41997D0662

Afgørelse nr. 1/97 af 9. september 1997 truffet af det udvalg, som er nedsat ved artikel 18 i Dublin- konventionen af 15. juni 1990, om visse bestemmelser til gennemførelse af konventionen

EF-Tidende nr. L 281 af 14/10/1997 s. 0001 - 0025


AFGØRELSE Nr. 1/97 af 9. september 1997 truffet af det udvalg, som er nedsat ved artikel 18 i Dublin-konventionen af 15. juni 1990, om visse bestemmelser til gennemførelse af konventionen (97/662/KMS)

DET UDVALG, som er nedsat ved artikel 18 i konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, undertegnet den 15. juni 1990 i Dublin (1), HAR -

UNDER HENVISNING TIL Dublin-konventionens artikel 11, stk. 6, artikel 13, stk. 2, og artikel 18, stk. 1 og 2, og

UD FRA FØLGENDE BETRAGTNING:

det er nødvendigt at træffe visse foranstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af Dublin-konventionen efter dens ikrafttræden den 1. september 1997 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE OG BEKRÆFTET FØLGENDE:

Artikel 1

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til artikler, stykker og afsnit i denne afgørelse henvisninger til bestemmelser i konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, i det følgende benævnt »konventionen«.

KAPITEL I GENERELLE RETNINGSLINJER FOR GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONEN

Artikel 2 Indgivelse af en asylansøgning

1. En asylansøgning betragtes som indgivet fra det tidspunkt, hvor et skriftligt bevis herfor - i form af en af asylansøgeren indgivet formular eller en af myndighederne optaget rapport - foreligger for den pågældende medlemsstats myndigheder.

2. I tilfælde hvor der ikke foreligger en skriftlig ansøgning, skal tidsrummet mellem ansøgerens hensigtserklæring og optagelsen af en rapport være så kort som muligt.

Artikel 3 Svar på en anmodning om overtagelse

Svaret på en anmodning om overtagelse for at ophæve virkningen af bestemmelsen om den maksimale frist på tre måneder i artikel 11 stk. 4, skal have form af en skriftlig meddelelse.

Artikel 4 Frist for svar på anmodninger om overtagelse

1. Den medlemsstat, der modtager en anmodning om overtagelse, skal gøre sit yderste for at besvare anmodningen inden for en frist på højst en måned, regnet fra datoen for modtagelsen af anmodningen.

2. I særligt vanskelige tilfælde kan den medlemsstat, der har modtaget anmodningen, dog inden udløbet af fristen på en måned afgive et foreløbigt svar med angivelse af, hvornår den kan give et endeligt svar. Sidstnævnte frist skal være så kort som muligt og må i intet tilfælde være længere end den frist på tre måneder regnet fra datoen for modtagelsen af anmodningen, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4.

3. Hvis der inden for fristen på en måned gives et afslag, kan den anmodende medlemsstat anfægte afslaget inden for en frist på en måned regnet for datoen for afslagets modtagelse, hvis den efter datoen for indgivelsen af anmodningen har fået kendskab til nye relevante forhold, der peger på, at ansvaret ligger hos den medlemsstat, som har modtaget anmodningen. Sidstnævnte medlemsstat reagerer så hurtigt som muligt herpå.

4. Artikel 18-Udvalget tager efter et år den praktiske gennemførelse af denne bestemmelse op til vurdering. I denne forbindelse undersøges det, om fristen på én måned kan fungere som maksimumsfrist.

Artikel 5 Hasteprocedure

Når en asylansøgning indgives i en medlemsstat på grund af et afslag på indrejse eller ophold, anholdelse for ulovligt ophold eller forkyndelse eller gennemførelse af en udsendelsesforanstaltning, underretter denne medlemsstat straks den medlemsstat, der formodes at være ansvarlig; der gives oplysning om de faktiske og retlige grunde til, at et hurtigt svar er nødvendigt, og om den ønskede frist for besvarelse. Sidstnævnte medlemsstat anstrenger sig for at give et svar inden for den angivne frist. Hvis det ikke er muligt, meddeler den hurtigst muligt den anmodende medlemsstat dette.

Artikel 6 Overskridelse af fristen på otte dage til at svare på en anmodning om overtagelse

1. Det fremgår klart af artikel 13, stk. 1, litra b), at medlemsstaterne er forpligtet til at besvare en anmodning om tilbagetagelse senest otte dage efter forelæggelsen.

