Forslag til RAADETS BESLUTNING om Faellesskabets medfinansiering af udgifter, som medlemsstaterne afholder til indsamling af data, og finansiering af undersoegelser og pilotprojekter til stoette for den faelles fiskeripolitik

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Viderefoerelsen og udviklingen af den faelles fiskeripolitik noedvendiggoer effektive fiskeriundersoegelser i Faellesskabet. Fiskeri- og akvakulturundersoegelserne har i sagens natur i vid udstraekning en EF-dimension, som gaar ud over de enkelte medlemsstaters kompetence og midler. Fiskeressourcerne er i overvejende grad af betydning for mere end én medlemsstat. Paa det oekonomiske plan er der inden for sektoren tale om en meget staerk EF-integration, bl.a. hvad angaar markederne. Miljoeaspekterne, som er af afgoerende betydning saavel for fiskeriet som for akvakultursektoren, indebaerer udfordringer, som ofte gaar ud over de nationale graenser. De videnskabelige omraader, der boer undersoeges, er saavel for fiskeri som akvakultur af et saadant omfang, at hurtige fremskridt kun kan opnaas gennem et naert samarbejde paa EF-plan.

Det femte rammeprogram for forskning er generelt udtryk for, at der inden for forskningen i hoejere grad tages hensyn til behovene inden for Faellesskabets politikker og dermed behovene inden for den faelles fiskeripolitik. Men det vedroerer videnskabelig forskning, som for at have den fornoedne kvalitet skal vaere praeget af innovation. Systematisk indsamling af data og anvendelse af allerede kendte metoder er ikke af en saa nyskabende karakter, at der kan sikres stoetteberettigelse under rammeprogrammet for forskning, navnlig ikke naar der er tale om gentagne undersoegelser. Ikke desto mindre er dette arbejde noedvendigt. Naervaerende forslag vedroerer saaledes graensefladerne til forskningen, nemlig paa den ene side indsamling af grunddata og paa den anden anvendelse af forskning i forbindelse med de problemer, som opstaar i forbindelse med gennemfoerelsen af den faelles fiskeripolitik.

Paa det finansielle plan maa der aabnes mulighed for en stoette, som er tilpasset det forslag til raadsforordning, der til stoette for den faelles fiskeripolitik fastlaegger en EF-ramme for indsamling af vaesentlige data, og det er hovedformaalet med naervaerende forslag (afsnit I). Ordningen aabner ogsaa mulighed for EF-medfinansiering af medlemsstaternes udgifter til nationale programmer for indsamling af vaesentlige grunddata, naar disse udgifter indgaar i de tilsvarende EF-programmer. Den fastsatte anvendelsesperiode paa seks aar skal give ordningen den noedvendige stabilitet.

Ud over medfinansieringen af de udgifter, medlemsstaterne afholder til indsamling og forvaltning af vaesentlige data, boer saadanne programmer ogsaa foelges op paa det metodologiske omraade. De metodologiske spoergsmaal vedroerer en evaluering af kvaliteten af de indsamlede data, en standardisering af metoderne og samordning mellem medlemsstaterne. Desuden boer det undersoeges, om der er mulighed for, og om det vil vaere hensigtsmaessigt at udvide anvendelsesomraadet for indsamlingen af vaesentlige data, navnlig til at omfatte miljoe, akvakultur og aktiviteter, der er knyttet til fiskeri og akvakultur. Ud over disse undersoegelser og pilotprojekter i forbindelse med indsamlingen af data boer der tilfoejes foranstaltninger, som er noedvendige for at skabe et bindeled mellem de videnskabelige fremskridt og den faktiske gennemfoerelse af den faelles fiskeripolitik. Foerst og fremmest maa Kommissionen paa denne maade saettes i stand til at foretage oekonomiske undersoegelser af virkningerne af den faelles fiskeripolitik, bl.a. for erhvervsstrukturerne inden for sektoren. Integrerede analyser, hvor der tages hensyn til saavel de biologiske som de oekonomiske sammenhaenge, fortjener i saa henseende en saerlig opmaerksomhed. Der boer ogsaa gennem pilotprojekter og undersoegelser tilskyndes til opnaaelse af yderligere fremskridt med hensyn til fiskerikontrol, tilvejebringelse af en ligevaegt mellem fangstkapacitet og fiskeressourcer samt regulering af vekselvirkningerne mellem aktiviteterne inden for fiskeri og akvakultur og de marine oekosystemer.

Dette forslag indebaerer ikke nye udgifter men en fastholdelse af omfanget af de udgifter, der i de senest aar er blevet afholdt til indsamling af grunddata, pilotprojekter og undersoegelser. Formaalet er at viderefoere, supplere og forbedre de hidtil gennemfoerte foranstaltninger paa grundlag af den diagnose, som Kommissionen stillede i 1993 , og som godkendtes af Raadet, gennem hensigtsmaessige rammebestemmelser, som tager hensyn til de siden da opnaaede erfaringer.

