Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om videreførelse i op til et år af finansieringen af visse planer for forbedring af kvalitet og fremme af afsætning, der blev godkendt i henhold til afsnit IIa i forordning (EØF) nr. 1035/72"

(2001/C 116/13)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 20. oktober 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 37 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede José Manuel de las Heras Cabañas til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 15. november 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 377. plenarforsamling af 29.-30. november 2000, mødet den 29. november, følgende udtalelse med 107 stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Dette forslag til forordning bygger på den første del af den aftale, som Ministerrådet i Bruxelles indgik den 17. juli 2000. Kommissionen opfordredes til at forelægge forslag om, at betalingerne til producenter af nødder (mandler, hasselnødder, valnødder, pistacienødder) og johannesbrød, som skulle ophøre i 2000, videreføres op til et år på budgettet for 2001. Samtidig pålagde Rådet Kommissionen at gennemføre en særlig undersøgelse af nødde- og johannesbrødsektoren i forbindelse med den rapport om markedsordningen for frugt og grøntsager, som den skal forelægge inden udgangen af 2000.

2. Baggrund

2.1. De tiårige forbedringsplaner, som blev sat i værk fra 1989 i henhold til afsnit IIa i forordning (EØF) nr. 1035/72, har i nogle medlemsstater haft meget stor betydning for produktionens organisering, koncentrationen af udbuddet og forbedringen af produktions- og afsætningsstrukturerne. De har været med til at opretholde producenternes indkomst ved at muliggøre fortsat dyrkning af nødder og johannesbrød i EU's producentregioner.

2.2. De særlige problemer forbundet med dyrkning af nødder og johannesbrød blev imidlertid ikke anerkendt i forordning (EF) nr. 2200/96, som reformerede den fælles markedsordning for frugt og grøntsager og herunder ophævede de særlige foranstaltninger for nødder og johannesbrød. Forordningens foranstaltninger har vist sig at være uegnede og utilstrækkelige, da de ikke er tilpasset produktionens særlige karakter.

2.3. På baggrund af hasselnødsektorens særligt ugunstige situation indførte forordning (EF) nr. 2200/96 i artikel 55 et fast tilskud til producentorganisationerne for hasselnødder høstet i produktionsårene 1997/1998, 1998/1999 og 1999/2000. Tilskuddet har haft afgørende indflydelse på producentorganisationernes vækst i Italien og har kunnet modvirke det konkurrencehandicap, som EU's hasselnødproducenter har haft på grund af markedssituationen, som stadig er ugunstig.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Nødder og johannesbrød dyrkes i store, ugunstigt stillede områder ved Middelhavet (900000 hektar). Det er af vital betydning for de nøddeproducerende regioner i EU, at produktionen fortsætter, da den har positiv indvirkning på beskæftigelsen, miljøet, landskabet og kulturen. Den muliggør diversificering af landbrugsbedrifterne og sikrer deres fortsatte tilstedeværelse, samtidig med at den er et værn mod ørkendannelse. Der er meget få eller ingen alternativer til denne produktion, og den fælles landbrugspolitiks begrænsninger gør det umuligt at dyrke andre afgrøder i stedet.

3.2. Produktionen af nødder og johannesbrød ligger til grund for en vigtig forarbejdningsindustri, der skaber beskæftigelse og økonomisk aktivitet i ugunstigt stillede landdistrikter. Såvel den primære som den sekundære forarbejdningsindustri omfatter et stort antal virksomheder af alle størrelser og typer, der beskæftiger sig med alt lige fra afskalning og knækning til ristning, chokolade- og isfremstilling, håndværksmæssig og industriel fremstilling af traditionel konfekt og kager.

3.3. Forbruget af nødder i EU og i resten af verden er støt voksende, da nødder indgår i fremstillingen af mange fødevarer takket være den fødevareteknologiske udvikling. Desuden vil forbrugerne gerne have dem med i deres kost på grund af deres høje næringsværdi og indhold af fibre, proteiner, mineraler og vitaminer, og fordi de med deres høje indhold af enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer har god indvirkning på helbredet, især ved at forebygge hjerte-kar-sygdomme.

3.4. EU er klart underforsynet med disse produkter og må importere fra tredjelande. Her skal især fremhæves importen af mandler og valnødder fra USA og af hasselnødder fra Tyrkiet. Da disse lande næsten er alene om at forsyne EU med de nævnte produkter, er det tilrådeligt at opretholde det aktuelle produktionsniveau i EU for at undgå alt for stor afhængighed med de følger, det kan få for priserne og dermed for forbrugerne.

3.5. Beskyttelsen af disse produkter ved grænsen er meget svag på grund af det lave selvforsyningsniveau i EU og de meget lave toldsatser. Dertil kommer de fordele, som de lande, der leverer produkterne, har opnået gennem handelsaftaler. Mandel- og nøddeproduktionen i USA er meget intensiv og radikalt anderledes end produktionen i Middelhavslandene. Udbyttet er højt og produktionsomkostningerne lave. Det gør det muligt at sænke priserne til et niveau, EU's producenter ikke kan bære. Tyrkiets store konkurrencedygtighed skyldes hovedsageligt de lave arbejdskraftsomkostninger og den større nedbør i produktionsområdet. På den anden side sikrer de eksisterende bestemmelser ikke, at de importerede produkter har overholdt samme krav til arbejdsbetingelser, plantesundhed og miljøbeskyttelse, som gælder for EU's produkter.

