4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/1

1)

at EU's indsats ifølge traktaten har til formål at tilskynde til udvikling af programmer for udveksling af unge og ungdomsledere (i det følgende benævnt »ungdomsarbejdere og ungdomsledere«) og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa,

2)

at Europa-Parlamentet og Rådet vedtog programmet »Aktive unge« ved afgørelse nr. 1719/2006/EF (1). Dette program, der i samtlige medlemsstater har været en stadig større succes, omfatter et vigtigt afsnit om at bidrage til udvikling af kvaliteten i systemer til støtte for ungdomsaktiviteter og kapaciteterne hos civilsamfundsorganisationer på ungdomsområdet,

3)

at Rådet den 29. november 2009 vedtog en resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018). Støtte til og udvikling af ungdomsarbejde betragtes som tværsektorielle spørgsmål inden for disse rammer,

4)

at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 17. juni 2010 ser frem til at få forelagt de øvrige flagskibsinitiativer inden årets udgang (2),

—

at målene på ungdomsområdet, som skitseret i de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (herefter »de nye rammer«), er

—

at der i de nye rammer skitseres otte indsatsområder (3), hvor der bør tages tværsektorielle politiske initiativer på ungdomsområdet, og hvor ungdomsarbejde kan yde et bidrag. Andre væsentlige indsatsområder er i den forbindelse menneskerettigheder og demokrati, kulturel mangfoldighed og mobilitet,

—

at Rådet er enigt om, at »ungdomsarbejde« inden for disse nye rammer er et bredt udtryk, der omfatter en bred vifte af aktiviteter af social, kulturel, uddannelsesmæssig eller politisk art, der foretages både af, sammen med og for unge. I stigende grad omfatter sådanne aktiviteter også sport og tilbud til unge,

—

at der bør gælde en række retningslinjer for alle politikker og aktiviteter vedrørende ungdomsarbejde, nemlig betydningen af at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe alle former for forskelsbehandling, respektere rettighederne og overholde principperne som anerkendt i bl.a. artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet der tages hensyn til eventuelle forskelle i unges levevilkår, behov, forhåbninger, interesser og holdninger, der skyldes en række faktorer, og idet det anerkendes, at alle unge er en ressource for samfundet,

—

at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er stærkt engagerede i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Social udstødelse skader borgernes trivsel og forhindrer dem i at udtrykke sig og deltage i samfundet. Bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse må ske såvel internt i som uden for EU i overensstemmelse med FN's årtusindudviklingsmål,

—

at talrige børn og unge, ungdomsarbejdere og ungdomsledere med forskellig baggrund i alle medlemsstaterne deltager i, nyder godt af eller er aktive i et rigt og varieret udbud af ungdomsaktiviteter. Disse aktiviteter kan indgå i mange sammenhænge og tage forskellige spørgsmål op, der berører deres liv og livsvilkår,

—

at ungdomsarbejde foregår uden for læseplanerne og i forbindelse med specifikke fritidsaktiviteter og bygger på ikke-formelle og uformelle læringsprocesser og frivillighed. Disse aktiviteter og processer er selvforvaltede, samforvaltede eller forvaltet under uddannelsesmæssig eller pædagogisk vejledning af professionelle eller frivillige ungdomsarbejdere og ungdomsledere, og de kan udvikle sig og ændres som følge af forskellige dynamikker,

—

at ungdomsarbejde organiseres og udføres på forskellige måder (af organisationer, der ledes af unge, organisationer for unge, uformelle grupper eller ungdomstjenester og offentlige myndigheder) og tager form på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, afhængigt f.eks. af følgende elementer:

—

I mange medlemsstater spiller lokale og regionale myndigheder ligeledes en central rolle med hensyn til at støtte og udvikle lokalt og regionalt ungdomsarbejde.

