14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/64


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html.

Regulativ nr. 98 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) ensartede forskrifter for godkendelse af forlygter, som er bestemt til anvendelse på motordrevne køretøjer og er udstyret med gasudladningslyskilder

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 4 til ændringsserie 01 — ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE

ANVENDELSESOMRÅDE

1.

Definitioner

2.

Ansøgning om godkendelse af en forlygte

3.

Mærkning

4.

Godkendelse

5.

Almindelige forskrifter

6.

Lysafgivelse

7.

Måling af gener og/eller funktionsforringelse

8.

Ændring af en forlygtetype og udvidelse af godkendelsen

9.

Produktionens overensstemmelse

10.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

11.

Endeligt ophør af produktionen

12.

Navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningen, og på de typegodkendende myndigheder

13.

Overgangsbestemmelser

BILAG

1.

Meddelelse vedrørende godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type forlygte eller distribueret lyssystem i henhold til regulativ nr. 98

2.

Eksempler på udformning af godkendelsesmærker

3.

Sfærisk koordinatmålesystem og prøvningspunkter

4.

Prøvninger af den fotometriske ydelses stabilitet på forlygter i brug

5.

Forskrifter for lygter med lygteglas af plast – Prøvning af lygteglas eller materialeprøver samt af komplette lygter

6.

Referencecentrum

7.

Mærkning af spænding

8.

Mindstekrav for metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse

9.

Mindstekrav til prøveudtagning ved en inspektør

10.

Kontrol af »afskæring« for nærlyslygter ved hjælp af instrumenter

11.

Forskrifter for LED-moduler og forlygter med LED-moduler

A.   ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

Anvendelsesområde (1)

Dette regulativ finder anvendelse på:

a)

forlygter, og

b)

distribuerede lyssystemer,

der anvender gasudladningslyskilder, i køretøjer i klasse M, N og L3.

1.   DEFINITIONER

1.1.

I dette regulativ anvendes definitionerne i regulativ nr. 48 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

1.2.

»lygteglas«: forlygtens (enhedens) yderste del, som afgiver lys gennem den lysende overflade

1.3.

»coating«: et eller flere produkter, som er påført i et eller flere lag på ydersiden af lygteglasset

1.4.

»lygtepar«: et sæt lygter med samme funktion i køretøjets venstre og højre side

1.5.

forlygter af forskellig »type«: forlygter, som afviger på væsentlige punkter såsom:

1.5.1.

fabriks- eller varemærke

1.5.2.

egenskaberne af det optiske system

1.5.3.

hvorvidt de indeholder komponenter, som under funktion er i stand til at ændre de optiske virkninger ved refleksion, brydning, absorption og/eller deformation

1.5.4.

egnethed til højre- eller venstrekørsel eller til begge færdselsretninger

1.5.5.

det frembragte lys (nærlys, fjernlys eller både nær- og fjernlys)

1.5.6.

dog skal en anordning beregnet til montering i køretøjets venstre side og den tilsvarende anordning beregnet til montering i køretøjets højre side anses for at være af samme type.

1.6.

Henvisninger i dette regulativ til standardglødelamper (étalon) og gasudladningslyskilder læses som henvisninger til henholdsvis regulativ nr. 37 og nr. 99 og de ændringsserier dertil, som er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsesansøgningen.

2.   ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN FORLYGTE (2)

2.1.

Ansøgning om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller varemærket for forlygten eller af dennes bemyndigede repræsentant. I ansøgningen skal følgende oplyses:

2.1.1.

om forlygten er til nærlys eller fjernlys eller til både nærlys og fjernlys

2.1.2.

såfremt forlygten er bestemt til at afgive nærlys, om den er bestemt for både venstre- og højrekørsel eller kun venstre- eller højrekørsel

2.1.3.

for forlygter med indstillelig reflektor, forlygtens monteringsposition(er), angivet i forhold til vejbanen og til køretøjets midterplan i længderetningen.

2.1.4.

de største lodrette vinkler, som opretningsmekanismen kan anbringes i over og under den eller de nominelle positioner

2.1.5.

hvilke lyskilder, der er under strøm, når de forskellige kombinationer af lys anvendes

2.1.6.

om der anvendes et distribueret lyssystem, og hvilken eller hvilke typer lys, dette system er beregnet til at afgive

2.1.7.

kategorien af lyskilde som anført i regulativ nr. 37 eller 99 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om godkendelse.

For et distribueret lyssystem, som anvender en ikke-udskiftelig gasudladningslyskilde, der ikke er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, det delnummer, som fabrikanten af lysgeneratoren har givet lysgeneratoren.

2.2.

Alle ansøgninger skal vedlægges:

2.2.1.

tegninger i tre eksemplarer, som er tilstrækkeligt detaljerede til, at typen kan identificeres (jf. punkt 3.2 og 4.2 nedenfor). Tegningerne skal vise, hvor godkendelsesnummeret og tillægssymbolerne skal anbringes i forhold til godkendelsesmærkets cirkel, og hvis der er tale om LED-moduler også det område, der er afsat til modulets/modulernes specifikke identifikationskode(r), og de skal vise forlygten i lodret (aksialt) snit og i vertikalprojektion set forfra med de vigtigste detaljer i den optiske opbygning, herunder eventuelle rifler.

2.2.2.

en kortfattet teknisk specifikation, herunder ballastens/ballasternes fabrikat og type, hvis dette er relevant, og hvis forlygten anvendes til kurvelys, yderpositionerne i henhold til punkt 6.2.7 nedenfor. Hvis der er tale om LED-moduler, skal specifikationen omfatte:

a)

en kortfattet teknisk specifikation af LED-modulet/modulerne

b)

en tegning med dimensioner og de grundlæggende elektriske og fotometriske værdier samt den objektive lysflux.

Desuden, hvis der er tale om et distribueret lyssystem, en kort teknisk specifikation, herunder fortegnelse over lysleder(e) og relaterede optiske komponenter samt oplysninger, der beskriver lysgeneratoren/-generatorerne godt nok til at de kan identificeres. Oplysningerne skal omfatte det identifikationsnummer, som fabrikanten af lysgeneratoren har tildelt, en tegning med målene og de vigtigste elektriske og fotometriske værdier samt en officiel prøvningsrapport vedrørende punkt 5.8 i dette regulativ.

2.2.3.

prøveeksemplarer som følger:

2.2.3.1.

til godkendelse af en forlygte, to prøveeksemplarer af hver type forlygte, idet det ene prøveeksemplar skal være beregnet til montering i køretøjets venstre side og det andet prøveeksemplar til montering i køretøjets højre side, med standard gasudladningslyskilde og én ballast af hver type, der skal anvendes, hvor dette er relevant.

Til godkendelse af et distribueret lyssystem, der anvender en ikke-udskiftelig gasudladningslyskilde, der ikke er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, to prøveeksemplarer af systemet, inklusive lysgenerator og én ballast af hver type, der skal anvendes, hvor dette er relevant.

2.2.4.

Til prøvning af det plastmateriale, som lygteglasset er fremstillet af:

2.2.4.1.

14 stk. lygteglas

2.2.4.1.1.

ti af disse lygteglas kan erstattes af ti materialeprøver, som måler mindst 60 × 80 mm og har flad eller konveks ydre overflade og i midten et omtrent fladt areal (krumningsradius mindst 300 mm), som måler mindst 15 × 15 mm

2.2.4.1.2.

hver(t) sådan(t) lygteglas eller materialeprøve skal være fremstillet ved den metode, som vil blive anvendt til massefabrikation

2.2.4.2.

en reflektor, hvorpå lygteglassene kan monteres efter fabrikantens anvisninger.

2.2.5.

Til prøvning af lystransmitterende plastdeles bestandighed over for uv-stråling fra gasudladningslyskilder i forlygten:

2.2.5.1.

En prøve af hvert af de relevante materialer, som anvendes i forlygten, eller en prøve af forlygten indeholdende disse. Hver materialeprøve skal have samme fremtræden og eventuel overfladebehandling, som påtænkes anvendt i den forlygte, der søges godkendt.

2.2.5.2.

Prøvning af indvendige materialers bestandighed over for uv-stråling er ikke påkrævet:

2.2.5.2.1.

hvis der anvendes gasudladningslyskilder af typen med lav uv-stråling som nærmere specificeret i regulativ nr. 99, eller

2.2.5.2.2.

hvis de relevante dele af forlygten afskærmes mod uv-stråling, f.eks. med glasfiltre, eller

2.2.5.2.3.

hvis der anvendes LED-moduler med lav uv-stråling som angivet i bilag 11 til dette regulativ.

2.3.

For et distribueret lyssystem, 10 prøver af det materiale eller de materialer og eventuel coating/skjold hertil, som lyslederne og systemets andre optiske dele er fremstillet af.

2.4.

De materialer, som lygteglas og, hvis der er tale om et distribueret lyssystem, de materialer som systemets optiske dele og eventuel coating/skjolde består af, skal være ledsaget af prøvningsrapporten over de pågældende materialers og coatingers egenskaber, såfremt de i forvejen er afprøvet.

3.   MÆRKNING

3.1.

Forlygter og distribuerede lyssystemer, som forelægges til godkendelse, skal på læselig og blivende vis være påført ansøgerens fabriks- eller varemærke.

3.2.

På lygteglasset og på lygtehuset (3) skal de omfatte arealer af tilstrækkelig størrelse til godkendelsesmærket og til de i punkt 4 omhandlede tillægssymboler; disse arealer skal være angivet på de i punkt 2.2.1 ovenfor omhandlede tegninger.

3.3.

Forlygter bestemt til at opfylde sikkerhedsforskrifterne for både højre- og venstrekørsel skal afmærkes med de to indstillingsmuligheder for den optiske enhed på køretøjet, eller for gasudladningslyskilden på reflektoren; disse mærker skal bestå af bogstaverne »R/D« for positionen svarende til højrekørsel og bogstaverne »L/G« for positionen svarende til venstrekørsel.

3.4.

Alle lys kan på deres lysafgivende overflade været forsynet med et referencecentrum som vist i bilag 6.

3.5.

Hvis der er tale om en lysgenerator i et distribueret lyssystem, der anvender en ikke-udskiftelig gasudladningslyskilde, der ikke er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, skal lysgeneratoren være påført fabriks- eller varemærke og det delnummer, der er omhandlet i punkt 2.2.2 ovenfor.

3.6.

Hvis der er tale om lygter med LED-modul(er), skal lygten være mærket med nominel spænding og nominel effekt samt lyskildemodulets specifikke identifikationskode.

3.7.

LED-modul(er) indleveret i forbindelse med lygtens godkendelse:

3.7.1.

skal være mærket med ansøgerens fabriks- eller varemærke. Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne fjernes.

3.7.2.

skal være mærket med modulets specifikke identifikationskode. Denne mærkning skal være let læselig og må ikke kunne fjernes.

Den særlige identifikationskode skal omfatte begyndelsesbogstaverne »MD« for »MODUL«, efterfulgt af godkendelsesmærket uden den i punkt 4.2.1 nedenfor beskrevne cirkel og, hvis der er tale om flere ikke identiske lyskildemoduler, efterfulgt af tillægssymboler eller tegn. Denne specifikke identifikationskode skal være angivet på de i punkt 2.2.1 ovenfor omhandlede tegninger. Godkendelsesmærket behøver ikke være det samme som på den lygte, hvor modulet anvendes, men begge mærker skal være fra samme ansøger.

3.8.

Hvis et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, der ikke er en del af et LED-modul, anvendes til at drive et eller flere LED-moduler, skal det mærkes med dets specifikke identifikationskode(r), nominel spænding (volt) og nominel effekt (watt).

4.   GODKENDELSE

4.1.   Generelt

4.1.1.

Er dette regulativs forskrifter opfyldt for alle de i henhold til punkt 2 ovenfor indleverede prøveeksemplarer af en type forlygte, meddeles godkendelse.

4.1.2.

Forlygter, der opfylder forskrifterne i dette regulativ, kan sammenbygges og kombineres med enhver anden lys- eller lyssignaleringsfunktion, eller de kan indbygges i hinanden, forudsat at lysfunktionerne ikke forringes.

4.1.3.

Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder forskrifterne i flere end ét regulativ, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, forudsat at hver af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder de forskrifter, som finder anvendelse på dem.

4.1.4.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre er den ændringsserie, som angiver de seneste væsentlige tekniske ændringer, som var foretaget af dette regulativ på udstedelsestidspunktet for godkendelsen (for tiden 01). En aftalepart må ikke tildele samme nummer til to forskellige typer forlygte, der er omfattet af dette regulativ. Lygterne i et lygtepar anses dog for at udgøre en enkelt type.

4.1.5.

Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af en godkendelse, eller endeligt ophør af produktionen af en type forlygte i henhold til dette regulativ, skal gives de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.1.6.

Ud over det i punkt 3.1 foreskrevne mærke skal der påføres et godkendelsesmærke som beskrevet i punkt 4.2 og 4.3 nedenfor på de i punkt 3.2 ovenfor omhandlede pladser på hver forlygte, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt i henhold til dette regulativ.

4.2.   Godkendelsesmærkets sammensætning

Godkendelsesmærket skal bestå af:

4.2.1.

Et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

4.2.1.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (4)

4.2.1.2.

det i punkt 4.1.4 foreskrevne godkendelsesnummer.

4.2.2.

Følgende tillægssymbol eller tillægssymboler:

4.2.2.1.

på forlygter, der kun opfylder forskrifterne for venstrekørsel, en vandret pil, der for en iagttager rettet mod forlygten peger mod højre, dvs. mod den side af vejen, hvor der køres

4.2.2.2.

på forlygter, der er konstrueret til at opfylde forskrifterne for begge færdselsretninger ved passende indstilling af den optiske enhed eller lyskilden, en vandret pil med hoved i begge ender, altså en pil, som peger både mod venstre og højre

4.2.2.3.

på forlygter, der opfylder dette regulativs forskrifter alene hvad angår nærlyset, bogstaverne »DC«

4.2.2.4.

på forlygter, der opfylder dette regulativs forskrifter alene hvad angår fjernlyset, bogstaverne »DR«

4.2.2.5.

på forlygter, der opfylder dette regulativs forskrifter hvad angår både nær- og fjernlyset, bogstaverne »DCR«

4.2.2.6.

på forlygter med lygteglas af plast, bogstaverne »PL«, som anbringes nær de symboler, som foreskrives i punkt 4.2.2.3 til 4.2.2.5 ovenfor

4.2.2.7.

på forlygter, der opfylder dette regulativs forskrifter hvad angår fjernlyset, den maksimale lysstyrke, angivet ved et henvisningsmærke som foreskrevet i punkt 6.3.2.2 nedenfor, placeret tæt ved cirklen, som omslutter bogstavet »E«.

