Forslag til Rådets afgørelse vedrørende indgåelsen af aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, Japan, USA, Norge og Schweiz (96/C 371/01) (EØS-relevant tekst) KOM(96) 468 endelig udg. - 96/0235 (CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 4. oktober 1996)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 M, sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum, og artikel 228, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

Internationalt samarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer vil styrke det videnskabelige og tekniske grundlag for industrien i Europa og bidrage til at gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig;

en gennemførlighedsundersøgelse af to års varighed om internationalt samarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer har vist, at der findes en merværdi i et sådant samarbejde;

Rådet har givet Kommissionen mandat til at føre forhandlinger om en aftale med tredjelandene Australien, Canada, Japan og USA og med EFTA-landene Norge og Schweiz;

der er opnået enighed med tredjelandene -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer med tredjelandene Australien, Canada, Japan og USA og med EFTA-landene Norge og Schweiz godkendes hermed. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne den i artikel 1 omhandlede aftale med bindende virkning for Fællesskabet.

Principper for internationalt forskningssamarbejde og udviklingsaktiviteter inden for intelligente fremstillingssystemer mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater, Japan, Australien, Canada, Norge og Schweiz

Jeg henviser til de forhandlinger, som har fundet sted om internationalt forskningssamarbejde og udviklingsaktiviteter inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem deltagerne, dvs. Det Europæiske Fællesskab, Amerikas Forenede Stater, Japan, Australien, Canada og EFTA-landene Norge og Schweiz.

Formålet med dette brev er at bekræfte den enighed, der er opnået om principperne for samarbejde om IMS. Brevet supplerer kommissoriet i bilaget og indebærer en ændring af artikel VIII og artikel 1.13 i bilag 2 til kommissoriet, jf. nedenfor.

1. Målsætning

Deltagerne fremmer og letter samarbejdet mellem enheder - etableret på deres område - inden for intelligente fremstillingssystemer. Samarbejdet skal indebære en balance mellem udbytte og indsats, være af industriel relevans og være baseret på princippet om gensidig interesse og forståelse.

2. Tekniske aspekter af IMS-samarbejdet

Samarbejdet omfatter foreløbig følgende fem tekniske aspekter:

a) produktets totale livsløb

b) fabrikationsprocesser

c) strategi-, planlægnings- og designværktøjer

d) menneskelige, organisatoriske og sociale anliggender

e) virksomhedsekstension eller virtuelt virksomhedsmiljø.

Andre aspekter inden for IMS kan komme på tale, men det bør sikres, at nye tekniske aspekter stemmer overens med den offentlige politik og prioriteringerne inden for industrien i de deltagende regioner.

3. Samarbejdsformer og -metoder

Samarbejdet indebærer, at enheder deltager i projekter i overensstemmelse med fælles vedtagne procedurer for oprettelse og drift af internationale konsortier. Samarbejdet kan omfatte besøg, uddannelse og udveksling af videnskabsfolk, ingeniører og andet personale, når der er tale om formål, der er relevante for, at projekterne kan gennemføres og afsluttes med held.

4. Formidling og anvendelse af information

Intellektuel ejendomsret som følge af projekter, der gennemføres i forbindelse med IMS, vil være underlagt bestemmelserne i bilag II til kommissoriet. Bilagets artikel 1.13 ændres, da Østrig, Finland og Sverige nu er medlemmer af EU.

5. Finansiering

Finansiering af samarbejdsaktiviteter sker under forbehold af, at de fornødne midler er til rådighed, og er underlagt de relevante love og bestemmelser, politikker og programmer i de deltagende regioner.

Hver deltager finansierer sin egen deltagelse.

Hver deltager bidrager - økonomisk eller med naturalydelser - på ligelig vis til udførelsen af det interregionale sekretariats funktioner og afholdelsen af dets udgifter.

6. Implementering af IMS

De repræsentanter for deltagerne, der er udpeget til at sidde i det internationale styringsudvalg, fungerer som bindeled mellem styringsudvalget og deres respektive offentlige myndigheder. Deltagernes repræsentanter overvåger implementeringen med hensyn til IMS' formål, principper og programstruktur, og de har en formidlende rolle. De har herudover følgende funktioner:

- De skal fremme det gode samarbejde mellem de regionale sekretariater.

- De skal sørge for informationsudveksling om lokal praksis, lokale love og bestemmelser og programmer, der er relevante for samarbejdet.

- De skal lette SMV's direkte og indirekte deltagelse i IMS-programmet. Dette indebærer især adgang til en elektronisk partnersøgningsfacilitet og en elektronisk fortegnelse over interessetilkendegivelser.

- De skal i forbindelse med adgang for nye deltagere forelægge de offentlige myndigheder styringsudvalgets anbefalinger.

Deltagernes offentlige myndigheder organiserer, forvalter eller udpeger deres respektive regionale sekretariater. De regionale sekretariater har specielt følgende ansvarsområder:

- at lette hurtig udvælgelse af projekter på regionalt niveau i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er gældende i deltagerens region

- at yde assistance ved konsortiedannelser inden for og på tværs af de respektive regioner

- at samarbejde med grupper med regional infrastruktur for at lette IMS.

7. Varighed

IMS-programmets varighed vil være ti år. Hver deltager kan når som helst trække sig ud med tolv måneders varsel. Deltagerne tager principperne for deres samarbejde op til fornyet overvejelse fem år efter programmets iværksættelse med henblik på at konstatere, om det bør fortsættes, ændres eller afsluttes. Dette punkt erstatter artikel VIII i kommissoriet.

8. Implementering af IMS i Europa

De to deltagere - Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Schweiz og Norge på den anden side - forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region og at lade sig repræsentere af en kombineret delegation i det internationale styringsudvalg og at have støtte i et enkelt europæisk IMS-sekretariat.

Europa-Kommissionen vil sørge for den nødvendige støtte til det regionale sekretariat.

Dette brev, sammen med deltagernes regeringers ratificering af det, supplerer og ændrer kommissoriet og fungerer som bekræftelse af den enighed, der er opnået om samarbejdsprincipperne for IMS. Det vil glæde undertegnede at modtage Deres bekræftelse af ovennævnte udkast så hurtigt som muligt.

Kommissorium og program for internationalt samarbejde om avanceret fabrikation

I. FORMÅL

Dette dokument indeholder kommissoriet for deltagere i programmet om intelligente fabrikationssystemer (IMS) under det internationale forsknings- og udviklingsarbejde med intelligente fabrikationssystemer. Det er ikke formålet med dette kommissorium at skabe forpligtelser i henhold til international eller national ret.