99/0224(CNS)

Forslag til

RAADETS BESLUTNING

om Faellesskabets medfinansiering af udgifter, som medlemsstaterne afholder til indsamling af data, og finansiering af undersoegelser og pilotprojekter til stoette for den faelles fiskeripolitik

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet , og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Det er noedvendigt regelmaessigt at foretage en evaluering af situationen vedroerende fiskeressourcerne og de oekonomiske foelger af denne situation, som det er fastsat i artikel 16 i Raadets forordning (EF) nr. 3760/92 af 20. December 1992 om en faellesskabsordning for fiskeri og akvakultur , senest aendret ved forordning (EF) nr. 1181/98 ;

(2) ved Raadets forordning (EF) nr. ./1999 af .. 1999 er der til stoette for den faelles fiskeripolitik fastlagt en EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data;

(3) ved at soerge for indsamlingen af disse data varetager medlemsstaterne en opgave, der er i Faellesskabets interesse, i det omfang disse data bidrager til en bedre forvaltning af de faelles ressourcer, og selv om gennemfoerelsen af programmerne henhoerer under medlemsstaterne, boer disse derfor kunne opnaa en EF-medfinansiering af nogle af de udgifter, som indsamlingen og forvaltningen af dataene til stoette for den faelles fiskeripolitik medfoerer;

(4) Kommissionens indsats til stoette for indsamlingen af data, der er noedvendige for viderefoerelsen af den faelles fiskeripolitik, i form af aarlige indkaldelser af forslag til finansiering som nyskabende foranstaltninger under FIUF, har naaet et stabilt niveau, og disse foranstaltninger boer udbygges paa et fleraarigt grundlag under rubrik 3 i de finansielle overslag;

(5) de metoder, der anvendes til indsamling og behandling af grunddata om fiskeressourcerne, boer sammenlignes og om muligt forbedres, og der boer regelmaessigt foretages analyser og evalueringer af kvaliteten af de opnaaede resultater;

(6) der boer ydes finansiel stoette til undersoegelsen af, om det er muligt og hensigtsmaessigt at foretage en udvidelse af det omraade, der er omfattet af EF-rammen for indsamling og forvaltning af vaesentlige data;

(7) det boer vaere muligt at stoette pilotprojekter og undersoegelser, som er noedvendige for udviklingen af den faelles fiskeripolitik, bl.a. hvad angaar oekonomiske og biooekonomiske analyser, indsatsen vedroerende nedbringelse og forebyggelse af overkapacitet og vekselvirkningerne mellem fiskeri, akvakultur og udviklingen i de akvatiske oekosystemer;

(8) det boer sikres, at de foranstaltninger, der finansieres under denne beslutning, gennemfoeres korrekt;

(9) der boer fastlaegges naermere regler om de paataenkte udgifters stoetteberettigelse, satsen for EF's medfinansiering og de betingelser, der kan stilles i forbindelse med EF-medfinansiering -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Faellesskabet kan yde en finansiel stoette til de foranstaltninger og paa de betingelser, der er fastlagt i denne beslutning.

2. Der foretages en vejledende finansiel EF-planlaegning for perioden 2000-2005 for de foranstaltninger, det forudses at yde stoette til. De aarlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

AFSNIT I

Udgifter afholdt inden for EF-rammen for indsamling og forvaltning af vaesentlige data

Artikel 2

1. Dette afsnit omfatter de data, der regelmaessigt skal indsamles i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. ../1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data).

2. EF-medfinansieringen vedroerer de stoetteberettigede udgifter, der afholdes af medlemsstaterne fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2005. Alene de udgifter, der er naevnt i bilaget, anses for at vaere stoetteberettigede.

Artikel 3

Satsen for EF-medfinansieringen er undergivet foelgende begraensninger:

- hoejst 50% af de offentlige stoetteberettigede udgifter, der afholdes under de minimale EF-programmer, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. ../1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data)

- hoejst 35% af de offentlige supplerende stoetteberettigede udgifter, der afholdes under de udvidede EF-programmer, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. ../1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data); medfinansiering af foranstaltninger i forbindelse med det udvidede EF-program kan kun finde sted, hvis medlemsstaten fuldt ud har opfyldt betingelserne vedroerende det minimale EF-program, og saafremt medfinansieringen af det minimale EF-program ikke har lagt beslag paa alle de disponible aarlige EF-bevillinger i forbindelse med denne beslutning.

Artikel 4

1. Medlemsstater, der oensker medfinansiering, forelaegger senest den 31. Maj 2000 Kommissionen:

- et nationalt program som fastlagt i artikel 6 i forordning (EF) nr. ./1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data)

- deres overslag over de af deres aarlige udgifter i den periode, der er naevnt i artikel 2, stk. 2, som de oensker EF-medfinansiering af.

2. Hver medlemsstat forelaegger hvert aar fra 2001 inden den 31. maj Kommissionen:

- en finansiel rapport med en sammenholdelse af de forventede og de faktisk afholdte udgifter for det umiddelbart foregaaende kalenderaar

- om fornoedent en ajourfoering for det indevaerende og de kommende aar af det nationale program som fastlagt i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. ./1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data).

3. Paa grundlag af de af medlemsstaterne forelagte oplysninger traeffer Kommissionen hvert aar beslutning om:

a. de forventede udgifters stoetteberettigelse

b. satsen for EF-medfinansieringen.

4. De af Kommissionen trufne beslutninger om at yde finansiel stoette anses som en indgaaelse af forpligtelser for de i budgettet bevilgede udgifter.

