(1)

Siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 (3) er der kun meddelt tilladelse til få europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er). Den samlede størrelse af disse fondes nettoaktiver blev anslået til ca. 2 400 000 000 EUR i 2021.

(2)

Tilgængelige markedsdata viser, at der ikke er sket den forventede udvikling af ELTIF-segmentet trods Unionens fokus på at fremme langsigtet finansiering i Unionen.

(3)

Visse karakteristika ved ELTIF-markedet, herunder det lave antal fonde, nettoaktivernes beskedne størrelse, det lave antal jurisdiktioner, hvor ELTIF'er er hjemmehørende, og en porteføljesammensætning, der er orienteret mod bestemte kategorier af investeringsmuligheder, viser markedets koncentration, både geografisk og med hensyn til investeringstype. Desuden synes der at være en manglende bevidsthed og finansiel forståelse samt, allervigtigst, en lav grad af tillid og pålidelighed for så vidt angår finanssektoren, som det er nødvendigt at overvinde for at gøre ELTIF'er mere tilgængelige og populære blandt detailinvestorer. Det er derfor nødvendigt at tage funktionen af den retlige ramme for driften af ELTIF'er op til revision for at sikre, at flere investeringer kanaliseres til virksomheder, der har behov for kapital, og til langsigtede investeringsprojekter.

(4)

På nuværende tidspunkt er formålet med forordning (EU) 2015/760 at kanalisere kapital til europæiske langsigtede investeringer i Unionens realøkonomi. I konsekvens heraf kan det forekomme, at størstedelen af ELTIF-aktiver og -investeringer eller sådanne aktivers og investeringers vigtigste indtægter eller overskudsgenereringen befinder sig i Unionen. Langsigtede investeringer i projekter, virksomheder og infrastrukturprojekter i tredjelande kan imidlertid også bibringe ELTIF'er kapital og dermed gavne Unionens økonomi. Sådanne fordele kan opstå på flere måder, herunder gennem investeringer, der fremmer udviklingen af grænseregioner, styrker kommercielt, finansielt og teknologisk samarbejde og letter investeringer i miljøprojekter og bæredygtige energiprojekter. Visse langsigtede aktiver og investeringer, der gavner Unionens realøkonomi, såsom undersøiske optiske fiberkabler, der forbinder Europa med andre kontinenter, opførelse af terminaler for flydende naturgas og tilhørende infrastruktur eller grænseoverskridende investeringer i anlæg og faciliteter til vedvarende energi, der bidrager til elnettets modstandsdygtighed og Unionens energisikkerhed, vil således uundgåeligt være placeret i tredjelande. Eftersom investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder og investerbare aktiver i tredjelande kan medføre fordele for investorer og forvaltere af ELTIF'er samt for sådanne tredjelandes økonomier, infrastruktur, klima- og miljømæssige bæredygtighed og borgere, bør forordning (EU) 2015/760 ikke forhindre, at størstedelen af ELTIF-aktiver og -investeringer eller sådanne aktivers og investeringers vigtigste indtægts- eller overskudsgenerering befinder sig i et tredjeland.

(5)

I overensstemmelse hermed og også under hensyntagen til ELTIF'ers potentiale til at lette langsigtede investeringer i bl.a. energi, transport og social infrastruktur og jobskabelse og til at bidrage til opfyldelsen af den europæiske grønne pagt bør forordning (EU) 2015/760 ændres, således at dens formål er at gøre det lettere at rejse og kanalisere kapital til langsigtede investeringer i realøkonomien, herunder til investeringer, der fremmer den europæiske grønne pagt og andre prioritetsområder, og at sikre, at kapitalstrømmene bliver ledt til projekter, der bringer Unionens økonomi ind på en kurs mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

(6)

Det er nødvendigt at øge kapitalforvalternes fleksibilitet med hensyn til at investere i en bred vifte af realaktiver. Realaktiver bør derfor anses for at udgøre en kategori af investerbare aktiver, forudsat at disse realaktiver har en værdi som følge af deres art eller substans. Sådanne realaktiver omfatter fast ejendom såsom kommunikations-, miljø-, energi- eller transportinfrastruktur, social infrastruktur, herunder plejehjem eller hospitaler, samt infrastruktur til uddannelse, sundhed og velfærdsydelser eller industrielle faciliteter, anlæg og andre aktiver, herunder intellektuel ejendom, skibe, udstyr, maskiner, luftfartøjer eller rullende materiel.

(7)

Investeringer i erhvervsejendomme, faciliteter eller anlæg til uddannelse, rådgivning, forskning, udvikling, herunder infrastruktur og andre aktiver, der skaber økonomiske eller sociale fordele, sport eller boliger, herunder ældreboliger eller socialt boligbyggeri, bør også betragtes som investeringsmuligheder i realaktiver på grund af sådanne aktivers evne til at bidrage til målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. For at muliggøre gennemførelsen af investeringsstrategier på områder, hvor direkte investeringer i realaktiver ikke er mulige eller er urentable, bør investeringsmuligheder i realaktiver også omfatte investeringer i vand-, skov-, bygge- og mineralrettigheder.

(8)

Investerbare aktiver bør forstås som ikke omfattende kunstgenstande, manuskripter, vinlagre, smykker eller andre aktiver, som ikke i sig selv udgør langsigtede investeringer i realøkonomien.

