41973X1220

Erklæring fra Rådet for De europæiske Fællesskaber og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 22. november 1973 vedrørende et handlingsprogram for De europæiske Fællesskaber på miljøområdet

EF-Tidende nr. C 112 af 20/12/1973 s. 0001 - 0002
den græske specialudgave: Kapitel 15 bind 1 s. 0026
den spanske specialudgave: Kapitel 15 bind 1 s. 0007
den portugisiske specialudgave: Kapitel 15 bind 1 s. 0007


++++

( 1 ) EFT nr . C 9 , af 15 . 3 . 1973 , s . 1 .

( 1 ) EFT nr . L 153 af 9 . 6 . 1973 , s . 11 ; EFT nr . L 189 af 11 . 7 . 1973 , s . 43 .

( 1 ) EFT nr . C 33 af 23 . 5 . 1973 , s . 1 .

( 1 ) EFT nr . C 76 af 17 . 6 . 1969 , s . 1 .

( 2 ) EFT nr . C 38 af 5 . 6 . 1973 , s . 1 .

( 1 ) Ivaerksaettelse af denne form for aktioner indebaerer , at der maa vedtages en principbeslutning paa faellesskabsplan angaaende ydelse af udviklingsstoette . Samtidig boer man ligeledes traeffe beslutning om passende fremgangsmaader , der vil muliggoere deltagelse af eksperter , som skal udpeges af medlemsstaterne , fra tilfaelde til tilfaelde .

( 2 ) Dette boer imidlertid paa ingen maade forsinke vedtagelse af hasteforanstaltninger i tilfaelde , hvor der bestaar en virkelig eller mulig fare for mennesket eller miljoeet , idet disse foranstaltninger kan overvejes paany og aendres senere i lys af forskningsresultaterne .

( 3 ) Ivaerksaettelse af denne form for aktioner indebaerer , at der maa vedtages en principbeslutning paa faellesskabsplan vedroerende ydelse af udviklingsstoette . Samtidig boer man ligeledes traeffe beslutning om passende fremgangsmaader , der vil muliggoere deltagelse af eksperter , som skal udpeges af medlemsstaterne fra tilfaelde til tilfaelde .

( 4 ) EFT nr . L 153 af 9 . 6 . 1973 , s . 11 .

( 5 ) EFT nr . L 189 af 4 . 1 . 1973 , s . 43 .

( 1 ) EFT nr . C 122 , af 10 . 12 . 1971 , s . 7 .

( 1 ) EFT nr . C 33 af 23 . 5 . 1973 , s . 1 .

( 1 ) EFT nr . L 96 af 23 . 4 . 1972 , s . 9 .

( 2 ) EFT nr . L 96 af 23 . 4 . 1972 , s . 1 .

( 3 ) Kommissionen fortsaetter ioevrigt sit arbejde med harmonisering af lovgivningen saavel med hensyn til vegetabilske produkter og levnedsmiddelprodukter som inden for veterinaer - og husdyrbrugomraadet ; talrige forslag til direktiver og forordninger er forelagt Raadet , og andre vil foelge i de kommende maaneder .

ERKLAERING FRA RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER OG REPRAESENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER , FORSAMLET I RAADET ,

AF 22 . NOVEMBER 1973

VEDROERENDE ET HANDLINGSPROGRAM FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER PAA MILJOEOMRAADET

Raadet for De europaeiske Faellesskaber og repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamet i Raadet , fastslaar , at de aktioner , som foelger af bilagte program , i visse tilfaelde skal udfoeres paa faellesskabsplan og i andre tilfaelde af medlemsstaterne .

For saa vidt angaar de aktioner , der skal ivaerksaettes af medlemsstaterne , drager disse omsorg for deres tilfredsstillende gennemfoerelse , dog saaledes at Raadet i forbindelse med disse aktioner udoever de samordningsbefoejelser , der er fastsat i traktaten .

For saa vidt angaar de af programmets aktioner , der skal udfoeres af De europaeiske Faellesskabers institutioner ,

HAR RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske Kul - og Staalfaellesskab ,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske Atomenergifaellesskab ,

under henvisning til udkast fra Kommissionen vedroerende et handlingsprogram for De europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg , og

ud fra foelgende betragtninger :

Stats - eller regeringscheferne , forsamlet i Paris ved topkonferencen den 19 . og 20 . oktober 1972 , har understreget betydningen af en miljoepolitik inden for Faellesskabet , og har med henblik herpaa opfordret Institutionerne til foer den 31 . juli 1973 at udarbejde et handlingsprogram med en noejagtig tidstabel ;

de ministre i De udvidede europaeiske Faellesskabers medlemsstater , der er ansvarlige for spoergsmaal vedroerende miljoebeskyttelse , har afholdt moede i Bonn den 31 . oktober 1972 med henblik paa at lette gennemfoerelse af stats - eller regeringschefernes sluterklaering , de paa konferencen i Bonn dragne konklusioner er sammenfattet i et comminiqué , der er vedtaget af denne ;

De europaeiske Faellesskabers opgaver , som er defineret i traktaterne om oprettelse af Faellesskaberne ; specielt i henhold til artikel 2 i traktaten om dets oprettelse har Det europaeiske oekonomiske Faellesskab saerligt til opgave at fremme en harmonisk udvikling af den oekonomiske virksomhed i Faellesskabet som helhed samt en varig afbalanceret udvikling , hvilket i fremtiden vil vaere utaenkeligt uden en effektiv bekaempelse af forurening og gener og en forbedring af livskvaliteten og miljoebeskyttelsen ;

blandt Faellesskabets vigtigste opgaver vil herefter vaere en forbedring af livskvaliteten og beskyttelse af det naturlige miljoe , hvorfor der boer ivaerksaettes en faellesskabsmiljoepolitik ;

ivaerksaettelse af de i ovennaevnte program anfoerte aktioner boer ske i henhold til bestemmelserne i traktaterne ,

godkendt de i bilagte program beskrevne maalsaetninger og principper for en miljoepolitik inden for Faellesskabet , samt den almindelige beskrivelse af de aktioner , der skal ivaerksaettes paa faellesskabsplan ,

godkendt det materielle indhold af de aktioner i programmet , der vedroerer en begraensning af forurening og gener , samt de prioriteter , der er angivet paa dette omraade ,

godkendt de specifikke retningslinier for de aktioner i programmet , der vedroerer en forbedring af miljoeet ,

taget til efterretning , at Kommissionen for sit vedkommende varetager gennemfoerelsen af dette program i overensstemmelse med de i dette anfoerte naermere bestemmelser samt den deri anfoerte tidstabel , og at den senere vil forelaegge passende forslag ,

forpligtet sig til at traeffe afgoerelse om ovennaevnte forslag inden ni maaneder fra dets oversendelse .

BILAG

HANDLINGSPROGRAM FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER PAA MILJOEOMRAADET

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL I

MAALSAETNINGER OG PRINCIPPER FOR EN MILJOEPOLITIK I FAELLESSKABET OG GENEREL BESKRIVELSE AF DE AKTIONER , DER SKAL IVAERKSAETTES PAA FAELLESSKABSPLAN I LOEBET AF DE KOMMENDE TO AAR

Side

INDLEDNING ... 5

AFSNIT I : MAALSAETNINGER FOR EN MILJOEPOLITIK INDEN FOR FAELLESSKABET ... 5

AFSNIT II : PRINCIPPER FOR EN MILJOEPOLITIK INDEN FOR FAELLESSKABET ... 6

AFSNIT III : GENEREL BESKRIVELSE AF AKTIONER , DER SKAL IVAERKSAETTES INDEN FOR RAMMERNE AF FAELLESSKABERNES PROGRAM PAA MILJOEOMRAADET ... 7

Kap . 1 : Aktioner til mindskelse af forurening og gener ... 8

Kap . 2 : Forbedring af miljoeet ... 10

Kap . 3 : Faellesskabets aktion og medlemsstaternes faelles aktion inden for internationale organer ... 11

AFSNIT IV : PRIORITETER OG TIDSFRISTER ... 12

DEL II

DETALJERET BESKRIVELSE AF DE AKTIONER , DER SKAL IVAERKSAETTES PAA FAELLESSKABSPLAN I LOEBET AF DE KOMMENDE TO AAR

AFSNIT I : AKTIONER VEDROERENDE MINDSKELSE AF FORURENING OG GENER ... 12

Kap . 1 : Objektiv vurdering af risici for menneskets sundhed og miljoeet som foelge af forurening ... 12

Kap . 2 : Fastlaeggelse af normer ... 13

Kap . 3 : Saerlige aktioner vedroerende miljoeforurening ... 15

Afdeling 1 : Informationsudveksling mellem overvaagnings - og kontrolnet ... 15

Afdeling 2 : Kvalitetsmaalsaetninger ... 15

Kap . 4 : Aktioner vedroerende visse produkter ... 18

Kap . 5 : Saerlige aktioner vedroerende visse industrisektorer samt energiproduktionen ... 20

Afdeling 1 : Saerlige aktioner vedroerende visse industrisektorer ... 20

Afdeling 2 : Aktioner vedroerende energiproduktion ... 22

Kap . 6 : Saerlige aktioner vedroerende visse zoner af faelles interesse ... 23

Afdeling 1 : Havforurening ... 23

Afdeling 2 : Beskyttelse af Rhin-bassinet mod forurening ... 26

Afdeling 3 : Aktioner vedroerende miljoebeskyttelse i graensesomraader ... 28

Kap . 7 : Aktioner vedroerende affald og reststoffer ... 28

Afdeling 1 : Industrielt affald og reststoffer fra forbrugssektoren 28

Afdeling 2 : Det saerlige tilfaelde vedroerende administration og oplagring af radioaktivt affald ... 29

Kap . 8 : Aktioner vedroerende overholdelse af de til beskyttelse af miljoeet fastsatte bestemmelser ... 30

Kap . 9 : Aktioner vedroerende oekonomiske aspekter i forureningsbekaempelsen ... 31

Kap . 10 : Forskningsaktioner inden for miljoebeskyttelse ... 32

Kap . 11 : Udbredelse af viden om miljoebeskyttelse ... 34

AFSNIT II : AKTIONER VEDROERENDE FORBEDRING AF MILJOEET ... 38

Kap . 1 : Bevarelse af det naturlige miljoe ... 38

Kap . 2 : Miljoeproblemer , som foelge af tiltagende mangel paa visse naturressourcer ... 40

Kap . 3 : Byplanlaegning og egnsudvikling ... 41

Kap . 4 : Forbedring af arbejdsmiljoeet ... 43

Kap . 5 : Oprettelse af et europaeisk institut til forbedring af arbejds - og livsvilkaarene ... 45

Kap . 6 : Motivering for stillingtagen til og oplaering om problemer paa miljoeomraadet ... 46

AFSNIT III : FAELLESSKABETS AKTIONER ELLER MEDLEMSSTATERNES FAELLES AKTION I DE INTERNATIONALE ORGANER ... 47

BILAG I : DEFINITIONER VEDROERENDE MILJOEBESKYTTELSE ... 49

BILAG II : DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS HANDLINGSPROGRAM PAA MILJOEOMRAADET OG FAELLESSKABETS FORSKNINGSPROGRAM ... 51

DEL I

MAALSAETNINGER OG PRINCIPPER FOR EN MILJOEPOLITIK I FAELLESSKABET OG GENEREL BESKRIVELSE AF DE AKTIONER , DER SKAL IVAERKSAETTES PAA FAELLESSKABSPLAN I LOEBET AF DE KOMMENDE TO AAR

INDLEDNING

De stater , der har undertegnet traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab har blandt deres maalsaetninger , der er defineret i praeamblen , " den stadige forbedring af deres folks levestandard og beskaeftigelsesforhold " og " den harmoniske udvikling af deres oekonomi " .

Artikel 2 i traktaten beskriver den opgave , der er tillagt Faellesskabet og forudser bl.a . en udvikling af den oekonomiske virksomhed i Faellesskabet som helhed , en varig og afbalanceret ekspansion , en hurtigere hoejnelse af levestandarden og snaevrere forbindelser mellem de stater , som det forener .

Paa moedet i Paris den 19 . og 20 . oktober 1972 erklaerede stats - og regeringscheferne for medlemsstaterne i Faellesskabet , at " den oekonomiske ekspansion , som ikke er et maal i sig selv , foerst og fremmest skal goere det muligt at mindske forskellene i livsvilkaarene . Dette maa foregaa med deltagelse af alle parter i samfundet . Ekspansionen skal give sig udslag i en forbedring af livskvaliteten saavel som levestandarden . I overensstemmelse med den europaeiske aand skal saerlig opmaerksomhed rettes mod immaterielle vaerdier og goder og mod miljoebeskyttelse , for at fremskridtet kan tjene mennesket " .

Denne vilje til at udvirke at Faellesskaberne saaledes orienterer deres aktiviteter mod en forbedring ikke alene af levestandarden , men ogsaa af livsvilkaarene og livskvaliteten , er kommet endnu klarere til udtryk i punkt 8 i den afsluttende erklaering fra topmoedet i Paris : " Stats - eller regeringscheferne understreger betydningen af en miljoepolitik inden for Faellesskabet . Med henblik herpaa opfordrer de Faellesskabets institutioner til inden den 31 . juli 1973 at opstille et handlingsprogram med en noejagtig tidstabel " .

Dette program foelger opfordringen op . Det tager blandt andet hensyn til resultaterne af konferencen , der afholdtes i Bonn den 31 . oktober 1972 mellem de for miljoespoergsmaal ansvarlige ministre , samt til de af medlemsstaterne fremsendte memoranda og dokumenter og til de dybtgaaende udvekslinger af synspunkter mellem medlemsstaternes repraesentanter og Kommissionen vedroerende Kommissionens meddelelse til Raadet , der fremsendtes den 24 . marts 1972 . Det tager ligeledes hensyn til udtalelser fra Europa-Parlamentet , Det oekonomiske og sociale Udvalg saavel som fra de faglige organisationer .

AFSNIT I

MAALSAETNINGER FOR EN MILJOEPOLITIK INDEN FOR FAELLESSKABET

Miljoepolitikken i Faellesskabet har som maal at forbedre livskvaliteten og -rammen , miljoeet og livsvilkaarene for befolkningen i Faellesskabet . Den boer bidrage til at ekspansionen tjener mennesket ved at give det et miljoe , som sikrer det de bedste livsvilkaar , saavel som til at bringe denne ekspansion i samklang med den mere og mere paatraengende noedvendighed af at opretholde det naturlige miljoe .

Den skal isaer sigte mod at :

_ forebygge , mindske og saa vidt muligt fjerne forurening og gener ,

_ opretholde en tilfredsstillende oekologisk balance og varetage beskyttelse af biosfaeren ,

_ bidrage til en fornuftig forvaltning af og undgaa enhver udnyttelse af ressourcerne og det naturlige miljoe , der kan medfoere maerkbare skader paa den oekologiske balance ,

_ styre udviklingen efter krav til kvalitet , saerligt ved forbedring af arbejdsvilkaarene og livsrammerne ,

_ soerge for i mere udstrakt grad , at indrage miljoeaspekterne i den fysiske planlaegning ,

_ soege faelles loesninger paa miljoeproblemerne sammen med stater uden for Faellesskabet , saerligt inden for internationale organisationer .

AFSNIT II

PRINCIPPER FOR EN MILJOEPOLITIK INDEN FOR FAELLESSKABET

Raadet tilslutter sig de almindelige principper for en miljoepolitik inden for Faellesskabet , der er klarlagt af miljoeministrene forsamlet i Bonn den 31 . oktober 1972 .

Disse almindelige principper , der er noejere udformet i lyset af senere overvejelser og udvekslinger af synspunkter , gengives i det foelgende :

1 . Den bedste miljoepolitik bestaar i at forebygge skabelse af forurening og gener frem for senere at bekaempe virkningerne deraf . Med henblik herpaa skal tekniske fremskridt udvikles og styres , saa de opfylder oensket om at beskytte miljoeet og forbedre livskvaliteten med de mindst mulige omkostninger for samfundet . Denne miljoepolitik kan og maa vaere sideloebende med den oekonomiske og sociale udvikling . Dette gaelder ligeledes for tekniske fremskridt .

2 . Virkningerne paa miljoeet maa tages i betragtning paa et saa tidligt stadium som muligt i alle tekniske planlaegnings - og beslutningsprocesser vedroerende miljoe .

Miljoeet skal ikke betragtes som et ydre miljoe , hvis angreb og forstyrrelser man er undergivet , men maa betragtes som en faktor , der ikke kan adskilles fra tilrettelaeggelse og fremme af menneskets fremskridt . Man maa derfor vurdere foelgerne for livskvaliteten og det naturlige miljoe af enhver foranstaltning , der traeffes eller planlaegges paa nationalt plan eller paa faellesskabsplan , og som kan paavirke denne kvalitet og dette miljoe .

3 . Enhver udnyttelse af de naturlige ressourcer og det naturlige miljoe , som kan medfoere foelelige skader for den oekologiske balance , skal undgaas .

Det naturlige miljoe har begraensede ressourcer og kan kun i et vist omfang absorbere forurening og neutralisere dens skadelige virkninger . Miljoeet er et gode , som maa bruges , men ikke misbruges , og som boer forvaltes paa bedste maade .

4 . Videnskabelig og teknologisk viden i Faellesskabet boer oeges med henblik paa en effektiv indsats for bevarelse og forbedring af miljoeet og for bekaempelse af forurening og gener . Forskning paa dette omraade boer derfor fremmes .

5 . De omkostninger , som forebyggelse og fjernelse af gener medfoerer , paahviler principielt forureneren ; der kan dog goeres undtagelser herfra samt gennemfoeres saerordninger , navnlig i overgangsperioder , under forbehold af , at dette ikke foerer til alvorlige fordrejninger i handel og internationale investeringer . Med forbehold af anvendelse af traktaternes bestemmelser boer dette princip praeciseres og de naermere regler for dets anvendelse defineres , herunder undtagelserne paa faellesskabsplan . Naar der goeres undtagelser , boer der ligeledes tages hensyn til noedvendigheden af gradvist at udligne de regionale uligheder inden for Faellesskabet .

6 . I overensstemmelse med deklarationen fra FN-konferencen om mennesket og miljoeet , vedtaget i Stockholm , boer det overvaages , at aktiviteter i et land ikke resulterer i forringelse af miljoeet i et andet land .

7 . Faellesskabet og dets medlemsstater skal i deres miljoepolitik tage hensyn til udviklingslandenes interesser og isaer undersoege eventuelle virkninger af planlagte foranstaltninger inden for rammerne af denne politik , med henblik paa at forhindre eller i stoerst muligt omfang at mindske eventuelle ugunstige virkninger paa den oekonomiske udvikling i disse lande og paa samhandelen med disse .

8 . Effektiviteten af bestraebelser paa et fremme forskning og politik inden for miljoeomraadet paa internationalt plan og paa verdensplan skal styrkes ved en klar og langtsigtet planlaegning af en europaeiske politik paa dette omraade .

I overensstemmelse med aanden i stats - eller regeringschefernes Paris-erklaering skal Faellesskabet og medlemsstaterne lade deres stemme hoere i internationale organisationer , som behandler spoergsmaal , der vedroerer miljoeet , og med den myndighed , som et faelles standpunkt giver , yde selvstaendige bidrag inden for disse organer .

I overensstemmelse med konklusionerne fra Stockholmkonferencen maa det regionale samarbejde , der ofte goer det muligt at finde bedre loesninger paa problemer , intensiveres .

Samarbejdet paa verdensplan boer koncentreres om de omraader , hvor de paagaeldende miljoeproblemers art noedvendiggoer en verdensomspaendende indsats ; det boer bygge paa De forenede Nationers saerorganisationer , som allerede har udfoert et betydeligt arbejde , og hvis indsats boer fortsaettes og udvikles .

En samlet politik paa miljoeomraadet er kun mulig paa grundlag af nye og mere effektive former for internationalt samarbejde , som tager hensyn baade til de oekologiske vekselvirkninger paa verdensplan og til verdensoekonomiens indbyrdes afhaengighed .

9 . Beskyttelse af miljoeet vedroerer enhver i Faellesskabet , og derfor boer betydningen heraf goeres klar for offentligheden . Miljoepolitikkens heldige gennemfoerelse forudsaetter , at alle samfundsgrupper og alle samfundets kraefter i Faellesskabet bidrager til at beskytte og forbedre miljoeet . Det indebaerer , at der paa alle niveauer udvikles en fortsat og indgaaende uddannelsesaktion , saaledes at den enkelte i Faellesskabet goer sig problemet klart og til fulde paatager sig sit ansvar over for de kommende generationer .

10 . For hver forureningskategori maa man soege det aktionsniveau ( lokalt , regionalt , nationalt , paa faellesskabsplan , internationalt ) , som er tilpasset til den paagaeldende forureningstype og som svarer bedst til det geografiske omraade , der skal beskyttes .

Paa faellesskabsplan skal koncentreres de aktioner , som kan udfoeres mest effektivt paa dette niveau ; prioritetsraekkefoelgen maa fastlaegges med stoerst mulig omhu .

11 . Vaesentlige dele af miljoepolitikken boer ikke laengere planlaegges og gennemfoeres isoleret i de forskellige lande . De nationale programmer paa disse omraader boer samordnes og politikken harmoniseres inden for Faellesskabet paa grundlag af en faelles langtidsplan . Denne politik boer have som maal at forbedre livskvaliteten , idet den oekonomiske vaekst ikke udelukkende boer betragtes ud fra en kvantitativ synsvinkel .

Denne samordning og harmonisering skal saerligt goere det muligt at hoejne effektiviteten af de aktioner , der udfoeres paa de forskellige niveauer med henblik paa at beskytte og forbedre miljoeet i Faellesskabet under hensyn til de regionale forskelle inden for Faellesskabet og til det faelles markeds rette funktion .

Denne miljoepolitik inden for Faellesskabet sigter saa vidt muligt mod samordnede og harmoniserede fremskridt for de enkelte landes nationale politik uden derfor at laegge hindringer i vejen for de fremskridt , som allerede er gjort eller vil kunne goeres paa nationalt plan . Saadanne fremskridt boer finde sted under en form , som ikke bringer det faelles markeds rette funktion i fare .

Denne samordning og harmonisering skal isaer gennemfoeres :

_ ved anvendelse af de relevante artikler i traktaterne ,

_ ved gennemfoerelse af de aktioner , der beskrives i dette program ,

_ ved ivaerksaettelse af informationsproceduren paa miljoeomraadet ( 1 ) .

AFSNIT III

GENEREL BESKRIVELSE AF AKTIONER DER SKAL IVAERKSAETTES INDEN FOR RAMMERNE AF FAELLESSKABERNES PROGRAM PAA MILJOEOMRAADET ( 1 )

INDLEDNING

Beskyttelse af det naturlige miljoe og forbedring af livsvilkaarene noedvendiggoer ivaerksaettelse af aktioner af forskellig art .

( 1 ) Afsnit III , udgoer et resumé , der foreloebig skal fortolkes i lyset af og inden for rammerne af den detaillerede beskrivelse af aktionerne i programmets del II .

Det drejer sig dels om at traeffe foranstaltninger til at mindske forurening og gener , dels om at soerge for , at forbedringen af livsvilkaarene og de oekologiske faktorer , der herefter betragtes som uadskillelige fra tilrettelaeggelse og fremme af menneskets fremskridt , integreres i planlaegningen og ivaerksaettelsen af en faelles politik .

Faellesskabet og dets medlemsstater maa ligeledes udfoere visse aktioner inden for internationale organisationer for at undgaa dobbeltarbejde og for at samarbejde med tredjelande samt soerge for , at Faellesskabets saerlige interesser tages i betragtning af disse organisationer .

Af ovenstaaende grunde omfatter Faellesskabernes handlingsprogram paa miljoeomraadet tre kategorier af aktioner :

1 . aktioner , hvis maal er at mindske og forebygge forurening og gener ,

2 . aktioner til forbedring af miljoeet og livsrammen ,

3 . Faellesskabets aktion eller i givet fald medlemsstaternes faelles aktion i internationale organer , som behandler miljoeproblemer .

Visse af disse aktioner skal samtidig udvikles inden for miljoepolitikken og inden for sektorpolitikken ( socialpolitik , landbrugspolitik , regionalpolitik , industripolitik , energipolitik osv . ) .

Kapitel 1

AKTIONER TIL MINDSKELSE AF FORURENING OG GENER

A . De konkrete foranstaltninger til beskyttelse af mennesket og dets omgivelser mod forurening og gener skal kunne stoette sig paa en objektiv analyse af data , og paa undersoegelsesresultater , som viser de forskellige konsekvenser , saerlig paa det oekologiske plan og paa det oekonomiske og sociale plan , som foelger af , at en bestemt forholdsregel vaelges frem for andre mulige .

Undersoegelse af problemer , der opstaar i kampen mod forureningen , foerer stadig til , at talrige mangler konstateres : Mangler i den videnskabelige viden og analyse - og maalemetoderne , mangler i den oekonomiske viden , saerligt hvad angaar omkostningerne ved skader foraarsaget af forurening , udgifterne ved forureningsbekaempelse , og endelig mangler i det statistiske materiale .

Foelgelig boer der paa faellesskabsplan gennemfoeres en raekke aktioner med sigte paa at skabe et faelles grundlag for vurdering af kendsgerninger samt en faelles reference - og metoderamme . Dette arbejde vil goere det muligt at gennemfoere de i det under B fastsatte aktioner og vil ligeledes goere det muligt at undgaa bekosteligt dobbeltarbejde og medlemsstaternes indfoerelse af divergerende foranstaltninger , der vil kunne skabe oekonomiske og sociale forvridninger inden for Faellesskabet .