2. I særlige tilfælde kan medlemsstaterne inden for denne frist på otte dage give et foreløbigt svar med angivelse af den frist, inden for hvilken de vil give et endeligt svar. Sidstnævnte frist skal være så kort som mulig og må i intet tilfælde overskride en måned fra datoen for fremsendelsen af det foreløbige svar.

3. Hvis den anmodede medlemsstat ikke reagerer

- inden for den i stk. 1 nævnte frist på otte dage

- inden for den i stk. 2 nævnte frist på en måned

antages det, at den accepterer tilbagetagelsen af asylansøgeren.

Artikel 7 Bestemmelser med henblik på udsendelse af en udlænding

Den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, skal fremskaffe bevis for udlændingens faktiske udsendelse fra medlemsstaternes område. Der er dermed tale om konkrete udsendelseshandlinger og om en pligt, som går på resultatet og ikke på hensigten, hvilket betyder, at medlemsstaten i sådanne tilfælde skal fremlægge skriftlige beviser.

Artikel 8 Udrejse fra medlemsstaternes område

1. Hvis asylansøgeren selv fremskaffer bevis for, at han har været væk fra medlemsstaternes område i mere end tre måneder, kan medlemsstat nr. 2 undersøge rigtigheden af disse oplysninger ved i givet fald at tage kontakt med det tredjeland, hvor den pågældende hævder at have været bosat i denne periode.

2. I andre tilfælde fremskaffer den medlemsstat, hvor den første ansøgning blev indgivet, beviser for især asylansøgerens udrejsedato og bestemmelsessted. Som led i samarbejdet mellem medlemsstater vil den medlemsstat, hvor ansøgning nr. 2 blev indgivet, være bedre i stand til at angive datoen for asylansøgerens indrejse på dennes område.

Artikel 9 Undtagelser, når asylansøgeren er i besiddelse af et visum

1. I artikel 5, stk. 2, anføres tre særskilte tilfælde, hvor medlemsstatens ansvar for at behandle asylansøgningen ophører, selv om asylansøgeren er i besiddelse af et gyldigt visum udstedt af denne stat.

2. Den første undtagelse (litra a)) vedrører et visum udstedt med tilladelse fra en anden medlemsstat: den medlemsstat, der påberåber sig et undtagelsestilfælde, skal som hovedregel bevise, at der er tale om et sådant tilfælde.

3. Den anden undtagelse (litra b)) opstår, hvis asylansøgeren indgiver sin ansøgning i en medlemsstat, hvor han ikke er underlagt visumpligt: der er ikke grund til at søge oplysninger med hensyn til bevis, da spørgsmålet ikke er relevant.

4. Den tredje undtagelse (litra c)) vedrører det tilfælde, hvor asylansøgeren er i besiddelse af et transitvisum, men hvor dette visum rent faktisk er udstedt med skriftlig tilladelse fra konsulat- eller diplomattjenesten i den endelige bestemmelsesmedlemsstat: spørgsmålet om bevisbyrde er ikke relevant, da der foreligger en skriftlig bekræftelse forud for udstedelsen af transitvisummet.

Artikel 10 Fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig i tilfælde af, at der foreligger flere opholdstilladelser eller visa

Hvis der foreligger flere opholdstilladelser eller flere visa udstedt af forskellige medlemsstater (især i tilfældet i artikel 5, stk. 3, litra c)), er der ikke behov for noget bevis med henblik på fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig, da de relevante oplysninger findes i det indrejsedokument, asylansøgeren foreviser.

Artikel 11 Fastlæggelse af frister og faktisk indrejse i en stat

1. Med hensyn til fastlæggelsen af frister er udgangspunktet for beregning af forældelsesfristen for opholdstilladelser eller visa datoen for indgivelse af asylansøgningen.

2. I øvrigt er spørgsmålet om at efterprøve, om opholdstilladelserne og visaene er forældede, ikke aktuelt, da disse oplysninger findes i asylansøgerens papirer.

3. Hvad angår beviset for, at en person rent faktisk er rejst ind i en medlemsstat, må der sondres mellem følgende situationer:

- hvis asylansøgeren rent faktisk har fået adgang til en medlemsstat, kan dette bevises gennem oplysninger fra den medlemsstat, hvor asylansøgningen er blevet indgivet

- hvis asylansøgeren ikke har forladt medlemsstaternes område, skal den medlemsstat, som har udstedt den forældede opholdstilladelse eller det forældede visum, give de ønskede oplysninger

- hvis asylansøgeren selv oplyser, at han har forladt medlemsstaternes område, efterprøver den medlemsstat, hvor ansøgning nr. 2 indgives, oplysningernes rigtighed.