II. MÅLSÆTNING

Målsætningen for IMS-programmet er følgende:

A. at sikre mere sofistikerede fabrikationsprocesser

B. at forbedre det globale miljø

C. at øge den effektivitet, hvormed vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer anvendes

D. at skabe nye produkter og vilkår, som betyder en væsentlig forbedring af brugernes livskvalitet

E. at forbedre fabrikationsmiljøet

F. at udvikle en anerkendt og fastlagt fabrikationsdisciplin, som kan fremme videnoverførsel til kommende generationer

G. at reagere hensigtsmæssigt på internationalisering af fabrikation

H. at udvide og åbne markeder over hele verden

I. at fremme en verdensomspændende professionalisme inden for fabrikation ved at skabe en global anerkendelse og en etableret uddannelse på området.

Til opfyldelse af denne målsætning bør IMS-programmet være katalysator for:

A. verdensomspændende samarbejde på fabrikationsområdet mellem små og store virksomheder, brugere og leverandører, universiteter og regeringer

B. spredning over hele verden af resultaterne af vigtige forbedringer i fabrikationen

C. udvikling af globale rekommandationer for fabrikationsstandarder gennem samarbejde om mulige emner for præstandardiseringer

D. bedømmelse og prioritering til brug for et verdensomspændende samarbejde om udvikling af fabrikationsprocesser

E. formidling, forståelse og anvendelse af sammenhængende retningslinjer, bestemmelser og aftalemodeller i overensstemmelse med deltageres og projektpartneres intellektuelle ejendomsret (IPR).

III. BAGGRUND

Forundersøgelsen til definition af IMS-programmet havde følgende seks deltagere:

- Australien

- Canada

- Det Europæiske Fællesskab (EF/EU)

- EFTA-landene Østrig, Finland, Sverige, Norge og Schweiz

- Japan

- USA

EF/EU- og EFTA-landene optrådte fælles som en samlet europæisk region.

Deltagerne gennemførte forundersøgelsen i henhold til »Kommissorium for forundersøgelse af internationalt samarbejde om avanceret fabrikation«.

Det internationale styringsudvalg for forundersøgelsen erklærer i sin slutrapport, at det vil være muligt at udarbejde et internationalt samarbejdsprogram for forskning og udvikling af avanceret fabrikation, og at det vil kunne struktureres retfærdigt og fordelagtigt med retfærdige og fordelagtige resultater.

Det internationale styringsudvalg for forundersøgelsen henstiller i sin slutrapport, at man indleder IMS-programmet, og det stiller forslag om ledelsesstruktur, tekniske emner og regler for intellektuel ejendomsret (IPR) i forbindelse med programmet.

IV. PRINCIPPER

Fabrikation er en primær velstandsgenerator og væsentlig for etableringen af et sundt økonomisk grundlag for enhver vækst.

Behovet for førsteklasses fabrikationsprocesser er blevet forstærket efter etableringen af globale markeder.

Forskning og udvikling på fabrikationsområdet får større og større betydning for fabrikationsprocesserne. Der drives verden over massiv forskning i avanceret fabrikation.

Et effektivt styret internationalt samarbejde om forskning i og udvikling af avanceret fabrikation kan bidrage til at forbedre fremstillingsprocesserne.

Internationalt samarbejde om avanceret fabrikation bør foregå efter følgende principper:

A. Bidrag til og udbytte af et sådant samarbejde skal være retfærdige og afbalancerede.

B. Samarbejdsprojekter skal have industriel relevans.

C. Samarbejdsprojekter skal gennemføres af tværregionale, geografisk fordelte konsortier.

D. Samarbejdsprojekter kan opstå når som helst i innovationsfasen.

E. Alle skal have del i resultaterne af samarbejdsprojekterne gennem en styret informationsformidling, som beskytter og tager rimeligt hensyn til en opfinders ophavsret til ideer, som er skabt under eller tilført projektet.

F. Dersom aktiviteter under et IMS-projekt sponsores af det offentlige eller bruger offentlige ressourcer, må de ikke afstedkomme konkurrerende forskning og udvikling.

V. PROGRAMSTRUKTUR OG FINANSIERING

IMS-programmet er et internationalt samarbejde, hvor deltagerne arbejder sammen om at øge industriens konkurrenceevne, løse de problemer, fabrikanter verden over konfronteres med, og udvikle avancerede fabrikationsteknologier og -systemer til gavn for menneskeheden. IMS-programmet skal være så vidtrækkende, som det praktisk er muligt.

A. IMS-programmet styres af en ledelsesstruktur med følgende organer:

1. et internationalt IMS-styringsudvalg

2. et tværregionalt sekretariat

3. regionssekretariater.

IMS-programmet vil komme til at omfatte projekter inden for de tekniske områder, der beskrives i bilag 1.

Projektpartnerne skal overholde de IPR-regler, der beskrives i bilag 2, og som omfatter ufravigelige minimumskrav, ikke-obligatoriske regler, der skal tages i betragtning, og regler, der kan ses bort fra.

B. Finansielle midler til ledelsesstrukturen:

1. Deltagerne finansierer hver især egen deltagelse.

2. Deltagerne vælger selv finansieringsmetode for egen deltagelse.

3. Deltagerne yder hver især et rimeligt bidrag i form af finansielle midler eller andet til at dække omkostningerne ved driften af det tværregionale sekretariat.

4. Deltagerne er hver især ansvarlige for deres delegations underhold og nødvendig ansvarsdækning.

C. Finansielle midler til projekterne:

1. Deltagerne finansierer selv egen deltagelse.

2. Deltagerne vælger selv finansieringsmetode for egen deltagelse.

VI. LEDELSESSTRUKTUR

A. Det internationale IMS-styringsudvalg: IMS-programmet overvåges af et internationalt IMS-styringsudvalg, hvis medlemmer skal være fremtrædende repræsentanter for deltagernes industrielle, akademiske eller offentlige sektor og besidde stor viden om fabrikation. De skal både ville og kunne bruge nødvendig tid og kræfter, der kræves til styring af IMS-programmet.

1. Udvalgets sammensætning: der skal være to medlemmer og én observatør fra hver deltager.

Det samlede antal medlemmer og observatører vil stige, efterhånden som flere deltagere optages i henhold til proceduren i afsnit IX.

Delegationsmedlemmer kan komme fra den enkelte deltagers industrielle, akademiske eller offentlige sektor. En stærk deltagelse fra industrien bør tilstræbes. Mindst et af de to medlemmer skal komme fra industrisektoren, og delegationslederen må ikke komme fra den offentlige sektor. Udvalgsmedlemmerne udpeges for en længere periode. Derimod kan observatører udskiftes efter behov.

Den enkelte deltagers delegation til møderne i det internationale IMS-styringsudvalg må gerne ledsages af to repræsentanter fra det pågældende regionssekretariat.

2. Det internationale IMS-styringsudvalg kan kun træffe beslutninger, når medlemmerne er enige.

3. Formandskab: forsædet i det international IMS-styringsudvalg går på skift mellem de seks deltagere. En formandsperiode varer to år. I denne periode er formandskabet endvidere ansvarligt for driften af det tværregionale sekretariat. Canada har det første formandskab. Østrig får det andet og fungerer som næstformand i første formandskab, således at kontinuiteten sikres. EFTA får tredje formandskab. Rækkefølgen af formandskaber besluttes i det tredje år efter IMS-programmets start.