Foelgende arbejde maa udfoeres i denne forbindelse :

1 . Opstilling af videnskabelige skadelighedskriterier ( 1 ) for de vaesentligste forurenende elementer i luft og vand , og for stoejforurening . Denne aktion skal ledsages af standardisering eller harmonisering af maalemetoder og -instrumenter for disse forurenende elementer og gener . Disse kriterier skal foerst og fremmest opstilles for foelgende forurenende elementer : bly og forbindelser heraf , organohaligene forbindelser , svovlforbindelser og svaevestoev , kvaelstofoxyder , kulmonoxid , kviksoelv , fenoler og kulbrinter .

2 . Definition , ved hjaelp af udarbejdelse af en faelles metodologi , af parametre og arten af beslutningsproces ved opstillingen af kvalitetsmaalsaetninger .

3 . Organisation og udvikling af teknisk udveksling mellem de regionale og nationale overvaagnings - og kontrolnet for forurening . Denne aktion vil goere det muligt til sin tid at ivaerksaette et faelles informationssystem om de data , der indsamles af disse net , og at lette integrering af disse net i det globale overvaagningssystem , der er planlagt af FN .

4 . Indfoerelse af en faelles vurderingsmetode for omkostninger ved forureningsbekaempelsen . I en foerste fase vil man soege i samarbejde med OECD at fastlaegge vurderingsmetoder for omkostningerne i forbindelse med vand - og luftforurening samt omkostningerne ved kampen mod forurening fremkaldt af visse industrielle aktiviteter ( 2 ) . Dette arbejde skal suppleres med en analyse af de anvendelige oekonomiske virkemidler inden for rammerne af miljoepolitikken under hensyn til anvendelse af princippet " forureneren betaler " , med forbehold af reglerne vedroerende det faelles marked .

Man vil ligeledes undersoege vurderingsmetoder for samfundsmaessige omkostninger foraasaget af skader paa miljoeet , isaer med henblik paa at integrere disse omkostninger under en egnet form i de nationale regnskaber og i beregningen af bruttonationalproduktet .

( 1 ) For definitionen af disse udtryk og andre udtryk anvendt i dette program se bilag I .

( 2 ) De naermere regler for dette samarbejde vil senere blive fastlagt .

Endelig vil man udvikle en faelles klassificerings - og beskrivelsesmetode for forureningsbekaempelsesarbejdet .

B . En forureningsbekaempelsespolitik kan dog ikke begraenses til den under A omhandlede type aktioner . Den maa i saerlig grad sigte paa , at Faellesskabet og medlemsstaterne traeffer forholdsregler til at beskytte miljoeet , idet denne maalsaetning maa forenes med det faelles markeds rette funktion .

Paa faellesskabsplan boer saerligt nedenstaaende aktioner gennemfoeres :

1 . Standardisering eller harmonisering af metoder og teknik vedroerende proeveudtagning , analyser og maaling af forurenende elementer , som allerede naevnt . Der skal gives prioritet til standardisering af maalemetoder for kulbrinter med fastslaaet eller sandsynlig kraeftfremkaldende virkning , for fotokemiske oxidanter , for asbest og vanadium .

2 . Opstilling i faellesskab af kvalitetsmaalsaetninger , der fastlaegger de forskellige krav , som et miljoe skal opfylde , under saerligt hensyn til den brug , der oenskes gjort deraf . Faellesskabets aktion tager ligeledes sigte paa den faelles efterforskning efter og fastlaeggelse af tilfredsstillende langtsigtede minimumkvalitetskrav , som de forskellige bestanddele af Faellesskabets miljoe skal opfylde .

3 . Fastsaettelse af normer , som i visse tilfaelde kan vaere midlertidige , og som i foerste fase saerligt vil vedroere vandforurening .

4 . Harmonisering af specifikationer af forurenende produkter . Med henblik paa at sikre en effektiv beskyttelse af mennesket og miljoeet skal denne harmonisering , som allerede er paabegyndt med henblik paa at fjerne de tekniske handelshindringer , ledsages af undersoegelser af skadeligheden af de forurenende elementer , der er indeholdt i disse produkter , og af mulighederne for at aendre sammensaetningen af disse og i givet fald at erstatte dem med andre produkter , som er mindre eller ikke forurenende . Desuden skal faelles foranstaltninger vedroerende de naermere regler for og kontrol med godkendelse og brug af disse produkter undersoeges og ivaerksaettes i noedvendigt omfang . Der skal gives prioritet til foranstaltninger vedroerende motorkoeretoejer , stoejende materiel og udstyr samt udstyr til lufthamre , braendsel og motorbraendstof , samt vaske - og rensemidler .

5 . Hvad angaar forurening som foelge af industrielle aktiviteter og energifremstilling , skal der foretages sektorvise undersoegelser vedroerende de vaesentligste forurenende industrielle aktiviteter i samarbejde med medlemsstaternes administrationer og de involverede erhvervskredse . Disse undersoegelser vil goere det muligt at bestemme den noejagtige karakter af de forureningsproblemer , der skal loeses , at soege de bedst egnede tekniske og oekonomiske loesninger , og i givet fald at harmonisere eventuelle stoetteforanstaltninger og undersoege mulighederne for at harmonisere principperne eller systemerne for andre foranstaltninger vedroerende visse industrigrene .

I foerste fase vil dette arbejde vaere rettet mod papir - og papirmasseindustrien , staalindustrien og titandioxydfremstillingen .

6 . Hvad angaar problemer foraarsaget af forekomsten af giftige eller svaert nedbrydeligt affald , vil det vaere noedvendigt at sammenholde overvejelser og erfaringer for at faa en paa samme tid teknisk og oekonomisk opgoerelse over de forskellige aktionsmidler , der kan taenkes benyttet ved bortskaffelsen af disse affaldsstoffer , og ud fra denne opgoerelse at bestemme , hvilke aktioner , der skal ivaerksaettes paa faellesskabsplan , f.eks . harmonisering af regler , fremme af udviklingen af ny teknologi ( 1 ) , eventuel skabelse af en " oplysningsboers " , osv .

Prioritet skal isaer gives til de farlige stoffer , som er naevnt i bilag I i Oslo-konventionen samt til olieaffald .

7 . For at undgaa fordrejninger i samhandel og investeringer og med forbehold af anvendelse af traktaternes bestemmelser boer princippet " forureneren betaler " praeciseres og de naermere regler for dets anvendelse , herunder undtagelserne defineres paa faellesskabsplan .

( 1 ) Ivaerksaettelse af denne form for aktioner indebaerer , at der maa vedtages en principbeslutning paa faellesskabsplan vedroerende ydelse af udviklingsstoette . Samtidig boer man ligeledes traeffe beslutning om passende fremgangsmaader , der vil muliggoere deltagelse af eksperter , som skal udpeges af medlemsstaterne , fra tilfaelde til tilfaelde .

8 . Endelig vil de alvorlige problemer , der rejser sig som foelge af forurening i visse egne af faelles interesse ( havforurening , forurening af vandet i Rhinbassinet , og forurening i visse graenseegne ) noedvendiggoere ivaerksaettelse af foranstaltninger og specielle fremgangsmaader inden for egnede rammer , som tager hensyn til de saerlige geografiske forhold i disse egne .

Derfor skal Faellesskabets aktion paa havforureningsomraadet isaer gaa ud paa :

_ at tilnaerme de internationale konventioners anvendelsesregler for saa vidt som det er noedvendigt for det faelles markeds rette funktion og programmets gennemfoerelse ,

_ at gennemfoere aktioner i kampen mod landbaseret havforurening ud for Faellesskabets kyster som beskrevet i del II afsnit I , kapitel 6 , afdeling 1 , litra B , punkt 3 i dette handlingsprogram .

Hvad enten det drejer sig om initiativer eller om , hvilken holdning der skal indtages under arbejdet , skal medlemsstaterne bestraebe sig paa at indtage en faelles holdning indenfor de paagaeldende internationale organisationer og konferencer med forbehold af Faellesskabets aktioner inden for omraader , der henhoerer under dets kompetencer , og af de faellesaktioner , der udfoeres af medlemsstaterne inden for rammerne af de internationale organisationer af oekonomisk art , i alle spoergsmaal , der er af saerlig betydning for det faelles marked .

Hvad angaar beskyttelsen af Rhinen mod forurening deltager Kommissionen som observatoer i plenarsamlingerne i Den internationale Kommission til beskyttelse af Rhinen imod forurening . Endvidere forbeholder Kommissionen sig inden den 31 . marts 1974 at fremsaette passende forslag under hensyn til de allerede paabegyndte undersoegelser og til resultaterne af det arbejde , der er igang inden for Den internationale Kommission til beskyttelse af Rhinen mod forurening som foelge af Ministerkonferencen i Haag .

Hvad angaar beskyttelse af miljoeet i graenseomraader anbefaler Raadet medlemsstaterne at opstille konsultationsprocedurer , som tager sigte paa at slutte aftaler om beskyttelse af miljoeet i disse egne .

9 . Alle faelles aktioner paa miljoeomraadet indebaerer , for saa vidt overholdelse af faellesskabsbestemmelserne eller nationale regler kontrolleres paa effektiv maade , at der bliver skredet ind mod overtraedelse af disse regler med tilstraekkelig strenghed . Med henblik herpaa vil Kommissionen fortsaette sit arbejde med sammenligning af nationale lovgivninger og deres anvendelse i praksis , for at skabe forudsaetningerne for saadan forudgaaende tilnaermelse af lovgivningerne , som kan vise sig noedvendig ; og der vil blive organiseret informationsudvekslinger vedroerende faktiske kontrolforanstaltninger og de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger for at sikre overholdelse af reglerne med hensyn til forurenende installationer og produkter .

C . Til stoette for de Under A og B omhandlede aktioner skal der gennemfoeres et faelles forskningsprogram og foretages undersoegelser vedroerende etablering af et europaeisk dokumentationssystem , der skal have til opgave at bearbejde og sprede information om miljoebeskyttelse , begyndende med den information , som angaar teknik og teknologi i forureningsbekaempelsen samt virkningerne af forurening paa menneskets helbred og paa det naturlige miljoe .

For saa vidt angaar forskningsprogrammet henledes opmaerksomheden paa , at arbejde vedroerende miljoeproblemer allerede udgoer en del baade af Det faelles Forskningscenters ( FFC's ) fleraarige program og af programmet for de saakaldte indirekte forskningsaktioner ( 1 ) .

Dette forskningsarbejde skal dog gennemfoeres som en stoette for aktionerne i naervaerende handlingsprogram .

Kapitel 2

FORBEDRING AF MILJOEET

Den kvalitative forbedring af livs - og arbejdsvilkaarene udgoer nu en vaesentlig opgave for De europaeiske Faellesskaber .

Derfor kan et faellesskabsprogram paa miljoeomraadet ikke begraenses til beskyttelse af det fysiske miljoe ved forsoeg paa bekaempelse af forurening og gener , men boer ligeledes bidrage aktivt til forbedring af livskvaliteten .

Paa samme maade boer Faellesskabernes aktion i de forskellige sektorer ( landbrugspolitik , socialpolitik , regionalpolitik , industripolitik , energipolitik o.s.v . ) tage hensyn til problemerne vedroerende beskyttelse og forbedring af miljoeet , saaledes som det allerede er naevnt i sidste led af indledningen til dette afsnit .

Disse problemer boer som saadan tages i betragtning ved planlaegning og gennemfoerelse af den sektormaessige politik . De programforslag , der udarbejdes af Kommissionen for saa vidt angaar politikken paa disse forskellige omraader , skal tage hensyn til de nedenfor anfoerte aktioner ved udvikling af disse i den udstaekning , som de satte specifikke maal kraever ; disse aktioners effektivitet og sammenhaeng vil oeges ved anvendelse af ovennaevnte principper og ved ivaerksaettelse af de virkemidler , der tilvejebringes inden for rammerne af dette program .

Faellesskabernes program paa miljoeomraadet og den paagaeldende sektorvise politik skal saaledes omfatte aktioner , der tager sigte paa at forbedre miljoeet i dets brede betydning . Disse aktioner vedroerer saerligt foelgende emner :

_ beskyttelse af det naturlige miljoe . Kommissionen har allerede forelagt et udkast til direktiv vedroerende landbruget i bjergegne og i visse mindre begunstigede omraader , som tager hensyn til disse problemer . Raadet vedtog den 15 . maj 1973 en resolution om landbruget i visse ugunstigt stillede omraader ( 1 ) . Kommissionen har endvidere meddelt sin hensigt om at fremsaette andre forslag og ivaerksaette visse undersoegelser ;

_ undersoegelse af problemer foraarsaget af den tiltagende mangel paa vandressourcer som foelge af det voksende forbrug , undersoegelse af miljoeaspekterne ved forsyning med raastoffer og ved udnyttelse af naturressourcerne samt undersoegelse af problemer som foelge af dens tiltagende knaphed ;

_ sammenholdelse inden for egnede rammer , saerligt i forbindelse med samordning af regionalpolitik , af ideer , erfaringer , resultater vedroerende miljoeproblemer , der er knyttet til byplanlaegning og den geografiske fordeling af de menneskelige aktiviteter ; dette har til formaal at naa til et faelles udgangspunkt i spoergsmaalet om de miljoekrav , der skal tages hensyn til i egnsudviklingspolitikken , og med henblik paa at lette gennemfoerelse af konsultationer om miljoeaspekterne i graenseomraader ;

_ forbedring af arbejdsmiljoeet . Kommissionen skal udarbejde forslag herom i samraad med og / eller i forbindelse med udarbejdelse af det sociale program ;

_ oprettelse af et europaeisk institut til forbedring af arbejds - og livsvilkaarene . Kommissionen vil fremsaette forslag herom inden den 31 . december 1973 , der saerligt vedroerer de naermere regler for finansiering og drift af dette institut ;

_ fremme paa alle niveauer af aktioner til motivering og oplaering af alle grupper i befolkningen for at faa disse til at paatage sig deres ansvar for miljoebeskyttelse .

Kapitel 3

FAELLESSKABETS AKTION OG MEDLEMSSTATERNES FAELLES AKTION INDEN FOR INTERNATIONALE ORGANER

Et stort antal internationale organer beskaeftiger sig paa nuvaerende tidspunkt paa forskellig vis med miljoeproblemer . Faellesskabet vil med interesse foelge disse organers arbejde , saa meget desto mere , som de foreslaaede foranstaltninger og de ivaerksatte fremgangsmaader i de fleste tilfaelde kan taenkes at paavirke det faelles markeds funktion , oekonomiske interesser i Faellesskabet og i dets medlemsstater , den internationale handel i almindelighed og som ofte henhoerer under Faellesskabets kompetenceomraade .

Det er noedvendigt , at Faellesskabet fortsaetter det meget aktive samarbejde , som det har indledt med stoerstedelen af de internationale organer , herunder saerligt OECD , Europa-Raadet og De forenede Nationer . Et saadant samarbejde vil fremme ivaerksaettelse af en faelles aktion fra medlemsstaternes side inden for disse organer uden at foregribe en aktion fra selve Faellesskabet inden for rammerne af dettes kompetenceomraade .

AFSNIT IV

PRIORITETER OG TIDSFRISTER

Programmet er i en foerste fase begraenset til aktioner , som boer ivaerksaettes i allerfoerste raekke . Disse aktioner skal i saa vidt omfang som muligt gennemfoeres inden for en frist paa 2 aar at regne fra vedtagelsen af programmet , idet man i det sidste halve aar af denne periode skal goere status over de i den forloebne periode opnaaede resultater og forberede arbejdsprogrammet for de foelgende aar .

Dette program vil kunne revideres og maa , hvis der er behov derfor , suppleres med nye aktioner , for at der kan tages hensyn til udviklingen og indvundne erfaringer .

Den prioritering , der er naevnt i hver af programmets aktioner kan derfor i givet fald aendres af Raadet paa initiativ af Kommissionen , efterhaanden som de ivaerksatte arbejder og undersoegelser skrider frem .

DEL II

DETALJERET BESKRIVELSE AF DE AKTIONER , DER SKAL IVAERKSAETTES PAA FAELLESSKABSPLAN I LOEBET AF DE KOMMENDE TO AAR

AFSNIT I

AKTIONER TIL MINDSKELSE AF FORURENING OG GENER

Kapitel 1

OBJEKTIV VURDERING AF RISICI FOR MENNESKETS SUNDHED OG MILJOEET SOM FOELGE AF FORURENING

A . Motiver

Forureningen kan bekaempes mere effektivt , hvis man raader over objektiv viden om dens virkninger . Denne viden goer det muligt uden risiko for vilkaarlighed at fastsaette graenser for tilstedevaerelsen af forureningsfaktorer i miljoeet og at fastsaette vaerdier for produktkvalitet , idet disse graenser udtrykkes i normer og er beregnet til " beskyttelse af menneskets sundhed og miljoeet .

Fastsaettelse af disse vaerdier noedvendiggoer undersoegelse og en kritisk og objektiv analyse af skadelige eller uoenskede virkninger som resultat af et maals udsaettelse for forurening eller gener under givne omstaendigheder . Denne undersoegelse foerer til fastlaeggelse af kriterier som defineret i bilag I .

En saadan aktion noedvendiggoer standardisering eller harmonisering af maalemetoder og maaleinstrumenter for de forskellige forureningsfaktorer , taget hver for sig eller kombineret , saaledes , at maaleresultater for disse forureningsfaktorer og deres virkninger goeres sammenlignelige .

Denne aktion kan desuden afsloere mangler i den eksisterende viden om forureningsfaktorerne og deres virkninger og blotlaegge visse emner for forskning til ivaerksaettelse inden for Faellesskabet .

B . Sigte og indhold

Saa hurtigt som muligt for hver af de nedennaevnte forureningsfaktorer at udfoere foelgende arbejde :

_ udarbejde en bibliografi , som er saa fuldstaendig som mulig om virkningerne af de omhandlede forureningsfaktorer og udfoere en kritisk analyse af disse informationer ;

_ fastlaegge kriterier for visse forureningsfaktorer ;

_ standardisere eller harmonisere maalemetoder og maaleinstrumenter , saaledes at maaleresultater for forurening i Faellesskabet goeres sammenlignelige ;

_ indkredse manglerne i den eksisterende viden om forureningsfaktorerne og deres virkninger med henblik paa at blotlaegge de forskningsemner , som i paakommende tilfaelde skal inkluderes i Faellesskabsprogrammet for forskning og udvikling .

De forureningsfaktorer , som i foerste raekke skal undersoeges , er udvalgt paa basis af saavel deres giftighed som den nuvaerende viden om deres sundhedsmaessige og oekologiske betydning . Disse forureningsfaktorer er foelgende :

Foerste kategori

Bly og forbindelser heraf , ( 1 )

Organo-halogene forbindelser , ( 1 ) og organiske fosforforbindelser

Kulbrinter med fastslaaet eller sandsynlig kraeftfremkaldende virkning ( 2 )

Luft

Svovlforbindelser og svaevestoev ( 1 )

Kvaelstofoxider ( 1 )

Kulmonoxid ( 1 )

Fotokemiske oxidanter ( 2 )

Asbest ( 2 )

Vanadium ( 2 )

Stoejforurening :

fastlaeggelse af kriterier , der goer det muligt at maale stoej og geneindeks paa forskellige intensitetsniveauer .

Vand

Uorganiske mikroforureningsfaktorer og deres metabolitter ( kviksoelv ( 1 ) , cadmium ( 1 ) , krom , kobber , nikkel , tin , zink , arsen , berylium , cyanid )

Fenolforbindelser ( 1 )

Kulbrinter ( 1 )

Saerlig opmaerksomhed skal rettes mod noedvendigheden af at harmonisere bestemmelse af forureningsbelastningen og isaer maengden af organiske stoffer i spildevand , ved maaling af det biokemiske iltforbrug ( BOD ) og det kemiske iltforbrug ( COD ) og i en senere fase , den totale organiske masse og farven .

( 1 ) Disse forureningsfaktorer vil blive undersoegt i foerste raekke .

( 2 ) For disse forureningsfaktorer boer man saa hurtigt som muligt ivaerksaette det noedvendige arbejde til standardisering af maalemetoderne .

Anden kategori

Luft vand

Fluor Farvestoffer

Nikkel Vanadium , bor , antimon , kobolt , barium , thallium

Cadmium

Klor og saltsyre Fosfater

Svovlbrinte Kvaelstofforbindelser

Antimon Andre pesticider

Berylium Organiske oploesningsmidler

Organisk stoev Jern og frit klor TEKSTEN FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 473Y1220(01).1

Merkaptan Stoffer med ubehagelig lugt og smag

Nitrosamin

Ammoniak Blegemidler

Ovenstaaende liste over forureningsfaktorer i anden kategori er af vejledende karakter . Kommissionen vil inden den 31 . juli 1974 foreslaa en endelig liste over de forureningsfaktorer , hvis risici boer vurderes i en senere fase . Visse forberedende arbejder med informationsindsamling kan dog paabegyndes allerede i foerste fase .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

Ved ivaerksaettelse af denne aktion skal Kommissionen tage hensyn til arbejde , som allerede er udfoert eller er i gang paa nationalt og internationalt plan , og isaer inden for rammerne af WHO .

Kommissionen indsamler eksisterende information ved at indhente konsulentudtalelser og organisere moeder mellem nationale eksperter .

D . Tidstabel

Efter at have undersoegt og udnyttet disse informationer vil Kommissionen for Raadet forelaegge resultatet af sit arbejde saavel som egnede forslag , efterhaanden som arbejdet skrider frem , og under alle omstaendigheder inden den 31 . december 1974 .

Kapitel 2

FASTLAEGGELSE AF NORMER

A . Sigte og indhold

Normerne opstilles med henblik paa at begraense eller forebygge maalenes udsathed og kan saaledes vaere midler til at opfylde eller naerme sig kvalitetsmaalsaetningerne . Normerne henvender sig direkte eller indirekte til de ansvarlige enkeltpersoner eller opgaver , idet de fastsaetter de niveauer for forurening eller gener , som ikke maa overskrides med hensyn til et miljoe , et maal , et produkt o.s.v .

Normerne kan opstilles enten ved administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser , ved gensidig overenskomst eller ved frivillig accept ( 1 ) .

Kendskab til virkningerne paa menneskets sundhed og paa miljoeet som foelge af udsaettelse for forurening og gener skal goere det muligt for de kompetente myndigheder at udarbejde egnede forskrifter .

Fastlaeggelse af kriterier , der fastlaar det eksisterende forhold mellem en given belastning og en observerbar virkning paa menneskets sundhed eller miljoeet er et vaesentligt element i den objektive vurdering af de ugunstige virkninger eller de farer , der er forbundet med ethvert anslag mod miljoeet . Denne objektive vurdering er en vanskelig og kompliceret opgave , som det paa nuvaerende tidspunkt kun er muligt at gennemfoere for et begraenset antal stoffer med tilstraekkelig sikkerhed til , at egnede bestemmelser kan vedtages . For talrige forureningsfaktorer er det stadig noedvendigt at foretage nye undersoegelser og forskningsarbejder .

En analyse af kriterierne goer det muligt at identificere isaer forurenings - eller geneniveauer , hvor der opstaar visse ugunstige eller skadelige virkninger for mennesket , eller som vil kunne taenkes at skade miljoekvaliteten , og at definere grundlaeggende beskyttelsesniveauer og nulvirkningsniveauer .

Hvad angaar menneskets sundhed , kan denne aktion , som udfoeres paa videnskabeligt plan , hvor der er tale om forurening eller gener ( 2 ) i praksis foere til fastlaeggelse af forureningsniveauer , der ikke maa overskrides i maalet ( mennesket ) , saaledes at kravene til den offentlige sundhed overholdes ( 3 ) ,

Naar dette er noedvendigt , fastlaegges miljoekvalitetsnormer paa faellesskabsplan .

( 1 ) Jfr . definitionen under nr . 3.1 i bilag I .

( 2 ) Generne omfatter isaer lydgener , der indbefatter stoej , vibrationer o infra - og ultrasonore boelger .

( 3 ) Disse niveauer svarer til WHO's sundhedsmaessige beskyttelsesnormer .

Paa grundlag af den erhvervede viden er det muligt at fastlaegge normer i form af miljoekvalitetsnormer og produktnormer .

Medlemsstaterne kan , alt efter det enkelte forhold , stille strengere krav med hensyn til miljoekvalitetsnormer , uden at foregribe anvendelse af traktaterne .

I almindelighed fastlaegges ovennaevnte faellesskabsnormer under hensyn til baade sundhedsmaessige og oekologiske krav , efter opstilling af kriterier og kvalitetsmaalsaetninger paa faellesskabsplan .

I visse tilfaelde vil tvingende aarsager i forbindelse med beskyttelse af den menneskelige sundhed eller af miljoeet dog kunne noedvendiggoere fastlaeggelse af foreloebige faelles normer uden at afvente opstilling af kriterier og kvalitetsmaalsaetning paa faellesskabsplan , dersom de oplysninger , der allerede er til raadighed paa internationalt og nationalt plan , kan anses som tilstraekkelige til disse formaal .

