Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

- "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om intensivt opdrættede svins velfærd og navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok", og

- "Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin"

(2001/C 221/11)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 29. januar 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 37 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de ovennævnte emner.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Staffan Nilsson til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 11. maj 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 382. plenarforsamling af 30.-31. maj 2001, mødet den 31. maj 2001, følgende udtalelse med 73 stemmer for og 2 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Beskyttelse af svin henhører under Fællesskabets kompetence. Rådets direktiv 91/630/EØF fastsætter mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Ifølge dette direktivs artikel 6 skal Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en rapport, der navnlig skal omhandle søers velfærd. Denne rapport er udarbejdet af Den Videnskabelige Veterinærkomité for Dyrs Trivsel og ligger til grund for den meddelelse og de ændrede regler, som Kommissionen nu foreslår i meddelelsen og forslaget til direktiv(1).

1.2. Det hedder i artikel 5 i Rådets direktiv 91/630/EØF, at bilaget til direktivet kan blive ændret gennem en procedure, hvor Kommissionen fremlægger forslag til ændring af bilaget uden at høre EU-institutionerne. Ifølge direktivet er formålet at tage hensyn til videnskabelige fremskridt. Bilaget indeholder en række mindstekrav for svinehold.

1.2.1. Kommissionen har derfor nu fremlagt et forslag om ændringer af direktiv 91/630/EØF. Samtidig er man i færd med at udarbejde forslag om ændringer i direktivets bilag, som Den Stående Veterinærkomité skal høres om. Dette andet forslag kan derefter vedtages direkte af Kommissionen, hvis det generelt følger komitéens udtalelse.

1.2.2. I løbet af de senere år har der udspundet sig en stadig heftigere debat i EU om dyrevelfærd. ØSU ser derfor positivt på Kommissionens meddelelse og forslag til ændringer i det gældende direktiv. Men ØSU er kritisk over for, at forslag om ændringer i bilaget ikke skal forelægges EU-institutionerne til sædvanlig høring i lovgivningsprocessen.

1.3. Der er en meget alvorlig krise i det europæiske landbrug på grund af den mellem dyr meget smitsomme mund- og klovsyge. Landbruget er blevet ramt af kriser med BSE og dioksingift i dyrefoder, hvilket har fået forbrugerne til at sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden inden for fødevarebehandlingen. Det er helt afgørende, at forbrugerne atter får tillid til det europæiske landbrugs produktionsmetoder, og at denne tillid øges. ØSU har i flere udtalelser på det kraftigste støttet en sådan bestræbelse. Kommissionens forslag om at øge søers velfærd må ses som et led heri.

1.4. Svineproduktionen i EU foregår uden større markedsregulering. EU-markedsordningen for svinekød er en meget liberal ordning, der kun omfatter to støtteforanstaltninger for markedet, nemlig eksportstøtte og støtte til privat oplagring.

1.4.1. Det indebærer, at landbrugere med svineproduktion lever med markedets prissvingninger. Priserne har i årene 1998 og 1999 ligget på et usædvanligt lavt niveau. Der har været en krise uden modstykke, hvor prisen til producenter i løbet af 1998 faldt med 27 % og i løbet af 1999 med 6 %. De nåede dermed et lavere niveau end nogensinde tidligere og lå under produktionsomkostningerne.

1.4.2. Med henblik på at dæmpe virkningerne af fremtidige prissvingninger har Kommissionen i 1999 foreslået, at det skal stå medlemsstaterne frit at indrette producentfinansierede reguleringsfonde(2).

1.4.3. Svineproduktionen er følsom over for ændrede produktionsomkostninger. Forudsætningen må være, at omkostningerne kan dækkes på markedet, hvis opstaldningen skal foregå på en etisk og bæredygtig måde.

1.5. Forbrugerne har ret til at stille krav om sikre fødevarer og en etisk korrekt produktion, som sikrer husdyrene et højt sundhedsniveau, en naturlig adfærd og en maksimal velfærd.

