Forslag til Rådets forordning (Euratom, EF) om bistand til den økonomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhængige stater og Mongoliet (1999/C 37/05) KOM(1998) 753 endelig udg. - 98/0368(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 8. januar 1999)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 235,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

Efter Det Europæiske Råds møder i Dublin og Rom i 1990 vedtog Fællesskabet et program for faglig bistand til den økonomiske reform- og genopretningsproces i den tidligere Union af Socialistiske Sovjetrepublikker;

ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1279/96 af 25. juni 1996 (1) om bistand til den økonomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhængige stater og Mongoliet fastsattes betingelserne for denne faglige bistand og levering heraf i perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999;

den hidtidige bistand har allerede haft væsentlige virkninger for reformen i de nye uafhængige stater og i Mongoliet, og yderligere bistand er nødvendig for at sikre, at reformen bliver holdbar;

en sådan bistand vil kun blive fuldt ud effektiv i forbindelse med fremskridt i retning mod frie og åbne demokratiske samfund, der respekterer menneskerettighederne, og mod markedsorienterede økonomiske systemer;

der er behov for yderligere bistand til at fremme den nukleare sikkerhed i de nye uafhængige stater;

en fortsat bistand vil bidrage til at nå fælles mål, navnlig i forbindelse med de partnerskabs- og samarbejdsaftaler og økonomiske samarbejdsaftaler, der er indgået med de nye uafhængige stater og Mongoliet;

det er hensigtsmæssigt at fastsætte prioriteter for denne bistand, bl.a. på grundlag af Fællesskabets og partnerstaternes fælles interesser;

bistanden skal tage hensyn til de forskellige behov og prioriteter i de vigtigste regioner, der er omfattet af denne forordning;

erfaringerne har vist, at Fællesskabets bistand er mest effektiv, når den koncentreres om et begrænset antal områder i hvert partnerland;

en udvikling af mellemstatslige økonomiske forbindelser og handelsstrømme, der kan bidrage til økonomisk reform og omstrukturering, bør fremmes;

regionalt samarbejde bør fremmes, særlig i forbindelse med den nordlige dimension og i Sortehavsregionen;

grænseoverskridende samarbejde, navnlig mellem de nye uafhængige stater og Unionen, mellem de nye uafhængige stater og Central- og Østeuropa og mellem de nye uafhængige stater, herunder Mongoliet, indbyrdes, bør fremmes;

af hensyn til den igangværende økonomiske reform- og omstruktureringsproces og en effektiv forvaltning af dette program er der behov for en flerårig planlægning;

reformens bæredygtighed på lang sigt vil kræve, at der lægges behørig vægt på de sociale aspekter af reformen og udviklingen af det civile samfund;

inddragelse af miljøaspekterne i bistanden vil kunne sikre de økonomiske reformers bæredygtighed på længere sigt;

i tilfælde af alvorlige politiske eller økonomiske kriser kan der være behov for særlig bistand til dækning af udgifter til import eller lokale udgifter;

kvaliteten af bistanden skal forbedres ved at udvælge en del af projekterne på konkurrencevilkår;

for på den bedste måde at kunne dække de mest akutte behov i de nye uafhængige stater og Mongoliet på nuværende stadium i deres økonomiske omstilling er det nødvendigt at tillade, at en vis del af den finansielle tildeling anvendes til finansiering af økonomisk forsvarlige investeringer, særlig på områderne for grænseoverskridende samarbejde, fremme af små og mellemstore virksomheder, miljøinfrastruktur og netværk af strategisk betydning for Fællesskabet;

Fællesskabets bistand kan, hvor det er relevant, blive mere effektiv, hvor den kan gennemføres på et decentralt grundlag;

der skal sikres reel konkurrence mellem virksomheder, organisationer og institutioner, der er interesseret i at deltage i de initiativer, der finansieres af programmet;

Fællesskabets bistand vil blive mere effektiv, hvor partnerstatens engagement er sikret;

det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen i gennemførelsen af fællesskabsbistanden bistås af et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne;

Det Europæiske Råd understregede ligeledes på sit møde i Rom, at det var vigtigt, at Kommissionen foretog en effektiv koordination af de bestræbelser, Fællesskabet og dets medlemsstater hver især udfolder i den tidligere Union af Socialistiske Sovjetrepublikker;

traktaterne indeholder ikke anden hjemmel til udstedelse af denne forordning end EF-traktatens artikel 235 og Euratom-traktatens artikel 203 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fællesskabet gennemfører fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2006 efter kriterierne i denne forordning et program for fremme af den økonomiske reform- og genopretningsproces i de partnerstater, der er anført i bilag I (i det følgende benævnt »partnerstaterne«).