Artikel 5

1. Den stoette, der for hvert aar i programmets gennemfoerelsesperiode ydes til en medlemsstat, udbetales i to dele:

a. 50%, naar stoetteansoegningen er blevet godkendt

b. restbeloebet, efter at de aarlige ansoegninger om refusion af de af medlemsstaten afholdte udgifter er fremsendt til Kommissionen, og efter at denne har godkendt den finansielle rapport, der er naevnt i artikel 4, stk. 2, og den tekniske rapport, der er omhandlet i stk. 2.

2. Medlemsstaterne forelaegger senest den 31. maj efter hvert aar i programmets gennemfoerelsesperiode:

- en aarlig aktivitetsrapport med en naermere beskrivelse af, i hvilket omfang de maal, der fastsattes ved fastlaeggelsen af det minimale eller det udvidede EF-program, er blevet naaet.

- deres ansoegninger om refusion af de afholdte udgifter for det foregaaende kalenderaar med tilhoerende dokumentation.

3. Ved indgivelsen af ansoegningen om refusion af udgifter traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til kontrol og attestering af:

- at de under den i artikel 4, stk. 3, naevnte kommissionsbeslutning gennemfoerte foranstaltninger og afholdte udgifter er i overensstemmelse med det af Kommissionen godkendte program

- at de opfylder de betingelser, der er fastsat i denne beslutning, herunder i bilaget

- at den gaeldende lovgivning vedroerende offentlige udbud er blevet overholdt ved tildeling af kontrakter.

Artikel 6

1. Repraesentanter for Kommissionen kan foretage kontrol paa stedet, bl.a. ved stikproever, af de foranstaltninger, der finansieres under denne beslutning, og undersoege de systemer og kontrolforanstaltninger, som de nationale myndigheder har indfoert for at sikre forebyggelse af og indgriben over for uregelmaessigheder og i givet fald tilbagebetaling af tabtgaaede midler som foelge af en uregelmaessighed.

2. Kommissionen kan foretage enhver kontrol, som den finder noedvendig for at sikre overholdelsen af de betingelser og gennemfoerelsen af de opgaver, som ved denne beslutning er paalagt medlemsstaterne, idet disse yder den fornoedne bistand til de repraesentanter, Kommissionen udpeger i saa henseende.

Artikel 7

1. Den rapport, som Kommissionen senest den 31. december 2002 skal udarbejde i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. ../1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data), skal indeholde en analyse af omkostningseffektiviteten i forbindelse med de gennemfoerte arbejder.

2. Paa grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, om det vil vaere hensigtsmaessigt at aendre denne beslutning eller at forbedre dens anvendelse.

AFSNIT II

Undersoegelser og pilotprojekter

Artikel 8

1. Kommissionen kan gennemfoere undersoegelser og pilotprojekter.

2. De omfattede omraader er:

a. metodologiske projekter og undersoegelser, som tager sigte paa en optimering eller standardisering af metoderne for indsamling og forvaltning af de data, der er omhandlet i artikel 1 i forordning (EF) nr. ../1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data)

b. forsoegsprojekter vedroerende indsamling af oplysninger paa de omraader, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. ../1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data)

c. oekonomiske og biooekonomiske analyser og simuleringer, som har forbindelse med paataenkte beslutninger under den faelles fiskeripolitik eller med en evaluering af den faelles fiskeripolitiks virkninger

d. analyse af sammenhaengen mellem fangstkapacitet, fiskeriindsats og fiskeridoedelighed

e. forbedring af kontrollen med anvendelsen af den faelles fiskeripolitik, bl.a. paa grundlag af omkostningseffektivitet

f. evaluering og regulering af vekselvirkningerne mellem aktiviteterne inden fiskeri og akvakultur og de akvatiske oekosystemer

3. Undersoegelserne og pilotprojekterne kan ikke omfatte foranstaltninger,

a. der er stoetteberettigede under det femte rammeprogram for forskning

b. der er omfattet af foerste afsnit i denne beslutning

c. der er omfattet af artikel 21 og 22 i Raadets forordning (EF) nr. 1260/1999 om generelle bestemmelser for strukturfondene.

4. Kommissionen offentliggoer aarligt listen over de prioriterede emner for undersoegelser og pilotprojekter.

5. Satsen for EF-medfinansieringen af undersoegelser og pilotprojekter er undergivet foelgende begraensninger:

a. Kommissionen kan yde en finansiel stoette paa indtil 50% af de samlede stoetteberettigede udgifter til foranstaltninger, der er ivaerksat efter en indkaldelse af forslag; universitetsorganer og offentlige forskningsorganer, hvis udgiftsopgoerelser i henhold til den nationale lovgivning, de henhoerer under, foretages paa grundlag af marginalomkostninger, kan indgive forslag, hvortil der kan ydes indtil 100% af de marginalomkostninger, der paaloeber i forbindelse med projektet

b. 100% af de afholdte stoetteberettigede udgifter til undersoegelser og pilotprojekter, der paa Kommissionens initiativ er ivaerksat efter andre procedurer end indkaldelse af forslag.

6. Den samlede finansieringen af undersoegelser og pilotprojekter, der gennemfoeres i medfoer af stk. 2, litra c) - f), maa ikke overstige [15 %] af de aarlige bevillinger, der godkendes til de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne beslutning.