2. Kommissionens meddelelse og forslag

2.1. Kommissionen vedtog i 1997 en rapport fra Den Videnskabelige Veterinærkomité og dens sektion for dyrs sundhed og velfærd, om intensivt svineopdræt og forskellige forslag til ændret lovgivning i EU for at beskytte svin og forbedre deres vilkår.

2.2. Kommissionen foreslår at forbyde opstaldning af søer i enkeltdyrsbokse i det meste af drægtighedsperioden, da disse voldsomt indskrænker søernes bevægelsesfrihed. Forslaget indeholder bestemmelser til forbedring af levevilkår for svin og smågrise i al almindelighed, idet det opstiller krav til areal, gulvbelægning og passende fodersystemer. Der bliver desuden indført nye krav til uddannelse af svineopdrættere. Endvidere foreslår Kommissionen strengere regler om støj- og lysniveauer, adgang til foder og løst rodemateriale, pattegrises minimumsalder ved fravænning, og minimumsgulvbelægning.

2.3. Kommissionens meddelelser viser, at produktionen varierer kraftigt mellem medlemsstaterne. Fem medlemsstater tegner sig for 72 % af den samlede sobestand. De største producentlande er:

- Tyskland (20,4 % af det samlede antal søer)(3)

- Spanien (19,8 %)

- Frankrig (11,6 %)

- Holland (10,4 %)

- Danmark (9,9 %).

2.3.1. Samtidig er der meget stor forskel mellem besætningernes størrelse. I Holland har 90 % af besætningerne mere end hundrede søer, men der i Tyskland er mere end 40 %, der har færre end 10 dyr. I Italien har 80 % af besætningerne mindre end 10 søer.

2.3.2. I nogle lande er der også en tendens til, at svineproduktionen bliver stærk koncentreret til visse geografiske områder, hvor belægningsgraden er højere, end hvad der anses for at være økologisk bæredygtigt (1,4 storkreaturenhed pr. hektar).

2.4. Den fremlagte rapport viser ligesom meddelelsen, at 65 % af alle drægtige søer holdes individuelt, og at 60 % ikke har adgang til rodemateriale.

2.5. Gennemførelsen af forslaget får hvad angår eksisterende besætninger en tiårig overgangsperiode indtil 2012. Et antal nøgleforanstaltninger vil dog gælde fra og med den 1. januar 2002 i tilfælde af ny- eller ombygning. Anlæg med mindre end 10 goldsøer fritages, undtagen når det gælder visse krav til svinenes foder.

2.6. Til investeringer i bygninger og teknologi for at forbedre dyrenes vilkår er opdrætterne berettiget til økonomisk støtte fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget.

3. Generelle bemærkninger

3.1. ØSU hilser Kommissionens meddelelse og forslag velkommen og tilslutter sig dens sigte og henstillinger. ØSU beklager dog, at det har taget Kommissionen lang tid at fremlægge sit forslag efter den Videnskabelige Veterinærkomités rapport fra 1997. ØSU er også kritisk over for, at forslaget begrænser sig til søer under goldperioden og ikke omfatter farende og diegivende søer. ØSU er også kritisk over for, at forslag om ændringer i bilaget ikke skal forelægges EU-institutionerne til høring, men kun Den Stående Veterinærkomité.

3.2. EU's griseproduktion er dynamisk og konkurrencedygtig. EU er verdens største eksportør og eksporterede i 1999 1,5 mio. tons til tredjelande, hovedsagelig til gældende verdensmarkedspriser. Importen er mindre og omfatter 65000 tons. Sektoren er økonomisk meget vigtig og svarer til ca. 11 % af EU's samlede landbrugsproduktion.

3.3. Samtidig lever svineproducenterne under vilkår, der direkte følger verdensmarkedspriserne. Det har medført et hårdt økonomisk pres de seneste to år.