—

at unge er en integrerende del af et stadig mere sammensat samfund. De påvirkes af en række forskellige faktorer og miljøer, hjemmet, skolen, arbejdspladsen, de jævnaldrende og medierne. Ungdomsarbejde kan i denne sammenhæng spille en væsentlig rolle i unge menneskers udvikling,

—

at ungdomsarbejde — der supplerer den formelle uddannelse — kan give børn og unge betydelige fordele i form af et bredt og forskelligartet udvalg af ikke-formelle og uformelle muligheder for at lære samt hensigtsmæssige målrettede tilgange,

—

at ungdomsarbejde er en opfordring til unge om at tage ansvar og stå til regnskab for deres handlinger, fordi de medvirker aktivt til udvikling og gennemførelse af arbejdet. Ungdomsarbejde kan udgøre et trygt, sikkert, inspirerende og godt miljø, hvor alle børn og unge, enten som enkeltpersoner eller som del af en gruppe, kan udtrykke sig, lære af hinanden, mødes, lege, gå på opdagelse og eksperimentere,

—

at ungdomsarbejde desuden bør give unge mulighed for at udvikle en lang række forskellige personlige og faglige kvalifikationer, uden at sætte dem i bås, og nøglekompetencer, der kan bidrage til det moderne samfund. Det kan derfor spille en væsentlig rolle i udviklingen af unges autonomi, status og iværksætterånd,

—

at ungdomsarbejde i formidlingen af universelle værdier vedrørende menneskerettigheder, demokrati, fred, antiracisme, kulturel mangfoldighed, solidaritet, lighed og bæredygtig udvikling også kan have en social nytteværdi, fordi det kan

—

at ungdomsarbejde derfor spiller forskellige roller i samfundet og kan bidrage til politikområder med tilknytning til unge, såsom livslang læring, social inklusion og beskæftigelse,

—

at ungdomsarbejde, uanset om det udføres af frivillige eller professionelle, har et betydeligt socioøkonomisk potentiale, idet det kan skabe økonomisk aktivitet, infrastruktur og økonomisk gevinst og øger beskæftigelsen (blandt unge). Arbejdsmarkedet kan nyde godt af de personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer, der er opnået ved ungdomsarbejde af såvel deltagere som ungdomsarbejdere og ungdomsledere. Disse kvalifikationer og kompetencer må værdsættes i tilstrækkelig grad og nyde reel anerkendelse,

—

at programmet »Aktive unge« yder et væsentligt bidrag til kvaliteten i ungdomsarbejdet på alle niveauer og til udviklingen af kompetencer blandt ungdomsarbejdere og ungdomsledere og anerkendelsen af ikke-formel læring i ungdomsarbejdet ved at give ungdomsarbejdere og ungdomsledere erfaring med mobilitet inden for læring og mulighed for at skabe et netværk,

—

unge mennesker, ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere og ungdomsledere, ungdomsforskere, politiske beslutningstagere og andre eksperter på ungdomsområdet bør inddrages i udvikling, gennemførelse og evaluering af specifikke initiativer inden for ungdomsarbejde på alle niveauer

—

alle involverede aktørers roller og ansvarsområder inden for deres respektive kompetencefelter bør respekteres

—

der er behov for at indsamle og formidle mere viden om og større forståelse for ungdomsarbejde

—

de instrumenter, der er nævnt i de nye rammer, bør anvendes fuldt ud til at integrere et ungdomsarbejdsperspektiv og gennemføre særlige initiativer inden for ungdomsarbejde

—

i ungdomsarbejdet bør der lægges særlig vægt på at inddrage børn og unge, der lever i fattigdom eller risikerer social udstødelse,

—

at fremme forskellige former for bæredygtig støtte til ungdomsarbejde, f.eks. tilstrækkelige finansielle midler, ressourcer eller infrastrukturer. Dette indebærer også, at hindringer for at engagere sig i ungdomsarbejde skal fjernes, og at der, hvor det er relevant, udarbejdes strategier for ungdomsarbejde,

—

at støtte og udvikle ungdomsarbejdets rolle i gennemførelsen af de nye rammer, navnlig ungdomsarbejdets bidrag til målene for de forskellige indsatsområder,

—

hvor det er relevant, at inddrage lokale og regionale myndigheder og aktører, for at de kan spille en vigtig rolle med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre ungdomsarbejde,

—

at udvikle en undersøgelse, der skal kortlægge ungdomsarbejdets mangfoldighed, dækning og indvirkning i EU og følge op på ungdomsarbejdet i EU-ungdomsrapporten,

—

at støtte europæiske ngo’er på ungdomsområdet samt mindre initiativer for at stimulere et stærkt europæisk civilsamfund og fremme unges deltagelse i det demokratiske liv,

