42000A0922(05)

Schengen-reglerne - Aftale om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990

EF-Tidende nr. L 239 af 22/09/2000 s. 0076 - 0082


AFTALE OM DEN PORTUGISISKE REPUBLIKS TILTRÆDELSE

af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990

KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG og KONGERIGET NEDERLANDENE, kontraherende parter i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt "konventionen af 1990", samt Den Italienske Republik, som tiltrådte konventionen af 1990 ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, på den ene side,

og DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, på den anden side,

som henviser til undertegnelsen i Bonn den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems af protokollen om Den Portugisiske Republiks regerings tiltrædelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990,

som henviser til artikel 140 i konventionen af 1990,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Den Portugisiske Republik tiltræder herved konventionen af 1990.

Artikel 2

1. De i artikel 40, stk. 4, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Den Portugisiske Republiks vedkommende: Polititjenestemænd ved Policia Judiciária, samt - på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 40, stk. 6, i konventionen af 1990 for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald - toldembedsmænd i deres egenskab af repræsentanter for anklagemyndigheden.

2. Den i artikel 40, stk. 5, i konventionen af 1990 omhandlede myndighed er for Den Portugisiske Republiks vedkommende: La Direccão geral de la Polícia Judiciária.

Artikel 3

1. De i artikel 41, stk. 7, i konventionen af 1990 omhandlede polititjenestemænd er for Den Portugisiske Republiks vedkommende: Polititjenestemænd ved Polícia Judiciária, samt - på de betingelser, der er fastsat i relevante bilaterale aftaler, som omhandlet i artikel 41, stk. 10, i konventionen af 1990, for så vidt angår deres beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald - toldembedsmænd i deres egenskab af repræsentanter for anklagemyndigheden.

2. Ved undertegnelsen af denne aftale og på grundlag af bestemmelserne i artikel 41, stk. 2, 3 og 4, i konventionen af 1990 fastsætter Den Portugisiske Republiks regering i en erklæring til Kongeriget Spaniens regering betingelserne for ret til forfølgelse på dens territorium.

Artikel 4

Det i artikel 65, stk. 2, i konventionen af 1990 omhandlede kompetente ministerium er for Den Portugisiske Republiks vedkommende: Justitsministeriet.

Artikel 5

I forbindelse med udlevering mellem de kontraherende parter i konventionen af 1990 skal litra c) i Den Portugisiske Republiks erklæring vedrørende artikel 1 i den europæiske konvention om udlevering af 13. december 1957 forstås som følger:

Den Portugisiske Republik vil afslå at udlevere personer, som begæres udleveret for en forbrydelse, for hvilken der kan idømmes livsvarig straf eller sikkerhedsforanstaltning. Udlevering vil dog kunne tillades, når den begærende stat lover, at den i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og praksis med hensyn til straffuldbyrdelse vil fremme lempeligere foranstaltninger, som vil kunne komme den person, der begæres udleveret, til gode.

Artikel 6

I forbindelse med gensidig retshjælp i straffesager mellem de kontraherende parter i konventionen af 1990 vil Den Portugisiske Republik ikke give afslag på en begæring med den begrundelse, at de lovovertrædelser, der ligger til grund for begæringen, efter den begærende stats lovgivning medfører livsvarig straf eller sikkerhedsforanstaltning.

Artikel 7

1. Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres. Ratificerings-, godkendelses- eller acceptinstrumenterne deponeres hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som giver meddelelse derom til alle kontraherende parter.

2. Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned, efter at de fem signatarstater i konventionen af 1990 og Den Portugisiske Republik har deponeret deres ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrumenter, og tidligst på datoen for ikrafttrædelsen af konventionen af 1990. Hvad Den Italienske Republik angår, træder denne aftale i kraft den første dag i den anden måned, efter at den har deponeret sit ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument, og tidligst på den dato, hvor denne aftale træder i kraft mellem de øvrige kontraherende parter.

3. Storhertugdømmet Luxembourgs regering giver hver af de andre kontraherende parter meddelelse om ikrafttrædelsesdatoen.

Artikel 8

1. Storhertugdømmet Luxembourgs regering fremsender en bekræftet genpart af konventionen af 1990 på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk til Den Portugisiske Republiks regering.

2. Teksten til konventionen af 1990, affattet på portugisisk, er vedlagt denne aftale som bilag og har samme gyldighed som teksterne til konventionen af 1990 på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Bonn, den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems, på tysk, fransk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, hvilke fem tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, som deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering.

For Kongeriget Belgiens regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.007701.TIF">

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.007702.TIF">

For Den Franske Republiks regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.007801.TIF">

For Den Italienske Republiks regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.007802.TIF">

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.007803.TIF">

For Kongeriget Nederlandenes regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.007804.TIF">

For Den Portugisiske Republiks regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.007805.TIF">

SLUTAKT

I. Ved undertegnelsen af aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, tilslutter Den Portugisiske Republik sig slutakten, protokollen og fælleserklæringen fra ministrene og statssekretærerne, der blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990.

Den Portugisiske Republik tilslutter sig fælleserklæringerne og noterer sig de ensidige erklæringer, som de indeholder.

Storhertugdømmet Luxembourgs regering sender Den Portugisiske Republiks regering en bekræftet genpart af slutakten, protokollen samt ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

Teksten til slutakten, protokollen og ministrenes og statssekretærernes fælleserklæring, som blev undertegnet samtidig med konventionen af 1990, er affattet på portugisisk og vedlagt denne slutakt, og har samme gyldighed som teksterne på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

II. Ved undertegnelsen af aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990, vedtog de kontraherende parter følgende erklæringer:

1. Fælleserklæring vedrørende artikel 7 i tiltrædelsesaftalen

Signatarstaterne underretter allerede før tiltrædelsesaftalens ikrafttræden hinanden om alle forhold af betydning for de spørgsmål, der er omfattet af konventionen af 1990, og for tiltrædelsesaftalens anvendelse.

