MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RAADET OG EUROPA-PARLAMENTET INTERNETTETS ORGANISATION OG ADMINISTRATION POLITISKE ASPEKTER PAA INTERNATIONALT OG EUROPAEISK PLAN 1998 - 2000 RESUMÉ Indledning Internetinfrastrukturens organisation og administration omfatter en raekke begraensede, men vigtige tekniske samordningsfunktioner. Denne meddelelse omhandler: - udviklingen inden for omraadet i perioden 1998-2000. - den gradvise overdragelse af visse af den amerikanske regerings befoejelser til ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) - de vigtigste politiske aspekter for Den Europaeiske Union og paa internationalt plan, og - praktiske konklusioner for Den Europaeiske Union. I meddelelsen goeres ogsaa opmaerksom paa Internettets nuvaerende vaekst i Europa og dets stigende betydning som primaerinfrastruktur paa det oekonomiske og sociale omraade. Disse forhold kommer sandsynligvis til at saette det eksisterende systems kapacitet under pres. Kommissionen har allerede truffet visse tiltag for at goere den kommunikationsinfrastruktur, der anvendes til Internettet, mere oekonomisk og effektiv, og Kommissionen foelger fortsat med i, hvordan situationen udvikler sig. Internationale aspekter Aktoererne i den europaeiske private sektor har spillet en vigtig rolle i fastlaeggelsen af EU's holdning paa alle planer i den globale samordning af Internettets infrastrukturfunktioner: ICANN's bestyrelse og underorganisationerne, DNS-rodserversystemet, internetregistraturerne og -registratorerne, samt i IETF og World Wide Web-konsortiet. Uden dette engagement ville EU og medlemsstaternes arbejde med at sikre almenhedens interesser vaere meget mindre effektivt, for ikke at sige umuligt. En viderefoerelse og udbygning af den europaeiske private sektors inddragelse og deltagelse i ICANN er en vigtig forudsaetning for, at EU kan deltage i arbejdet paa omraadet, baade hvad angaar det europaeiske internetsamfund og sikringen af almenhedens interesse. I forbindelse med EU's internationale rolle anmoder Kommissionen Raadet og Europa-Parlamentet om at bekraefte Unionens nuvaerende rolle som deltager, koordinator og om noedvendigt forhandler inden for omraadet. Det omfatter de internationale organisationer, navnlig WIPO og ITU, bilaterale forbindelser til flere forskellige regeringer, f.eks. USA's, og EU's og medlemsstaternes rolle i ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg (GAC). Disse internationale funktioner er andet og mere end blot tilstedevaerelse ved og observation af ICANN-processen. De omfatter ogsaa specifikke aspekter i EU's almene politikker: - ICANN's neutrale, globale rolle - omfanget af de befoejelser, den amerikanske regering stadig har angaaende Internettets infrastruktur - internationale aspekter vedroerende intellektuel ejendomsret, konkurrenceligestilling og beskyttelse af personoplysninger - omfanget af ICANN's befoejelser over for registraturer og registratorer. Det har vist sig at vaere endnu svaerere at skabe og bevare et miljoe, der sikrer en neutral, international retsmyndighed, end man troede, da processen blev indledt i 1998. Meddelelsen behandler alle disse forhold mere detaljeret og angiver i hvert enkelt tilfaelde, hvilke konklusioner og anbefalinger, Kommissionen er naaet frem til. EU-hensyn I meddelelsen gennemgaas ogsaa en raekke politiske aspekter med europaeisk relevans, der skal arbejdes mere med i de kommende maaneder, og som ogsaa forudsaetter fortsat opbakning og samarbejde fra Raadet og medlemsstaterne, hvis Kommissionens maalsaetninger skal virkeliggoeres. Det drejer sig bl.a. om foelgende: - Internettets DNS-system: Kommissionens offentlige hoering om oprettelsen af et nyt topdomaene paa Internettet, .EU, skal foelges hensigtsmaessigt op. Der planlaegges endnu en meddelelse herom inden juli 2000 - Intellektuel ejendomsret: Der skal opstilles en adfaerdskodeks eller anden passende ordning, som goer det muligt at skride ind over for registrering af domaenenavne i ond tro ("netBZ"); - Nationale topdomaener: - de retningslinjer, som ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg har anbefalet, skal gennemfoeres - der skal udarbejdes og gennemfoeres retningslinjer for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred - de nationale registraturer skal opstille optimale praksisloesninger for registreringspolitikker. - Alternativ tvistbilaeggelse: Der skal opstilles og gennemfoeres politikker om alternativ tvistbilaeggelse, som med udgangspunkt i WIPO's anbefalinger er hensigtsmaessige for topdomaeneregistraturer, der drives i EU. - Konkurrencepolitik: Kommissionen kontrollerer, om aftaler og virksomheders registreringspraksis i forbindelse med Internettets organisation og administration falder ind under EU's konkurrenceregler (artikel 81 og 82) og traeffer om noedvendigt passende tiltag i henhold til sine direkte befoejelser jaevnfoer EF-traktaten. Hvor det er noedvendigt, skal dette politiske udviklingsarbejde fortsat samordnes med medlemsstaterne via den eksisterende uformelle arbejdsgruppe vedroerende Internettet, som indkaldes af Kommissionen. Internettets infrastruktur Topografien og kapaciteten i den europaeiske 'backbone' for Internettet vaekker en vis bekymring. Den nuvaerende prisstruktur og tilgaengelige baandbredde bevirker, at en betydelig del af den europaeiske internettrafik tager turen over Atlanterhavet og tilbage. Det er allerede nu dyrt og ineffektivt, men det bliver slet ikke til at baere, naar en stoerre og stoerre del af markedet for kommunikation og handel inden for naer fremtid efterhaanden bliver flyttet over paa Internettet. Sikkerheden og konkurrencedygtigheden i internetkommunikationen i Europa afhaenger dermed af, hvor sikre og billige Internettets amerikanskbaserede transitpunkter er. Kommissionen vil hurtigst muligt skaffe de fornoedne oplysninger om dette omraade og traeffe de fornoedne foranstaltninger for at fremme en hurtig udbygning af en internetbackbone med meget hoej baandbredde i hele Europa. Konklusion Paa baggrund af formandskabets konklusioner ved Det Europaeiske Raads moede i Lissabon kan man kun endnu en gang understrege, hvor vigtige disse forhold er. Eftersom Internettet vokser saa ekstremt hurtigt, paavirkes informationssamfundet og den elektroniske handel i Den Europaeiske Union under ét af Internettets stabilitet og driftsikkerhed. Europa-Parlamentet og Raadet opfordres til at tilkendegive deres opbakning til de politikker og tiltag, som Kommissionen paataenker i denne meddelelse, og til at stoette gennemfoerelsen heraf i samarbejde med medlemsstaterne. De naevnte politikker og tiltag opsummeres i meddelelsens kapitel 10. _____________ Internettets organisation og administration Politiske aspekter paa internationalt og europaeisk plan 1 Indledning Internettet er et globalt kommunikationsnet, som alle med tiden faar adgang til. Internet Assigned Numbers Authority (IANA) havde som sit oprindelige grundprincip at "saette ind for at varetage det globale Internets centrale samordningsfunktioner til gavn for almenheden". USA's regering har endvidere erkendt, at det stadig mere globale samfund af internetbrugere boer have indflydelse paa beslutninger, som indvirker paa Internettets tekniske administration [1]. Det internationale samfunds primaere interesse i organisationen og administrationen af Internettet i dag er saaledes at sikre, at Internettets globale betydning for almenhedens interesse omsaettes i praksis. Alle de tiltag, som planlaegges eller forudses i Kommissionens nye initiativ "eEurope", afhaenger i sidste ende faktisk af, hvor (omkostnings-)effektivt Internettets infrastruktur er i Europa og paa verdensplan. [1] I den amerikanske regerings hvidbog af juli 1998 angives det bl.a. at: Kommissionen gennemgik i sin meddelelse af juli 1998 til Europa-Parlamentet og Raadet [2] de fremskridt, der var sket i USA og paa internationalt plan med at overfoere en raekke funktioner vedroerende Internettets organisation og administration til den private sektor. Denne proces omfatter bl.a., at man har overfoert funktioner, som tidligere blev varetaget af Internet Assigned Numbers Authority (IANA) som led i en kontrakt med USA's regering, til en ny privat organisation, Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), og at IANA's funktioner er integreret i ICANN's arbejde. Kommissionen har siden da loebende vaeret i naer forbindelse med de amerikanske myndigheder og europaeiske og andre internationale interessegrupper, mens den nye organisations strukturer og driftsvilkaar er blevet fastlagt. Dette er foregaaet i samraad med medlemsstaterne. [2] . KOM(1998) 476 endelig udgave. Ud over de strengt definerede samordningsfunktioner, som ICANN varetager, gennemgaas i denne meddelelse til Raadet og Europa-Parlamentet ogsaa den seneste udvikling inden for en raekke andre vigtige omraader, og der foreslaas yderligere tiltag for at sikre og opmuntre fuld europaeisk deltagelse inden for de paagaeldende omraader. Det gaelder f.eks. foelgende: * det nye systems ledelsesstruktur og medlemsgrundlag skal sikre en retfaerdig balance mellem forskellige interesser paa globalt plan * det nye registratursystem skal gennemfoeres korrekt og hurtigt, med acceptable regler om sikring af personoplysninger, konkurrenceligestilling og mulighederne for at identificere og spore kommercielle aktiviteter [3], samt passende beskyttelse af eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder [3] . Det skal bemaerkes, at ICANN ganske vist er ansvarlig for at sikre en hoej grad af gennemsigtighed i det globale domaenenavnesystem, men ikke har til opgave at haandhaeve lovbestemmelser. ICANN har ej heller paataget sig nogen rolle, som medfoerer, at bestemte intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. varemaerker og copyrights, bliver beskyttet paa et hoejere niveau (f.eks. regionalt eller nationalt) end eksisterende rettigheder. * der skal ogsaa opstilles passende systemer i Europa baade for numeriske adresser og domaenenavne for at tage hoejde for den massive stigning i brugen af Internettet og nye anvendelser af det. Derfor opfordres europaeiske interessegrupper til at deltage i eksisterende og nye fora for at sikre de fornoedne fremskridt inden for disse og lignende omraader. 2 DEN NYE STRUKTUR 2.1 Internet Corporation for Assigned Numbers and Names (ICANN) Med udgangspunkt i den amerikanske hvidbog, som blev udsendt i juni 1998, blev Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) oprettet i oktober 1998 og registreret som en ikke-kommerciel public-service organisation i Los Angeles, California. Det fremgaar af vedtaegterne, at "ICANN skal drives til gavn for internetsamfundet som helhed og varetage sine aktiviteter i overensstemmelse med relevante principper i international lovgivning, gaeldende internationale aftaler og lokale love og [...] via aabne og gennemskuelige processer, som giver mulighed for konkurrence og fri adgang til Internet-relaterede markeder". I aftalememorandummet af 25. november 1998 bestemmes det, at USA's handelsministerium og ICANN: "...i faellesskab fastlaegger, udvikler og afproever de fornoedne ordninger, metoder og procedurer og noedvendige tiltag for at overdrage ansvaret for administrationen af de DNS-funktioner, som nu varetages af eller paa vegne af USA's regering, til en ikke-kommerciel organisation i den private sektor". Det var tanken, at ICANN inden oktober 2000 skulle have overtaget ansvaret for at samordne administrationen af domaenenavnesystemet, allokeringen af IP-adresser, samordningen af nye IP-parametre og administrationen af Internettets navnerodservere. Fristen oktober 2000 laa langt ude i fremtiden, da den amerikanske hvidbog blev offentliggjort, men med de forsinkelser, der siden er sket, er den nu saa taet paa, at det udgoer en udfordring for alle beroerte parter. Allerede ved udgangen af 1999 var der sket store fremskridt, om end det amerikanske handelsministerium som led i sine aftaler med ICANN og NSI har bevaret en hoej grad af direkte myndighed over ICANN. Det staar endnu ikke klart, hvordan og hvornaar USA's regering har taenkt sig at afgive disse befoejelser. Naar det sker, er det fortsat spoergsmaalet, i hvilket omfang og hvordan det noedvendige tilsyn med ICANN's vigtige funktioner skal varetages. Kommissionen har gjort det amerikanske handelsministerium opmaerksom paa, at det er vigtigt at faa afklaret disse forhold hurtigst muligt. I august 1998 blev der udpeget en foreloebig bestyrelse for ICANN med 10 medlemmer, hvorefter den nye organisation paabegyndte sit arbejde [4]. I slutningen af 1999 blev der valgt yderligere ni bestyrelsesmedlemmer [5]. Alle medarbejdere i ICANN er i dag amerikanere med bopael i USA [6]. Det ville vaere passende, hvis ICANN begyndte at sammensaette en mere blandet ledelse. Denne opgave boer prioriteres hoejt af den permanente administrerende direktoer, som skal udpeges i naer fremtid. [4] . Se: http://www.icann.org og http://www.iana.org [5] . ICANN's nuvaerende struktur fremgaar af bilaget til denne meddelelse. [6] . Bl.a. det tidligere personale fra IANA i Los Angeles, Californien, og en del af personalet fra Berkman Center ved Harvard Law School, Cambridge, Massachusetts. 