51998AR0362

Regionsudvalgets udtalelse om «Kommissionens forslag til Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe» cdr 362/98 FIN -

EF-Tidende nr. C 198 af 14/07/1999 s. 0027


Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe"

(1999/C 198/06)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe - KOM(1998) 452 endelig udg.- 98/0249 (SYN)(1),

under henvisning til Rådets beslutning af 6. august 1998 om i henhold til EF-traktatens artikel 198 C, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 15. juli 1998 om at henvise udarbejdelsen af udtalelsen til Underudvalg 3 "Europæiske Net, Transport, Informationssamfundet",

under henvisning til Underudvalg 3's forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 362/98 rev. 1) vedtaget den 22. januar 1999 med Günter Niederbremer og Risto Ervelä som ordførere -

og ud fra følgende betragtninger:

ifølge Rådets resolution af 8. juni 1993 om en fælles politik for sikkerhed til søs(2) hører bedre disponibilitet og udnyttelse af modtagefaciliteter i EU-havnene til blandt de prioriterede foranstaltninger,

i henhold til Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol)(3) bør skibe, der udgør en urimelig stor trussel for skade på havmiljøet, ikke have lov til at stå til søs,

den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973, som ændret ved den dertil knyttede protokol af 1978 (Marpol 73/78), fastsætter bl.a. normer og betingelser for udtømning af affald og lastrester i havet og kræver af konventionens parter, at de stiller tilstrækkelige modtagefaciliteter til rådighed i havnene,

når konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen (Helsinki-konventionen 1974/1992) træder i kraft den 1. januar 2000, indføres strenge afleveringskrav for skibe, der anløber havne i Østersøen,

i henstilling nr. 17/11 af 13. marts 1996 fra Helsinki-kommissionen (Helcom, kommissionen for beskyttelse af havmiljøet i Østersøen) foreslås indførelsen af et fælles afgiftssystem i forbindelse med behandling og bortskaffelse af skibsaffald,

i erklæringen fra den 4. internationale nordsøkonference afholdt i Esbjerg den 8.-9. juni 1995 opfordres til at udarbejde et fælles afgiftssystem for benyttelse af modtagefaciliteter i nordsøhavnene med henblik på at forbedre udnyttelsen af disse modtagefaciliteter og undgå konkurrenceforvridninger,

beretningen fra EU's miljøagentur "Europe's Environment - The Dobris Assessment" fra 1995 nævner udtømninger fra skibe som en af hovedkilderne til olieforurening, navnlig på faste ruter og i havne -

på den 28. plenarforsamling den 10.-11. marts 1999 (mødet den 11. marts) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Den industrielle udvikling og den voksende globalisering af verdenshandlen medfører en mere intensiv udnyttelse af havet som leverandør af råstoffer, transportvej, næringskilde og rekreativt område. Parallelt hermed er havforureningen taget markant til i løbet af de seneste år. Omkring en tredjedel af den interne varehandel mellem EU-medlemsstaterne foregår ad søvejen. Søtransporten er således den næstvigtigste transportform i Europa (efter vejtransporten). I en beretning, som Kommissionen har fået udarbejdet, konkluderes, at EU's ca. 700 handelshavne anløbes mindst 750000 gange årligt af skibe, der enten laster eller losser gods. Desuden anløbes Fællesskabets havne ca. 900000 gange årligt af bil- og passagerfærger. Det skønnes, at denne trafik årligt resulterer i mellem 5 og 7 mio. tons olierester og 1 mio. tons fast skibsaffald. I dag afleveres kun en lille del af lastrester og affald i havnene. Størstedelen af det, der ikke afleveres i land, udtømmes eller udledes i havet. Havforureningen fra skibe er således større end forureningen fra olieuheld til søs.

1.2. Der er indgået internationale konventioner for at mindske den stadige forurening af havene. Skibsførere og besætninger overholder dog ikke altid de gældende forskifter og normer, og der mangler ofte tilstrækkelige modtagefaciliteter i havnene.

1.3. Regionsudvalget kan således konstatere, at de internationale aftaler ikke efterleves tilfredsstillende.

1.4. Formålet med Kommissionens forslag er at beskytte miljøet ved at reducere udtømningen af affald og lastrester fra skibe i havet.

2. Resumé af Kommissionens forslag til direktiv

2.1. Harmoniseret gennemførelse af internationalt aftalte forskrifter - i nødvendigt omfang suppleret med specifikke EU-krav - er en af hjørnestenene i Fællesskabets politik for sikkerhed til søs. Fællesskabets indsats er rettet mod en effektiv gennemførelse af Marpol-konventionen og dens målsætninger.

2.2. I Kommissionens forslag til Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe (KOM(1998) 452 endelig udg.) foreslås indførelsen af passende beskyttelsesforanstaltninger for havmiljøet gennem en konsekvent gennemførelse af internationale regler. Dette skal ske ved at skabe tilstrækkelige modtagefaciliteter i havnene og sikre, at de anvendes.

2.3. I modsætning til Marpol 73/78 indeholder direktivet ikke bestemmelser om udledning eller udtømning i havet, men fokuserer på skibenes ophold i EU-havne.

2.4. De gældende regler har ikke effektivt nok forhindret illegale udtømninger af driftsaffald fra skibe. Marpol 73/78 indeholder således ingen retlig forpligtelse for skibe til at aflevere olieholdigt affald, mens de er i havn. Spørgsmålet om de med bortskaffelsen forbundne udgifter er reguleret meget forskelligt i de europæiske havne, hvilket kan medføre konkurrenceforvridninger. Det vil stride mod forureneren-betaler-princippet, hvis det offentlige påtager sig udgifterne.