3.4. Grisen er et socialt dyr. Den videnskabelige rapport foretager en omfattende gennemgang af kendt viden og forskning om grisens velfærd. Af rapporten fremgår, hvilke virkninger det har, hvis grisenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov ikke tilgodeses. Konflikter om mål kan opstå, når behov som adfærd, sundhed, miljø og økonomiske faktorer skal vejes op mod hinanden. Samtidig foregår der en hurtig strukturrationalisering og teknologiudvikling. Sammen med kravet om etisk acceptabel dyreopdræt indebærer dette, at fælles mindstekrav er nødvendige.

3.5. Når man taler om svineopdræt, er der forskellige behov afhængig af, hvilken del af livscyklussen dyret befinder sig i. Man taler om "søer" i forbindelse med dyr, som har født sine grise. "Goldso" er en so, hvis tidligere grise er afvænnede, og hun selv er drægtig og står over for næste faring. "Gylt" er en ung drægtig hungris, som skal fare for første gang. Hovedparten af svin er grise, der er blevet opdrættet til det, der kaldes slagtesvin. Alle disse forskellige stadier i dyrenes liv kræver særlige hensyn til deres behov.

3.6. Udviklingen af love og bestemmelser for beskyttelse af svin varierer også mellem medlemsstaterne. I visse lande stiller lovgivningen langt større krav end i andre. Samtidig har detailhandelen indført krav og regler for sine opkøb, der direkte vil påvirke markedet og måden at producere svin på.

3.7. Den rapport, som Kommissionens holdning bygger på, viser også, at der fortsat er mangler inden for svineopdræt, og at kravene til dyrebeskyttelse bør skærpes. Rapporten fremsætter ikke mindre end 88 forskellige henstillinger. Generelt tilslutter Kommissionen sig dem.

3.8. En større afvigelse, hvor Kommissionen ikke følger henstillingen, er kravet om øget plads til slagtesvin. Rapporten anfører, at mindstearealet for slagtesvin bør øges. Her vil Kommissionen afvente næste rapport, som man foreslår, skal fremlægges om otte år. Spørgsmålet er vigtigt fra et dyrebeskyttelsesperspektiv, men også for forbrugernes tillid til produktionen. Et for lille areal for dyrene fører til halebidning, der modvirkes ved halekupering. Et øget mindsteareal kan derfor være en god forudsætning for at mindske behovet for halekupering. Dette siges under den forudsætning, at producenterne, som det foreslås i det foreliggende ændringsforslag, får rimelige overgangsperioder til at tilpasse sig. Især i forbindelse med nybygning skulle man kunne diskutere spørgsmålet om større areal for slagtesvin.

3.9. ØSU støtter helt og holdent forslaget om definitivt at forbyde binding af søer og galte samt det, man kalder fiksering af goldsoen, der indebærer, at den er indelukket og ikke har mulighed for at vende sig. Undtagelsen er, hvis der tilfældigvis er medicinske grunde, hvilket også er rimeligt for at beskytte dyret, men da er der også brug for et vist areal at bevæge sig på.

3.10. Kommissionen redegør for rapportens økonomiske beregninger af sine forslag. Dette er godt og meget vigtigt, eftersom producenterne lever med udsving i priser og efterspørgsel og med meget små marginaler i produktionsopmkostningerne. ØSU efterlyser dog bedre og sikrere analyser af, hvilke omkostninger de foreslåede foranstaltninger indebærer for landbrugerne.

3.10.1. Nogle antagelser ved disse beregninger er dog mærkværdige. Blandt andet diskuteres det, hvad der vil ske, hvis forbrugeren ikke er villig til at betale for bedre dyrevelfærd, og det ikke er muligt at begrænse importen fra tredjelande, hvor kravene til dyrenes velfærd er lavere.

3.10.2. For al produktion gælder, at den ikke kan foregå, hvis indtægterne ikke dækker omkostningerne. Hvis uindskrænkede regler medfører en produktionsomkostning, må den kunne dækkes via indtægter, det vil sige prisen. Ellers er prisen ikke bæredygtig eller mulig. Det er både modsigelsesfuldt og ulogisk at lovgive om visse vilkår og standarder for europæiske svineproducenter, hvis forbrugerne ikke er villige til at betale omkostningerne for disse dyrebeskyttelseskrav. Der må også være en overensstemmelse mellem de krav, der findes inden for EU, og dem, der gælder ved import.