3.6. ØSU ønsker at gøre opmærksom på, at foranstaltningerne for nødder og johannesbrød kun kræver en lille finansiel indsats i forhold til deres betydning for koncentrationen af udbuddet, forbedringen af kvaliteten og afsætningen af produkterne samt de sociale og miljømæssige fordele, de medfører. Foranstaltningerne til støtte for denne sektor udgør en minimal del af EUGFL's udgifter, idet de repræsenterer 0,2 % af EU's budget. ØSU minder om, at det i sin udtalelse af 19. oktober 2000(1) om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager pegede på behovet for en tilstrækkelig finansiering, der svarer til sektorens behov og betydning (se punkt 2.8.2, 2.8.3, 2.8.4, 2.8.5 og 4.1.2).

4. Særlige bemærkninger

4.1. Kommissionens forslag

4.1.1. ØSU havde helst set, at Rådet og Kommissionen havde fremlagt et definitivt forslag om nødde- og johannesbrødsektorens fremtid, men hilser alligevel det foreliggende forslag velkommen som en overgangsløsning, der hjælper de producentorganisationer, hvis planer udløber i 2000, gennem en vanskelig situation.

4.1.2. ØSU mener, at Kommissionens forslag ikke helt svarer til ånd og bogstav i konklusionerne fra landbrugsministerrådsmødet den 17. juli 2000. Forslaget forudser nemlig ikke medfinansiering af alle foranstaltninger, der indgår i producentorganisationernes forbedringsplaner, som udløber i 2000, men fastslår, at kun støtteansøgninger om arbejder, der gennemføres indtil den 15. juni 2001, kan finansieres. Fristen bør derfor forlænges til den 31. december 2001.

4.1.3. Efter ØSU's mening har de ugunstige markedsvilkår, som gjorde det tilrådeligt at indføre særlige foranstaltninger for hasselnødder, ikke ændret sig i væsentlig grad. Da de tilmed kun kræver en lille finansiel indsats, og da de øvrige foranstaltninger for nødder og johannesbrød forlænges, er det konsekvent at videreføre det faste tilskud, som blev indført med artikel 55 i forordning (EF) nr. 2200/96, til produktionsåret 2000/2001.

4.1.4. ØSU har indvendinger mod tredje betragtning i Kommissionens forslag, da der er fare for, at princippet om en gradvis aftagende støtte og gradvis overdragelse af det finansielle ansvar til producenterne kan danne udgangspunkt for en langsigtet løsning af den problematiske situation for nødder og johannesbrød.

4.2. Fremtiden for nødde- og johannesbrødsektoren

4.2.1. ØSU mener, at det er nødvendigt at finde en langsigtet løsning for nødder og johannesbrød. Kommissionen skal gennemføre en særlig undersøgelse af nødde- og johannesbrødsektoren i forbindelse med den rapport om markedsordningen for frugt og grøntsager, som den skal forelægge inden udgangen af 2000. ØSU opfordrer Kommissionen til samtidig med denne undersøgelse at fremsætte forslag til nye støtteforanstaltninger for nødder og johannesbrød, som skal indgå i forordning (EF) nr. 2200/96, og som skal omfatte følgende:

- Indførelse af et fast tilskud pr. arealenhed via producentorganisationerne. Tilskuddet skal kædes sammen med interventionsordninger for bestemte afgrøder.

- Videreførelse af det faste tilskud til hasselnødder efter produktionsåret 2000/2001.

4.2.2. På baggrund af den ugunstige markedssituation for kastanjer bør det undersøges, om de kan indlemmes i foranstaltningerne for nødder og johannesbrød.

4.2.3. ØSU peger på, at det er nødvendigt at udarbejde et EU-register over arealer, hvorpå der dyrkes nødder og johannesbrød, og at styrke kontrollen af afsætningsstandarder og plantebeskyttelseskontrollen af importerede produkter. Desuden understreger ØSU, at man i forbindelse med handelsaftaler med tredjelande bør tage hensyn til disse produkters sårbarhed, inden der gives indrømmelser i denne sektor.

5. Konklusion

5.1. Da produktionen af nødder og johannesbrød har flere funktioner, og da den ugunstige markedssituation, som førte til indførelsen af støtteforanstaltninger for denne sektor, ikke har ændret sig, finder ØSU det nødvendigt i en passende form og som en overgangsløsning at forlænge de foranstaltninger, som udløber i 2000. Samtidig bør der foreslås nye støtteforanstaltninger, der definitivt kan løse problemerne i forbindelse med denne produktion. Formålet er at sikre EU's producenter et rimeligt indtægtsniveau, at skabe ligevægt mellem regioner og give forbrugerne adgang til et varieret udbud af disse produkter til en rimelig pris i hele Den Europæiske Union.

Bruxelles, den 29. november 2000.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 14 af 16.1.2001, s. 157.