4. Ansvar: det internationale IMS-styringsudvalg skal anbefale politikker og strategier for gennemførelse og udvikling af IMS-programmet inklusive spørgsmålet om nye deltagere. Udvalget skal endvidere:

a) sørge for overordnet ledelse, opstille strategisk prioritering og overvåge implementering af programmet

b) sponsore og godkende nye IMS-dokumenter

c) nedsætte foreløbige arbejdsgrupper eller -udvalg f.eks. i tekniske og juridiske spørgsmål, når det kræves i projektarbejdet

d) overvåge det tværregionale sekretariat

e) sikre international promotion af IMS og af fabrikation som almen fagdisciplin

f) godkende projekter som beskrevet i afsnit IX

g) sikre, at projekter og arbejde under dette program udføres i overensstemmelse med de formål, de principper og den programstruktur, som deltagerne er blevet enige om

h) formidle kommunikationen mellem det internationale IMS-styringsudvalg, det tværregionale sekretariat, regionssekretariaterne og projektpartnerne.

B. Det tværregionale sekretariat: den deltager, der har forsædet i det internationale IMS-styringsudvalg, har endvidere ansvaret for ledelsen af det tværregionale sekretariat.

Det tværregionale sekretariat har ansvaret for at:

1. sørge for logistikken til tværregionale forslag

2. opbevare og distribuere IMS-mødedokumenter og andre dokumenter

3. sørge for logistik til tværregional promotion under det internationale IMS-styringsudvalgs ledelse

4. uddanne nye og potentielle deltagere

5. udsende informationer under og efter afslutningen af projekter

6. bistå ved dannelse af tværregionale konsortier

7. forberede og arrangere undersøgelser og/eller aktiviteter efter det internationale IMS-styringsudvalgs anmodninger.

C. Regionssekretariater: deltagernes regeringer og/eller offentlige administrationer eller offentlige organisationer opretter og leder deres respektive regionssekretariater, som de finder det passende.

For at fremme IMS-programmet får regionssekretariaterne ansvar for at:

1. sørge for regional logistik til tværregionale forslag

2. opbevare og distribuere IMS-mødedokumenter og andre dokumenter i de respektive regioner

3. sørge for logistik til regionale møder og regional promotion

4. udsende information under og efter afslutningen af projekter i de respektive regioner

5. bistå ved dannelse af konsortier i og på tværs af de respektive regioner

6. støtte regionale delegationers deltagelse i det internationale IMS-styringsudvalgs møder

7. fremme regionale udvælgelser og undersøgelser

8. arbejde med regionale infrastrukturgrupper til fremme af IMS-programmet.

VII. PÅBEGYNDELSE AF IMS-PROGRAMMET

IMS-programmet påbegyndes, så snart:

1. alle deltagere har ratificeret kommissoriet for IMS-programmet

2. det internationale IMS-styringsudvalgs medlemmer er udnævnt

3. regionssekretariaterne er udpeget.

VIII. AFSLUTNING AF IMS-PROGRAMMET

IMS-programmet slutter på tiårsdagen for den fastsatte begyndelsesdato, med mindre regeringerne og/eller de offentlige administrationer beslutter noget andet i programmets syvende år.

IX. OPTAGELSE AF NYE DELTAGERE

A. Regering og/eller offentlig administration i en ansøgerregion skal først tiltræde IMS-programmets kommissorium.

B. Efter at have ratificeret IMS-programmets kommissorium kan projektpartnere fra en ansøgerregion indgå konsortier efter aftale med andre partnere. Bidrag fra partnere i ansøgerregioner skal i en vis tid styres omhyggeligt, således at der kan tegnes en deltagerprofil for den pågældende region.

C. Når denne tid er gået (og det kan vare adskillige år), skal regeringer og/eller offentlige administrationer på grundlag af henstillinger fra det internationale IMS-styringsudvalg træffe beslutning om, hvorvidt ansøgerregionen skal repræsenteres i det internationale IMS-styringsudvalg.

X. DANNELSE AF KONSORTIER

Regionssekretariater og det tværregionale sekretariat bistår i fællesskab ved dannelse af konsortier til IMS-projekter.

A. Basisdokument for dannelse af konsortier

Det tværregionale sekretariat og regionssekretariaterne skal sammen og på grundlag af IMS-programmets kommissorium opstille et basisdokument indeholdende:

- programmets organisation

- operationens struktur og mål

- krav for udvælgelse til projekt og konsortium

- tekniske emner

- evaluerings- og udvælgelsesprocedure og gældende kriterier.

B. International koordineringspartner

Der udnævnes en international koordineringspartner for hvert enkelt konsortium. Koordineringspartneren skal være et industrifirma med nødvendige ressourcer til at gennemføre projektet og en påvist kapacitet til styring af komplekse internationale projekter. Internationale koordineringspartneres opgave består i at:

1. koordinere dannelsen af konsortier

2. koordinere udarbejdelse af projektforslag og samarbejdsaftaler

3. optræde som primærkontakt for al kommunikation mellem konsortiet, det internationale IMS-styringsudvalg og det tværregionale sekretariat

4. hjælpe til en korrekt gennemførelse af projektet

5. koordinere arbejdet med projektgennemgang og informationsformidling.

C. Liste over interesserede enheder

Det er regionssekretariatet, der i en given region skal udsende basisdokument, oplysninger om nationale finansieringsmuligheder og national tidsplan for IMS-programmet til alle organisationer i den industrielle, akademiske og offentlige sektor, der kan betragtes som potentielle projektpartnere. Regionssekretariatet samler herpå en liste over interesserede enheder. Listen skal omfatte de forskellige interesserede enheders interesseområde og potentiale.

D. Udveksling af lister over interesserede enheder

Denne liste skal rutinemæssigt opdateres og distribueres til alle andre regioner gennem det tværregionale sekretariat. Regionssekretariatet skal ligeledes samle lister over interesserede enheder fra andre regioner og udsende disse lister til nationale enheder, der måtte forventes at have lignende interesser. Det skal dyrke fælles interesser hos nationale og udenlandske enheder og støtte dannelsen af konsortier.

E. Udveksling af projektforslag

En interesseret enhed kan altid forelægge foreløbige forslag for det regionssekretariat, hvorunder den hører, således at dannelse af internationale konsortier fremmes.

Regionssekretariatet udsender disse forslag til alle interesserede enheder på listen. På grundlag af disse informationer kan potentielle partnere bestræbe sig på at danne internationale konsortier.

XI. EVALUERING, UDVÆLGELSE OG GENNEMGANG AF PROJEKTER

Forslag skal være i overensstemmelse med de principper, den programstruktur og de regler om intellektuel ejendomsret, der findes i kommissoriet.