B . Gennemfoerelsesbestemmelser og tidstabel

Normerne for foelgende forureningsfaktorer :

_ bly ,

_ kviksoelv ,

_ cadmium ,

_ organiske klorforbindelser ,

_ giftige kemiske stoffer i vand bestemt til menneskeligt forbrug , ( idet der tages behoerigt hensyn til den form , hvori disse stoffer forekommer i produkterne eller i miljoeet ) og

_ sundhedsfarlige kim i vand bestemt til menneskeligt forbrug

skal for vands vedkommende fastsaettes hurtigst muligt og senest den 31 . december 1974 efter forslag fra Kommissionen . De endre normer skal fastsaettes saa hurtigt som muligt i loebet af en senere fase .

I disse arbejder drages der i videst muligt omfang nytte af de resultater , der paa disse omraader allerede er opnaaet paa nationalt og internationalt plan og i saerdeleshed af dem , som er naaet inden for rammerne af WHO .

Disse normer skal revideres i overensstemmelse med de indvundne erfaringer og isaer med de videnskabelige fremskridt , der er opnaaet , efter en fremgangsmaade , som senere skal fastlaegges .

Kapitel 3

SAERLIGE AKTIONER VEDROERENDE MILJOEFORURENING

Afdeling 1

INFORMATIONSUDVEKSLING MELLEM OVERVAAGNINGS - OG KONTROLNET

A . Motiver

Transport af forureningsfaktorer over store afstande med skadelige virkninger som foelge af deres ophobning og af deres indbyrdes blanding goer det noedvendigt at overvaage miljoeforureningssituationen paa regionalt , nationalt og internationalt plan .

Denne overvaagning goer det desuden muligt at kontrollere , i hvilket omfang de af de offentlige myndigheder trufne forholdsregler effektivt overholdes . Desuden tilvejebringer den oplysninger , der er uundvaerlige for gennemfoerelsen af epidemiologiske undersoegelser , som goer det muligt at faa et bedre kendskab til de skadelige virkninger af visse forureningsfaktorer paa menneskets sundhed og oekosystemerne .

De regionale og nationale net boer kunne give oplysninger , der er fuldstaendige , praecise og sammenlignelige med oplysninger fra net i andre omraader og stater i Faellesskabet , og desuden i givet fald kunne integreres i de verdensomspaendende overvaagningsnet , som FN har planlagt .

B . Sigte og indhold

_ At organisere og udvikle teknisk udveksling mellem regionale og nationale net til overvaagning og kontrol af forurening og traeffe enhver hensigtsmaessig forholdsregel med henblik paa at forbedre effektiviteten , noejagtigheden og sammenligneligheden af bestaaende systemer .

_ Naar tiden er inde at undersoege det hensigtsmaessige i at ivaerksaette et system for gensidig meddelelse af informationsmateriale om data indsamlet af disse net , og med henblik paa deres fortolkning paa faellesskabsbasis i disse tilfaelde at overlade analysen af de af de nationale net indsamlede til Kommissionen .

_ At lette indpasning af eksisterende net i Faellesskabet i det af FN planlagte verdensomspaendende overvaagningssystem .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

Kommissionen indkalder for hver type overvaagnings - og kontrolnet ( luft , ferskvand og havvand ) eksperter fra de nationale kompetente myndigheder med henblik paa at udarbejde detaljerede retningslinjer for organisering af informationsudvekslingen .

Hvad angaar overvaagnings - og kontrolnet for luft , boer man i foerste raekke bestraebe sig paa at organisere informationsudveksling vedroerende de situationer , der noedvendiggoer hurtig handling som f.eks . " smogdannelser " . Man vil desuden tage hensyn til arbejde udfoert inden for rammerne af OECD vedroerende transport af forureningsfaktorer over store afstande .

D . Tidstabel

Kommissionen vil inden den 31 . december 1974 forelaegge alle egnede forslag , som den foeler sig tilskyndet til af de resultater , der er opnaaet ved de med eksperternes bistand gennemfoerte arbejder .

Afdeling 2

KVALITETSMAALSAETNINGER

A . Motiver

Kvalitetsmaalsaetningerne repraesenterer de samlede krav , som er givet miljoe eller en del deraf paa et givet tidspunkt , nu eller i fremtiden , skal opfylde .

Ved opstillingen af disse maalsaetninger tages der hensyn til :

a ) et " grundlaeggende beskyttelsesniveau " , saaledes at mennesket eller et andet maal ikke udsaettes for urimelig fare ;

b ) et " nulvirkningsniveau " , saaledes at ingen identificerbar virkning udoeves paa maalet .

Der tages ligeledes paa passende maade hensyn til de specifikke regionale vilkaar ( 1 ) , mulige virkninger paa naerliggende omraader og til anvendelsesformaalet .

De i kvalitetsmaalsaetningerne formulerede krav bygger paa betragtninger af sundhedsmaessig , oekologisk og social karakter . Formaalet er :

1 . at beskytte menneskets sundhed mod forurening og gener . For at opfylde de sundhedsmaessige krav er det noedvendigt at tage de maalsaetninger i betragtning , der gaar ud paa at begraense koncentrationen af forureningsstoffer og gener i miljoe og produkter , under hensyn til kravene om menneskelig sundhed og til begreberne grundlaeggende beskyttelsesniveau og nulvirkningsniveau ;

( 1 ) Et omraade kan omfatte en medlemsstats samlede territorium .

2 . at beskytte det naturlige miljoe , isaer fauna og flora , imod de talrige angreb , det undsaettes for , og at bevare naturressourcerne . For at overholde de oekologiske krav vil det kunne vaere noedvendigt at tage andre krav i betragtning , der er baseret paa kriterier , som angaar de paagaeldende arter eller oekologiske systemer . I denne henseende vil der ligeledes blive taget hensyn til begreberne grundlaeggende beskyttelsesniveau og nulvirkningsniveau .

3 . at genoprette , bevare og forbedre menneskets livsvilkaar ( fritidsaktiviteter , velvaere , en aestetisk ramme o.s.v . ) .

De sociale krav foejer sig til kravene af sundhedsmaessig og oekologisk karakter og vil kunne goere disse krav strengere .

Sammenfattende fastlaegges , at hver kvalitetsmaalsaetning fastlaegges i overensstemmelse med kravene af sundhedsmaessig og oekologisk karakter og under hensyn til de sociale krav .

Under hensyn til vanskelighederne med udarbejdelse af kvalitetsmaalsaetningerne og til den betydning , de maa tillaegges , er det noedvendigt at fastlaegge faelles metoder til udarbejdelse af kvalitetsmaalsaetninger og at definere faelles metoder , der goer det muligt at bestemme hvilke forholdsregler der skal traeffes for at naa og overholde disse maalsaetninger .

B . Sigte og indhold

Faellesskabets aktion gaar ud paa :

_ ved udarbejdelse af en faelles metodologi i faellesskab at definere parametrene og arten af den beslutningsproces , som anvendes ved opstilling af kvalitetsmaalsaetninger ,

_ i faellesskab at opstille kvalitetsmaalsaetninger , der fastlaegger de forskellige krav , som et miljoe skal opfylde under saerligt hensyn til den brug , der oenskes gjort deraf ( 1 ) . Definition og anvendelse af kvalitetsmaalsaetningerne skal fastlaegges paa en saadan maade , at det ikke er til hinder for en senere forbedring af miljoeets kvalitet , isaer ved en aendring af den brug , der oenskes gjort deraf . For et givet miljoe bliver de kvalitetsmaalsaetninger , der skal naas , udvalgt og ivaerksat ud fra hensigtsmaessige geografiske forudsaetninger ;

( 1 ) Begrebet brug af et miljoe indbefatter dets muligheder og oekologiske rolle .

_ at soege og i faellesskab fastlaegge tilfredsstillende langtsigtede minimumkvalitetskrav , som de forskellige bestandele af Faellesskabets miljoe skal opfylde . Kommissionen vil med henblik herpaa inden den 31 . december 1975 forelaegge forslag med en tidstabel .

Paa grund af vanskelighederne ved straks at opstille en almindelig metode for definition af kvalitetsmaalsaetningerne , skal arbejdet i foerste fase baseres paa konkrete tilfaelde og paa resultaterne af de arbejder , som allerede er udfoert af medlemsstaterne paa dette omraade .

I en foerste fase skal arbejdet omfatte overfladeferskvand og havvand .

Der boer soerges for , at maengden og kvaliteten af disponible vandressourcer svarer til de forskellige behov og anvendelsesformaal af sundhedsmaessig , oekologisk og oekonomisk art .

Et og samme vandloeb _ og det gaelder isaer vand , som loeber gennem to eller flere stater _ skal paa samme tid og i geografisk naertliggende omraader kunne opfylde paa een gang mange og ofte meget forskellige krav . Ud over forholdsregler af teknisk art , som vil kunne nedsaette forbruget , forhoeje genanvendelsesgraden , bekaempe forureningen og foroege vandressourcerne , maa en streng planlaegning gennemfoeres for at sikre forsyningen af denne enestaaende ressource , der ikke kan erstattes med andre naturlige eller kunstige stoffer . Havvandet trues af voksende forurening fra land eller udfoert paa aabent hav . Det er ligeledes en ressource , som maa beskyttes med henblik paa at opretholde dens biologiske balance og bevare fiskebestanden samt bevare og forbedre dens aestetiske og rekreative egenskaber .

Derfor skal en metodologi for definition af kvalitetsmaalsaetninger for vand sigte paa at skabe forligelighed imellem alle de anfoerte krav , og paa at sikre en retfaerdig fordeling af vand i noedvendig maengde og i egnet kvalitet blandt nuvaerende og fremtidige brugere .

Med henblik herpaa skal Faellesskabets aktion bestaa i :

1 . at definere grupper af parametre for vands anvendelse og funktion : drikkevand , badevand , vand til landbrugsformaal , vand til fiskekultur og vand til industriformaal , drikkevareindustrien , vand til brug i forbindelse med fritidsaktiviteter og livet i vandet i almindelighed ;

2 . at opstille en faelles metodologi til definition af kvalitetsmaalsaetningerne for et miljoe eller den del af et miljoe , baseret paa gruppen af parametre , og udtrykt som koncentrationer af forureningsfaktorer eller geneintensitet i dette miljoe ;

3 . at indsamle oplysninger med henblik paa at opstille en faelles metodologi til fastlaeggelse af de forholdsregler , som skal tages for at naa og opretholde nuvaerende og fremtidige kvalitetsmaalsaetninger ;

4 . at indsamle oplysninger med henblik paa at fastlaegge de beslutningsniveauer , som er mest egnede til at definere kvalitetsmaalsaetningerne for et miljoe eller en del af et miljoe , idet man paa den ene side tager hensyn til betingelser og krav paa lokalt niveau , og paa den anden side til begraensninger foraarsaget af tilstoedende omraader eller omraader , som kan vaere beroert .

Ved gennemfoerelse af ovennaevnte arbejder skal man isaer tage hensyn til foelgende :

_ fysiske , kemiske og biologiske parametre , som definerer den kraevede kvalitet for de forskellige ovenfor fastsatte anvendelsesformaal ;

_ art og niveau af nuvaerende og forudsigelig forurening ;

_ virkningsgrad af de forskellige noedvendige behandlingsmaader og deres omkostninger ;

_ maalemetoder , som definerer forureningens udvikling i det paagaeldende miljoe ;

_ de virkelige eller potentielle kvantitative og kvalitative faktorer , der goer det muligt at vurdere de oekonomiske og sociale foelger af gennemfoerelsen af den tilsigtede maalsaetning .

Der boer opstilles metoder , som goer det muligt at fastlaegge den kontrol af emissioner , der er noedvendig for at naa et passende kvalitetsmaal for de modtagende vandomraader .

Ved gennemfoerelse af de under 3 . naevnte arbejder skal man saerligt uddybe og undersoege de forskellige anvendelige metoder , som fastsaettelse af afgifter , eller opstilling af emissionsnormer efter forskellige metoder til fordeling af bekaempelse af forurening mellem industrigrene eller mellem eksisterende eller nye anlaeg . Der skal gives prioritet til regler for udtoemning i ferskvand af de forureningsfaktorer , som er naevnt i bilag I til konventionen om bekaempelse af havforurening ved " dumping " fra skibe og luftfartoejer , undertegnet i Oslo den 15 . februar 1972 og i bilag I til konventionen om " dumping " af affald , undertegnet i London den 13 . november 1972 .

Ferskvand

For at benytte konkrete reference - eller bedoemmelseselementer og give arbejdet et konkret grundlag , skal man ved udarbejdelsen af de metoder , der skal anvendes , stoette sig til de arbejder , som udfoeres af medlemsstaterne paa disses floder eller dele af floder .

Med henblik herpaa vil den franske regering fremlaegge data om parameternoeglen for raavand til fremstilling af drikkevand ; Det forenede Kongeriges regering vil fremlaegge data om vand til landbrugsformaal , isaer til overrisling og kvaegdrift samt til andre formaal .

Hvad angaar de metoder , der goer det muligt at bestemme de begraensninger , som skal paalaegges emissionerne med henblik paa fastlaeggelse af de specifikke kvalitestmaalsaetninger for ferskvand , har de nationale eksperter erklaeret sig rede til at fremlaegge de data , de raader over , vedroerende foelgende vandloeb :

Det forenede Kongerige : Trent

Belgien : Sambre

Italien : Tiberen

Frankrig : Vilaine

Eksperterne fra forbundsrepublikken Tyskland har forbeholdt sig at fremlaegge data om typiske tilfaelde vedroerende floder , hvor der har vaeret foretaget undersoegelser i forbindelse med fastlaeggelse af kvalitetsmaalsaetninger i forbundsrepublikken Tyskland .

Havvand

For saa vidt angaar havvand vil den franske regering , den italienske regering og Det forenede Kongeriges regering indgive de data , de er i besiddelse af , om havvand til badning og om kvalitetsmaalsaetninger for strande . Det forenede Kongeriges regering vil ligeledes indgive data om kulbrinteforurening af strande .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

Arbejderne udfoeres af Kommissionen i samraad med ekspertgrupper fra medlemsstaterne .

Med henblik paa dette vil Kommissionen indsamle data hos medlemsstaterne og foretage analyse og en foreloebig syntese af de til raadighed staaende oplysninger .

Oplysningerne forelaegges derefter ekspertgruppen , hvis foerste opgave bestaar i naermere at uddybe dem og at udvaelge de aktionsomraader , der skal have prioritet . Under arbejdet overvejer ekspertgruppen de forskellige mulige maader til fastlaeggelse af kvalitetsmaalsaetninger , idet de dels tager hensyn til de optimale , endelige maalsaetninger , dels til midlertidige kvalitetsmaalsaetninger , der vil kunne revideres og tilpasses i overensstemmelse med krav , muligheder for forbedring af miljoeet og med tendenser i forureningen i det omhandlede miljoe .

D . Tidstabel

Dette arbejde skal gennemfoeres inden den 31 . december 1974 . Kommissionen meddeler Raadet resultaterne i en egnet form , efterhaanden som arbejdet skrider frem .

E . Luftforurening , stoejgener , beskyttelse af grundvand og soeer

Den metode , der skal anvendes ved fastlaeggelse af kvalitetsmaalsaetninger for luftforurening , beskyttelse af grundvand og soeer samt for stoejgener , vil senere blive behandlet .

Kapitel 4

AKTIONER VEDROERENDE VISSE PRODUKTER

A . Motiver , sigte og indhold

Beskyttelse af mennesket og dets miljoe kraever , at der rettes saerlig opmaerksomhed mod de produkter , hvoraf brugen kan medfoere skadelige konsekvenser for mennesket eller miljoeet . En forskellig vurdering af disse risici i medlemsstaterne kan desuden eventuelt skabe eller genindfoere hindringer for handelen til skade for det faelles markeds rette funktion .

Da Raadet i april 1969 har vedtaget en almindelig plan for fjernelse af tekniske handelshindringer ( 1 ) for en raekke industri - og levnedsmiddelprodukter suppleret ved resolution af 21 . maj 1973 ( 2 ) , boer man i foerste raekke fremskynde harmoniseringen af specifikationer for de produkter , som er anfoert i dette program , og som kan taenkes at indvirke paa omgivelserne . Denne harmonisering skulle muliggoere fastsaettelse af faellesskabsnormer for disse produkter , som kan sikre en effektiv beskyttelse af mennesket og dets miljoe .

En saadan harmonisering skal for de forurenende produkter desuden ledsages af

1 . saerlige undersoegelser af skadeligheden af forureningsfaktorerne i disse produkter ,

2 . undersoegelser og efterforskning af mulighederne for at aendre disse produkters sammenhaeng , udformning eller egenskaber for at mindske deres skadelighed , og i givet fald at udskifte dem med erstatningsprodukter med mindre eller ingen forurenende virkning .

3 . undersoegelse af de oekonomiske foelger af de paataenkte forholdsregler ,

4 . eventuelle forholdsregler med hensyn til disse produkters anvendelsesmaader og kontrol deraf .

B . Tidstabel

Arbejdet skal finde sted i nedenanfoerte raekkefoelge :

1 . Harmonisering inden for rammerne af gennemfoerelsen af den almindelige plan for fjernelse af tekniske handelshindringer

Ivaerksaettelse af dette program kan , i det omfang det angaar forurenede produkter , udgoere et effektivt middel i miljoepolitikken . De i denne forbindelse vedtagne direktiver skal revideres regelmaessigt , for at de kan tilpasses videnskabelige og tekniske fremskridt .

1.1 . Foelgende arbejder skal gennemfoeres i en foerste fase inden den 31 . december 1974 ,

1.1.1 . vedtagelse paa et saa tidligt tidspunkt , at det vil vaere muligt for medlemsstaterne inden den 1 . oktober 1974 at saette de forudsete aendringer i kraft til Raadets direktiver om

_ det tilladelige stoejniveau og udstoedningssystemerne for motordrevne koeretoejer ( EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 ) ,

_ foranstaltninger mod luftforurening ( 1 ) foraarsaget af udstoedningsgas fra koeretoejsmotorer med styret taending ( EFT nr . L 76 af 6 . 4 . 1970 ) ,

1.1.2 . fremsendelse til Raadet af forslag til direktiver om

_ det maksimale indhold af bly i motorbenzin ,

_ det maksimale indhold af bly i bordservice ,

_ det maksimale indhold af svovl i braendselsolier ( 2 ) ,

_ maalemetode for bionedbrydelighed af ikke-ioniske overfladeaktive stoffer ,

_ detergenters giftighed ,

_ sammensaetning af produkter , der indeholder PCB , og som anvendes i elektrisk udstyr ,

_ samensaetning af maling og lakker , isaer begraensning i anvendelse af visse stoffer f.eks . PCB ,

_ det tilladelige stoejniveau for motordrevne koeretoejer , bygningsmaskiner og tryklufthamre ,

_ organiske kviksoelvforbindelser ,

1.1.3 . gennemfoerelse af undersoegelser om

_ problemer vedroerende godkendelse af visse farlige stoffer og praeparater ( oploesningsmidler , korroderende produkter , eksplosive stoffer , husholdningsartikler , pesticider ) ,

_ emballagers kemiske egenskaber ,

_ tekniske muligheder for at mindske gener fra motordrevne koeretoejer .

( 1 ) Hvad angaar CO og uforbraendte kulbrinter , som alene omhandles i dette direktiv , kan et foerste forslag forelaegges inden for kort tid . For de andre forureningsfaktorers vedkommende vil Kommissionens forslag blive fremsendt i lys af de opnaaede resultater med hensyn til harmonisering af maalemetoder .

( 2 ) Disse arbejder , specielt for saa vidt angaar braendselsolier , skal gennemfoeres under hensyn til resultaterne af der arbejde , der er naevnt i kapitel 5 afdeling 2 i dette afsnit .

1.2 . I anden fase mellem den 31 . december 1974 og den 31 . december 1976 ,

1.2.1 . aendringer af tidligere vedtagne direktiver og gennemfoerelse af nationale foranstaltninger inden den 1 . oktober 1976 for at tage hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt isaer angaaende

_ det tilladelige stoejniveau for forskellige koeretoejer og maskiner ,

_ luftforurening hidroerende fra udstoedningsgas fra motorer med styret taending ,

1.2.2 . fremsendelse til Raadet af forslag til direktiver om

_ det tilladelige stoejniveau for kaedesave og graesslaamaskiner ,

_ maalemetode for bionedbrydeligheden af overfladeaktive stoffer ,

_ godkendelse af visse farlige stoffer og praeparater ,

_ emballagers kemiske egenskaber ,

_ forurening fra motorskibe til sejlads paa indenlandske vandveje .

2 . Supplerende aktioner

Kommissionen vil saa hurtigt som muligt og under alle omstaendigheder inden den 31 . december 1974 ivaerksaette foelgende aktioner :

2.1 . undersoegelser af problemer som foelge af tilstedevaerelsen af saerligt forurenende stoffer ( 3 ) i :

_ rengoerings - og vaskemidler ;

_ praeparater til behandling af planter og dyr ;

_ produkter , som indeholder tunge metaller ;

_ kemiske reagenter , som anvendes i industrien .

Saadanne undersoegelser skal rette sig mod disse produkters skadelighed , udformning og sammensaetning , tekniske muligheder for at aendre deres sammensaetning eller finde erstatningsprodukter derfor , forsigtighedsregler ved deres anvendelse o.s.v . , saavel som de oekonomiske konsekvenser af de forskellige foranstaltninger , der kan taenkes taget i anvendelse .

( 3 ) Stoffer naevnt i kapitlerne 1 og 2 vil blive undersoegt i foerste raekke .

Endelig vil Kommissionen , for saa vidt som saadanne ikke allerede er ivaerksat ( 1 ) , undersoege de midler til harmonisering og styrkelse af den kontrol , som skal udoeves af offentlige myndigheder med hensyn til visse stoffer og nye syntetiske produkter , foer de bliver bragt i handelen , isaer :

_ forbedring og harmonisering af kvantitative analysemetoder ;

_ gennemfoerelse af undersoegelser af giftigheden paa langt sigt af disse stoffer og standardisering af giftighedsproever ;

_ pligt til at indgive proever ledsaget af en beskrivelse af kvantitative analysemetoder .

Ved en saadan undersoegelse skal forskellige muligheder tages i betragtning , saasom det hensigtsmaessige i at oprette et europaeisk bureau til godkendelse af nye stoffer , oprettelse af et udvalg til koordinering af de kompetente nationale instanser paa dette omraade , eller ethvert andet egnet middel , isaer med hensyn til medicinalvarer og visse farlige industriprodukter ( 2 ) .

2.2 . organisering af faelles overvejelser om oekonomiske og sociale virkninger paa langt sigt af regler og foranstaltninger til forbedring af konstruktion af automobiler og trafikforholdene ud fra et miljoemaessigt synspunkt , for at saette Kommissionen i stand til i paakommende tilfaelde at forelaegge forslag ( 3 ) .

2.3 . forudsat at problemerne ikke har fundet deres loesning i direktiver vedtaget af Raadet om varespecifikationer , forelaeggelse af forslag i egnet form om foranstaltninger vedroerende godkendelsesbestemmelser for visse produkter ( motordrevne koeretoejer , stoejende maskiner o.s.v . ) samt om foranstaltninger , der maatte blive afledt af de tidligere naevnte undersoegelser .

( 1 ) Faellesskabet har allerede for adskillige aar siden ivaerksat regler for godkendelse af nye stoffer og produkter inden for omraadet tilsaetningsstoffer til levnedsmidler og tilsaetningsstoffer til dyrefoder .

( 2 ) Denne undersoegelse vil isaer lade sig insprirere af arbejder gennemfoert inden for rammerne af Benelux paa dette omraade .

( 3 ) Man vil tage hensyn til resultater af arbejde gennemfoert paa dette omraade af OECD og NATO's komité om det moderne samfunds udfordringer .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

1 . Kommissionen vil forelaegge Raadet udkast til direktiver ifoelge den angivne tidstabel .

2 . Kommissionen vil gennemfoere de supplerende aktioner naevnt under B pkt . 2 , med stoette isaer i resultater af arbejder gennemfoert paa nationalt og internationalt plan .

3 . Den indsamler eksisterende information , idet den eventuelt indhenter konsulentudtalelser og organiserer moeder mellem nationale eksperter .

Kapitel 5

SAERLIGE AKTIONER VEDROERENDE VISSE INDUSTRISEKTORER SAMT ENERGIPRODUKTIONEN

Afdeling 1

SAERLIGE AKTIONER VEDROERENDE VISSE INDUSTRISEKTORER

A . Motiver og sigte

Beskyttelse af miljoeet kraever , at saerlig opmaerksomhed rettes mod industriaktiviteter , hvis fabrikationsmetoder medfoerer udledning af forurenende stoffer eller dannelse af gener . Man boer altsaa

_ for hver forurenende industrigren ( der er ca . 15 grene , der anses for de mest forurenende ) finde tekniske metoder eller andre metoder , hvorved det vil vaere muligt at mindske , fjerne eller forebygge emission af forureningsfaktorer eller gener ,

_ undersoege de praktiske maader til ivaerksaettelse af disse metoder , isaer deres tidsfoelge under hensyn til den foreliggende situation , niveauet for viden og teknik , og de oekonomiske , finansielle og sociale konsekvenser ,

_ i paakommende tilfaelde ivaerksaette aktioner paa faellesskabsniveau , som f.eks . gennemfoerelse af forskningsarbejder og / eller udviklingsarbejder ( 1 ) af almindelig interesse , tilstaaelse af faellesskabsudviklingskontrakter ( 1 ) , indgaaelse af aftaler om teknisk og teknologisk informationsudveksling og aftaler om patenter og licenser osv .

