52001AB0033

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 11. oktober 2001 efter anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset (CON/2001/33)

EF-Tidende nr. C 295 af 20/10/2001 s. 0005 - 0006


Den Europæiske Centralbanks udtalelse

af 11. oktober 2001

efter anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset

(CON/2001/33)

(2001/C 295/04)

1. Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 17. september 2001 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset (i det følgende benævnt "udkast til forordning").

2. ECB's kompetence til at afgive udtalelser fremgår af artikel 105, stk 4, første led, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for ECB er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

3. Formålet med udkastet til forordning er at opstille en fælles ramme for produktion, fremsendelse og evaluering af sammenlignelige lønomkostningsindeks i Fællesskabet. I udkastet til forordning stilles specielt krav om, at medlemsstaterne fremsender kvartalsdata om lønomkostninger til Europa-Kommissionen (Eurostat).

4. ECB kan tilslutte sig udkastet til forordning, som er en del af den handlingsplan om statistikkrav for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) (i det følgende benævnt "ØMU handlingsplan"), der er udarbejdet af Europa-Kommissionen (Eurostat) i nært samarbejde med ECB efter anmodning fra Økofin-Rådet. ØMU handlingsplanen er en opfølgning på Det Monetære Udvalgs rapport om informationskravene i ØMU'en, som blev godkendt af Økofin-Rådet den 18. januar 1999, og de to første statusrapporter om informationskrav i ØMU'en, som er udarbejdet af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Den tredje statusrapport, som blev godkendt af Økonfin-Rådet den 19. januar 2001, indeholdt også en nærmere tidsramme for tilpasninger i de gældende statistiske forordninger.

5. Tilvejebringelse af harmoniserede data om lønomkostninger vil udvide og uddybe de tilgængelige data til brug for analyse og vurdering af trusler mod prisstabilitet, som gennemføres inden for den anden søjle i ECB's pengepolitiske strategi. Lønomkostninger udgør en stor andel af produktionsomkostningerne for økonomien som helhed og har en betydelig indflydelse på prisdannelsen. Lønomkostninger udgør desuden input for indikatorer for konkurrenceevne. De europæiske aggregerede data om lønomkostninger, som er tilgængelige i dag, baseret på data fremsendt til Europa-Kommissionen (Eurostat) af de nationale statistiske kontorer på frivillig basis, afspejler de væsentlige forskelle i definitionerne i de nationale serier, som anvendes til beregning af serier for euroområdet. De kvartalsvise data om aflønning, som er tilgængelige i ENS 95 nationalregnskaberne, er ikke nogen erstatning, da de ikke er tilstrækkelig detaljerede og deres kvalitet afhænger af kvaliteten i den underliggende primære lønomkostningsstatistik.

6. ECB ønsker at fremhæve, at man lægger stor vægt på flere af elementerne i udkastet til forordning, som i forvejen er en del af ØMU handlingsplanen, samtidig med at man også anerkender, at nødvendigheden af at begrænse indberetningsbyrden for virksomhederne har krævet betydelige kompromiser.

a) Forslaget om dækning på NACE Rev. 1 niveau, inkl. servicesektoren: Udkastet til forordning dækker mere end 90 % af beskæftigelsen i euroområdet, medens data nu kun dækker ca. 65 %. Dette er en betydelig forbedring, da det indebærer en bedre forståelse for udviklingen i lønomkostningerne i hele økonomien, specielt med henblik på en forbedret dækning af omkostninger i servicesektoren.

b) Forslaget om NACE Rev. 1 opdeling: Udkastet til forordning hæver detaljeringsniveauet i de nødvendige data, opdelt efter økonomiske aktiviteter, hvilket er vigtigt for at forklare ændringer i overordnede resultater.

c) Tilgængelighed af et lønomkostningsindeks, både inklusive og eksklusive bonus: Der er en tendens til, at bonus er et cyklisk element af de samlede lønomkostninger. Analysen af lønomkostningsdata vil blive betydelig forenklet, hvis det er muligt at udskille dette element fra de samlede lønomkostninger.

d) Forslaget om, at data indgives inden for 70 dage: Dette vil være en forbedring, idet tilgængeligheden af lønomkostningsdata i dag er særdeles ringe, og de første europæiske aggregerede skøn ikke foreligger før efter ca. 100 dage.

e) Tilgængelighed af en passende mængde historiske data: For analyseformål er det vigtigt at kunne bedømme lønomkostningsindeks over tid. ECB anerkender dog også den byrde, som ville blive pålagt medlemsstaterne, hvis de skulle tilvejebringe en komplet mængde af historiske data, og kan derfor støtte, at fremsendelse af historiske data begrænses til et udvalgt antal lønomkostningsposter samt alene for NACE hovedafdelingerne C-K.

f) Den forbedrede sammenlignelighed af data, som er nødvendige for gode aggregater for euroområdet: Da medlemsstaterne stadig må anvende en kombination af forskellige kilder, kunne gennemførelsesproceduren i artikel 10 med fordel indeholde en periodisk vurdering af virkningen på de nationale resultater ved denne anvendelse, og af andre mulige kilder til manglende sammenlignelighed.

7. ECB giver sin fulde støtte til den foreslåede tidsplan for gennemførelsen af udkastet til forordning, og opfordrer medlemsstaterne til ikke at anmode om undtagelser. Hvis medlemsstaterne fuldt ud benyttede sig af de tilladte undtagelser, ville fuldt harmoniserede europæiske aggregater for NACE hovedafdelingerne C-K ikke være tilgængelige før 2004, og totale europæiske aggregater inkl. NACE hovedafdelingerne L-O ikke før 2007. Selv målet om 80 % dækning af euroområdet ved udgangen af 2002 - et mål støttet af Økofin-rådet - kunne blive sat på spil.

8. Denne udtalelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Wien, den 11. oktober 2001.

Willem F. Duisenberg

Formand for ECB