14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/5


Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. maj 2014, om en EU-arbejdsplan for ungdom for 2014-2015

2014/C 183/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER

I.   INDLEDNING

1.

ANERKENDER, at krisen siden vedtagelsen af resolutionen om de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 har frembudt nye udfordringer for ungdomspolitikken, og at der på EU-plan er behov for et forstærket samarbejde på ungdomsområdet med henblik på at tackle disse udfordringer på passende vis

2.

ERINDRER OM, at der i den fælles EU-ungdomsrapport fra 2012 blev opfordret til tættere forbindelser og større sammenhæng mellem de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 og Europa 2020-strategien

3.

ERINDRER OM Rådets konklusioner af 16. maj 2013 om maksimal udnyttelse af ungdomspolitikkens potentiale i håndteringen af målene for Europa 2020-strategien (1), hvori Rådet inden for de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 besluttede at udvikle en arbejdsplan på mellemlang sigt, som kan være retningsgivende for arbejdet inden for ungdomspolitik og ungdomsrelateret politik som reaktion på de aktuelle ungdomstemaer og tendenser og ungdomsrelaterede temaer og tendenser, og som kan belyse relevante områder med mulighed for koordinering og samarbejde mellem uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker med henblik på at sikre et ungdomspolitisk input til det europæiske semester

4.

ER derfor ENIGE OM at fastlægge en 18-måneders EU-arbejdsplan for ungdom for så vidt angår medlemsstaternes og Kommissionens indsats for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015 som en pilotfase og som bidrag til gennemførelsen af de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)

II.   PRINCIPPER

5.

FINDER, at arbejdsplanen bør bygge på følgende vejledende principper:

tilføre arbejdet i EU på ungdomsområdet fremdrift og give det en fremtrædende stilling, alt efter omstændighederne

sikre gennem tværsektorielt samarbejde, at der på de øvrige EU-politikområder (f.eks. beskæftigelse, uddannelse, sociale anliggender, sundhed) er kendskab til de specifikke problemer, som unge står over for

bidrage til de overordnede prioriteringer i EU's økonomiske og social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, herunder navnlig Europa 2020-strategien og dens gennemførelsesmekanismer

arbejde hen imod en viden- og evidensbaseret ungdomspolitik

udgøre en vedvarende fleksibel ramme, som kan tilpasses til den igangværende udvikling, når det er relevant

fremme en koordineret samarbejdstilgang mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at skabe merværdi i forbindelse med de prioriterede emner, der er angivet nedenfor i punkt 6

i givet fald at indarbejde de eksisterende uformelle strukturer (såsom ekspertgrupper for gensidig læring) i de strukturer, der er oprettet i forbindelse med denne arbejdsplan

gøre fuld brug af de høringsprocedurer, der er indført under den strukturerede dialog med henblik på at sikre, at arbejdsplanen tager fat om de spørgsmål, der er relevante for unge

6.

ER ENIGE OM, at medlemsstaterne og Kommissionen i lyset af den nuværende krise i deres samarbejde på EU-plan bør give følgende emner høj prioritet i den periode, som den nuværende arbejdsplan dækker indtil udgangen af 2015:

udvikling af ungdomsarbejde og ikkeformel og uformel læring og disse elementers bidrag til håndtering af krisens konsekvenser for unge

skærpet tværsektorielt samarbejde inden for rammerne af EU-strategierne

styrkelse af unge med særligt fokus på adgang til rettigheder, selvstændighed, deltagelse og aktivt medborgerskab i og uden for EU

er enige om, at arbejdsplanen kan revideres af Rådet i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling på EU-plan

7.

ER ENIGE OM en liste over specifikke tiltag i overensstemmelse med disse prioriterede emner og en tidsplan for deres gennemførelse, jf. bilag I

III.   ARBEJDSMETODER OG STRUKTURER

8.

ANERKENDER følgende:

der er et behov for at styrke mainstreaming af ungdomspolitik og det tværsektorielle samarbejde i Rådet for at sikre, at der i forbindelse med politikudformning tages hensyn til unges vilkår og behov

9.