2.1.1 Finansiering af ICANN ICANN nedsatte efter sit moede i Santiago i august 1999 en arbejdsgruppe, bestaaende af ti repraesentanter for IP-adresseregistraturer og domaenenavnsregistraturer og -registratorer, som skulle gennemgaa mulige finansieringsordninger for ICANN. I Los Angeles vedtog ICANN's bestyrelse arbejdsgruppens henstillinger til gennemfoerelse fra 1. juli 1999 og det foelgende aar. Henstillingerne drejer sig om, at en saadan ikke-kommerciel organisation boer have mulighed for at faa daekket sine omkostninger, at ICANN' budgetproces skal forbedres, og at budgettet skal fordeles blandt forskellige grupper af bidragydere, bl.a. (i) domaenenavnsregistraturer (ii) domaenenavnsregistratorer, og (iii) IP-adresseregistraturer. For det indevaerende overgangsbudgetaar er fordelingen som foelger: 55% til registraturer og registratorer for generiske topdomaener, 35% til registraturer for nationale topdomaener, og 10% til IP-adresseregistraturer. Der skal opstilles retfaerdige og forholdsmaessige fordelingsformler for hver enkelt finansieringsgruppe. For nationale topdomaeneregistraturers vedkommende har ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg (Governmental Advisory Committee, GAC) anbefalet, at disse finansieringsordninger indgaar i aftaler mellem ICANN og de paagaeldende registraturorganisationer. Der kunne imidlertid godt vaere en bedre balance mellem finansieringen fra domaenenavnsregistraturer og IP-registraturer. Den nemmeste og mest retfaerdige maade at skaffe de noedvendige finansieringsmidler paa ville paa lang sigt vaere via et beskedent gebyr for brugen af alle (nuvaerende og fremtidige) allokerede blokke af IP-adresser. Det ville ogsaa give et vist incitament til at bruge de allokerede blokke af IP-adresser mere effektivt fremover. Finansieringen af ICANN boer ikke kun paahvile nogle faa store domaenenavnregistraturer. En raekke smaa domaenenavnsregistraturer, isaer i udviklingslandene, har desuden kun ringe midler til deres raadighed. ICANN kan da ogsaa faa svaert ved at opkraeve disse gebyrer fra samtlige registraturer for nationale topdomaener i hele verden. EU-medlemmerne af GAC har faaet at vide af deres nationale registraturer, at dette ikke ville vaere noget problem i Unionen. ICANN's bestyrelse er af den opfattelse, at deres underorganisationer og "loesgaengermedlemmer" boer hvile i sig selv finansielt. Der boer opstilles saerlige finansieringsordninger for visse aktiviteter, f.eks. behandling af ansoegninger om godkendelse af registratorer, saa ICANN's finansieringsstruktur ikke ender med at fungere som utilsigtet statsstoette. 2.1.2 ICANN's medlemmer Det er i dag tanken, at de ni "loesgaengere" i ICANN's bestyrelse skal vaelges af medlemsskaren uden for underorganisationerne ad to omgange i perioden 2000-2002. Enkeltpersoner kan nu blive medlemmer af ICANN. Man er i gang med at opstille metoder til valg af bestyrelsesmedlemmer via online-afstemninger. Der skal ad denne vej sammensaettes et bredt repraesentativt medlemsskab med behoerig hensyntagen til kulturelle og oekonomiske forskelle inden for det globale brugersamfund og til behovet for at beskytte organisationen mod at blive kuppet af mindretalsinteresser. Herudover overvejes det bl.a. at vaelge loesgaengere ved indirekte valg via et repraesentantskab valgt af medlemmerne, og at lade fem pladser i bestyrelsen vaere forbeholdt medlemmer fra de geografiske regioner i ICANN's struktur. Kommissionen og medlemsstaterne har en maalsaetning, som indtil nu ikke er virkeliggjort, om at stimulere europaeisk deltagelse i DNSO's medlemsgrupper. Internetbrugere, som leverer offentlige tjenester, f.eks. universiteter, museer, biblioteker og lokal- og regionalmyndigheder, har hidtil vaeret underrepraesenteret i gruppen af ikke-kommercielle organisationer. Erhvervsbrugere i almindelighed og SMV'er i saerdeleshed er underrepraesenteret i erhvervsbrugergruppen. 2.1.3 Konklusion vedroerende ICANN's medlemssammensaetning Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til at hjaelpe med at goere alle kategorier af internetbrugere, isaer enkeltpersoner og public service-organisationer, opmaerksomme paa ICANN-processen, herunder ogsaa sammensaetningen af medlemsskaren, for at sikre en passende grad af deltagelse og repraesentation af alle beroerte interesser. 2.2 ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg (GAC) ICANN's vedtaegter indeholder ogsaa, tildels for at inddraget hensynet til offentlige myndigheder i resten af verden, f.eks. EU, bestemmelser om et mellemstatsligt raadgivende udvalg (Governmental Advisory Committee, GAC), som skal "gennemgaa organisationens aktiviteter og raadgive herom, naar de vedroerer regeringsanliggender, isaer hvis organisationens aktiviteter kan beroere forskellige love og internationale aftaler eller vice versa". Kommissionen og medlemsstaterne deltager i GAC's arbejde. GAC har vedtaget driftsprincipper, som er i overensstemmelse med de maalsaetninger, EU oprindelig havde taenkt sig for udvalget [7]. GAC har allerede raadgivet ICANN's bestyrelse vedroerende forhold saasom bilaeggelse af tvister, geografiske saerforhold og politikker vedroerende registraturer for nationale topdomaener. EU's deltagelse i disse forhandlinger er blevet forhaandssamordnet via den uformelle internetarbejdsgruppe, som Kommissionen jaevnligt indkalder, og via Raadets telekommunikationsgruppe. Foelgende boer bemaerkes om GAC's virkefelt og opgaver: [7] . Se: http://www.noie.gov.au/docs/GAC_Operating_Principles.htm (1) ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg er aabent for alle regeringer [8]; i dag er der ca. 35 medlemmer. Kommissionen har til hensigt fortsat at fremme og lette global deltagelse i ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg via EU's bilaterale forbindelser paa verdensplan. GAC's medlemmer omfatter i dag et begraenset antal internationale organisationer med direkte interesser i ICANN's politik, f.eks. ITU, WIPO og OECD. [8] . Alle nationale regeringer kan vaere medlemmer af det mellemstatslige raadgivende udvalg. Det samme gaelder saerskilte oekonomier, som anerkendes i internationale fora, og multinationale mellemstatslige organisationer og traktatorganisationer, som opfordres til at deltage af formanden paa vegne af det mellemstatslige raadgivende udvalg eller af ICANN's bestyrelse. (ICANN's vedtaegter, 3a.) (2) GAC's rolle er udelukkende raadgivende. Generelt ser det ikke ud til, at regeringerne oensker en mere direkte rolle i beslutningstagningen vedroerende organisation og administration af Internettets infrastruktur. Derfor bakker de i det store og hele op om den holdning, som USA's regering indtager i sagen. Desuden har ICANN's bestyrelse i praksis taget fyldestgoerende hensyn til GAC's udtalelser. Der har hidtil ikke vaeret uenigheder, som kunne have sat regeringernes villighed til at acceptere en - formelt - underordnet rolle paa proeve. Skulle ICANN imidlertid i praksis udvide sin indflydelse til andre politiske omraader, som regeringerne mener kan paavirke hensynet til almenhedens interesse, eller skulle der opstaa en lignende uenighed mellem bestyrelsen og GAC, saa er det sandsynligt, at forholdet ville blive taget op til revision. (3) GAC's arbejdsprincipper indeholder foelgende beskrivelse af udvalgets politiske maalsaetninger. Internetdriften skal vaere sikker, driftssikker og billig, dvs. der skal vaere mulighed for tilslutning naar og hvor som helst Internettet skal udbygges med en robust opbygning til gavn for almenheden til regerings-, privat-, undervisnings- og erhvervbrug paa verdensplan ICANN's rolle i fordelingen af Internetnavne og adresser skal foregaa via gennemskuelige procedurer uden forskelsbehandling der skal vaere reel konkurrence paa alle relevante aktivitetsplaner og vilkaar for ligelig konkurrence som er til gavn for alle brugerkategorier, f.eks. bedre valgmuligheder, lavere priser og bedre tjenester; informationsniveauet skal vaere fyldestgoerende under hensyntagen til privatlivets fred og forbrugerbeskyttelsen, og ytringsfriheden maa ikke kraenkes". Disse ambitioese principper gaar ikke i opfyldelse automatisk eller af sig selv i Europa, eller for den sags skyld paa verdensplan. Hensynet til almenhedens interesse kraever en samordnet indsats fra alle parter, som har med Internettet at goere. I Europa er de naeste to-tre aar en saerlig kritisk fase i denne forbindelse, fordi en raekke nye behov og muligheder nu slaar igennem paa nettet. Det er vigtigt at erkende, at ICANN's effektive samordning af Internettets infrastruktur er en hjoernesten i sikringen af mange andre hensyn og forventninger i en bredere sammenhaeng med Internet-relaterede politikker, isaer vedroerende informationssamfundet, elektronisk handel og kommunikation. Det kan konkluderes, at selv om det foregaar inden for et strengt afgraenset omraade, traeffer ICANN og GAC faktisk allerede afgoerelser af en type, som regeringer i andre sammenhaenge selv ville forventes at traeffe som led i internationale organisationers arbejde. For naervaerende er der tilsyneladende enighed om, at Internettets karakter og udviklingens hast goer en saadan metode uegnet, og at den nuvaerende selvregulerende struktur, som bakkes op at et aktivt tilsyn med hensynet til almenhedens interesser, er den bedst forhaandenvaerende loesning. 3 Internetadressering Af hensyn til brugerne angives Internet-navne ofte som tekstbaserede domaenenavne, f.eks. europa.cec.eu.int, men de underliggende adresser, som bruges til at dirigere data fra en vaertscomputer til en anden, er talbaserede [9]. Dette system er i dag baseret paa tal, som er 32 bits lange (IPv4). Disse adresser er en forudsaetning for enhver nuvaerende og fremtidig anvendelse af Internettet. Der er stadig stoerre pres paa de tilgaengelige adresser efter IPv4-standarden, fordi Internettet bruges i stadig stoerre omfang af flere og flere enkeltpersoner og organisationer til flere og flere forskellige anvendelser - bl.a. en lang raekke mobile elektroniske apparater - og fordi der bliver flere og flere permanente tilslutninger i stedet for midlertidige. Med tiden kommer snart sagt ethvert apparat eller enhver kommunikationsfunktion i alle aspekter af hverdagen og samfundet saaledes til at goere brug af internetadresser. Der er udsigt til, at efterspoergselen efter IP-adresser til mobilkommunikation kommer til at stige voldsomt. Det taler baade for, at de eksisterende IPv4-adresseblokke bruges mere effektivt og at den naeste generation af IPv6-adresser paa grundlag af 128-bits tal indfoeres hurtigst muligt. [9] . Disse adresser skrives normalt med decimaltal (hvor hver enkelt byte ligger mellem 0 og 255) adskilt af punktummer (f.eks. 130.50.15.6). Der kan ikke knyttes ejendomsrettigheder til blokke af IP-adresser, idet de betragtes som en offentligt tilgaengelig ressource. De finansielle og andre vilkaar og betingelser for allokering af IP-adresseblokke, direkte saavel som indirekte, er endnu ikke fastlagt, men der skal tages hensyn til, at dette kan paavirke de regionale IP-registraturers muligheder for at yde et passende bidrag til ICANN's finansiering i fremtiden. Allokeringen af IP-adresser skal ske i blokke, fordi det letter en effektiv dirigering af IP-trafikken. Det er afgoerende, at IP-adresser administreres uafhaengigt og neutralt for at sikre et aabent, konkurrencebaseret marked for alle nuvaerende og fremtidige internetbaserede tjenester. En stort antal nye og potentielle brugere af IP-adresseringssystemet har i den seneste tid tilkendegivet en saerlig interesse i ASO's politikker (underorganisationen vedroerende adressering) og de regionale registraturers aktiviteter. ICANN's bestyrelse har oprettet en ad hoc-arbejdsgruppe, som omfatter alle erklaeret interesserede parter, og som vil tage IP-adresseringspolitikken op til revision i forhold til ASO og afgive en udtalelse til bestyrelsen i midten af aar 2000. 