For i hinanden indbyggede forlygter, angivelse af fjernlysets største lysstyrke som helhed, udtrykt som angivet ovenfor.

4.2.2.8.

hvis der er tale om et distribueret lyssystem, erstatter bogstaverne »DLS« bogstavet »D« som foreskrevet i punkt 4.2.2.3, 4.2.2.4 og 4.2.2.5 ved anvendelse af samme kriterier.

4.2.3.

I hvert tilfælde skal den pågældende arbejdsfunktion i henhold til punkt 1.1.1.1 i bilag 4 og de(n) tilladte spænding(er) i henhold til punkt 1.1.1.2 i bilag 4 være fastlagt på godkendelsesattesterne og på de anmeldelsesformularer, som fremsendes til de stater, som er parter i overenskomsten og anvender dette regulativ.

I de pågældende tilfælde skal anordningerne være mærket som følger:

4.2.3.1.

På forlygter, som opfylder forskrifterne i dette regulativ og er konstrueret således, at nærlyset ikke tænder samtidigt med en anden lygtefunktion, i hvilken den er gensidigt indbygget: anføres en skråstreg (/) efter symbolet for den forlygte, der afgiver nærlyset i godkendelsesmærket.

4.2.3.2.

Forskrifterne i punkt 4.2.3.1 ovenfor finder ikke anvendelse på forlygter, der opfylder forskrifterne i dette regulativ, og som er konstrueret således, at nærlys og fjernlys leveres af den samme gasudladningslyskilde.

4.2.4.

De to cifre i godkendelsesnummeret, som angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt, og om nødvendigt kan den påkrævede pil være angivet nær ovenstående tillægssymboler.

4.2.5.

De mærker og symboler, der henvises til i punkt 4.2.1 til 4.2.3 ovenfor, skal være let læselige og må ikke kunne slettes. De kan være anbragt på en indvendig eller udvendig del (gennemsigtig eller ej) af forlygten, som ikke må kunne fjernes fra den gennemsigtige del af forlygten, som udsender lyset. Hvis der er tale om et distribueret lyssystem med ydre lygteglas indbygget i lyslederen, anses denne betingelse for at være opfyldt, hvis godkendelsesmærkningen mindst placeres på lysgeneratoren og på lyslederen, eller på dens beskyttende skjold. Under alle omstændigheder skal mærkningen være synlig, når forlygten eller systemet er monteret på køretøjet, eller når en bevægelig del som f.eks. kølerhjelmen åbnes.

4.3.   Udformning af godkendelsesmærket

4.3.1.   Uafhængige lygter

Eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning med ovennævnte tillægssymboler findes i bilag 2, figur 1 til 9, i dette regulativ.

4.3.2.   Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

4.3.2.1.

Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter er fundet i overensstemmelse med forskrifterne i flere forskellige regulativer, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke bestående af en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelsen, samt et godkendelsesnummer. Dette godkendelsesmærke kan være placeret et vilkårligt sted på de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, forudsat at:

4.3.2.1.1.

det er synligt, jf. punkt 4.2.5

4.3.2.1.2.

ingen lysoverførende del af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter kan fjernes, uden at godkendelsesmærket samtidig fjernes.

4.3.2.2.

Identifikationssymbolet for hver lygte svarende til hvert regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, sammen med den tilsvarende ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af det pågældende regulativ på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen og, om nødvendigt, den foreskrevne pil, skal være påført:

4.3.2.2.1.

enten på den pågældende lysemitterende flade

4.3.2.2.2.

eller i en gruppe, på en sådan måde, at hver af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter tydeligt kan identificeres (se fire mulige eksempler i bilag 2, figur 10).

4.3.2.3.

Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som for det mindste af de enkelte mærker foreskrives i det regulativ, i henhold til hvilket godkendelsen er meddelt.

4.3.2.4.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Samme kontraherende part kan ikke tildele samme nummer til en anden type sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, som omfattes af dette regulativ.

4.3.2.5.

I figur 10 i bilag 2 til dette regulativ findes eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker for sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter med alle ovennævnte ekstra symboler.

4.3.3.   Lygter, hvis lygteglas anvendes til forskellige forlygtetyper, og som kan indbygges i hinanden eller sammenbygges med andre lygter

Bestemmelserne i punkt 4.3.2 ovenfor finder anvendelse.

4.3.3.1.

Når samme lygteglas anvendes, kan dette endvidere være påført forskellige godkendelsesmærker for de forskellige typer forlygter eller lygteenheder, forudsat at forlygtens hus eller distribuerede lyssystem, uanset at de ikke kan adskilles fra lygteglasset, desuden omfatter den i punkt 3.2 ovenfor beskrevne plads og er påført godkendelsesmærker for de faktiske funktioner.

4.3.3.2.

I bilag 2, figur 11, i dette regulativ er givet eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning i forbindelse med ovennævnte tilfælde.

4.3.4.   Distribuerede lyssystemer

For distribuerede lyssystemer skal de relevante forskrifter i punkt 4.3.1 til 4.3.3.2 opfyldes, i sammenhæng med forskrifterne i punkt 3.4.

B.   TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FORLYGTER (5)

5.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

5.1.   Hvert prøveeksemplar skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6 til 8 nedenfor.

5.2.   Forlygter skal være udført således, at de bevarer de foreskrevne fotometriske egenskaber og forbliver funktionsdygtige ved normal brug uanset de vibrationer, de kan blive udsat for.

5.2.1.   Forlygter skal være udstyret med en anordning, som bevirker, at de kan justeres således på køretøjet, at de opfylder de forskrifter, som finder anvendelse på dem. Dog behøver en sådan anordning ikke være monteret på lygteenheder, i hvilke reflektor og lygteglas ikke kan skilles fra hinanden, forudsat at anvendelse af sådanne lygteenheder begrænses til køretøjer, på hvilke justering af forlygterne kan finde sted på anden måde.

Når en forlygte, der afgiver en hovednærlysstråle, og en forlygte, der afgiver en fjernlysstråle, hver har egen lyskilde og er samlet til en sammensat enhed, skal justeranordningen give mulighed for korrekt justering af hvert optisk system for sig. Den samme bestemmelse gælder for forlygter, der afgiver en tågeforlysstråle og en fjernlysstråle, og for forlygter, der afgiver en hovednærlysstråle og en tågeforlysstråle, samt for forlygter med alle disse tre lysstråler.

5.2.2.   Disse forskrifter finder dog ikke anvendelse på forlygteenheder, hvis reflektorer er udelelige. For en sådan type enhed finder forskrifterne i punkt 6.3 i dette regulativ anvendelse.

5.3.   Forlygter, som er konstrueret således, at de opfylder forskrifterne for både højre- og venstrekørsel, kan tilpasses en given færdselsretning enten ved passende grundindstilling i monteret stand på køretøjet eller ved valgfri indstilling foretaget af brugeren. En sådan grundindstilling eller valgfri indstilling kan f.eks. bestå i, at den optiske enhed fastgøres i en given vinkel på køretøjet, eller at lyskilden/lyskilderne fastgøres i en given vinkel i forhold til den optiske enhed. I alle tilfælde må der kun være mulighed for to nøje afgrænsede indstillinger, en for højre- og en for venstrekørsel, og konstruktionen skal forhindre utilsigtet ændring af indstillingen fra den ene færdselsretning til den anden eller indstilling i en mellemposition. Når der findes to forskellige indstillingsmuligheder for lyskilden, skal de komponenter, som fastholder lyskilden til reflektoren, være således konstrueret og udført, at lyskilden i hver af de to indstillinger vil blive fastholdt i stilling med den nøjagtighed, som foreskrives for forlygter konstrueret til kun én færdselsretning. Overensstemmelsen med forskrifterne i dette punkt efterprøves ved visuel inspektion og, om nødvendigt, ved en prøvemontering.

5.4.   Belysningskonfiguration til forskellige trafikforhold

5.4.1.   For forlygter, som er konstrueret til at opfylde kravene for kun én færdselsretning (højre- eller venstrekørsel), skal der træffes egnede foranstaltninger til at undgå gener for trafikanter i stater, hvor færdselsretningen er modsat færdselsretningen i den stat, som lygten er godkendt til (6). Disse foranstaltninger kan bestå i:

a)

afblænding af en del af forlygtens udvendige lygteglas

b)

sænkning af lysstrålen. Horisontal forskydning er tilladt

c)

enhver anden foranstaltning til fjernelse eller reduktion af strålens asymmetriske del.

5.4.2.   Efter anvendelse af denne (disse) foranstaltning(er) skal følgende forskrifter for lysstyrken være opfyldt, når justeringen er uforandret i forhold til justeringen til den oprindelige færdselsretning.

5.4.2.1.

Nærlysstråle beregnet til højrekørsel og tilpasset venstrekørsel:

 

ved 0,86D-1,72L, mindst 2 500 cd

 

ved 0,57U-3,43R, højst 880 cd.

5.4.2.2.

Nærlysstråle beregnet til venstrekørsel og tilpasset højrekørsel:

 

ved 0,86D-1,72R, mindst 2 500 cd

 

ved 0,57U-3,43L, højst 880 cd.

5.5.   På forlygter, som er konstrueret til skiftevis at afgive fjernlys og nærlys, eller fjernlys og/eller nærlys konstrueret til at frembringe kurvelys, skal eventuelle mekaniske, elektromekaniske eller andre anordninger, som er indbygget i forlygten til disse formål (7), være konstrueret således:

5.5.1.

at anordningen er så robust, at den kan klare 50 000 betjeninger under normale anvendelsesforhold. For at kontrollere opfyldelsen af denne forskrift kan den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne:

a)

kræve at ansøgeren leverer det udstyr, der er nødvendigt for at udføre prøvningen

b)

give afkald på prøvningen, hvis den forlygte, der indleveres af ansøgeren, er ledsaget af en prøvningsrapport udstedt af en teknisk tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvninger af forlygter af samme konstruktion (enhed), der bekræfter overensstemmelsen med denne forskrift.

5.5.2.

at forlygtens lysstyrke over linjen H-H i tilfælde af svigt ikke er større end værdierne for nærlys i henhold til punkt 6.2.6; desuden skal der med forlygter, der er konstrueret til at frembringe nær- og/eller fjernlys, der bliver til kurvelys, være en mindste lysstyrke på 2 500 lux i prøvningspunkt 25 V (VV linje, D 1,72)

5.5.3.

at der altid kun kan skiftes til enten hovednærlysstråle eller fjernlysstråle, uden at der er mulighed for, at mekanismen stopper imellem de to positioner

5.5.4.

at brugeren ikke med normalt værktøj kan ændre de bevægelige deles form eller position.

5.6.   Der skal udføres supplerende prøvning efter forskrifterne i bilag 4, således at det sikres, at de fotometriske ydelser ikke ændres for meget under brug.

5.7.   Lystransmitterende dele fremstillet af plast skal prøves efter forskrifterne i bilag 5.

5.8.   Lyskildernes udskiftelighed

5.8.1.   Den eller de gasudladningslyskilder, der er anvendes i gasudladningsforlygter eller i distribuerede lyssystemer, skal være udskiftelige og godkendt i henhold til regulativ nr. 99 og de ændringsserier hertil, der er i kraft på tidspunktet for typegodkendelsen. Gasudladningslyskilder, der ikke er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, kan dog anvendes, men kun hvis de udgør en ikke-udskiftelig del af en lysgenerator. Hvis der er tale om distribuerede lyssystemer, kan lysgeneratoren imidlertid være udskiftelig uden brug af specialværktøj, også når den lyskilde, der anvendes, ikke er godkendt.

5.8.2.   Hvis der anvendes en eller flere (supplerende) glødetrådslyskilder i gasudladningsforlygten, skal disse glødetrådslyskilder være godkendt i henhold til regulativ nr. 37 og de ændringsserier hertil, der er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, forudsat at der ikke i regulativ nr. 37 og de ændringsserier hertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, er fastsat begrænsninger for anvendelsen.

5.8.3.   Anordningen skal være konstrueret således, at en eventuel glødelampe kun kan placeres i den korrekte position.

5.8.4.   Hvis der er tale om en udskiftelig gasudladningslyskilde, og hvis der er tale om en supplerende glødetrådslyskilde, skal fatningen overholde målangivelserne i det datablad i IEC Publication 60061, der er relevant for den anvendte lyskildes kategori. Det skal være let at isætte lyskilden/lyskilderne i forlygten.

5.9.   Ikke-udskiftelige gasudladningslyskilder, der ikke er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, og som anvendes i distribuerede lyssystemer, skal desuden være i overensstemmelse med følgende forskrifter (svarende til forskrifterne i regulativ nr. 99 for godkendelse af gasudladningslyskilder):

5.9.1.

aktivering, opstart og ny tænding i varm tilstand som foreskrevet i punkt 3.6 i regulativ nr. 99

5.9.2.

farve som foreskrevet punkt 3.9 i regulativ nr. 99. Farven skal være hvid

5.9.3.

uv-stråling som foreskrevet i punkt 3.10 i regulativ nr. 99, hvis dette er angivet i ansøgningen om godkendelse (punkt 2.2.2 ovenfor).

5.10.   Forlygten og ballastsystemet må ikke frembringe udstrålede forstyrrelser eller ledningsbårne forstyrrelser, der kan medføre, at køretøjets (8) andre elektriske/elektroniske systemer ikke fungerer efter hensigten.

5.11.   Hvis det af hensyn til prøvningsproceduren er nødvendigt, kan prøvningsanstalten fra fabrikanten rekvirere yderligere prøveeksemplarer, prøvebænke (holdere) eller særlige strømforsyninger.

5.12.   Prøvningsproceduren skal gennemføres i henhold til fabrikantens specifikationer for prøvningsopstillingen.

5.13.   Hvis forlygten er udstyret med LED-moduler, skal den og selve LED-modulerne være i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 11 til dette regulativ. Overensstemmelse med forskrifterne skal efterprøves.

6.   LYSAFGIVELSE

6.1.   Generelle bestemmelser

6.1.1.   Forlygter eller distribuerede lyssystemer skal konstrueres således, at de med en passende gasudladningslyskilde giver en tilstrækkelig illuminans uden at blænde, når nærlyset er tændt, og en god belysning, når fjernlyset er tændt.