—

at fremme kvaliteten i ungdomsarbejdet, opbygningen af ungdomsarbejderes og ungdomsledernes kapaciteter og udviklingen af deres kompetencer samt anerkendelsen af den ikke-formelle læring, der foregår i ungdomsarbejdet, ved at give ungdomsarbejdere og ungdomsledere erfaring med mobilitet i læring,

—

at udvikle og støtte udviklingen af brugervenlige europæiske redskaber (f.eks. Youthpass) til såvel uafhængig vurdering som selvvurdering og instrumenter til dokumentation af ungdomsarbejderes og ungdomslederes kompetencer, der kan bidrage til anerkendelse og vurdering af kvaliteten af ungdomsarbejdet i Europa,

—

at tilvejebringe tilstrækkelige og hensigtsmæssige europæiske platforme, såsom databaser, peerlæringsaktiviteter og konferencer med henblik på fortsat udveksling vedrørende nyskabende forskning, politikker, tilgange, praksis og metoder,

—

at skabe bedre vilkår og flere muligheder for at udvikle, støtte og gennemføre ungdomsarbejde på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau,

—

fuldt ud at anerkende, skabe bevidsthed om og styrke ungdomsarbejdets rolle i samfundet,

—

at gøre det muligt at udvikle ungdomsarbejdets kvalitet yderligere,

—

at støtte udviklingen af nye strategier eller styrke eksisterende strategier for kapacitetsopbygning hos ungdomsarbejdere og ungdomsledere og støtte civilsamfundet i gennemførelsen af passende former for uddannelse for ungdomsarbejdere og ungdomsledere,

—

at identificere forskellige former for ungdomsarbejde, kompetencer og metoder, som ungdomsarbejdere og ungdomsledere er fælles om, for derved at udvikle strategier for at fremme kvaliteten og anerkendelsen af ungdomsarbejdet,

—

at fremme ungdomsarbejderes og ungdomslederes beskæftigelsesegnethed og deres mobilitet gennem et bedre kendskab til deres kvalifikationer og anerkendelse af de færdigheder, deres erfaring har givet dem,

—

at fremme og støtte forskning i ungdomsarbejde og ungdomspolitik, herunder deres historiske dimension og relevans for ungdomsarbejdspolitik i dag,

—

at stille fyldestgørende information om ungdomsarbejde til rådighed og gøre den tilgængelig ved hjælp af mekanismer som for eksempel europæiske og nationale kampagner om ungdomsarbejde og fremme synergier og komplementaritet mellem de initiativer, der tages af Den Europæiske Union, Europarådet og andre aktører på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan,

—

at fremme muligheder for ungdomsarbejderes og ungdomslederes, beslutningstageres og forskeres udveksling, samarbejde og netværksarbejde på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan,

—

med hensyn til ungdomsarbejde, når det er relevant, at fremme udviklingen af en systematisk evaluering af de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for enhver form for uddannelse, som sigter mod erhvervelse af viden og opgradering af kvalifikationer,

—

at gøre ungdomsarbejdet mere tilgængeligt for alle børn og unge, navnlig for børn og unge med færre muligheder

—

at fremme forskellige former for uddannelse af ungdomsarbejdere og ungdomsledere, der er aktive i civilsamfundet på ungdomsområdet, for at sikre kvaliteten i ungdomsarbejdet

—

at evaluere eksisterende tilgange, praksis og metoder i ungdomsarbejdet og til stadighed investere i nyskabende udvikling gennem nye initiativer og aktiviteter baseret på børns, unges, ungdomsarbejderes og ungdomslederes erfaringer fra det virkelige liv

—

at deltage i udveksling af oplysninger og god praksis, samarbejde og netværksarbejde på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan,

—

anerkendes, at ungdomsarbejde spiller en afgørende rolle for, at alle unge kan få mulighed for ikke-formel læring,

—

sikres, at ungdomsarbejde fuldt ud indarbejdes i initiativet »Unge på vej« og i andre programmer/politikker, der vil give alle unge, navnlig dem med færre muligheder, relevante kvalifikationer og nøglekompetencer, der er nødvendige for samfundet og økonomien i 2020 og derefter.