(9)

Det er nødvendigt at gøre ELTIF'er mere attraktive for kapitalforvaltere og udvide den vifte af investeringsstrategier, som forvaltere af ELTIF'er har til rådighed, for at undgå enhver unødig begrænsning af omfanget af ELTIF'ers aktivers og investeringsaktiviteters investerbarhed. Realaktivers investerbarhed bør ikke afhænge af deres art og mål eller af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold og relaterede bæredygtighedsoplysninger og lignende betingelser, som allerede er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (4) og (EU) 2020/852 (5). ELTIF'er vedbliver ikke desto mindre med at være underlagt de forpligtelser, der følger af forordning (EU) 2019/2088 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger. Navnlig når ELTIF'er enten fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika eller har bæredygtige investeringer som deres mål, skal de alt efter tilfældet opfylde oplysningskravene i artikel 8 eller 9 i forordning (EU) 2019/2088, som hver især indeholder detaljerede gennemsigtighedskrav til oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale.

(10)

For at tilskynde private kapitalstrømme til mere miljømæssigt bæredygtige investeringer bør det præciseres, at ELTIF'er også kan investere i grønne obligationer. Samtidig bør det også sikres, at ELTIF'er rettes mod langsigtede investeringer, og at kravene i forordning (EU) 2015/760 med hensyn til investerbare aktiver overholdes. Grønne obligationer, der opfylder disse investerbarhedskrav, og som udstedes i henhold til en af Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget forordning om europæiske grønne obligationer, bør derfor udtrykkeligt medtages på listen over investerbare aktiver.

(11)

For at forbedre investorernes adgang til mere ajourførte og fuldstændige oplysninger om ELTIF-markedet er det nødvendigt at øge detaljeringsgraden og rettidigheden af det centrale offentlige register, der er fastsat i forordning (EU) 2015/760. Dette register bør derfor indeholde yderligere oplysninger ud over de oplysninger, som det allerede indeholder, herunder, hvor de foreligger, identifikatoren for juridiske enheder (LEI) og den nationale kodeidentifikator for ELTIF'en, ELTIF-forvalterens navn, adresse og LEI-kode, det internationale identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN-kode) for ELTIF'en og for hver separat enhed og aktieklasse, ELTIF'ens kompetente myndighed og den pågældende ELTIF's hjemland, de medlemsstater, hvor ELTIF'en markedsføres, hvorvidt ELTIF'en kan markedsføres til detailinvestorer eller udelukkende til professionelle investorer, datoen for ELTIF'ens godkendelse og datoen for, hvornår markedsføringen af ELTIF'en begyndte.

(12)

Investeringer foretaget af ELTIF'er kan gennemføres gennem mellemliggende enheders deltagelse, herunder special purpose vehicles og securitiserings- eller aggregatorselskaber eller holdingselskaber. På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at investeringer i kapitalgrundlags- eller kvasi-kapitalgrundlagsinstrumenter i kvalificerede porteføljevirksomheder kun finder sted, hvor disse virksomheder er majoritetsejede datterselskaber, hvilket i væsentlig grad begrænser omfanget af grundlaget for det investerbare aktiv. ELTIF'er bør derfor generelt have mulighed for at foretage minoritetssaminvesteringer i investeringsmuligheder. Denne mulighed bør give ELTIF'er yderligere fleksibilitet i gennemførelsen af deres investeringsstrategier, tiltrække flere initiativtagere til investeringsprojekter og øge viften af mulige støtteberettigede målaktiver, hvilket alt sammen er afgørende for gennemførelsen af indirekte investeringsstrategier.

(13)

På grund af bekymring for, at fund-of-funds-strategier kan give anledning til investeringer, der ikke vil være omfattet af anvendelsesområdet for investerbare aktiver, indeholder forordning (EU) 2015/760 i øjeblikket restriktioner for investeringer i andre fonde gennem hele en ELTIF's levetid. Fund-of-funds-strategier er imidlertid en almindelig og meget effektiv måde at opnå hurtig eksponering for illikvide aktiver på, navnlig med hensyn til fast ejendom og i forbindelse med fuldt indbetalte kapitalstrukturer. Det er derfor nødvendigt at give ELTIF'er mulighed for at investere i andre fonde for at gøre det muligt for dem at sikre en hurtigere anvendelse af kapital. At lette ELTIF'ers fund-of-funds-investeringer vil også muliggøre geninvestering af overskydende kontanter i fonde, da forskellige investeringer med forskellige løbetider kan mindske en ELTIF's andel af kontanter (»cash drag«). Det er derfor nødvendigt at udvide ELTIF-forvalteres mulighed for anvendelse af fund-of-funds-strategier til at omfatte mere end investeringer i europæiske venturekapitalfonde (EuVECA'er) og europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF'er). Kategorierne af institutter for kollektiv investering, som ELTIF'er kan investere i, bør derfor udvides til at omfatte institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og også EU-baserede alternative investeringsfonde (EU-AIF'er), der forvaltes af EU-AIF-forvaltere (EU-FAIF'er). For at sikre effektiv investorbeskyttelse er det imidlertid også nødvendigt at fastsætte, at hvor en ELTIF investerer i andre ELTIF'er, i EuVECA'er, i EuSEF'er, i investeringsinstitutter eller EU-AIF'er, der forvaltes af EU-FAIF'er, bør disse institutter for kollektiv investering også investere i investeringsmuligheder og ikke selv have investeret mere end 10 % af deres kapital i andre institutter for kollektiv investering. For at forhindre, at disse regler omgås, og for at sikre, at ELTIF'er på grundlag af den samlede portefølje overholder kravene i forordning (EU) 2015/760, bør ELTIF'ers aktiver og kontantlånsbeholdning kombineres med aktiverne og kontantlånsbeholdningen i de institutter for kollektiv investering, som ELTIF'er har investeret i, for at vurdere, om ELTIF'erne overholder kravene om porteføljesammensætning og -diversificering samt lånegrænserne.