3.1 Konklusioner vedroerende IP-adressering IP-adresseringssystemet, som administreres via ICANN og de regionale registraturer, ligger til grund for alle internetbaserede tjenesters adresseringsbehov. Kommissionen har derfor til hensigt: * at foelge udviklingen i ICANN og dens underorganisationer, samt de politikker, der opstilles, da allokeringen af disse adresser direkte paavirker de tekniske og oekonomiske forhold vedroerende dirigering og dermed effektiviteten i hele internetmiljoeet * at tilskynde de nye deltagere, f.eks. den offentlige sektor, til at definere og tydeliggoere deres behov * at opfordre til en hurtig overgang til IPv6, isaer i de europaeiske institutioner og medlemsstaternes offentlige administrationer * at lette den globale udvidelse af Internettet, isaer i udviklingslandene, via overgangen fra adresseringssystemet IPv4 til IPv6 * som led i relevante EU-forskningsprojekter at fremme en mere generel udvikling og anvendelse af IPv6 og mere avancerede internetteknologier * at opmuntre udvikling og gennemfoerelse af forbedrede fremtidige navne- og adresseringssystemer, f.eks. via internetsoegefaciliteter og dirigeringsteknologi. Medlemsstaterne tilskyndes til at stoette indfoerelsen af mere avanceret internetadressering i deres offentlige administrationer. I bilaget til denne meddelelse findes yderligere oplysninger om IP-adressering og ASO. 4 Internetprotokoller Internetprotokoller giver de forskellige enheder paa Internettet mulighed for at arbejde sammen om at fremfoere data mellem forskellige maskiner og vise dem i den applikation, som brugerne rent faktisk ser [10]. Udarbejdelsen af nye protokoller, og indfoerelsen af nyt software til dem, er af fundamental betydning for udviklingen af nye tjenester paa Internettet, og det bliver endnu vigtigere efterhaanden som flere og flere applikationer bliver koblet paa Internettet. Internetprotokollerne udarbejdes hovedsagelig via arbejdsgruppen for internetdesign (Internet Engineering Task Force, IETF), om end andre organisationer, f.eks. World Wide Web-konsortiet, i stigende grad bidrager til arbejdet [11]. [10] . Af eksempler paa internetprotokoller kan naevnes TCP (Transmission Control Protocol), http (Hypertext Transfer Protocol) og ftp (file transfer protocol). [11] . Internet Architecture Board (IAB) har overdraget ophavsretten for IANA's og IETF's RFC'er til internetsamfundet. Disse specifikationer maa bruges gratis. ICANN's underorganisation vedroerende protokoller (Protocol Supporting organisation, PSO) har at goere med ovennaevnte tekniske standarder, har det primaere ansvar for at udforme og anbefale substanspolitikker vedroerende fastlaeggelse af protokolparametre og bestyrer den uvurderlige sum af tidligere fastlagte aabne internetspecifikationer og -standarder, som er uafhaengig af, hvilket operativsystem eller platform slutbrugeren paa Internettet har. Det er vigtigt, at denne 'arv' fra IETF og IANA bevares og udbygges paa alle tjeneste- og infrastrukturniveauer. PSO, og i sidste ende ICANN's bestyrelse, har et stort internationalt ansvar i denne sammenhaeng. Den stigende kommercielle anvendelse af Internettet og konkurrencen mellem operatoerer og tjenesteudbydere maa ikke paa nogen maade blive et paaskud til at indfoere ophavsretsbeskyttede eller lukkede graenseflader. Det ville bringe det globale Internets nuvaerende universelle interoperabilitet i fare. 4.1 Konklusioner vedroerende internetprotokoller Den Europaeiske Union har laenge haft interesse i standardiseringsaspekterne vedroerende informationsteknologi for at sikre interoperabilitet og konkurrenceligestilling. Efterhaanden som denne teknologi udvikler sig paa globalt plan, isaer i forbindelse med Internettet, har Kommissionen til hensigt: * fortsat at fremme industriel og teknisk opbakning fra europaeisk side og deltagelse i PSO og dens underorganisationer * at stoette internationalt samarbejde mellem de standardiseringsorganisationer, der er med i PSO * at skabe oeget bevidsthed om og fremme brugen af de protokoller, der udvikles, i Europa * at opmuntre de organisationer, som deltager i relaterede EU-forskningsprojekter, til i hoejere grad at deltage i udarbejdelsen af protokoller * at sikre, at internetspecifikationer fortsat og i endnu hoejere grad goeres uafhaengige af operativsystemer og andre platforme, isaer paa baggrund af brugernes stigende interesse i 'aabent' software. I bilaget til denne meddelelse findes yderligere oplysninger om internetprotokoller og PSO. 5 Domaenenavne Domaenenavne goer det let at identificere vaertsmaskiner paa Internettet via navne, f.eks. europa.eu.int, i modsaetning til det talbaserede IP-adresseringssystem, som bruges til kommunikation nettene imellem. I dag findes paa globalt plan et begraenset antal generiske topdomaener, nemlig .COM, .NET og .ORG [12]. Paa nationalt, regionalt eller lokalt niveau findes der ca. 240 andre registraturer, som koerer lignende navnesystemer under en landekode (et nationalt topdomaene) f.eks. .ES, .DE og .US. [12] . Desuden findes bl.a. topdomaenerne .GOV, .MIL (forbeholdt USA's regering), .INT og .EDU (forbeholdt amerikanske universiteter). Historisk set har IANA (Internet Assigned Numbers Authority), og nu ICANN, baaret det overordnede ansvar for administrationen af disse navne. Disse funktioner omfatter uddelegering af opgaven med at tildele generiske og nationale topdomaener paa grundlag af de principper, der opstilles i RFC 920 (1984) og RFC 1591 (1994). Disse RFC'er indeholder information om DNS-systemets navnestruktur og om administration af domaener. ICANN stoettes i sit arbejde inden for dette omraade af underorganisationen vedroerende domaenenavne (DNSO), som bestaar af et navneraad (Names Council) og en generalforsamling, der skal omfatte syv organisationer, herunder registratorer, generiske og nationale topdomaeneregistraturer, erhvervsbrugere, ikke-kommercielle brugere, tjenesteudbydere og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder. 5.1 Konkurrence paa markedet for registrering af topdomaener En af den nye organisations primaere funktioner, som beskrives i den amerikanske hvidbog fra 1998 (dvs. ICANN), var at indfoere konkurrence paa markedet for registrering af generiske topdomaenenavne, baade hvad angaar generiske topdomaeneregistratorer og -registraturer. For saa vidt angaar konkurrencen mellem registratorer har ICANN gjort fremskridt, som det fremgaar senere i dette dokument. For saa vidt angaar etableringen af alternativer til de eksisterende generiske topdomaener har ICANN indtil nu ikke gjort stoerre fremskridt, og der er paa nuvaerende tidspunkt en raekke store vanskeligheder, som skal loeses, inden der kan forventes spontan enighed om etablering af nye generiske topdomaener. DNSO og ICANN's bestyrelse har taget problemet op. I denne forbindelse er det ogsaa blevet foreslaaet, at ICANN kunne oprette et rent ikke-kommercielt topdomaene, hvor der kunne gaelde en grad af anonymitet for private brugere, som ikke ville vaere hensigtsmaessig for kommercielle domaenenavne. Det skal dog bemaerkes, at NSI's registratur for nylig har bekraeftet, at der ikke laengere goeres forskel mellem registraturerne .COM, .NET og .ORG, hvad angaar registreringspolitik og godkendelseskriterier. Dermed har man efter Kommissionens mening forspildt en lejlighed til at sikre en ansvarlig og effektiv administration af de tilgaengelige domaenenavne. 5.2 Nye generiske topdomaener Oprettelsen af yderligere generiske topdomaeneregistraturer har vaeret paa internetsamfundets dagsorden mindst siden 1996, og siden da har man droeftet mange forskellige indfaldsvinkler, men der er ikke opnaaet enighed paa omraadet. I starten af 1997 foreslog det internationale ad hoc-udvalg (International Ad Hoc Committee, IAHC), at der blev oprettet syv nye generiske topdomaener. Disse domaener skulle drives via den foreslaaede CORE-registratur. Selv om der var kraftig opbakning til forslaget, var der tilstraekkelig modstand mod det i USA, til at handelsministeriet i juni 1997 ivaerksatte sin foerste hoering og siden offentliggjorde groen- og hvidboeger herom. Det forslag, der i stedet blev fremsat i den amerikanske groenbog af februar 1998, om at USA's regering selv skulle uddelegere en raekke generiske topdomaener, blev kritiseret af EU, fordi det ville styrke USA's befoejelser og retsmyndighed inden for omraadet. I den amerikanske hvidbog blev det foreslaaet, at ICANN's foreloebige bestyrelse baade skulle tage stilling til, om der var brug for nye topdomaener, og etablere et godkendelsessystem for DNS-registraturer og -registratorer for eksisterende og nye topdomaener. Men de mange forskellige navne, som allerede er registreret under domaenerne .COM osv., laegger tilsyneladende allerede kraftige begraensninger paa mulighederne for at registrere meningsfulde - og korte - adresser, i hvert fald paa engelsk [13]. [13] . Det fremgik af den undersoegelse, som Wired News offentliggjorde den 14. april 1999, at kun 1.760 af de 25.500 opslagsord i almindelige engelske ordboeger var tilgaengelige i domaenet .COM. Paa det tidspunkt var der kun registreret ca. 7,5 millioner domaenenavne. I de mellemliggende fem maaneder er der registreret over 3 millioner. Interim Report of Working Group C of the ICANN/DNSO, side 10. Se: http://www.dnso.org/dnso/notes/19991023.NCwgc-report.html Spoergsmaalet om, hvorvidt, hvornaar og hvordan man skulle indfoere nye generiske topdomaener er blevet behandlet af DNSO's arbejdsgrupper, og der er offentliggjort en midtvejsrapport, hvori man gennemgaar valgmulighederne, men ikke anbefaler nogen bestemt loesning [14]. I marts 2000 anmodede ICANN's bestyrelse sit personale om at udarbejde en rapport inden midten af juli, som bestyrelsen kunne bruge som beslutningsgrundlag paa de naeste bestyrelsesmoeder i Yokohama, i samraad med navneraadet. [14] . http://www.dnso.org/dnso/notes/19991023.NCwgc-report.html ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg har givet sin opbakning til denne fremgangsmaade med foelgende udtalelse: I betragtning af mulighederne for at udvide antallet af tilgaengelige domaenenavne skal oprettelsen af nye generiske topdomaener overvejes noeje via en konsensusbaseret proces. Der skal baade tages stilling til nye generiske topdomaener til bestemte formaal [15] og mere generisk eller 'aaben' registrering. [15] . Med nye topdomaener til bestemte formaal menes der "koncessionerede" topdomaener, som skal drives paa grundlag af en klart defineret og eventuelt restriktiv registreringspolitik og som skal vaere mindre aabne end de eksisterende generiske topdomaener. ICANN skal opnaa enighed om oprettelsen af eventuelle nye generiske topdomaener, og derfor boer organisationen, naar der oprettes nye topdomaener, undgaa trebogstavskoderne i ISO 3166-1 (kendte eller beroemte lande, regionale eller lokale sprog eller folkeslag) og ISO 639-koderne for sprog, medmindre dette godkendes af de paagaeldende regeringer eller offentlige myndigheder. 