Disse regler gælder for dette samme begreb (faktisk indrejse) i begge afsnit af artikel 5, stk. 4.

Artikel 12 Ulovlig passage af en medlemsstats grænse

1. Beviset for ulovlig passage af en medlemsstats grænse (artikel 6, stk. 1) skal behandles, efter at oversigten over bevismidler er blevet opstillet.

2. Beviset for ansvarets ophør for den pågældende medlemsstat, når asylansøgeren indgiver sin ansøgning i en medlemsstat, hvor han har opholdt sig i seks måneder, jf. artikel 6, stk. 2, skal i første række fremskaffes af den medlemsstat, der påberåber sig denne undtagelsesbestemmelse, ud fra ønsket om et godt samarbejde mellem de pågældende to medlemsstater.

3. Hvis asylansøgeren hævder, at han har opholdt sig i en medlemsstat i mere end seks måneder, er det op til denne stat at efterprøve rigtigheden heraf. Ved videregivelsen af de indledende oplysninger til den anden berørte medlemsstat skal den under alle omstændigheder medsende alle de oplysninger, som asylansøgeren er fremkommet med, da de senere kan bruges som modoplysninger.

Artikel 13 Formkrav i forbindelse med visumansøgerens samtykke

1. Samtykket skal være skriftligt.

2. Den pågældendes samtykke skal, som hovedregel, gives på det tidspunkt, hvor den medlemsstat, som angiver at være ansvarlig for ansøgningens behandling, anmoder om udveksling af oplysninger.

3. Asylansøgeren skal under alle omstændigheder vide, hvilke oplysninger det er, han giver sit samtykke til.

4. Samtykket tager sigte på de årsager, asylansøgeren har angivet, og i givet fald begrundelsen for den afgørelse, der træffes i hans tilfælde.

Artikel 14 Underretningsprocedurer

1. Informationsudvekslingssystemet skal også indeholde bestemmelse om underretningsprocedurer. I denne forbindelse skal underretningen foregå:

- hurtigst muligt og skriftligt

- med de tekniske midler, der er til rådighed

- til de medlemsstater, som angiver at være ansvarlige for behandlingen af en asylansøgning.

2. Denne underretning, som skal hindre, at to procedurer indledes samtidig i to medlemsstater, finder anvendelse for så vidt angår artikel 3, stk. 4, og artikel 12.

3. I tilfælde af, at fuldbyrdelsen af en afgørelse om fastsættelse af ansvaret udsættes, gives der underretning om denne udsættelse, for at medlemsstaterne ikke gensidigt holdes i uvished. Det er således til særdeles stor hjælp, at den medlemsstat, hvor der er indgivet asylansøgning, underrettes om, at asylansøgeren ikke overføres, før den anden medlemsstat har truffet en afgørelse vedrørende denne.

Artikel 15 Ensartet formular til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig

En model for ensartet formular til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, findes i bilag I til denne afgørelse.

KAPITEL II BEREGNING AF FRISTERNE I FORBINDELSE MED KONVENTIONEN

Artikel 16 Hovedregel

Lørdage samt søn- og helligdage medregnes ved beregningen af fristerne i konventionen.

Artikel 17 Tillægsregel

Hvad nærmere angår de perioder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, og i artikel 13, stk. 1, litra b), gælder endvidere følgende regler:

- fristen begynder dagen efter ansøgningens modtagelse

- periodens sidste dag er sidste frist for fremsendelse af svaret.

KAPITEL III OVERFØRSEL AF ASYLANSØGERE

Artikel 18 Indledende bestemmelser

1. I artikel 3, stk. 7, og artikel 4 8 fastlægges de omstændigheder, hvorunder ansvaret for behandling af en asylansøgning, som indgives i en medlemsstat (i det følgende benævnt »den første medlemsstat«), påhviler en anden medlemsstat (i det følgende benævnt »den anden medlemsstat«).