Artikel 2

1. Programmet tilvejebringer bistand til de igangværende reformer i partnerstaterne til foranstaltninger, der tager sigte på at gennemføre omstillingen til markedsøkonomi samt styrke demokratiet og retsstatsprincippet.

2. Programmet baseres på principperne og målene i partnerskabs- og samarbejdsaftalerne og aftalerne om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde, inden for hvis rammer Fællesskabet, dets medlemsstater og partnerstaterne arbejder sammen om at støtte initiativer af fælles interesse.

3. Programmet søger at opnå den størst mulige virkning gennem koncentration om et begrænset antal omfattende initiativer. Med henblik herpå vil de nedenfor omhandlede vejledende programmer og handlingsprogrammer højst omfatte tre af de berettigede samarbejdsområder, der er anført i bilag II. Hvor det er relevant, vil der blive ydet støtte til nuklear sikkerhed ud over de tre områder. Koncentrationen af bistanden afspejler partnerstaternes forskelligartede behov og prioriteter som skitseret i stk. 4.

4. Programmet tager hensyn til de forskelligartede behov og prioriteter i de vigtigste regioner, som er omfattet af forordningen, og navnlig nødvendigheden af at fremme demokratiet og retsstatsprincippet. I de vestlige nye uafhængige stater og Kaukasus skal der lægges særlig vægt på at skabe et gunstigt investeringsklima, fremme regionalt samarbejde og opbygge et bredere samarbejdsområde tværs over Europa. I Rusland skal der lægges særlig vægt på at forstærke retsstatsprincippet, styrke de økonomiske og finansielle rammer og fremme industrielt samarbejde og partnerskab. I Centralasien og Mongoliet skal der lægges særlig vægt på at styrke demokratiet og god regeringsskik, støtte udviklingen af netværk og fremme grundlæggende vedvarende økonomiske reformer.

5. Programmet sigter mod at fremme mellemstatsligt, interregionalt og grænseoverskridende samarbejde mellem partnerstaterne indbyrdes, mellem partnerstaterne og Unionen og mellem partnerstaterne og Central- og Østeuropa.

Det mellemstatslige og interregionale samarbejde skal først og fremmest bistå partnerstaterne med at identificere og gennemføre aktioner, der bedst kan realiseres i et samarbejde mellem flere lande snarere end på nationalt plan, f.eks. fremme af netværk, miljøsamarbejde og aktioner på området for retlige og indre anliggender.

Det grænseoverskridende samarbejde skal først og fremmest bidrage til at: i) hjælpe grænseregionerne med at løse de særlige udviklingsproblemer, der skyldes disse regioners relative isolation, ii) fremme etableringen af forbindelser mellem netværk på begge sider af grænsen, f.eks. grænsepassagefaciliteter, iii) fremskynde transformationsprocessen i partnerstaterne gennem deltagelse i samarbejde med grænseregioner i Unionen eller de central- og østeuropæiske lande, og iv) mindske grænseoverskridende forurening og trusler mod miljøet.

6. På området for nuklear sikkerhed fokuserer programmet på tre prioriteringer og vil: i) medvirke til at styrke den nukleare sikkerhedskultur og anvendelsen af effektive sikkerhedsforanstaltninger, navnlig gennem støtte til de regulatoriske myndigheder; ii) bidrage til internationale initiativer, såsom G7-initiativer; iii) støtte forvaltningen af brugt brændsel og nukleart affald, især i Nordvestrusland. Om fornødent gennemføres på kort sigt bistand på stedet til kernekraftværker, der har til sigte at bidrage til en reel overførsel af en sikkerhedskultur og viden til individuelle værker.