3.10.3. Endvidere mener Regionsudvalget, at spørgsmålet om dyreomsorg må behandles og gennemføres i WTO-forhandlingernes regi. Rapporten kommer desværre ikke ind på dette spørgsmål, eftersom det er indviklet og kompliceret. Man kan virkelig frygte, at den europæiske fokus på dyrebeskyttelse ikke vil finde genklang hos WTO.

3.10.4. Samtidig er det sådan, at vilkår, der øger dyrenes trivsel, også kan give bedre økonomisk udbytte, ved at dyrene trives og vokser hurtigere og mere effektivt. Alt i alt fører Kommissionens forslag til øgede investerings- og driftsomkostninger for svineproducenter.

3.11. ØSU vil også diskutere det faktum, at meddelelsen handler om velfærden hos svin, der er "intensivt opdrættede." Generelt kan det opfattes som, om det handler om store besætninger. Men det er ikke helt logisk. Intensiteten hænger ikke altid sammen med størrelsen. Store besætninger kan både have meget veluddannede personer til at passe dem og god dyreomsorg, selv om dette heller ikke automatisk er tilfældet. Det logiske er, at meddelelsen og forslaget omfatter alle svin uafhængige af produktionssystem.

3.12. Endvidere påpeges det i den videnskabelige rapport, at dyrets sundhed har stor betydning for god dyreomsorg og godt velbefindende. Man fastslår, at infektionssygdomme er et vigtigt dyrebeskyttelsesproblem. Mange sygdomme har ofte flere forskellige årsager. ØSU mener, at det er vigtigt at lægge større vægt på forebyggende sundhedspleje, hvor pasningen af dyret og dets miljø kan producere sunde dyr, og derved undgå og mindske faren for sygdomsudbrud. Disse foranstaltninger fører også til, at man kan undgå forebyggende brug af antibiotika. Fravær af sygdom er ikke bare vigtigt som et led i dyrebeskyttelsen, men er også en vigtig faktor for god produktion.

3.13. Som nævnt ovenfor i denne udtalelse vil Kommissionen senere fremlægge ændringsforslag til bilaget til gældende direktiv 91/630/EF uden den sædvanlige høringsprocedure. I dette bilag findes en lang række regler for forskellige indgreb på svin såsom tandklipning, kastration m.m. Brug af næsering er fortsat tilladt. En grundlæggende adfærd hos grise er at rode. I den videnskabelige rapport fastslås meget tydeligt, at dyrebeskyttelsen påvirkes negativt gennem næseringning, især når dyret omgives af stimuli, der udløser rodeadfærd. I direktiv 98/58/EF om dyrebeskyttelse har Kommissionen angivet fem velfærdspricipper, der blandt andet fastslår, at bevægelsesfriheden ikke må begrænses, så dyret påføres unødig lidelse. ØSU mener af disse årsager, at der bør indføres et totalforbud mod næseringning af grise, eftersom det strider mod nævnte direktivs ånd, da dyret gennem lang tid udsættes for et indgreb, der direkte hindrer en normal adfærd.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Artikel 1, ændring af 91/630/EØF og dets artikel 3, stk. 2

4.1.1. ØSU støtter helt og holdent forbudet mod at binde søer og gylter fra den 1. januar 2002. ØSU noterer også, at farende og diegivende søer ikke bør omfattes af forslaget.

4.1.2. Af artikel 1 fremgår også, at der gælder en overgangsperiode for eksisterende bygninger frem til år 2012 hvad angår krav om øget størrelse af bokse, hvor søer opdrættes i grupper, og hvad angår fodringssystemer, der sikrer tilstrækkelig fodring. Selv om overgangsperioden kan betragtes som lang, kan ØSU gå ind for den, da der er tale om ombygninger og i mange tilfælde store omkostninger og praktiske vanskeligheder for de enkelte producenter. ØSU støtter også, at ny- og ombygninger skal opfylde kravene allerede den 1. januar 2002.