2. I artikel 10, stk. 1, litra a), c), d) og e), artikel 11, stk. 5, og artikel 13, stk. 1, litra b), fastlægges de forpligtelser og frister, der gælder i forbindelse med overtagelse eller tilbagetagelse af ansøgeren fra den første til den anden medlemsstat.

Udtrykket »overførsel« anvendes i dette kapitel for såvel overtagelse som tilbagetagelse.

3. De nærmere bestemmelser for overførsel af ansøgeren er opført i artikel 20, 21 og 22 i denne afgørelse.

Artikel 19 Underretning af asylansøgeren

Den første medlemsstat underretter hurtigst muligt ansøgeren, når den i henhold til artikel 11 og 13 anmoder en anden medlemsstat om at overtage eller at tilbagetage den pågældende, som ligeledes underrettes om resultatet af denne anmodning. Når ansvaret overføres til den anden medlemsstat, skal ansøgeren ved underretningen oplyses om, at han skal overføres til den anden medlemsstat i henhold til artikel 11, stk. 5, og artikel 13, stk. 1, litra b), og med forbehold af eventuelle relevante nationale love og fremgangsmåder. Er der tale om overførsel som omhandlet i denne afgørelses artikel 20, stk. 1, litra a) og b), skal der ved underretningen gives oplysning om, hvornår og hvor ansøgeren skal melde sig ved ankomsten i den anden medlemsstat.

Artikel 20 Overførsel af asylansøgeren

1. Når det er besluttet, at ansøgeren skal overføres til den anden medlemsstat, er det den første medlemsstats ansvar så vidt muligt at sikre, at ansøgeren ikke unddrager sig overførslen. Med henblik herpå bestemmer den første medlemsstat på baggrund af omstændighederne i det enkelte tilfælde og i overensstemmelse med nationale love og fremgangsmåder, hvorledes overførslen af ansøgeren skal finde sted. Overførslen kan ske

a) på hans eget initiativ med en tidsfrist, eller

b) ved at ansøgeren ledsages af en øvrighedsperson fra den første medlemsstat.

2. Overførslen af ansøgeren anses for at være afsluttet, når ansøgeren har meldt sig hos de myndigheder i den anden medlemsstat, som han har fået anvist ved underretningen, hvis overførslen sker i henhold til stk. 1, litra a), eller når han er blevet modtaget af de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat, hvis overførslen sker i henhold til stk. 1, litra b).

3. Sker overførslen i henhold til stk. 1, litra a) ovenfor, underretter den anden medlemsstat den første så hurtigt som muligt, efter at overførslen er afsluttet, eller hvis ansøgeren ikke har meldt sig inden for den fastsatte tidsfrist.

Artikel 21 Frister for overførsel af asylansøgeren

1. Det fremgår af artikel 11, stk. 5, og artikel 13, stk. 1, litra b), at en overførsel skal afsluttes inden en måned, efter at den anden medlemsstat har accepteret ansvaret for behandling af asylansøgningen. Medlemsstaterne gør alt for at overholde disse tidsfrister, når overførsel sker i henhold til artikel 20, stk. 1, litra b), i denne afgørelse.

2. Hvis en overførsel finder sted i henhold til artikel 20, stk. 1, litra a), i denne afgørelse, men ikke afsluttes på grund af manglende samarbejde fra ansøgerens side, kan den anden medlemsstat påbegynde behandlingen af ansøgningen på grundlag af de oplysninger, som den råder over ved udløbet af de i artikel 11, stk. 5, og artikel 13, stk. 1, litra b), fastsatte frister.

3. Hvis ansøgningen afslås, er den anden medlemsstat stadig forpligtet til at tilbagetage ansøgeren i henhold til artikel 10, stk. 1, litra e), medmindre artikel 10, stk. 2, 3 eller 4, finder anvendelse.

4. Hvis overførslen af asylansøgeren må udsættes som følge af særlige omstændigheder såsom sygdom, graviditet, tilbageholdelse efter straffeloven o. l., og den derfor ikke kan gennemføres inden for den normale frist på en måned, aftaler de berørte medlemsstater indbyrdes, inden for hvilken frist overførslen i så fald skal finde sted.

5. Hvis asylansøgeren går under jorden og derfor ikke kan overføres, er det uden betydning, om asylansøgeren forsvandt før eller efter den ansvarlige medlemsstats formelle overtagelse af ansvaret. Hvis asylansøgeren efterfølgende pågribes, aftaler de pågældende medlemsstater indbyrdes, inden for hvilken frist overførslen i så fald skal finde sted.