Med forbehold af anvendelsen af artikel 92 og foelgende artikler i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab angaaende ordninger for statsstoette kontrollerede af Kommissionen , skal der foretages en harmonisering af den eventuelle stoette samt en undersoegelse af muligheden for at harmonisere principperne eller systemerne vedroerende andre foranstaltninger paa miljoeomraadet med hensyn til naermere bestemte industrigrene ( 2 ) .

B . Indhold

Arbejdet skal gennemfoeres i to faser . I en foerste fase vil Kommissionen fortsaette foelgende undersoegelser for papir - og papirmasse-industrien ( 3 ) samt for jern - og staalindustrien og den titandioxydfremstillende industri :

a ) undersoegelser af den noejagtige karakter af de forureningsproblemer , som skal loeses ,

b ) undersoegelser af anvendt teknik heri indbefattet genanvendelse af eksisterende teknologi , som er udviklet eller i faerd med at blive udviklet , og af stedfindende forskning ,

c ) sammenlignende og kritisk undersoegelse af forholdsregler , der allerede er truffet eller planlagt i hver medlemsstat ,

d ) sammenlignende undersoegelse af supplerende forholdsregler , som skal tages af medlemsstaterne for inden for flere taenkte tidsfrister at opnaa et bestemt maal af bekaempelse af de forskellige forureningsformer , som er fremkaldt af den undersoegte industrigren , under hensyn til lokaliseringen af disse virksomheder , vurdering af omkostningerne ved disse forholdsregler og deres oekonomiske , finansielle , handelsmaessige og sociale konsekvenser .

( 1 ) Ivaerksaettelse af denne form for aktioner indebaerer , at der skal vedtages en principbeslutning paa faellesskabsplan vedroerende ydelse af udviklingsstoette . Samtidig boer man ligeledes traeffe beslutning om passende fremgangsmaader , der vil muliggoere deltagelse af eksperter , som skal udpeges af medlemsstaterne , fra tilfaelde til tilfaelde .

( 2 ) De paagaeldende aktioner skal ikke praejudicere Faellesskabets eller medlemsstaternes fastlaeggelse af kvalitetsmaalsaetninger og normer .

( 3 ) Ved gennemfoerelse af disse undersoegelser vil man basere sig paa resultaterne af arbejde , der er udfoert af OECD paa dette omraade .

Disse foerste undersoegelser vil saette Kommissionen i stand til i paakommende tilfaelde at forelaegge Raadet forslag om disse tre industrigrene paa ovennaevnte maade . De vil ligeledes saette Kommissionen i stand til at udarbejde den metodologi , som skal anvendes i en undersoegelse af forureningsproblemerne i foelgende industrigrene , som vil blive undersoegt i anden fase :

_ foelgende kemiske industrisektorer ,

_ fremstilling af kvaelstof - og fosfatgoedning ,

_ petrokemi : basisprodukter saasom aetylén , propylén og benzol , store mellemprodukter som fenol , glycerin og acetone ,

_ laederindustrien , behandling og garvning af huder ,

_ foelgende sektorer i levnedsmiddelindustrien : konservesfabrikker , sukkerfabrikker , kartoffel - og kornstivelsesindustrier ,

_ industrier til kaemning , rensning og kartning af uld .

Desuden vil forureningsproblemer , der forekommer inden for industrialiseret landbrug og saerligt ved erhvervsmaessigt kvaegopdraet ligeledes blive undersoegt .

I en tredje fase vil de andre industrigrene , som falder under foelgende hovedgrupper , blive undersoegt :

_ den kemiske industri ,

_ levnedsmiddelindustrien ,

_ metalindustrien ,

_ tekstilindustrien .

C . Tidstabel

Undersoegelserne i den foerste fase skal fortsaettes eller paabegyndes med henblik paa , at der kan foreligge resultater , isaer hvad angaar den metodologi , der skal foelges , og eventuelle forslag fra Kommissionen senest den 31 . december 1974 .

Da undersoegelserne vedroerende papirmasse er vidt fremskredne , vil Kommissionen forelaegge sine forslag paa dette omraade inden den 1 . juli 1974 .

Undersoegelserne i anden fase vil blive paabegyndt foer denne dato for at der kan foreligge resultater og forslag senest den 31 . december 1975 .

Listen over de industrigrene , som skal undersoeges i loebet af en tredje fase , vil blive forelagt Raadet af Kommissionen senest den 31 . december 1974 , saaledes at Raadet vil blive i stand til at traeffe afgoerelse om denne liste inden den 1 . juli 1975 .

D . Gennemfoerelsesbestemmelser

1 . Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne opstille et undersoegelsesskema for hver industrigren , der undersoeges .

2 . Paa basis heraf vil Kommissionen foretage en foreloebig undersoegelse i samarbejde med sagkyndige repraesentanter for de industrigrene , der undersoeges .

3 . Kommissionen tilsender Raadet resultaterne af disse undersoegelser , efter samraad med de nationale eksperter i givet fald ledsaget af forslag .

Afdeling 2

AKTIONER VEDROERENDE ENERGIPRODUKTION

A . Motiver

Energiproduktion under naesten alle former skaber forurening og gener af forskellig art , saerlig :

_ atmosfaerisk forurening fra forbraending af braendstoffer i faste anlaeg og raffinaderier , til boligopvarmning og i forbraendingsmotorer ,

_ vandforurening som foelge af udledning af koelevand og forurenende stoffer ,

_ forurening af vand og af luft foraarsaget af kraftvaerker .

Foelgelig boer :

_ de forskellige former for den paagaeldende forurening og generne , deres intensitet i de paagaeldende omgivelser , de skader , de forvolder , og de hermed forbundne omkostninger undersoeges ,

_ de for tiden benyttede metoder til bekaempelse af disse former for forurening og gener , deres effektivitet , omkostningerne derved samt hensigtsmaessigheden af at indlede forskning til forbedring af disse metoder undersoeges ,

_ alle egnede foranstaltninger , der goer det muligt at bringe intensiteten af disse former for forurening og gener ned paa et acceptabelt niveau , undersoeges under hensyn til de forskellige omraaders behov ,

_ omkostningerne ved alle disse foranstaltninger vurderes og stilles i forhold til omkostningerne ved de foraarsagede skader ,

_ de foranstaltninger , der goer det muligt at bringe intensiteten af disse former for forurening og gener ned paa et acceptabelt niveau , opstilles som forskellige muligheder med tilhoerende overslag over omkostningerne .

Dette arbejde og andre muligheder , indbefattet et overslag over omkostninger for aktioner der ikke vedroerer miljoebeskyttelse , skal tjene som grundlag for de beslutninger , som skal traeffes paa omraadet for politik vedroerende braendsel .

B . Sigte og indhold

Arbejdet udfoeres under forskellige former , som alle er del af samme aktion , der skal have prioritet efter deres vigtighed men ikke efter deres tidsmaessige gennemfoerelse ( 1 ) . Det arbejde , der udfoeres , har foelgende formaal :

a ) undersoegelse af beskaffenheden af de forskellige former for forurening , som truer miljoeet , dens intensitet i de paagaeldende miljoeer i de forskellige lande og omraader , vurdering af de skader som forskellige styrkegrader medfoerer , omkostningerne foraarsaget af disse former for skader og af deres intensitet ,

b ) undersoegelse af de metoder , der for tiden benyttes i medlemsstaterne og andre lande til bekaempelse af disse former for forurening og gener , deres effektivitet og omkostningerne derved ,

c ) undersoegelse af mulighederne for forskning til forbedring af disse metoder ,

d ) en sammenlignende undersoegelse af nuvaerende metoder og deres eventuelle forbedring , hvorved formindskelsesgraden for skader foraarsaget af forurening og gener sammenholdes med udgifterne til opnaaelse af denne formindskelse under hensyn til den paaregnede effektivitetsgrad , i overensstemmelse med aendring af valgsystemet for traditionelt braendsel eller for brugen deraf , og ligeledes under hensyn til de med denne aendring forbundne omkostninger ;

e ) gennemgang af de uoenskede foelgevirkninger af udtoemning af faste anlaegs koelevand , idet der paa behoerig maade tages hensyn til det omgivende vands tilstand , og undersoegelse af mulighederne for at bekaempe disse foelgevirkninger ;

f ) undersoegelse af forurening fra kemiske produkter hidroerende fra behandling af koelevand i kraftvaerker og fra vand udledt fra raffinaderier .

Ved forelaeggelse af resultaterne af disse undersoegelser for Raadet med henblik paa en tilpasning af de beslutninger , der er truffet inden for energipolitikken , skulle det vaere muligt ikke blot at klarlaegge de oekonomiske og tekniske foelger af de forskellige foranstaltninger , der kunne komme i betragtning , men tillige at henlede opmaerksomheden paa de foelger , som disse foranstaltninger sandsynligvis ville faa paa oprettelsen af anlaeg : dette angaar i saerlig grad oprettelse af nye kraftvaerker og raffinaderier samt anlaeg til fornyet behandling af kernebraendstof .

( 1 ) Ved gennemfoerelse af disse undersoegelser vil man basere sig paa resultaterne af det arbejde , der er udfoert af OECD paa dette omraade .

Hvad angaar de problemer , der opstaar som foelge af den skadelige virkning og spredning af affald fra energiproduktion , isaer radioaktivt affald og behandling af spildolie , vil disse blive behandlet under det i kapitel 7 i dette afsnit naevnte arbejde .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser og tidstabel

En foreloebig sammenfattende rapport om problemer i forbindelse med forurening og gener fra energiproduktion og isaer om varmeforurening , SO2 ( i forbindelse med svaevestoev ) og NOx udarbejdes , saa vidt muligt inden den 31 . december 1973 , for at denne kan droeftes med de nationale eksperter .

Paa grundlag af disse droeftelser vil Kommissionen saa hurtigt som muligt og senest den 31 . juli 1974 forelaegge forslag for Raadet .

Kapitel 6

SAERLIGE AKTIONER VEDROERENDE VISSE ZONER AF FAELLES INTERESSE

Afdeling 1

HAVFORURENING

A . Motiv

Af al forurening er havforureningen uden tvivl allerede nu , og i endnu hoejere grad paa langt sigt , en af de farligste paa grund af dens foelger for den grundlaeggende biologiske og oekologiske balance , som regulerer livet paa vor klode , paa grund af den nedbrydningsgrad , som allerede er naaet , de mange forskellige forureningskilder og vanskeligheden ved at foere tilsyn med , at de trufne foranstaltninger overholdes .

Haverne udgoer en vigtig forsyningskilde for produkter og navnlig for vaerdifulde proteiner til vor i stigende grad overbefolkede verden . Havene spiller desuden en vaesentlig rolle i den naturlige oekologiske balance , idet de soerger for en vaesentlig del af den ilt , hvoraf liv afhaenger . Havene og kystomraaderne er ioevrigt af stoerste vaerdi for rekreative formaal for mennesker .

Havforureningen har allerede naaet et meget hoejt niveau . Saaledes kan man konstatere en foruroligende ophobning af visse forurenende stoffer i plankton , levende organismer , aflejringer , og der er allerede en ikke ringe risiko for eutrofiering i visse flodmundinger og kystomraader .

Faellesskabet som helhed er beroert af havforureningen , baade paa grund af den vigtige rolle , som havet spiller i arternes bevarelse og udvikling , og paa grund af soefartens og soetransportens betydning for en harmonisk oekonomisk udvikling af dette Faellesskab .

Man kan skelne mellem fire vaesentlige kilder til havforurening :

_ transport og soefart

_ forsaetlig udtoemning af affald i havet ( dumping )

_ udnyttelse af ressourcerne i og under havet , isaer udnyttelse af havbunden

_ udledning af affaldsstoffer .

Forebyggelse og mindskelse af forurening som foelge af de tre foerstnaevnte kilder og til en vis grad den fjerde goer det noedvendigt at vedtage internationale konventioner paa globalt eller regionalt plan _ og rejser meget vanskeligere problemer med hensyn til overvaagning og kontrol .

Kampen mod forurening af havene fra kysterne er i stor udstraekning forbundet med kampen mod forurening af ferskvand og kraever ofte den samme fremgangsmaade .

Den frembyder dog saeregne kendetegn , som skyldes havmiljoeets saerlige beskaffenhed , de mange forskellige anvendelsesformer af kysterne og den ophobning , som er en foelge af de mange oekonomiske og sociale aktiviteter paa som oftest begraenset plads .

B . Indhold

1 . Indledning

Arten af de aktioner , som skal udfoeres af Faellesskabet og dets medlemsstater , samt de institutionelle rammer , inden for hvilke disse aktioner skal udtaenkes , udarbejdes og udfoeres , vil derfor blive forskellig , alt efter om det drejer sig om de tre foerste eller den sidste af de under A naevnte kilder til havforurening .

Faellesskabets aktion skal isaer bestaa i :

_ at tilnaerme de internationale konventioners anvendelsesregler , saa vidt det ernoedvendigt for , at det faelles marked kan fungere paa rette maade samt for gennemfoerelse af dette program .

_ at gennemfoere aktionerne vedroerende bekaempelse af landbaseret havforurening langs Faellesskabets kyster ( foreskrevet i kapitel 6 , afdeling 1 B , punkt 3 i dette afsnit .

Hvad enten det drejer sig om initiativer eller stillingtagen under arbejdets udfoerelse , skal medlemsstaterne i alle spoergsmaal som har saerlig interesse for det faelles marked , bestraebe sig paa at indtage en faelles holdning inden for de paagaeldende internationale organisationer og konferencer uden at foregribe Faellesskabets aktioner inden for dets kompetenceomraade og de faelles aktioner , som medlemsstaterne udfoerer inden for rammerne af internationale organisationer af oekonomisk karakter .

2 . Bekaempelse af anden havforurening end den landbaserede

Hvad angaar de tre foerste kilder til forurening , transport og soefart , forsaetlig udtoemning af affald i havet ( " dumping " ) , udnyttelse af ressourcerne i og under havet , isaer udnyttelse af havbunden , forbeholder Kommissionen sig til sin tid at fremsaette hensigtsmaessige forslag .

Som eksempel kunne foelgende typer af aktioner allerede nu komme i betragtning .

2.1 . Forurening foraarsaget af transport og soefart

2.1.1 . Vedroerende forurening ved udtoemning af kulbrinter findes der allerede forskellige konventioner , der som oftest er vedtaget inden for rammerne af IMCO ( Den interguvernementale raadgivende Soefartsorganisation ) . Blandt disse kan Saerligt naevnes :

_ konventionen til forebyggelse af havforurening af havvand med kulbrinter , undertegnet i 1954 , administreret af IMCO siden 1959 og revideret i 1962 , 1969 og 1971 ,

_ den internationale konvention af 1969 om indgreb paa aabent hav i tilfaelde af ulykker , som medfoerer eller kan medfoere forurening med kulbrinter , og den internationale konvention af 1969 om civilretsligt ansvar for skader foraarsaget af forurening med kulbrinter ,

_ den internationale konvention af 1971 om oprettelse af en international fond til erstatning for skader foraarsaget af forurening med kulbrinter ,

_ Bonn-aftalen af juni 1969 om samarbejde vedroerende forurening med kulbrinter af Nordsoeen ,

_ den i 1969 undertegnede aftale med fortegnelse over skadelige og farlige stoffer inden for soetransport .

2.1.2 . Om havforurening foraarsaget af soetransport af skadelige stoffer vil en konvention blive foreslaaet i 1973 paa den internationale regeringskonference om havforurening , der foranstaltes af IMCO . Denne konference har til formaal at udarbejde internationale konventioner , der vil goere det muligt fra 1975 og om muligt foer 1980 fuldstaendigt at bringe bevidst forurening af havvand med kulbrinter og andre skadelige stoffer til ophoer og at reducere uforsaetlige udtoemninger til et minimum .

Talrige internationale organisationer , saerligt FN-organer ( FAO , UNESCO , WHO , WMO , IAEA ) udfoerer alt efter deres virkefelt arbejde paa dette omraade .

Faellesskabets aktion skal naturligvis tilstraebe en indpasning i de initiativer , der tages af disse internationale saerorganer . Dog har Vesteuropa paa grund af sin indskaarne kystlinje , og isaer fordi Vesteuropa er det vigtigste knudepunkt for soefart , stoerre interesse end noget andet omraade i verden i , at der ivaerksaettes en effektiv aktion paa verdensplan mod havforurening og ganske saerligt mod de med olietransport uadskilleligt forbundne farer , herunder truslen om alvorlig forurening af kysterne foraarsaget af ulykkestilfaelde i rum soe .

Faellesskabets aktion eller medlemsstaternes faellesaktion inden for internationale organer er omhandlet i afsnit III , kapitel 3 i foerste del og afsnit III i anden del . Denne aktion skal suppleres og stoettes gennem undersoegelser vedroerende de forbedringer , der i de internationale forbindelser skal foretages til beskyttelse af havet imod forurening , og isaer gennem undersoegelse af de strukturer og midler , som skal tages i anvendelse for at sikre en effektiv overholdelse af internationale konventioner om forurening foraarsaget af soefart og soetransport . Spoergsmaalet om oprettelse af et internationalt organ med sanktionsmyndighed og effektive kontrolmidler skal undersoeges .

2.2 . Forurening af havet ved forsaetlig udtoemning af affald ( dumping )

Der er vedtaget to konventioner om dette problem : Oslokonventionen , som vedroerer tilsyn med forsaetlig udtoeming af saerlig farligt affald i Nordoestatlanten , Nordsoeen og tilstoedende have , samt London-konventionen , som vedroerer alle jordens have . En tredje konvention , der beroerer Faellesskabet , og som vedroerer det vestlige Middelhav , er ved at blive oprettet .

Gennemfoerelse af disse konventioner noedvendiggoer , at der inden for Faellesskabet ivaerksaettes lovbestemmelser og andre forskrifter , som skal harmoniseres ( 1 ) for at undgaa , at der opstaar fordrejninger med hensyn til handel og placering af investeringer . Navnlig boer man tilstraebe indfoerelse af en faellessprocedure for licensudstedelse inden for Faellesskabet .

Endelig boer de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser vedroerende udtoemning af produkter , der ikke er omhandlet af konventionerne , harmoniseres , og i paakommende tilfaelde boer der fremlaegges faellesskabsforslag om revision af fortegnelsen over de i konventionerne angivne stoffer .

( 1 ) En saadan harmonisering ville blive lettet ved , at Kommissionen deltager i arbejdet i de kommissioner , der er oprettet under disse konventioner med henblik paa at sikre udfoerelsen deraf .

2.3 . Forurening som foelge af havbundens udnyttelse

Man maa forudse en kraftig udvikling i udnyttelse af havbunden hvilken udvikling allerede er staerkt fremskredet for saa vidt angaar kulbrinter ; denne udvikling er vanskeligere forudseelig for andre mineraler og fossiler . Saaledes indeholder kontinentalsoklerne og oeerne mere end halvdelen af verdens ressourcer af kulbrinter . Den nuvaerende teknologiske udvikling medfoerer et saadant behov for mineralske ressourcer ( saerligt titan og mangan ) , at det vil vaere rimeligt at tro , at det snart vil vaere rentabelt at udvinde disse fra havbunden .

I betragtning af den tiltagende udvikling inden for disse omraader kan man stille spoergsmaalet , om de nugaeldende bestemmelser , navnlig om udnyttelse af havbunden , sikrer en tilstraekkelig beskyttelse af havmiljoeet mod den forurening , der kan blive resultatet af den forskelligartede virksomhed , som saettes ind paa denne udnyttelse . Den internationale soeretskonference vil ioevrigt undersoege og forsoege at give regler for kyststaternes rettigheder og isaer deres ansvar for vandene og for havbunden uden for soeterritorierne .

Kommissionen har paabygyndt en sammenlignende undersoegelse af disse bestemmelser med henblik paa at vurdere betimeligheden af at harmonisere og forbedre disse , og i paakommende tilfaelde i faellesskab at udarbejde forebyggende regler , som kunne foreslaas de kompetente internationale instanser .

3 . Bekaempelse af landbaseret havforurening

Denne forurening er resultatet af direkte udtoemning i havet og udtoemning gennem roerledninger , af affald og forurenende stoffer , som floderne foerer med sig .

Som allerede naevnt ovenfor er de foranstaltninger , der maa traeffes paa dette omraade , for en stor del beslaegtet med foranstaltningerne med forurening af ferskvand .

Saaledes boer man :

_ vurdere de risici for havmiljoeet , som tilstedevaerelsen af visse saerligt farlige forureningsfaktorer ( tunge metaller og organo-halogene forbindelser ) i forskellige koncentrationer medfoerer , ved blandt andet at betragte visse som indikatorer udvalgte fisk og planter som maal , samt standardisere eller harmonisere maalemetoderne for disse forureningsfaktorer ;

_ udarbejde faelles metoder , der vil goere det muligt naermere at fastsaette kvalitetsmaalsaetninger for havvand ;

_ definere disse maalsaetninger ( 1 )

_ undersoege metoder baseret paa forskrifter ( normer ) eller metoder af oekonomisk art ( afgifter ) , til gradvis overholdelse af disse kvalitetsmaalsaetninger ;

_ fastlaegge normer ( 2 ) ;

_ udarbejde en model , som vil goere det muligt at opnaa kendskab til maengden af de forurenende stoffer , som ledes ud i havene med floderne og ved direkte udtoemning paa kystlinjen .

Ovennaevnte aktioner vil blive suppleret med foelgende arbejde , som Kommissionen agter at udfoere :

a ) foretage en opgoerelse over og en kritisk sammenlignende undersoegelse af administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser , som er gaeldende eller paataenkes vedroerende tilsyn med og begraensning af den direkte udledning i havet af affaldsstoffer fra industri og husholdning med henblik paa , i det omfang der er behov derfor at harmonisere disse bestemmelser og i paakommende tilfaelde at forberede faellesskabsforanstaltninger ,

b ) foretage undersoegelse af de problemer , som behandlingen af giftige stoffer paa landjorden langs kysterne rejser , og hvilke foranstaltninger der skal traeffes i tilfaelde af ulykker . Denne undersoegelse skal tage resultatet af arbejde , der udfoeres inden for andre internationale organisationer , i betragtning .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

Kommissionen nedsaetter under sig en ekspertgruppe til behandling af problemer i forbindelse med bekaempelse af havforurening .

Denne gruppe skal sammensaettes af repraesentanter for de nationale myndigheder , som er kompetente paa dette omraade . Gruppen skal under forsaede af en repraesentant for Kommissionen bistaa denne i gennemfoerelsen af programmet og udarbejdelse af dens forslag .

( 1 ) Jfr . definition nr . 2 i bilag I .

( 2 ) Denne faellesskabsaktion skal udfoeres analogt med den i kapitel 2 i dette afsnit beskrevne aktion .

D . Tidstabel

Aktionerne skal paabegyndes hurtigst muligt , saaledes at Kommissionen senest den 31 . december 1974 kan forelaegge de forslag for Raadet , som aktionerne giver anledning til .

Afdeling 2

BESKYTTELSE AF RHIN-BASSINET MOD FORURENING

Den tiltagende forurening af vandet i Rhinen og dens bifloder vaekker stigende bekymring hos de folk , der benytter det eller bor langs bredderne . Denne bekymring er kommet meget staerkt til udtryk i Europa-Parlamentet . Dette offentliggjorde i november 1970 en redegoerelse fra hr . Boersma som indeholder en raekke oplysninger om forureningstilstanden i Rhinens vand saavel som om de foranstaltninger , der er truffet , og om de forslag , der er udarbejdet af Rhinstaterne og de internationale organisationer .

Den 16 . december 1971 vedtog Parlamentet enstemmigt en parlamentsbeslutning om dette emne , som blev fremsendt til Raadet og Kommissionen . I denne parlamentsbeslutning anmoder Parlamentet Kommissionen om " at goere alt for at udvikle og samordne flodstaternes arbejde til beskyttelse af Rhinen " .

I et dokument , der var vedlagt anden meddelelse om miljoeomraadet af 22 . marts 1972 , forelagde Kommissionen et udkast til en raadshenstilling til de medlemsstater , der har underskrevet Bern-konventionen , med anmodning om at der udarbejdes et hasteprogram til sanering af Rhinens vande . I samme dokument anbefalede Kommissionen , at der oprettes et europaeisk organ for Rhin-bassinet med den opgave at ivaerksaette et saadant program , og henledte medlemsstaternes opmaerksomhed paa betydningen af at give et saadant organ status som faellesforetagende .

Raadet konstaterer , at blandt de beslutninger , der blev truffet paa ministerkonferencen i Haag , optraeder udarbejdelse af et langsigtet arbejdsprogram og en undersoegelse af muligheden for en revision af strukturerne og arbejdsmetoderne paa stedet , saaledes som Kommissionen foreslog det i sit udkast til henstilling , fremsendt i marts 1972 .

Kommissionen har desuden paabegyndt en foreloebig undersoegelse af bekaempelsen af forurening i Rhin-bassinet for at kunne raade over en grundigere viden om dette problem og for bedre at kunne vurdere , hvilke foranstaltninger , der egnede til at udbedre Rhinens nuvaerende forringede oekologiske tilstand . Det fremgaar af denne undersoegelse at der til stadighed foregaar en maerkbar forvaerring af forureningen og at de bestraebelser , der er udfoldet for at bekaempe denne forurening , har vist sig at vaere utilstraekkelige .

