8.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/8

1.

Rådet den 12. november 2002 vedtog en resolution (1) om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Resolutionen dannede grundlag for den erklæring, som ministrene for erhvervsuddannelse i EU's medlemsstater, EFTA/EØS-landene og kandidatlandene, Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog på deres møde i København den 29.-30. november 2002 som strategi til forbedring af erhvervsuddannelsernes resultater, kvalitet og tiltrækningskraft (Københavnsprocessen)

2.

det i den første evaluering af processen, der fandt sted på grundlag af Rådets konklusioner af 15. november 2004 (2) på et ministermøde i Maastricht den 14. december 2004, blev erkendt, at EUD's synlighed og profil var forbedret på europæisk plan, og at der var gjort betydelige fremskridt. Der var tale om en række fælles redskaber og principper (3). Maastricht-meddelelsen udstak prioriteter på nationalt og europæisk plan og knyttede Københavnsprocessen tættere sammen med arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010

3.

Europass, en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, og Rådets konklusioner om den rolle, som udviklingen af færdigheder og kompetencer spiller, er blevet vedtaget efter Maastricht-meddelelsen (4). Høringen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer er vel tilendebragt, og der arbejdes fortsat med at udvikle et meritsystem for EUD (ECVET), som i øjeblikket er til offentlig høring

4.

den reviderede Lissabon-strategi og dens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2005-2008 (5) afspejler den centrale rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller for Den Europæiske Unions dagsorden. Den opfordrer medlemsstaterne til at øge og forbedre investeringerne i humankapital og tilpasse systemerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse til de udfordringer, der følger af globaliseringen, demografiske ændringer og teknologisk innovation

5.

den fælles interimsrapport 2006 om fremskridt i gennemførelsen af arbejdsprogrammet »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (6) konkluderer, at »det vil være en central udfordring for fremtiden at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og at gøre dem mere attraktive«. Det hedder ligeledes, at »bestræbelserne på at tilbyde topkvalitet ... bør gå hånd i hånd med bestræbelserne på at fremme bedre adgang og social inddragelse«

1.

erhvervsuddannelse bør føre til et bredt grundlag af viden og færdigheder af relevans for arbejdslivet og samtidig fremhæve topkvalitet på alle trin. Politik og praksis bør omfatte en vurdering af de relative virkninger af at investere på forskellige niveauer af færdigheder og kompetencer. Udbuddet af tekniske færdigheder og færdigheder på mellemniveau og på højt niveau bør udvides for at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft og for at medvirke til at understøtte innovation og vidensamfundets vækst

2.

EUD spiller en dobbelt rolle ved at bidrage til konkurrenceevne og øge den sociale sammenhængskraft (7). EUD-politikker bør henvende sig til alle grupper i samfundet, tilbyde attraktive og udfordrende veje for personer med stort potentiale og samtidig være rettet mod personer, der er i fare for at stå uddannelsesmæssigt svagt og blive udelukket fra arbejdsmarkedet — især personer, der er gået tidligt ud af skolen, personer med få eller slet ingen kvalifikationer, personer med særlige behov, personer med indvandrerbaggrund og ældre arbejdstagere

3.

grunduddannelse bør bibringe unge den viden og de færdigheder, værdier og holdninger, der er et nødvendigt grundlag for videre læring, beskæftigelse og iværksætterkultur, og gøre eleverne klar til at følge et forløb inden for almen uddannelse eller EUD eller en kombination af begge

4.

unge under EUD bør tilegne sig færdigheder og kompetencer, der er relevante i forhold til arbejdsmarkedets krav og livslang læring. Der er derfor behov for politikker, der kan mindske frafaldet fra erhvervsuddannelserne og i højere grad lette overgangen fra skole til arbejde, f.eks. ved at kombinere uddannelse og erhvervsuddannelse med arbejde ved hjælp af lærepladser og uddannelse på arbejdspladsen

5.

den voksne arbejdsstyrkes færdigheder og kompetencer bør fremmes ved, at der tilskyndes til anerkendelse af forudgående læring, der er opnået gennem uddannelse og erhvervserfaring. Der bør gives uddannelsesmuligheder til de erhvervsaktive, idet der foretages en vurdering af mulighederne for og fordelene ved en afbalanceret deling af den finansielle byrde. Samtidig bør der være læringsmuligheder til rådighed for dårligt stillede personer og grupper, især for lavtuddannede

6.

de europæiske EUD-systemers mangfoldighed er et aktiv, der danner grundlag for gensidig læring og giver inspiration til reformer. Samtidig gør denne mangfoldighed det vigtigt at øge gennemsigtighed og fælles forståelse med hensyn til kvalitetsspørgsmål og dermed gensidig tillid mellem EUD-systemer og praksis. Formålet bør være at fremme et europæisk EUD-område, hvor kvalifikationer og færdigheder, der er opnået i ét land, anerkendes i hele Europa, og derved støtte unges og voksnes mobilitet.