6. De berørte medlemsstater underretter hurtigst muligt hinanden, hvis en af de situationer, der er nævnt i stk. 4 og 5 opstår. I ovennævnte to tilfælde er den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen i medfør af konventionen, fortsat ansvarlig for overtagelsen eller tilbagetagelsen af asylansøgeren, jf. dog artikel 10, stk. 2, 3 og 4.

Artikel 22 Passerseddel med henblik på overførsel af asylansøgere

En model for passerseddel med henblik på overførsel af asylansøgere findes i bilag II til denne afgørelse.

KAPITEL IV BEVISMIDLER I FORBINDELSE MED KONVENTIONEN

Artikel 23 Principper i forbindelse med bevisførelse

1. Den måde, som bevismidlerne anvendes på for at fastslå, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, er af afgørende betydning for gennemførelsen af konventionen.

2. Ansvaret for behandling af en asylansøgning skal i princippet placeres ved hjælp af mindst mulig bevisførelse.

3. Hvis der stilles for store krav til bevisførelsen, vil proceduren for ansvarsplaceringen i sidste instans vare længere end den egentlige behandling af asylansøgningen. Konventionen vil i så fald ikke få den tilstræbte virkning, tværtimod vil den komme i strid med et af sine mål, da ventetiderne vil skabe en ny kategori af »refugees in orbit«, dvs. asylansøgere, hvis ansøgning ikke kan behandles, så længe procedurerne i henhold til konventionen ikke er afsluttet.

4. Hvis bevisreglerne gøres for strenge, vil medlemsstaterne ikke påtage sig deres ansvar, og konventionen vil kun sjældent blive anvendt. De medlemsstater, der har nationale registre, der er mere udbygget end andre medlemsstaters, vil desuden blive ramt, da det vil være lettere at bevise deres ansvar.

5. Medlemsstaterne bør også acceptere at påtage sig ansvaret for behandling af en asylansøgning på grundlag af et indiciebevis, når det af en helhedsvurdering af asylansøgerens situation fremgår, at den pågældende medlemsstat efter al sandsynlighed har ansvaret.

6. Medlemsstaterne undersøger på grundlag af alle foreliggende bevismidler, herunder asylansøgerens erklæringer, i fællesskab og i en loyal samarbejdsånd, om det logisk kan begrundes, at en medlemsstat er ansvarlig.

7. Liste A og B, som omhandles i artikel 24 og 25 i denne afgørelse, er udarbejdet på baggrund af ovennævnte overvejelser.

Artikel 24 Generelle bemærkninger vedrørende liste A og B

1. Det er blevet fundet nødvendigt at udarbejde to lister med bevismidler: beviser i liste A samt indicier i liste B.

Disse lister er opført i bilag III til denne afgørelse.

2. Liste A omfatter beviser, som udgør et klart bevis for ansvar i medfør af konventionen, medmindre de gendrives ved hjælp af et modbevis, f.eks. bevis for at dokumenterne er falske.

3. Liste B er ikke udtømmende og omfatter bevismidler i form af indikationer, der kan bruges inden for konventionen. Der er tale om bevismidler med værdi som indicier. Indicier ifølge liste B kan undertiden, alt efter den beviskraft, de tillægges, være tilstrækkelige til at placere ansvaret. De kan i princippet afvises.

4. Listerne kan revideres på baggrund af de gjorte erfaringer.

5. Det skal dog understreges, at de forskellige bevismidlers beviskraft kan variere efter de særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Bevisets genstand er afgørende for inddelingen i beviser og indicier. Et fingeraftryk kan eksempelvis være bevis for en asylansøgers ophold i en medlemsstat, hvorimod det med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt asylansøgeren ved indrejse har passeret en bestemt ydre grænse, kun kan tjene som et indicium.

6. Denne differentiering gør det nødvendigt at udarbejde en særskilt liste over beviser (liste A) og indicier (liste B) for hver enkelt bevisgenstand i forbindelse med konventionen: den opdeling af bevismidler efter genstand, som er indeholdt i bilag III, er udarbejdet på denne måde.

7. Officielle dokumenters beviskraft er ikke altid den samme i alle medlemsstater. Samme dokumenttype kan være udstedt med forskelligt formål og af forskellige myndigheder i de enkelte medlemsstater.