AFSNIT III

Almindelige bestemmelser

Artikel 9

Paa Kommissionens initiativ kan der kan ogsaa i den i artikel 2, stk. 2, naevnte periode finansieres:

1. udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er til gensidig gavn for Kommissionen og foranstaltningens stoettemodtagere og ikke kan henregnes til myndighedernes faste opgaver, og som har tilknytning til identifikation, udarbejdelse, forvaltning, overvaagning, revision og kontrol af de programmer og projekter, der er omhandlet i afsnit I og II i denne beslutning

2. omkostninger til udbredelse af resultater, som er opnaaet under de nationale programmer og de projekter og undersoegelser, der er omhandlet i afsnit I og II i denne beslutning.

Artikel 10

Denne beslutning anvendes fra den [ikrafttraedelsesdatoen for forordning (EF) nr. ../1999 (EF-ramme for indsamling og forvaltning af vaesentlige data)].

Artikel 11

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Raadets vegne

Formand

BILAG

Stoetteberettigede udgifter under EF-programmerne

Medmindre andet foelger af betingelserne i punkt 4 i dette bilag, omfatter de stoetteberettigede udgifter kun de udgifter, som stoettemodtageren og deltagerne faktisk har afholdt fra tidspunktet for projektets faktiske paabegyndelse og indtil projektets afslutning, og som har vaeret noedvendige for udfoerelsen af arbejdet. De stoetteberettigede udgifter kan omfatte alle eller nogle af foelgende omkostningskategorier:

- personaleudgifter

- rejseudgifter

- varigt udstyr

- produkter og varer, der forbruges

- databehandling

- andre udgifter i overensstemmelse med punkt 6 i dette bilag.

1. Personaleudgifter

1.1 Personaleudgifterne beregnes ud fra den faktiske arbejdstid, som det videnskabelige og tekniske personale, og kun disse personalekategorier, anvender paa projektet.

1.2 Personaleudgifterne medregnes for den faktiske arbejdstid, som er anvendt paa projektet, og beregnes paa grundlag af:

- de faktiske udgifter til arbejdskraft (loen, sociale ydelser, bidrag til social sikring og pensionsomkostninger), eller

- de gennemsnitlige udgifter til arbejdskraft i overensstemmelse med stoettemodtagerens eller den paagaeldende deltagers praksis, hvis dette gennemsnit ikke afviger vaesentligt fra de faktiske udgifter til arbejdskraft.

1.3 Den tid, som personalet anvender til programmet, og som medregnes, skal fremgaa af lister (timesedler), som mindst en gang om maaneden skal attesteres af den ansvarlige for programmet eller af en anden ledende ansat under programmet.

2. Rejseudgifter

2.1 Rejseudgifter medregnes i overensstemmelse med stoettemodtagerens eller deltagernes interne regler; for rejser uden for Den Europaeiske Union skal der dog foreligge en forudgaaende godkendelse fra Kommissionen.

3. Varigt udstyr

3.1 Udgifter til varigt udstyr, som indkoebes eller fremstilles efter datoen for programmets faktiske paabegyndelse eller inden for de forudgaaende seks maaneder, og

- som har en forventet levetid, der ikke er kortere end perioden for arbejdet under programmet, og

- som er optaget paa den paagaeldende koordinators eller deltagers fortegnelse over varigt udstyr, eller

- som ifoelge stoettemodtagerens eller den paagaeldende deltagers retningslinjer og praksis for bogfoering betragtes som et aktiv.

3.2 Ved beregningen af saadanne stoetteberettigede udgifter anses varigt udstyr for at have en forventet levetid paa 36 maaneder, for saa vidt angaar databehandlingsudstyr af en vaerdi paa indtil 10 000 ECU, og paa 60 maaneder for andet udstyr. Det stoetteberettigede beloeb afhaenger af udstyrets forventede levetid i forhold til varigheden af programmet, idet den periode, der anvendes ved beregningen af beloebet, begynder paa datoen for programmets faktiske paabegyndelse eller paa datoen for indkoebet af udstyret, hvis denne ligger senere end den faktiske begyndelsesdato, og slutter paa datoen for programmets afslutning. Der skal ligeledes tages hensyn til udstyrets udnyttelsesgrad i den paagaeldende periode.

3.3 For hvert indkoeb af varigt udstyr skal en bekraeftet kopi af fakturaen vedlaegges opgoerelsen over indtaegter og udgifter og sendes til Kommissionen.

4. Produkter og varer, der forbruges

4.1 Udgifter til raamaterialer, der forbruges i forbindelse med koeb, produktion, reparation eller anvendelse af materiel eller udstyr, der:

- har en forventet levetid, der er kortere end varigheden af arbejdet under programmet, og

- ikke er opfoert paa stoettemodtagerens eller den paagaeldende deltagers fortegnelse over varigt udstyr, eller

- ikke ifoelge koordinatorens eller den paagaeldendes deltagers retningslinjer og praksis for bogfoering betragtes som et aktiv.

5. Udgifter til databehandling

5.1 Udgifter i forbindelse med, at medlemsstaterne fremstiller programmel til forvaltning af og soegning paa databaser eller stiller saadant programmel til raadighed.