A. Kriterier for valg af projekter

1. industriel relevans

2. overensstemmelse med de tekniske emner i bilag 1 med eventuelle ændringer foretaget af det internationale IMS-styringsudvalg

3. videnskabelige og tekniske fordele

4. godkendelses- og markedsføringspotentiale

5. overensstemmelse med regler for intellektuel ejendomsret (IPR) i henhold til bilag 2 med eventuelle ændringer foretaget af det internationale IMS-styringsudvalg

6. værditilvækst

B. Kriterier for valg af konsortier

1. Tværregional fordeling af partnere

Konsortialpartnerne skal komme fra mindst tre deltagere.

2. Balance mellem bidrag og udbytte

Konsortialpartnerne skal påvise, hvorledes forholdet mellem bidrag til og udbytte fra deltagelse er retfærdigt og afbalanceret. For at opnå dette må bidrag identificeres efter type (inklusive bidrag som f.eks. udstyr, faciliteter, personale, dokumentation, teknik og baggrundsmateriale, som vedkommende har intellektuel ejendomsret til) og efter værdi for hver partner og hver gruppe.

3. Tværregional ledelse

Et tværregionalt konsortium skal udpege en international koordinator for konsortiet.

4. Formidling af resultater

Konsortiet er forpligtet til at formidle information om projektresultater inklusive erfaringer med dannelse og ledelse af IMS-konsortier, oplyse om tekniske resultater, for så vidt disse ikke er båndlagt af intellektuel ejendomsret, og forelægge en plan for resultatformidlingen.

C. Projektevaluering

Evalueringsproceduren omfatter tre stadier:

1. Evaluering af projektresumé

Konsortiet udarbejder en oversigt over den planlagte forskning. Oversigten forelægges regionssekretariaterne til en indledende, regional gennemgang. De enkelte delegationer udarbejder en henstilling til det internationale IMS-styringsudvalg. Forslagsstillere, hvis projekter ikke godkendes, får at vide, hvorfor deres projekt ikke kan støttes.

2. Evaluering af totalprojekt

Konsortiet forelægger et endeligt forslag i standardiseret formulering til detaljeret evaluering i samtlige partnerregioner. Det endelige forslag skal omfatte de enkelte partneres formelle forpligtelse i forhold til IMS-programmets principper, struktur og regler for intellektuel ejendomsret (IPR), herunder en underskreven samarbejdsaftale inklusive aftale om IPR.

3. Endelig godkendelse

Endelig godkendelse foretages af det internationale IMS-styringsudvalg på grundlag af regionale henstillinger og indsendte forslag.

D. Projektgennemgang

Det internationale IMS-styringsudvalg vil overvåge og regelmæssigt vurdere udviklingen. Til fremme af dette skal de enkelte konsortier indsende en sammenfattende rapport én gang om året til det internationale IMS-styringsudvalg. Denne rapport udarbejdes i en standardformulering.

En region kan overvåge udviklingen hos regionale partnere, når som helst den finder det passende.

XII. IMS' ROLLE I FORHOLD TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV), UNIVERSITETER OG OFFENTLIGE FORSKNINGSINSTITUTTER

De enkelte deltagere og det internationale IMS-styringsudvalg skal udvikle en automatik, der sørger for direkte eller indirekte optagelse af SMV i IMS-programmet. Herudover bør alle regioner overveje aktiviteter som f.eks.:

A. klar og veldokumenteret rådgivning om intellektuel ejendomsret (IPR)

B. oversigt over eksisterende lov- eller sædvanemæssige krav, der findes på deltagernes territorier og deres praktiske betydning

C. telefontjenester til besvarelse af enkle forespørgsler

D. elektronisk partnersøgningsfacilitet især henvendt til SMV

E. elektronisk registrering af interessetilkendegivelser fra SMV, der ønsker at tilslutte sig eksisterende eller kommende projektgrupper

F. permanent »case-book« for (registrering af) IMS-erfaringer med bidrag fra projekthold

G. promotion- og formidlingsaktiviteter særligt rettet imod SMV-sektorerne.

Denne liste er ikke udtømmende, og sideløbende med programafviklingen bør man fortsat søge at styrke SMV-deltagelsen og afdække yderligere behov. Listen er også nyttig med henblik på at engagere universiteter og statsstøttede forskningscentre i projekterne. Universiteternes betydning for oplæring i direkte formidling af forskningsresultater til den næste generation af praktikere må udnyttes.

XIII. FORMIDLING AF RESULTATERNE

Infomationsformidling er yderst vigtig. Derfor er den også et krav i IMS-programmet. Dog skal al informationsformidling ske i overensstemmelse med bilag 2's reger om intellektuel ejendomsret (IPR). Dette gælder ligeledes formidling af midlertidige og endelige tekniske projektresultater.

Informationsformidling vil finde sted på projektniveau, regionalt og tværregionalt. Den kan ske gennem skrevne rapporter, internationale symposier og akademiske publikationer.

BILAG 1

TEKNISKE TEMAER TIL ET SAMLET PROGRAM FOR INTELLIGENTE FABRIKATIONSSYSTEMER (IMS) SOM FORESLÅET AF DET INFORMATIONSTEKNOLOGISKE UDVALG ITC

Nedenstående temaliste er tænkt som en opfordring til potentielle projektansøgere om at udarbejde forslag, hvori det globale samarbejde indgår som et direkte krav. Et projektudkast, hvor et globalt samarbejde klart vil give en bedre løsning af opgaverne end regionale bestræbelser, bør prioriteres.

1. Produktets totale livsløb

- Fremtidens generelle modeller til fabrikationssystemer

Eksempler på dette tema er forslag om »lynfabrikation« (hurtig fabrikation), »fraktalfabrikken« (forenklet fabrikation), »bioelektronisk fabrikation« (superfremstilling), »holistisk virksomhedsintegration« (sammenhængende fabrikation) m.v.

- Intelligente kommunikationsnetværkssystemer for informationsprocesser i fabrikationen

For at forstå effektiviteten ved global distribution og global fremskaffelse må kommunikationsnet, kommunikationsværktøjer og deres applikationer forbedres.

- Miljøbeskyttelse, minimalt forbrug af energi og materialer

Miljø, energi og materialer rejser efterhånden så komplicerede problemer, at de kun kan løses gennem samarbejde mellem et bredt udvalg af specialister. Vilkårene på dette område er så forskellige fra region til region, at det er nødvendigt at oparbejde fælles forståelse og harmoniseret indstilling til fabrikationsteknologiernes forhold til miljøbeskyttelsen.

- Genbrug og renovering

Det har hidtil på det nærmeste været umuligt at genbruge et produkt fra én region i en anden region. På længere sigt kan denne situation blive til stor skade for frihandelen mellem regionerne. Derfor bør der under IMS-paraplyen udvikles metoder og nye ideer til genbrug, som kan accepteres på verdensplan.