(14)

I øjeblikket kræver forordning (EU) 2015/760, at investerbare aktiver, hvor disse aktiver er individuelle realaktiver, har en værdi på mindst 10 000 000 EUR. Porteføljer af realaktiver består imidlertid ofte af en række individuelle realaktiver med en værdi på væsentligt under 10 000 000 EUR. Kravet om en minimumsværdi for individuelle realaktiver bør derfor ophæves. Det forventes, at ophævelsen af dette unødvendige krav vil bidrage til at diversificere investeringsporteføljer og give stødet til, at ELTIF'er foretager flere effektive investeringer i realaktiver, og samtidig gøre det muligt at tage forskellige grader af udvikling for langsigtede investeringsinstrumenter i medlemsstaterne under overvejelse.

(15)

Det er nødvendigt at udvide omfanget af investerbare aktiver og fremme ELTIF'ers investeringer i securitiserede aktiver. Det bør derfor præciseres, at hvor de underliggende aktiver består af langfristede eksponeringer, bør investerbare aktiver også omfatte simple, transparente og standardiserede securitiseringer som omhandlet i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (6). Disse langfristede eksponeringer omfatter securitiseringer af boliglån, der er sikret ved et eller flere panter i fast ejendom til beboelse (værdipapirer med sikkerhed i beboelsesejendomme), erhvervslån, der er sikret ved et eller flere panter i erhvervsejendomme, virksomhedslån, herunder lån, der ydes til små og mellemstore virksomheder, og tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser eller andre underliggende eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut anser for at udgøre en særskilt aktivtype, forudsat at udbyttet fra securitiseringen af disse tilgodehavender fra salg eller andre underliggende investeringer anvendes til finansiering eller refinansiering af langsigtede investeringer.

(16)

På nuværende tidspunkt forhindrer forordning (EU) 2015/760 ELTIF'er i at investere i kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheder. Innovative nyligt godkendte finansielle virksomheder såsom finansielle teknologivirksomheder (FinTechs) kunne imidlertid spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme digital innovation, den Unionens finansielle markeders overordnede effektivitet og jobskabelse og med hensyn til at bidrage til Unionens finansielle infrastrukturs modstandsdygtighed og stabilitet og kapitalmarkedsunionen. Sådanne finansielle virksomheder designer, udvikler eller tilbyder innovative produkter eller teknologier, der har til formål at automatisere eller forbedre eksisterende forretningsmodeller, processer, applikationer og produkter eller føre til nye og gavner dermed Unionens finansielle markeder, finansielle institutioner og leveringen af finansielle tjenesteydelser til finansielle institutioner, virksomheder eller forbrugere. Sådanne finansielle virksomheder gør også specifikke regulerings-, tilsyns- eller kontrolprocesser mere effektive eller moderniserer compliancefunktioner for så vidt angår regulering, tilsyn eller kontrol på tværs af finansielle eller ikkefinansielle institutioner. Det er derfor ønskeligt at ændre forordning (EU) 2015/760 for at gøre det muligt for ELTIF'er at investere i innovative nyligt godkendte finansielle virksomheder. Da området er dynamisk og under hastig udvikling, bør det være muligt for ELTIF'er at investere i andre finansielle virksomheder end finansielle holdingselskaber eller blandede holdingselskaber, som er regulerede enheder, til hvilke der er meddelt tilladelse, eller som er registreret, senere end fem år før datoen for den oprindelige investering.

(17)

På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at kvalificerede porteføljevirksomheder, såfremt disse er optaget til handel på et reguleret marked eller i en multilateral handelsfacilitet, har en markedskapitalisering på højst 500 000 000 EUR. Imidlertid har mange børsnoterede selskaber med lav markedskapitalisering en begrænset likviditet, hvilket forhindrer ELTIF-forvaltere i inden for en rimelig frist at opbygge en tilstrækkelig position i sådanne børsnoterede selskaber og dermed indsnævrer de tilgængelige investeringsmål. For at give ELTIF'er en bedre likviditetsprofil bør markedskapitaliseringen af de børsnoterede kvalificerede porteføljevirksomheder, som ELTIF'er kan investere i, derfor øges fra højst 500 000 000 EUR til højst 1 500 000 000 EUR. For at undgå potentielle ændringer af investerbarheden af sådanne investeringer som følge af valutaudsving eller andre faktorer bør fastsættelsen af markedskapitaliseringstærsklen kun ske på tidspunktet for den oprindelige investering.