6. Ekstern bistand/underleverandoerer og/eller andre udgifter

6.1 Udgifter til underleverandoerer/ekstern bistand (almindelige, ikke-innovative tjenesteydelser eller praestationer, som leveres til stoettemodtageren eller partneren, fordi denne ikke selv er i stand til at varetage opgaverne) og enhver anden supplerende eller uforudset udgift, som ikke kan henfoeres under nogen af de ovennaevnte kategorier, kan kun medregnes under programmet med Kommissionens forudgaaende godkendelse.

6.2 Lande uden for Den Europaeiske Union kan, hvis et bidrag fra disse viser sig noedvendigt eller hensigtsmaessigt for gennemfoerelsen af EF-programmerne, deltage i et nationalt program som underleverandoer, idet dette dog kraever forudgaaende skriftlig godkendelse fra Kommissionen.

7. Udgifter, der ikke er stoetteberettigede

7.1 De nedenfor anfoerte udgifter anses ikke for at vaere stoetteberettigede og maa ikke hverken direkte eller indirekte medregnes i opgoerelsen over for Kommissionen:

- fortjeneste

- udgifter af luksuspraeget karakter

- distributionsomkostninger og udgifter til markedsfoering og reklame med henblik paa at fremme afsaetningen af produkter eller den forretningsmaessige aktivitet

- eventuelle hensaettelser til daekning af risici

- renter eller afkast af den investerede kapital

- noedlidende fordringer

- repraesentationsudgifter, undtagen saadanne udgifter som Kommissionen anerkender som absolut noedvendige for udfoerelsen af det af projektet omfattede arbejde

- omkostninger vedroerende andre projekter, der finansieres af tredjemand

- udgifter til beskyttelse af resultaterne af det af projektet omfattede arbejde

- indirekte omkostninger saasom udgifter til administration, hjaelpepersonale, kontormateriel, infrastrukturer, udstyr og tjenesteydelser

- moms og andre former for told, skatter og afgifter, som der paa den ene eller anden maade kan opnaas refusion, godtgoerelse eller modregning af.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Faellesskabets medfinansiering af udgifter, som medlemsstaterne afholder til systematisk indsamling af data, og finansiering af undersoegelser og pilotprojekter til stoette for den faelles fiskeripolitik

2. BUDGETPOST

B2-903 Andre aktioner til stoette for den faelles fiskeripolitik

(aktion A: Stoette til forvaltning af ressourcer)

(nomenklaturen i FBF 2000)

3. RETSGRUNDLAG

? Forslag til Raadets forordning om fastlaeggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er noedvendige til gennemfoerelse af den faelles fiskeripolitik (KOM af )

? Forslag til Raadets beslutning om Faellesskabets medfinansiering af udgifter, som medlemsstaterne afholder til indsamling af data, og finansiering af undersoegelser og pilotprojekter til stoette for den faelles fiskeripolitik (KOM af )

4. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

4.1 Foranstaltningens generelle formaal

1. Medlemsstaternes systematiske indsamling af grunddata

De foranstaltninger, der paa Kommissionens initiativ efter aarlige indkaldelser af forslag er blevet gennemfoert vedroerende indsamling af data, der er noedvendige for viderefoerelsen af den faelles fiskeripolitik, og som indtil 1999 er blevet finansieret som nyskabende foranstaltninger under FIUF (B2-181), har nu naaet et stabilt niveau. Disse foranstaltninger boer derfor konsolideres paa et fleraarigt grundlag under en ramme, der ogsaa involverer medlemsstaterne.

Ved forvaltningen af fiskeriet er der brug for videnskabelige udtalelser om biologiske, tekniske og oekonomiske forhold. De videnskabelige instanser har paapeget, at det er en vaesentlig begraensende faktor, at der ikke foreligger tilstraekkelige data. Problemet goer sig ikke kun gaeldende for den faelles fiskeripolitik. At der maa findes egnede loesninger, fremgaar tydeligt af en raekke referencetekster fra internationale fiskerifora, herunder New York-aftalen om faelles bestande.

Problemerne kan ikke loeses for medlemsstaterne hver for sig. Naar en bestand udnyttes af flere medlemsstater, vil en enkelt medlemsstats indsats for at indsamle relevante oplysninger vaere forgaeves, hvis de andre medlemsstater ikke goer det samme. Fremskridtsbestraebelserne boer derfor laegges ind i en EF-ramme og resultere i, at der kommer til at foreligge fleraarige dataserier indsamlet efter harmoniserede procedurer, som er konstante fra aar til aar. Dataene boer omfatte alle de parametre, der er behov for til de videnskabelige vurderinger, og de boer vaere tilgaengelige via edb for de bemyndigede og godkendte brugere.

Der findes allerede en del nyttige bestemmelser, som boer opretholdes, men ogsaa suppleres, fordi de er ufuldstaendige. De nuvaerende bestemmelser vedroerer i hovedsagen dels meget detaljerede, ja ofte individuelle oplysninger, dels samlede oplysninger for en medlemsstat. Til de videnskabelige vurderinger er der foerst og fremmest brug for aggregerede data paa et mellemniveau, der f.eks. kunne svare til en fartoejskategoris fangster i en del af Nordsoeen i et kvartal. I oevrigt er nogle omraader ikke daekket, og dataindsamlingsprocedurerne er kun harmoniseret for visse former for fiskeri og visse omraader. Noget tilsvarende gaelder strukturen i de databaser, som forskerne har adgang til.