5.3 ICANN's godkendelse af konkurrerende registratorer ICANN har vedtaget retningslinjer for, hvordan de foerste registratorer skal godkendes, og overordnede principper, som skal tages op til revision i foerste halvdel af aar 2000. Indtil der i juni blev indfoert konkurrence paa registreringstjenester, var det i henhold til en samarbejdsaftale fra 1992 med den amerikanske regering kun Network Solutions, Inc, som udboed registreringstjenester i domaenerne .COM, .NET og .ORG i USA. I februar 2000 var 110 virksomheder blevet godkendt af ICANN som registratorer, og af disse har 22 hjemsted i Europa [16]. Registratorerne tildeler ansoegere domaenenavne efter foerst-til-moelle-princippet og bruger en faelles database til at sikre sig, at det navn, der ansoeges om, er ledigt. [16] . Den komplette fortegnelse over godkendte registratorer kan ses paa adressen http://www.icann.org/registrars/accredited-list.html I henhold til en aftale mellem NSI og det amerikanske handelsministerium gaelder registraturaftalen med NSI i fire aar. Hvis ejerforholdet mellem NSI's virksomhed som registratur og som registrator er fuldstaendig adskilt senest efter 18 maaneder, og registraturfunktionerne varetages af en enhed, som er uafhaengig af samtlige registratorer og giver tilsagn om aldrig at slutte sig sammen med en registrator, forlaenges gyldighedsperioden med yderligere fire aar. Handelsministeriet skal godkende overdragelsen af NSI's registraturvirksomhed og ICANN's udpegelse af en efterfoelger til registraturvirksomheden. Paa trods af disse aftaler indgik NSI for kort tid siden en aftale med VeriSign Corporation om sammenlaegning af virksomhedernes aktiviteter. Som foelge af denne aftale har NSI en nominel vaerdi paa US$21 mia. Det amerikanske handelsministerium fik tilsyneladende ingen mulighed for at godkende eller afvise denne overdragelse af NSI's registraturvirksomhed. De nye ejere af registraturen har endnu ikke bekraeftet, om de fortsat har til hensigt at adskille registratur- og registratoraktiviteterne, som det tidligere var tanken. VeriSign's primaere forretningsomraade er digital certificering, og inden for dette omraade indtager virksomheden en dominerende markedsstilling. Der kan saaledes stilles spoergsmaalstegn ved, om det er i sin orden, at tjenester vedroerende domaenenavne og digital certificering laegges sammen paa denne maade. EU erkender, at digital certificering er en vigtig del af infrastrukturen for elektroniske underskrifter og handel, men hverken den offentlige eller den private sektor i EU har godtaget, at VeriSign skulle tildeles en fortrinsstilling paa dette nye marked. Eftersom boersvaerdien af NSI/VeriSign-aftalen saettes saa hoejt, kan man udlede, at det fusionerede selskab kan faa stor gevinst af at bruge NSI's omfangsrige registreringsdatabase til udbud af andre internetrelaterede tjenester, formodentlig ogsaa digital certificering. Det vil vaere rimeligt at spoerge, hvordan VeriSign vil sikre, at man overholder de europaeiske love og politikker om beskyttelse af personoplysninger inden for denne sektor, men hidtil foreligger der ikke noget svar herpaa. Forud for den planlagte fusion/opkoebsaftale mellem NSI og VeriSign havde Kommissionen vurderet konsekvenserne af aftalerne af november 1999 med udgangspunkt i EU's konkurrencepolitik og konstateret, at de i brede traek opfylder de vigtigste konkurrenceforhold, som Kommissionen laegger vaegt paa. Derfor afsluttede Kommissionen sin undersoegelse paa dette omraade. Men Kommissionen overvaager fortsat loebende udviklingen paa omraadet, eftersom disse aftaler har globale konsekvenser for markedet, og Kommissionen har orienteret det amerikanske handelsministerium herom [17]. Denne nye udvikling saetter imidlertid blot endnu mere fokus paa, hvor vigtigt det er, at konkurrencemyndighederne i saavel EU som USA til stadighed overvaager disse forhold. [17] . Skrivelse af 15.12.99 til USA's handelsminister William Daley fra Mario Monti og Erkki Liikanen, og svarskrivelsen af 3. marts 2000 fra William Daley. 5.4 Udoevelse af ICANN's myndighed I henhold til aftalen mellem det amerikanske handelsministerium og NSI er ICANN forpligtet over for registraturen og alle godkendte registratorer til at overholde de angivne procedurekrav vedroerende udoevelsen af organisationens myndighed, navnlig hvad angaar etablering af konsensus. Endelig forbeholder handelsministeriet sig fortsat ret til at foere tilsyn med ICANN's politikker, herunder eventuelle aendringer i ICANN's aftaler med NSI. ICANN maa ikke indgaa aftale med en eventuel efterfoelger til NSI's registraturvirksomhed for topdomaenerne .COM, .NET og .ORG uden forudgaaende godkendelse fra handelsministeriet. Hvis handelsministeriet ophaever sin anerkendelse af ICANN eller en eventuel efterfoelger ved at opsige aftalememorandummet, forpligter ICANN sig til at overdrage eventuelle rettigheder, som ICANN har faaet i henhold til eksisterende kontrakter med registraturer og registratorer, til handelsministeriet. Selv om den amerikanske regering forbeholder sig vidtraekkende befoejelser og myndighed (saa sent som i november 1999), har det amerikanske handelsministerium gentagne gange forsikret Kommissionen om, at man har til hensigt at afgive kontrollen over disse funktioner vedroerende Internettets infrastruktur og overdrage dem fuldt ud til ICANN inden oktober 2000. Kommissionen har tilkendegivet over for de amerikanske myndigheder, at de befoejelser, som handelsministeriet endnu har over for ICANN, skal afgives reelt i henhold til den amerikanske hvidbog. Det fornoedne myndighedstilsyn med ICANN skal udoeves paa multilateralt niveau, i foerste omgang via det mellemstatslige raadgivende udvalg. Kommissionen traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at principperne om aabenhed, gennemsigtighed og overholdelse af internationale aftaler overholdes i fuldt omfang i resten af overgangsfasen og derefter. Det er i overensstemmelse med den amerikanske hvidbog og ICANN's vedtaegter. 5.5 InterNIC InterNIC er en integreret informations- og Whois-tjeneste for de eksisterende generiske topdomaener .COM, .NET og .ORG. Webstedet og domaenenavnene vedroerende InterNIC overdrages fra NSI til handelsministeriet. Det er tanken, at webstedet med tiden skal overdrages til ICANN, men det er endnu ikke sket. Inden for dette og andre omraader har ICANN's personale tilkendegivet, at de endnu ikke kan overtage alle de funktioner, som ellers skulle overdrages til ICANN i henhold til aftalerne med det amerikanske handelsministerium, paa grund af personalemangel og andre former for ressourcemangel. Indtil overdragelsen er gennemfoert, viderefoerer NSI webstedet Internic.net som et offentligt tilgaengeligt informationswebsted med en liste over godkendte registratorer for domaenerne .COM, .NET og .ORG, med links til de paagaeldende registratorer, og NSI ophoerer med at bruge betegnelsen InterNIC til sine egne aktiviteter. Der udbydes tilsvarende InterNIC- og Whois-tjenester af registraturerne for de nationale topdomaener og de regionale IP-registraturer, f.eks. RIPE. 5.6 Administration af rodserversystemet De saakaldte navnerodservere, hvor man har de internetadresser liggende, som er af kritisk betydning for dirigeringen af kommunikationstrafik, er underrepraesenteret uden for USA (Internettets navnerodservere drives stadig af frivillige organisationer under ledelse af IANA, om end ICANN er i gang med at undersoege, hvordan det skal foregaa fremover). Der findes tretten navnerodservere paa globalt plan, hvoraf de ti ligger i USA, blandt dem den primaere "A-Root" server, som i dag stadig befinder sig hos NSI. De sidste tre ligger i Tokyo, London og Stockholm. Der er ikke noget i aftalerne mellem det amerikanske handelsministerium, ICANN og NSI, som paavirker de nuvaerende ordninger om administrationen af den saakaldte "officielle rodserver". NSI fortsaetter med at administrere den officielle rodserver i overensstemmelse med handelsministeriets anvisninger. Handelsministeriet forventer at modtage et teknisk forslag fra ICANN om administration af den officielle rod, og paa et senere tidspunkt overdrages ansvaret for administrationen af den muligvis til ICANN. Handelsministeriet har ingen planer om at overdrage det overordnede ansvar for den officielle rodserver til andre organisationer. 5.7 Nationale topdomaener ICANN har det overordnede ansvar for anerkendelse af nationale topdomaener med udgangspunkt i tobogstavskoderne i ISO 3166 og opdelingen af visse koder paa grundlag af RFC 920 og 1591 [18]. ICANN, og tidligere IANA, opfatter sig ikke som kompetent til at afgoere, "hvad der er, eller ikke er, et land". Derfor har de fulgt standardlisterne over landekoder med to bogstaver i ISO 3166. Denne standard ajourfoeres ligesom andre ISO-standarder af et "vedligeholdelsesagentur", hvis sekretariatsfunktioner i dette tilfaelde varetages af Deutsches Institut fuer Normung (DIN). [18] . RFC: Request for Comments - Anmodning om kommentarer. Det gaengse udtryk for et foreslaaet, endeligt dokument, som IANA fremlaegger om fastlaeggelse af politikker eller standarder. GAC har allerede raadgivet ICANN inden for omraadet. Det angives i GAC's arbejdsprincipper, at: "Driften af de nationale topdomaener er i almenhedens interesse, herunder ogsaa internetsamfundet, overdraget til registraturen, som driver den paa vegne af de relevante offentlige myndigheder, f.eks. regeringen, som i sidste ende har myndigheden over det paagaeldende nationale topdomaene, uden at de dog derfor maa hindre den globale samtrafik paa Internettet." IANA uddelegerede 243 topdomaener til en lang raekke registraturorganisationer over hele verden [19]. De beslutninger, som IANA traf til gennemfoerelse af RFC 1591, har afstedkommet uenighed og tvivl blandt registraturerne og enten det lokale internetsamfund eller den paagaeldende regering eller offentlige myndighed. Disse punkter tages nu op af ICANN og GAC. Bestyrelsen har offentliggjort et revideret principerklaering som debatoplaeg [20], og GAC har netop godkendt detaljerede retningslinjer for optimal praksis i forholdet mellem ICANN, registraturerne for de nationale topdomaener og deres relevante offentlige myndigheder og regeringer [21]. [19] . Heraf er 46 omraader reelt regionale omraader (for det meste oeer), som er underlagt nationalstater: 4 for Frankrig, 16 for Det Forenede Kongerige, 5 for USA. Ét nationalt topdomaene er ikke underlagt nogen nationalstat, nemlig .aq for Antarktis. [20] . Se: http://www.icann.org/tld-deleg-prac.html [21] . Se: http://www.noie.gov.au/docs/gac1.htm og http://www.icann.org/gac/gac-cctldprinciples-23feb00.htm Det ventes, at ICANN med assistance fra GAC kan goere det lettere at loese de faa resterende problemer inden for omraadet uden overdreven indgriben over for den selvstaendighed i driften, som de fleste nationale topdomaeneregistraturer med rette har. ICANN's direkte autoritet over de nationale topdomaeneregistraturer skal desuden begraenses til nogle faa kritiske tekniske parametre. Registreringspolitikken for de nationale topdomaener boer vaere en sag mellem registraturen, dens lokale internetsamfund og den paagaeldende regering eller offentlig myndighed. Den vedroerer kun ICANN, hvis den beroerer tredjepartsinteresser i andre dele af verden. Det er f.eks. blevet droeftet, om et nationalt topdomaene, der accepterer kommerciel registrering fra organisationer, som ikke har hjemsted i det paagaeldende omraade, skal anvende WIPO-baserede tvistbilaeggelsesordninger for at beskytte tredjepartsinteresser i andre dele af verden. I EU har det lokale internetsamfund og myndighederne i medlemsstaterne efter Kommissionens opfattelse tillid til alle de nationale topdomaeneregistraturer. For at sikre optimal praksis og overensstemmelse med EU-lovgivningen om det indre marked og konkurrencesituationen ville det dog vaere hensigtsmaessigt at tilskynde til en hoejere grad af harmonisering og konsekvens i den registreringspolitik, som foelges i EU's forskellige nationale topdomaeneregistraturer. Kommissionen har forelagt dette spoergsmaal for organisationen CENTR [22], som alle nationale topdomaeneregistraturer i EU er medlemmer af. CENTR og organisationens medlemmer forventes at afslutte deres gennemgang af optimal praksis vedroerende registreringspolitik i nationale topdomaener i Europa i midten af aar 2000 og afgive udtalelser til medlemmerne herom. [22] . CENTR: Sammenslutningen af nationale topdomaeneregistraturer i Europa (Council of European National TLD Registries). Naar udtalelserne er blevet vedtaget af GAC som helhed, offentliggoeres de og fremlaegges for ICANN's bestyrelse og de nationale topdomaeneregistraturer [23]. [23] . Se: http://www.icann.org/gac/gac-cctldprinciples-23feb00.htm I betragtning af den konsensus, der er opnaaet blandt medlemsstaterne og paa internationalt plan, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at gennemfoere GAC's henstillinger hensigtsmaessigt i det omfang de vedroerer regeringernes forhold til ICANN og deres nationale topdomaeneregistraturer. Det ville ogsaa vaere passende, hvis de nationale topdomaeneregistraturer i Den Europaeiske Union tilpasser deres politik og praksis med henblik paa at opnaa en hoej grad af gennemsigtighed i deres aktiviteter. Hvis de nationale registraturer godtager registreringsansoegninger fra organisationer og personer uden for deres eget omraade, boer deres tvistbilaeggelsespolitik tage hensyn til tredjepartsinteresser i de oevrige medlemsstater og andre lande. Medlemsstaterne boer ogsaa sammen med deres registraturorganisationer foelge aktivt med i den registreringspolitik og -praksis, der gaelder for de nationale topdomaener, og tilskynde registraturerne til at udvikle og gennemfoere registreringspolitikker, som er i overensstemmelse med det indre marked og konkurrencepolitikken. Samtidig fortsaetter Kommissionen med at foelge med i, om de nationale topdomaeneregistraturers registreringspolitikker er i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning om det indre marked og konkurrenceforhold. 