af disse køretøjers konstruktion og førersædets afstand til jorden - ved ulykker for andre fænomener end i andre køretøjsklasser, især ved sammenstød bagfra.

3.13. ØSU går ikke ind for, at der opereres med undtagelser i det kommende direktiv, hvor det er menneskers sikkerhed, der er på spil. Undtagelsesordninger er desuden ikke forenelige med bestræbelserne for at gøre anvendelse af sikkerhedssele til en vane. Det forekommer ikke problematisk at kræve, at hyrevogne i deres bagagerum kører rundt med en barnefastholdelsesanordning til børn med en vægt på 10 kg, som ligger klar til at blive anvendt, når der befordres en passager i denne aldersgruppe. Derfor bør denne undtagelse i forslaget udgå.

3.14. ØSU finder det hensigtsmæssigt, at bilfabrikanterne indbygger et lyd- eller lyssignal, der aktiveres, når passagererne ikke anvender deres sikkerhedssele. Af alle de ovennævnte grunde opfordrer ØSU indtrængende Kommissionen til at fremme denne type undersøgelser og den senere indbygning af sådanne systemer i de nye biler, der sælges i EU.

Bruxelles, den 11. juli 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT L 373 af 31.12.1991.

(2) EFT L 53 af 25.2.2000.

(3) EFT L 178 af 17.7.1996, s. 15.

(4) EFT L 186 af 25.7.1996, s. 28.

(5) EFT L 187 af 26.7.1996, s. 95.

(6) EFT L 42 af 23.2.1970.

(7) EFT L 220 af 29.8.1977.

(8) EFT L 178 af 17.7.1996.

(9) EFT L 186 af 25.7.1996.

(10) EFT L 187 af 26.7.1996.

(11) EFT L 346 af 17.12.1997.

(12) KOM(2000) 125 endelig af 17.3.2000.