- Metoder til påvisning af rentabilitet

På trods af fabrikationsteknologernes bestræbelser er nye problemer opstået med en sådan hast, at de for længst har overhalet den tilsvarende problemløsningsopgave og efterfølgende implementering på fabrikationsområdet. Ofte er begrundelsen den, at bedømmelsen af de nye fabrikationssystemer og deres rentabilitet sker med metoder, der ikke er harmoniserede. Derfor bør IMS supportere projekter, der omfatter udvikling af klare specifikationer for styringsmetoder og rentabilitetsbedømmelse, således at man når frem til en fælles forståelse i evalueringen af fabrikationssystemer.

2. Fabrikationsprocesser

For at dække behovet for hurtig omstilling efter skiftende behov, spare på menneskelige og materielle ressourcer og forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte kan følgende emner opstilles:

- Rene fabrikationsprocesser, der minimerer virkningerne på miljøet

systemer til minimering af udslip fra fabrikationen

systemer til minimering af affald fra fabrikationen

systemer til forlods bedømmelse af fabrikkens og processens livscyklus.

- Energieffektive processer, der kan dække fabrikationsbehovene med et minimum af energiforbrug

minimalt energiforbrug

integrerede proceskredsløb med henblik på lavere energiforbrug

moduler af energibevaringstypen

produktionsstyringsteknologi af energibevaringstypen.

- Teknologisk innovation i fabrikationsprocesser

metoder til hurtige skift til nye produkter gennem »lyndesign af prototyper«

fleksible fabrikationsprocesser med henblik på hurtig tilpasning til ændrede arbejdsmarkedsforhold, produkter eller materialer.

- Større fleksibilitet og autonomi i de procesmoduler, der indgår i fabrikationssystemerne

åbne distribuerede systemer med moduler, der kan tilpasses både ubemandede systemer, systemer med delvis bemanding og systemer med intens bemanding, og som kan omstille systemarkitekturens komponenter i overensstemmelse med ændringen i produkterne.

- Større interaktion eller harmoni mellem fabrikationens forskellige komponenter og funktioner

penneinfrastruktur i fabrikationen

indbyrdes forbundne informationssystemer som f.eks. »remote ID« mellem de respektive moduler.

3. Strategi-, planlægnings- og designværktøjer

Fabrikation finder sted i en global økonomi. Hvordan og hvor råmaterialerne forarbejdes, er en strategisk beslutning. Beslutningen er vanskelig med hensyn til, hvad der skal fremstilles, og hvor det skal fremstilles og købes i det, der er ved at blive én global økonomi.

Mange af vore dages fabrikationer foregår i vertikalt og hierarkisk opbyggede organisationer. Udviklingen henimod heterarkiske strukturer kræver allerede og vil fortsat kræve store omlægninger i organisatoriske strukturer, systemer og arbejdsmetoder. Vi har behov for metodologier og værktøjer til at hjælpe os med definitionen af passende fabrikationsstrategier og til at konstruere hensigtsmæssige organisationer og forretnings- og arbejdsprocesser.

Metoder og værktøjer til støtte for industriel procesfornyelsesteknik (BPR). Designværktøjer til støtte for analyser og udvikling af fabrikationsstrategier.

Design support-værktøjer til støtte for planlægning af virksomhedsekstension eller virtuelt virksomhedsmiljø.

4. Menneskelige, organisatoriske og sociale anliggender

- Promotions- og udviklingsprojekter for at give fabrikation et bedre image

Fabrikationsingeniører står ofte nederst på lønningsskalaen i forhold til andre ingeniører, og faget har som helhed ringe anseelse. Derfor finder ITC-udvalget, at globalt anerkendte, stærke brancheforeninger og undervisningsinstitutioner, hvis formål er at promovere fabrikation som en fagdisciplin, bør betragtes som projekter. I disse forslag indgår oprettelse af internationale organisationer til fremme af fabrikation.

- Større kapacitet til uddannelse og træning af arbejdsstyrken i fabrikationen

Ingeniøruddannelsen har tendens til at lægge mere vægt på teori end på praksis. Desuden har den grundlæggende uddannelse ikke altid kunnet dække industriens behov, fordi den ofte leverer dimittender med utilstrækkelige kundskaber. Resultatet er industrier, der har svært ved at omdanne innovation til succesprodukter. Det kræver en prioriteringsændring og tættere bånd mellem industri og uddannelsesinstitutioner. Ligeledes betyder ændringer i systemorganisationen, at træning i firmaerne er en permanent proces med henblik på at opdatere dygtighed og øge de ansattes potentiale - et afgørende element i ethvert system.

- Autonome udflytteranlæg (integrering af supplerende erhvervsfunktioner i filialer)

Udflytteranlæg havde oprindeligt til formål at øge markedsandele og nedsætte produktionsomkostninger; udvikling af arbejdsstyrker til udflytning var en sekundær betragtning. Hvis man imidlertid giver disse anlæg større selvstændighed, bliver de mere fleksible over for skiftende vilkår i de områder, hvor de har base, hvilket er i tråd med organisatoriske tanker om decentralisering, myndiggørelse og ønsket om »flade« hierarkier. Det bidrager desuden til national udvikling i de lande, hvor anlæggene ligger, samt fremmer IMS-målet om at sikre stor udbredelse af grundlæggende fabrikationskundskaber.

- Firmaets tekniske hukommelse: opbevaring, udvikling og adgang

Ofte er viden og informationskilder i en fremstillingsvirksomhed isolerede og aflåste. »Organisatorisk oplæring« er en strategi, der går på at omdanne sådan viden til en struktur eller en model, der kan sikre bedre beslutninger og dermed blive et vigtigt IMS-anliggende.

- Passende måling af ydelse med henblik på nye paradigmer

Nye fabrikationsparadigmer bør tilbyde overlegenhed i ydelse på områderne omkostninger, kvalitet, levering og fleksibilitet. De første tre er velkendte og anvendte driftskriterier i massefremstillingen, medens fleksibilitet er en nøgleattribut i den ny paradigmefabrikation. Med henblik på større accept af de nye paradigmer må der udvikles metoder til evaluering af disse.

5. Virksomhedsekstension eller virtuelt virksomhedsmiljø

Virksomhedsekstension er udtryk for markedernes krav om at inddrage eksterne kilder i virksomheden uden at eje dem. Fokus på kernevirksomheden er vejen til succes, men levering af produkter og tjenester kræver en fast kombination af talrige færdigheder i verdensklasse. Markeder i stadig ændring kræver en permanent svingende blanding af ressourcer. Den ekstenderede eller udvidede virksomhed, som ideelt set er den ultimative ressource med hensyn til tilpasningsevne, rekonfigurering og fremstilling, er målet. Processen kan anvendes selv i store organisationer, efterhånden som de omdannes til paraplyer for mindre enheder eller nicheorienterede fabrikker.

At drive en virksomhed med ekstensioner kræver, at man arbejder med kommunikations- og databaseteknologier, der ligger meget tæt på den aktuelle state of the art. Dog er den største udfordring organisatorisk og ikke teknologisk.