2.5. Disse mangler søger Kommissionen at afhjælpe for EU-havnene med sit direktivforslag. Hovedpunkterne i Kommissionens forslag til direktiv:

2.5.1. Alle skibe skal principielt bortskaffe enhver form for skibsaffald og lastrester, mens de er i havn.

2.5.2. Alle skibe betaler uafhængigt af deres reelle brug af faciliteterne en generel afgift for aflevering af skibsaffald, som enten opkræves sammen med havneafgiften eller separat (et "ingen særlig afgift"-system). Direktivet åbner dog mulighed for et kombineret system, som består af en generel afgift og en direkte afgiftspåligning i henhold til forureneren-betaler-princippet. Afgiften kan reduceres for miljøvenlige skibe, der kun producerer lidt affald.

2.5.3. Havnene skal stille tilstrækkelige modtagefaciliteter for driftsaffald og lastrester fra skibe til rådighed.

2.5.4. Planer for affaldsmodtagelse og -håndtering, der er rettet mod de regelmæssige brugeres behov, er et væsentligt instrument til at forbedre udbuddet af modtagefaciliteter i havnene. Planerne kontrolleres og bedømmes af medlemsstaterne. Mindst hvert tredje år og efter enhver betydelig ændring af havnedriften skal planerne genvurderes.

2.5.5. Informations- og kontrolsystemet mellem havnene udbygges. Med henblik på strengere overvågning meddeles det til den næste havn, hvis et skib ikke har afleveret affald i den sidst anløbne havn.

3. Konklusioner

3.1. Regionsudvalget konstaterer;

at mange internationale aftaler ikke efterleves tilfredsstillende, og at man således ikke hidtil har kunnet sikre beskyttelsen af havmiljøet.

3.2. Regionsudvalget bifalder derfor

3.2.1. havnene med forslaget til direktiv forpligtes til at stille tilstrækkelige modtagefaciliteter for driftsaffald og lastrester fra skibe til rådighed, og at skibene forpligtes til at anvende disse faciliteter. Dette kan forventes at mindske havforureningen betragteligt;

3.2.2. havnene forpligtes at udarbejde planer om affaldsmodtagelse og -håndtering;

3.2.3. der indføres fællesskabsbestemmelser, som fastsætter specifikke krav til havne og havnestater om at stille passende modtagefaciliteter til rådighed kombineret med obligatorisk aflevering af affald og et effektivt kontrolsystem.

3.3. Regionsudvalget støtter Kommissionens havnerelaterede fremgangsmåde og dens pragmatiske, politiske og juridiske bevæggrunde, eftersom udtømning af skibsaffald og lastrester i havet er nært sammenknyttet med disponibilitet og tilgængelighed af modtagefaciliteter i havnene. Ved at sætte ind med væsentlige forbedringer her kan man foretage en effektiv reduktion af udtømningen i havet. Indsatsen supplerer på den måde Marpol-konventionen.

3.4. Regionsudvalget kræver, at

3.4.1. indførelse af generelle omkostningsdækningssystemer bliver regelen, for så vidt angår afgiftssystemet for skibsaffald, og at kombinerede systemer, hvor der samtidig opkræves tillægsafgifter, kun anvendes i undtagelsestilfælde;

3.4.2. forskelle mellem afgiftssystemerne i de enkelte medlemsstater eller fællesskabshavne ikke kommer til at virke konkurrenceforvridende. I den forbindelse bør der tages hensyn til den enkelte havns særlige karakteristika såsom størrelse, geografisk og strategisk beliggenhed samt mængden af lastede og lossede varer;

3.4.3. direktivet åbner op for samarbejde mellem flere havne med henblik på at bevare små havnes og specialhavnes konkurrenceevne. Især bør der gives mulighed for at udarbejde en samlet plan for grupper af havne, som ligger i nærheden af hinanden;

3.4.4. affaldsplanlægningen ikke bliver bedømt med rigide tidsintervaller, men at der sker en tilpasning, når forholdene ændrer sig;

3.4.5. afleveringsaftaler og -certifikater fra tredjelande accepteres af medlemstaterne, såfremt de er tilfredsstillede og pålidelige. Det skal således kunne dokumenteres, at aftalerne tager behørigt hensyn til økologiske krav og planlægningen af affaldshåndteringen. Dette kan ske gennem en fællesskabsattest på, at en afleveringsaftale med et tredjeland er tilfredsstillende;

3.4.6. Kommissionen løbende underretter medlemsstaterne om ændringer i Fællesskabets attester, samt om afleveringsaftaler og -certifikater fra tredjelande;

3.4.7. IMO's eksisterende indberetningsprocedure også anvendes ved indberetning til Kommissionen for at begrænse det administrative besvær;

3.4.8. direktivet tager bestemmelserne i Helsinki-konventionen i betragtning, og at der indføjes en udtrykkelig henvisning til denne;

3.4.9. flest mulige tredjelande omfattes af disse bestemmelser, da forurening af havmiljøet ikke kender til grænser.

Bruxelles, den 11. marts 1999.

Manfred DAMMEYER

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 271 af 31.8.1998, s. 79.

(2) EFT C 271 af 7.10.1993, s. 1.

(3) EFT L 157 af 7.7.1995, s. 1.