6.1.2.   Den lysstyrke, som forlygten afgiver, måles på 25 m afstand ved hjælp af en fotocelle, hvis effektive arbejdsflade skal være indeholdt i et kvadrat med en sidelængde på 65 mm. Punktet HV er midterpunktet i koordinatsystemet med en lodret polakse. Linjen h er den vandrette linje gennem HV (jf. dette regulativs bilag 3).

6.1.3.   Forlygten eller det distribuerede lyssystem anses for at være overensstemmende, hvis de fotometriske forskrifter, der er anført i punkt 6, opfyldes ved anvendelse af en lyskilde, der har gennemført mindst 15 cykliske forløb, efter forskrifterne i regulativ nr. 99, bilag 4, punkt 4.

Hvis gasudladningslyskilden er godkendt i henhold til regulativ nr. 99 skal det være en standardlyskilde (étalon), og dens lysflux kan være forskellig fra den objektive lysflux fastsat i regulativ nr. 99. Hvis dette er tilfældet, skal de målte lysstyrker korrigeres tilsvarende.

Ovennævnte korrektion gælder ikke for distribuerede lyssystemer med en ikke-udtagelig gasudladningslyskilde og heller ikke for forlygter, hvor ballasten/ballasterne er helt eller delvist indbygget.

Hvis gasudladningslyskilden ikke er godkendt i henhold til regulativ nr. 99, skal den være en ikke-udskiftelig produktionslygte.

6.1.4.   De mål, som bestemmer positionen af buen inden i gasudladningslyskilden, er vist i det pågældende datablad i regulativ nr. 99.

6.1.5.   Fotometrisk overensstemmelse skal kontrolleres efter punkt 6.2.6 eller 6.3 i dette regulativ. Dette gælder også for afskæringslinjen mellem 3R og 3L (målemetode for afskæringsfarve er under overvejelse).

6.1.6.   Farven af lyset i de stråler, der udsendes af forlygter med gasudladningslyskilder, skal være hvid.

6.1.7.   Fire sekunder efter tænding af en forlygte, som er udstyret med en gasudladningslyskilde, hvor ballasten ikke er integreret med lyskilden, og som ikke har været i drift i 30 minutter eller mere:

6.1.7.1.

skal der være opnået mindst 37 500 lux i punkt HV for en forlygte, der kun afgiver fjernlys

6.1.7.2.

skal der være opnået mindst 6 250 lux i punkt 50V for forlygter, der kun afgiver nærlys eller skiftende nærlys- og fjernlysfunktioner som beskrevet i punkt 5.4 i dette regulativ.

6.1.7.3.

I begge tilfælde skal strømforsyningen være tilstrækkelig til at sikre den påkrævede stigning i højstrømsimpulsen.

6.2.   Forskrifter vedrørende nærlys

6.2.1.   Nærlyslygtens lysstyrkefordeling skal omfatte en »afskæring« (se figur 1 nedenfor), som gør det muligt at justere forlygten korrekt til fotometriske målinger og til opretning med køretøjet.

»Afskæringen« består af:

a)

for lysstråler til højrekørsel:

i)

en lige »vandret del« til venstre

ii)

en forhøjning (»albue-skulder«) til højre

b)

for lysstråler til venstrekørsel:

i)

en lige »vandret del« til højre

ii)

en forhøjning (»albue–skulder«) til venstre.

I begge tilfælde skal »albue–skulder«-delen have en skarp kant.

6.2.2.   Forlygten skal rettes op visuelt ved hjælp af »afskæringen« (se figur 1) som følger: Indstilling udføres ved hjælp af en flad, lodret skærm, som opstilles i en afstand af 10 m eller 25 m (som anført i punkt 9 i bilag 1) foran forlygten og vinkelret på H-V- aksen som vist i bilag 3 til dette regulativ. Skærmen skal være tilstrækkeligt bred til, at nærlysstrålens »afskæring« kan undersøges og justeres langs et område mindst 5° på hver side af linjen V-V.

6.2.2.1.   Vertikal indstilling: den horisontale del af »afskæringen« flyttes opad fra neden for linjen B og justeres til dens nominelle stilling 1 procent (0,57 grader) under linjen H-H.

Figur 1

Image

Bemærkning: Målestoksforholdene er forskellige for de vertikale og de horisontale linjer.

6.2.2.2.   Horisontal indstilling: »albue–skulder«-delen af »afskæringen« flyttes:

 

for højrekørsel, fra højre mod venstre og skal efter flytning være placeret således horisontalt, at:

a)

»skulderen« over linjen 0,2° D ikke overskrider linjen A mod venstre, og

b)

»skulderen« ikke krydser linjen A på linjen 0,2° D eller under denne, og

c)

knækket på »albuen« grundlæggende er beliggende inden for ± 0,5 grader til venstre eller højre for linjen V-V.

eller

 

for venstrekørsel, fra venstre mod højre og skal efter flytning være placeret således horisontalt, at:

a)

»skulderen« over linjen 0,2° D ikke overskrider linjen A mod højre og

b)

»skulderen« ikke krydser linjen A på linjen 0,2° D eller under denne, og

c)

knækket på »albuen« hovedsageligt befinder sig på linjen V-V.

6.2.2.3.   Når en således oprettet forlygte ikke opfylder forskrifterne i punkt 6.2.5, 6.2.6 og 6.3, kan dens indstilling ændres, forudsat at lysstrålens akse ikke forskydes:

 

horisontalt fra linjen A med mere end:

a)

0,5° mod venstre eller 0,75° mod højre for højrekørsel eller

b)

0,5° mod højre eller 0,75° mod venstre for venstrekørsel og

 

vertikalt ikke med mere end 0,25° opad eller nedad fra linjen B.

6.2.2.4.   Hvis den vertikale justering imidlertid ikke kan foretages gentagne gange til den påkrævede position inden for tolerancerne beskrevet i punkt 6.2.2.3 ovenfor, anvendes instrumentmetoden i bilag 10, punkt 2 og 3 til prøvning af overensstemmelse med »afskæringens« påkrævede mindstekvalitet og til at foretage den vertikale og horisontale justering af lysstrålen.

6.2.3.   Når forlygten er således rettet og kun søges godkendt til afgivelse af nærlys, behøver den kun opfylde forskrifterne i punkt 6.2.4 og 6.2.5 nedenfor; hvis den er bestemt til at afgive både nærlys og fjernlys, skal den opfylde forskrifterne i punkt 6.2.4 til 6.2.6.

6.2.4.   Der må kun være en gasudladningslyskilde for hvert nærlys. Der tillades højst to supplerende lyskilder som følger:

6.2.4.1.   Der kan anvendes én supplerende lyskilde i henhold til regulativ nr. 37 eller en eller flere supplerende LED-moduler inden i nærlyslygten for at bidrage til kurvelys.

6.2.4.2.   En supplerende lyskilde i henhold til regulativ nr. 37 og/eller en eller flere supplerende LED-moduler kan anvendes inden i nærlyslygten for at frembringe infrarød stråling. Den/de må kun aktivers samtidigt med gasudladningslyskilden. Hvis gasudladningslyskilden svigter, skal denne supplerende lyskilde og/eller LED-modul(er) slukkes automatisk.

6.2.4.3.   Hvis en supplerende lyskilde eller et LED-modul svigter, skal forlygten fortsat opfylde kravene til nærlyset.

6.2.4.4.   Målebetingelser med hensyn til lyskilde

6.2.4.4.1.

Hvis der er tale om en gasudladningslyskilde:

Spændingen over ballastens/ballasternes klemmer enten er 13,2 V ± 0,1 for 12 V-systemer, eller andet er angivet (se bilag 7).

6.2.4.4.2.

I tilfælde af en glødelampe i henhold til regulativ nr. 37:

Lygterne måles ved hjælp af en ufarvet standardglødelampe (étalon), som er konstrueret til en mærkespænding på 12 V. Under kontrollen skal spændingen over glødelampens klemmer være reguleret således, at der opnås den referencelysflux på 13,2 V, som er angivet i det pågældende datablad i regulativ nr. 37.

6.2.4.4.3.

For så vidt angår LED-moduler:

Lygten skal måles ved henholdsvis 6,3 V, 13,2 V eller 28,0 V, hvis ikke andet er specificeret i dette regulativ. LED-moduler, der drives af et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, skal måles som specificeret af ansøgeren.

6.2.5.   Efter mere end 10 minutter efter tænding skal lysstyrken i de prøvepunkter, der henvises til i tabellen nedenfor og i bilag 3, figur B (eller spejlvendt omkring VV-linjen ved venstrekørsel) opfylde følgende krav:

Punkter eller segmenter

Betegnelse (10)

Lysstyrke (Cd)

Horisontal vinkel (grader)

Vertikal vinkel (grader)

Maks.

Min.

Et vilkårligt punkt i område A

(afgrænset af følgende koordinater i grader)

8L

8L

8R

8R

6R

1,5R

V-V

4L

1U

4U

4U

2U

1,5U

1,5U

H-H

H-H

625

 

 

 

2

B 50 L

350

 

3,43 L

0,57 U

3

75 R

 

12 500

1,15 R

0,57 D

4

50 L

18 480

 

3,43 L

0,86 D

5

25 L1

18 800

 

3,43 L

1,72 D

6

50 V

 

7 500

0

0,86 D

7

50 R

 

12 500

1,72 R

0,86 D

8

25 L2

 

2 500

9 L

1,72 D

9

25 R1

 

2 500

9 R

1,72 D

10

25 L3

 

1 250

15 L

1,72 D

11

25 R2

 

1 250

15 R

1,72 D

12

15 L

 

625

20 L

2,86 D

13

15 R

 

625

20 R

2,86 D

14

 

 

 (9)

8 L

4 U

15

 

 

 (9)

0

4 U

16

 

 

 (9)

8 R

4 U

17

 

 

 (9)

4 L

2 U

18

 

 

 (9)

0

2 U

19

 

 

 (9)

4 R

2 U

20

 

 

65

8 R

0

21

 

 

125

4 L

0

A til B

Segment I

 

3 750

5,15 L til 5,15 R

0,86 D

C - D

 

1 750

 

2,5 R

1 U

E til F

Segment III og derunder

12 500

 

9,37 L til 8,53 R

4,29 D

 

E max R

43 800

 

Til højre for VV-linjen

Over

1,72 D

 

E max L

31 300

 

Til venstre for VV-linjen

 

Bemærkning: Signaturforklaring til tabellen:

 

Bogstavet L angiver, at punktet eller segmentet befinder sig til venstre for VV-linjen.

 

Bogstavet R angiver, at punktet eller segmentet befinder sig til højre for VV-linjen.

 

Bogstavet U angiver, at punktet eller segmentet befinder sig over HH-linjen.

 

Bogstavet D angiver, at punktet eller segmentet befinder sig under HH-linjen.

6.2.6.   Forskrifterne i punkt 6.2.5 ovenfor finder også anvendelse på forlygter konstrueret til at frembringe kurvelys og/eller omfatte den supplerende lyskilde eller LED-modul(er) omhandlet i punkt 6.2.4.2. Hvis der er tale om en forlygte konstrueret til at frembringe kurvelys, kan dens indstilling ændres, forudsat at strålens akse ikke forskydes vertikalt med mere end 0,2°.

6.2.6.1.   Hvis kurvelys frembringes:

6.2.6.1.1.

ved at dreje nærlyset eller flytte knækket i afskæringens albue horisontalt, skal målingerne foretages, efter at hele forlygteenheden er blevet genoprettet horisontalt, f.eks. ved brug af et goniometer

6.2.6.1.2.

ved at bevæge en eller flere af forlygtens optiske dele uden at bevæge knækket i afskæringens albue horisontalt, skal målingerne foretages med disse dele i deres yderste driftsposition

6.2.6.1.3.

ved hjælp af en ekstra lyskilde eller en eller flere LED-moduler uden at bevæge knækket i afskæringens albue horisontalt, skal målingerne foretages med denne lyskilde eller dette/disse LED-moduler aktiveret.

6.3.   Bestemmelser vedrørende fjernlys

6.3.1.   For en forlygte, som er bestemt til at afgive fjernlys og nærlys, skal måling af den lysstyrke, som frembringes på skærmen af fjernlyset, finde sted ved samme indstilling af forlygten som ved målingerne i henhold til punkt 6.2.5 ovenfor; forlygter, som alene afgiver fjernlys, skal være justeret således, at området med størst lysstyrke er centreret omkring skæringspunktet for linjerne H-H og V-V; en sådan forlygte behøver alene opfylde de i punkt 6.3 omhandlede forskrifter. Prøvespændingerne skal være de samme som i punkt 6.2.4.4.

6.3.2.   Det er muligt at anvende flere lyskilder til fjernlyset, idet disse lyskilder skal være anført i enten regulativ nr. 37 (hvis dette er tilfældet, skal glødelamper arbejde ved deres referencelysflux) eller regulativ nr. 99, og/eller der kan anvendes LED-modul(er). Anvendes flere end én lyskilde til frembringelse af fjernlyset, benyttes disse lyskilder samtidigt til bestemmelse af lysstyrkens maksimale værdi (IM).

Det er også muligt, at en del af fjernlyset, der frembringes af en af disse lyskilder, anvendes udelukkende til korte signaler (overhalingsblink) som angivet af ansøgeren. Dette skal angives i den relevante tegning, og meddelelsesformularen skal indeholde en bemærkning herom.

6.3.3.   Der henvises til bilag 3, figur C, og nedenstående tabel: Lysstyrkefordelingen af fjernlyset skal opfylde nedenstående krav.

Prøvepunkt

Vinkelkoordinater

Grader

Krævet lysstyrke

cd

 

 

Min.

H-5L

0,0, 5,0 L

6 250

H-2,5L

0,0, 2,5 L

25 000

H-2,5R

0,0, 2,5 R

25 000

H-5R

0,0, 5,0 R

6 250

6.3.3.1.   Skæringspunktet (HV) for linjerne HH og VV skal ligge inden for isoluxkurven svarende til 80 % af den maksimale belysningsstyrke. Maksimalværdien (IM) skal være mindst 43 800 cd.

6.3.3.2.   Maksimalværdien (IM) må under ingen omstændigheder være over 215 000 cd.

6.3.4.   Referencemærket (I′M) for den maksimale lysstyrke, der er omhandlet i punkt 6.3.3.2 ovenfor, fås af forholdet:

I′M = IM/4 300.