(18)

For at sikre gennemsigtigheden og integriteten af investeringer i aktiver, der befinder sig i tredjelande, for investorer, ELTIF-forvaltere og kompetente myndigheder bør kravene for så vidt angår investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder i tredjelande tilpasses de standarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (7). De bør også tilpasses de standarder, der er fastsat i EU-medlemsstaternes fælles indsats for så vidt angår ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og som er afspejlet i Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

(19)

ELTIF-forvaltere, der besidder en andel i en porteføljevirksomhed, kunne tænkes at prioritere deres egne interesser højere end ELTIF-investorernes. For at undgå sådanne interessekonflikter og sikre sund virksomhedsledelse foreskriver forordning (EU) 2015/760, at en ELTIF udelukkende investerer i aktiver uden tilknytning til ELTIF-forvalteren, medmindre ELTIF'en investerer i andele eller kapitalandele i andre institutter for kollektiv investering, som forvaltes af ELTIF-forvalteren. Det er imidlertid fast markedspraksis, at ét eller flere af kapitalforvalterens investeringsinstitutter investerer sammen med en anden fond, der har samme mål og strategi som den pågældende ELTIF. Sådanne saminvesteringer foretaget af EU-FAIF'en og andre tilknyttede enheder, der tilhører samme koncern, gør det muligt at tiltrække større kapitalpuljer til investeringer i store projekter. Med henblik herpå investerer kapitalforvaltere typisk parallelt med ELTIF'en i en enhed, der påtænkes erhvervet, og strukturerer deres investeringer gennem saminvesteringsinstrumenter. Som led i kapitalforvaltningsmandatet kræves eller forventes det typisk, at porteføljeforvaltere og ledende medarbejdere hos kapitalforvalterne saminvesterer i den samme fond, som de forvalter. Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere, at bestemmelserne om interessekonflikter ikke bør forhindre en ELTIF-forvalter eller en virksomhed, der tilhører samme koncern, i at saminvestere i den pågældende ELTIF eller saminvestere med den pågældende ELTIF i det samme aktiv. For at sikre, at der er indført effektive garantier for investorbeskyttelse, hvor sådanne saminvesteringer finder sted, bør ELTIF-forvaltere indføre organisatoriske og administrative ordninger i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (8), der er udformet med henblik på at identificere, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter og sikre, at sådanne interessekonflikter offentliggøres på passende vis.

(20)

For at forhindre interessekonflikter, undgå transaktioner, der ikke finder sted på kommercielle vilkår, og sikre sund virksomhedsledelse tillader forordning (EU) 2015/760 ikke, at en ELTIF-forvalters personale og personale i virksomheder, der tilhører samme koncern som ELTIF-forvalteren, investerer i den pågældende ELTIF eller saminvesterer med ELTIF'en i det samme aktiv. Det er imidlertid fast markedspraksis, at det på grund af kapitalforvaltningsmandatets karakter ofte kræves eller forventes, at en ELTIF-forvalters personale og personale i andre tilknyttede enheder, der tilhører samme koncern, og som saminvesterer med ELTIF-forvalteren, herunder porteføljeforvaltere og ledende medarbejdere med ansvar for ELTIF-forvalterens centrale finansielle og operationelle beslutninger, investerer i den samme fond eller det samme aktiv for at fremme tilpasningen af de finansielle incitamenter for dette personale og investorerne. Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere, at bestemmelserne om interessekonflikter ikke bør forhindre en ELTIF-forvalters personale eller personale i virksomheder, der tilhører denne koncern, i deres personlige egenskab at saminvestere i den pågældende ELTIF og i at saminvestere med den pågældende ELTIF i det samme aktiv. For at sikre, at der er indført effektive garantier for investorbeskyttelse, hvor personalet foretager sådanne saminvesteringer, bør ELTIF-forvaltere indføre organisatoriske og administrative ordninger, der er udformet med henblik på at identificere, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter og sikre, at sådanne interessekonflikter offentliggøres på passende vis.

(21)

Reglerne for ELTIF'er er næsten identiske for både professionelle investorer og detailinvestorer, herunder reglerne om anvendelse af gearing, om diversificering af aktiver og porteføljernes sammensætning, om koncentrationsgrænser og om grænser for investerbare aktiver og investeringer. Professionelle og investorer og detailinvestorer har imidlertid forskellige tidshorisonter, risikotolerancer og investeringsbehov samt forskellige muligheder for at analysere investeringsmuligheder. Professionelle investorer har således en højere risikotolerance end detailinvestorer, er i stand til at foretage grundige analyser af investeringsmuligheder og due diligence-undersøgelser af aktiver og deres værdiansættelse og kunne på grund af deres art og aktiviteter have forskellige afkastmål sammenholdt med detailinvestorer. Til trods herfor og på grund af de næsten identiske regler og den deraf følgende store administrative byrde og de dermed forbundne omkostninger for ELTIF'er, der er rettet mod professionelle investorer, har kapitalforvaltere hidtil været tilbageholdende med at tilbyde skræddersyede produkter til professionelle investorer. Der er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler for ELTIF'er, der udelukkende markedsføres til professionelle investorer, navnlig med hensyn til diversificeringen og sammensætningen af den pågældende portefølje, koncentrationsgrænserne og lån af kontanter.