2. Undersoegelser og pilotprojekter, der ivaerksaettes af Kommission

i) Det biologiske omraade

Ud over en systematisk og regelmaessig indsamling af grunddata kraever anvendelsen og udviklingen af den faelles fiskeripolitik ogsaa, at der paa visse omraader goeres en mere specifik indsats for at opnaa den viden, der er noedvendig som grundlag for de beslutninger, der skal traeffes (f.eks. tekniske foranstaltninger og udvidelser af fangstomraader eller anvendelsen af net med kvadratiske masker), eller for at lette deres anvendelse (f.eks. omstilling af garnfartoejer). Saadanne undersoegelser kan ogsaa tjene til forberedelse af fremtidige programmer for systematisk indsamling af data paa omraader, hvor situationen paa nuvaerende tidspunkt ikke er tilstraekkelig moden til, at der kan fastlaegges rutineprogrammer (f.eks. vekselvirkningerne mellem fiskeri og miljoe; overvaagning af aktiviteter, der indirekte er knyttet til fiskeriet; forbedring af kontrollen).

Det drejer sig i alle tilfaelde om opgaver, hvor der kraeves et hoejt teknisk niveau, uden at der dog er tale om forskning, idet der snarere er tale om anvendelse af forskningsresultater.

I oevrigt boer de tilknyttede aktiviteter viderefoeres (udvikling af kommunikationsmidler, tilrettelaeggelse af moeder, der er noedvendige for den faelles fiskeripolitik, med deltagelse af videnskabsmaend).

ii) Det oekonomiske omraade

Det er ogsaa noedvendigt, at retningslinjerne for den fremtidige faelles fiskeripolitik baseres paa en mere dybtgaaende analyse af de oekonomiske udviklingstendenser inden for sektoren. Med hensyn til de af dette punkt omfattede undersoegelser kan der fastlaegges tre prioriterede felter:

- med henblik paa udarbejdelsen af 2002-rapporten om den faelles fiskeripolitiks fremtid undersoegelser vedroerende den faelles fiskeripolitiks oekonomiske virkninger (uden for strukturpolitikkens omraade, idet evalueringen der foretages inden for rammerne af FIUF-budgettet)

- undersoegelser vedroerende fiskerierhvervet med henblik paa en bedre fastlaeggelse af forvaltningssystemerne inden for sektoren, bl.a. hvad angaar adgang til fiskeri, bevarelse af fiskeressourcer og tilstraebelse af ligevaegt inden for fiskeribranchen

- undersoegelser paa det statistiske omraade med henblik paa at forberede lovgivningsinitiativer, der tager sigte paa en yderligere harmonisering af indsamlingen af statistiske data paa det oekonomiske omraade.

4.2 Foranstaltningens varighed og naermere bestemmelser for dens forlaengelse/fornyelse

De foranstaltninger, det er hensigten at medfinansiere i forbindelse med indsamling af grunddata, indgaar i en vejledende fleraarig planlaegning for perioden 2000-2005. Kommissionen vil foreslaa de naermere bestemmelser vedroerende en viderefoerelse, naar tiden er inde hertil.

Perioden for undersoegelser og pilotprojekter til stoette for den faelles fiskeripolitik er tidsubegraenset.

5. KLASSIFIKATION AF UDGIFTERNE/INDTAEGTERNE

5.1 Ikke-obligatoriske udgifter

5.2 Opdelte bevillinger

5.3 Indtaegtstype: ikke relevant

6. UDGIFTERNES/INDTAEGTERNES ART

Aktiviteter vedroerende medlemsstaternes indsamling og behandling af data

? Satsen for EF-medfinansieringen er undergivet foelgende begraensninger:

? hoejst 50% af de samlede stoetteberettigede udgifter, der afholdes under de minimale programmer

? hoejst 35% af de samlede supplerende stoetteberettigede udgifter, der afholdes under de udvidede programmer, inden for rammerne af de disponible aarlige budgetmidler efter vedtagelsen af de aarlige minimale programmer.

Undersoegelser og pilotprojekter, der ivaerksaettes af Kommissionen til stoette for den faelles fiskeripolitik:

? Biologiske, tekniske eller oekonomiske undersoegelser, hvis gennemfoerelse Kommissionen overlader til andre

? Tilrettelaeggelse af workshops om samordning og harmonisering af metoder, herunder aspekter vedroerende den loebende uddannelse af videnskabsmaend.

Ved udvaelgelsen af eksperter eller organer uden for Kommissionen, vil Kommissionens tjenestegrene afholde specifikke udbud, indkalde interessetilkendegivelser eller eventuelt indgaa underhaandsaftaler, alt efter tilfaeldet.

Ved indkaldelse af forslag vil den maksimale EF-stoette normalt vaere paa 50 % og i visse undtagelsestilfaelde paa indtil 100 % i forbindelse med ordningen med marginalomkostninger eller ved eksperters eller stoettemodtagende organers medfinansiering.