Muligheder for forskning og udvikling på dette område er følgende:

- metodologier til definition og support af informationsprocesser og logistik i hele værdikæden i virksomheden med ekstensioner

- afsætningsmæssig, funktionel og teknisk arkitektur til støtte for teknisk samarbejde i hele værdikæden, dvs. parallel teknik i hele virksomheden med ekstensioner

- metoder og fremgangsmåder for spredning af omkostninger, passiver og risici samt belønninger til alle elementer i en ekstenderede virksomhed

- team-samarbejde på tværs af individuelle enheder inden for virksomheden med ekstensioner.

BILAG 2

OPHAVSRETLIGE REGLER I FORBINDELSE MED FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER

Målsætning

Nedenstående regler indeholder både ufravigelige krav og anbefalede principper for partnere, der ønsker at deltage i et projekt under programmet om intelligente fabrikationssystemer, IMS-programmet. Målsætningen for dette regelsæt er at sikre passende beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, der bibringes forlods eller genereres i løbet af fælles forsknings- og udviklingsprojekter under IMS-programmet, samtidig med at de garanterer:

a) at der er en retfærdig balance mellem bidrag og udbytte ved deltagernes samarbejde i sådanne projekter

b) at man rammer en passende balance mellem behovet for smidighed i partnernes forhandlinger, og behovet for proceduremæssig ensartethed projekter og partnere imellem

c) at forskningsresultaterne deles mellem partnerne efter en procedure, der beskytter og sørger for en retfærdig allokering af enhver intellektuel ejendomsret, der er opstået under eller forlods bibragt samarbejdet.

Artikel 1 Definitioner

1.1. Afregning: Fordeling af et vederlag i form af royalties eller andre licensafkast mellem en partner og en anden partner, når førstnævnte har eneretten eller er medejer til forgrund, som han afgiver, udsteder licens på eller overdrager til tredjemand.

1.2. Affilieret virksomhed: En juridisk enhed, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres, ejer eller kontrollerer, eller befinder sig i samme ejerforhold eller under samme kontrol som en partner. Fælles ejerskab eller kontrol gennem det offentlige giver ikke i sig selv status som affilieret virksomhed.

Ved ejerskab eller kontrol forstås, at man har den direkte eller indirekte ejendomsret til:

a) over 50 % af den udstedte selskabskapital i nominel værdi

b) over 50 % af de stemmeberettigede aktier ved afstemning om direktører eller personer med lignende funktioner eller anden ret til at vælge og udpege direktører, eller personer i lignende funktioner med stemmeflerhed, eller

c) over 50 % af aktierne og ret til at kontrollere ledelse og drift af selskabet gennem kontraktmæssige bestemmelser.

1.3. Baggrund: Al information og intellektuel ejendomsret, undtagen baggrundsret, som ejes eller kontrolleres af en partner eller en affilieret virksomhed, og som ikke selv er forgrund.

1.4. Baggrundsret: Patenter på opfindelser og design samt værktøjsmodeller og dertil svarende ansøgninger, så snart de er offentliggjort, der ejes eller kontrolleres af en partner eller dennes affilierede virksomheder, og som kræver licens til arbejdet i projektet eller kommerciel udnyttelse af forgrunden, og som ikke selv er forgrund.

1.5. Fortrolig information: Al information, der ikke gøres almindeligt tilgængelig, og hvortil der kun er adgang i fortrolighed efter loven eller i forbindelse med skriftlige aftaler om fortrolighed.

1.6. Konsortium: Mindst tre grupper, som er blevet enige om at udføre et projekt i fællesskab.

1.7. Samarbejdsaftale: En eller flere underskrevne aftaler blandt alle partnere i et konsortium om gennemførelsen af et projekt.

1.8. Forgrund: Al information og intellektuel ejendomsret, der skabes, udtænkes, opfindes eller udvikles for første gang under gennemførelsen af et projekt.

1.9. Gruppe: Alle partnere i et bestemt projekt fra samme deltagers geografiske område.

1.10. IMS-program: Program om intelligente fabrikationssystemer.

1.11. Intellektuel ejendomsret: Alle rettigheder i henhold til artikel 2, nr. viii), i Konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) undertegnet i Stockholm den 14. juli 1967 (1) undtagen af tjeneste- og varemærker, kommercielle navne og betegnelser.

1.12. Ikke-udbyttegivende institution: En legal, offentlig eller privat institution, der etableres eller organiseres med andre formål end indtjening, og som ikke selv udnytter forgrund kommercielt.

1.13. Deltager: Australien, Canada, EF/EU, gruppen af deltagende EFTA-lande (Østrig, Finland, Norge, Sverige og Schweiz), Japan og USA samt alle andre lande eller geografiske regioner, hvis deltagelse i IMS-programmet kan godkendes på den måde, der fastsættes af deltagerne.

1.14. Partner: Enhver juridisk eller fysisk person, der deltager som kontrahent i en samarbejdsaftale om et bestemt projekt.

1.15. Projekt: Ethvert forsknings- og udviklingsprojekt, der gennemføres af et konsortium under IMS-programmet.

1.16. Sammenfattende information: Beskrivelse af målsætning, status og resultater af et projekt, der ikke indeholder fortrolig information.

Artikel 2 Ufravigelige regler

En samarbejdsaftale skal altid indeholde materielle vilkår og betingelser, der er i fuld overensstemmelse med hver af denne artikels punkt 2.1 til 2.13 begge inklusive, og der skal i hver enkelt samarbejdsaftale anvendes de definitioner, der fremgår af nærværende dokuments artikel 1.

Når et projekt eller en potentiel partner eller dennes affilierede virksomheder er genstand for lovbestemte eller aftalemæssige krav fra offentlige, og disse krav har betydning for rettigheder eller forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen, skal den potentielle partner gøre de øvrige partnere bekendt med alle krav, som han måtte have kendskab til, inden han indgår i samarbejdsaftalen. Partnere skal sikre, at ejerskab, anvendelse, afsløring af og udstedelse af licens på forgrund fortsat sker i overensstemmelse med disse ufravigelige regler, dersom projektet bliver gjort til genstand for krav fra det offentlige.

Partnere skal ved et projekts start prompte informere hinanden om de af deres affilierede virksomheder, der vil blive involveret i projektets gennemførelse, ligesom de skal informere hinanden om ændringer hos således involverede partnere under projekt-afviklingen. På tidspunktet for indgåelse af en samarbejdsaftale, og umiddelbart efter at nye juridiske enheder har opfyldt definitionen for affilierede virksomheder, kan partnere udelukke affilierede virksomheder fra rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende regler i overensstemmelse med vilkårene i samarbejdsaftalen.

Skriftlig aftale

2.1. Partnere skal indgå en skriftlig samarbejdsaftale, som skal være gældende for deres deltagelse i et projekt i henhold til nærværende dokument.