(22)

På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at ELTIF'er investerer mindst 70 % af deres kapital i investerbare aktiver. Denne høje investeringsgrænse for investerbare aktiver i ELTIF'ers porteføljer blev oprindeligt fastsat i lyset af ELTIF'ers fokus på langsigtede investeringer og det bidrag, som sådanne investeringer forventedes at yde til finansieringen af bæredygtig vækst i Unionens økonomi. I betragtning af den illikvide og særlige karakter af visse investerbare aktiver i ELTIF'ers porteføljer kan det imidlertid vise sig vanskeligt og dyrt for ELTIF-forvaltere at styre ELTIF'ers likviditet, honorere indløsningskrav, indgå låneaftaler og gennemføre andre elementer i ELTIF'ens investeringsstrategier vedrørende overdragelse, værdiansættelse og pantsætning af sådanne investerbare aktiver. En sænkning af grænsen for investerbare aktiver ville derfor gøre det muligt for ELTIF-forvaltere at styre ELTIF'ernes likviditet bedre. Kun investerbare aktiver i ELTIF'er, der ikke er institutter for kollektiv investering, og investerbare aktiver i institutter for kollektiv investering, som ELTIF'er har investeret i, bør kombineres med henblik på at vurdere, om de pågældende ELTIF'er overholder investeringsgrænsen for investerbare aktiver.

(23)

De eksisterende diversificeringskrav i forordning (EU) 2015/760 blev indført med henblik på at sikre, at ELTIF'er kan modstå ugunstige markedsforhold. Imidlertid har disse bestemmelser vist sig at være for byrdefulde, fordi de i praksis betyder, at ELTIF'er i gennemsnit skal foretage ti særskilte investeringer. I forbindelse med investeringer i projekter eller store infrastrukturer kan kravet om at foretage ti investeringer pr. ELTIF være vanskeligt at opfylde, og det kan være dyrt med hensyn til transaktionsomkostninger og kapitalallokering. For at reducere transaktions- og administrationsomkostningerne for ELTIF'er og i sidste ende deres investorer bør ELTIF'er derfor kunne forfølge mere koncentrerede investeringsstrategier og dermed have eksponeringer mod færre investerbare aktiver. Det er derfor nødvendigt at justere diversificeringskravene for ELTIF'ers eksponeringer mod individuelle kvalificerede porteføljevirksomheder, individuelle realaktiver, institutter for kollektiv investering og visse andre investerbare aktiver, kontrakter og finansielle instrumenter. Denne yderligere fleksibilitet i ELTIF'ers porteføljesammensætning og sænkningen af diversificeringskravene bør ikke i væsentlig grad påvirke ELTIF'ers evne til at modstå markedsvolatilitet, eftersom ELTIF'er typisk investerer i aktiver, der ikke har en umiddelbart tilgængelig markedsnotering, som kan være meget illikvide, og som ofte har en lang løbetid eller en længere tidshorisont.

(24)

I modsætning til detailinvestorer har professionelle investorer under visse omstændigheder en længere tidshorisont, klare mål for det finansielle afkast, mere ekspertise, større risikotolerance over for ugunstige markedsvilkår og større kapacitet til at absorbere tab. Det er derfor nødvendigt for sådanne professionelle investorer at fastsætte et differentieret sæt investorbeskyttelsesforanstaltninger og ophæve diversificeringskravene for ELTIF'er, der udelukkende markedsføres til professionelle investorer.

(25)

For bedre at kunne udnytte ELTIF-forvalternes ekspertise og på grund af fordelene ved diversificering kan det i visse tilfælde være gavnligt for ELTIF'er at investere alle eller næsten alle deres aktiver i en master-ELTIF's diversificerede portefølje. ELTIF'er bør derfor have lov til at samle deres aktiver og gøre brug af master-feeder-strukturer ved at investere i master-ELTIF'er.

(26)

Gearing anvendes ofte til at muliggøre den daglige drift af en ELTIF og til at gennemføre en specifik investeringsstrategi. Moderate gearingsbeløb kan, hvor de kontrolleres tilstrækkeligt, øge afkastet uden at medføre for store risici eller forværre eksisterende risici. Desuden kan gearing ofte anvendes af mange forskellige institutter for kollektiv investering til at opnå yderligere effektivisering eller operationelle resultater. Eftersom forordning (EU) 2015/760 på nuværende tidspunkt begrænser lånetærsklen for kontanter til 30 % af værdien af ELTIF'ers kapital, er ELTIF-forvaltere måske ikke i stand til med held at forfølge visse investeringsstrategier, herunder i tilfælde af investeringer i realaktiver, hvor anvendelse af højere gearingsniveauer er en branchenorm eller på anden måde er påkrævet for at opnå et attraktivt risikojusteret afkast. Det er derfor hensigtsmæssigt at øge fleksibilitet for ELTIF-forvaltere til at rejse yderligere kapital i en ELTIF's levetid. Det er samtidig ønskeligt at forbedre styringen af gearing og fremme en større overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU for så vidt angår lånepolitikken ved at erstatte kapital med nettoaktivværdi som det rette referencepunkt for fastsættelse af grænsen for lån af kontanter, hvilket bør ledsages af forbedringer af berigtigelsespolitikken. I lyset af de mulige risici, som gearing kan indebære, bør det være tilladt for ELTIF'er, der kan markedsføres til detailinvestorer, at låne kontanter op til 50 % af ELTIF'ens nettoaktivværdi. Grænsen på 50 % er passende i betragtning af grænserne for det samlede lån af kontanter, der er fælles for fonde, der investerer i realaktiver med en lignende likviditets- og indløsningsprofil.