Denne værdi rundes af til værdien 7,5 – 10 – 12,5 – 17,5 – 20 – 25 – 27,5 – 30 – 37,5 – 40 – 45 – 50.

6.4.   Forskrifter vedrørende bevægelige reflektorer

6.4.1.   Med lygten fastgjort i henhold til alle de positioner, der er beskrevet i punkt 2.1.4, skal forlygten opfylde de fotometriske forskrifter i punkt 6.2 eller 6.3 eller begge punkter.

6.4.2.   Der foretages yderligere prøvninger, efter at reflektoren er blevet skråtstillet vertikalt opad med den vinkel, der er anført i punkt 2.1.4 eller med 2 grader, afhængig af, hvilken vinkel er den mindste, ved hjælp af forlygtens opretningsanordninger. Forlygten rettes derefter igen op nedad (ved hjælp af goniometeret), og de fotometriske specifikationer skal være opfyldt ved følgende punkter:

Hovednærlysstråle

:

HV og 75 R (henholdsvis 75 L)

Fjernlys

:

IM og punktet HV (procent af IM).

Hvis indstillingsanordningen ikke tillader trinløs bevægelse, vælges stillingen nærmest 2 grader.

6.4.3.   Reflektoren stilles tilbage til sin nominelle vinkelposition som defineret i punkt 6.2.2, og goniometeret sættes tilbage i den oprindelige stilling. Reflektoren skråtstilles vertikalt nedad med den vinkel, der er anført i punkt 2.1.4, eller med 2 grader, afhængigt af, hvilken vinkel er den mindste, ved hjælp af forlygtens indstillingsanordning. Forlygten rettes derefter igen op opad (f.eks. ved hjælp af goniometeret), og punkterne som anført i punkt 6.5.2 kontrolleres.

7.   MÅLING AF GENER OG/ELLER FUNKTIONSFORRINGELSE

De gener og/eller den funktionsforringelse, som forvoldes af forlygternes nærlys, skal måles (11).

C.   YDERLIGERE ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

8.   ÆNDRING AF EN FORLYGTETYPE OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

8.1.

Enhver ændring af forlygtetypen, herunder ballasten, skal anmeldes til den typegodkendelsesmyndighed, som har godkendt forlygtetypen. Den pågældende myndighed kan da enten:

8.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer ikke kan forventes at få væsentlig negativ virkning, og at forlygten under alle omstændigheder stadig opfylder forskrifterne eller

8.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

8.2.

De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, underrettes om bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, ved den i punkt 4.1.5. ovenfor foreskrevne procedure.

8.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

9.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

9.1.

Forlygter, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6.

9.2.

Til efterprøvning af, at kravene i punkt 9.1 er opfyldt, foretages passende kontrol af produktionen.

9.3.

Indehaveren af godkendelsen skal især:

9.3.1.

sørge for, at der findes procedurer til effektiv kontrol af produkternes kvalitet

9.3.2.

råde over det nødvendige udstyr til kontrol af overensstemmelsen af hver godkendt type

9.3.3.

sørge for, at prøvningsdata registreres, og at de tilhørende dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der fastsættes efter aftale med den administrative myndighed

9.3.4.

analysere resultaterne af hver type prøvning, så det kontrolleres og sikres, at produktets karakteristika er stabile inden for den normale variation i en industriproduktion

9.3.5.

sikre, at der for hver produkttype mindst udføres de i bilag 8 til dette regulativ foreskrevne prøver

9.3.6.

sørge for, at enhver stikprøve, der udviser tegn på manglende overensstemmelse ved den pågældende type prøvning, foranlediger udtagelse af endnu en stikprøve og endnu en prøvning. Der skal tages alle nødvendige skridt til genopretning af produktionens overensstemmelse.

9.4.

Den kompetente myndighed, som har udstedt typegodkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg.

9.4.1.

Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

9.4.2.

Sidstnævnte kan udtage stikprøver til prøvning på fabrikantens laboratorium. Hvor stort et antal stikprøver, der mindst skal udtages, kan fastsættes i forhold til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

9.4.3.

Hvis kvalitetsniveauet synes at være utilfredsstillende, eller det synes nødvendigt at kontrollere validiteten af de prøvninger, der er udført i henhold til punktet ovenfor, udtager inspektøren stikprøver til kontrol hos den tekniske tjeneste, der har foretaget typegodkendelsesprøvningen, under anvendelse af kriterierne i bilag 9.

9.4.4.

Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ. Sådan prøvning finder sted på stikprøver, som udtages på tilfældig måde, uden at det medfører forvridning af fabrikantens leveringsforpligtelser, og i overensstemmelse med kriterierne i bilag 9.

9.4.5.

Den kompetente myndighed skal tilstræbe en inspektionshyppighed på én gang hvert andet år. Dette er imidlertid op til den kompetente myndigheds skøn og dens tillid til de arrangementer, der skal sikre effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse. Hvis der registreres negative resultater, sørger den kompetente myndighed for, at der tages alle nødvendige skridt til, at produktionens overensstemmelse snarest muligt genoprettes.

9.5.

Der ses bort fra forlygter med åbenlyse fejl.

9.6.

Der ses bort fra referencemærket.

9.7.

Der ses bort fra målepunkterne 14 til 21 i tabellen i punkt 6.2.6 i dette regulativ.

10.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

10.1.

Godkendelser, som er meddelt for en type forlygte i henhold til dette regulativ, kan inddrages, såfremt kravene ikke er opfyldt, eller såfremt en forlygte, som bærer godkendelsesmærket, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

10.2.

Såfremt en af de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har udstedt, skal den straks underrette de øvrige parter i overenstkomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændigt indstiller produktionen af en type forlygte, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

12.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler FN's sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

13.   OVERGANGSBESTEMMELSER

13.1.

Efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 01 til dette regulativ må ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01.

13.2.

Indtil 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 01 til dette regulativ kan ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, for så vidt angår de ændringer, der er indført ved 01-ændringsserien vedrørende fotometrisk prøvning, der indebærer anvendelse af det sfæriske koordinatsystem og specifikation af lysstyrker, og med henblik på at tillade de tekniske tjenester (prøvningslaboratorier) at ajourføre deres udstyr, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, hvor det eksisterende prøvningsudstyr anvendes med passende konvertering af værdier og med den typegodkendende myndigheds accept.

13.3.

Fra 60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 01 må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele godkendelse, hvis forlygten opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01.

13.4.

Eksisterende godkendelser af forlygter, som allerede er meddelt i henhold til dette regulativ før ikrafttrædelsen af ændringsserie 01, vil fortsat være gyldige på ubestemt tid.

13.5.

Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ.


(1)  Der er i dette regulativ intet til hinder for, at en kontraherende part i overenskomsten, der anvender dette regulativ, kan forbyde, at en PL-godkendt forlygte (med lygteglas af plast) kombineres med en mekanisk forlygtevasker (med visker) på de motorkøretøjer, som den pågældende registrerer.

(2)  For gasudladningslyskilder henvises til regulativ nr. 99.

(3)  Kan lygteglasset ikke adskilles fra forlygtens hus, er det tilstrækkeligt med en enkelt mærkning i henhold til punkt 4.2.5.

(4)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.2/Amend.1.

(5)  Tekniske forskrifter for gasudladningslyskilder: se regulativ nr. 99.

(6)  Anvisninger for montering af lygter, hvor sådanne foranstaltninger er truffet, findes i regulativ nr. 48.

(7)  Disse bestemmelser gælder ikke for betjeningsanordningen.

(8)  Overensstemmelse med forskrifterne for elektromagnetisk kompatibilitet er relevant for de enkelte typer af køretøjer.

(9)  Lysstyrken i punkt 14 til og med 19 skal være således at:

 

14 + 15 + 16 ≥ 190 cd og

 

17 + 18 + 19 ≥ 375 cd.

(10)  Til venstrekørsel, bogstavet R erstattes med bogstavet L og omvendt.

(11)  Denne forskrift vil blive gjort til genstand for en anbefaling til de administrative myndigheder.


BILAG 1

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

Image

Image


BILAG 2

EKSEMPLER PÅ UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

Figur 1

Image

En forlygte, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, er godkendt i Nederlandene (E4) under godkendelsesnummer 2439, som opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01. Nærlyset er alene bestemt til højrekørsel.

Det fremgår af figur 30, at fjernlysets største lysstyrke er mellem 123 625 og 145 125 candela.

Bemærkning: Godkendelsesnummeret og tillægssymboler dertil skal være placeret tæt ved cirklen og enten over eller under bogstavet »E« eller til højre eller til venstre for dette. Godkendelsesnummerets cifre skal være på samme side af bogstavet »E« og vende samme vej.

Brug af romertal som godkendelsesnummer bør undgås for at undgå forveksling med andre symboler.

Figur 2

Image

Figur 3 a

Image

En forlygte, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, for både nær- og fjernlys og er bestemt:

alene til venstrekørsel

til både højre- og venstrekørsel ved justering af indstillingen af den optiske enhed eller lyskilden på køretøjet

Figur 3b

Image

Figur 4

Image

Figur 5

Image

En forlygte, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, med gasudladningslyskilde alene for nærlyset, og som har et lygteglas af plast og er bestemt:

til både højre- og venstrekørsel

alene til højrekørsel

Figur 6

Image

En forlygte, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, har gasudladningslyskilder for fjernlyset og er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med en tågeforlygte.

Figur 7 a

Image

Figur 7b

Image

En forlygte, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01:

Med en gasudladningslyskilde alene for nærlyset og konstrueret alene til venstrekørsel.

Samme arrangement som figur 6, men tågeforlygten kan ikke tændes samtidigt med fjernlyset.


Figur 8

Image

Figur 9

Image

Identifikation af en nærlysforlygte, som opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01 og har lygteglas af plast,

og som er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med et R 8-halogenfjernlys.

konstrueret til begge færdselsretninger.

Nærlyset må ikke være tændt samtidigt med halogenfjernlyset. Nærlyset er alene bestemt til højrekørsel.

Nærlyset på ikke være tændt samtidigt med en anden gensidigt indbygget forlygte.

Figur 10

Image

Ovennævnte godkendelsesmærke identificerer et distribueret lyssystem med en gasudladningslyskilde, som opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01 med hensyn til både nærlys og fjernlys til både venstre- og højrekørsel.

Eksempler på mulige forenklede mærkninger af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter monteret foran på køretøjet

Figur 11

(De lodrette og vandrette linjer angiver lysanordningens form og opbygning skematisk. De hører ikke med til godkendelsesmærket).

Model A

Image

Model B

Image

Model C

Image

Model D

Image

Bemærkning: De fire ovenstående eksempler svarer til en lygte, som er påført godkendelsesmærke angående:

 

en forreste positionslygte, godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 7, til montering i venstre side

 

en forlygte med gasudladningsnærlys beregnet til højre- og venstrekørsel og gasudladningsfjernlys med maksimal styrke mellem 123 625 og 145 125 candela (angivet ved tallet 30), godkendt i henhold til dette regulativ i dets oprindelige form og med lygteglas af plast

 

en tågeforlygte godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 19 og med lygteglas af plast

 

en forreste retningsviserblinklygte af kategori 1a, godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 6.

Figur 12

Lygte, som er gensidigt indbygget i eller sammenbygget med en forlygte

Eksempel 1

Image

Ovenstående eksempel svarer til mærkning af et lygteglas, der er bestemt til brug i en af følgende typer forlygter:

enten:

en forlygte, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys med maksimal lysstyrke mellem 80 625 og 96 750 candela (angivet ved tallet 20), og som er godkendt i Nederlandene (E4) efter forskrifterne i regulativ nr. 8 som ændret ved ændringsserie 04, og

en forreste positionslyslygte, godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 7

eller

en forlygte med gasudladningsnærlys og fjernlys med største lysstyrke mellem 123 625 og 145 625 candela (angivet ved tallet 30), som er bestemt til både højre- og venstrekørsel og godkendt i Nederlandene i henhold til forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, og som er gensidigt indbygget med ovennævnte forreste positionslygte

eller

en af ovennævnte forlygter, godkendt som enkeltlygte.

Forlygtens lygtehus må kun være forsynet med det godkendelsesnummer, der er gældende, f.eks.:

 

Image

eller

Image

eller

Image

eller

Image

Eksempel 2

Image

Ovenstående eksempel svarer til mærkning af et lygteglas af plast, anvendt i en enhed, der omfatter to forlygter, er godkendt i Nederlandene (E4) under godkendelsesnummeret 81151 og består af:

 

en forlygte, som har halogennærlys, er bestemt til både højre- og venstrekørsel, har halogenfjernlys med største lysstyrke mellem x og y candela og opfylder forskrifterne i regulativ nr. 8, samt

 

en forlygte, som har fjernlys af gasudladningstypen med største lysstyrke mellem w og z candela og opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 01, idet den største samlede lysstyrke af fjernlyset er mellem 123 625 og 145 125 candela, hvilket angives ved tallet 30.

Figur 13

LED-moduler

Image

LED-modulet, forsynet med den ovenfor viste identifikationskode, er blevet godkendt sammen med en lygte, som er godkendt i Italien (E3) med godkendelsesnummeret 17325.


BILAG 3

SFÆRISK KOORDINATMÅLESYSTEM OG PRØVNINGSPUNKTER

Figur A

Sfærisk koordinatmålesystem

Image

Figur B

Nærlys til højrekørsel

Image

Prøvningspunkterne for venstrekørsel er placeret spejlvendt omkring VV-linjen

Figur C

Prøvepunkter for fjernlys

Image


BILAG 4

PRØVNINGER AF DEN FOTOMETRISKE YDELSES STABILITET PÅ FORLYGTER I BRUG

Prøvning på komplette forlygter

Efter at de fotometriske værdier er målt i henhold til dette regulativs forskrifter i punktet svarende til Imax for fjernlys og i punkterne HV, 50 R og B 50 L for nærlys (eller, for forlygter bestemt til venstrekørsel, HV, 50 L, B 50 R), skal et komplet prøveeksemplar af en forlygte afprøves for stabilitet af fotometriske præstationer under brug. Ved »komplet forlygte« forstås selve den komplette lygte, herunder ballast/ballaster og sådanne omgivende karrosseridele og lygter, som kan påvirke dens varmeafledning.