Forekomsten af organiske stoffer er vokset maerkbart i loebet af perioden 1959-1970 i stoerstedelen af floden , og som helhed er graden af denne forurening staerkt stigende fra flodens udspring til dens munding .

Vandets iltindhold , som i stor udstraekning er betinget af udledningen af organiske stoffer , er i aftagen i visse dele af floden . Det laveste indhold forekommer i perioder med lav vandstand og har alvorlige konsekvenser for livet i vandet og for vandets naturlige renselsesevne .

Med hensyn til nitrater og fosfater kan der konstateres en klar stigning i forekomsterne siden 1959 ; disse to stoffer fremmer ved deres synergistiske virkning en udvikling af vandplanter , som har saerligt skadelige virkninger .

Undersoegelse af forekomster af klorforbindelser viser stigninger i udledningen , som foraarsager alvorlige vanskeligheder for udnyttelsen af vandet , navnlig til drikkevand og vand til landbrugsformaal .

Sulfatforekomsten er ligeledes vokset maerkbart i aarenes loeb .

Indholdet af metaller , saasom bly , kobber , nikkel og zink , er ikke alarmerende . Dog kraever muligheden for , at de samler sig i levende organismer og i aflejringer , saerlig opmaerksomhed med hensyn til de langtsigtede foelger af disse forhold .

Endelig er forekomsten af fenolforbindelser ligeledes stigende , og tilstedevaerelse i Rhinen af forskellige giftige stoffer og kulbrinter boer holdes i erindring .

Det fremgaar af denne undersoegelse , at der maa vidtraekkende aktioner til for at forbedre kvaliteten af vandet i Rhinen , og at der inden for en meget kort frist boer traeffes saerlige foranstaltninger til at kontrollere og begraense udledningen af de mest skadelige eller giftige forureningsfaktorer .

I bevidstheden herom har de lande , der har underskrevet Bern-Konventionen om oprettelse af en international kommission til beskyttelse af Rhinen mod forurening , den 25 . og 26 . oktober 1972 deltaget i en ministerkonference i Haag , som var tilrettelagt paa den hollandske regerings initiativ . Kommissionen deltog i denne konference som observatoer .

Denne konference har truffet visse vigtige beslutninger om forurening med salt , kemisk forurening og varmeforurening , tilrettelaeggelse og arbejdsmetoder :

_ Forurening med salt : en lagerplads , der kan optage 60 kg / s klorioner , vil blive oprettet i Alsace . Beliggenheden vil blive valgt af den franske regering . De samlede oplagringsomkostninger boer fordeles mellem medlemssetaterne af den internationale kommission . Al udledning af klorioner , der overstiger en maengde , som skal fastlaegges af den internationale kommission , vil blive kontrolleret . Den internationale kommission fastlaegger kontrolmetoderne .

_ Kemisk forurening : den internationale kommission vil faa til opgave at opstille en liste over stoffer , hvis udtoemning skal forbydes , begraenses eller undergives visse betingelser , at foretage en enquête vedroerende deres kilde og udarbejde et handlingsprogram etapevis , som inden for et aar skal forelaegges regeringerne til godkendelse .

_ Varmeforurening : alle fremtidige kraftvaerker skal udstyres med et koelesystem med lukket kredsloeb eller andre lignende systemer . Vaerker under bygning ( Fessenheim I og II , Philipsburg I og Biblis I ) maa ikke i maanederne juli og august foraarsage en temperaturstigning i Rhinen paa mere end 2 C i forhold til den naturlige temperatur .

_ Tilrettelaeggelse og arbejdsmetoder : naar det er noedvendigt , og mindst én gang om aaret skal der holdes ministerkonference . For at sikre stoerre effektivitet i kampen mod forureningen af Rhinen skal den internationale kommission forelaegge forslag isaer med henblik paa at forbedre denne kamps struktur , udarbejde et langtsigtet arbejdsprogram og undersoege de franske forslag vedroerende projektet om oprettelse af en sammenslutning af flodbassinorganer .

Der boer endvidere erindres om det arbejde , som i adskillige aar er blevet udfoert i Europa-Raadet med henblik paa at affatte en " Europaeisk konvention om beskyttelse af internationalt ferskvand mod forurening " . Denne konvention foreskriver navnlig fastlaeggelse af minimumnormer til sikring af bevarelse af vandkvaliteten og oprettelse af internationale kommissioner med saerlige befoejelser med hensyn til beskyttelse af internationale vandveje og deres mundinger .

Raadet og Kommissionen skal noeje foelge udviklingen i situationen omkring Rhinens forurening . I dette oejemed skal Kommissionen deltage som observatoer i plenarmoederne i den internationale kommission til beskyttelse af Rhinen mod forurening .

Kommissionen henleder opmaerksomheden paa de forslag , den fremsatte i sin anden meddelelse til Raadet og forbeholder sig at fremsaette passende forslag i denne betydningsfulde sektor inden den 31 . marts 1974 under hensyn til de undersoegelser , der allerede er ivaerksat inden for den internationale kommission til beskyttelse af Rhinen mod forurening .

Afdeling 3

AKTIONER VEDROERENDE MILJOEBESKYTTELSE I GRAENSEOMRAADER

Problemerne ved forurening i graenseomraader har samme kendetegn som problemerne i forbindelse med havforurening og forurening af kyster .

Ogsaa her drejer det sig om at bevare de faelles ressourcer , som er en del af samme geografiske og oekonomiske omraade , men som er undergivet forskellige og til tider modstridende bestemmelser .

Udarbejdelse i faellesskab af metoder til fastlaeggelse af kvalitetsmaalsaetninger , skal i graenseomraaderne suppleres med , at de paagaeldende medlemsstater indbyrdes skal afstemme deres stilling til de omhandlede maalsaetninger med henblik paa at udarbejde og foretage faelles aktioner til beskyttelse af miljoeet . Disse foranstaltninger er isaer noedvendige , hvis man ikke oensker , at den industrielle virksomhed i disse egne , hvor de naturlige og geografiske betingelser almindeligvis er ens , undergives forskrifter af varierende raekkevidde eller paafoeres forskellige konkurrencevilkaar . Disse foranstaltninger er ligeledes noedvendige for at sikre beskyttelse af egne graenseomraader , der har en lav forureningsgrad , men som stoeder op til en anden stats graenseegne , der har en hoej forureningsgrad .

Miljoeministrene i Faellesskabets medlemsstater , som moedtes i Bonn den 30 . oktober 1972 , paapegede blandt de initiativer , der boer tages inden for rammerne af en europaeisk miljoepolitik , konsultationer vedroerende miljoemaessige aspekter i graenseomraader .

Herudover boer der afholdes konsultationer om vigtige foranstaltninger , der skal traeffes paa dette omraade . Vedroerende disse foranstaltninger skal de paagaeldende medlemsstater indbyrdes afstemme deres stilling , hvis en af disse mener , at dette er noedvendigt . Kommissionen forbeholder sig at forelaegge egnede forslag for Raadet , naar den finder det noedvendigt .

Kapitel 7

AKTIONER VEDROERENDE AFFALD OG RESTSTOFFER

Afdeling 1

INDUSTRIELT AFFALD OG RESTSTOFFER FRA FORBRUGSSEKTOREN

A . Motiver og sigte

Bortskaffelse af industrielt affald og reststoffer fra forbrugssektoren viser sig mere og mere vanskelig og bekostelig og rejser indviklede problemer for hele samfundet .

En vaesentlig del af disse vanskeligheder er af helt lokal karakter , og loesninger maa soeges paa dette niveau .

Problemet i henseende til Faellesskabet er det affald , hvis bortskaffelse paa grund af dets giftighed , fordi det ikke kan nedbrydes , fordi det er pladskraevende eller af andre grunde , kraever en loesning der gaar ud over den regionale ramme og til tider selv de nationale graenser . Ogsaa selv om affaldets skadelige indflydelse ikke overskrider de regionale rammer , kan faellesskabsaktioner ioevrigt blive noedvendige , hvis bortskaffelse eller genanvendelse af affaldet er afhaengig af oekonomiske midler . Hvis de loesninger , der tages i anvendelse , medfoerer forskelle mellem produktions - og distributionsbetingelserne for visse goder , kan disse forskelle indvirke paa det faelles markeds funktion og paa den internationale handel .

Paa grund af disse spoergsmaals saerlige karakter er det noedvendigt at sammenholde overvejelser og erfaringer med henblik paa at goere paa samme tid teknisk og oekonomisk status over de forskellige aktionsmidler , der kan blive tale om , og deres virkning paa det faelles markeds rette funktion , og ud fra denne status fastlaegge aktioner , som skal ivaerksaettes paa faellesskabsniveau eller paa andre niveauer .

B . Indhold

Arbejdet skal gennemfoeres i flere etaper :

a ) udarbejdelse af en kvalitativ og kvantitativ opgoerelse over affald og reststoffer , som er saerligt skadelige for miljoeet paa grund af deres giftighed , fordi de ikke kan nedbrydes , eller paa grund af ophobninger og hvis bortskaffelse kunne faa indflydelse paa produktions - og salgsomkostninger .

b ) teknisk , oekonomisk og juridisk undersoegelse af problemer i forbindelse med indsamling , transport , oplagring , genanvendelse eller slutbehandling af foelgende affald og reststoffer naevnt i prioritetsorden ( 1 ) ( der vil foerst blive foretaget en undersoegelse af tekniske bortskaffelses - eller genanvendelsesmetoder for disse affaldsstoffer ) :

_ stoffer naevnt i bilag I i Oslo-konventionen ( organo-halogene forbindelser ; organiske kiselforbindelser ; kviksoelv , kadmium og forbindelser deraf ; plast og andre vanskeligt nedbrydelige syntetiske stoffer ) ;

_ spildolie og reststoffer indeholdende olie og tjaere , isaer reststoffer indeholdende smoeremidler ;

_ affald fra fremstilling af titandioxid ;

_ pladskraevende jernaffald i forbindelse med skrotmarkedet ( automobiler , kasserede elektriske husholdningsapparater ) ;

_ forbrugsvarers emballage , der ikke er bionedbrydelig ;

_ eventuelt animalsk affald fra slagterier og husdyrhold .

c ) gennemgang af aktioner , der skal ivaerksaettes paa faellesskabsniveau , med hensyn til de ovenfor naevnte affaldsstoffer , f.eks . alt efter tilfaeldet :

_ harmonisering af regler ;

( 1 ) Denne liste over affald og prioritetsordenen kan aendres eller suppleres paa baggrund af resultater af den opgoerelse , der er omtalt i punkt a ) .

_ teknisk informationsudveksling ;

_ fremme af ny teknologisk udvikling isaer ved tilstaaelse af udviklingskontrakter ( 2 ) og oprettelse af forsoegsanlaeg af interesse for flere stater eller Faellesskabet som helhed .

_ forskningsarbejde

_ eventuel oprettelse af en " oplysningsboers " vedroerende affald med den opgave at give oplysninger om bortskaffelses - eller genanvendelsesteknik , selskaber specialiseret i transport , oplagring eller bearbejdning af affald , nuvaerende oplagringsarealer o.s.v .

_ fremme af oprettelse af europaeiske bearbejdningsvaerker ; disse kunne i givet fald udstyres med status som faellessforetagende .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser og tidstabel

Kommissionen vil med bistand af eksperter og raadgivere gennemfoere de under a ) og b ) naevnte arbejder inden den 31 . juli 1974 og vil forelaegge konklusionerne af disse arbejder for Raadet sammen med forslag affoedt af disse konklusioner senest den 31 . december 1974 . Der gives prioritet til de stoffer , der er anfoert i bilag I til Oslo-konventionen .

Afdeling 2

DET SAERLIGE TILFAELDE VEDROERENDE ADMINISTRATION OG OPLAGRING AF RADIOAKTIVT AFFALD

A . Motiver og sigte

Udviklingen af kerneenergi for at imoedekomme en voksende del af behovet for elektricitet i Faellesskabet har ogsaa et negativt aspekt : produktion af industrielt radioaktivt affald i maengder , der svarer til stoerrelsen af de elektronukleare programmer ; saaledes maa man ved slutningen af dette aarhundrede i Faellesskabet tage vare paa adskillige hundrede milliarder curier radioaktivt affald .

( 2 ) Ivaerksaettelse af denne form for aktioner indebaerer , at der maa vedtages en principbeslutning paa faellesskabsplan vedroerende ydelse af udviklingsstoette . Samtidig boer man ligeledes traeffe beslutning om passende fremgangsmaader , der vil muliggoere deltagelse af eksperter , som skal udpeges af medlemsstaterne fra tilfaelde til tilfaelde .

Administration og oplagring af dette affald _ saerligt affald med hoej specifik radioaktivitet og lang levetid , som stammer fra bearbejdningsvaerker for bestraalede braendstoffer _ rejser og vil rejse vanskelige problemer i de lande i Faellesskabet , som har en stor befolkningstaethed . Det er derfor vigtigt at raade over effektive loesninger , der vil kunne sikre beskyttelse af befolkningerne og miljoeet mod mulige risici forbundet med behandling , transport og oplagring i hundreder eller tusinder af aar af disse radioaktive stoffer .

Visse loesninger eller i hvert fald delvise loesninger undersoeges allerede i visse medlemsstater med en varierende grad af indsats . Men talrige problemer kommer til udtryk i store regionale enheder som Faellesskabet _ og endog paa verdensplan _ hvad angaar industrielle , oekonomiske og sociale aspekter . De kraever loesninger , som paa grund af deres oekonomiske vaegt kan faa indflydelse paa udvikling af kerneenergien , og som skal sikre en ligelig beskyttelse af mennesker og miljoe , uanset hvilke teknologiske loesninger , der vaelges ud fra de nationale omraaders saerlige karakteristika .

Paa grund af disse spoergsmaals saerlige karakter er det noedvendigt at sammenholde overvejelser og erfaringer for at opstille en paa samme tid teknisk og oekonomisk status over aktioner , der kan komme paa tale , foerst paa kort sigt og derefter paa laengere sigt , samt disses virkning paa den harmoniske udvikling af kerneenergien , og paa basis af denne status at bestemme de aktioner , som skal ivaerksaettes paa faellesskabsplan .

Enhver aktion boer tage hensyn til arbejdet i saerorganisationer paa dette omraade , saasom navnlig IAEA og NEA og undgaa dobbeltarbejde .

B . Indhold

1 . Foretage opgoerelse af de forventede maengder radioaktivt affald af forskellig type ud fra kerneenergiprogrammerne og af mulighederne for oplagring af dette affald .

2 . Sammenholde metoder til haerdning af affald med hoej radioaktivitet , som findes eller er under udvikling , med henblik paa at vurdere disse produkters egenskaber bestemmende for oplagringsmaaden . Paa basis af denne status at udlede , hvilke aktioner der skal fortsaettes , og hvilke supplerende aktioner der skal ivaerksaettes paa forsknings - og udviklingsomraadet .

3 . Sammenholde medlemsstaternes initiativer vedroerende undersoegelse , gennemfoerelse og udnyttelse af visse demonstrationslagerpladser , hvor der anvendes forskellige processer , og undersoege :

a ) metoder og fremgangsmaader for midlertidig oplagring og slutdeponering af haerdede produkter , som kan taenkes anvendt i Europa ,

b ) problemer ved transport af haerdet affald med hoej radioaktivitet .

4 . Definere ansvaret med hensyn til oplagrede produkter , saavel for midlertidig oplagring paa produktionsstedet som for midlertidig oplagring og slutdeponering .

5 . Udvaelge hovedprincipperne for administration og oplagring af radioaktivt affald .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

De ovenfor anfoerte aktioner vil blive gennemfoert af Kommissionen bistaaet af nationale eksperter .

Kommissionen forelaegger forslag for Raadet paa grundlag af de opnaaede resultater .

D . Tidstabel

De under B punkterne 1 , 2 og 3 omhandlede foranstaltninger gennemfoeres inden den 31 . december 1974 . De under B punkterne 4 og 5 omhandlede arbejder vil blive ivaerksat , saa snart programmet er godkendt .

Kapitel 8

AKTIONER VEDROERENDE OVERHOLDELSE AF DE TIL BESKYTTELSE AF MILJOEET FASTSATTE BESTEMMELSER

Betydningen af den faelles aktion paa miljoeomraadet , saerligt fastlaeggelse af faelles normer , kunne afsvaekkes , dersom faellesskabsakternes anvendelse i alle medlemsstater ikke sikredes paa tilfredsstillende maade . Yderligere kunne maerkbare forskelle i udoevelse af kontrol og gennemfoerelse af foranstaltninger i hver medlemsstat til sikring af overholdelse af de til beskyttelse af miljoeet fastsatte bestemmelser skabe konkurrencefordrejninger , som ville vaere uforenelige med det faelles markeds funktion . Det foelger heraf , at overholdelse af saavel faellesskabsregler som nationale regler maa sikres og kontrolleres paa effektiv maade , og at der med passende strenghed maa skrides ind over for overtraedelser heraf .

Med dette formaal vil Kommissionen fortsaette sine bestraebelser paa at sammenligne de nationale lovgivninger og deres praktiske anvendelse , saaledes at de noedvendige forudsaetninger kan skabes for en saadan tilnaermelse af lovgivningerne , som maatte vise sig at vaere noedvendig , i overensstemmelse med tidsfristerne for ivaerksaettelse af faellesskabsaktionerne .

Kommissionen er klar over , at disse tilnaermelsesforanstaltninger for lovgivningerne er meget tids - og arbejdskraevende paa grund af forskellene mellem de for hvert land gaeldende forfatnings - , lovgivnings - og retssystemer . Kommissionen mener derfor , at der med forbehold af de i traktaterne om oprettelse af Faellesskaberne fastsatte fremgangsmaader gradvist , efterhaanden som nationale bestemmelser og faellesskabsbestemmelser udformes , boer gennemfoeres foelgende foranstaltninger :

1 . a ) Hvad angaar produkter , indfoerelse paa faellesskabsplan af informationsudveksling om foretaget kontrol og trufne foranstaltninger i hver medlemsstat til sikring af overholdelse af reglerne vedroerende specifikation og anvendelse af forurenende produkter , eller produkter , som kunne skabe miljoegener .

b ) Hvad angaar faste anlaeg , indfoerelse paa faellesskabsplan af informationsudveksling om foretaget kontrol og trufne foranstaltninger i hver medlemsstat til sikring af overholdelse af reglerne vedroerende disse anlaeg , saerligt for saa vidt angaar anlaeg , som er beliggende i omraader , hvor identiske eller beslaegtede kvalitetsmaalsaetninger maatte vaere vedtaget .

c ) Hvad angaar stoffer , hvis udledning eller deponering forbydes eller begraenses , harmonisering af kontrolmetoder , isaer licensmetoder , for saa vidt som det er noedvendigt for det faelles markeds rette funktion og for gennemfoerelsen af dette program .

2 . Kommissionens offentliggoerelse i en aarsberetning om miljoesituationen i Faellesskabet af de informationer , som hver medlemsstat har indgivet om trufne foranstaltninger til sikring af overholdelse af reglerne til bekaempelse af forurening og gener , eksisterende retspraksis , samt oplysninger om opnaaede forbedringer og praktiske erfaringer paa dette omraade inden for Faellesskabet .

Kapitel 9

AKTIONER VEDROERENDE OEKONOMISKE ASPEKTER I FORURENINGSBEKAEMPELSEN

A . Motiver

Beskyttelse af miljoeet mod forurening og forbedring af dette miljoe ved at livskvaliteten tages i betragtning ved beslutningsprocessen og i produktionsstrukturerne , medfoerer noedvendigvis udgifter af forskellig art ( udgifter ved overholdelse af foranstaltninger fastsat af de offentlige myndigheder , visse udgifter til forskning og udvikling o.s.v . ) .

Det er noedvendigt for de offentlige myndigheder noejagtigt at vurdere stoerrelsen af disse udgifter for at faa kendskab til de oekonomiske , finansielle og sociale foelger af planlagte beslutninger , og at indrette bestemmelserne for ivaerksaettelse af disse beslutninger i overensstemmelse hermed .

Desuden boer disse udgifter inddeles paa en saadan maade , at det ikke paavirker den frie handel og konkurrence .

Endelig boer man foretage omhyggelige analyser af de anvendelige oekonomiske instrumenter i miljoepolitikken , deres forskellige funktioner , fordele og ulemper ved deres anvendelse , deres relative evne til at opfylde de paagaeldende maalsaetninger , og deres forenelighed med reglerne for inddeling af udgifterne .

Noedvendigheden af faelles overvejelser og handling paa dette omraade synes aabenbar af hensyn til det faelles markeds rette funktion og af effektivitetsgrunde .

Forskelle i medlemsstaternes vurdering af udgifterne ved forureningsbekaempelsen kan , navnlig hvis denne vurdering ikke foretages paa grundlag af sammenlignelige retsforskrifter og ensartede definitioner af udgifter , medfoere konsekvenser for den politik , der foeres paa nationalt plan , som kan vanskeliggoere ivaerksaettelse af en faelles politik .

Det er derfor noedvendigt at opstille faelles vurderingsmetoder for udgifterne , hvilket skulle lettes af , at allerede paabegyndt arbejde i de fleste af medlemsstaterne i det store og hele befinder sig paa samme stadium .

Desuden ville forskelle i principper eller regler for allokering af udgifter og i medlemsstaternes fortolkning af anvendelsen af disse principer eller regler have aabenbare virkninger paa priserne , og dermed paa samhandel , konkurrencevilkaar og placering af investeringer .

Medlemsstaterne og Kommissionen gaar ind for princippet " forureneren betaler " . Dette maa vaere det ledende princip for anvendelsen af de oekonomiske instrumenter ved gennemfoerelsen af miljoepolitikken , uden at det haemmer den gradvise udligning af de regionale misforhold i Faellesskabet .

Det er altsaa noedvendigt i faellesskab at praecisere arten og raekkevidden af dette princip samt de naermere bestemmelser for dets anvendelse , herunder de undtagelser , der kan goeres derfra , uden at foregribe anvendelsen af artikel 92 ff i traktaten om oprettelse af Det europaeiske Faellesskab .

B . Sigte og Indhold

1 . Vedtagelse af faelles regler for allokering af udgifter ved forureningsbekaempelsen ( 1 ) . Samtidig vedtagelse af faelles regler for anvendelse af undtagelser . Udarbejdelse af principper for faelles regler vedroerende bestemmelserne om anvendelse af undtagelserne fra princippet : " forureneren betaler " Fastlaeggelse af en faelles definition af effektiviteten af de anvendelige oekonomiske instrumenter i forureningsbekaempelsen , og i paakommende tilfaelde harmonisering af dennes gennemfoerelsesbestemmelser .

2 . Med henblik paa harmonisering undersoege metoder til vurdering af udgifterne til forureningsbekaempelsen . I en foerste fase skal man bestraebe sig paa at fastlaegge metoder til vurdering af omkostningerne ved bekaempelse af vand - og luftforurening , samt ved kampen mod forurening af industriel oprindelse . Saadanne opgaver skal udfoeres i samarbejde med OECD .

3 . Undersoegelse af eventuelle metoder til vurdering af de sociale omkostninger som foelge af angreb paa miljoeet , isaer med henblik paa under egnede former at integrere disse omkostninger i de nationale regnskaber og i beregningen af bruttonationalproduktet .

( 1 ) Med forbehold af de foranstaltninger , som Kommissionen har anbefalet i sit memorandum af 24 . marts 1971 om tarifering af benyttelse af infrastrukturerne paa transportomraadet .

4 . Udvikling af en faelles metode til klassificering og beskrivelse af forureningsbekaempende virksomhed , idet der tages passende hensyn til eksisterende metodologiske arbejder , f.eks . Frascati's haandbog .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

Med stoette i udtalelser fra en gruppe af oekonomiske eksperter , som er sagkyndige paa miljoeomraadet og under hensyn til det arbejde , der foretages inden for rammerne af OECD , forelaegger Kommissionen forslag for Raadet om visse af de under B omhandlede punkter .

D . Tidstabel

De under B omhandlede arbejder skal gennemfoeres inden for foelgende tidsfrister :

1 . Med forbehold af anvendelsen af artikel 92 ff i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , skal Kommissionen inden den 31 . december 1973 til Raadet fremsende forslag om allokering af udgifter til forureningsbekaempelse og om principperne for faelles regler vedroerende bestemmelserne om anvendelse af undtagelserne fra princippet " forureneren betaler " .

2 . En undersoegelse af effektiviteten af de anvendelige oekonomiske instrumenter i kampen mod forureningen skal gennemfoeres inden den 1 . juli 1974 .

3 . De foerste resultater af undersoegelsen angaaende vurdering af udgifterne ved forureningsbekaempelsen skal fremkomme i loebet af anden halvdel af 1974 .

4 . De under B . punkterne 3 . og 4 . ovenfor naevnte arbejder skal paabegyndes i 1973 .

Kapitel 10

FORSKNINGSAKTIONER INDEN FOR MILJOEBESKYTTELSE

A . Motiv og indhold

Gennemfoerelse af Faellesskabets handlingsprogram , hvad enten det drejer sig om kampen mod forureningen , om bevarelse af det naturlige miljoe og naturressourcerne eller forbedring af livskvaliteten , maa stoettes paa en samlet fond af videnskabelig og teknisk viden om det naturlige miljoe , oekologi , toksikologi , kemi , teknologi osv .