Artikel 25 Forskellige indikationer i liste A og B

De forskellige indikationer i liste A og B bedømmes efter følgende bestemmelser:

1) Liste A

Bevismidlerne i liste A er et klart bevis for, at en medlemsstat er ansvarlig for behandling af en asylansøgning, medmindre de gendrives ved hjælp af et modbevis, f.eks. bevis for at et dokument er forfalsket.

Den enkelte medlemsstat skal med henblik herpå indsende modeller af sine forskellige administrative dokumenter efter inddelingen i liste A. Disse forskellige dokumentmodeller vil blive samlet i en generel vejledning for anvendelse af konventionen. Dette vil gøre systemet mere effektivt og hjælpe myndighederne til at opdage, hvis asylansøgeren fremlægger falske dokumenter. Visse af bevismidlerne på liste A er de bedst mulige instrumenter i forbindelse med anvendelsen af artikel 4 og artikel 5, stk. 1, 2, 3 og 4, i konventionen.

2) Liste B

Liste B omfatter indicier, der alt efter beviskraften i det enkelte tilfælde er tilstrækkelige til at placere ansvaret for hvem, der skal behandle asylansøgningen.

Disse indikationer kan være meget nyttige i praksis. De kan dog ikke, selv om der foreligger flere af dem på samme tid, sidestilles med de bevisformer, der er anført i liste A, og kan ikke føres som bevis for en medlemsstats ansvar.

Selv om disse elementer ikke er bevismidler, gør de det muligt at fastslå, over for hvilken medlemsstat det er berettiget at rette undersøgelsen for at fastslå, hvilken medlemsstat som er ansvarlig i henhold til konventionen.

Artikel 26 Konsekvenser af fastlæggelsen af ansvar

1. Den pågældende stat kontrollerer i sine forskellige registre, om den er ansvarlig.

2. Hvis der er flere mulige ansvarlige medlemsstater, skal den medlemsstat, der først fik forelagt asylansøgningen, finde frem til den stat, der har det største ansvar i henhold til konventionen efter princippet i artikel 3, stk. 2, hvori det hedder, at ansvarskriterierne finder anvendelse i den i konventionen anførte rækkefølge.

3. Ved denne fremgangsmåde burde det kunne undgås, at en asylansøger overføres fra stat til stat, hvilket ville besværliggøre procedurerne og forlænge undersøgelsesperioden.

4. Specielt hvis en asylansøger rejser gennem flere medlemsstater, inden han indgiver en ansøgning i den sidste medlemsstat, betyder dette, at den sidste medlemsstat ikke blot kan gå ud fra, at den stat, som asylansøgeren sidst er rejst igennem, er ansvarlig.

5. Hvis der er konkrete indikationer om, at flere medlemsstater kan være ansvarlige, påhviler det den stat, hvor ansøgningen er indgivet, at bestræbe sig på at fastslå, hvilken af disse stater der er forpligtet til at behandle asylansøgningen under hensyn til ansvarlighedsrangfølgen efter konventionen.

Artikel 27 Accept af ansvar på grundlag af asylansøgernes oplysninger

Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel vedrørende bevismidler kan ansvaret for behandlingen af en asylansøgning i enkelte tilfælde accepteres på grundlag af oplysninger fra asylansøgeren, der er sammenhængende, tilstrækkelig detaljerede, og som kan efterprøves.

KAPITEL V UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

Artikel 28 Statistiske og individuelle oplysninger

1. Medlemsstaterne udveksler hver tredje måned statistiske oplysninger om den praktiske gennemførelse af konventionen ved hjælp af de skemaer, der findes i bilag IV til denne afgørelse.

2. Den medlemsstat, der har modtaget en ansøgning efter artikel 15, skal gøre sit yderste for at besvare den straks, hvis det er muligt, og under alle omstændigheder inden en måned.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29 Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dags dato.

Den finder anvendelse fra den 1. september 1997.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. september 1997.

På Udvalgets vegne

M. FISCHBACH

Formand

(1) EFT C 254 af 19. 8. 1997.

BILAG I

ENSARTET FORMULAR TIL FASTLÆGGELSE AF, HVILKEN STAT DER ER ANSVARLIG FOR BEHANDLINGEN AF EN ASYLANSØGNING

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

BILAG II

Model for passerseddel med henblik på overførsel af en asylansøger

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

BILAG III

LISTE A

A. BEVISMIDLER

I. Fastlæggelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning

1. Lovlig bopæl i en medlemsstat for et familiemedlem, der dér er anerkendt som flygtning (artikel 4)

Beviser

- skriftlig bekræftelse fra den anden medlemsstat

- registerudskrifter

- opholdstilladelser udstedt til den person, der har opnået status som flygtning

- skriftlig attestation af slægtskabet, hvis sådan attestation er til rådighed

- samtykke fra vedkommende personer.