For ELTIF'er, der markedsføres til professionelle investorer, bør der dog tillades en højere gearingsgrænse, fordi professionelle investorer har en højere risikotolerance end detailinvestorer. Grænsen for lån af kontanter for ELTIF'er, der udelukkende markedsføres til professionelle investorer, bør derfor hæves til 100 % af ELTIF'ens nettoaktivværdi. Desuden giver forordning (EU) 2015/760 til dato ikke en ELTIF-forvalter mulighed for at rette op på investeringspositionen inden for et passende tidsrum i tilfælde, hvor ELTIF'en overtræder gearingsgrænsen, og overtrædelsen ligger uden for ELTIF-forvalterens kontrol. I betragtning af nettoaktivværdiens volatilitet som referenceværdi og ELTIF-investorernes interesser bør det derfor præciseres, at bestemmelserne om berigtigelse i forordning (EU) 2015/760 også finder anvendelse på lånegrænser.

(27)

For at give ELTIF'er større investeringsmuligheder bør ELTIF'er kunne låne i den valuta, som ELTIF-forvalteren forventer at erhverve aktivet i. Det er imidlertid nødvendigt at afbøde risikoen for valutamismatch og dermed begrænse valutarisikoen for investeringsporteføljen. ELTIF'er bør derfor på passende vis afdække deres valutaeksponeringer.

(28)

ELTIF'er bør kunne belaste deres aktiver for at gennemføre deres låntagningsstrategi. For yderligere at øge ELTIF'ers fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af deres låntagningsstrategi bør låneaftaler ikke tælle som låntagning, hvor denne låntagning er fuldt ud dækket af investorernes kapitalforpligtelser.

(29)

Som følge af forhøjelsen af de maksimale grænser for ELTIF'ers lån af kontanter og fjernelsen af visse begrænsninger for lån af kontanter i udenlandsk valuta bør investorerne have mere omfattende oplysninger om ELTIF'ers låntagningsstrategier og lånegrænser. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at ELTIF-forvaltere udtrykkeligt oplyser lånegrænserne i prospektet for den pågældende ELTIF.

(30)

På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at investorer i en ELTIF kan anmode om at få en ELTIF afviklet, hvis deres indløsningskrav fremsat i overensstemmelse med ELTIF'ens indløsningspolitik ikke imødekommes inden for en frist på et år fra den dato, hvor disse krav blev fremsat. Som følge af ELTIF'ers langsigtede orientering og deres porteføljers ofte særegne og illikvide aktivprofil kan enhver investors eller en investorgruppes ret til at anmode om afvikling af en ELTIF være uforholdsmæssig og skadelig for både en vellykket gennemførelse af ELTIF'ens investeringsstrategi og andre investorers eller investorgruppers interesser. Derfor bør investorernes mulighed for at kræve afvikling af en ELTIF, hvis ELTIF'en ikke er i stand til at imødekomme indløsningskrav, udgå.

(31)

På nuværende tidspunkt er forordning (EU) 2015/760 uklar med hensyn til kriterierne for at vurdere indløsningsprocenten i enhver given periode og de oplysninger, der som minimum skal gives til de kompetente myndigheder om muligheden for indløsninger. Som følge af den centrale rolle, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) spiller i anvendelsen af forordning (EU) 2015/760, og dens ekspertise med hensyn til værdipapirer og værdipapirmarkeder et det hensigtsmæssigt, at det overlades til ESMA at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, under hvilke omstændigheder en ELTIF's levetid anses for forenelig med livscyklusserne for hvert af ELTIF'ens individuelle aktiver; kriterierne for fastsættelse af minimumsihændehaverperioden; de minimumsoplysninger, der skal gives til ELTIF'ens kompetente myndighed; de krav, som ELTIF'en skal opfylde med hensyn til dens indløsningspolitik og likviditetsstyringsværktøjer og kriterierne til vurdering af indløsningsprocenten. Det bør bemærkes, at såfremt en ELTIF's regler eller vedtægter giver mulighed for indløsning i den pågældende ELTIF's levetid, finder bestemmelserne om likviditetsrisikostyring og likviditetsstyringsværktøjer i direktiv 2011/61/EU anvendelse.

(32)

På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at en ELTIF's regler eller vedtægter ikke forhindrer, at andele eller kapitalandele i ELTIF'en bliver optaget til handel på et reguleret marked eller i en multilateral handelsfacilitet. Trods denne mulighed har ELTIF-forvaltere, investorer og markedsdeltagere næsten ikke anvendt mekanismen for sekundær handel til handel med andele eller kapitalandele i ELTIF'er. For at fremme sekundær handel med ELTIF-andele eller -kapitalandele er det hensigtsmæssigt at tillade ELTIF-forvaltere at indføre en mulighed for, at ELTIF-investorer kan udtræde i ELTIF'ens levetid. For at sikre, at en sådan mekanisme for sekundær handel fungerer effektivt, bør der kun være mulighed for tidlig udtræden, hvor ELTIF-forvalteren har indført en politik for matchning af potentielle investorer med anmodninger om at udtræde. Denne politik bør bl.a. præcisere overdragelsesprocessen, ELTIF-forvalterens og fondsadministratorens rolle, periodiciteten og varigheden af det likviditetsvindue, inden for hvilket andele eller kapitalandele i ELTIF'en kan udveksles, reglerne for fastsættelse af udførelsesprisen og betingelserne for pro rata-fordeling, oplysningskravene og gebyrerne, omkostningerne og afgifterne samt andre betingelser vedrørende en sådan likviditetsvinduesmekanisme. Det bør overlades til ESMA at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer omstændighederne for anvendelse af matchning, herunder hvilke oplysninger ELTIF'er er forpligtet til at give til investorer.