ER ENIGE OM følgende:

denne arbejdsplan vil blive understøttet af arbejdsmetoder, der er vedtaget inden for de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, samt et begrænset antal uformelle ekspertgrupper og fleksible rammer for peerlæringsaktiviteter

ekspertgrupperne vil blive anmodet om at koncentrere deres arbejde om de prioriterede emner, der er anført i afsnit II, punkt 6, og om de tiltag og måldatoer, der er anført i bilag I. Tiltagene i bilag I kan revideres af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, i lyset af de opnåede resultater og den politiske udvikling på EU-plan

principperne om medlemskab af og arbejdsmåden for ekspertgrupperne er anført i bilag II

med hensyn til unges ret til at deltage i udviklingen af politikker, der berører dem, vil den strukturerede dialog være en måde, hvorpå unge kan involveres i fælles refleksion over de prioriterede emner i denne arbejdsplan

på de uformelle møder mellem generaldirektørerne for ungdomsspørgsmål skal de strategiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med denne arbejdsplan, og de mere generelle spørgsmål vedrørende EU's ungdomspolitik, behandles

i andet halvår af 2015 vil gennemførelsen af denne arbejdsplan blive evalueret af Rådet på grundlag af en vurdering af gennemførelsen, der udarbejdes i forbindelse med den generelle oversigt over ungdomssektoren, der foreligger i EU-ungdomsrapporten fra Kommissionen inden udgangen af juli 2015

10.

OPFORDRER I LYSET AF OVENSTÅENDE

medlemsstaterne og Kommissionen til at nedsætte eller opretholde ekspertgrupper om følgende emner for den nuværende arbejdsplans varighed:

kvalitetssystemer inden for ungdomsarbejde i medlemsstaterne og fælles indikatorers og rammers rolle

definering af ungdomsarbejdes og ikkeformel og uformel lærings specifikke bidrag til håndteringen af de udfordringer, som unge står over for, navnlig overgangen fra uddannelse til beskæftigelse

peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne og Kommissionen, der sigter mod at identificere bedste praksis og henstillinger med henblik på tværsektoriel udformning af ungdomspolitik på EU-plan og nationalt plan

IV.   TILTAG

11.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

at samarbejde med støtte fra Kommissionen og bruge arbejdsmetoderne fra de nye rammer, der er nærmere angivet i denne resolution

i forlængelse af Rådets konklusioner om maksimal udnyttelse af ungdomspolitikkens potentiale i håndteringen af målene for Europa 2020-strategien fortsat at fremme den aktive inddragelse af ungdomsperspektiver i udformningen af national politik knyttet til Europa 2020-strategien og det europæiske semester

at påtænke at tage behørigt hensyn til de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018 og til denne arbejdsplan, når de udvikler politik på nationalt og regionalt plan, og samtidig overholde subsidiaritetsprincippet

at informere unge og i givet fald ungdomsorganisationer om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af EU-arbejdsplanen, for at sikre, at aktiviteterne er relevante og synlige

12.

OPFORDRER RÅDETS FORMANDSKABER TIL:

i forbindelse med formandskabstrioen at tage hensyn til EU-arbejdsplanens prioriterede emner ved udarbejdelsen af deres program

at vurdere, om der bør foreslås en ny arbejdsplan for den næste periode ved afslutningen af de 18 måneder, som denne resolution omfatter, på grundlag af en vurdering, der skal integreres i den EU-ungdomsrapport, som Kommissionen har udarbejdet på grundlag af frivillige bidrag fra medlemsstaterne

at foreslå generaldirektørerne for ungdomsspørgsmål, at de på deres almindelige uformelle møde drøfter og undersøger de resultater, der er opnået med arbejdsplanen, at de organiserer ekstraordinære fælles og tværsektorielle møder mellem generaldirektørerne, når det er relevant, og at de formidler resultaterne bredt