Ejerskab

2.2. Forgrund kan kun ejes af den ene partner eller i fællesskab af de partnere, der har ejendomsretten til den.

2.3. En partner, der er eneejer af forgrund, kan afsløre denne eller udstede ikke-eksklusiv licens til tredjemand på nævnte forgrund uden at foretage afregning med nogen anden partner.

2.4. En partner, der er medejer af forgrund, kan afsløre denne eller udstede ikke-eksklusiv licens til tredjemand på nævnte forgrund uden at foretage afregning med nogen anden partner, med mindre der bestemmes andet i samarbejdsaftalen.

2.5. En partner kan overdrage sine ene- eller medejerskabsinteresser i baggrund, baggrundsret eller forgrund til tredjemand uden samtykke fra eller afregning med nogen anden partner.

Når partnere helt eller delvis overdrager deres krav på baggrundsret eller rettigheder til forgrund, skal overdragelsen underlægges samarbejdsaftalen, og overdrageren skal kræve af den enkelte modtager, at han skriftligt binder sig til overdragerens forpligtelser ifølge samarbejdsaftalen med hensyn til de overdragne rettigheder.

Informationsformidling

2.6. Sammenfattende information skal stilles til rådighed for alle partnere i andre projekter og udvalg, der nedsættes under IMS-programmet.

2.7. Konsortiet skal ved projektets afslutning stille en offentlig beretning inklusive sammenfattende information om projektet til disposition.

Licensrettigheder

Forgrund

2.8. Den enkelte partner inklusive affilierede virksomheder kan uden at betale royalty anvende forgrund til forskning og udvikling samt til kommerciel udnyttelse. Den kommercielle udnyttelse inkluderer retten til at bruge, fremstille, lade fremstille, sælge og importere. Dog kan særlige omstændigheder tillade, at:

a) partnere i deres samarbejdsaftale enes om at betale royalty til partnere, der er ikke-udbyttegivende institutioner, for kommerciel udnyttelse af forgrund, som sådanne ikke-udbyttegivende institutioner ejer alene

b) partnere i deres samarbejdsaftale enes om at betale royalty til partnere, der er ikke-udbyttegivende institutioner, for kommerciel udnyttelse af forgrund, som sådanne ikke-udbyttegivende institutioner ejer sammen med andre, såfremt disse royalties både er små og følger IMS-programmets princip om rimelig og retfærdig balance mellem bidrag og udbytte.

2.9. En partner inklusive affilieret virksomhed må ikke afsløre eller udstede licens på forgrund, de ikke ejer, til tredjemand bortset fra, at hver partner eller affilieret virksomhed i normalt forretningsøjemed kan:

a) afsløre forgrund i fortrolighed og udelukkende med henblik på at fremstille, lade fremstille, importere eller sælge produkter

b) udstede licens på software, der indgår i forgrund i objekt kode

c) påtage sig retsmæssig fremskaffelse af produkter eller tjenester, der medfører afsløring af forgrund.

Baggrund

2.10. En partner i et projekt kan, men er ikke forpligtet til at overlade sin baggrund eller udstede licens på den til andre partnere.

2.11. Partnere og deres affilierede virksomheder har lov til at bruge andre partneres eller deres affilierede virksomheders baggrundsret, dog kun til forskning og udvikling inden for projektet, uden yderligere vederlag inklusive, men ikke begrænset til finansielle vederlag.

2.12. Partnere og deres affilierede virksomheder skal yde de øvrige partnere og deres affilierede virksomheder en baggrundsretslicens på normale, handelsmæssige vilkår, når licensen er nødvendig for kommerciel udnyttelse af forgrund, med mindre:

a) den besiddende partner eller dennes affilierede virksomheder i henhold til loven eller en kontraktlig forpligtelse, der eksisterede inden samarbejdsaftalen blev underskrevet, er ude af stand til at udstede en sådan licens, og når en sådan baggrundsret er specifikt defineret i samarbejdsaftalen, eller

b) partnerne i særtilfælde bliver enige om at udelukke baggrundsret, der specifikt defineres i samarbejdsaftalen.

Videreførelse af rettigheder

2.13. Samarbejdsaftalen skal anføre, at rettigheder og forpligtelser for partnere og affilierede virksomheder med hensyn til forgrund, baggrund og baggrundsret videreføres efter samarbejdsaftalens normale afslutning.

Artikel 3 Obligatoriske regler i samarbejdsaftalen

Partnerne skal optage samtlige nedenstående punkter i deres samarbejdsaftaler:

Offentliggørelse af resultater

3.1. Partnerne skal indhente et eventuelt krævet samtykke fra de øvrige partnere før offentliggørelse af resultater fra projektet ud over den sammenfattende information.

3.2. Partnerne skal afgøre, om partnere, der er ikke-udbyttegivende institutioner, skal have tilladelse til at offentliggøre forgrund til akademiske formål, når de er eneejere, på betingelse af, at man på passende vis beskytter forgrund i henhold til punkt 3.3 og 3.4.

Beskyttelse af forgrund

3.3. Partnerne skal selv definere de foranstaltninger, de vil træffe for at søge juridisk beskyttelse af forgrund på grundlag af intellektuel ejendomsret; når en partner har gjort en opfindelse, skal han inden for en rimelig frist meddele de øvrige partnere i samme projekt, hvilken beskyttelse han har søgt, og give dem en kort beskrivelse af opfindelsen.

3.4. Partnerne skal sørge for prompte underretning af alle øvrige partnere i samme projekt og efter anmodning og på indbyrdes aftalte vilkår afsløre opfindelsen; partnerne skal yde rimeligt bidrag med hensyn til den beskyttelse, som en anden partner i samme projekt søger, (også) dersom og i den udstrækning en eller flere partnere, der ejer forgrund, ikke har til hensigt at indhente en sådan beskyttelse.

Fortrolig information

3.5. Partnerne skal definere de foranstaltninger, de agter at træffe for at sikre sig, at alle øvrige partnere, der modtager fortrolig information, udelukkende anvender eller røber denne fortrolige information for sig selv eller deres affilierede virksomheder for så vidt det er tilladt på de vilkår, hvorunder informationen er givet.

Tvistemål og gældende lov

3.6. Partnerne skal i deres samarbejdsaftale nedfælde, hvorledes tvistemål skal afgøres.

3.7. Partnerne skal i deres samarbejdsaftale nedfælde, hvilken lov der skal gælde for samarbejdsaftalen.

Artikel 4 Valgfri regler

Partnerne skal ikke, men kan optage nedenstående regler i deres samarbejdsaftale:

regler for affilierede virksomheder

monopol- og konkurrenceforhold

annullation og ophævelse

forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager

eksportkontrol og overholdelse

aftaleområde

partnernes hensigt

licenspartnere i andre projekter

licensgiverens forpligtelse i forbindelse med licenstagerens anvendelse af den omfattede teknologi

udlån eller overladelse af ansatte og deraf følgende rettigheder

optagelse af nye partnere og partneres udtræden af projekter

Baggrund efter samarbejdsaftalens ophør

forpligtelser med hensyn til beskyttelse, anvendelse og hemmeligholdelse af fortrolig information

residualinformation

royaltysatser for baggrundsretlicenser

software kildekode

skatteforhold

aftalens gyldighedsperiode

Der er sandsynligvis yderligere regler, som partnerne vil blive nødt til at indsætte i deres samarbejdsaftaler, alt efter de særlige omstændigheder ved netop deres projekt. Partnerne bør selv søge ekspertbistand i denne henseende og bemærke, at sådanne supplerende klausuler på ingen måde må stride imod nærværende bestemmelsers artikel 1 og 2.