Denne viden vil i mange tilfaelde vise sig at vaere utilstraekkelig , og man maa forsoege at supplere den med forsknings - og udviklingsaktioner ( 1 ) ( 2 ) . Visse af disse aktioner vil kunne gennemfoeres paa faellesskabsplan , saaledes at et effektivt samarbejde sikres mellem de forskellige heraf beroerte laboratorier og institutter i medlemsstaterne og Det faelles Forskningscenter . De paagaeldende forskningsopgaver kan paa denne maade bedre styres og koordineres i forhold til handlingsprogrammets betingelser , og de opnaaede resultater vil vaere direkte gaeldende for programmet . Dette samarbejde er saa meget mere oenskeligt , som de opstaaede problemer i visse tilfaelde kun kan loeses med bistand fra en raekke staerkt specialiserede laboratorier , som man normalt ikke vil finde i en enkelt medlemsstat .

Visse undersoegelses - og forskningsemmer er tidligere naevnt i kapitlerne vedroerende dette programs forskellige maalsaetninger .

Som eksempel kan naevnes forskning bestemt til at afhjaelpe manglende viden om forureningsfaktorerne og deres virkninger , eller til at forbedre metoderne til maaling af forurening , som i foerste raekke er af betydning for den objektive vurdering af risici ( kapitel 1 i dette afsnit ) fastlaeggelse af normer ( kapitel 2 i dette afsnit ) og fastlaeggelse af kvalitetsmaalsaetninger ( kapitel 3 afdeling 2 i dette afsnit ) saavel som saerlige aktioner vedroerende visse produkter ( kapitel 4 i dette afsnit ) , vedroerende visse industrisektorer samt energiproduktionen ( kapitel 5 i dette afsnit ) og vedroerende havforurening ( kapitel 6 afdeling 1 i dette afsnit ) .

B . Gennemfoerelsesbestemmelser

Forskning paa miljoeomraadet kan gennemfoeres ved en samordning af de paagaeldende nationale aktiviteter eller som faellesskabsaktioner under det fleraarige forskningsprogram .

Tildeling af industrielle udviklingskontrakter for at fremme udvikling af instrumenter til maaling af forurening eller forureningsbekaempelsesteknik kan ligeledes komme paa tale ( 3 ) .

Til stoette for disse aktioner vil det vaere nyttigt at opstille og ajourfoere en opgoerelse over forskningsaktiviteter paa miljoeomraadet i hele Faellesskabet .

C . Tidstabel

1 . Den 5 . februar , den 14 . maj ( 4 ) og den 18 . juni 1973 ( 5 ) har Raadet truffet afgoerelse om en foerste serie faellesskabsaktioner paa forskningsomraadet under Faellesskabets fleraarige forsknings - og undervisningsprogram . Disse fordeler sig paa en direkte aktion ( der gennemfoeres i Det faelles Forskningscenter ) og en indirekte aktion og omfatter foelgende emner :

_ analyse og maaling af foureningsfaktorer

_ forureningsfaktorernes udviklingsforloeb og virkninger

_ model og analyse af systemer

_ skadevirkinger fremkaldt af bly

_ forurenende mikrostoffers virkning paa mennesket

_ oekologiske virkninger af vandforureningsfaktorer

_ teledetektion af forurening af atmosfaeren

_ oprettelse af en databank vedroerende forureningsfaktorer

_ epidemiologisk undersoegelse

Den direkte aktion er for perioden fra den 1 . januar 1973 til den 31 . december 1976 fastsat til et beloeb paa 15,85 mio . RE , og den indirekte aktion for perioden fra den 1 . januar 1973 til den 31 . december 1975 til et beloeb paa 6,3 mio . RE . En foerste revision af dette program er forudset til begyndelsen af 1974 , for at handlingsprogrammet paa miljoeomraadet , som vil blive vedtaget i mellemtiden , kan tages i betragtning .

Et " Raadgivende udvalg for forskning paa Miljoeomraadet " skal bistaa Kommissionen ved gennemfoerelse af dette forskningsprogram . Udvalgets medlemmer udpeges af de nationale myndigheder . Raadet ( " Miljoegruppen " ) skal underrettes med regelmaessige mellemrum om det stadium , som arbejdet under programmet befinder sig paa , og om udvalgets synspunkter .

Bilag II viser samtlige disse aktioner set i forhold til de relevante punkter i handlingsprogrammet .

Der goeres opmaerksom paa , at Faellesskabet ligeledes deltager i tre koordineringsaktioner inden for rammerne af COST ( Videnskabeligt og teknisk samarbejde ) vedroerende miljoebeskyttelse :

nr . 61 a )

svovldioxyds fysisk-kemiske adfaerd i atmosfaeren ( 1972-1976 )

nr . 64 b )

analyse af forurenende organiske mikrostoffer ( 1972-1974 )

nr . 68 )

slam fra rensningsanlaeg ( 1973-1974 ) .

Kommissionen virker som sekretariat for disse projekter , og Det faelles Forskningscenter deltager i forskningen vedroerende projekterne nr . 61 a og 64 b .

2 . De forskningsbehov , der ikke omfattes af ovenstaaende program , og som maatte opstaa under gennemfoerelsen af handlingsprogrammet paa miljoeomraadet , undersoeges af Kommissionen med bistand af det ovenfor naevnte raadgivende udvalg og af andre nationale eksperter for at fastslaa hensigtsmaessigheden af at saette nye aktioner i gang og , i givet fald , at fremsaette forslag for Raadet . Faellesskabsaktionerne vil ved de forudsete regelmaessige revisioner kunne optages i det fleraarige forskningsprogram .

Uden at foregribe arbejdets gang kan det vejledende paaregnes , at disse forskningsbehov i de naeste to aar vil vedroere foelgende emner i dette program :

Afsnit I :

Kapitlerne 1 , 2 og 3

_ stoejforurening

_ epidemiologisk undersoegelse nr . 2

_ udbredelse af atmosfaeriske forureningsfaktorer

Kapitel 4

_ forureningsgraden i visse produkter

Kapitel 5 , afdeling 1

_ affaldsstoffer fra intensivt kvaegopdraet

_ behandling og udnyttelse af flydende affaldsstoffer

Kapitel 5 , afdeling 2

_ termiske udledninger

Kapitel 6 , afdeling 1

_ landbaseret havforurening

Afsnit II :

Kapitel 1

_ bevarelse af det naturlige miljoe : oekologisk forskning

Kapitel 2

_ tiltagende mangel paa naturressourcer

Kapitel 11

UDBREDELSE AF VIDEN OM MILJOEBESKYTTELSE

A . Motiver og sigte

1 . Indledning

Miljoeets kvalitet er meget snaevert forbundet med stoerstedelen af de videnskabelige , industrielle , oekonomiske og sociale aktiviteter i landene , og beroerer ligeledes deres internationale forbindelser .

Denne multidisciplinaere karakter af miljoeet rejser hos alle involverede parter krav om oplysning , som paa samme tid daekker specialisternes behov inden for et saerligt omraade og kravet hos dem , som paa politisk eller oekonomisk plan skal traeffe mange og vigtige beslutninger ; lovgiveren har saaledes brug for oplysninger af teknisk og videnskabelig art , industrien for hydrologiske og geologiske data , de ansvarlige sundhedsmyndigheder for meteorologisk information , medens landmanden har behov for viden om toksikologi .

I de senest aar er antallet af publikationer om miljoekvaliteten og forureningsbekaempelsen vokset i en saadan grad , at man nu er vidne til en sand litteraer eskplosion , som ikke viser tegn paa aftagen ; nye blade og tidsskrifter udkommer og er i princippet taenkt som information for specialister paa bestemte omraader ( luft , vand , stoej o.s.v . ) ; nogle referencetidsskrifter og relativt nye mekaniserede dokumentationssystermer forsoeger at indsluse de omkring 100 000 dokumenter om forureningsbekaempelsen , som offentliggoeres hvert aar , og blandt hvilke der findes omkring en snes tusind patenter . Man maa huske paa , at den videnskabelige og tekniske kunnen i verden vokser med omkring 4 mill . dokumenter aarligt . Det er derfor ikke overraskende , at stoerstedelen af information om miljoekvaliteten til trods for de allerede udfoldede bestraebelser stadig er spredt i publikationer , som falder under mange forskellige omraader , saasom kemi , biologi , energi , instrumentation , meteorologi , hydrologi , medicin , sociologi , oekonomi o.s.v . Der findes desuden en stor maengde operationelle oplysninger og maaleresultater . Man vil da forstaa de vanskeligheder , som laegfolk daglig er ude for , naar de skal traeffe rationelle beslutninger .

Den information , der er udtrykt behov for , omfatter et meget stort omraade ; det maa derfor foretraekkes i foerste raekke at begraense sig til foelgende behov , til hvilke der skal gives prioritet .

2 . Tekniske og teknologiske aspekter og deres oekonomiske og sociologiske foelger

2.1 . Mindskelse af forurening og gener

Der skal foretages en opgoerelse over eksisterende teknologi og en undersoegelse af visse foranstaltninger , som skal foere til udvikling af fremgangsmaader og udstyr , som er bedre egnet og mere oekonomisk i kampen mod forureningen og til opdagelse af mindre forurenende produkter og fremgangsmaader .

Det er vigtigt at de , der skal traeffe beslutning om oprettelse og placering af nye industrielle anlaeg , raader over den nyeste viden , som vil saette dem i stand til at reducere forureningsrisici til et minimum ved faerrest mulige udgifter eller at holde den forurening , som maatte vaere uundgaaelig , inden for normerne ved hjaelp af egnet teknik .

Man vil isaer koncentrere sig om :

_ rensningsanlaeg og -teknik og genanvendelse af forurenende produkter ;

_ oplagring og tilintetgoerelse af affald ;

_ genanvendelse af industriaffald o.s.v .

De fremgangsmaader og de anordninger og udstyr , som anvendes i disse former for teknik , har ofte nyhedens karakter ; de er derfor ofte beskyttet af patenter , som det er vigtigt at finde frem til og goere status over for at forhindre , at de udgoer en hindring i forureningsbekaempelsen .

2.2 . Metoder og instrumenter til maaling af forurening og gener

Emission af forurenende stoffer og affaldsstoffer skal til stadighed overvaages , for at sikre at de fastlagte normer overholdes . Ved kvantitative analysemetoder omfatter adskillige discipliner og teknikker , saasom :

_ kemisk analyse ,

_ instrumentation ,

_ anvendelse af maerkede molekyler o.s.v .

Det mest paatraengende problem bestaar i , inden for faglitteratur paa disse omraader , at finde frem til og udvaelge de relevante oplysninger , navnlig saadanne som goer det muligt at angive tal for udgifter og fordele ved en saadan overvaagning .

De ovenanfoerte arbejder skal som foersteprioritet beskraeftige sig med teknik og teknologi i forbindelse med industrisektorerne som omhandlet i kapitel 5 . i dette afsnit samt genanvendelse og bearbejdning af affald som omhandlet i kapitel 7 . i dette afsnit .

3 . Sundhedsmaessige , oekologiske og samfundsoekonomiske aspekter

Vurderingen af samfundsmaessige og oekologiske risici og af materielle skader som foelge af forurening sker paa grundlag af viden om forureningsfaktorers og geners indvirkning paa menneskets sundhed og miljoe .

Denne viden er uundvaerlig for fastlaeggelse af kriterier , normer og kvalitetsmaalsaetninger for miljoeet .

Kilderne hertil er isaer toksikologisk forskning , kliniske observationer , dyreeksperimenter , epidemiologiske undersoegelser og oekologiske og samfundsoekonomiske undersoegelser .

Adgangen til disse informationer , der ofte er spredt paa referencer , som ikke specifikt har med miljoe at goere , boer organiseres systematisk og vaere saa komplet som muligt . Gennemgang og udnyttelse af de disponible data goer det paa grund af deres store antal noedvendigt at anvende moderne automatisk informatik .

Et andet aspekt i den opgave at mindske forurening og gener er kendskab til normer og regler , som allerede er i kraft , og analyse af de sundhedsmaessige oekologiske og samfundsoekonomiske foelger af deres anvendelse i de forskellige former for miljoe . Identificering af disse data og et sammenlignende studium af dem kraever ligeledes paa grund af deres spredte karakter og deres forskelligartethed tilstraebelse af en systematisk udnyttelse og anvendelse af moderne dokumentationsteknik .

Identificering , behandling og udbredelse af saadanne informationer vil i foerste raekke dreje sig om de forureningsfaktorer , som er naevnt i kapitlerne 1 . og 2 . og kapitel 3 . 2 . afdeling i dette afsnit .

B . Indhold

1 . Paa grund af spredningen i den viden , der findes om miljoekvaliteten , er det , for at de , der skal anvende den , kan have adgang dertil , noedvendigt , at der goeres status over de relevante informationskilder , herunder ogsaa de tjenester , hvor oplysningerne optraeder i koncentreret form ( tjenester , der anvender datamaskiner , reference-tidsskrifter ) .

Kommissionen har allerede paabegyndt en saadan opgoerelse og vil til sin tid stille den til disposition for den " internationale referencetjeneste for oplysningskilder vedroerende miljoe " , som De forenede Nationer planlaegger at oprette .

Det foelger naturligt heraf , at denne opgoerelse , hvis den skal bevare sin vaerdi , loebende skal foeres ajour .

2 . Man vil vide , at et stort antal vigtige dokumenter , som omhandler miljoekvaliteten , registreres af de vaesentligste referencetjenester med verdensry , selv naar disse er specialiserede inden for afgraensede felter og discipliner ( Chemical Abstracts , Biological Abstracts , Nuclear Science Abstracts , Kommissionens nukleare Dokumentationssystem : ENDS , o.s.v . ) ; det siger sig selv , at hver tjeneste kun optager informationer , som er specielle for det omraade , som den daekker .

Da stoerstedelen af de store tjenester tilbyder deres kunder magnetbaand , der i almindelighed indeholder bibliografiske referencer og indexord , der angiver det vaesentligste indhold i de paagaeldende dokumenter , giver de som oftest mulighed for ved hjaelp af en datamaskine at opnaa svar paa praecise spoergsmaal , enten ved at opgive titlerne paa de dokumenter , der vedroerer de stillede spoergsmaal , eller ved at opgive referencer , som goer det muligt af finde dem frem og konsultere dem .

Kommissionen erhverver de relevante magnetbaand fra de referencetjenester , som mest fyldestgoerende daekker problemerne i forbindelse med miljoekvaliteten ; den vil forsoegsvis kunne indlemme disse data i en dokumentationsfond , som den stiller til raadighed for medlemsstaternes eksperter .

3 . Den forsoegsvise udnyttelse af magnetbaand vil afsloere manglerne og utilstraekkelighederne i disse informationskilder ; dette vil goere det muligt at opstille en sammenligning , ud fra hvilken det kan bestemmes , om forbrugernes behov bedst daekkes ved en bedre adgang til de forskellige sektorpraegede tjenester eller ved , at flere dokumentationsfonds slaas sammen til et enkelt .

a ) En utilstraekkelighed er allerede klar

referencer fra mekaniserede tjenester og referencelitteratur er sjaeldent helt nye ; i gennemsnit tager det fra tre til seks maaneder for de paagaeldende tjenester at erhverve originaldokumenterne ( tidsskrifter , rapporter , konferencereferater , patenter , afhandlinger o.s.v . ) , foretage en udvaelgelse heraf for at udarbejde orienterende resumeer , forsyne dem med indeks , og endelig optage de bibliografiske referencer og indeksangivelser paa baand ; dette er i saerlig hoej grad en ulempe , naar det drejer sig om konferencereferater , som normalt foerst udsendes gennemsnitligt et aar efter konferencens afholdelse . Det er imidlertid netop under saadanne konferencer , at specialisterne redegoer for deres arbejde , og disse redegoerelser udgoer i praksis en sammenfattet fremstilling af det stade , hvorpaa teknikken befinder sig paa det paagaeldende omraade . Det ville derfor vaere af interesse at goere en saerlig indsats for under disse konferenceres afholdelse at indsamle teksten til de fremsatte redegoerelser og indfoeje dem i dokumentationsfonden .

b ) Paa andre omraader har erfaringen vist , at de store dokumentationscentraler ikke altid giver tilstraekkelig information paa verdensplan , enten forsaetligt , fordi deres kunder foretraekker en geografisk sondring , eller som foelge af vanskeligheder , som denne information rejser ( med hensyn til at opnaa denne og til forstaaelse heraf grundet de forskellige sprog , som den er udfaerdiget paa ) .

I samraad med en gruppe eksperter , der repraesenterer brugernes interesser , skal Kommissionen udarbejde en kritisk opgoerelse over de faktisk disponible tjenester . Den skal , bistaaet af Udvalget for videnskabelig og teknisk Information og Dokumentation ( UVTID ) , foretage en undersoegelse af de samarbejdsaktioner og informationssystemer , hvis ivaerksaettelse ville goere det muligt at daekke Faellesskabets behov . De planlagte informationssystemer skulle i noedvendigt omfang integreres i det europaeiske dokumentationsnet , som er fastsat i Raadets resolution af 24 . juni 1971 ( 1 ) , og i paakommende tilfaelde i de verdensomspaendende informationssystemer . De kunne sandsynligvis organiseres paa decentraliseret grundlag , og der maatte drages omsorg for , at der ikke bliver skabt en uoenskelig konkurrence mellem offentlige og private tjenester .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

Kommissionen skal inden udgangen af 1974 fremsaette forslag efter samraad med to ekspertgrupper : den foerste ekspertgruppe skal repraesentere brugernes interesser og skal have til opgave naermere at definere behovene for den ( " management information " ) , som er noedvendig for ivaerksaettelsen af Faellesskabernes miljoeprogram : Udvalget for videnskabelig og teknisk Information og Dokumentation ( UVTID ) skulle udgoere den anden gruppes arbejde og have til opgave at definere mulighederne for at forbedre adgangen til videnskabelig og teknisk information om miljoekvaliteten og dennes indlemmelse i nettet i overensstemmelse med brugernes reelle behov .

Foelgende opgaver skulle udfoeres af den relativt bedst egnede af de to grupper , medens Kommissionen skal traede til med noedvendig stoette og ioevrigt udfoere forsoegsundersoegelser :

_ en undersoegelse af den ikke paa dokumentation stoettede management information , som er noedvendig for at behandle og vurdere , operationelle data og effektive foranstaltninger , som miljoeprogrammet skal stoette sig paa ,

_ en undersoegelse af de informationssystemer vedroerende programmer og management paa miljoeomraadet , som for tiden opbygges i medlemsstaterne , og disse aktiviteters virkning paa miljoeprogrammet ,

_ en undersoegelse af muligheden for at oprette et mindre europaeisk center for analyse af information ( inklusive patenter ) om forureningsbekaempelsesteknologi ,

_ ajourfoering af den opgoerelse over dokumentationskilder , som allerede er paabegyndt af Kommissionen , og dens indlemmelse i et europaeisk bidrag til De forenede Nationers system og til andre internationale systemer af samme art ,

_ oprettelse af et til stadighed og hurtigt ajourfoert forsoegsindeks over redegoerelser , der er givet paa konferencer om miljoebeskyttelse ,

_ en fornyet undersoegelse af , hvad der bedst opfylder miljoespecialisternes behov paa miljoeomraadet : forbedret adgang til de forskellige sektor - eller faginformationstjenester , eller en sammenlaegning af de forskellige relevante dokumentationsfonds under eet ,

_ opsporing af mangler i de net , som leverer den videnskabelige og tekniske information , som anvendes i miljoebeskyttelsen ,

_ undersoegelse af veje og midler , som kan foere til en samordnet europaeisk politik vedroerende miljoeinformation paa en saadan maade , at faelles praksis harmoniseres , dobbeltarbejde undgaas , og der sker en maksimal udnyttelse af mulighederne i den moderne informationsbehandling og af de potentielle brugere , som allerede er registreret i medlemsstaterne ,

_ indfoejelse af alle disse aktiviteter i en international ramme ,

_ udarbejdelse saa hurtigt som muligt af situationsrapporter for efter faelles aftale mellem de to grupper og Kommissionens kompetente afdelinger at naa frem til et realistisk udkast til tidsplan ved udgangen af 1973 .

AFSNIT II

AKTIONER VEDROERENDE FORBEDRING AF MILJOEET

Kapitel 1

BEVARELSE AF DET NATURLIGE MILJOE

A . Retningslinjer

Som det allerede er naevnt , goer bevarelsen af det naturlige miljoe det noedvendigt , at undersoege visse aspekter af den politik , som er bestemmende for anvendelsen af landomraader , herunder isaer landbrugspolitikken .

Landbrugerne udfoerer allerede gennem deres virksomhed nyttige funktioner i form af vedligeholdelse af jord og landskab . En videreudvikling af disse funktioner er i traad med samfundets interesser . I visse landbrugsomraader maa oprettelse af nye turistpraegede aktiviteter , som kan give et indtaegtstilskud for visse landbrugere eller skabe ny beskaeftigelse for tidligere landbrugere , forudses . Disse foranstaltninger kan ligeledes bidrage til , at affolkning af visse af disse omraader undgaas .

Landbrugsvirksomhed medfoerer visse konsekvenser for det naturlige miljoe . Disse understreges isaer ved intensiv anvendelse af visse former for kunstgoedning og overdreven brug af pesticider . Af hensyn til bevarelse af det naturlige miljoe boer visse farlige konsekvenser af overdreven anvendelse af saadan praksis afboedes .

B . Aktioner

Kommissionen udtrykker sin hensigt til at udbygge sin fremtidige aktion vedroerende bevarelse af det naturlige miljoe og paataenker allerede nu saerligt inden for rammerne af landbrugspolitikken at udarbejde forslag eller at indlede de nedenfor naevnte undersoegelser .

Opregning af disse aktioner , er ikke udtoemmende . Den indskraenker sig til aktioner , der kan gennemfoeres med kort frist , og som har karakter af eksempler .

Gennemfoerelse af disse aktioner vil vise , hvilke andre aktioner der er noedvendige for bevarelse af det naturlige miljoe .

a ) Direktivforslag om landbruget i visse mindre begunstigede omraader

Om dette forslag , der blev afgivet til Raadet den 21 . februar 1973 , er der siden udarbejdet en resolution ( 1 ) , hvori det hedder , " med henblik paa at sikre fortsaettelsen af landbrugsvirksomhed og saaledes opretholdelse af et befolkningsminimum eller bevarelse af den naturlige struktur i visse ugunstigt stillede omraader vil medlemsstaterne ifoelge faellesskabsregler som fastlaegges blive bemyndiget til at indfoere en saerlig stoetteordning , som skal begunstige landbrugsvirksomhed og som skal forbedre landbrugernes indkomst i disse omraader .

Raadet ivaerksaetter denne resolution ved et direktiv , som det udsteder inden den 1 . oktober 1973 " .

b ) Udarbejdelse af direktivforslag om stoette til aktioner indenfor skovbruget til forbedring af landbrugsstrukturen

1 ) Motiver

Maalsaetningen for disse foranstaltninger er at opmuntre til skovbeplanting af arealer , som hidtil har vaeret anvendt til landbrugsformaal , men som ikke kan give tilstraekkeligt udbytte , omdannelse af skovarealer med naesten ingen produktion til produktive skove samt oprettelse af beskyttelsesplantager , som isaer skal vaerne jordbunden mod erosion . Den noedvendige stoette til skovbeplantning skal vaere en del af den almindelige udvikling , der er forudset for hver egn ud fra noedvendigheden af udnyttelse af jordbunden og bevarelse af landskabet .

2 ) Indhold

Den stoetteordning , der for tiden undersoeges , vedroerer arbejde som : behandling af jordbunden , levering af planter og froe samt plantning og saaning , vedligeholdelsesarbejde , heri inkluderet efterfoelgende forbedring , opsaetning af hegn , anlaeggelse af brandbaelter o.s.v .

Hertil kommer anlaeggelse og udbygning af skovveje og stier til fodgaengere , cyklister og ryttere .

Den paataenkte stoette udgoer et stort beloeb , som kan overstige modvaerdien af 2/3 af de omkostninger ved skovbeplantning , der afholdes af landbrugeren . Desuden overvejes der i en vis periode at yde en aarlig stoette pr . ha nyplanting for yderligere at tilskynde til skovbeplanting , naar det drejer sig om arealer , der er frigjort som foelge af ophoer af landbrugsvirksomhed inden for rammerne af direktivet om ophoer af landbrugsvirksomhed og anvendelse af arealerne til strukturforbedringsformaal , der blev vedtaget af Raadet den 17 . april 1972 ( 1 ) .

3 ) Tidstabel

Kommissionen forelaegger dette forslag for Raadet inden den 31 . december 1973 .

e ) Oekologiske konsekvenser af moderne produktionsteknik inden for landbruget

1 ) Motiver

Det er uomtvisteligt , at udviklingen inden for landbrugsvirksomhed medfoerer visse konsekvenser for det naturlige miljoe . Disse understreges af vaeksten i produktionen som foelge af modernisering af landbrugsbedrifterne . Efter de beslutninger , der er truffet af Raadet vedroerende landbrugsreformen , indtager Faellesskabet imidlertid en vaesentlig rolle i kurslaegningen af politikken til modernisering af landbrugsbedrifter ( Raadets direktiv af 17 . april 1972 om modernisering af landbrugsbedrifter ( 2 ) .

Den videnskabelige viden paa dette omraade er imidlertid ikke tilstraekkelig praecis , og det er derfor noedvendigt at foretage en undersoegelse , som vil goere det muligt at faa en oeversigt over den nyeste viden .