13.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

at støtte og samarbejde med medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne arbejdsplan, navnlig de tiltag, der er angivet i bilaget

at informere medlemsstaterne om igangværende eller planlagte initiativer inden for EU's ungdomspolitik og på andre relevante politikområder, som har indvirkning på de unge, og om udviklingen med hensyn hertil i Kommissionen

at undersøge måder til at fremme den bredest mulige deltagelse af medlemsstaterne på ekspertgruppemøderne på

senest i juli 2015 og på grundlag af frivillige bidrag fra medlemsstaterne at indarbejde en vurdering af arbejdsplanens gennemførelse og relevans i forslaget til EU-ungdomsrapporten. Denne rapport skal danne grundlag for udarbejdelsen af Rådets eventuelle efterfølgende arbejdsplaner for andet halvår af 2015

at stræbe efter at opnå sammenhæng mellem denne arbejdsplan og arbejdsplanen for partnerskabsaftalen med Europarådet på ungdomsområdet

at foreslå fleksible rammer for peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne

14.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG I FULD OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

at fortsætte det tætte samarbejde på ekspertniveau i overensstemmelse med bilag I og II til denne resolution

at opfordre andre sektorer til at tage hensyn til ungdomsdimensionen i forbindelse med udformning, gennemførelse og evaluering af politikker og tiltag på andre politikområder, idet det navnlig sikres, at den medtages på et tidligt tidspunkt og effektivt i politikudviklingsprocessen

at fremme bedre anerkendelse af ungdomspolitikkens bidrag til de overordnede mål i Europa 2020-strategien, i betragtning af sektorens stærke potentiale til at bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og nye job samt dens positive virkninger på beskæftigelse, social inklusion, uddannelse samt sundhed og trivsel.


(1)  EUT C 224 af 3.8.2013, s. 2.


BILAG I

Tiltag på grundlag af de prioriterede temaer

Tiltag

Arbejdsmetoder/Instrument

Output og måldato

Udvikling af ungdomsarbejde og ikkeformel og uformel læring og disse elementers bidrag til håndtering af krisens konsekvenser for unge

Udvikling af ungdomsarbejde i Europa

Evidensbaseret politikudformning:

Undersøgelse »At arbejde med unge: værdien af ungdomsarbejde i Den Europæiske Union«

Andet halvår af 2015: (evt.) Udveksling af synspunkter i Rådet og overvejelse af de følgende skridt afhængigt af resultatet af udvekslingen af synspunkter

Ekspertgruppen om kvalitetssystemer inden for ungdomsarbejde i EU's medlemsstater og fælles indikatorers og rammers rolle

Første halvår af 2015: Ekspertgruppen udarbejder en række indikatorer eller rammer til at beskrive kvalitet i systemer inden for ungdomsarbejde

Andet halvår af 2015: (evt.) Rådskonklusioner

Fremme af ungdomspolitikkens bidrag til at tackle udfordringerne i Europa

Ekspertgruppen om definering af ungdomsarbejdes specifikke bidrag til håndteringen af de udfordringer, som unge står over for, navnlig overgangen fra uddannelse til beskæftigelse

Første halvår af 2015: (evt.) Rådets konklusioner om, hvordan ungdomspolitik og tværsektorielt samarbejde kan tackle EU's største udfordringer, navnlig med hensyn til unge

Evidensbaseret politikudformning: Europæisk Videncenter for Ungdomspolitik (EKC)

Første halvår af 2015: Rapport om bedste praksis i samarbejdet mellem formel og ikkeformel, herunder politikhenstillinger

Øget tværsektorielt samarbejde inden for rammerne af EU-strategierne

Styrkelse af tværsektoriel udformning af ungdomspolitik på EU-plan

Rådet og dets forberedende organer (Gruppen vedrørende Ungdomsspørgsmål)

Første halvår af 2015: Mulig henstilling om ungdomssektorens bidrag til de vigtige politikfokuserede tiltag i det europæiske semester

Styrkelse af tværsektoriel udformning af ungdomspolitik på nationalt plan

Peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne

Andet halvår af 2015: Foreløbig rapport om bedste praksis og henstillinger med henblik på tværsektoriel udformning af ungdomspolitik på nationalt plan