Prøvningen skal udføres:

a)

i tør, stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 ± 5 °C, og prøveeksemplaret skal være monteret på et underlag, som repræsenterer korrekt montering på køretøjet

b)

i tilfælde af udskiftelige lyskilder: ved anvendelse af masseproducerede lyskilder med glødetråd, som er ældet i mindst én time, eller masseproducerede gasudladningslyskilder, som er ældet i mindst 15 timer, eller masseproducerede LED-moduler, som er ældet i mindst 48 timer, og som er nedkølet til den omgivende temperatur før påbegyndelse af prøvninger som specificeret i dette regulativ. De LED-moduler, der er leveret af ansøgeren, skal anvendes.

Det anvendte måleudstyr skal svare til det, som anvendes til typegodkendelsesprøvning af forlygter.

Prøveeksemplaret skal bringes i anvendelse, uden af det afmonteres fra eller justeres i prøveopstillingen. Den anvendte lyskilde skal være en lyskilde af den kategori, der er specificeret for den pågældende forlygte.

1.   PRØVNING AF STABILITET AF FOTOMETRISKE YDELSER

Prøvningen finder sted i tør, stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 ± 5 °C med den komplette forlygte fastgjort på et underlag, som repræsenterer korrekt montering på køretøjet.

1.1.   Ren forlygte

Forlygten bringes til at fungere i 12 timer som beskrevet i punkt 1.1.1 og kontrolleres som beskrevet i punkt 1.1.2.

1.1.1.   Prøvningsforskrifter

Forlygten bringes til at fungere i det foreskrevne tidsrum, således at:

a)

I tilfælde, hvor kun én lygtefunktion (fjernlys eller nærlys) skal godkendes, er den tilsvarende lyskilde tændt i den foreskrevne tid (1).

b)

I tilfælde hvor nærlys og fjernlys er indbygget i hinanden, eller hvor tågeforlygte og forlygte til fjernlys er indbygget i hinanden:

 

Såfremt ansøgeren erklærer, at forlygten skal anvendes med en enkelt lyskilde tændt (2) ad gangen, skal prøvningen gennemføres i overensstemmelse hermed, idet hver af de angivne funktioner successivt bringes til at fungere (1) i halvdelen af den i punkt 1.1 foreskrevne tid.

 

I alle andre tilfælde (1), (2) underkastes forlygten følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

 

15 minutter med nærlyset tændt

 

5 minutter med alle funktioner tændt.

 

Hvis både nærlys og fjernlys frembringes af samme gasudladningslyskilde, er cyklussen:

 

15 minutter med nærlyset tændt

 

5 minutter med alle lyskilder, der bidrager til fjernlyset, tændt.

c)

Ved sammenbyggede lygtefunktioner skal alle enkeltfunktioner være tændt samtidigt i den tid, der foreskrives for de enkelte lygtefunktioner (a), idet der også tages hensyn til brugen af i hinanden indbyggede lygtefunktioner (b) i henhold til fabrikantens forskrifter.

d)

Hvis et nærlys er konstrueret til at give kurvelys med en ekstra lyskilde, skal denne lyskilde være tændt i 1 minut og slukket i 9 minutter, mens kun nærlyset er aktiveret (se tillægget).

e)

Hvis fjernlyset anvender flere lyskilder i overensstemmelse med punkt 6.3.2, og hvis ansøgeren erklærer, at en del af fjernlysstrålen (en af disse ekstra lyskilder) udelukkende vil blive brugt til korte signaler (overhalingsblink), skal prøvningen udføres uden denne del af fjernlyset.

1.1.1.2.   Prøvningsspænding

Spændingen tilføres prøveeksemplarets terminaler som følger:

a)

Hvor der er tale om udskiftelige glødetrådslyskilder, der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem: prøvningen skal udføres ved henholdsvis 6,3 V, 13,2 V eller 28,0 V, undtagen hvis ansøgeren specificerer, at prøveeksemplaret kan anvendes ved en anden spænding. I dette tilfælde skal prøvningen udføres med glødetrådslyskilden ved den højeste spænding, der kan anvendes.

b)

Hvor der er tale om udskiftelige gasudladningslyskilder: Prøvespændingen for elektroniske styringsanlæg for lyskilder er 13,2 ± 0,1 volt for 12 V-køretøjsspændingssystemer eller som nærmere angivet i ansøgningen om godkendelse.

c)

Hvor der er tale om ikke-udskiftelige lyskilder, der drives direkte med spænding leveret af køretøjets strømsystem: alle målinger på lygteenheder, der er udstyret med ikke-udskiftelige lyskilder (glødetrådslyskilder og/eller andre lyskilder) foretages ved 6,3 V, 13,2 V, 28,0 V eller andre spændinger svarende til de af ansøgeren afgivne specifikationer for køretøjets spændingssystem.

d)

Hvor der er tale om udskiftelige eller ikke-udskiftelige lyskilder, der forsynes uafhængigt af køretøjets forsyningsspænding og kontrolleres af systemet, eller om lyskilder, der forsynes via en forsynings- og funktionsenhed, anvendes ovenfor specificerede prøvespændinger på disse enheders indgangsterminaler. Prøvestationen kan forlange, at fabrikanten indleverer forsynings- og funktionsenheden eller den særskilte strømforsyning, der kræves til lyskilderne.

e)

LED-moduler skal måles ved henholdsvis 6,75 V, 13,2 V eller 28,0 V, hvis ikke andet er specificeret i dette regulativ. LED-moduler, der drives af et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, skal måles som specificeret af ansøgeren.

f)

Hvis signallygter er sammenbyggede, kombinerede eller gensidigt indbyggede med prøveeksemplaret og drives ved andre spændinger end de nominelle mærkespændinger på henholdsvis 6 V, 12 V eller 24 V, skal spændingen justeres som angivet af fabrikanten for at opnå, at lygten fungerer fotometrisk korrekt.

1.1.2.   Prøvningsresultater

1.1.2.1.   Visuel inspektion:

Når forlygten er stabiliseret ved rumtemperatur, skal forlygtens lygteglas og et eventuelt udvendigt glas rengøres med en ren, fugtig bomuldsklud. Den inspiceres derefter visuelt; der må ikke være synlig skævhed, deformation, revnedannelse eller farveændring hverken i lygteglasset eller i et eventuelt udvendigt glas.

1.1.2.2.   Fotometrisk prøvning:

For at efterkomme dette regulativs forskrifter skal de fotometriske værdier efterprøves i følgende punkter:

 

Nærlys:

 

50 R — B 50 L – 25 L for forlygter bestemt til højrekørsel

 

50 L — B 50 R – 25 R for forlygter bestemt til venstrekørsel

 

Fjernlys: Punktet Imax.

Der kan foretages endnu en opretning til korrektion for eventuel varmeforårsaget deformation af forlygtens sokkel (ændringen i afskæringslinjens position er omhandlet i punkt 2 i dette bilag).

Undtagen for punktet B50 L kan der mellem de fotometriske egenskaber og værdierne målt inden prøvningen tillades en afvigelse på 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode. Værdien målt i punkt B50 L må ikke overstige den fotometriske værdi målt inden prøvningen med mere end 170 cd.

1.2.   Tilsmudset forlygte

Efter at være afprøvet som beskrevet i punkt 1.1 ovenfor bringes forlygten til at fungere i én time som beskrevet i punkt 1.1.1 efter at være forberedt som foreskrevet i punkt 1.2.1 og kontrolleret som foreskrevet i punkt 1.1.2.

1.2.1.   Klargøring af forlygten

1.2.1.1.   Prøveblanding

1.2.1.1.1.

Til forlygter med udvendigt lygteglas af glas:

 

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres forlygten, skal bestå af:

 

9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

 

1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm,

 

0,2 vægtdel NaCMC (3) og

 

en passende mængde destilleret vand med en specifik ledningsevne på ≤ 1 mS/m.

 

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.1.2.

For forlygter med udvendigt lygteglas i plastmateriale:

 

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres forlygten, består af:

 

9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

 

1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm,

 

0,2 vægtdel NaCMC (3),

 

13 vægtdele destilleret vand med specifik ledningsevne ≤ 1 mS/m, og

 

2 ± 1 vægtdele overfladeaktivt (4) stof.

 

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.2.   Påføring af blandingen på forlygten:

Prøveblandingen påføres jævnt på hele forlygtens lysemitterende flade, hvorefter man lader den tørre. Denne procedure gentages, indtil lysstyrken er faldet til 15-20 % af de værdier, som er målt for hvert af følgende punkter under de i dette bilag beskrevne betingelser:

 

I punktet svarende til Emax for nærlys/fjernlys og fjernlys alene

 

50 R og 50 V (5) for en forlygte, som alene afgiver nærlys og er bestemt til højrekørsel

 

50 R og 50 V (5) for en forlygte, som alene afgiver nærlys og er bestemt til venstrekørsel.

2.   PRØVNING FOR ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS LODRETTE POSITION UNDER INDVIRKNING AF VARME

Denne prøvning består i at kontrollere, at afskæringslinjens vertikale flytning under indvirkning af varme ikke overstiger en foreskreven værdi for en nærlyslygte i brug.

Efter at forlygten er afprøvet i henhold til punkt 1., underkastes lygten den i punkt 2.1 i dette bilag beskrevne prøvning uden at fjernes fra eller flyttes i forhold til prøveopspændingen.

Hvis forlygten har en bevægelig reflektor, er det kun den position, der ligger tættest på den gennemsnitlige vertikale vinkel, der anvendes ved denne prøvning.

2.1.   Prøvning af nærlyslygter

Prøvningen udføres i tør og stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 ± 5 °C.

Ved hjælp af en masseproduceret gasudladningslyskilde, som er ældet i mindst 15 timer, bringes forlygten til at fungere med nærlys uden at fjernes fra eller efterjusteres i forhold til prøveopspændingen. (Til denne prøve indstilles spændingen som foreskrevet i punkt 1.1.1.2.). Positionen af afskæringslinjens horisontale del (mellem VV og en lodret linje gennem punktet B 50 L for højrekørsel hhv. B 50 R for venstrekørsel) kontrolleres hhv. 3 minutter (r3) og 60 minutter (r60), efter at lygten har været i funktion.

Måling af ændringen i afskæringslinjens position som beskrevet ovenfor kan udføres med enhver metode, som giver acceptabel nøjagtighed og reproducerbare resultater.

2.2.   Prøvningsresultater

2.2.1.

Resultatet, målt i milliradianer (mrad), anses for acceptabelt for en nærlyslygte, når den numeriske værdi

Formula

målt på forlygten, ikke opad er over 1,0 mrad (Δ r1 ≤ 1,0 mrad) og ikke nedad er over 2,0 mrad (Δ r1 ≤ 2,0 mrad).

2.2.2.

Hvis denne værdi imidlertid er:

Bevægelse

 

Opad

over 1,0 mrad, men ikke over 1,5 mrad

(1,0 mrad < ΔrI ≤ 1,5 mrad)

Nedad

over 2,0 mrad, men ikke over 3,0 mrad

(2,0 mrad < ΔrI ≤ 3,0 mrad)

skal endnu et prøveeksemplar af en forlygte afprøves som beskrevet i punkt 2.1 efter tre på hinanden følgende gange at have været underkastet den nedenfor beskrevne cyklus for at stabilisere positionen af forlygtens mekaniske dele på et underlag, som er repræsentativt for korrekt montering på køretøjet:

 

Nærlyset bringes til at fungere i én time (spændingen indstilles som foreskrevet i punkt 1.1.1.2).

 

Efter denne periode på en time anses forlygtetypen for acceptabel, hvis den absolutte værdi Δr målt på denne prøve opfylder kravene i afsnit 2.2.1 ovenfor.


(1)  Hvis den undersøgte forlygte er sammenbygget med lygter til signalgivning, eller hvis de er indbygget i hinanden, skal lygterne til signalgivning være tændt under prøvningen. Er der tale om retningsviserblinklygter, skal de være tændt med blink og have et tændt/slukket-forhold på ca. 1.

(2)  Hvis to eller flere lyskilder er tændt samtidigt ved blink med forlygterne, skal dette ikke anses for normal brug af lyskilderne samtidigt.

(3)  NaCMC står for natriumsaltet af carboxymethylcellulose, også betegnet CMC. Den NaCMC, der indgår i smudsblandingen, skal have en substitutionsgrad (DS) på 0,6-0,7 og en viskositet på 200-300 cP i en 2 % opløsning ved 20 °C.

(4)  Tolerancen på mængdeangivelsen er nødvendig for, at smudsblandingen spreder sig korrekt over hele plastlygteglasset.

(5)  50 V er beliggende 375 mm under HV på den lodrette linje VV på måleskærmen, der befinder sig i en afstand af 25 m.

Tillæg

Oversigt over driftsperioder i forbindelse med prøvning af stabilitet af fotometriske præstationer

Forkortelser

:

P: Nærlyslygte

D: Fjernlyslygte (D1 + D2 betyder to fjernlyslygter)

F: Tågeforlygte:

Image

En cyklus med 15 minutter i slukket tilstand og 5 minutter i tændt tilstand

Image

En cyklus med 9 minutter i slukket tilstand og 1 minut i tændt tilstand

Image

En cyklus med 15 minutter i tændt tilstand og 5 minutter i slukket tilstand

Alle de følgende sammenbyggede forlygter og tågeforlygter samt de tilføjede markeringssymboler tjener som eksempler og er ikke udtømmende.

Image

BILAG 5

Forskrifter for lygter med lygteglas af plast — prøvning af lygteglas eller materialeprøver samt af komplette lygter

1.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1.

Prøver, som indleveres i henhold til punkt 2.2.5 og 2.3 i dette regulativ, skal opfylde forskrifterne i punkt 2.1 til 2.5 nedenfor.

1.2.

De to prøver af komplette lygter/systemer, som indleveres i henhold til punkt 2.2.4 i dette regulativ, og som omfatter lygteglas af plast, skal hvad angår lygteglassets materiale opfylde forskrifterne nedenfor.

1.3.

Prøverne af lygteglas af plast eller materialeprøverne skal, med den eventuelle reflektor, som de er bestemt til anvendelse sammen med, underkastes godkendelsesprøvning i den kronologiske rækkefølge angivet i tabel A i tillæg 1 til dette bilag.

1.4.

Kan lygtefabrikanten imidlertid godtgøre, at produktet allerede har bestået de i punkt 2.1 til 2.5 nedenfor foreskrevne prøvninger eller tilsvarende prøvninger i henhold til et andet regulativ, behøver de pågældende prøver ikke gentages; kun de i tillæg 1, tabel B, foreskrevne prøvninger er påbudt.

1.5.