(33)

For at undgå misforståelser blandt detailinvestorerne med hensyn til den juridiske karakter af mekanismen for sekundær handel og den potentielle likviditet, som den giver mulighed for, bør distributøren eller, når andele eller kapitalandele i en ELTIF markedsføres eller formidles direkte til en detailinvestor, ELTIF-forvalteren klart og i skriftlig form over for detailinvestorerne advare om, at adgangen til en matchningsmekanisme ikke garanterer matchningen eller giver detailinvestorerne ret til at udtræde af eller indløse deres andele eller kapitalandele i den pågældende ELTIF. Denne skriftlige advarsel bør indgå i en enkelt varselsskrivelse, der også oplyser detailinvestorer om, at ELTIF-produktet muligvis ikke er egnet for detailinvestorer, der ikke er i stand til at opretholde en sådan langsigtet og illikvid forpligtelse, såfremt levetiden for en ELTIF, der tilbydes eller markedsføres til detailinvestorer, overstiger ti år. Adgangen til en matchningsmekanisme bør, når den præsenteres i markedsføringsmateriale til detailinvestorer, ikke markedsføres som et redskab, der garanterer likviditet på anmodning.

(34)

På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at ELTIF'er vedtager en specificeret plan for korrekt afhændelse af deres aktiver med henblik på at indløse investorernes andele eller kapitalandele, når en ELTIF's levetid ophører. Nævnte forordning pålægger ligeledes ELTIF'er at oplyse ELTIF'ens kompetente myndighed om den specificerede plan. Disse krav pålægger ELTIF-forvaltere betydelige administrative byrder og overholdelsesbyrder, uden at det medfører en tilsvarende forøgelse af investorbeskyttelsen. For at lette disse byrder uden at forringe investorbeskyttelsen bør ELTIF'er underrette deres kompetente myndighed om en korrekt afhændelse af deres aktiver med henblik på at indløse investorernes andele eller kapitalandele, når en ELTIF's levetid ophører, og kun give ELTIF'ens kompetente myndighed en specificeret plan, hvor den pågældende kompetente myndighed udtrykkeligt anmoder herom.

(35)

En feeder-ELTIF's prospekt kan indeholde yderst relevante oplysninger for investorer, som sætter disse i stand til bedre at vurdere potentielle risici og fordele ved en investering. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at prospektet for feeder-ELTIF'en i tilfælde af en master-feeder-struktur indeholder oplysninger om master-feeder-strukturen, feeder-ELTIF'en og master-ELTIF'en samt en beskrivelse af alle vederlag eller godtgørelser af omkostninger, der skal afholdes af feeder-ELTIF.

(36)

Passende offentliggørelse af gebyrer og afgifter er af afgørende betydning for investorernes vurdering af en ELTIF som et potentielt investeringsmål. Sådan offentliggørelse er også vigtig, hvor ELTIF'er markedsføres til detailinvestorer i tilfælde af master-feeder-strukturer. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at ELTIF-forvalteren i feeder-ELTIF'ens årsrapport medtager en erklæring om feeder-ELTIF'ens og master-ELTIF'ens samlede afgifter. Et sådant krav forventes at bidrage til at beskytte investorer mod at blive pålagt uberettigede ekstraomkostninger som følge af tegnings- og indløsningsgebyrer, som master-ELTIF'en eventuelt opkræver af feeder-ELTIF'en.

(37)

Forordning (EU) 2015/760 kræver, at ELTIF-forvalteren i ELTIF-prospektet offentliggør oplysninger om gebyrer i forbindelse med investering i den pågældende ELTIF. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 (9) indeholder imidlertid også krav om offentliggørelse af gebyrer. For at øge gennemsigtigheden af gebyrstrukturerne bør kravet i forordning (EU) 2015/760 bringes i overensstemmelse med kravet i forordning (EU) nr. 1286/2014.

(38)

På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at ELTIF-forvaltere opretter lokale faciliteter i hver medlemsstat, hvor de agter at markedsføre ELTIF'er. Mens kravene om at udføre visse opgaver for investorer i alle medlemsstater fortsat gælder, er kravet om at oprette lokale faciliteter imidlertid efterfølgende blevet fjernet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1160 (10) for så vidt angår investeringsinstitutter og alternative investeringsfonde, der markedsføres til detailinvestorer, da sådanne lokale faciliteter skaber yderligere omkostninger for og friktion med hensyn til grænseoverskridende markedsføring af ELTIF'er. Desuden har den foretrukne metode for kontakt med investorer ændret sig fra fysiske møder i lokale faciliteter til direkte interaktion mellem fondsforvaltere eller distributører og investorer ved hjælp af elektroniske medier. Fjernelsen af dette krav fra forordning (EU) 2015/760 for alle ELTIF-investorer vil derfor være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1160 og de nuværende metoder til markedsføring af finansielle produkter og kunne gøre ELTIF'er mere attraktive for kapitalforvaltere, som ikke længere skal have udgifter til drift af lokale faciliteter. Dette krav bør derfor ophæves.