4.1.3. Det angives endvidere i artikel 1, at kravene om forbedrede arealer m.m. ikke skal anvendes på anlæg med mindre end 10 goldsøer. ØSU mener, at en undtagelse for mindre besætninger kan være begrundet. Eftersom forslaget angiver "goldsøer", bliver spørgsmålet dog, hvordan det skal defineres på gårdniveau. Statistikken over antallet af svin per landbrugsvirksomhed halter kraftigt bagefter, og udviklingen går temmelig hurtig i retning af større enheder. Hvis man dog går ud fra oplysningerne i den videnskabelige rapport, har 73 % af virksomhederne i EU 1-9 svin. Hvis det samme gælder for goldsøer, hvilket man rimeligvis kan antage, vil de forbedrede dyrebeskyttelsesregler ikke komme til at gælde for et stort antal svin, hvilket er utilfredsstillende. Der er nemlig ikke en automatisk forbindelse mellem dårligt dyreopdræt/dyrebeskyttelse og store besætninger. ØSU opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere undtagelse tydeligere. En mulighed er at præcisere, at undtagelsen kun omfatter anlæg med 10 søer i produktionen. En anden mulighed er, at reglerne omfatter alle dyr uanset besætningens størrelse.

4.1.4. ØSU ser positivt på bestemmelserne om at give søer adgang til rodemateriale og til foder, der også tilfredsstiller deres tyggebehov.

4.2. Artikel 1, indførelse af ny artikel 5a i 91/630/EØF

4.2.1. Her foreslår Kommissionen nye krav om instrukser og vejledning og passende uddannelseskurser for alle, der passer dyrene. ØSU støtter dette. Men medlemsstaterne bør tage hensyn til, at der allerede i dag findes veluddannede dyrepassere. Krav om nye uddannelser må være relevante og bygge på den kompetence, som allerede findes hos dyrepassere.

4.2.2. Ud fra et arbejdstagerperspektiv er det vigtigt, at ansat personale har opnået den fornødne kundskab og uddannelse samt tilbydes fortløbende uddannelse om dyrepasning og dyrenes velbefindende. Også sikkerhedsaspekterne må der tages hensyn til, eftersom der netop sker et stort antal alvorlige ulykker inden for landbruget i forbindelse med dyrepasning, dyretransporter osv.

4.2.3. Man bør også se på forskellige certificeringssystemer, og de hidtidige resultater på dette område samt allerede tilfredsstillende uddannelsesmuligheder bør tages i betragtning, når medlemsstaterne udformer deres regler.

4.3. Artikel 1, erstatning af artikel 6 i 91/630/EØF

4.3.1. I denne artikel fastslår Kommissionen, at Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel skal aflægge en ny rapport til Kommissionen senest den 1. januar 2008. Denne rapport skal indeholde

- belægningsgradens virkninger for svins velfærd

- udviklinger i flokopstaldningssystemer for drægtige søer

- fastlæggelse af arealkrav for voksne avlsorner

- løsstaldssystemer for søer i løbeafdelingen og for diegivende søer

- udvikling af metoder, der vil mindske behovet for kastration

- forbrugernes holdninger og adfærd over for svinekød i tilfælde af, at der ikke opnås en forbedring af dyrenes velfærd.

4.3.2. I forhold til overgangsperioden frem til år 2012 forekommer tidsfristen 2008 rimelig. Det kan dog betragtes som en noget lang periode. ØSU påpeger imidlertid, at ændringerne gælder et meget stort antal virksomheder, der skal tilpasse deres forhold. Investeringer er foretaget inden for en produktionssektor, hvor marginalerne er meget små. Som der er blevet redegjort for i denne udtalelse, har den økonomiske situation for producenterne været meget presset.