5.8 Det foreslaaede nye topdomaene: .EU Som tidligere naevnt blev den udvidelse af mulighederne for domaenenavne paa Internettet, som blev planlagt i 1996, af forskellige aarsager ikke gennemfoert, og spoergsmaalet er fortsat paa dagsordenen i den nye organisation ICANN. I betragtning af Internettets nuvaerende voldsomme vaekst i Europa foreslaar Kommissionen, at man hurtigst muligt opretter topdomaenet .EU, saa Internettets DNS-system i Europa giver plads til yderligere navnemuligheder og yderligere vaekst [24]. [24] . Oprettelse af Internet-topdomaenet .EU, KOM/2000/153 af 2. februar 2000. Alle Kommissionens forslag har vaeret genstand for en offentlig online-hoering. De ajourfoeres nu efter de modtagne kommentarer, og Kommissionen traeffer afgoerelse om, hvilke foranstaltninger det vil vaere hensigtsmaessigt at traeffe. Domaenet .EU skal ogsaa godkendes af ICANN's bestyrelse. I forbindelse med oprettelsen af topdomaenet .EU overvejer Kommissionen at opstille et klart og maalrettet lovgrundlag for at tage hoejde for den saakaldte 'domaenehamstring' og beskytte industrielle ejendomsrettigheder inden for det nye topdomaene. 6 Intellektuel ejendomsret 6.1 Varemaerker De vigtigste spoergsmaal vedroerende intellektuel ejendomsret i forbindelse med domaenenavne har for naervaerende at goere med varemaerker. Stoerstedelen af arbejdet i WIPO (og de fleste af de afgoerelser, organisationen har truffet) vedroerer bilaeggelse af potentielle eller reelle tvister om varemaerker og domaenenavne. Men der er flere aspekter at tage hensyn til. Flere indehavere af ophavsrettigheder har allerede tilkendegivet deres interesse i at bruge registreringssystemet for domaenenavne som middel til at finde ud af, hvor der foregaar copyrightovertraedelser og piratvirksomhed. Der har ogsaa vaeret rejst spoergsmaal om ejerforhold i forbindelse med intellektuel ejendomsret til domaenenavne [25] og selve DNS-databaserne [26]. [25] . Se Umbro-sagen: (Umbro International, Inc., Judgment Creditor v. 3263851 Canada, Inc. Judgment Debtor, and Network Solutions, Inc., Garnishee, At Law n° 174388) Nineteenth Judicial Circuit of Virginia - 3. februar 1999. [26] . Se debatten om rettigheder til WHOIS-databasen paa adressen: http://www.ntia.doc.gov/ntiahome/domainname/blileyrsp.htm Kommissionen fraraader principielt godkendelse af ejendomsret til navne, isaer generiske ord, og sigter mod at minimere mulighederne for at eje bestemte databaser, som vedroerer driften af DNS-systemet, af hensyn til konkurrencesituationen og beskyttelsen af personoplysninger [27]. Der er ikke opstillet noget lovgrundlag for disse holdninger, selv om de afgoerelser, der hidtil er truffet, er helt entydige. Hvis der blev etableret et lovgrundlag for det fremtidige topdomaene .EU, kunne det goere det lettere at fastlaegge EU-daekkende retningslinjer, som kunne foere til en reel harmonisering af visse nationale ordninger. [27] . Det skal bemaerkes, at de lovforslag, der er fremlagt i den amerikanske kongres om beskyttelse af databaser, udtrykkeligt undtager DNS-rodserveren og WhoIs-databaserne fra forslagets bestemmelser. 6.2 Registrering af domaenenavne i ond tro Domaenenavne har vaeret et let maal for overtraedelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, isaer varemaerker. Det er i princippet muligt at begraense risikoen for brud paa varemaerkerettigheder i DNS-systemet ved at underlaegge registreringer visse regler. Det er saedvanligvis tilfaeldet for de nationale topdomaener. Men de generiske topdomaener, .COM, .ORG og .NET, er principielt aabne, og navne tildeles efter 'foerst til moelle'-princippet, hvorefter andre ikke har mulighed for at faa det paagaeldende navn. I de seneste fem aar har der vaeret foert flere bekostelige erstatningssager i tilfaelde, hvor der var sket brud paa ejendomsrettigheder, f.eks. ved spekulative registreringer af beroemte eller kendte varemaerker i ond tro. Paa den anden side skal der ogsaa vaere rimelighed i en situation, hvor smaa virksomheder i god tro og med god grund registrerer et navn, som senere viser sig at vaere af interesse for en stoerre og mere magtfuld organisation. 6.3 Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) Den 30. april 1999 offentliggjorde WIPO sin slutrapport om processen vedroerende domaenenavne paa Internettet [28], som EU og medlemsstaterne bidrog aktivt til. ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg stoettede ogsaa gennemfoerelsen af WIPO's anbefalinger. ICANN vedtog princippet om en ensartet tvistbilaeggelsesprocedure i de generiske topdomaener og paabegyndte gennemfoerelsen af andre aspekter af WIPO's anbefalinger. Gennemfoerelsen af disse anbefalinger afhaenger af, at alle generiske topdomaeneregistraturer foelger dem, herunder ogsaa NSI. En gruppe af disse registraturer, herunder NSI, vedtog i juli 1999 en standardaftale for alle DNS-registreringer for generiske topdomaener, som reelt medfoerer en harmoniseret procedure for tvistbilaeggelse som anbefalet af EU og WIPO. Denne udvikling er meget positiv. Proceduren gaelder kun for registreringer af domaenenavne, som sker i ond tro, i forbindelse med varemaerker og tjenestemaerker. Princippet kan udvides til nationale topdomaener, som giver personer og organisationer uden for det paagaeldende geografiske omraade lov til at foretage kommerciel registrering. ICANN's bestyrelse har videresendt andre af WIPO's anbefalinger til DNSO (underorganisationen vedroerer domaenenavne), f.eks. om beskyttelse af beroemte varemaerker og oprettelse af nye generiske topdomaener. Den deraf foelgende forsinkelse i gennemfoerelsen af WIPO's anbefalinger er blevet kritiseret af repraesentanter for industrien [29]. [28] . WIPO's publikation nr. 92-805-0779-6, findes ogsaa paa adressen http://www.wipo2.wipo.int/process/eng/processhome.html [29] . Se ICC's skrivelse til formanden for ICANN's foreloebige bestyrelse. Den politik for intellektuel ejendomsret i forbindelse med Internettet, som EU foreslog i marts 1998, og som Kommissionen og medlemsstaterne har tilsluttet sig i den mellemliggende periode, har saaledes generelt baaret frugt. WIPO har reelt genindtaget sin tidligere rolle, og en lang raekke brugere og varemaerkeindehavere har anerkendt, at overholdelse af varemaerkerettigheder og harmoniserede tvistbilaeggelsesprocedurer er en forudsaetning for, at anvendelsen af Internettet kan udbygges til kommercielle forbindelser paa verdensplan. 6.4 Andre navnerettigheder i DNS-systemet Selv om varemaerkerettigheder saaledes nu i stigende grad sikres i forbindelse med DNS-systemet, kan det ogsaa vaere noedvendigt med en vis grad af beskyttelse for rettighederne til andre kategorier af navne, som ikke beskyttes nu, f.eks. navne paa steder, kendte personer og geografiske angivelser. Efter at den amerikanske kongres vedtog et lovforslag om netBZ i november 1999 har flere af medlemmerne af ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg anmodet WIPO om at udarbejde retningslinjer for politikker til bekaempelse af netBZ. Kommissionen, som deltog i droeftelserne, bifalder initiativet. ICANN's bestyrelse har ogsaa anmodet WIPO om at udarbejde en godkendt liste over beroemte navne, saa der eventuelt kan opstilles 'negativlister' for DNS-navne til registraturerne og registratorerne. Det forudsaetter, at WIPO er villig til at udfoere dette ekstraarbejde. Denne udvikling ventes at komme til at udgoere en stor lettelse i arbejdet med at oprette nye generiske topdomaener. Det skal dog bemaerkes, at tvistbilaeggelse primaert er underlagt amerikansk ret, som allerede angivet i Det Europaeiske Faellesskabs svarskrivelse til den amerikanske regering vedroerende administration af Internettet. I henhold til aftalen om godkendelse af registratorer henvises tvister om andre forhold end domaenenavne og varemaerker saaledes til "American Arbitration Association"s internationale forligsregler, hvorefter sagerne skal foeres i Californien. 6.5 Konklusioner Kommissionen vil fortsat loebende indgaa i dialog navnlig med WIPO og USA's myndigheder om tvistbilaeggelse og indfoerelse af reelt internationale alternative tvistbilaeggelsesordninger. Nationale love og retsmyndighed med udgangspunkt i domaenenavneregistraturers geografiske placering kan have konsekvenser uden for det paagaeldende omraade. Kommissionen vil undersoege, hvordan denne udvikling kan paavirke de interesser, der er forbundet med europaeiske registreringer i de eksisterende registraturer for generiske topdomaener, og foreslaa de tiltag, som maatte vaere noedvendige. Paa baggrund af de saerlige problemer, der kan opstaa i forbindelse med tvister om domaenenavne, har Kommissionen til hensigt at fremlaegge et forslag om en adfaerdskodeks eller andre hensigtsmaessige foranstaltninger for at begraense de nuvaerende muligheder for misbrug inden for dette omraade. Det gaelder f.eks. identifikation af de kategorier af navne, der skal beskyttes, og behandling af varemaerker og andre anerkendte maerker. Kommissionen tilstraeber i samarbejde med medlemsstaterne at faa indfoert en saadan adfaerdskodeks, som i foerste omgang skal gaelde for alle topdomaeneregistraturer, som drives i EU. Kommissionen traeffer ogsaa de fornoedne foranstaltninger for at sikre, at topdomaeneregistraturer i andre lande, herunder ogsaa de eksisterende generiske topdomaener, indfoerer ordninger med tilsvarende virkning. 7 Aspekter vedroerende beskyttelse af personoplysninger 7.1 Registrering og Whois-data ICANN's erklaering om principper for godkendelse af registratorer ("Statement of Registrar Accreditation Policy"), som ogsaa omfatter aftalen om godkendelse af registratorer, indeholder bestemmelser om, at ansoegere om domaenenavne skal fremlaegge personlige oplysninger (og andre oplysninger) til den registrator, som sender oplysningerne videre til registraturen og dennes Whois-databaser (se bilaget til meddelelsen). Registraturerne skal ogsaa give mulighed for konstant offentlig adgang til en database, som indeholder navn og postadresse paa indehavere (og andre oplysninger om administrative og tekniske kontaktpersoner) af registrerede underdomaener (f.eks. eksempel.com). Ovennaevnte oplysninger skal videregives bl.a. til en registratur, hvilket i dag udelukkende vil sige Network Solutions Inc. (NSI), samt i et vist omfang til ICANN eller andre tredjeparter, f.eks. certificeringsagenter. Det indebaerer, at der formidles personlige oplysninger, hvilket falder ind under direktiv 95/46/EF om beskyttelse af personoplysninger, og derfor skal dette direktivs bestemmelser overholdes. 7.2 Informationsstroemmen i forbindelse med registrering af domaenenavne ICANN og Kommissionen har analyseret informationsstroemmen i forbindelse med NSI's registreringssystem for domaenenavne, og der traeffes nu tiltag for at sikre overensstemmelsen med EU's regler om beskyttelse af personoplysninger. Kommissionen har anmodet om, at alle registrerende parter orienteres om, hvad deres personoplysninger bruges til. Det skal vaere klart afgraenset, hvilke formaal ICANN maa bruge de oplysninger til, som modtages i denne sammenhaeng, dvs. det som er noedvendigt for at Internettets domaenenavnesystem kan fungere. Kommissionen har ogsaa anbefalet, at alle certificeringsservere for DNS-databaser i Europa placeres inden for samme geografiske retsomraade som de paagaeldende registratorer. De stoerste mangler i den nuvaerende aftale om godkendelse af registratorer har at goere med definitionen af, hvorfor oplysningerne indsamles, lagres, videregives eller paa anden maade behandles. De organisationer, som behandler personlige oplysninger, boer sikre, at domaenenavnets indehaver giver sin samtykke paa et velinformeret grundlag, og godtage, at der ikke kan vaere ophavsret til personlige oplysninger. Kommissionen har sendt detaljerede kommentarer om disse forhold til ICANN, og der foeres fortsat droeftelser med ICANN og det amerikanske handelsministerium for at opnaa enighed om, i hvor hoej grad personoplysninger skal beskyttes. Efter Kommissionens opfattelse kan hverken registratorerne, registraturerne eller ICANN og dennes underorganer goere krav paa rettigheder til personoplysninger om databrugere, ligesom alle rettigheder til data vedroerende enkeltpersoner maa tilfalde de paagaeldende selv. Det boer overvejes at gennemfoere dette princip ogsaa for ICANN og domaenenavnsregistraturer. 