7. Foranstaltningerne gennemføres under hensyntagen til målet om at fremme stabiliteten gennem støtte til en bæredygtig økonomisk, miljømæssig og social udvikling og under hensyntagen til udviklingen i behovene, evnen til at anvende bistanden og fremskridtene mod demokratiske og markedsorienterede reformer i partnerstaterne.

AFSNIT I VEJLEDENDE PROGRAMMER OG HANDLINGSPROGRAMMER

Artikel 3

1. Bistanden anvendes inden for rammerne af nationale programmer, programmer omfattende flere lande og andre programmer.

2. De nationale programmer og flerlandeprogrammerne skal omfatte vejledende programmer og handlingsprogrammer.

3. Der opstilles vejledende programmer for tre- til fireårsperioder efter proceduren i artikel 10. I disse programmer fastsættes hovedmålene og retningslinjerne for Fællesskabets bistand på de i bilag II nævnte samarbejdsområder; de kan indeholde finansielle overslag. Inden der opstilles vejledende programmer, drøfter Kommissionen med det i artikel 10 nævnte udvalg, hvilke prioriteringer der er identificeret sammen med partnerstaterne.

4. Handlingsprogrammer baseret på de i stk. 3 nævnte vejledende programmer vedtages hvert eller hvert andet år efter proceduren i artikel 10. De skal indeholde en oversigt over de projekter, der skal finansieres på de samarbejdsområder, der er anført i bilag II. Indholdet af disse programmer angives så udførligt, at det i artikel 10 nævnte udvalg kan afgive udtalelse.

5. De foranstaltninger, der beskrives i de nationale handlingsprogrammer, skal afspejles i finansieringsmemoranda, der aftales mellem Kommissionen og hver partnerstat. Disse memoranda skal baseres på en dialog om Fællesskabets og partnerstaternes fælles interesser, navnlig inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne.

6. Hvis omstændighederne kræver det, kan de vejledende programmer og handlingsprogrammerne i deres anvendelsesperiode ændres i henhold til proceduren i artikel 10.

7. I tilfælde af alvorlige politiske eller økonomiske kriser i en af partnerstaterne eller risiko herfor kan der efter proceduren i artikel 10 vedtages et særligt støtteprogram.

Artikel 4

Ud over de nationale handlingsprogrammer etableres der en tilskyndelsesordning, der skal indføre et element af konkurrence i ressourcetildelingen. Under denne ordning udvælges projekter på grundlag af forslag fra partnerstaterne og i henhold til kriterier, der aftales i henhold til proceduren i artikel 10. For at sikre koncentration skal projekter, der finansieres i henhold til ordningen, have forbindelse med de samarbejdsområder, der fastsættes i de nationale vejledende programmer, som er omhandlet i artikel 3, stk. 3.

AFSNIT II FORANSTALTNINGER, DER SKAL STØTTES

Artikel 5

1. Inden for rammerne af de i afsnit 1 omhandlede programmer ydes der støtte til følgende:

- faglig bistand.

- parvist og industrielt samarbejde på grundlag af partnerskabsforbindelser mellem offentlige og private organisationer fra Den Europæiske Union og partnerlandene.

- i konkrete tilfælde rimelige udgifter til leverancer, som er nødvendige for gennemførelsen af bistanden. I særlige tilfælde, herunder nuklear sikkerhed, retlige og indre anliggender samt grænseoverskridende samarbejde, kan der indgå et betydeligt leveranceelement.

- investeringer og dermed forbundne aktiviteter. Bistanden kan omfatte faglig bistand til at stimulere og støtte investeringer. Bistanden kan også omfatte investeringsfinansiering, særlig på området for grænseoverskridende samarbejde, fremme af små og mellemstore virksomheder, miljøinfrastruktur og netværk af strategisk betydning for Fællesskabet som beskrevet i bilag III.

2. I de i artikel 3, stk. 7, beskrevne ekstraordinære situationer kan særlige støtteprogrammer dække udgifter til import samt lokale udgifter, som er nødvendige for at gennemføre projekterne og programmerne.

3. Bistanden skal også dække omkostninger i forbindelse med forberedelse, gennemførelse, overvågning, revision og evaluering af programmet samt informationsomkostninger.