Ved afholdelse af udbud vil EF-finansieringen vaere paa 100 % ved pilotprojekter og undersoegelser, der gennemfoeres paa Kommissionens initiativ.

7. FINANSIELLE VIRKNINGER

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (forholdet mellem gennemsnitsomkostningerne pr. enhed og de samlede omkostninger)

De nedenfor anfoerte beloeb er vejledende og kan aendres under hensyntagen til de prioriterede felter for gennemfoerelsen af den faelles fiskeripolitik. Foroegelsen af bevillingerne paa ca. 4,5 % hvert andet aar skal afspejle stigningen i de faktiske omkostninger i forbindelse med programmernes gennemfoerelse.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

7.2 Omkostningernes fordeling paa foranstaltningens elementer

Beregning af gennemsnitsomkostninger for de enkelte planlagte foranstaltninger:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR med 3 decimaler

>TABELPOSITION>

7.3 Udgifter til undersoegelser, eksperter m.m. inkluderet i budgettets del B (for perioden 2000-2005)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (loebende priser)

>TABELPOSITION>

Udgifter til teknisk og administrativ bistand:

Ekspertmoeder

Kommissionen vil afholde ad-hoc-moeder med de vigtigste initiativtagere i forbindelse med gennemfoerelsen af nedennaevnte planlagte foranstaltninger.

Publikationer/Udbredelse

Resultaterne af de undersoegelser, der finansieres i forbindelse med indkaldelse af forslag, vil vaere af interesse for videnskabsmaend i Faellesskabet og for offentligheden. Det er derfor bl.a. tanken at offentliggoere en synopsis med de resuméer for laegmaend, der indgaar i de endelige rapporter om undersoegelserne, og atlas og/eller brochurer med en oversigt over fiskeressourcernes fordeling og tilstand i de europaeiske farvande.

Eksperter, opfoelgning

Nogle af de undersoegelser, der finansieres, bl.a. projekter vedroerende fiskeriteknologi, tunfiskeri, gennemfoerelse af forskningstogter paa havet og vedroerende avancerede metoder til evaluering af bestande eller vedroerende den faelles fiskeripolitiks virkninger for sektoren, munder ud i rapporter, hvis evaluering kraever en hoej grad af teknisk eller videnskabelig ekspertise. I disse tilfaelde maa Kommissionen goere brug af eksterne eksperter for at sikre, at alle dokumenter om disse projekter vurderes korrekt.

Eksperter, EF-programmernes gennemfoerelse

Den tekniske bistand, som disse eksperter skal yde, bestaar i fastlaeggelse af prioriterede felter, udarbejdelse, forvaltning og opfoelgning af EF-programmerne.

Eksperter i forbindelse med evalueringen af forslag

Naar indkaldelser af forslag er offentliggjort, udpeges eksterne eksperter paa grundlag af de bestaaende databaser under hensyntagen til en passende geografisk og tematisk daekning. Hvert forslag vurderes individuelt af mindst tre uafhaengige eksperter, som afgiver en faelles vurdering af projekterne. 7.4 Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR

>TABELPOSITION>

8. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Kommissionens tjenestemaend kan foretage kontrol paa stedet - bl.a. ved hjaelp af stikproever - af de foranstaltninger, der finansieres over denne budgetpost, og undersoege de af de nationale myndigheder anvendte kontrolsystemer og foranstaltninger, navnlig kontrollen med forpligtelsen med hensyn til de anvendte midler, forebyggelse og sanktioner i forbindelse med uregelmaessigheder samt eventuel tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalte beloeb som foelge af uregelmaessigheder.

Modtagerne af den finansielle stoette skal i forbindelse med den finansielle rapport om udgifterne vedlaegge dokumentation (kontraktkopier) ved indgivelsen af foreloebig eller endelig betalingsanmodning.

Medlemsstaterne skal ogsaa paase, at direktiverne om offentlige udbud overholdes.

9. OPLYSNINGER OM COST/EFFECTIVENESS

9.1 Specifikke og kvantificerbare maal, maalgruppe

- Specifikke maal: tilknytning til det generelle maal: De specifikke maal for indsamlingen af grunddata vil blive fastsat i gennemfoerelsesforordningen/-forordningerne til Raadets forordning om fastlaeggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er noedvendige til gennemfoerelse af den faelles fiskeripolitik

- Maalgruppe: For indsamlingen af grunddata: medlemsstaterne. For undersoegelserne og pilotprojekterne til stoette for den faelles fiskeripolitik: de endelige stoettemodtagere er fiskerisektoren i almindelighed

9.2 Begrundelse for foranstaltningen

- Behovet for EF-stoette, isaer under hensyntagen til naerhedsprincippet

Problemerne kan ikke loeses af de enkelte medlemsstater. Naar en bestand udnyttes af flere medlemsstater, vil en enkelt medlemsstats indsats for at indsamle relevante oplysninger vaere forgaeves, hvis de andre medlemsstater ikke goer det samme. Fremskridtsbestraebelserne boer derfor laegges ind i en EF-ramme og resultere i, at der kommer til at foreligge fleraarige dataserier indsamlet efter harmoniserede procedurer, som er konstante fra aar til aar.

- Valg af stoetteform

* fordele i forhold til andre mulige foranstaltninger (sammenlignelige fordele):

Se punkt 4.1.1.