1.

der er behov for fremover at styrke de særlige foranstaltninger med henblik på EUD. Københavnsprocessen bør videreføres inden for rammerne af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Der bør sikres en fokuseret og holistisk tilgang, hvor de forskellige initiativer og redskaber er indbyrdes forbundne og støtter hinanden, og hvor EUD på alle trin udvikles som en væsentlig del af livslang læring med tæt forbindelse til almen uddannelse. Der skal lægges vægt på at inddrage arbejdsmarkedets parter og sektororganisationer i alle arbejdets faser og på at viderebringe nationale erfaringer til udviklingsarbejdet på europæisk plan

2.

foranstaltningerne er frivillige og bør udvikles ved frivilligt bottom-up-samarbejde.

—

forbedret livslang vejledning, så der tages bedre hensyn til EUD's og arbejdslivets muligheder og krav, herunder øget karrierevejledning, oplysning og rådgivning på skoler

—

åbne EUD-systemer, der giver adgang til fleksible, individuelle forløb og skaber bedre vilkår ved overgang til arbejdslivet, udvikling mod yderligere uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder videregående uddannelse, og som støtter udviklingen af færdigheder hos voksne på arbejdsmarkedet

—

tætte forbindelser med arbejdslivet, både vedrørende grundlæggende og fortsat erhvervsuddannelse, samt øgede muligheder for at uddanne sig på arbejdspladsen

—

tilskyndelse til anerkendelse af ikke-formel og uformel læring til støtte for karriereudvikling og livslang læring

—

foranstaltninger med henblik på at øge mænds og kvinders interesse for og deltagelse på de EUD-områder, hvor de fortsat er underrepræsenteret, f.eks. kvinder på teknologiområdet

—

udvikling og fremhævelse af topkvalitet i færdigheder, f.eks. ved at anvende verdensklassestandarder eller organisere fagkonkurrencer (8).

—

lydhørhed over for enkeltpersoners og arbejdsmarkedets behov, herunder forudsigelse af færdighedsbehov. Opmærksomheden bør især være rettet mod små og mellemstore virksomheders behov

—

national kvalitetssikring og forbedring i overensstemmelse med Rådets konklusioner om kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (10)

—

øgede offentlige og private investeringer i EUD ved hjælp af udvikling af afbalancerede fælles finansierings- og investeringsmekanismer

—

øget gennemsigtighed i EUD-systemerne

—

stærkere lederskab i institutioner og/eller hos uddannelsesudbydere inden for de nationale strategier

—

højt kvalificerede lærere og undervisere, der arbejder med løbende faglig udvikling

—

aktivt partnerskab mellem de forskellige beslutningstagere og interessenter, især arbejdsmarkedets parter og sektororganisationer på nationalt, regionalt og lokalt plan.

a)

fælles europæiske redskaber med særlig henblik på EUD gennem

b)

fælles europæiske redskaber, hvor EUD spiller en væsentlig rolle, gennem

a)

fælles europæiske redskaber med særligt henblik på EUD gennem

b)

fælles europæiske redskaber, hvor EUD spiller en væsentlig rolle, gennem

—

fælles begreber og vedtagne definitioner på europæisk plan, så de nationale løsninger, modeller og standarder bliver lettere at forstå

—

midler fra Kommissionen til finansiering af forskning og undersøgelser vedrørende specifikke emner for at uddybe forståelsen af de europæiske EUD-systemer og -praksis og deres sammenkædning med arbejdsmarkedet og de øvrige uddannelsessektorer

—

Kommissionens overvågning af de forskellige net, udveksling af eksempler på god praksis og udvikling af mekanismer, der kan anvendes til at formidle viden og ekspertise

—

en systematisk og fleksibel ramme til støtte for »peer learning«-aktiviteter på EUD-området. Rammen bør også omfatte støtte til decentral »peer learning«.

—

lagt særlig vægt på at gøre erhvervsuddannelsesstatistikkerne mere omfattende, præcise og pålidelige, så det bliver muligt at evaluere de fremskridt, der gøres med udvikling af EUD

—

taget udformningen af EUD-elementet inden for det sammenhængende sæt af indikatorer og benchmarks op (11)

—

været særlig opmærksom på udarbejdelsen af statistiske oplysninger om investeringer i og finansiering af EUD.

—

kortfattede og klare oplysninger om processen, dens baggrund, prioriteter og aktiviteter samt effektiv formidling af resultaterne

—

aktiv deltagelse i alle processens faser af interessenter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan

—

vægt på at inddrage EUD-udbydere, lærere og undervisere i afprøvning og implementering af resultaterne af processen

—

inddragelse, hvor det er relevant, af de lærende og deres organisationer på nationalt og europæisk plan.

—

effektiv anvendelse af strukturfondene til støtte for EUD-reformer på nationalt plan

—

målrettet anvendelse af det nye program for livslang læring til at understøtte processen, navnlig med hensyn til innovation, afprøvning, forsøg og implementering

—

aktiv deltagelse af relevante fællesskabsagenturer, -organer og -komitéer

—

tæt samarbejde om statistik, indikatorer og benchmarks med Eurostat, OECD, Cedefop og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

—

udveksling af informationer, ekspertise og resultater med tredjelande, herunder navnlig de lande, der er omfattet af politikken vedrørende det bredere europæiske naboskab. Samarbejdet med højt præsterende lande og internationale organisationer som f.eks. OECD bør forstærkes.