4. Foranstaltningerne kan gennemføres decentralt, hvor dette er hensigtsmæssigt. De endelige modtagere af Fællesskabets bistand skal inddrages nært i forberedelsen og gennemførelsen af projekterne. Når det er muligt, skal projekterne identificeres og forberedes direkte på regionalt og lokalt plan.

5. Projekterne gennemføres i faser, hvis dette er hensigtsmæssigt. Støtte til efterfølgende faser afhænger af en vellykket gennemførelse af tidligere faser.

6. Lokale eksperters deltagelse i gennemførelsen af projekter vil blive opmuntret.

AFSNIT III FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 6

1. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndighederne inden for rammerne af de finansielle overslag.

2. Højst 25 % af det årlige budget kan tildeles til investeringsrelaterede aktiviteter som beskrevet i bilag III. Højst 25 % af det årlige budget kan blive tildelt til den i artikel 4 omhandlede »tilskyndelsesordning«.

Artikel 7

1. Foranstaltninger omhandlet i denne forordning, som finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen herfor.

2. Kommissionen overholder principperne om forsvarlig finansforvaltning og navnlig principperne om sparsommelighed og omkostningseffektivitet, der er omhandlet i finansforordningen.

Artikel 8

1. Fællesskabets bistand tager generelt form af gavebistand. Bistanden kan frembringe midler, der kan benyttes til at finansiere andre samarbejdsprojekter eller -foranstaltninger.

2. Finansieringsafgørelser og alle dermed forbundne kontrakter skal indeholde udtrykkelige bestemmelser om kontrolbeføjelser for Kommissionen og Revisionsretten, der om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet.

Artikel 9

1. Projektomkostningerne i lokal valuta afholdes kun af Fællesskabet i det omfang, det er strengt nødvendigt.

2. Samfinansiering af projekter med partnerlandene skal opmuntres.

3. Fællesskabets finansiering dækker ikke skatter, told og afgifter samt køb af fast ejendom.

AFSNIT IV ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 10

1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt Udvalget for Samarbejde med De Nye Uafhængige Stater og Mongoliet (i det følgende benævnt »udvalget«), der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse som dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i EF-traktatens artikel 148, stk. 2. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. Kommissionen kan vedtage foranstaltninger, der finder anvendelse omgående. Er disse foranstaltninger imidlertid ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, meddeler Kommissionen dem straks til Rådet. I så fald kan Kommissionen udskyde anvendelsen af de foranstaltninger, som den har vedtaget, med højst en måned fra datoen for den pågældende meddelelse.

4. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for den i stk. 3 fastsatte frist.

5. Udvalget vedtager sin forretningsorden med kvalificeret flertal.

6. Kommissionen holder løbende udvalget orienteret med specifikke, detaljerede oplysninger om de kontrakter, der er indgået med henblik på gennemførelsen af projekter og programmer.

7. Europa-Parlamentet holdes løbende orienteret om gennemførelsen af programmerne.

8. Kommissionen underretter Rådet og Europa-Parlamentet om alle særlige støtteprogrammer, der måtte blive foreslået i henhold til artikel 3, stk. 7.

Artikel 11

Kommissionen varetager sammen med medlemsstaterne og på grundlag af en gensidig og regelmæssig udveksling af oplysninger, herunder udveksling af oplysninger på stedet, den faktiske koordination af Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters bistandsindsats med henblik på at øge sammenhængen og komplementariteten mellem deres samarbejdsprogrammer.

Kommissionen sikrer endvidere koordination og samarbejde med de internationale finansieringsinstitutioner og andre donorer.

Artikel 12

Hvert år forelægger Kommissionen en situationsrapport om bistandsprogrammet. Denne rapport skal indeholde en evaluering af den ydede bistand. Rapporten fremsendes til medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 13

Hvis elementer, der er afgørende for et fortsat samarbejde gennem bistand, ikke er tilstede, særlig i tilfælde af overtrædelser af demokratiske principper og menneskerettigheder, kan Rådet efter forslag fra Kommissionen ved kvalificeret flertal træffe beslutning om passende foranstaltninger vedrørende bistand til en partnerstat.