4.3.3. Det kan dog ikke udelukkes, at markedskrav fra forbrugerne og ikke mindst fra engros- og detailhandelen vil fremskynde forandringsprocessen med krav om øget dyrebeskyttelse, hvis der skal gives markedsadgang.

4.4. Artikel 2

I forslagets artikel 2 fastlægges medlemsstaternes pligt til at indføre denne lovgivning i den nationale lovgivning. ØSU har i forskellige sammenhænge påpeget svaghederne i lovgivningens gennemførelse, bl.a. i sin initiativudtalelse om anvendelse af slam i landbruget(4).

4.5. ØSU opfordrer Kommissionen til at gennemgå direktiv 92/102/EØF om identifikation og registrering af dyr og især svin. Gennemførelsen af direktivet har været utilstrækkelig, og den nuværende markedssituation kræver en opdatering.

4.6. ØSU vil også sætte spørgsmålstegn ved niveauet af den kontrol, der udføres i medlemsstaterne hvad angår gennemførelsen af bestemmelserne i Rådets direktiv 91/630/EØF. For øjeblikket er kun otte inspektioner blevet indrapporteret, og de omfatter ikke alle medlemsstater, hvilket fører til en svækkelse af EU's kontrolsystem.

4.7. Artikel 6

Senest den 1. januar 2008 forelægger Kommissionen Rådet en rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra den videnskabelige komite for dyrs sundhed og trivsel. ØSU mener, at denne rapport, udover det Kommissionen foreslår, også skal behandle de tekniske og økonomiske konsekvenser af anvendelsen af anbefalingerne. Endvidere mener ØSU, at der bør foretages en markedsanalyse, som gør det muligt at afgøre, om markedet kan bære de ekstraudgifter, der er en følge af de nye tiltag om dyrevelfærd.

5. Konklusion

5.1. ØSU bifalder og støtter Kommissionens forslag. ØSU kritiserer dog, at det har taget lang tid, samt at direktivets bilag ikke er blevet lagt ud til høring. Da forslagene om ændring af direktiv 91/630/EØF kan indebære et tab af konkurrenceevne for produktionen af svinekød på EU-plan, tilkommer det fortsat EU-instanserne, Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, at udtale sig om de forslag, som Kommissionen lægger på bordet.

5.2. ØSU beklager, at forslaget ikke behandler spørgsmålet om mindsteareal for slagtesvinsproduktion.

5.3. ØSU støtter forslaget om at forbyde at binde søer og gylter samt anvendelse af bindsler til søer.

5.4. ØSU efterlyser en sikrere og bedre analyse af, hvad forslaget vil koste. ØSU anser det for en forudsætning, at forbrugerne er villige til at betale for de øgede krav til dyrebeskyttelse, og at import fra tredjelande opfylder samme dyrebeskyttelseskrav.

5.5. I international sammenhæng adskiller produktions- og avlsvilkårene sig stærkt fra den ene region i verden til den anden. Det er derfor vigtigt, at der sikres overensstemmelse mellem bestemmelserne om produktion og import samt at tage hensyn til disse problemstillinger på internationalt plan inden for WTO.

5.6. ØSU mener, at forslaget bør omfatte alle dyr uanset produktionssystem.

5.7. ØSU støtter forslaget om instrukser og vejledning og passende uddannelseskurser for alle, der passer dyrene, men påpeger, at man må bygge på den kompetence, der allerede findes hos dyrepasserne. Der må også tages hensyn til sikkerhedsaspekter og faren for ulykker.

5.8. ØSU fremhæver spørgsmålet om kontrollens niveau og manglerne i gennemførelsen af direktivet.

5.9. ØSU påpeger, at næste rapport i 2008 også bør indeholde økonomiske analyser og markedsundersøgelser, som analyserer, hvilke følger de nye regler har for markedet.

Bruxelles, den 31. maj 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2001) 20 endelig.

(2) KOM(2000) 193 endelig og CES 1009/2000, EFT C 367 af 20.12.2000, s. 40.

(3) Eurostat 1999.

(4) EFT C 14 af 16.1.2001, s. 141.