7.3 Gennemsigtighed og adgang til oplysninger Adgang til data, som registratorer og registraturer ligger inde med, f.eks. Whois-tjenester, er en vigtig informationstjeneste for det globale internetsamfund, og for enhver med teknisk ansvar for en vaertsmaskine, som er koblet til Internettet. Ud over denne fundamentale rolle hjaelper en saadan adgang ogsaa med til at mindske tvister om varemaerker, fordi parter, som mener, at deres rettigheder er blevet kraenket, kan bruge disse oplysninger til at finde ud af, hvilke virksomheder og andre organisationer, der maatte vaere ansvarlige for kraenkelsen af varemaerket, uanset om det er med overlaeg eller i god tro. Derfor vedroerer en af de vigtigste anbefalinger i WIPO's slutrapport adgangen til saadanne data. De vigtigste forhold vedroerende registrering af domaenenavne og Whois-data gennemgaas mere detaljeret i bilaget til meddelelsen. Men paa baggrund af hensynet til privatlivets fred er det kun noedvendigt at faa adgang til bestemte kontaktoplysninger i saerligt oejemed. Praktiske hensyn, f.eks. at sikre, at de noedvendige oplysninger - og ikke flere - indsamles og behandles paa det mest hensigtsmaessige niveau og til det relevante formaal, kan vaere med til at afhjaelpe betaenkelighederne vedroerende privatlivets fred i behandlingen af domaenenavne. Saadanne data kan ogsaa taenkes anvendt til andre formaal, isaer forebyggelse af svindel, forudsat man traeffer de fornoedne sikkerhedsforanstaltninger, saa bestemmelserne i direktiv 95/46/EF overholdes. Desuden skal der tages hoejde for pligten til at beskytte sikkerheden og fortroligheden i oplysninger, kommunikation og net [30]. [30] . jf. artikel 17 i direktiv 95/46/EF og artikel 4 og 5 i direktiv 97/66/EF. 7.4 Konklusioner Kommissionen fortsaetter dialogen med ICANN og USA's regering om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred og indarbejdelsen heraf i kontraktrammen mellem ICANN og DNS-registraturerne og -registratorerne. Kommissionen overvejer ligeledes, hvilke regler der boer gaelde om beskyttelse af personoplysninger for registraturerne for de nationale topdomaener i medlemsstaterne. Kommissionen anbefaler muligvis, at ICANN og GAC vedtager politikker, som saetter graenser for indsamling, behandling og brug af personoplysninger ved registrering, hvis dette viser sig noedvendigt. 8 Konkurrencepolitik 8.1 Kommissionen foelger loebende udviklingen i Internettets organisation og administration fra et konkurrencepolitisk synspunkt som foelge af det globale omfang af Internettet og af de markeder, som aftalerne inden for omraadet har konsekvenser for, og som foelge af disse aftalers eventuelle konsekvenser for samhandelen mellem EU's medlemsstater. Kommissionen vurderer navnlig, om virksomheders aftaler og registreringspraksis er omfattet af EU's konkurrenceregler (artikel 81 og 82), og traeffer om noedvendigt de fornoedne tiltag i kraft af de befoejelser, den har i henhold til EF-traktaten. EU's og USA's konkurrencemyndigheder har allerede truffet enighed om principperne for et bilateralt samarbejde, som allerede har vist sig at vaere nyttigt inden for omraadet. 8.2 Registraturer for nationale topdomaener i medlemsstaterne De generelle principper for EU's konkurrencepolitik har naturligvis ogsaa relevans for driften af registraturerne for de nationale topdomaener og isaer en eventuel .EU-registratur. Der er indklaget en raekke sager for Kommissionen om angivelige overtraedelser af EF-traktatens artikel 82, som registraturorganisationerne for de nationale topdomaener i visse medlemsstater skulle have begaaet. Sagerne er generelt indklaget af enkeltvirksomheder eller DNS-registreringsagenter, som handler paa en virksomheds vegne. Kommissionen har indledt en undersoegelse for at fastslaa, i hvilket omfang den kritiserede praksis udgoer en konkurrencehindring i EU-konkurrencelovgivningens forstand. Der er fremsendt formelle anmodninger om oplysninger til nogle af de paagaeldende registraturorganisationer for nationale topdomaener. Paa kort sigt ventes disse organisationer at blive tilsendt yderligere anmodninger om oplysninger. Kommissionens behandling af sagerne paagaar stadig. 8.3 Generiske topdomaeneregistraturer Da ICANN vedtog sine retningslinjer for godkendelse af registratorer af domaenenavne paa Internettet og for udvaelgelse af registratorer til proeveordningen for det faelles registratursystem for domaenerne .COM, .ORG og .NET, var det startskuddet til indfoerelsen af konkurrence inden for generiske topdomaener. Registratorer, som vil registrere navne paa vegne af deres kunder i domaenerne .COM, .NET og .ORG, skal fremlaegge deres registreringsansoegninger for NSI, som i dag er den eneste registratur/registrator for disse domaener. Det har givet dette selskab mulighed for at paatvinge registratorerne en raekke kontraktvilkaar, som konkurrencemyndighederne baade i USA og i Europa nu er blevet gjort opmaerksomme paa. Et indviklet og uretfaerdigt kontraktmiljoe for registratorer kan undergrave principperne for godkendelse af registratorer og ICANN's foreslaaede aftale om godkendelse af registratorer, og det kan true bestraebelserne paa at forbedre den hidtidige USA-baserede monopolagtige infrastruktur i retning af et mere velafbalanceret internationalt miljoe. Afsnittene om ICANN's principper for godkendelse af registratorer og ICANN's aftaler med det amerikanske handelsministerium og NSI (afsnit 5.3-5.5) indeholder en gennemgang af andre konkurrencepolitiske forhold. 9 Internettets infrastruktur og dirigering af europaeisk internettrafik Internettets muligheder for at opfylde de enorme forventninger, der er til det i Europa nu, forudsaetter, at de nuvaerende forskelle i adgang, brug, indhold og pris hurtigt reduceres via: - billigere adgang, - prisrimelig og fyldestgoerende baandbredde til privatbrugere - bedre og bredere adgang til det relevante indhold paa europaeiske websteder - meget bredere anvendelse af alle europaeiske sprog - en global backbone, som effektivt kan overkomme alle trafikmaengder, og - en hoejere grad af sikkerhed ved kommercielle anvendelser. Den Europaeiske Union og medlemsstaterne bakker i dag op om tendensen til, at kommunikationsmedierne bevaeger sig i retning af Internettet og brug af Internettet som den primaere, om ikke den eneste, platform for elektronisk handel. Disse maalsaetninger er en integrerende del af initiativet eEurope og politikken for informationssamfundet, f.eks. inden for forskning og udvikling. Men Internettets internationale topografi hviler stadig i uforholdsmaessig grad paa kommunikationsforbindelserne til og fra USA, hvor det store flertal af websteder ligger. Der er flere grunde til denne asymmetri i internettrafikken [31], og de gennemgaas mere detaljeret i bilaget til meddelelsen. [31] . Disse forhold er saerlig vigtige nu i Europa, fordi der er saa hastig vaekst i brugen af Internettet, men de er om muligt endnu mere kritiske i andre dele af verden, hvor man er endnu mere afhaengig af USA's Internet. Kommissionen har allerede tidligere gjort opmaerksom paa, at kapaciteten og prisstrukturen i EU's graenseoverskridende faste kredsloeb volder bekymring og i alvorlig grad haemmer konkurrenceevnen hos alle typer internetbrugere i hele Europa. Priserne for brug af Internettet skal ogsaa hurtigst muligt reduceres radikalt, baade hvad angaar teletaksterne for passende baandbredde og taksterne for internetadgang. Billigere adgang for smaa og mellemstore virksomheder og privatkunder til bredbaandstilslutning ville goere elektronisk handel betydeligt lettere. Kommissionen har vedtaget en henstilling om optimal praksis vedroerende prisfastsaettelse paa internationale og graenseoverskridende faste kredsloeb, og der vil snart blive fremlagt en anden henstilling om adgang til abonnentkredsloeb. Kommissionen har taenkt sig at indsamle oplysninger fra internetudbydere og udbydere af backboneinfrastruktur i Europa for at finde ud af, hvordan man kan rette op paa den nuvaerende situation hvad angaar kapacitet og dirigering i forbindelse med Internettets infrastruktur i Europa. Kommissionen konkluderer saaledes, at udbygningen af Internettets infrastruktur er af afgoerende betydning for Den Europaeiske Unions oekonomi. Kommissionen vil gerne slaa konklusionerne fra Det Europaeiske Raads moede i Lissabon fast og understrege, at det er vigtigt, at medlemsstaterne saa hurtigt som muligt gennemfoerer Kommissionens anbefalinger om prisfastsaettelse for faste kredsloeb og om adgang til abonnentkredsloeb. Det vil fremme prisrimelig adgang til og brug af Internettet i Europas samfund og oekonomi som helhed. 10 Konklusioner I denne meddelelse har Kommissionen draget en raekke konklusioner og fremlagt forskellige anbefalinger vedroerende de politikker og prioriteter, som EU og medlemsstaterne boer foelge. I det foelgende opsummeres disse punkter: Administration af Internettet Kommissionen vil fortsat deltage i relevante fora og tilskynde europaeiske interessegrupper til ogsaa at deltage for at sikre, at Internettets administrationsstrukturer anslaar en rimelig balance mellem forskellige interesser. Det nye registratursystem skal gennemfoeres korrekt og hurtigt. Det skal ogsaa omfatte acceptable regler for sikring af privatlivets fred, konkurrenceligestilling og intellektuelle ejendomsrettigheder, og det skal, hvor det er noedvendigt, give mulighed for at identificere og spore kommercielle aktiviteter. Kommissionen undersoeger, hvordan man kan opstille passende systemer i Europa baade for numeriske adresser og domaenenavne for at tage hoejde for den massive stigning i brugen af Internettet og nye anvendelser af det. Deltagelse og repraesentation i ICANN Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til at hjaelpe med at goere alle kategorier af internetbrugere, isaer enkeltpersoner og public service-organisationer, opmaerksomme paa ICANN-processen, herunder ogsaa sammensaetningen af medlemsskaren, for at sikre en passende grad af deltagelse og repraesentation af alle beroerte interesser. Det globale perspektiv En effektiv samordning af Internettets infrastruktur er en hjoernesten i sikringen af mange andre hensyn og forventninger i en bredere sammenhaeng med Internet-relaterede politikker, isaer vedroerende informationssamfundet og elektronisk handel og kommunikation. Selv om det foregaar inden for et strengt afgraenset mandat, traeffer ICANN og GAC faktisk allerede afgoerelser af en type, som regeringer i andre sammenhaenge selv ville forventes at traeffe som led i internationale organisationers arbejde. For naervaerende er der tilsyneladende enighed om, at Internettets karakter og udviklingens hast goer en saadan metode uegnet, og at den nuvaerende selvregulerende struktur, som bakkes op at et aktivt tilsyn med hensynet til almenhedens interesser, er den bedste forhaandenvaerende loesning. Raadet og Europa-Parlamentet anmodes om at erklaere sig indforstaaede med den maade, som disse forhold gribes an paa. Kommissionen traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at principperne om aabenhed, gennemsigtighed og overholdelse af internationale aftaler overholdes i fuldt omfang baade foer og efter USA's regering endeligt har overdraget befoejelserne paa omraadet, idet det noedvendige regeringstilsyn i foerste instans skal udoeves af det mellemstatslige raadgivende udvalg. Internetadressering Kommissionen har til hensigt at traeffe flere forskellige tiltag for at lette informationsoekonomiens overgang til IP-adresseringssystemet, hvor dette er hensigtsmaessigt, f.eks. ved en hurtig indfoerelse af naeste generation af internetadressering (IPv6). Internetprotokoller Kommissionen har ogsaa til hensigt i fuldt omfang