Samme procedure finder anvendelse i tilfælde af misligholdelse af partnerstaternes forpligtelser i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne, hvis tvistbilæggelsesprocedurerne i disse aftaler ikke har ført til tilfredsstillende resultater.

Artikel 14

Ved planlægningen og gennemførelsen af programmer skal der tages behørigt hensyn til: fremme af lige muligheder for kvinder i modtagerlandene; miljøovervejelser; principperne, målene og kravene i partnerskabs- og samarbejdsaftalerne og i handelsmæssige og økonomiske aftaler, samt de sociale virkninger af reformforanstaltningerne.

Artikel 15

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT L 154 af 4.7.1996, s. 1.

BILAG I

DE I ARTIKEL 1 OMHANDLEDE PARTNERSTATER

Armenien

Aserbajdsjan

Belarus

Georgien

Kasakhstan

Kirgisistan

Moldova

Den Russiske Føderation

Tadsjikistan

Turkmenistan

Ukraine

Usbekistan

Mongoliet

BILAG II

DE SAMARBEJDSOMRÅDER, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 3, STK. 3

1. Fremme af demokrati og retsstatsprincippet

- udvikling af retsstatsprincippet

- støtte til en effektiv politisk planlægning

- reform af den offentlige forvaltning på nationalt, regionalt og lokalt plan

- støtte til udøvende og lovgivende organer (på nationalt, regionalt og lokalt plan)

- støtte til aktiviteter i forbindelse med retlige og indre anliggender

- styrkelse af de retlige og regulatoriske rammer

- støtte til gennemførelse af internationale forpligtelser

- støtte til det civile samfund

2. Støtte til den private sektor og bistand til økonomisk udvikling

- fremme af små og mellemstore virksomheder

- udvikling af bankvæsenet og systemet for finansielle tjenesteydelser

- fremme af privat foretagsomhed, herunder joint ventures

- industrielt samarbejde, herunder forskning

- privatisering

- virksomhedsomstrukturering

- fremme af privat handel og private investeringer

3. Støtte til at behandle de sociale konsekvenser af overgangen

- reform af sundheds-, pensions-, socialbeskyttelses- og forsikringssystemerne

- bistand til at afhjælpe de sociale virkninger af omstruktureringen af industrien

- bistand til social genopbygning

- udvikling af beskæftigelsestjenester, herunder omskoling

4. Udvikling af infrastrukturnet

- transportnet

- telekommunikationsnet

- energirørledninger og -transmissionsnet

- grænseovergangssteder

5. Fremme af miljøbeskyttelse

- udvikling af bæredygtige miljøpolitikker og en bæredygtig praksis på miljøområdet

- fremme af harmonisering af miljøstandarder med EU-standarderne

- fremme af en bæredygtig brug og forvaltning af naturressourcer, herunder effektiv energianvendelse og forbedring af miljøinfrastrukturer

6. Udvikling af landdistrikternes økonomi

- retlige og regulatoriske rammer, herunder privatisering af jord

- øget adgang til finansiering og fremme af uddannelse

- forbedring af distribution og markedsadgang

Hvor det er relevant, ydes der støtte til nuklear sikkerhed i overensstemmelse med prioriteringerne i artikel 2, stk. 6.

BILAG III

FREMME AF INVESTERINGER

En vigtig del af den årlige budgettildeling skal anvendes til at støtte investeringer. Denne bistand tager følgende form:

- faglig bistand til støtte for de nødvendige rammer

- faglig bistand til at iværksætte eller ledsage investeringer enten før eller under investeringen

- samfinansiering med andre kilder til investeringsfinansiering eller, i ekstraordinære tilfælde, investeringer uden deltagelse af andre.

Investeringsfinansieringen skal være begrænset og berettiges af følgende kriterier:

- multiplikatoreffekten, ifølge hvilken Fællesskabets bistand vil være ledsaget af et multiplum af investeringer fra andre kilder

- desuden når Fællesskabets bistand vil tilskynde til investeringer, der ellers ikke ville blive foretaget

- områder af strategisk betydning for Fællesskabet.

Prioriterede sektorer for investeringsfinansiering vil omfatte: grænseoverskridende samarbejde, infrastrukturer ved grænser, fremme af små og mellemstore virksomheder, miljøinfrastrukturer og netværk.