Styrkelse af unge med særligt fokus på adgang til rettigheder, selvstændighed, deltagelse og aktivt medborgerskab i og uden for EU

Styrkelse af unge med særligt fokus på adgang til rettigheder med henblik på fremme af deres selvstændighed og deltagelse i det sociale liv

Struktureret dialog med de unge

Andet halvår af 2014: (evt.) Rådets konklusioner om unges adgang til rettigheder med henblik på fremme af deres selvstændighed og deltagelse i det sociale liv

Styrkelse af unges mulighed for politisk deltagelse i det demokratiske liv i Europa

Resultaterne af den strukturerede dialog med de unge

 

Evidensbaseret politikudformning:

The London School of Economics and Political Science: Unges deltagelse i det demokratiske liv

Flash Eurobarometer 375 — De unge i Europa: deltagelse i det demokratiske liv

EACEA — Politisk deltagelse og EU-borgerskab: unges opfattelse og adfærd

Andet halvår af 2015: (evt.) Rådskonklusioner


BILAG II

Principper for medlemskab af og arbejdsmåden for ekspertgrupper, som medlemsstaterne og Kommissionen etablerer som led i EU-arbejdsplanen for ungdom (1. juli 2014-31. december 2015)

Medlemskab

Medlemsstaterne deltager i gruppernes arbejde på frivillig basis og kan til enhver tid tilslutte sig dem.

Medlemsstater, der er interesseret i at deltage i gruppernes arbejde, udnævner eksperter som medlemmer af de respektive grupper. Medlemsstaterne sørger for, at eksperterne har relevant erfaring inden for det pågældende område på nationalt plan og sikrer effektiv kommunikation med de kompetente nationale myndigheder. Kommissionen koordinerer procedurerne for udnævnelse af eksperter.

Hver ekspertgruppe kan beslutte at invitere andre deltagere: uafhængige eksperter, repræsentanter for ungdomsorganisationer og andre interessenter samt repræsentanter for europæiske tredjelande.

Arbejdsprocedurer

Ekspertgrupperne koncentrerer sig om at levere et lille antal konkrete og brugbare resultater vedrørende det ønskede emne.

Med henblik på gennemførelse af denne arbejdsplan skal de enkelte ekspertgrupper udnævne en formand eller formænd på det første ekspertgruppemøde efter vedtagelsen af arbejdsplanen. Hver ekspertgruppe udarbejder et arbejdsskema i henhold til denne arbejdsplan.

Medlemsstaterne får mulighed for at råde ekspertgrupperne, så man opnår det ønskede resultat og overholder den ønskede tidsplan samt sikrer koordinationen af gruppernes arbejde.

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, beslutter, om det er hensigtsmæssigt at foreslå nye tiltag for ekspertgrupperne.

Kommissionen yder ekspertise samt logistik- og sekretariatsbistand til gruppernes arbejde. Den bistår så vidt muligt grupperne på anden relevant vis (herunder med undersøgelser vedrørende deres arbejdsområde).

Ekspertgrupperne mødes som hovedregel i Bruxelles, men kan arrangere møder uden for Bruxelles, når de er inviteret af en medlemsstat.

Ekspertgrupperne mødes som hovedregel to gange om året, men kan vedtage en anden tidsplan, hvis det er nødvendigt.

Rapportering og information

Formændene for ekspertgrupperne aflægger rapport til Gruppen vedrørende Ungdomsspørgsmål om, hvordan arbejdet skrider frem i de respektive ekspertgrupper, og forelægger Gruppen vedrørende Ungdomsspørgsmål anbefalinger om eventuelle fremtidige tiltag.

Gruppernes mødedagsordener og mødereferater gøres tilgængelige for samtlige medlemsstater uanset omfanget af deres deltagelse på et givet område. Gruppernes rapporter offentliggøres.

Ekspertgruppernes rapporter giver input til den vurdering, som Kommissionen udarbejder om gennemførelsen af arbejdsplanen.