2. Opholdstilladelser, som stadig er gyldige (artikel 5, stk. 1 og 3), eller som er udløbet mindre end to år tidligere (samt ikrafttrædelsesdato) (artikel 5, stk. 3)

Beviser

- opholdstilladelse

- udskrift af udlændingeregister eller tilsvarende register

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen.

3. Gyldigt visum (artikel 5, stk. 2 og 3) og visum, som er udløbet mindre end seks måneder tidligere (samt ikrafttrædelsesdato) (artikel 5, stk. 4)

Beviser

- udstedt visum (gyldigt eller udløbet, jf. ovenfor)

- udskrift af udlændingeregister eller tilsvarende register

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, der har udstedt visummet.

4. Ulovlig indrejse (artikel 6, stk. 1) og lovlig indrejse i en medlemsstat via en ydre grænse (artikel 7, stk. 1)

Beviser

- indrejsestempel i et falsk eller forfalsket pas

- udrejsestempel fra en stat, som grænser op til en medlemsstat under hensyntagen til den rejserute, som asylansøgeren har benyttet, samt til datoen for grænsepassagen

- rejsehjemmel, som muliggør sikker konstatering af indrejsen via en ydre grænse

- indrejsestempel eller tilsvarende påtegning i rejsehjemmelen.

5. Udrejse af medlemsstaternes område (artikel 3, stk. 7)

Beviser

- udrejsestempel

- udskrift af tredjelands registre (opholdsbevis)

- rejsehjemmel, som muliggør sikker konstatering af udrejse via en ydre grænse

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, fra hvilken asylansøgeren har forladt medlemsstaternes område

- stempel fra en tredjestat, som grænser op til en medlemsstat, under hensyntagen til den rejserute, som asylansøgeren har benyttet, samt til datoen for grænsepassagen.

6. Ophold i mindst seks måneder forud for indgivelsen af asylansøgningen i den medlemsstat, i hvilken ansøgningen indgives (artikel 6, stk. 2)

Beviser

Officielle beviser efter national lovgivning for, at udlændingen har opholdt sig i medlemsstaten i mindst seks måneder forud for indgivelse af asylansøgningen.

7. Tidspunktet for indgivelse af asylansøgningen (artikel 8)

Beviser

- det af asylansøgeren indgivne ansøgningsskema

- rapport optaget af myndighederne

- fingeraftryk taget i forbindelse med indgivelse af asylansøgningen

- udskrift af registre og tilsvarende kartoteker

- skriftlig rapport udfærdiget af myndighederne til attestation af, at der er indgivet asylansøgning.

II. Forpligtelse for den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, til igen at tillade indrejse for eller til at tilbagetage en asylansøger

1. Verserende eller tidligere behandling af en asylansøgning (artikel 10, stk. 1, litra c), d) og e))

Beviser

- det af asylansøgeren indgivne ansøgningsskema

- rapport optaget af myndighederne

- fingeraftryk taget i forbindelse med indgivelse af asylansøgningen

- udskrift af registre og tilsvarende kartoteker

- skriftlig rapport udfærdiget af myndighederne til attestation af, at der er indgivet asylansøgning.

2. Udrejse af medlemsstaternes område (artikel 10, stk. 3)

Beviser

- udrejsestempel

- udskrift af tredjelands registre (opholdsbevis)

- stempel fra en tredjestat, som grænser op til en medlemsstat, under hensyntagen til den rejserute, som asylansøgeren har benyttet, samt til datoen for grænsepassagen

- skriftligt bevis fra myndighederne for, at udlændingen faktisk er blevet udsendt.

3. Udsendelse af medlemsstaternes område (artikel 10, stk. 4)

Beviser

- skriftligt bevis fra myndighederne for, at udlændingen faktisk er blevet udsendt

- udrejsestempel

- bekræftelse af oplysninger om, at udsendelse har fundet sted fra et tredjeland.