Hvis forlygterne er bestemt til højrekørsel alene eller venstrekørsel alene, kan prøvninger i henhold til dette bilag efter ansøgerens valg udføres på et enkelt prøveeksemplar.

2.   PRØVNINGER

2.1.   Bestandighed over for temperaturudsving

2.1.1.   Prøvninger

Tre nye prøver (lygteglas) gennemgår fem cykliske forløb af temperatur- og fugtighedsændring (RH = relativ fugtighed) i henhold til følgende program:

a)

3 timer ved 40 ± 2 °C og 85-95 % RH

b)

1 time ved 23 ± 5 °C og 60-75 % RH

c)

15 timer ved – 30 ± 2 °C

d)

1 time ved 23 ± 5 °C og 60-75 % RH

e)

3 timer ved 80 ± 2 °C

f)

1 time ved 23 ± 5 °C og 60-75 % RH.

Inden denne prøvning skal prøverne opbevares ved 23 ± 5 °C og 60-75 % RH i mindst fire timer.

Bemærkning:

Perioderne på én time ved 23 ± 5 °C skal indbefatte de overgangsperioder fra den ene temperatur til den anden, som er nødvendige for at undgå temperaturchok.

2.1.2.   Fotometriske målinger

2.1.2.1.   Metode

Der foretages fotometriske målinger på prøverne før og efter prøvningen.

Disse målinger finder sted med brug af en standardlygte i følgende punkter:

B 50 L og 50 R for nærlyset fra en nærlyslygte eller en nærlys-/fjernlyslygte (B 50 R og 50 L for forlygter bestemt til venstrekørsel)

Imax for fjernlyset.

2.1.2.2.   Resultater

Afvigelsen mellem de fotometriske værdier, målt på hver prøve før og efter prøvning, må ikke være over 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode.

2.2.   Bestandighed over for stoffer i atmosfæren og kemiske stoffer

2.2.1.   Bestandighed over for stoffer i atmosfæren

Tre nye prøver (lygteglas eller materialeprøver) udsættes for bestråling fra en kilde med spektral energifordeling svarende til et sort legeme med en temperatur mellem 5 500K og 6 000K. Mellem kilden og prøverne anbringes passende filtre, som giver størst mulig reduktion af stråling med bølgelængde under 295 nm og over 2 500 nm. Prøverne udsættes for en belysningseffekt på 1 200 ± 200 W/m2 i et tidsrum, som bevirker, at de modtager en lysenergi på 4 500 ± 200 MJ/m2. Inden for afdækningen skal temperaturen, målt på det sorte panel, som er anbragt i niveau med prøverne, være 50 ± 5 °C. For at sikre ensartet eksponering skal prøverne dreje omkring strålingskilderne med mellem 1 og 5 min–1.

Prøverne overbruses med destilleret vand med en specifik ledningsevne på mindre end 1 mS/m ved en temperatur på 23 ± 5 °C i henhold til følgende cyklus:

Overbrusning

:

5 minutter

Tørring

:

25 minutter.

2.2.2.   Bestandighed over for kemiske stoffer

Efter udførelse af den i punkt 2.2.1 ovenfor beskrevne prøvning og den i punkt 2.2.3.1 nedenfor beskrevne måling behandles den ydre overflade af de tre nævnte prøver som beskrevet i punkt 2.2.2.2 med den i punkt 2.2.2.1 nedenfor foreskrevne blanding.

2.2.2.1.   Prøveblanding

Prøveblandingen skal bestå af 61,5 % n-heptan, 12,5 % toluen, 7,5 % tetrachlorethan, 12,5 % trichlorethen og 6 % xylen (% v/v).

2.2.2.2.   Påføring af prøveblandingen

Et stykke bomuldsklud (ifølge ISO 105) gennemvædes til mætning med den i punkt 2.2.2.1 ovenfor angivne blanding og lægges efter højst 10 sekunder på prøvens ydre overflade i et tidsrum af 10 minutter med et tryk på 50 N/cm2, svarende til en kraft på 100 N på et prøveareal på 14 × 14 mm.

Inden for denne 10 minutters periode gennemvædes stofpuden igen med blandingen, således at sammensætningen af den påførte væske til stadighed er identisk med den foreskrevne prøveblanding.

I påføringsperioden er det tilladt at kompensere for det tryk, der påføres prøven, for at forebygge revnedannelse.

2.2.2.3.   Rengøring

Efter afslutning af påføringen af prøveblandingen tørres prøverne i fri luft og vaskes derefter med den i punkt 2.3 beskrevne opløsning (bestandighed over for detergenter) ved 23 ± 5 °C.

Derefter skylles prøverne omhyggeligt med destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,2 % ved 23 ± 5 °C og aftørres derefter med en blød klud.

2.2.3.   Resultater

2.2.3.1.   Efter prøvning for bestandighed over for stoffer i atmosfæren skal prøvernes ydre overflade være uden revner, ridser, skår og deformation, og middelafvigelsen i transmission Formula, målt på de tre prøver efter metoden beskrevet i tillæg 2 til dette bilag, må ikke være over 0,020 (Δtm < 0,020).

2.2.3.2.   Efter prøvning for bestandighed over for kemiske stoffer må prøverne ikke frembyde spor af kemisk misfarvning, som kan forventes at ville påvirke spredningen af lysfluxen, af hvilken middelafvigelsen Formula, målt på de tre prøver efter den i tillæg 2 til dette bilag beskrevne metode, ikke må være større end 0,020 (Δdm ≤ 0,020).

2.2.4.   Bestandighed over for lyskildestråling

Følgende prøvninger skal foretages:

 

Flade prøver af hver enkelt af forlygtens lystransmitterende plastdele udsættes for lys fra gasudladningslyskilden. Parametrene, som f.eks. disse prøvers vinkler og afstande, skal være de samme som i forlygten. Prøverne skal have samme farve og eventuel overfladebehandling som delene i forlygten.

 

Efter 1 500 timers kontinuerlig eksponering skal en ny gasudladningslyskilde opfylde de kolorimetriske forskrifter for det transmitterede lys, og prøvernes overflade skal være uden revner, ridser, afskalninger og deformation.

2.3.   Bestandighed over for detergenter og carbonhydrider

2.3.1.   Bestandighed over for detergenter

Den ydre overflade af de tre prøver (lygteglas eller materialeprøver) opvarmes til 50 ± 5 °C og nedsænkes derefter i fem minutter i en blanding, hvis temperatur holdes på 23 ± 5 °C, og som består af 99 dele destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,02 %, og én del alkylarylsulfonat.

Efter udførelse af prøvningen tørres prøverne ved 50 °C ± 5 °C. Prøvernes overflade rengøres med en fugtig klud.

2.3.2.   Modstandsdygtighed over for carbonhydrider

Den ydre overflade af disse tre prøver indgnides derefter let i ét minut med en bomuldsklud gennemblødt med en blanding af 70 % n-heptan og 30 % toluen (% v/v) og tørrer derefter i fri luft.

2.3.3.   Resultater

Efter successiv udførelse af ovenstående to prøvninger må den gennemsnitlige afvigelse i transmissionen Formula, målt på de tre prøver efter den i tillæg 2 til dette bilag beskrevne metode, ikke være over 0,010 (Δtm < 0,010).

2.4.   Modstandsdygtighed over for mekanisk nedbrydning

2.4.1.   Metode til mekanisk nedbrydning

Ydersiden af de tre nye prøver (lygteglas) udsættes for ensartet mekanisk nedbrydning med den i tillæg 3 til dette bilag beskrevne metode.

2.4.2.   Resultater

Efter denne prøvning skal variationerne:

i transmissionen

:

Formula

og i spredningen

:

Formula

måles med den i tillæg 2 beskrevne metode i det område, der foreskrives i punkt 2.2.4 ovenfor. Gennemsnitsværdien for de tre prøveeksemplarer skal være således, at:

 

Δtm ≤ 0,100

 

Δdm ≤ 0,050.

2.5.   Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

2.5.1.   Forbehandling af prøven

I et areal på 20 mm × 20 mm af lygteglassets coatede overflade indridses med barberblad eller nål en inddeling bestående af kvadrater på ca. 2 mm × 2 mm. Trykket på barberblad eller nål skal være tilstrækkeligt til i det mindste at gennemskære coatingen.

2.5.2.   Beskrivelse af prøvningen

Der benyttes klæbebånd med en vedhæftningsstyrke på 2 N/(cm bredde) ± 20 %, målt under de standardbetingelser, der foreskrives i tillæg 4 til dette bilag. Klæbebåndet, hvis bredde skal være mindst 25 mm, trykkes i mindst fem minutter mod den overflade, der er forberedt som beskrevet i punkt 2.5.1.

Derefter belastes enden af klæbebåndet på en sådan måde, at vedhæftningskraften til overfladen afbalanceres af en kraft vinkelret på denne overflade. På dette stadium skal tapen afrives med en konstant hastighed på 1,5 m/s ± 0,2 m/s.

2.5.3.   Resultater

Der må ikke være væsentlig beskadigelse af det inddelte areal. Der tillades beskadigelse af skæringspunkterne mellem kvadraterne eller ved kanterne af udskæringen, forudsat at det beskadigede område ikke udgør mere end 15 % af det inddelte område.

2.6.   Prøvning af komplet forlygte med lygteglas af plast

2.6.1.   Modstandsdygtighed over for mekanisk nedbrydning af lygteglassets overflade

2.6.1.1.   Prøvninger

Lygteglasset i lygteprøve nr. 1 underkastes den i punkt 2.4.1. ovenfor beskrevne prøvning.

2.6.1.2.   Resultater

Efter prøvningen må resultaterne af de fotometriske målinger, som er udført på lygten i overensstemmelse med dette regulativ:

a)

ikke være over 30 % over de maksimumværdier, der foreskrives for punkt B50L og HV, og højst være 10 % under de minimumværdier, der foreskrives for punkt 75 R (for forlygter bestemt til venstrekørsel er de relevante punkter B50R, HV og 75 L)

eller

b)

ikke være over 10 % under de minimumværdier, der foreskrives for HV for en forlygte, der kun afgiver fjernlys.

2.6.2.   Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

Lygteglasset i lygteprøve nr. 2 underkastes den i punkt 2.5. ovenfor beskrevne prøvning.

Tillæg 1

KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE AF GODKENDELSESPRØVNINGER

A.   Prøvning af plastmaterialer (lygteglas eller materialeprøver, som er indleveret i henhold til punkt 2.2.4 i dette regulativ).

Prøver

Prøvninger

Lygteglas eller materialeprøver

Objektiver

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

1.1.

Begrænset fotometri

(pkt. 2.1.2)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

x

x

 

1.1.1.

Temperaturændring

(punkt 2.1.1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

x

x

 

1.2.

Begrænset fotometri

(pkt. 2.1.2)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

x

x

 

1.2.1.

Transmissionsmåling

x

x

x

x

x

x

x

x

x

 

 

 

 

 

1.2.2.

Sprednings måling

x

x

x

 

 

 

x

x

x

 

 

 

 

 

1.3.

Atmosfæriske stoffer

(punkt 2.2.1.)

x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.3.1.

Transmissionsmåling

x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.4.

Kemiske stoffer

(punkt 2.2.2)

x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.4.1.

Spredningsmålinger

x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.5.

Detergenter

(punkt 2.3.1)

 

 

 

x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

 

1.6.

Carbonhydrider

(punkt 2.3.2.)

 

 

 

x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

 

1.6.1.

Transmissionsmåling

 

 

 

x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

 

1.7.

Ældning

(punkt 2.4.1)

 

 

 

 

 

 

x

x

x

 

 

 

 

 

1.7.1.

Transmissionsmåling

 

 

 

 

 

 

x

x

x

 

 

 

 

 

1.7.2.

Sprednings måling

 

 

 

 

 

 

x

x

x

 

 

 

 

 

1.8.

Vedhæftning

(punkt 2.5)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

1.9.

Bestandighed over for lyskildestråling

(pkt. 2.2.4)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

 

 

 


B.   Prøvning af komplette forlygter (indleveret i henhold til punkt 2.2.3 i dette regulativ)

Prøvninger

Prøvning af komplette forlygter

Prøveeksemplar nr.

1

2

2.1.

Nedbrydning

(pkt. 2.6.1.1.1)

x

 

2.2.

Fotometri

(pkt. 2.6.1.2)

x

 

2.3.

Vedhæftning

(pkt. 2.6.2)

 

x

Tillæg 2

Metode til måling af lysspredning og -transmission

1.   UDSTYR (SE FIGUREN)

Lysstrålen fra en kollimator K, hvis halve divergens β/2 = 17.4 × 10–4 rd begrænses af en blænder DT med en åbning på 6 mm, op mod hvilken prøveholderen anbringes.

En farveløs samlelinse L2 korrigeret for sfæriske aberrationer forbinder blænden DT med modtageren R; diameteren af linsen L2 skal være sådan, at den ikke afblænder det lys, der udsendes af prøveeksemplaret i en kegle med en halv topvinkel på β/2 = 14°.

En ringblænder DD med vinkler α/2 = 1° og αmax/2 = 12° anbringes i et billedbrændpunkt af linsen L2.

Den uigennemsigtige centrale del af blænderen er nødvendig for at eliminere lys, som kommer direkte fra lyskilden. Blænderens centrale del skal kunne fjernes fra lysstrålen på en sådan måde, at den kan føres tilbage nøjagtigt i udgangsstillingen.

Afstanden L2 DT og brændvidden F2  (1) af linsen L2 skal være valgt således, at billedet DT fuldstændigt dækker modtageren R.

Sættes den initiale indfaldende flux til 1 000 enheder, skal den absolutte præcision af hver aflæsning være bedre end 1 enhed.

2.   MÅLINGER

Der foretages følgende aflæsninger:

Måling

På prøve

På midterafsnit af DD

Repræsenteret størrelse

T1

nej

nej

Indfaldende flux i første aflæsning

T2

ja

(før prøvning)

nej

Flux afgivet af det nye materiale i et felt på 24 °

T3

ja

(efter prøvning)

nej

Flux afgivet af det afprøvede materiale i et felt på 24 °

T4

ja

(før prøvning)

ja

Flux spredt af det nye materiale

T5

ja

(efter prøvning)

ja

Flux spredt af det prøvede materiale

Figur 1

Optisk opstilling til måling af variationer i spredning og transmission

Image


(1)  For L2 anbefales en brændvidde på ca. 80 mm.