2 ) Indhold

Denne undersoegelse har til formaal at bedre muligheden for en vurdering af , hvilke virkninger det har paa det naturlige miljoe at anvende produktionsteknik saasom :

_ enkeltdrift og visse dyrkningsmetoder , som kan have en udpining af den dyrkede jord eller en aendring af dens egenskaber til foelge ,

_ intensiv anvendelse af visse goedninger ,

_ overdreven brug af pesticider ,

_ koncentreret hydsyravl , som frembyder risiko for organisk forurening og smitte gennem bakterier ,

_ endelig virkningerne paa det naturlige miljoe af jordforbedringsarbejder ( udtoerring af moser , forstyrrelse af vandforholdene , oedelaeggelse af hegn o.s.v . )

Konklusion af denne undersoegelse skal angive de omraader , hvor Faellesskabet kunne tage initiativer , saavel som de omraader , hvor en dyberegaaende forskning er noedvendig .

3 ) Tidstabel

Denne undersoegelse skal vaere afsluttet ved udgangen af 1973 .

d ) Kvalitetsleunedsmidler

1 ) Motiver

Forbrugerne i Faellesskabet er i stigende grad opmaerksomme paa kvaliteten af levnedsmiddelprodukter . Der er talrige tegn paa , at efterspoergslen efter kvalitetsprodukter vil udvikle sig yderligere i fremtiden .

Man kan endvidere konstatere et stadigt voksende antal initiativer fra landbrugerside , der sigter mod at udvikle saakaldt " biologiske " produkter eller produkter opnaaet ved en teknik , som " ligger naermere den naturlige proces " .

Imidlertid er forbrugerner under de nuvraerende omstaendigheder ikke altid tilstraekkeligt beskyttede , hvad angaar aegtheden af saakaldte " naturprodukter " , som saegles under de mest forskelligartede betegnelser .

Det er noedvendigt at undrsoege dette problem hvad angaar saavel produktionsteknik som markedsfoeringsmetoder ( 3 ) .

2 ) Indhold

Der gennemfoeres to undersoegelser paa dette omraade : den ene om betingelserne og mulighederne for udvikling af metoder til integreret og biologisk bekaempelse inden for landbruget , det andet om mulighederne for udvikling af markedsfoering af typiske kvalitetslandbrugsprodukter og saakaldt biologiske produkter .

Disse undersoegelser skal i givet fald foranledige Kommissionen til at tage initiativer , der sigter mod at stoette landbrugere , som goer en saerlig indsats for at forbedre kvaliteten af deres produkter og samtidig oege den garanti , der ydes forbrugerne .

3 ) Tidstabel

Denne undersoegelse skal vaere afsluttet ved udgangen af 1973 .

a ) Problemer vedroerende affaldsstoffer fra intensiv husdyravl

1 ) Motiver

Der kan paa dette omraade konstateres en tiltagende bekymring , der skyldes de forskellige gener og isaer luft - og vandforureningen som foelge af den mere og mere industrialiserede svine - og fjerkraeproduktion .

2 ) Indhold og tidstabel

Denne aktion er beskrevet i kapitel 7 i afsnit I om aktioner vedroerende affald og reststoffer .

f ) Beskyttelse af fugle og visse andre dyrearter

1 ) Motiver

Hvert aar fanges og draebes der flere hundrede millioner traekfugle i Europa , hvilket fremkalder protestaktioner fra hele verden over for de lande , som tillader indfangning .

Denne voldsomme tilintetgoerelse udgoer et alvorligt problem for den oekologiske balance i Europa , fordi den blandt andet fremkalder en staerk formering blandt plantelivets animalske parasitter . Som foelge heraf noedvendiggoer bekaempelsen af disse parasitter en kraftigere anvendelse af insektdraebende midler , som kan vaere skadelige for menneskets sundhedstilstand og det naturlige miljoe .

En miljoebeskyttelsespolitik skal derfor omfatte forholdsregler til undgaaelse af den voldsomme tilintetgoerelse af fugle , isaer af sangfugle og traekfugle , og mere generelt til bevarelse af visse dyrearter , som er truet eller er ved at uddoe .

2 ) Indhold

Fremme af en faelles aktion fra medlemsstaternes side inden for Europa-Raadet og andre internationale organisationer .

Undersoegelse af nationale bestemmelser om beskyttelse af dyrearter og isaer traekfugle med henblik paa disse bestemmelsers eventuelle harmonisering .

3 ) Tidstabel

Denne aktion skal foretages hurtigst muligt og senest den 31 . december 1974 ( 1 ) . Kommissionen fremsaetter i givet fald forslag foer denne dato .

Kapitel 2

MILJOEPROBLEMER SOM FOELGE AF TILTAGENDE MANGEL PAA VISSE NATURRESSOURCER

A . Motiver og retningslinjer

De problemer , der opstaar i forbindelse med miljoeforringelsen , samt loesningen af disse , er naert knyttet til den kendsgerning , at for saa vidt angaar visse naturressourcer , som ikke regenererer , saasom visse metaller , olie og naturgas , paa kortere eller laengere sigt kan komme til at udgoere et forsyningsproblem af verdensomspaendende raekkevidde ( 2 ) ( selv om man tager visse faktorer i betragtning som f.eks . prisstigninger som foelge af tiltagende mangel , sandsynlighed for opdagelse af nye forekomster , teknologiske fremskridt samt metallers genanvendelse ) . Parallelle problemer kan opstaa for saa vidt angaar vand , som er en regenerende ressource som foelge af den hurtige stigning i behovet for forureningsgraden .

Problemet vedroerende beholdning af visse ressourcer , som ikke regenererer , fortjner saaledes paa grund af dets indvirkninger paa miljoeet en mere tilbundsgaaende analyse paa verdens - og faellesskabsplan . Indsamling af basisoplysninger synes af afgoerende betydning for at fastlaegge retningslinjerne for en faelles politik til bekaempelse af forureningen og for at traeffe de noedvendige forholdsregler med henblik paa bevarelse og erstatning af de ressourcer , der bliver mere knappe . I denne sammenhaeng boer det undersoeges , i hvilket omfang et stort aarligt verdensforburg af ikke-regenererende ressourcer , medfoerer en miljoe-forringelse samt i hvilket omfang en genanvendelse af raastoffer i visse tilfaelde bidrager til en miljoeforbedring . De arbejder , der skal udfoeres paa dette omraade , boer eventuelt , afhaengigt af hvert enkelt tilfaelde , gennemfoeres i tilknytning til industri - og energipolitikken . De boer ligeledes tage hensyn til arbejder , der udfoeres i forskellige internationale organisationer .

( 1 ) Der vil blive taget hensyn til de resultater , der paa dette omraade naas inden for Europa-Raadet .

( 2 ) Professor Meadows rapport , " Graenser for Vaekst " , hvis basisoplysninger om ikke-regenererende ressourcer kan forbedres betragteligt , giver en samlet fremstilling af problemer om udtoemmelse paa kortere eller laengere sigt af visse ressourcer , som er uundvaerlige for den oekonomiske vaekst . Rapporten understreger ligeledes betydningen af genanvendelse og genindvinding til bevarelse af mineralske ressourcer og til bekaempelse af metalforurening ( Hg , Cd , Cr ) .

B . Aktioner

Der skal indledes undersoegelser for :

_ paa verdens - og faellesskabsplan under hensyn til forskellige faktorer ( teknologisk fremskridt , genindvinding o.s.v . ) at undersoege beholdningen og det fremtidige behov for visse ikke-regenererende mineralske ressourcer , hvoraf tiltagende mangel og forbrugsgraden kunne faa konsekvenser for den oekonomiske og sociale udvikling og for miljoepolitikken ;

I en foerste fase paataenker Kommissionen at begraense undersoegelsen til nogle specifikke ressourcer som f.eks . kulbrinter , platinoider , tin , kviksoelv , hvoraf der synes at vaere begraensede reserver , eller krom , flusspat og fosfor , hvoraf det aarlige forbrug er ret stort ,

_ at analysere de mulige virkninger , som tiltagende mangel og voksende anvendelse af disse ressourcer paa mellemlangt og langt sigt vil have paa miljoepolitikken og paa Faellesskabets industripolitik ,

_ at undersoege , i hvilket omfang bevarelse af disse ressourcer ved genanvendelse og substitution er af interesse for miljoebeskyttelsen ,

_ paa faellesskabsplan at undersoege de vandressourcer , der paa mellemlangt og langt sigt er til raadighed , i forhold til vaeksten i forbrug og udnyttelse , isaer ved :

_ en analyse af vandressourcerne og deres kvalitet ,

_ en analyse af fremtidige behov for vand til industri - , husholdnings - og landbrugsformaal , samt forsyningsproblemer paa mellemlangt og langt sigt ,

_ en sammenlignende analyse af forvaltnings - og planlaegningsmetoder .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

Kommissionen foretager de under B omhandlede undersoegelser med bistand af raadgivere . Efter undersoegelserne og efter i givet fald at have raadfoert sig med nationale eksperter forelaegger de egnede forslag for Raadet .

D . Tidstabel

De under B anfoerte undersoegelser boer paabegyndes i 1973 . Resultaterne heraf skulle foreligge paa foelgende tidspunkter :

a ) Undersoegelse af de miljoeproblemer , der er knyttet til beholdningen af de ovenfor naevnte mineralske ressourcer : December 1974

Faellesskabets beholdning af vandressourcer : December 1974

b ) Analyse af mulige virkninger paa miljoeet af udtoemmelse af ressourcer : Juli 1975

c ) Bevarelse af ikke-regenererende ressourcer : December 1975 .

Kapitel 3

BYPLANLAEGNING OG EGNSUDVIKLING

A . Retningslinjer

Det faelles markeds funktion rejser med stadig voksende styrke det paa nationalt plan allerede foelelige problem om den optimale geografiske fordeling af mennesker og aktiviteter .

Den frie bevaegelighed for personer og kapital , strukturaendringer , isaer inden for landbruget , hurtige forandringer af teknologisk , oekonomisk og sociologisk art foerer til dannelse eller forstaerkelse af regionale skaevheder mellem by - og landomraader .

Byomraaderne har en tendens til at brede sig , ofte paa ukontrolleret maade . Ud fra poler af koncentreret bymaessig bebyggelse , som rejser alvorlige miljoeproblemer , udvikler der sig nye former for mere spredt bybebyggelse , i reglen efter vilkaarlighedens princip , som langsomt og upaaagtet opsluger de groenne omraader , der er noedvendige for ligevaegt i tilvaerelsen . Dette faenomen breder sid mere og mere , gaar tvaers over landegraenserne og er i faerd med at skabe sande europaeiske mammutbyer .

Ogsaa landomraaderne gennemgaar dybtgaaende forandringer . I visse tilfaelde naar de ind til byomraaderne , som hurtigt opsluger dem ; i andre tilfaelde forsvinder de til fordel for turist - eller fritidsbebyggelse , som alt efter tidspunktet er beboet i staerkt varierende grad . I atter andre tilfaelde fremskyndes affolkningen af strukturreformer , der er resultatet af moderne landbrugsproduktion .

Disse tilfaelde af manglende balance har vaesentlige konsekvenser for miljoe og levevilkaar :

Enten forvaerrer de forureningsfaenomenerne , eller de hindrer de forholdsregler , der er truffet til bekaempelse af forureningen , eller de bidrager til at oedelaegge livsrammen og livsvilkaarene .

Alle bestraebelser paa at forbedre livskvaliteten i omraader med staerk befolkningskoncentration ville vaere forgaeves , hvis ikke selve koncentrationsprocessen styredes ved indbyrdes afstemthed i landenes nationale politik paa omraadet . Planlaegningen i ét land vil saaledes kunne maerkes i visse andre , og et land , der blev beroert heraf , kunne ( dersom man forestiller sig isoleret national politik i de enkelte lande ) ikke foretage sig andet end at afboede de skadelige virkninger , uden at kunne forhindre aarsagerne i deres helhed .

Hvad angaar zoner , hvor det naturlige miljoe og landskabet hidtil har vaeret forholdsvis uskadt , er det vigtigt , at denne tilstand opretholdes , isaer gennem foranstaltninger i forbindelse med landbrugsstrukturerne . Heri ligger den bedste mulighed for at tiltraekke mennesker og nye aktiviteter . Paa denne maade kunne man tilfredsstille oensker og soegen efter balance , som ikke laengere er blot lokale eller nationale , men som svarer til et faelles behov blandt Faellesskabernes befolkninger som helhed .

I begge tilfaelde er det altsaa saerlig vigtigt , at de miljoeproblemer , der er forbundet med byplanlaegning og den geografiske fordeling af mennesker og aktiviteter , kan blive undersoegt paa faellesskabsplan ; det drejer sig saaledes ikke blot om analoge problemer i forskellige lande , men ofte om faelles problemer , der som foelge af det faelles markeds oekonomiske enhed lettere kan loeses ved en afstemt politik .

Bestraebelserne skal sigte mod , at man i egnede forsamlinger , isaer i forbindelse med koordinering af regionalpolitikken , sammenholder ideer , erfaringer og resultater vedroerende de miljoeproblemer , der er knyttet til byudvikling og geografisk fordeling af menneskelige aktiviteter . De vil ligeledes give mulighed for at soege opnaaet en faelles indstilling til spoergsmaalet om at tage miljoeets krav i betragtning i egnsudviklingspolitikken . Endelig vil de lette gennemfoerelsen af de konsultationer vedroerende miljoeaspekter i graenseomraaderne , som miljoeministrene for Faellesskabets medlemsstater , der moedtes i Bonn den 31 . oktober 1972 , anmodede om .

B . Aktioner

Kommissionen paataenker i en foerste fase at koncenrere sine bestraebelser om fire problemkomplekser , som er omhyggeligt udvalgt under hensyn til saavel problemernes generelle karakter som faellesskabsdimension .

1 . Miljoeproblemer i forbindelse med byudvikling i Faellesskabet . Det saerlige spoergsmaal om en mammutby under dannelse i Nordvesteuropa

Planlaegning af byer og landomraader rejser akutte problemer i de forskellige egne i medlemsstaterne , hvor bysammenvolksninger ( hvad enten de straekker sig over flere lande eller ej ) er i faerd med at udvikle sig ud fra kerner af varierende stoerrelse . Dette gaelder isaer for Nordvesteuropa , hvor store og smaa bysamfund med mellemliggende groenne omraader gradvist aendres til en mammutby paa omkring 100 millioner indbyggere straekkende sig over seks medlemsstaters omraade .

Disse byomraader ( og isaer denne mammutby ) rejser nye problemer , som hidtidige endog meget store byer ikke kendte til , og som isaer angaar administration , infrastruktur , transportfaciliteter , samfundsmaessige og kulturelle forhold , fritidsbeskaeftigelse , den offentlige sundhed og den oekologiske balance . Disse problemer er undertiden saa store , at man beslutter at skabe nye byer , som er mere eller mindre selvstyrende .

Det er vigtigt , at forholdsregler til at undgaa ulemperne ved en fortsat vilkaarlig udvikling af denne proces undersoeges og vedtages af de interesserede medlemsstater hurtigst muligt , dvs . foer processen er naaet til et punkt , hvor den ikke laengere kan aendres .

2 . Problemer , der saerligt er knyttet til bycentre

Generelt gennemgaar talrige bycentre for tiden en krise . Traditionelle aktiviteter forsvinder , boliger erstattes af arbejdspladser ( isaer i serviceerhvervene ) , den lille haandvaerksvirksomhed forsvinder osv .

Serviceerhvervenes tilstedevaerelse i bycentrene medfoerer , at der bygges store funktionelle centre , som er af gigantisk stoerrelse , er kilde til trafikpropper i myldretiden og som om natten er " oerkener " . De medfoerer desuden gamle bygningers forfald og en lagdeling mellem de ny kvarterers mere eller mindre velsituerede sociale klasser og de mindre velhavende sociale klasser , som for en tid tager ophold i de gamle kvarterer . Ydermere trues Europas kulturelle identitet , der for en stor del bestemmes af bycentrene , alvorligt af de ovenfor naevnte forhold . Udviklingen i den individuelle biltransport tvinger de ansvarlige til at soege udveje , som kan overvinde transportproblemerne i bycentrene uden at oedelaegge disses karakter .

3 . Saerlige miljoeproblemer , der isaer er knyttet til naturomraader og landskaber

Problemer af tilsvarende art som i bycentrene bestaar ligeledes med hensyn til naturomraader og landskaber i Europa . Byernes spredning ud over landomraader , den voksedne trafiktaethed , udendoers fritidsbeskaeftigelse , turisme , modernisering af landbrugsproduktionens struktur osv . aendrer i hastigt tempo og meget dybtgaaende det aabne land , landbrugsomraaderne og de for Europa karakteristiske biotoper , der paa samme maade som bycentrene udgoer en betydelig kulturel arv og er lige saa saarbare .

Disse problemer er saerligt udpraegede i egne , hvor byudviklingen foregaar hurtigt , men ogsaa i egne , som er i tilbagegang og trues af affolkning som foelge af landbrugets naturlige handicap eller nedgang i de traditionelle industrielle aktiviteter . De findes desuden i omraader , som er specielt egnede for turisme , som f.eks . kyst - og bjergegne .

4 . Saerlige miljoeproblemer i kystomraader

Faellesskabets kystomraader udsaettes i ganske saerlig grad for virkningerne af byudviklingen , den industrielle ekspansion , turisme osv . Landskaber og biotoper i disse egne har derfor aendret sig staerkt .

Den udvikling medfoerer fare for , at visse kysttyper og typer af biotoper , som er karakteristiske for Europa , forsvinder , og risiko for , at de funktioner , som kystegnene opfylder i den oekologiske balance ( f.eks . ynglepladser for fisk , hvilesteder for traekfugle ) alvorligt haemmes . Ydermere kunne virkningerne af disse fordrejninger oekonomisk set vaere skadelige for fiskeriet og visse landbrugssektorer .

Endvidere kan nyinstallerede erhvervsvirksomheder ved kysten paa grund af deres modstridende krav i visse tilfaelde vaere til gene for hinanden samt for den hvile og fritidsbeskraeftigelse i fri luft , som bybefolkningen i stadig hoejere grad har behov for .

Udover de foreslaaede aktioner til bekaempelse af forurening af vandet langs kysterne er det meget vigtigt , at den politik , der foeres ved udlaegning af kystomraader , tager hensyn , ikke blot til lokale eller nationale behov , men ogsaa til fremtidige behov for alle Faellesskabets borgere ( 1 ) . I modsat fald kunne visse udnyttelsesformaal , som ikke var blevet set i relation til disse behov , forhindre en yderligere udnyttelse af kysten ( 2 ) .

( 1 ) Denne udlaegning af kystomraaderne skal ligeledes tage hensyn til forureningsbekaempelsen paa aabent hav .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

De fire problemkomplekser , der summarisk er ridset op under B , er indbyrdes naert forbundet og kan derfor ikke loeses enkeltvis . Kommissionen paataenker derfor at behandle dem i sammenhaeng sammen med en gruppe nationale eksperter .

Arbejdet i denne ekspertgruppe skal udfoeres i snaever forbindelse med " Det staaende udvalg for egnsudvikling " , som er nedsat inden for rammerne af den faelles regionalpolitik .

Under forberedelsen af arbejdet i ekspertgruppen skal Kommissionen isaer stoette sig paa arbejde , der allerede er i gang , saavel paa nationalt som paa internationalt plan . Dersom det skulle vise sig nyttigt , nedsaetter Kommissionen undergrupper til undersoegelse af afgraensede spoergsmaal , der behandles af gruppen .

D . Tidstabel

Kommissionen har til hensigt at indkalde ekspertgruppen inden den 30 . juni 1974 .

Kapitel 4

FORBEDRING AF ARBEJDSMILJOEET

A . Retningslinjer

Enhver aktion til forbedring af arbejdsmiljoeet boer tilsigte opnaaelse af :

_ ved fornyelse af de klassiske laegemetoder , mere effektive forebyggende foranstaltninger inden for medicin , hygiejniske og arbejdssikkerhedsmaessige metoder ;

_ at goere arbejdet acceptabelt og for arbejdsrammen gradvist at indfoere de samme kriterier , som opstilles for livsrammen i almindelighed .

( 2 ) Ved disse arbejder skal der tages hensyn til de undersoegelser , der foretages af OECD vedroerende problemerne omkring udlaegning af kystegnene i Middelhavsomraadet .

Forslag paa dette omraade boer udarbejdes af Kommissionen i forbindelse med og / eller inden for rammerne af udarbejdelse af det sociale program .

B . Aktioner

Det drejer sig om at tilvejebringe en teknisk mulighed , som kan benyttes af det stoerst mulige antal virksomheder ( heri indbefattet mellemstore og smaa virksomheder ) , for at opnaa en reel forbedring af omgivelserne og indfoerelse af arbejdsvilkaar , som er sikre og acceptable .

Undersoegende studier er paabegyndt i 1972 og afsluttes i loebet af 1973 .

Det arbejde , som finder sted ved begyndelsen af 1973 , er baseret paa foelgende plan :

1 . Viden , som skal erhverves , behandles og udbredes

_ for hver miljoefaktor og for hver skadelig emission bestemme :

_ statistiske principper for proeveudtagning ;

_ proeveudtagnings - og maalemetoder ;

_ model til vurdering af risici inden for et rumligt og tidsmaessigt afsnit svarende til arbejderens aktiviteter , under hensyn til den ophobede risiko ;

_ metodologi til vurdering af reelle sammensatte situationer :

_ virkninger af miljoefaktorer og skadelige emissioner paa mennesket ( individuelt , men foerst og fremmest i gruppe : viden om befolkningen og dens inddeling , individuel sygdomsmodtagelighed ) ;

_ virkninger paa virksomheden ( indikatorer for virksomhedens samlede arbejdstyrke , deres samlede adfaerd og dens aarsager ) ;

_ virkninger paa samfundet som helhed ( oekonomiske og sociale omkostninger ved slid paa arbejdskraften , ansvar for dens omkostninger ) .

2 . Udkast

_ udvikling efter praktisk strategi for kampen mod arbejdsrisici og mulighed for at blive udsat for risici , baseret paa kriterier analoge med de kriterier , som anvendes i forureningsbekaempelsen ;

_ formulering af krav med hensyn til maskiner , produkter og alt andet udstyr for at opnaa en sikker anvendelse deraf ;

_ udvikling og forbedring af industrielt hygiejnisk udstyr , fremme af ergonomiske metoder til afhjaelpning og forbedring ;

_ fremme af en ergonomisk udfaerdigelse af nye anlaeg ;

_ bestemmelse af menneskelige og sociologiske aspekter i arbejdets organisation , og udarbejdelse af metoder , der goer det muligt at reducere graden af utilfredshed , og fremme et effektivt engagement .

C . Gennemfoerelsesbestemmelser

Paa grundlag af ovennaevnte aktioner har Kommissionen til hensigt at udarbejde et arbejdsprogram , der skal integreres i det sociale handlingsprogram .

I denne sammenhaeng vil Kommissionen ivaerksaette de midler , som den disponerer over , i samarbejde med de nationale myndigheder og faglige kredse . Den har saerlig til hensigt at :

_ udfoere og fremme studier , isaer af metodologisk art ;

_ fremme praktiske indgreb , som alene goer det muligt at opnaa den noedvendige viden vedroerende arbejdsmiljoeet ;

_ fremme uddannelse af det noedvendige personale ( teknikere f.eks . i arbejdshygiejne , personer , som skal tage et midlertidigt ansvar paa de naevnte omraader ) ;

_ ivaerksaette dokumentationsnet ;

_ foreslaa rammer for en generel anvendelse og referencevaerdi for kontrol af saerlige risici , og saaledes stille alle virksomheder over for de samme krav , og give alle arbejdere den samme garanti for beskyttelse ;

_ gennemfoere oplysningskampagner af saa stort omfang som muligt .

D . Tidstabel

1 . Gennemfoere undersoegende studier paabegyndt i 1972 .

2 . Moede mellem eksperter inden udgangen af oktober 1973 for at :

_ undersoege studiernes resultater og situationen paa de forskellige felter ;

_ opstille en serie saerlige projekter ( angaaende de forskellige kategorier af risici og under anvendelse af de ovennaevnte metoder ) , som skal gennemfoeres fra den 1 . januar 1974 ;

_ bidrage til udarbejdelse af en politik til fremme af forebyggende foranstaltninger , og til skabelse af de bedst mulige arbejdsforhold , inden for rammerne af det sociale handlingsprogram .

Kapitel 5

OPRETTELSE AF ET EUROPAEISK INSTITUT TIL FORBEDRING AF ARBEJDS - OG LIVSVILKAARENE

A . Retningslinjer

De forskellige problemer , der opstaar ved en forbedring af arbejds - og livsvilkaarene i det moderne samfund , er talrige og komplicerede . Undersoegelser og forskning paa dette omraade er forholdsvis beskedne og spredte , og resultaterne er ofte ret begraensede i omfang og indhold og sektorpraegede . Faellesskabet raader endnu ikke over et organ , der paa grundlag af overvejelser af problemer , faelles handlinger , analyser og undersoegelser goer det muligt at foretage en samlet og systematisk stillingtagen til disse problemer og deres loesning under hensyn til behovet paa faellesskabsplan samt til de midler , som Faellesskabet kan raade over .

Faellesskabets institutioner burde etablere et organ , som isaer vil vaere i stand til at opgoere de elementer , som ved en synergistisk effekt paavirker arbejds - og livsmiljoeet , og at gennemfoere langtsigtede fremtidsundersoegelser af de faktorer , som kan true eksistensbetingelserne , og de faktorer , som kan forbedre disse betingelser .