at tage hoejde for videreudvikling af internetprotokoller, naar spoergsmaalet om standardisering af informationsteknologi skal gribes an, bl.a. som led i EU-forskningsprojekter. Principper for nationale topdomaeneregistraturer Medlemsstaterne opfordres til at gennemfoere GAC's anbefalinger paa hensigtsmaessig vis hvad angaar regeringernes forhold til ICANN og deres nationale topdomaeneregistraturer. De nationale topdomaeneregistraturer i Den Europaeiske Union boer tilpasse deres politik og praksis med henblik paa at opnaa en hoej grad af gennemsigtighed og driftsikkerhed i deres aktiviteter. Deres tvistbilaeggelsespolitik boer tage hensyn til tredjepartsinteresser i de oevrige medlemsstater og andre lande. Medlemsstaterne boer deltage aktivt, naar de nationale topdomaeneregistraturers registreringspolitik og -praksis tages op til revision, og tilskynde registraturerne til at udvikle og gennemfoere registreringspolitikker, som er i overensstemmelse med det indre markeds principper og EU's konkurrencepolitik. Kommissionen foelger fortsat med i, om de nationale topdomaeneregistraturers registreringspolitikker er i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning om det indre marked og konkurrenceforhold. Det foreslaaede topdomaene .EU Alle Kommissionens forslag har vaeret genstand for en offentlig online-hoering. De ajourfoeres nu efter de modtagne indlaeg, og Kommissionen traeffer afgoerelse om, hvilke foranstaltninger det vil vaere hensigtsmaessigt at traeffe. Alternativ tvistbilaeggelse Kommissionen vil fortsat loebende indgaa i dialog navnlig med WIPO og USA's myndigheder om tvistbilaeggelse og indfoerelse af reelt internationale alternative tvistbilaeggelsesordninger. Nationale love og retsmyndighed med udgangspunkt i domaenenavneregistraturers geografiske placering kan have konsekvenser uden for det paagaeldende omraade. Kommissionen vil undersoege, hvordan denne udvikling kan paavirke de interesser, der er forbundet med europaeiske registreringer i de eksisterende generiske topdomaeneregistraturer, og foreslaa eventuelt fornoedne tiltag. Paa baggrund af de saerlige problemer, der kan opstaa i forbindelse med tvister om domaenenavne, har Kommissionen til hensigt at fremlaegge et forslag om en adfaerdskodeks eller andre hensigtsmaessige foranstaltninger, som skal gennemfoeres i samarbejde med medlemsstaterne, for at begraense de nuvaerende muligheder for misbrug inden for dette omraade. Det gaelder f.eks. identifikation af de kategorier af navne, der skal beskyttes, og behandling af varemaerker og andre anerkendte maerker. Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred Kommissionen fortsaetter droeftelserne med ICANN og USA's regering om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred og indarbejdelsen heraf i kontraktrammen mellem ICANN og domaenenavnsregistraturerne og -registratorerne. Kommissionen overvejer ligeledes, hvilke regler der boer gaelde om beskyttelse af personoplysninger for de nationale topdomaeneregistraturer i medlemsstaterne. Kommissionen anbefaler muligvis, at ICANN og GAC vedtager politikker, som saetter graenser for indsamling, behandling og brug af personoplysninger ved registrering, hvis dette viser sig noedvendigt. Kommissionen vil ogsaa foelge med i gennemfoerelsen af ICANN's godkendelsesaftaler, registraturpolitikkerne og registraturaftalen, og vurdere, om de relevante bestemmelser i direktiv 95/46/EF, 97/66/EF og det kommende direktiv om elektronisk handel overholdes. Konkurrencepolitik Kommissionen foelger udviklingen i Internettets navne- og adresseringssystem fra en konkurrencepolitisk synsvinkel. Internettets infrastruktur Kommissionen har til hensigt at indsamle de noedvendige oplysninger for at fastslaa, hvilke tiltag der eventuelt kunne afhjaelpe de nuvaerende skaevheder hvad angaar kapacitet og dirigering i det europaeiske Internets infrastruktur. Medlemsstaterne opfordres til saa hurtigt som muligt at gennemfoere Kommissionens anbefalinger om prisfastsaettelse for faste kredsloeb og om adgang til abonnentkredsloeb for at fremme prisrimelig adgang til og brug af Internettet i Europas samfund og oekonomi som helhed. Bilag Internettets organisation og administration Politiske aspekter paa internationalt og europaeisk plan Uddybende oplysninger INDHOLD 1. ICANN's opbygning 2. IP-adressering og underorganisationen vedroerende adressering (ASO) 3. Internetprotokoller og underorganisationen vedroerende protokoller (PSO) 4. Registreringsoplysninger om domaenenavne og beskyttelse af personoplysninger (WhoIs-data) 5. Internettets infrastruktur: internettrafikkens topografi og dirigering 6. Ordliste ICANN's opbygning TGRAPH Raadgivende udvalg Det raadgivende udvalg vedroerende medlemskab Det raadgivende udvalg vedroerende uvildigt tilsyn Det mellemstatslige raadgivende udvalg Det raadgivende udvalg vedroerende DNS-rodservere // Bestyrelsesudvalg Audit Committee Committee on Conflicts of Interest Committee on Reconsideration Executive Committee Executive Search Committee ICANN's mandat Ifoelge vedtaegterne er ICANN en ikke-kommerciel public-service organisation, som ikke skal give noget finansielt afkast til nogen, i henhold til Californiens "Non-profit Public Benefit Corporation Law". Organisationen er oprettet og drives udelukkende i velgoerende, uddannelsesmaessigt og videnskabeligt oejemed. Det angives i vedtaegterne, at "Internettet er et internationalt net af net, som ikke ejes af nogen enkeltnation, -person eller -organisation, og derfor drives ICANN i velgoerende oejemed som en offentlig tjeneste, der skal lette regeringernes arbejde og fremme almenhedens globale interesse i Internettets driftsstabilitet ved: (i) at samordne etableringen af tekniske internetparametre i det omfang, det er noedvendigt for at sikre Internettets fortsatte universelle samtrafik (ii) at varetage og foere tilsyn med funktioner vedroerende samordning af adresser efter IP-protokollen (iii) at varetage og foere tilsyn med funktioner vedroerende samordning af Internettets domaenenavnesystem ("DNS"), herunder ogsaa opstilling af politikker til fastlaeggelse af, under hvilke omstaendigheder der tilfoejes nye topdomaener til DNS-rodsystemet (iv) at foere tilsyn med driften af Internettets officielle DNS-rodserversystem". Bestyrelsens befoejelser ICANN's befoejelser udoeves af, eller paa vegne af, bestyrelsen. I forbindelse med visse spoergsmaal, som angives i vedtaegterne, angaaende politikker, som har betydelige konsekvenser for driften af Internettet eller tredjeparter, f.eks. opkraevning af gebyrer eller afgifter, kan bestyrelsen kun traeffe afgoerelse ved flertalsafstemning blandt samtlige bestyrelsesmedlemmer. I forbindelse med alle andre spoergsmaal traeffer bestyrelsen afgoerelse ved flertalsafstemning blandt de medlemmer, der er tilstede ved et officielt moede. ICANN maa ikke drive virksomhed som DNS-registratur eller -registrator eller registratur for IP-adresser som konkurrent til organisationer, som paavirkes af ICANN's politikker. Men ICANN har ret til at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at sikre Internettets driftsstabilitet, hvis en registratur eller registrator kommer i finansielle vanskeligheder eller i lignende noedsituationer. Organisationen maa ikke bruge sine standarder, politikker, procedurer eller anden praksis paa urimelig vis eller forskelsbehandle nogen part, medmindre dette er berettiget som foelge af en tungtvejende og rimelig begrundelse, f.eks. for at fremme den reelle konkurrence. Bestyrelsens sammensaetning Der skal mindst vaere ni (9) og hoejst nitten bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vaelger en gang om aaret en formand og en naestformand blandt medlemmerne, dog ikke den ordfoerende direktoer. Bestyrelsesmedlemmerne vaelges for tre aar. ICANN's bestyrelse er sammensat af nitten medlemmer: ni 'loesgaengere', ni valgt af ICANN's tre underorganisationer, samt den ordfoerende og administrerende direktoer (medlem i embeds medfoer). Den foreloebige bestyrelses ni loesgaengermedlemmer er foreloebige medlemmer, som fratraeder til fordel for ni loesgaengere, som vaelges af ICANN's medlemmer uden for underorganisationerne. Herefter sammensaettes bestyrelsen som foelger: (i) Tre (3) medlemmer valgt af underorganisationen vedroerende adressering (ASO) (ii) Tre (3) medlemmer valgt af underorganisationen vedroerende domaenenavne (DNSO) (iii) Tre (3) medlemmer valgt af underorganisationen vedroerende protokoller (PSO) (iv) Ni (9) loesgaengermedlemmer, som omfatter loesgaengermedlemmerne af den foreloebige bestyrelse eller disses efterfoelgere (v) Den til enhver tid siddende ordfoerende og administrerende direktoer for organisationen. International repraesentation For at sikre en bred international repraesentation i bestyrelsen (1) skal der til enhver tid mindst vaere én statsborger fra et land i hver af de geografiske regioner som loesgaengermedlem af bestyrelsen (undtagen den foreloebige bestyrelse), og (2) maa hoejst halvdelen af det samlede antal loesgaengermedlemmer i bestyrelsen paa et givet tidspunkt vaere statsborgere fra lande i andre geografiske regioner. Naar underorganisationerne og loesgaengerrepraesentantskaberne vaelger bestyrelsesmedlemmer, skal alle relevante bestemmelser om geografisk spredning vaere overholdt. ICANN har 5 "geografiske regioner": Europa; Asien/Australien/Stillehavsomraadet; Latinamerika/De Caribiske OEer; Afrika; Nordamerika. Bestyrelsen fastlaegger, hvilke enkeltlande hver geografisk region omfatter, og dette tages jaevnligt op til revision af bestyrelsen (mindst hver tredje aar) for at fastslaa, om der er grund til aendringer under hensyntagen til Internettets udvikling. Den geografiske sammensaetning i ICANN's nuvaerende bestyrelse er som foelger: Nordamerika: Europa: Asien/Stillehavsomraadet: Latinamerika: Afrika: -- IP-adressering og underorganisationen vedroerende adressering (Addressing Supporting Organisation, ASO) Der indfoeres for tiden en udvidet og forbedret udgave af IP-adresseringssystemet med tal, som er 128 bits lange (IPv6). Det giver en enorm udvidelse af antallet af tilgaengelige adresser: (3x1036). Overgangen fra IPv4 til IPv6, og den forventede voldsomme stigning i antallet af adresser, kraever noeje overvejelse af forskellige aspekter af IP-adresseringssystemet i Europa og resten af verden, f.eks. organisation, flaskehalsproblemer og dirigering. IANA og RIPE har offentliggjort en foreloebig politik for allokering af IPv6-adressegrupper [32]. Det er tanken, at det skal foregaa hierarkisk via topdomaene- og underdomaeneoperatoerer, som forvalter blokke af IP-adresser og reelt er ansvarlige for allokeringen af mindre blokke af adresser til deres kunder eller brugere. [32] . Se: http://www.ripe.net ASO skal stoette, revurdere og udforme henstillinger vedroerende internetpolitik og -struktur i forbindelse med IP-adressesystemet. Organisationen omfatter i dag de tre regionale internetadresseregistraturer AP-NIC (Asien-Stillehavsomraadet), ARIN (Nord-, Syd- og Centralamerika) og RIPE-NCC [33] (Europa). Det ventes, at der til sin tid vil blive oprettet nye regionale registraturer for Afrika og Latinamerika, som ogsaa bliver medlemmer af ASO. Rusland og andre SNG-lande fortsaetter sandsynligvis som medlemmer af RIPE i en overskuelig fremtid. I november 1999 valgte ASO tre af ICANN's bestyrelsesmedlemmer. [33] . RIPE NCC er en organisation med over 1300 medlemmer, hovedsagelig internetudbydere, fra 86 lande. RIPE NCC blev oprettet i 1992. RIPE er derimod et aabent forum for samordning og politisk udviklingsarbejde, som har fungeret siden 1989. Internetprotokoller og underorganisationen vedroerende protokoller (Protocol Supporting Organisation, PSO) Internetprotokoller opstilles via processen med "anmodninger om kommentarer" (RFC) og er derfor frivillige og konsensusbaserede. Men i praksis har saadanne RFC'er, paa grund af det altovervejende behov for global interoperabilitet, status af bindende tekniske standarder. Underorganisationen vedroerende protokoller (PSO) Underorganisationen vedroerende protokoller (PSO) har at goere med ovennaevnte tekniske standarder. Det er et konsensusbaseret raadgivende organ inden for ICANN. Der er opstillet et aftalememorandum mellem ICANN og en gruppe organisationer, som udarbejder aabne internationale internetrelaterede standarder: IETF, World Wide Web-konsortiet, ITU