* beskrivelse af eventuelle lignende foranstaltninger paa EF-plan eller nationalt plan:

Der findes ingen tilsvarende EF-foranstaltning. Der findes foranstaltninger, der vedroerer problematikken omkring indsamling af data om bestemte forhold i flere medlemsstater. Den her foreslaaede ramme skal soerge for en sammenhaeng mellem og en systematisering og en komplettering af de bestaaende foranstaltninger.

* forventede afledte virkninger og multiplikatoreffekt:

Da EF normalt kun paatager sig en del af finansieringen, vil den noedvendige supplerende finansiering sikre en direkte multiplikatorvirkning. Desuden skal navnlig bemaerkes, at marginalomkostningerne betragtes som stoetteberettigede udgifter, medens de ikke-stoetteberettigede udgifter, som f.eks. afskrivninger paa forskningsfartoejer, fortsat skal afholdes af medlemsstaterne og forskningsinstitutionerne. Den foreslaaede mekanisme goer det saaledes muligt i forbindelse med foranstaltninger, der fastlaegges paa Kommissionens initiativ, at tilvejebringe midler, som beloebsmaessigt langt overstiger de forventede EF-udgifter.

I oevrigt vil fastlaeggelsen af en EF-ramme for indsamlingen af data have en betydelig forenende virkning. Det har vist sig i forbindelse med den fastlagte ramme for biologiske data i ICES´ kompetenceomraade. Den foreslaaede mekanisme vil styrke denne ramme og sikre en tilsvarende forenende virkning paa de andre emneomraader (Middelhavet, oekonomi, .).

- Vigtigste usikkerhedsmomenter, som vil kunne faa indflydelse paa de konkrete resultater af foranstaltningen.

Den stoerste usikkerhed er risikoen for, at ikke alle medlemsstater, i det mindste i begyndelsen, er i stand til at soerge for en hensigtsmaessig tilrettelaeggelse og for den nationale indsats, der skal modsvare Faellesskabets bidrag.

9.3 Overvaagning og evaluering af foranstaltningen

- Overvaagningsordning

Medlemsstaterne forelaegger hvert aar i programmets anvendelsesperiode en aarlig aktivitetsrapport med en redegoerelse for udviklingen med hensyn til opnaaelsen af de maal, der fastlagdes ved udarbejdelsen af EF-programmet. For undersoegelser og pilotprojekter kraeves der en foreloebig og/eller en endelig rapport.

Kommissionen kan foretage enhver kontrol, som den skoenner noedvendig for at sikre overholdelsen af betingelserne og gennemfoerelsen af de opgaver, som er paalagt medlemsstaterne, idet disse yder den fornoedne bistand til de repraesentanter, Kommissionen udpeger i saa henseende.

- Hvordan og hvor hyppigt foregaar evalueringen?

Paa grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne fremsender, vil Kommissionen hvert tredje aar forelaegge Raadet en rapport med en evaluering af de enkelte medlemsstaters indsats i forbindelse med indsamlingen og videregivelsen af de aggregerede data, der er omhandlet i denne forordning, og en vurdering af korrektheden og effektiviteten af de anvendte metoder og de opnaaede resultater.

- Resultatindikatorer:

* output-indikatorer (omfanget af de ivaerksatte aktiviteter)

* virkningsindikatorer for hver enkelt maalsaetning:

- De specifikke maal for indsamlingen af grunddata vil blive fastsat i gennemfoerelsesforordningen/-forordningerne til Raadets forordning om fastlaeggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er noedvendige til gennemfoerelse af den faelles fiskeripolitik. Medlemsstaterne skal forelaegge bevis for, at de har opfyldt de forpligtelser med hensyn til midler, som noeje vil blive fastsat i gennemfoerelsesbestemmelserne. Den Videnskabelige, Tekniske og OEkonomiske Komité for Fiskeri vil evaluere kvaliteten af de opnaaede resultater i forbindelse med indsamlingen af data. Hver undersoegelse vil desuden blive gjort til genstand for en specifik evaluering, hvad angaar kvalitet og anvendelighed.

10. UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (DET ALMINDELIGE BUDGETS SEKTION III)

Denne del af finansieringsoversigten fremsendes til GD XIX og GD IX. Sidstnaevnte videresender den til GD XIX med en udtalelse.

De noedvendige administrative midler vil fremkomme ved Kommissionens aarlige beslutning om tildeling af midler under hensyntagen bl.a. til det yderligere personale og de yderligere beloeb, budgetmyndigheden maatte have bevilget.

10.1 Indvirkningen paa antallet af stillinger

>TABELPOSITION>

10.2 De supplerende menneskelige ressourcers samlede finansielle indvirkning

(EUR)

>TABELPOSITION>

Da foranstaltningens varighed er ubestemt, svarer de angivne beloeb til de samlede udgifter for en 12-maaneders periode.

10.3 Foroegelse af andre driftsudgifter som foelge af foranstaltningen, bl.a. udgifter til moeder i komitéer og ekspertgrupper

(EUR)

>TABELPOSITION>

Da foranstaltningens varighed er ubestemt, svarer de angivne beloeb til de samlede udgifter for en 12-maaneders periode.