BILAG 3

KONVENTION OM OPRETTELSE AF VERDENSORGANISATIONEN FOR INTELLEKTUEL EJENDOMSRET WIPO (STOCKHOLM, 14. JULI 1967)

Artikel 2, nr. viii), definerer intellektuel ejendomsret som omfattende:

». . . alle rettigheder til litterære, kunstneriske og videnskabelige værker; udøvende kunstneres optræden; fonogrammer og radio-/tv-udsendelser; opfindelser på alle områder af menneskeligt virke; videnskabelige opdagelser; industrielt design; varemærker, tjenestemærker og kommercielle navne og betegnelser; beskyttelse mod illoyal konkurrence samt alle rettigheder, der skyldes intellektuel aktivitet på industrielle, videnskabelige, litterære eller kunstneriske områder.«

Til hvem dette vedkommer; venligst bekræft modtagelsen af dette brev, der følger:

»Principper for internationalt forskningssamarbejde og udviklingsaktiviteter inden for intelligente fremstillingssystemer mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater, Japan, Australien, Canada, Norge og Schweiz

. . . . .

Jeg henviser til de forhandlinger, som har fundet sted om internationalt forskningssamarbejde og udviklingsaktiviteter inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem deltagerne, dvs. Det Europæiske Fællesskab, Amerikas Forenede Stater, Japan, Australien, Canada og EFTA-landene Norge og Schweiz.

Formålet med dette brev er at bekræfte den enighed, der er opnået om principperne for samarbejde om IMS. Brevet supplerer kommissoriet i bilaget og indebærer en ændring af artikel VIII og artikel 1.13 i bilag 2 til kommissoriet, jf. nedenfor.

1. Målsætning

Deltagerne fremmer og letter samarbejdet mellem enheder - etableret på deres område - inden for intelligente fremstillingssystemer. Samarbejdet skal indebære en balance mellem udbytte og indsats, være af industriel relevans og være baseret på princippet om gensidig interesse og forståelse.

2. Tekniske aspekter af IMS-samarbejdet

Samarbejdet omfatter foreløbig følgende fem tekniske aspekter:

a) produktets totale livsløb

b) fabrikationsprocesser

c) strategi-, planlægnings- og designværktøjer

d) menneskelige, organisatoriske og sociale anliggender

e) virksomhedsekstension eller virtuelt virksomhedsmiljø.

Andre aspekter inden for IMS kan komme på tale, men det bør sikres, at nye tekniske aspekter stemmer overens med den offentlige politik og prioriteringerne inden for industrien i de deltagende regioner.

3. Samarbejdsformer og -metoder

Samarbejdet indebærer, at enheder deltager i projekter i overensstemmelse med fælles vedtagne procedurer for oprettelse og drift af internationale konsortier. Samarbejdet kan omfatte besøg, uddannelse og udveksling af videnskabsfolk, ingeniører og andet personale, når der er tale om formål, der er relevante for, at projekterne kan gennemføres og afsluttes med held.

4. Formidling og anvendelse af information

Intellektuel ejendomsret som følge af projekter, der gennemføres i forbindelse med IMS, vil være underlagt bestemmelserne i bilag 2 til kommissoriet. Bilagets artikel 1.13 ændres, da Østrig, Finland og Sverige nu er medlemmer af EU.

5. Finansiering

Finansiering af samarbejdsaktiviteter sker under forbehold af, at de fornødne midler er til rådighed, og er underlagt de relevante love og bestemmelser, politikker og programmer i de deltagende regioner.

Hver deltager finansierer sin egen deltagelse.

Hver deltager bidrager - økonomisk eller med naturalydelser - på ligelig vis til udførelsen af det interregionale sekretariats funktioner og afholdelsen af dets udgifter.

6. Implementering af IMS

De repræsentanter for deltagerne, der er udpeget til at sidde i det internationale styringsudvalg, fungerer som bindeled mellem styringsudvalget og deres respektive offentlige myndigheder. Deltagernes repræsentanter overvåger implementeringen med hensyn til IMS' formål, principper og programstruktur, og de har en formidlende rolle. De har herudover følgende funktioner:

- De skal fremme det gode samarbejde mellem de regionale sekretariater.

- De skal sørge for informationsudveksling om lokal praksis, lokale love og bestemmelser og programmer, der er relevante for samarbejdet.

- De skal lette SMV's direkte og indirekte deltagelse i IMS-programmet. Dette indebærer især adgang til en elektronisk partnersøgningsfacilitet og en elektronisk fortegnelse over interessetilkendegivelser.

- De skal i forbindelse med adgang for nye deltagere forelægge de offentlige myndigheder styringsudvalgets anbefalinger.

Deltagernes offentlige myndigheder organiserer, forvalter eller udpeger deres respektive regionale sekretariater. De regionale sekretariater har specielt følgende ansvarsområder:

- at lette hurtig udvælgelse af projekter på regionalt niveau i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er gældende i deltagerens region

- at yde assistance ved konsortiedannelser inden for og på tværs af de respektive regioner

- at samarbejde med grupper med regional infrastruktur for at lette IMS.

7. Varighed

IMS-programmets varighed vil være ti år. Hver deltager kan når som helst trække sig ud med tolv måneders varsel. Deltagerne tager principperne for deres samarbejde op til fornyet overvejelse fem år efter programmets iværksættelse med henblik på at konstatere, om det bør fortsættes, ændres eller afsluttes. Dette punkt erstatter artikel VIII i kommissoriet.

8. Implementering af IMS i Europa

De to deltagere - Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Schweiz og Norge på den anden side - forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region og at lade sig repræsentere af en kombineret delegation i det internationale styringsudvalg og at have støtte i et enkelt europæisk IMS-sekretariat.

Europa-Kommissionen vil sørge for den nødvendige støtte til det regionale sekretariat.

Dette brev, sammen med deltagernes regeringers ratificering af det, supplerer og ændrer kommissoriet og fungerer som bekræftelse af den enighed, der er opnået om samarbejdsprincipperne for IMS. Det vil gælde undertegnede at modtage Deres bekræftelse af ovennævnte udkast så hurtigt som muligt.

Vi bekræfter hermed, at vores regering er i enighed med aftalen, som den fremgår af ovennævnte brev.«

(1) Se bilag 3.