LISTE B

B. INDICIER

I. Fastlæggelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning

1. Lovlig bopæl i en medlemsstat for et familiemedlem, der dér er anerkendt som flygtning (artikel 4)

Indicier (1)

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR.

2. Opholdstilladelser, som stadig er gyldige (artikel 5, stk. 1 og 3) eller som er udløbet mindre end to år tidligere (samt ikrafttrædelsesdato) (artikel 5, stk. 4)

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, der ikke har udstedt opholdstilladelse

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende mv.

3. Gyldigt visum (artikel 5, stk. 2 og 3) og visum, som er udløbet mindre end seks måneder tidligere (samt ikrafttrædelsesdato) (artikel 5, stk. 4)

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, der ikke har udstedt visum

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende mv.

4. Ulovlig indrejse (artikel 6, stk. 1) og lovlig indrejse i en medlemsstat via en ydre grænse (artikel 7, stk. 1)

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat eller et tredjeland

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende mv.

- fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

- rejsehjemmel

- hotelregninger

- adgangskort til offentlige eller private institutioner i medlemsstaterne

- beviser for aftale hos læge, tandlæge eller lignende

- oplysninger, som godtgør, at asylansøgeren har været i forbindelse med en menneskesmuglerorganisation eller et rejsebureau

- andre forhold.

5. Udrejse fra medlemsstaternes område (artikel 3, stk. 7)

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat

- ad artikel 3, stk. 7, og artikel 10, stk. 3: udrejsestempel, når asylansøgeren har været borte fra medlemsstaternes område i et tidsrum på mindst tre måneder

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende mv.

- fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

- rejsehjemmel

- hotelregninger

- beviser for aftale hos læge, tandlæge eller lignende

- oplysninger, som godtgør, at asylansøgeren har været i forbindelse med en menneskesmuglerorganisation eller et rejsebureau

- andre forhold.

6. Ophold i mindst seks måneder forud for indgivelsen af asylansøgningen i den medlemsstat, hvor ansøgningen indgives (artikel 6, stk. 2)

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende mv.

- oplysninger givet til udlændinge, hvis ophold tolereres

- fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

- rejsehjemmel

- hotelregninger

- beviser for aftale hos læge, tandlæge eller lignende

- oplysninger, som godtgør, at asylansøgeren har været i forbindelse med en menneskesmuglerorganisation eller et rejsebureau

- andre forhold.

7. Tidspunktet for indgivelse af asylansøgningen (artikel 8)

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende mv.

- oplysninger eller bekræftelse fra en anden medlemsstat.

II. Forpligtelse for den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, til igen at tillade indrejse for eller til at tilbagetage en asylansøger

1. Verserende eller tidligere behandling af en asylansøgning (artikel 10, stk. 1, litra c), d) og e))

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat.

2. Udrejse fra medlemsstaternes område (artikel 10, stk. 3)

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat

- udrejsestempel, når asylansøgeren har været borte fra medlemsstaternes område i et tidsrum på mindst tre måneder

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende mv.

- fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

- rejsehjemmel

- hotelregninger

- beviser for aftale hos læge, tandlæge eller lignende

- oplysninger, som godtgør, at asylansøgeren har været i forbindelse med en menneskesmuglerorganisation eller et rejsebureau

- andre forhold.

3. Udsendelse fra medlemsstaternes område (artikel 10, stk. 4)

Indicier

- oplysninger fra asylansøgeren

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

- udrejsestempel, når asylansøgeren har været borte fra medlemsstaternes område i et tidsrum på mindst tre måneder

- oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende mv.

- fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

- rejsehjemmel

- hotelregninger

- beviser for aftale hos læge, tandlæge eller lignende

- oplysninger, som godtgør, at asylansøgeren har været i forbindelse med en menneskesmuglerorganisation eller et rejsebureau

- andre forhold.

(1) Indicier skal altid følges op af et bevis som anført i liste A.

BILAG IV

SKEMA 1 Overførselsanmodninger (personer) fra [medlemsstat] i (kvartal) til andre medlemsstater

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

SKEMA 2 Overførselsanmodninger (personer) til [medlemsstat] i (kvartal) fra andre medlemsstater

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

SKEMA 3 Den gennemsnitlige frist for svar på overførselsanmodninger (kvartal)

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

SKEMA 4 Det samlede antal asylansøgninger (kvartal)

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

Statistiske oplysninger vedrørende gennemførelsen af Dublin-konventionen

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>