B . Aktioner

Med henblik herpaa har Kommissionen til hensigt inden den 31 . december 1973 at forelaegge Raadet et forslag om oprettelse af et europaeisk institut til forbedring af arbejds - og livsvilkaarene , hvis opgaver boer defineres under overholdelse af bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab samt Institutionernes respektive befoejelser .

Man kan som eksempel opregne en liste over spoergsmaal , som instituttet kunne fremme undersoegelse af , uden at denne liste ville blive udtoemmende og uden at foregive , at undersoegelsen af alle de opregnede spoergsmaal noedvendigvis skal paabegyndes med kort varsel .

1 . Forbedring af arbejdsvilkaarene

1 ) Aendring af arbejdsmetoder med henblik paa at afskaffe arbejdsopgaver , som er af fysisk eller psykisk ubehagelig art ,

2 ) Forbedring af arbejdsklimaet ,

3 ) Tidsmaessig fordeling af arbejdet .

2 . Forbedring af livsvilkaarene

1 ) By og byomraade :

_ de forskellige former for beboelse ,

_ optimal udnyttelse af omraadet

_ bevarelse og fornyelse af gamle kvarterer og bycentre , nye byer , den optimale stoerrelse af byerne .

2 ) Transportudvikling .

3 ) Udvikling inden for kommunikationsomraadet og en omvaeltning inden for informatikken , " kabel " - samfundet , politiske og kulturelle foelger .

4 ) Social integration af immigranter , isaer fra tredjelande .

Opregningen af disse meget forskellige emner kunne medfoere risiko for spredning , medmindre det blev praeciseret , at instituttets virkefelt skulle afgraenses skarpt , ikke i forhold til emneomraadet , som boer forblive meget omfattende , men i forhold til de prioriteter , som skal fastlaegges , og i forhold til effektivitetsbetragtninger .

C . Instituttets funktioner

Ved sine funktioner skal instituttet vaere i stand til at igangsaette og stimulere forskning eller forsoeg , som svarer til Faellesskabets og medlemsstaternes maalsaetninger , dog uden at danne et centraliseret forskningsapparat , som kunne blive en konkurrent til allerede eksisterende centre eller institutter .

De paataenkte funktioner kunne vaere foelgende :

_ opstille en oversigt over forskning i Faellesskabet inden for instituttets kompetenceomraade ,

_ fremme kontakt og samarbejde mellem instituttet , forskningscentre og forskere ,

_ helt eller delvist bidrage til finansiering af forskning eller forsoeg svarende til instituttets maalsaetning , paa basis af direktiver fastsat af Faellesskabets institutioner ,

_ sikre spredning af forsknings - og forsoegsresultater ,

_ sammenligne arbejdsresultater med resultater fra lignende institutter og organer i tredjelande .

Kapitel 6

MOTIVERING FOR STILLINGTAGEN TIL OG OPLAERING OM PROBLEMER PAA MILJOEOMRAADET ( 1 )

A . Hovedlinjer

Bevarelse og forbedring af miljoeet kraever at hver enkelt erkender eksistensen og betydningen af de risici som hviler paa den enkelte og det hermed forbundne ansvar . Ethvert menneske har mulighed for paa forskellige niveauer gennem dets opfoersel og handlinger og med forskellig styrke at oeve indflydelse paa det miljoe , som det lever i og danner , og som de hver isaer og i faellesskab er ansvarlige for .

For at faa det enkelte menneske til at paatage sig sit fulde ansvar over for disse problemer skal man informere det gennem passende uddannelse og oplysning :

_ skole - og universitetsuddannelse , baseret paa konkrete eksempler i de forskellige discipliner ;

_ information om tingenes tilstand paa visse omraader og konsekvenser af de valg , der skal traeffes ;

_ uddannelse af laerere og andre ansvarlige personer .

Disse kombinerede bestraebelser skulle medfoere en bedre forstaaelse i offentligheden for regeringsbeslutninger , som ikke kan undgaa at faa direkte indflydelse paa befolkningernes levestandard og livsvilkaar .

Sammenfattende drejer det sig i foerste raekke om paa systematisk og organiseret maade at goere befolkningen som helhed og ungdommen i saerdeleshed bevidst over for miljoeproblemer ; dernaest drejer det sig om at soerge for uddannelse af ansvarlige personer , administratorer og aktive personer paa det oekonomiske , sociale , ledelsesmaessige og planlaegningsmaessige omraade , hvis indgreb paavirker miljoeet ; som tredje punkt drejer det sig om at bistaa universiteterne _ og som helhed den hoejere undervisning _ med paa miljoeomraadet at opfylde deres tredobbelte mission for fremme af viden gennem indsamling af forskningsresultater , gennem uddannelse , gennem oplaering og gennem udbredelse af viden ved skriftlig og mundtlig oplysning .

( 1 ) Aktionerne i forbindelse med dette kapitel henviser til alle de i programmet definerede maalsaetninger for miljoepolitikken .

Hvad angaar Faellesskabets medlemsstater , er disse oplysnings - og uddannelsesbehov karakteriseret ved , at et vist antal basisdata som foelge af grundlaeggende love om funktion og udvikling i de hoejt industrialiserede lande er omtrent de samme for alle medlemsstaterne . Derfor gaelder de fundamentale principper , som skal vaere vejledende for aktionerne paa dette omraade , som helhed for alle Faellesskabets medlemsstater .

Man vil desuden forstaa , at den didaktiske tilnaermelse til miljoeproblemer er i sin vorden i Faellesskabets medlemsstater , og at de initiativer , som den giver anledning til , stadig er forholdsvis beskedne , spredte og af temmelig begraenset paedagogisk omfang . Ligeledes repraesenterer universiteternes studier og forskning paa miljoeomraadet en ny undervisningsgren . Anstrengelser for at fremme en saadan undervisning savner ofte koordination , saerligt hvad angaar de aspekter deraf , som noedvendigvis maa blive tvaerfaglige .

B . Aktioner

Disse konstateringer er af en saadan art , at de motiverer de nedenfor beskrevne aktioner . Saadanne aktioner skal imidlertid i almindelighed bevare en underordnet karakter i forhold til de aktioner , der ivaerksaettes paa regionalt og nationalt plan .

a ) Aktioner til motivering

Disse skal give et bedre kendskab til de arbejder , der udfoeres paa faellesskabs - og nationalt plan med henblik paa at beskytte og forbedre miljoeet .

Denne aktion skal gennemfoeres ved hjaelp af de informationsmidler , som Faellesskabet raader over , samt ved offentliggoerelse af en regelmaessig beretning fra Kommissionen om miljoesituationen i Faellesskabet .

b ) Aktioner til oplaering

Fra grundskolen og i de hoejere skoleklasser skal boern og unge mennesker goeres bevidste over for miljoeproblemer . Europa-Raadet , OECD og UNESCO har foretaget undersoegelser og udarbejdet undervisningsprogrammer samt paedagogiske retningslinier . I de fleste lande har laererne modtaget vejledning om paa ethvert niveau i den almene , tekniske og faglige undervisning at integrere miljoepraegede emner i geografi - , teknologi - og oekonomiundervisningen .

Kommissionen skal samarbejde med disse organer og stoette disse bestraebelser ved at stille undervisningsmateriale til raadighed for laerere og professorer , hvori miljoeproblemer paa europaeisk plan behandles af eksperter .

Kommissionen ivaerksaetter ligeledes arbejder vedroerende udarbejdelse af en laerebog , der skal anvendes i medlemsstaterne , isaer i grundskolen .

Paa mange universiteter og laereanstalter ( saerligt landbrugsskoler ) er der nedsat grupper , hvor kemikere , fysikere , toksikologer , ingenioerer og oekonomer sammenholder deres undersoegelser og erfaringer . To undervisningsformer er i udvikling : den ene med den afsluttende universitetseksamen som " miljoeingenioer " , den anden med eksaminer inden for forskellige faglige discipliner , som giver en tvaerfaglig uddannelse . Tvaerfaglige forskningsgrupper , der omfatter flere fakulteter , forbereder studerende til at tage doktorgraden i miljoespoergsmaal , hvilket noedvendiggoer en pluridisciplinaer viden .

Universiteter og institutter , som har taget initiativ til denne nye form for undervisning , gennemlever paa nuvaerende tidspunkt et forberedende og eksperimenterende stade . Kommissionen kunne stoette dem ved :

_ at tildele forskningskontrakter vedroerende projekter af europaeisk interesse ,

_ at tildele stipendier til studerende og unge forskere , der uden for deres hjemland oensker at uddanne sig i miljoespoergsmaal ;

_ at give de paagaeldende forsoegsinstitutter i medlemsstaterne lejlighed til at sammenligne deres forsknings - og undervisningsprogrammer ;

_ at fremme udveksling af professorer og forskere ;

_ at hjaelpe institutterne med at organisere sommerkurser for ingenioerer , kemikere , o.s.v . , som i deres arbejde konfronteres med miljoeproblemer .

Man boer desuden studere de mest effektive metoder til at saette de offentlige myndigheder i stand til saa hurtigt som muligt at raade over de eksperter , som de har de mest udtalte behov for .

Endelig burde medlemsstaterne , som paa nuvaerende tidspunkt undersoeger maalsaetningerne og midlerne paa det undervisningsmaessige omraade , hvor en af maalsaetningerne vil vaere at sammenligne undervisningssystemerne og tilnaerme politikken paa undervisningsomraadet , inden for Raadet koordinere deres initiativer med henblik paa at indfoere disse ideer om miljoebeskyttelse paa de forskellige undervisningstrin .

AFSNIT III

FAELLESSKABETS AKTIONER ELLER MEDLEMSSTATERNES FAELLES AKTION I DE INTERNATIONALE ORGANER

Et meget stort antal internationale organisationer beskaeftiger sig for oejeblikket med forskellige omraader af miljoeproblemerne . Deres arbejde straekker sig fra de forskellige politiske , oekonomiske , lovgivningsmaessige , sundhedsmaessige , oekologiske og videnskabelige aspekter i kampen mod forurening , til bevarelse og genoprettelse af det naturlige miljoe .

Resultaterne af disse arbejder viser sig i stoerstedelen af tilfaeldene dels ved de til medlemsstaternes regeringer rettede resolutioner eller henstillinger , som uden at vaere bindende alligevel udoever en ikke ringe indflydelse paa regeringernes afgoerelser , dels ved udkast til konventioner udarbejdet inden for rammerne af organerne selv .

Faellesskabet vil foelge disse arbejder med interesse , og dette saa meget desto mere som de foreslaaede foranstaltninger og de ivaerksatte fremgangsmaader oftest indvirker paa den internationale handel i almindelighed , det faelles markeds funktion , Faellesskabets og medlemsstaternes oekonomiske interesser og ofte henroerer under Faellesskabets kompetence .

Faellesskabet boer dog bestraebe sig paa at undgaa en overlapning af arbejderne i de internationale organer og dets egne arbejder , og Kommissionen vil soerge for , saerligt med hensyn til undersoegelsesarbejderne , at udfoere supplerende arbejder ved at goere brug af de resultater , der er opnaaet af andre internationale organer , idet de tilpasses til de saerlige krav og egenskaber , der karakteriserer Faellesskabet . Herved bevarer Faellesskabets aktion sin selvstaendige karakter , som saerligt beror paa ivaerksaettelse af normgivende bestemmelser .

Parallelt arbejde vil dog vaere af interesse inden for visse omraader . Det er isaer tilfaeldet med visse arbejder , der allerede er udfoert eller skal udfoeres af OECD , inden for rammerne af den oekonomiske kommission for Europa i Geneve og sekretariatet for De forenede Nationer samt inden for rammerne af UNEP , hvor en jaevnfoerelse med aktiviteterne i de tredjelande , der deltager i disse organisationers arbejder , alene paa grund af sidstnaevntes sammensaetning vil vaere til gavn for Faellesskabet og kaste nyt lys over dets aktiveteter . Denne eventuelle parallelisme boer dog ikke bremse hverken de arbejder , der er i gang i de interesserede internationale organer eller de arbejder , der er i gang i Faellesskabet .

Under alle omstaendigheder vil det vaere i Faellesskabets interesse at fortsaette det meget aktive samarbejde , som det har indledt med stoersteparten af de internationale organisationer , saerligt med OECD , UNESCO , Europa-Raadet og UNEP . Dette samarbejde vil lette ivaerksaettelsen af en faelles aktion inden for disse organisationer med forbehold af aktioner , som Faellesskabet selv kunne foretage inden for dets kompetencer ( 1 ) .

( 1 ) Der goeres endvidere opmaerksom paa :

_ at miljoeministrene , forsamlet i Bonn den 31 . oktober 1972 , blev enige om , at De europaeiske Faellesskabers stater boer blive enige i spoergsmaalet om de internationale organisationers aktiviteter paa miljoeomraadet samt soege at indtage en faelles holdning .

_ at artikel 5 i aftalen mellem repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Raadet den 5 . marts 1973 , om underretning af Kommissionen og medlemsstaterne med henblik paa en eventuel harmonisering inden for Faellesskaberne af hasteforanstaltninger med henblik paa miljoebeskyttelse ( EFT nr . C 9 af 15 . marts 1973 ) fastsaetter , at medlemsstaternes regeringer indtager en faelles holdning med hensyn til ethvert internationalt initiativ paa miljoeomraadet , der vil kunne paavirke det faelles markeds funktion eller gennemfoerelse af de dele af faellesskabernes program om begraensning af forurening , herunder gener og om beskyttelse af det naturlige miljoe , hvorpaa den under punkt 2 i naevnte aftale fastlagte fremgangsmaade finder anvendelse i medfoer af punkt 3 med forbehold af anvendelse af traktaterne , herunder saerligt artiklerne 113 og 116 i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab .

BILAG I

DEFINITIONER VEDROERENDE MILJOEBESKYTTELSE

Inledende bemaerkning : Flere af de udtryk , der er defineret i det foelgende , vil muligvis blive anvendt uden for miljoebeskyttelsesomraadet . De her givne definitioner gaelder ikke for disse omraader .

1 . Kriterier

1.1 . Udtrykket " kriterium " betegner forholdet mellem den forurening eller gene , et maal udsaettes for , og riskoen for og / eller omfanget af den ugunstige eller uoenskede virkning heraf , som ville fremkomme under givne omstaendigheder .

1.2 . " Maal " betegner et menneske eller et hvilket som helst miljoeelement , der faktisk eller potentielt udsaettes for en forurening eller gene .

1.3 . " Udsathed / udsaettelse " af et maal anvendt i denne forbindelse skal udtrykkes i form af talvaerdier for koncentrationen , intensitet , varighed eller hyppighed .

1.4 . " Risiko " er sandsynligheden for forekomsten af ugunstige eller uoenskede virkninger som foelge af en given paavirkning fra én eller flere forureningsfaktorer eller gener , der optraeder alene eller i forbindelse med andre saadanne .

1.5 . " Ugunstig eller uoensket virkning " anvendt i denne forbindelse kan vaere en direkte eller indirekte , oejeblikkelig eller senere frembrydende , enkel eller kombineret virkning paa maalet . Risikoen for og omfanget af denne virkning skal saa vidt muligt udtrykkes kvantitativt .

1.6 . En harmonisering af maalemetoder for de parametre , som beskriver paavirkningen og de ugunstige eller uoenskede virkninger , skal ivaerksaettes for at goere det muligt at sammenligne resultater af undersoegelser af forskning vedroerende kriterierne .

2 . Kvalitetsmaalsaetninger

2.1 . " Kvalitetsmaalsaetninger " for et miljoe betegner de samlede krav , som et bestemt miljoe eller en del af et bestemt miljoe skal opfylde paa et givet tidspunkt ; nu eller i fremtiden .

2.2 . Ved opstillingen af disse maalsaetninger tages der hensyn til :

a ) et " grundlaeggende beskyttelsesniveau " , saaledes at mennesket eller et andet maal ikke udsaettes for nogen uacceptabel fare .

b ) et " nulvirkningsniveau " , saaledes at maalet ikke udsaettes for nogen identificerbar virkning .

Disse niveauer fastsaettes paa grundlag af de ovenfor definerede kriterier . Der tages ligeledes passende hensyn til de saerlige regionale forhold , eventuelle virkninger paa tilstoedende omraader samt den oenskede anvendelse .

3 . Miljoebeskyttelsesnormer

3.1 . " Normerne " opstilles med henblik paa at begraense eller forebygge maalenes udsathed og kan saaledes vaere midler til at opfylde eller naerme sig kvalitetsmaalsaetningerne . Normerne henvender sig direkte eller indirekte til de ansvarlige enkeltpersoner eller organer , idet de fastsaetter de niveauer for forurening eller gener , som ikke maa overskrides med hensyn til et miljoe , et maal , et produkt osv . Normere kan opstilles enten ved administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser ved gensidig overenskomst eller ved frivillig accept .

3.2 . Blandt normerne kan udsondres :

3.2.1 . " Miljoekvalitetsnormer " som med retskraft fastsaetter de niveauer for forureningsfaktorer eller gener , som ikke maa overskrides i et givet miljoe eller en del af et givet miljoe .

3.2.2 . " Produktsnormer " ( ordet " produkt " anvendes her i ordets videste betydning ) , som

_ fastsaetter graenserne for de niveauer for forureningsfaktorer eller gener , der ikke maa overskrides i et produkts sammensaetning eller emission .

_ eller specificerer et produkts egenskaber eller karakteristika ved fremstillingen ,

_ eller vedroerer de naermere bestemmelser med hensyn til et produkts anvendelse ( 1 ) .

Produktnormer kan , naar det er hensigtsmaessigt , omfatte specifikationer for proevemetoder , emballage , maerkning og etikettering af produkterne .

3.2.3 . Normerne for faste anlaeg , undertiden benaevnt " procesnormer " , omfatter :

a ) " emissionsnormer " for de niveauer for forureningsfaktorer eller gener , som ikke maa overskrides i emissioner fra faste anlaeg ,

b ) " planlaegnings - og byggenormer for faste anlaeg " , som fastsaetter de specifikationer , der med henblik paa miljoebeskyttelse skal overholdes ved planlaegning og bygning af faste anlaeg ,

c ) " driftsnormer " , som fastsaetter de specifikationer ( 1 ) , der med henblik paa miljoebeskyttelse skal overholdes ved driften af faste anlaeg .

3.3 . I visse tilfaelde ville det vaere hensigtsmaessigt at fastsaette normer , selvom de tilsvarende kriterier og kvalitetsmaalsaetninger endnu ikke har kunnet opstilles .

4 . Almindelig bemaerkning

Under alle omstaendigheder boer kriterier , maalsaetninger og normer regelmaessigt revideres og i givet fald aendres for at tage hensyn til ny viden .

( 1 ) Saadanne naermere bestemmelser for anvendelse eller specifikationer kan ligeledes goeres til genstand for " kutymeregler " .

BILAG II

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS HANDLINGSPROGRAM PAA MILJOEOMRAADET OG FAELLESSKABETS FORSKNINGSPROGRAM

* A . Paabegyndte eller planlagte * B . Eventuel udfoerelse af andre

Handlingsprogram

* forskningsarbejder ( 1 ) * forskningsarbejder

Del II

Afsnit I : Aktioner vedroerende mind -

skelse af forurening og

gener

Kapitel 1 : Objektiv vurdering af risici * 1 . Databank for kemiske forure - * 1 . Termisk affald

for menneskets sundhed og * ningsfaktorer * 2 . Stoejforurening

miljoeet som foelge af forure -

ning * 2 . Bly's skadelighed

* * 3 . Problemer paa grund af ubehagelige

* 3 . Epidemiologiske undersoegelser * lugte

Kapitel 2 : Fastlaeggelse af normer

* 4 . Mikroforurenende faktorers virk - * 4 . Havforurening af kontinental op -

* ning paa mennesket , inklusive bio - * rindelse

* kemisk toksikologi og toksiske

* virkningers biotelemetri * 5 . Fysisk model til undersoegelse af

* * spredning af luftforurenende fak -

* 5 . Oekologiske virkninger af foru - * torer

* renende faktorer , inklusive bioin -

* dikatorer for vandforurening

* 6 . Teledetektion af atmosfaerisk foru -

* rening

* 7 . Matematiske spredningsmodeller

* for luftforurenende faktorer

* 8 . Analyse af organiske mikroforu -

* renende stoffer i vand ( COST 64b )

* 9 . Multidetektions-enhed ( bidrag til

* COST 64b )

* 10 . Fysik og kemi af SO2

* 11 . Optagelse af SO2 i jord og plante -

* vaekst ( bidrag til COST 61a )

Kapitel 3 : Saerlige aktioner vedroerende

miljoeforurening

Afdeling 1 : Informationsudveksling * 1 . Databank for kemiske forurenings - * 6 . Forbedring af analyse - og maale -

mellem overvaagnings - og * faktorer * metoder for forureningsfaktorer

kontrolnet

* 6 . Tele-detektion af atmosfaerisk for -

* urening

1 ) Inden for rammerne af det fleraarige forsknings - og undervisningsprogram og COST-aktionerne .

* A . Paabegyndte eller planlagte * B . Eventuel udfoerelse af andre

Handlingsprogram

* forskningsarbejder * forskningsarbejder

Afdeling 2 : Kvalitetsmaalsaetninger * se kapitlerne 1 og 2 * se kapitlerne 1 og 2

Kapitel 4 : Aktioner vedroerende visse * 1 . Databank for forureningsfaktorer * 7 . Forbedring og harmonisering af

produkter * * kvantitative analysemetoder for

* * forureningsfaktorer i visse pro -

* * dukter

* 2 . Bly's skadelighed

* 5 . Oekologiske virkninger af forure - * 8 . Toksicitetsundersoegelser paa langt

* ningsfaktorer * sigt og standardisering af toksici -

* * tetsproever

Kapitel 5 : Saerlige aktioner vedroeren - * 7 . Matematiske spredningsmodeller * 1 . Termisk affald

de visse industrisektorer * for luftforureningsfaktorer

samt energiproduktionen * * 5 . Fysisk model til undersoegelse af

* 10 . Fysik og kemi af SO2 * spredning af luftforureningsfakto -

* * rer

* 11 . Optagelse af SO2 i jord og plante -

Afdeling 1 : Saerlige aktioner vedroeren -

* vaekst * 9 . Afsvovling

de visse industrisektorer

* 12 . Slam fra rensningsanlaeg ( COST * 10 . Anti-forureningsteknologi .

* 68 ) * Behandling af industrispildevand

Afdeling 2 : Aktioner vedroerende ener -

giproduktion

* * 11 . Behandling og anvendelse af spil -

* * devand , f.eks . spildevand fra in -

* * tensiv kvaegdrift

Kapitel 6 : Saerlige aktioner vedroeren -

de visse zoner af faelles inte -

resse

Afdeling 1 : Havforurening * * 4 . Havforurening af kontinental op -

* * rindelse

Afdeling 2 : Beskyttelse af Rhinbassinet * 1 . Databank for kemiske forurenings -

mod forurening * faktorer

Afdeling 3 : Aktioner vedroerende mil - * 1 . Databank for kemiske forurenings -

joebeskyttelse i graenseom - * faktorer

raader

* 6 . Teledetektion af atmosfaerisk foru -

* rening

Kapitel 7 : Aktioner vedroerende af - * 12 . Slam fra rensningsanlaeg * 12 . Fast affald ( behandling , oplagring

fald og reststoffer * * o.s.v . ... )

* * 10 . Anti-forureningsteknologi

* * 11 . Behandling og anvendelse af spil -

* * devand , f . eks . spildevand fra in -

* * tensiv kvaegdrift .

Kapitel 8 : Aktioner vedroerende over -

holdelse af de til beskyt -

telse af miljoeet fastsatte

bestemmelser ( p.m . )

Kapitel 9 : Aktioner vedroerende oe - * 1 . Databank for kemiske forurenings -

konomiske aspekter i foru - * faktorer

reningsbekaempelsen

Kapitel 10 : Forskningsaktioner inden

for miljoebeskyttelse

Kapitel 11 : Udbredelse af viden om * 1 . Databank for kemiske forurenings -

miljoebeskyttelse * faktorer

Afsnit II : Aktioner vedroerende forbed -

ring af miljoeet

Kapitel 1 : Bevarelse af det naturlige * * 13 . Oeko-systemernes struktur og

miljoe * * funktion

* * 14 . Oekologiske virkninger fra mo -

* * derne produktionsmetoder , der

* * anvendes i landbruget

* * 15 . Integreret bekaempelse af ska -

* * delige insekter

* * 16 . Forbedring af landbrugsproduk -

* * ternes kvalitet

* * 17 . Anvendelse af spildevand til over -

* * risling

* * 18 . Vandforsyning og styring af

* * vandressourcer

Kapitel 2 : Miljoeproblemer som foelge

af tiltagende mangel paa

visse naturressourcer

Kapitel 3 : Byplanlaegning og egnsud -

vikling

Kapitel 4 : Forbedring af arbejdsmil -

joeet ( p.m . )

Kapitel 5 : Oprettelse af et europaeisk * * 19 . Planer paa langt sigt vedroerende

institut til forbedring af * * livskvaliteten og arbejdsforholdene

arbejds - og livsvilkaarene

Kapitel 6 : Motivering for stillingta - * * 20 . Organisering af oplaering ved -

gen til og oplaering om pro - * * roerende miljoeproblemer paa for -

blemer paa miljoeomraadet * * skellige undervisningsniveauer