og ETSI. Hver af disse organisationer har udpeget to medlemmer af protokolraadet. PSO har valgt tre af ICANN's bestyrelsesmedlemmer. PSO har det primaere ansvar for at udforme og anbefale substanspolitikker vedroerende fastlaeggelse af protokolparametre. PSO skal drives paa et aabent grundlag, hvor alle interesserede parter inddrages. PSO spiller paa nuvaerende tidspunkt ganske vist en mindre rolle, men organisationen kan blive en vigtig platform for globalt industrisamarbejde om internetstandarder. Selv om en stor del af det tekniske arbejde maaske udfoeres af de organisationer, som fastlaegger standarderne, isaer IETF, saa skal det sikres, at man har de fornoedne midler til at loese en eventuel teknisk eller politisk uenighed. Registreringsoplysninger vedroerende domaenenavne og beskyttelse af personoplysninger (Whois-data) Naar man registrerer et domaenenavn, skal der fremlaegges oplysninger, som identificerer ejeren af domaenenavnet. Den del af oplysningerne, som er almindeligt tilgaengelige, kaldes Whois-data efter betegnelsen for den protokol, der anvendes. Oplysningerne kraeves primaert af tekniske grunde, f.eks. ved tvister vedroerende ejerforhold for domaenenavne, men ogsaa som en maade at kontrollere de online-oplysninger, som den registrerende part har givet. Det er ogsaa blevet foreslaaet, at oplysningerne skulle omfatte virksomheders eller organisationers registreringsdetaljer samt SE-nummer eller lignende oplysninger, saa man med stoerre sikkerhed kunne identificere kommercielle brugere, og at der skulle vaere adgang til disse oplysninger som led i registreringsoplysningerne via soegeadgang [34]. [34] Saadanne soegninger skulle dog vaere begraenset til domaenenavne og noegleord og ikke omfatte navne paa enkeltpersoner. Der er i dag tre problemer med Whois-databaserne: - gennemsigtighed: problemer med at rette forkerte eller foraeldede oplysninger - konsekvens: efter at NSI's faelles registratursystem blev indfoert, er de oprindelige Whois-data for generiske topdomaener blevet spredt blandt en raekke registratorer. Der traeffes nu tekniske foranstaltninger for at afhjaelpe problemet. Men der er stadig heller ikke konsekvent adgang til Whois-data for generiske og nationale topdomaener - anvendelsesformaal: Whois-data er offentligt tilgaengelige, men de boer ikke bruges til uautoriserede formaal. Det er endnu ikke afklaret, hvilke formaal der menes, isaer med udgangspunkt i lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger. Der arbejdes fortsat med spoergsmaalet. Samtlige registratorer, som ICANN har godkendt for domaenerne .COM, .NET og .ORG, skal nu give soegeadgang til registreringsoplysninger. Ud over det registrerede navn og information om registratoren omfatter disse oplysninger navneindehaverens navn, postadresse og andre kontaktoplysninger (e-mail, telefon- og faxnummer) og tekniske og administrative kontaktpersoner for underdomaenet. Godkendte registratorer skal ogsaa orientere deres kunder om, hvorfor saadanne oplysninger skal fremlaegges, og hvilke begraensninger der gaelder i forbindelse med behandling og brug af personoplysninger. ICANN underretter registratorer om, hvorfor og hvordan de personoplysninger, der modtages fra registratorerne, anvendes [35]. Registratorerne skal ogsaa forhindre, at det faelles registratursystem anvendes til uoenskede kommercielle henvendelser via e-mail (spam), ved at forhindre automatiserede, gentagne forespoergsler i stort omfang, som har til formaal at hente data, der bruges til at oprette baser over kundeidentiteter eller lignende oplysninger (opstilling af kundeprofiler). [35] . I WIPO-rapporten blev det ogsaa foreslaaet, at registreringskontrakten skulle indeholde en bestemmelse om, at fremlaeggelse af urigtige eller utilstraekkelige oplysninger betragtes som kontraktbrud og derfor medfoerer ophaevelse af det paagaeldende domaenenavn. Denne anbefaling er medtaget i aftalen om godkendelse af registratorer. Kommissionen foelger med i gennemfoerelsen af ICANN's godkendelsesaftaler, registraturpolitikkerne og registraturaftalen, og vurdere, om de relevante bestemmelser i direktiv 95/46/EF, 97/66/EF og det kommende direktiv om elektronisk handel overholdes. Internettets infrastruktur: internettrafikkens topografi og dirigering Der er flere forskellige aarsager til asymmetrien i internettrafikken i Europa som foelge af Internettets oprindelige struktur, indholdets oprindelse og oekonomiske faktorer, f.eks. det fortsat utilstraekkelige udbud af priskonkurrencedygtig baandbredde til internetkommunikation i Europa. Struktur: Den tidlige udvikling i Internettet i de fleste dele af verden var baseret paa, at der skulle oprettes forbindelser mellem nationale net og Internettet i USA. Det har i praksis medfoert, at den 'backbone' (Internettets skelet af hoejhastighedsnet), der er fra de enkelte medlemsstater til USA, har en baandbredde (kapacitet), som er mange gange hoejere end forbindelserne mellem medlemsstaterne indbyrdes. I andre dele af verden er situationen den samme, nogle steder endog i endnu vaerre grad. Derfor dirigeres en stor del af den transeuropaeiske internettrafik faktisk via USA. Det betyder, rent bortset fra de oekonomiske konsekvenser heraf, at en betydelig del af den europaeiske kommunikation, herunder ogsaa kommercielt vigtig information, hver dag er afhaengig af sikkerheden og driftssikkerheden i disse transatlantiske forbindelser. Indhold: I dag er de fleste internetsider paa engelsk, og de fleste af dem ligger paa vaertscomputere i USA. Af de 100 mest besoegte websteder befinder de 94 sig fysisk i USA. En endnu stoerre del af de sikre servere, som bruges til elektronisk handel, ligger i USA. Denne uligevaegt boer afhjaelpes hurtigst muligt. Ellers vil Internettet forblive domineret af amerikanskbaseret indhold fra et sprogligt og kulturelt synspunkt, og en stor del af den oekonomiske vaekst, som elektronisk handel kan medfoere i Europa, vil i praksis simpelthen resultere i import af varer og tjenesteydelser fra USA. Naar eksisterende tjenester flyttes og der udvikles nye oekonomiske internetbaserede produkter, kan det desuden faa konsekvenser for EU's momssystem, og dette forhold bliver inden laenge taget op i et forslag fra Kommissionen. OEkonomiske faktorer: Ud over disse grunde til uligevaegten i det nuvaerende Internet forvaerres situationen i Europa yderligere af oekonomiske faktorer paa bekostning af europaeiske operatoerer og brugere. En stor del af Europas interne internettrafik gaar via USA, og derfor er der ikke balance i samhandelsforholdet mellem europaeiske og amerikanske internetudbydere. "Peering"-trafik accepteres f.eks. kun af faa, om nogen, amerikanske internetudbydere, og i praksis skal internetudbyderne fra Europa betale for at faa deres trafik via amerikanskbaserede transitpunkter, mens de store amerikanske internetudbydere fremfoerer hinandens trafik gratis i henhold til "peering"-aftaler. Der er desuden kun nogle faa amerikanske operatoerer af backbone-net, som handler med europaeiske internetudbydere, der for det meste skal gaa via amerikanske internetudbydere, fordi Internettets indhold hidtil har vaeret domineret af amerikansk indhold. Visse stoerre amerikanskejede og -baserede internetudbydere er ogsaa aktive paa det europaeiske marked. Det vides ikke paa nuvaerende tidspunkt, om disse udbyderes takster for fremfoering af internettrafik behandles paa samme grundlag som andre europaeiskejede internetudbydere, eller om deres europaeiske virksomhed kan drage fordel af de mere favorable samtrafik- og peeringaftaler, som de har i USA. Dette spoergsmaal undersoeges af de relevante tjenestegrene i Kommissionen. Graenseoverskridende internettrafik i EU medfoerer desuden yderligere omkostninger paa grund af de uforskammet hoeje takster for internationale faste kredsloeb, som stadig i forskelligt omfang gaelder i EU's medlemsstater paa trods af liberalisering og konkurrence paa udbud af teleinfrastrukturer. Kapacitet Infrastrukturliberaliseringen paa teleomraadet er begyndt at give opmuntrende resultater hvad angaar adgangen til baandbredde og lavere brugstakster. Den kommende henstilling om adgang til abonnentkredsloeb forventes at faa stor betydning. Men det tager tid, og Kommissionen foelger loebende med i situationen for at kunne traeffe eventuelt fornoedne foranstaltninger. I mange dele af EU er der ogsaa stadig for ringe baandbredde til markedet for graenseoverskridende kommunikation, hvilket styrker det i forvejen staerke oekonomiske incitament til at koere europaeisk internettrafik via amerikanskbaserede transitpunkter. Derfor staar den europaeiske internettrafik i almindelighed, og de EU-baserede internetudbydere i saerdeleshed, saaledes over for et ubehageligt valg mellem at betale en hoej pris for utilstraekkelig graenseoverskridende baandbredde inden for EU eller at koebe sig ind paa dyre transatlantiske forbindelser (tur/retur) og betale amerikanske internetudbydere for fremfoering af trafik via USA. Denne situation er en betydelig skaevvridning af det globale marked for internetrelaterede tjenester. Det skader ogsaa konkurrenceevnen hos europaeisk baserede internetudbydere og andre operatoerer, samt disses mange kunder, som bruger Internettet til kommercielle formaal, f.eks. international elektronisk handel. De samme problemer goer sig naturligvis ogsaa gaeldende baade for de nye ansoegerlande og middelhavsomraadet. Kommissionen er for tiden ved at gennemfoere en undersoegelse af, hvorfor priserne paa graenseoverskridende faste kredsloeb er saa hoeje, og andre foranstaltninger vil blive overvejet, hvis situationen ikke retter sig. Ordliste over internetudtryk og akronymer CORE Registratorraadet (Council of Registrars), et ikke-kommercielt faelles registratur, som er oprettet i henhold til IAHC-rapporten. I september 1999 omfattede registratorraadet 55 medlemslande. DNS Domaenenavnesystemet Domaene hamstring: Registrering af et stort antal ord eller navne i spekulationsoejemed, ikke noedvendigvis til umiddelbar anvendelse, men i forventning om, at de kan overdrages med fortjeneste paa et senere tidspunkt. Designation Den relevante regerings- eller offentlige myndigheds udpegelse af en dermed anerkendt kompetent bemyndiget person eller organisation til oprettelse af registratur og database. GAC ICANN's mellemstatslige raadgivende udvalg (Governmental Advisory Committee) Generisk topdomaene Topdomaene, som ikke har at goere med et land eller en geografisk enhed (f.eks. .COM, .ORG og .INT) IAHC International Ad Hoc Committee, det internationale ad hoc-udvalg IANA Internet Assigned Numbers Authority (ICANN's forgaenger) ICANN Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (efterfoelgeren til IANA) IETF Internet Engineering Task Force, arbejdsgruppen for internetdesign InterNIC InterNIC er konceptet bag et integreret netinformationscenter, som blev udviklet af flere forskellige virksomheder, bl.a. Network Solutions, i samarbejde med den amerikanske regering. I henhold til en ny aftale med den amerikanske regering afvikler Network Solutions brugen af ordet "InterNIC" i forbindelse med sine produkter og tjenester. InterNIC er registreret som varemaerke af det amerikanske handelsministerium. ISO Den Internationale Standardiseringsorganisation i Geneve ISOC Internet Society Nationalt topdomaene Topdomaene, som er dannet efter tobogstavskoderne i ISO 3166 for lande og regionale og lokale enheder. NetBZ Registrering i ond tro eller i spekulationsoejemed af varemaerker, som tilhoerer tredjemand. NSI Network Solutions Incorporated, tidligere et datterselskab af Science Applications Investment Corporation (SAIC), nu opkoebt af VeriSign, Inc. RFC Request for Comments, anmodning om kommentarer: oprindeligt betegnelsen for IETF's udkast til internetstandarder. I praksis aendres betegnelsen RFC (nr.) dog ikke, selv om standarden vedtages. Uddelegering ICANN's/IANA's uddelegering af et topdomaene paa Internettet. Whois: Henviser til en protokol, som bruges, naar der sammensaettes forespoergsler til bestemte typer databaser. InterNic, RIPE og mange andre stiller oplysninger til raadighed via en Whois-graenseflade. Adgangen til disse databaser foregaar dog i stigende grad via webadgang, og derfor bruges udtrykket mere og mere om adgangstypen og de data, der anmodes om, i stedet for om den tekniske protokol, som bruges via nettet.