Tillæg 3

METODE FOR PRØVNING VED PÅSPRØJTNING

1.   PRØVNINGSUDSTYR

1.1.   Sprøjtepistol

Den anvendte sprøjtepistol skal være udstyret med en dyse på 1,3 mm i diameter, som giver mulighed for en væskestrømningshastighed på 0,24 ± 0,02 l/minut ved et driftstryk på 6,0 bar – 0, + 0,5 bar.

Under disse arbejdsbetingelser skal der på den overflade, der udsættes for nedbrydning, fremkomme et blæsemønster med en diameter på 170 mm ± 50 mm i en afstand af 380 mm ± 10 mm fra dysen.

1.2.   Prøveblanding

Prøveblandingens sammensætning er følgende:

a)

Kvartssand med hårdhed 7 på Mohr-skalaen og kornstørrelse mellem 0 og 0,2 mm samt tilnærmelsesvis normal fordeling, samt skarpkantethedsfaktor 1,8 til 2.

b)

Vand med en hårdhed ikke over 205 g/m3 i en blanding bestående af 25 g sand pr. liter vand.

2.   PRØVNING

Lygteglassets ydre overflade udsættes én eller flere gange for den sandstråle, der frembringes som ovenfor beskrevet. Sandstrålen rettes omtrent vinkelret mod den overflade, som skal prøves.

Nedbrydningen kontrolleres ved hjælp af en eller flere prøver af glas, der anbringes som reference tæt ved det lygteglas, som prøves. Blandingen påsprøjtes, indtil ændringen i lysspredning på prøven eller prøverne, målt ved den i tillæg 2 beskrevne metode, er sådan, at:

Formula

Der kan anvendes flere referenceprøver for at kontrollere, at hele den prøvede overflade er ensartet nedbrudt.

Tillæg 4

PRØVNING AF KLÆBEBÅNDETS VEDHÆFTNING

1.   FORMÅL

Med metoden bestemmes den lineære vedhæftningskraft af et klæbebånd til en glasplade under standardbetingelser.

2.   PRINCIP

Måling af den kraft, det kræver at løsrive et klæbebånd fra en glasplade i en vinkel på 90°.

3.   FORESKREVNE ATMOSFÆREFORHOLD

Den omgivende luft skal have en temperatur på 23 ± 5 °C og 65 ± 15 % relativ fugtighed (RH).

4.   PRØVEEMNER

Inden prøvning skal prøverullen af klæbebånd konditioneres i 24 timer i den foreskrevne atmosfære (se punkt 3).

Fra hver rulle afprøves fem prøveobjekter, hver med en længde på 400 mm. De tre første vindinger på rullen kasseres, før prøveeksemplarerne aftages.

5.   PROCEDURE

Prøvningen finder sted ved de i punkt 3 foreskrevne atmosfærebetingelser.

De fem prøveobjekter udtages ved, at klæbebåndet udrulles radialt med en hastighed på ca. 300 mm/s, hvorefter prøveobjekterne inden for 15 sekunder påføres på følgende måde:

 

Klæbebåndet anbringes gradvist på glasset, idet det påføres med en langsgående let gnidende bevægelse af fingeren uden overdrevent tryk, således at der ikke efterlades luftbobler mellem klæbebåndet og glaspladen.

 

Prøven henligger i 10 minutter under de foreskrevne atmosfæriske betingelser.

 

Træk ca. 25 mm af prøveobjektet fri af pladen i et plan vinkelret på prøveobjektets akse.

 

Fastgør pladen og fold den frie ende af klæbebåndet tilbage i en vinkel på 90°. Påvirk prøven med en kraft således, at skillelinjen mellem klæbebånd og plade er vinkelret på denne kraft og vinkelret på pladen.

 

Træk, så klæbebåndet løsnes med en hastighed på 300 mm/s ± 30 mm/s, og registrer den nødvendige kraft dertil.

6.   RESULTATER

De fem målte værdier ordnes i rækkefølge, og medianværdien tages som måleresultat. Denne værdi udtrykkes i Newton pr. cm bredde af klæbebåndet.


BILAG 6

REFERENCECENTRUM

Image

Dette mærke for referencecentrum, der ikke er obligatorisk, skal placeres på lygteglasset, hvor dette skærer nærlysets referenceakse, samt på fjernlysenes lygteglas, hvis disse hverken er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med et nærlys.

Ovenstående tegning viser mærkningen af referencecentret som projiceret i et plan, der i det væsentligste tangerer lygteglasset omkring cirklens centrum. De linjer, der udgør dette mærke, kan enten være fuldt optrukne eller stiplede.


BILAG 7

MÆRKNING AF SPÆNDING

Image

Denne mærkning skal placeres på hver forlygtes lygtehus, hvis disse lygter kun indeholder gasudladningslyskilder og ballast, samt på hver af ballastens ydre dele.

 

Denne mærkning skal placeres på lygtehuset af hver forlygte, som indeholder mindst en gasudladningslyskilde og ballast

Ballasten/ballasterne er konstrueret til et (**)V-net.

 

Ballasten/ballasterne er konstrueret til et (**)V-net.

 

 

Ingen af glødelamperne og/eller LED-modulerne, som forlygten indeholder, er konstrueret til et 24V-net.


BILAG 8

MINDSTEKRAV FOR METODER TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1.   GENERELT

1.1.

Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ.

1.2.

Hvad angår fotometriske præstationer anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning de fotometriske præstationer af enhver på tilfældig måde udtaget forlygte og målt ved 13,2 ± 0,1 V eller som ellers specificeret, og:

 

enten

udstyret med en udskiftelig standardgasudladningslyskilde i henhold til punkt 6.1.3. Gasudladningslyskildens lysflux kan afvige fra den objektive lysflux, der er specificeret i regulativ nr. 99. Hvis dette er tilfældet, skal illuminansværdierne korrigeres tilsvarende.

 

eller

udstyret med den seriefremstillede gasudladningslyskilde og den eventuelle seriefremstillede ballast. Denne lyskildes lysflux kan afvige fra den objektive lysflux som følge af tolerancer for lyskilde og ballast som specificeret i regulativ nr. 99; de målte illuminansværdier må derfor korrigeres med 20 % i den gunstige retning.

1.2.1.

ingen illuminansværdi, hvis den er målt og korrigeret i henhold til punkt 1.2. ovenfor, afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra de værdier, som foreskrives i dette regulativ. For værdierne B 50 L (eller R) og zone A kan den maksimale afvigelse i ugunstig retning være henholdsvis:

B 50 L (eller R) (1):

170 cd, svarende til 20 %

255 cd, svarende til 30 %

Zone A

255 cd, svarende til 20 %

380 cd, svarende til 30 %

1.2.2.

eller, såfremt:

1.2.2.1.

for nærlyset, de i dette regulativ foreskrevne værdier er opfyldt i HV (med en tolerance på + 170 cd) og knyttet til denne opretning, i et punkt i en cirkel på 0,35 grader omkring punkterne B 50 L (eller R) (1) (med en tolerance på 85), 75 R (eller L), 50 V, 25 R1, 25 L2, samt på segment I

1.2.2.2.

og såfremt der for fjernlyset, med HV beliggende inden for isoluxkurven svarende til 0,75 Imax, er overholdt en tolerance på + 20 % for maksimumværdierne og – 20 % for minimumværdierne af de fotometriske værdier i ethvert målepunkt angivet i punkt 6.3 i dette regulativ.

1.2.3.

Såfremt resultaterne af den ovenfor beskrevne prøve ikke opfylder forskrifterne, kan forlygtens indstilling ændres, forudsat at lysstrålens akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5° til højre eller venstre og ikke med mere end 0,2° opad eller nedad.

1.2.4.

Såfremt resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af forlygten med en anden standardgasudladningslyskilde eller gasudladningslyskilde og ballast, alt efter hvad der er relevant i henhold til punkt 1.2 ovenfor.

1.3.

Til efterprøvning af den vertikale ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme anvendes følgende metode:

 

En af de udtagne forlygter prøves med den i bilag 4, punkt 2.1, beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 4, punkt 2.2.2 beskrevne cyklus.

 

Forlygten anses for acceptabel, hvis Δr (som defineret i punkt 2.1. og 2.2. i bilag 4 til dette regulativ) ikke overstiger 1,5 mrad.

 

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad, afprøves endnu et eksemplar, hvorefter gennemsnittet af de numeriske værdier for de to prøver ikke må være over 1,5 mrad.

1.4.

Kravene til kromaticitetskoordinaterne skal være opfyldt.

1.5.

Hvis den vertikale justering imidlertid ikke kan foretages gentagne gange til den påkrævede placering inden for tolerancerne beskrevet i punkt 6.2.2.3 i nærværende regulativ, skal et prøveeksemplar prøves efter metoden beskrevet i punkt 2 og 3 i bilag 10.

2.   MINIMUMSKRAV TIL FABRIKANTENS OVERENSSTEMMELSESKONTROL

For hver type forlygte skal indehaveren af godkendelsesmærket gennemføre mindst følgende prøvninger med passende intervaller. Prøvningerne skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette regulativ.

Konstateres der ved nogen prøvetagning manglende overensstemmelse hvad angår den pågældende type prøvning, udtages yderligere prøveeksemplarer, som afprøves. Fabrikanten træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre produktionens overensstemmelse.

2.1.   Prøvningernes art

Prøvning for overensstemmelse med dette regulativ skal omfatte fotometriske egenskaber og efterprøvning af den vertikale ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme.

2.2.   Metoder, som anvendes ved prøvningerne

2.2.1.

Prøvningerne udføres generelt i overensstemmelse med metoderne i dette regulativ.

2.2.2.

Ved alle overensstemmelsesprøvninger, som foretages af fabrikanten, kan der efter tilladelse fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningerne, benyttes ækvivalente metoder. Det påhviler fabrikanten at godtgøre, at de anvendte metoder er ækvivalente med dem, som er fastlagt i dette regulativ.

2.2.3.

Anvendelse af punkt 2.2.1 og 2.2.2 forudsætter jævnlig kalibrering af prøvningsapparaturet og dets overensstemmelse med målinger foretaget af en kompetent myndighed.

2.2.4.

I alle tilfælde anvendes de referencemetoder, som er foreskrevet i dette regulativ, navnlig ved administrativ kontrol og prøveudtagning.

2.3.   Prøveudtagningens art

Der udtages på tilfældig måde prøver af forlygter fra en ensartet produktionsbatch. Ved en ensartet batch forstås et sæt forlygter af samme type, defineret i henhold til fabrikantens produktionsmetoder.

Bedømmelsen skal sædvanligvis dække serieproduktion fra de enkelte fabrikker. En fabrikant kan dog behandle resultaterne fra flere fabrikker vedrørende samme type som én gruppe, forudsat at fabrikkerne anvender samme kvalitetsstyringssystem.

2.4.   Målte og registrerede fotometriske egenskaber

Der foretages fotometrisk måling på de udtagne forlygteprøver i de i regulativet fastlagte punkter, idet aflæsningen begrænses til punkterne Imax, HV (2), HL og HR (3) for fjernlys, og til punkterne B 50 L (eller R) (1), HV, 50 V, 75 R (eller L) og 25 L2 (eller R2) for nærlys (se figuren i bilag 3).

2.5.   Godkendelseskriterier

Det påhviler fabrikanten at foretage en statistisk analyse af prøvningsresultaterne og i enighed med de kompetente myndigheder fastlægge sådanne acceptkriterier for produkterne, som opfylder forskrifterne for prøvning af produktionens overensstemmelse i punkt 9.1. i dette regulativ.

Godkendelseskriterierne skal være fastlagt således, at der med en konfidensgrænse på 95 % er en sandsynlighed på mindst 0,95 for at bestå kontrollen i overensstemmelse med bilag 9 (første prøveudtagning).


(1)  Bogstaverne i parentes gælder for forlygter til venstrekørsel.

(2)  Hvis fjernlyslygte og nærlyslygte er indbygget i hinanden, skal HV for fjernlys være samme målepunkt som for nærlys.

(3)  HL og HR: punkter på »hh« beliggende 2,5 grader henholdsvis til venstre og højre for punktet HV.


BILAG 9

MINDSTEKRAV TIL PRØVEUDTAGNING VED EN INSPEKTØR

1.   GENERELT

1.1.

Overensstemmelseskriterierne anses for at være opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende, hvis der ikke forekommer afvigelser ud over uundgåelige variationer, som ligger inden for rammerne af kravene i dette regulativ.

1.2.

Hvad angår fotometriske præstationer anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning de fotometriske præstationer af enhver på tilfældig måde udtaget forlygte og målt ved 13,2 ± 0,1 V eller som ellers specificeret, og:

 

enten

udstyret med en udskiftelig standardgasudladningslyskilde i henhold til punkt 6.1.3. Gasudladningslyskildens lysflux kan afvige fra den referencelysflux, der er fastsat i regulativ nr. 99. Hvis dette er tilfældet, skal illuminansværdierne korrigeres tilsvarende.

 

eller

udstyret med den seriefremstillede gasudladningslyskilde og den seriefremstillede ballast. Lyskildens lysflux kan afvige fra den nominelle lysflux som følge af tolerancer for lyskilde og ballast som specificeret i regulativ nr. 99, og derfor kan de målte illuminansværdier korrigeres med 20 % i gunstig retning.

1.2.1.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra de værdier, som foreskrives i dette regulativ.

I blændingszonen må den maksimale afvigelse være henholdsvis:

B 50 L (eller R) (1):

170 cd, svarende til 20 %

255 cd, svarende til 30 %

Zone A

255 cd, svarende til 20 %

380 cd, svarende til 30 %

1.2.2.

eller, såfremt:

1.2.2.1.

for nærlyset, de i dette regulativ foreskrevne værdier er opfyldt i HV (med en tolerance på + 170 cd) og knyttet til denne opretning, i et punkt i en cirkel på 0,35 grader omkring punkterne B 50 L (eller R) (1) (med en tolerance på 85), 75 R (eller L), 50 V, 25 R1, 25 L2, samt på segment I

1.2.2.2.

og såfremt der for fjernlyset, med HV beliggende inden for isoluxkurven svarende til 0,75 Imax, er overholdt en tolerance på + 20 % for maksimumværdierne og – 20 % for minimumværdierne af de fotometriske værdier i ethvert målepunkt angivet i punkt 6.3 i dette regulativ. Der ses bort fra referencemærket.

1.2.3.

Såfremt resultaterne af den ovenfor beskrevne prøve ikke opfylder forskrifterne, kan forlygtens indstilling ændres, forudsat at lysstrålens akse ikke forskydes sideværts mere end 0,5° til højre eller venstre og ikke med mere end 0,2° opad eller nedad.