Denne tiltrædelsesaftale vil først blive bragt i anvendelse mellem de fem signatarstater i konventionen af 1990 og Den Portugisiske Republik, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i disse seks stater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv. Hvad Den Italienske Republik angår, vil denne tiltrædelsesaftale først blive bragt i anvendelse, når forudsætningerne for anvendelsen af konventionen af 1990 er opfyldt i aftalens signatarstater, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv.

2. Fælleserklæring vedrørende artikel 9, stk. 2, i konventionen af 1990

De kontraherende parter understreger, at fra det øjeblik aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen af 1990 er undertegnet, skal de fælles visumregler, som er omhandlet i konventionens artikel 9, stk. 2, forstås som den fælles ordning, som signatarstaterne i denne konvention har anvendt siden den 19. juni 1990.

3. Fælleserklæring om beskyttelse af oplysninger

De kontraherende parter tager til efterretning, at Den Portugisiske Republik har offentliggjort en lov om beskyttelse af elektronisk behandlede personoplysninger den 29. april 1991.

De kontraherende parter tager til efterretning, at Den Portugisiske Republiks regering forpligter sig til, inden ratificeringen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990, at tage alle de fornødne skridt til at supplere den portugisiske lovgivning, således at alle bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger i konventionen af 1990 kan finde fuld anvendelse.

III. De kontraherende parter tager følgende erklæringer fra Den Portugisiske Republik til efterretning:

1. Erklæring om brasilianske statsborgeres indrejse i Portugal i henhold til aftalen af 9. august 1960 om ophævelse af visumtvang mellem Portugal og Brasilien

Den Portugisiske Republiks regering forpligter sig til at tillade indrejse på portugisisk territorium for brasilianske statsborgere, som er rejst ind på de kontraherende parters territorium via Portugal i henhold til aftalen om ophævelse af visumtvang mellem Portugal og Brasilien, og som befinder sig på de kontraherende parters territorium ud over den periode, der er fastsat i artikel 20, stk. 1, i konventionen af 1990.

Den Portugisiske Republiks regering forpligter sig til kun at tillade indrejse for brasilianske statsborgere, som opfylder betingelserne i artikel 5 i konventionen af 1990, og til at træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at deres rejsedokumenter bliver stemplet ved passage af de ydre grænser.

2. Erklæring vedrørende den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager

Den Portugisiske Republiks regering forpligter sig til - inden konventionen af 1990 træder i kraft for Portugals vedkommende - at ratificere den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager såvel som tillægsprotokollen hertil.

3. Erklæring vedrørende the Missile Technology Control Regime

Med henblik på anvendelsen af artikel 123 i konventionen af 1990 forpligter Den Portugisiske Republiks regering sig til hurtigst muligt, og senest når konventionen af 1990 træder i kraft for Portugals vedkommende, at tilslutte sig the Missile Technology Control Regime, som blev oprettet den 16. april 1987.

4. Erklæring vedrørende artikel 121 i konventionen af 1990

Den Portugisiske Republiks regering erklærer, at den straks efter undertegnelsen af aftalen om tiltrædelse af konventionen af 1990 vil anvende de lempelser vedrørende plantesundhedskontrol, som er omhandlet i artikel 121 i konventionen af 1990, undtagen hvad angår friske citrusfrugter.

Den Portugisiske Republiks regering erklærer, at den inden 1. januar 1992 vil foretage en "pest risk assessment" vedrørende friske citrusfrugter, som, i tilfælde af risiko for indslæbning eller spredning af skadegørere, vil kunne begrunde en fravigelse i henhold til artikel 121, stk. 2, i konventionen af 1990, efter ikrafttrædelsen af aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse.

5. Erklæring vedrørende aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen af 1990

Ved undertegnelsen af denne aftale tager Den Portugisiske Republik indholdet af Kongeriget Spaniens aftale om tiltrædelse af konventionen af 1990 samt den tilhørende slutakt og erklæring til efterretning.

Udfærdiget i Bonn, den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems, på tysk, fransk, italiensk, nederlandsk og portugisisk, hvilke fem tekster alle har samme gyldighed, i ét originaleksemplar, som deponeres i arkiverne hos Storhertugdømmet Luxembourgs regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af de kontraherende parter.

For Kongeriget Belgiens regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.008101.TIF">

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.008102.TIF">

For Den Franske Republiks regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.008103.TIF">

For Den Italienske Republiks regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.008104.TIF">

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.008105.TIF">

For Kongeriget Nederlandenes regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.008106.TIF">

For Den Portugisiske Republiks regering

>PIC FILE= "L_2000239DA.008107.TIF">

ERKLÆRING FRA MINISTRENE OG STATSSEKRETÆRERNE

Den femogtyvende juni nitten hundrede enoghalvfems undertegnede repræsentanter for regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Den Portugisiske Republik i Bonn aftalen om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 og tiltrådt af Den Italienske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27. november 1990.

De noterede sig, at repræsentanten for Den Portugisiske Republiks regering erklærede at ville tilslutte sig den erklæring, der blev fremsat den 19. juni 1990 i Schengen af de ministre og statssekretærer, som repræsenterede regeringerne for Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, og den afgørelse, der blev bekræftet samme dag i forbindelse med undertegnelsen af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen. Den Italienske Republiks regering har tilsluttet sig denne erklæring og denne afgørelse.