1.2.4.

Såfremt resultaterne af de ovenfor beskrevne prøver ikke opfylder forskrifterne, gentages prøvningen af forlygten med en anden standardgasudladningslyskilde eller gasudladningslyskilde og ballast, alt efter hvad der er relevant i henhold til punkt 1.2 ovenfor.

1.3.

Til efterprøvning af den vertikale ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme anvendes følgende metode:

 

En af de udtagne forlygter prøves med den i bilag 4, punkt 2.1, beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 4, punkt 2.2.2 beskrevne cyklus.

 

Forlygten anses for acceptabel, hvis Δr (som defineret i punkt 2.1. og 2.2. i bilag 4 til dette regulativ) ikke overstiger 1,5 mrad.

 

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad, afprøves endnu et eksemplar, hvorefter gennemsnittet af de numeriske værdier for de to prøver ikke må være over 1,5 mrad.

1.4.

Kravene til kromaticitetskoordinaterne skal være opfyldt.

1.5.

Hvis den vertikale justering imidlertid ikke kan foretages gentagne gange til den påkrævede placering inden for tolerancerne beskrevet i punkt 6.2.2.3 i nærværende regulativ, skal et prøveeksemplar prøves efter metoden beskrevet i punkt 2 og 3 i bilag 10.

2.   FØRSTE PRØVEUDTAGNING

Ved den første prøveudtagning udtages fire forlygter på tilfældig måde. Den første prøve på to lygter mærkes A, den anden prøve på to lygter mærkes B.

2.1.   Overensstemmelse

2.1.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter for at være overensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne i ugunstig retning er:

2.1.1.1.

Prøve A

A1:

én forlygte

0 %

én forlygte, ikke over

20 %

A2:

begge forlygter

0 %

men ikke mere end

20 %

gå til prøve B

 

2.1.1.2.

Prøve B

B1:

begge forlygter

0 %

2.1.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A er opfyldt.

2.2.   Manglende overensstemmelse

2.2.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter for uoverensstemmende, og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

2.2.1.1.

Prøve A

A3:

én forlygte, ikke over

20 %

én forlygte, over

20 %

men ikke mere end

30 %

2.2.1.2.

Prøve B

B2:

I tilfælde A2

 

én forlygte, over

0 %

men ikke mere end

20 %

én forlygte, ikke over

20 %

B3:

I tilfælde A2

 

én forlygte

0 %

én forlygte, over

20 %

men ikke mere end

30 %

2.2.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A ikke er opfyldt.

2.3.   Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 10 vil blive bragt i anvendelse, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

2.3.1.

Prøve A

A4:

én forlygte, ikke over

20 %

én forlygte, over

30 %

A5:

begge forlygter

20 %

2.3.2.

Prøve B

B4:

I tilfælde A2

 

én forlygte, over

0 %

men ikke mere end

20 %

én forlygte, over

20 %

B5:

I tilfælde A2

 

begge forlygter

20 %

B6:

I tilfælde A2

 

én forlygte

0 %

én forlygte, over

30 %

2.3.3.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A og B ikke er opfyldt.

3.   GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNINGEN

I tilfælde A3, B2 og B3 skal prøveudtagningen senest to måneder efter anmeldelsen gentages ved udtagning af en tredje prøve C bestående af to forlygter og en fjerde prøve D bestående af to forlygter, fra beholdningen af enheder, som er produceret efter justering.

3.1.   Overensstemmelse

3.1.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter for overensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

3.1.1.1.

Prøve C

C1:

én forlygte

0 %

én forlygte, ikke over

20 %

C2:

begge forlygter

0 %

men ikke mere end

20 %

gå til prøve D

 

3.1.1.2.

Prøve D

D1:

i tilfælde C2

 

begge forlygter

0 %

3.1.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve C er opfyldt.

3.2.   Manglende overensstemmelse

3.2.1.

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter for uoverensstemmende, og fabrikanten anmodes om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

3.2.1.1.

Prøve D

D2:

i tilfælde C2

 

én forlygte, over

0 %

men ikke mere end

20 %

én forlygte, ikke over

20 %

3.2.1.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve C ikke er opfyldt.

3.3.   Inddragelse af godkendelse

Efter udtagning af prøver ved den i figur 1 i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 11 vil blive bragt i anvendelse, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

3.3.1.

Prøve C

C3:

én forlygte, ikke over

20 %

én forlygte, over

20 %

C4:

begge forlygter

20 %

3.3.2.

Prøve D

D3:

i tilfælde C2

 

én forlygte, 0 eller over

0 %

én forlygte, over

20 %

3.3.3.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2. for prøve C og D ikke er opfyldt.

4.   ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS VERTIKALE POSITION

Til efterprøvning af den lodrette ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme anvendes følgende metode:

 

Efter udtagning af prøver som angivet i figur 1 i dette bilag afprøves en af forlygterne i prøve A med den i bilag 4, punkt 2.1, beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 4, punkt 2.2.2 beskrevne cyklus.

 

Forlygten anses for acceptabel, såfremt Δr ikke er over 1,5 mrad.

 

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad, skal den anden forlygte i prøve A underkastes prøvningen, hvorefter gennemsnittet af de numeriske værdier for de to prøver ikke må være over 1,5 mrad.

 

Er værdien 1,5 mrad for prøve A imidlertid ikke overholdt, underkastes begge forlygter i prøve B samme procedure, og for ingen af disse må værdien af Δr være over 1,5 mrad.

Figur 1

Image

(1)  Bogstaverne i parentes gælder for forlygter til venstrekørsel.


BILAG 10

KONTROL AF »AFSKÆRINGEN« FOR NÆRLYSLYGTER VED HJÆLP AF INSTRUMENTER

1.   GENERELT

Hvis punkt 6.2.2.4 i dette regulativ finder anvendelse, skal kvaliteten af »afskæringen« prøves efter forskrifterne i punkt 2 nedenfor, og den vertikale og horisontale justering af lysstrålen ved hjælp af instrumenter skal foretages i henhold til forskrifterne i punkt 3 nedenfor.

Før målingen af »afskæringens« kvalitet og gennemførelse af opretningsprocedure ved hjælp af instrumenter, skal der foretages en visuel første opretning i henhold til punkt 6.2.2.1 og 6.2.2.2 i dette regulativ.

2.   MÅLING AF »AFSKÆRINGENS« KVALITET

For at bestemme afskæringens mindste skarphed skal der udføres målinger ved vertikal scanning gennem »afskæringens« horisontale del i vinkeltrin på 0,05° i en måleafstand på enten:

a)

10 m med en detektor med en diameter på ca. 10 mm eller

b)

25 m med en detektor med en diameter på ca. 30 mm.

Den målestand, som prøvningen blev foretaget i, skal anføres i punkt 9 i meddelelsesformularen (se bilag 1 i dette regulativ).

For at bestemme afskæringens største skarphed skal der udføres målinger ved vertikal scanning gennem »afskæringens« horisontale del i vinkeltrin på 0,05° udelukkende i en afstand af 25 m og med en detektor med en diameter på ca. 30 mm.

»Afskæringens« kvalitet anses for acceptabel, hvis forskrifterne i punkt 2.1 til 2.3 nedenfor er i overensstemmelse med mindst ét sæt målinger.

2.1.   Ikke mere end én »afskæring« må være synlig (1).

2.2.   »Afskæringens« skarphed

Skarphedsfaktoren G bestemmes ved vertikal scanning gennem den horisontale del af »afskæringen« 2,5° fra V-V, hvor:

Formula hvor β = den vertikale position i grader.

Værdien af G må ikke være mindre end 0,13 (mindste skarphed) og ikke større end 0,40 (største skarphed).

2.3.   Linearitet

Den del af den horisontale »afskæring«, der bruges til vertikal justering, skal være horisontal mellem 1,5° og 3,5° fra linjen V-V (se figur 1 nedenfor).

a)

Inflektionspunkterne for »afskæringens« gradient ved de vertikale linjer ved 1,5°, 2,5° og 3,5° bestemmes ved ligningen:

Formula.

b)

Den største vertikale afstand mellem de bestemte inflektionspunkter må ikke være større end 0,2°.

3.   VERTIKAL OG HORISONTAL JUSTERING

Hvis »afskæringen« opfylder kvalitetskravene i punkt 2 i dette bilag, kan justeringen af lysstrålen foretages ved hjælp af instrumenter.

Figur 1

Måling af »afskæringens« kvalitet

Image

Bemærkning:

Målestoksforholdene er forskellige for de vertikale og de horisontale linjer.

3.1.   Vertikal justering

Idet man bevæger sig opad fra under linjen B (se figur 2 nedenfor), foretages der en vertikal scanning gennem den horisontale del af »afskæringen« 2,5° fra V-V. Inflektionspunktet (hvor d2 (log E)/dv2 = 0) bestemmes og placeres på linjen B, der ligger 1 % under H-H.

3.2.   Horisontal justering

Ansøgeren skal angive en af følgende horisontale opretningsmetoder:

a)

»0,2 D-linje«-metoden (se figur 2 nedenfor).

En enkel horisontal linje ved 0,2° D scannes fra 5° til venstre til 5° til højre, efter at lygten er blevet rettet op vertikalt. Den største gradient »G« bestemt ved ligningen Formula, hvor β er den horisontale position i grader, må ikke være mindre end 0,08.

Det inflektionspunkt, der findes på linjen 0,2 D, skal befinde sig på linjen A.

Figur 2

Vertikal og horisontal justering ved hjælp af instrumenter — metoden med horisontallinjescanning

Image

Bemærkning:

Målestoksforholdene er forskellige for de vertikale og de horisontale linjer.

b)

»3-linje«-metoden (se figur 3 nedenfor)

Der skal scannes tre vertikale linjer fra 2° D til 2° U ved 1°R, 2°R og 3°R, efter at lygten er rettet op vertikalt. De respektive største gradienter »G« bestemmes ved hjælp af ligningen:

Formula

Hvor β er den vertikale position i grader, må den ikke være mindre end 0,08. De inflektionspunkter, der findes på de tre linjer, skal bruges til at aflede en ret linje. Denne linjes skæringspunkt med linjen B, som blev fundet ved udførelse af den vertikale opretning, skal placeres på V-linjen.

Figur 3

Vertikal og horisontal justering ved hjælp af instrumenter — metoden med tre-linjescanning

Image

Bemærkning:

Målestoksforholdene er forskellige for de vertikale og de horisontale linjer.


(1)  Dette punkt bør ændres, når der foreligger en objektiv prøvningsmetode.


BILAG 11

FORSKRIFTER FOR LED-MODULER OG FORLYGTER MED LED-MODULER

1.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1.

Hver af de indleverede LED-moduler skal være i overensstemmelse med de relevante specifikationer i dette regulativ, når de prøves med eventuelt medfølgende elektroniske styringsanlæg for lyskilder.

1.2.

LED-moduler skal være således konstrueret, at de ved normal brug er og forbliver funktionsdygtige. De må heller ikke frembyde andre konstruktions- eller fremstillingsfejl.

1.3.

LED-moduler skal være manipulationssikrede.

1.4.

Udtagelige LED-moduler skal være konstrueret således:

1.4.1.

at de fotometriske specifikationer for forlygten er opfyldt, når LED-modulet udtages og udskiftes med et andet modul leveret af ansøgeren og mærket med samme identifikationskode for lyskildemodulet

1.4.2.

at LED-moduler med forskellige identifikationskoder for lyskildemodulerne inden i samme lygtehus, ikke er indbyrdes udskiftelige.

1.5.

Elektroniske styringsanlæg for lyskilder kan udgøre en del af LED-modulerne.

2.   FREMSTILLING

2.1.

LED'erne på LED-modulet skal være forsynet med egnede fastgørelseselementer.

2.2.

Fastgørelseselementerne skal være solide og godt fastgjort til LED'erne og LED-modulet.

3.   PRØVNINGSBETINGELSER

3.1.   Anvendelse

3.1.1.

Alle prøver skal prøves som specificeret i punkt 4 nedenfor

3.1.2.

Arten af lyskilde i et LED-modul skal være lysemitterende dioder (LED) som defineret i regulativ nr. 48, punkt 2.7.1, navnlig hvad angår elementet synlig stråling. Andre slags lyskilder er ikke tilladt.

3.2.   Driftsbetingelser

3.2.1.   Driftsbetingelser for LED-moduler

Alle prøver skal prøves under de betingelser, der er specificeret i punkt 6.2.4.4 i dette regulativ. Hvis andet ikke er specificeret i dette bilag, skal LED-modulerne prøves inden i forlygten som indleveret af fabrikanten.

3.2.2.   Omgivende temperatur

For så vidt angår måling af elektriske og fotometriske egenskaber, skal forlygten anvendes i tør, stillestående luft ved en temperatur på 23 °C ± 5 °C.

3.3.   Ældning

På ansøgers anmodning bringes LED-modulet i drift i 15 timer og nedkøles til omgivende temperatur, før de i dette regulativ foreskrevne prøvninger påbegyndes.

4.   SÆRLIGE FORSKRIFTER OG PRØVNINGER

4.1.   Uv-stråling

Uv-strålingen fra et LED-modul af typen med lav uv-stråling skal være således at:

Formula

hvor:

 

S(λ)(unit: 1) er den spektrale vægtningsfunktion

 

km = 683 lm/W er den maksimale værdi af strålingens lyseffektivitet.

(Definitioner på andre symboler findes i punkt 4.1.1 i bilag 9 til regulativ nr. 112).

Denne værdi beregnes ved hjælp af intervaller fra et nanometer. Uv-strålingen vægtes efter de værdier, som er angivet i Uv-tabellen nedenfor:

Uv-tabel:

Værdierne er i overensstemmelse med »IRPA/INIRC Guidelines on limits of exposure to ultraviolet radiation«. De valgte bølgelængder (i nanometre) er repræsentative; andre værdier bør interpoleres.

λ

S(λ)

250

0,430

255

0,520

260

0,650

265

0,810

270

1,000

275

0,960

280

0,880

285

0,770

290

0,640

295

0,540

300

0,300

305

0,060

310

0,015

315

0,003

320

0,001

325

0,00050

330

0,00041

335

0,00034

340

0,00028

345

0,00024

350

0,00020

 

 

355

0,00016

360

0,00013

365

0,00011

370

0,00009

375

0,000077

380

0,000064

385

0,000053

390

0,000044

395

0,000036

400

0,000030