(39)

Eftersom andele og kapitalandele i ELTIF'er er finansielle instrumenter, finder reglerne om produktstyring i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (11) anvendelse, hvor ELTIF'er markedsføres med ydelse af investeringsservice. Andele og kapitalandele i en ELTIF kan dog også erhverves, uden at der ydes investeringsservice. For at omfatte disse tilfælde kræves det i henhold til forordning (EU) 2015/760 i øjeblikket, at ELTIF-forvaltere fastlægger en særlig intern proces til vurdering af ELTIF'er, der markedsføres til detailinvestorer. Den nuværende ordning er inspireret af produktstyringsreglerne i direktiv 2014/65/EU, men indeholder flere forskelle, som ikke er begrundede, og som kan mindske investorbeskyttelsen. Det bør derfor præciseres, at de produktstyringsregler, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU, finder anvendelse. Henvisningerne til direktiv 2014/65/EU skal forstås således, at de omfatter anvendelse af de delegerede retsakter, der supplerer nævnte direktiv.

(40)

På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at distributører eller forvaltere af ELTIF'er foretager en egnethedsvurdering af detailinvestorer. Dette krav er imidlertid allerede fastsat i artikel 25 i direktiv 2014/65/EU. Et dobbeltkrav skaber en ekstra administrativ byrde, som fører til højere omkostninger for detailinvestorer, og udgør et stærkt incitament for ELTIF-forvaltere til ikke at tilbyde detailinvestorer nye ELTIF'er. Det er derfor nødvendigt at fjerne dette dobbeltkrav fra forordning (EU) 2015/760.

(41)

For at sikre et højt beskyttelsesniveau for detailinvestorer bør der foretages en egnethedsvurdering, uanset om detailinvestorer erhverver andele eller kapitalandele i ELTIF'er fra ELTIF-distributører eller -forvaltere eller via det sekundære marked. I overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, i direktiv 2014/65/EU bør egnethedsvurderingen omfatte oplysninger om investeringens forventede varighed og formål og detailinvestorens risikovillighed som del af oplysningerne om detailinvestorens investeringsmål og finansielle situation, herunder vedkommendes evne til at bære tab. Resultaterne af vurderingen bør meddeles detailinvestorerne i form af en erklæring om egnethed i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i direktiv 2014/65/EU.

(42)

I tilfælde, hvor resultatet af egnethedsvurderingen er, at en ELTIF ikke er egnet for en detailinvestor, og hvor en sådan investor ikke desto mindre ønsker at gennemføre transaktionen, bør den pågældende detailinvestors udtrykkelige samtykke endvidere indhentes, før distributøren eller forvalteren af ELTIF'en gennemfører transaktionen.

(43)

Forordning (EU) 2015/760 kræver også, at ELTIF-distributører eller -forvaltere yder tilstrækkelig investeringsrådgivning, når ELTIF'er markedsføres til detailinvestorer. Den manglende præcision med hensyn til, hvad der udgør tilstrækkelig investeringsrådgivning i forordning (EU) 2015/760, og manglen på krydshenvisning til definitionen af investeringsrådgivning i direktiv 2014/65/EU har ført til manglende retssikkerhed og forvirring hos ELTIF-distributører og -forvaltere. Desuden kræver forpligtelsen til at yde investeringsrådgivning, at eksterne distributører er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, når ELTIF'er markedsføres til detailinvestorer. Dette skaber unødvendige hindringer for markedsføringen af ELTIF'er over for sådanne investorer og pålægger desuden ELTIF'er strengere krav end distributionen af andre komplekse finansielle produkter, herunder kravene til securitiseringer i forordning (EU) 2017/2402 og til efterstillede nedskrivningsrelevante passiver i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (12). Det er derfor ikke nødvendigt at forpligte ELTIF-distributører og -forvaltere til at yde sådan investeringsrådgivning. I betragtning af vigtigheden af at have lige vilkår for finansielle produkter, når sådanne produkter markedsføres til slutinvestorer, og af at sikre, at nærværende forordning bl.a. indeholder effektive garantier for investorbeskyttelse, bør ELTIF'er endvidere ikke pålægges unødvendige administrative og reguleringsmæssige byrder.

(44)

For at sikre effektivt tilsyn med anvendelsen af kravene vedrørende markedsføring af ELTIF'er til detailinvestorer, bør distributøren eller, når andele eller kapitalandele i en ELTIF markedsføres eller formidles direkte til en detailinvestor, ELTIF-forvalteren være omfattet af reglerne for opbevaring af dokumentation i direktiv 2014/65/EU.

(45)

I tilfælde af at ELTIF'er markedsføres eller formidles til detailinvestorer gennem en distributør, bør en sådan distributør overholde de gældende krav i direktiv 2014/65/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (13). For at sikre retssikkerheden og undgå overlapning bør kravet om, at der skal foretages en egnethedsvurdering, anses for opfyldt, hvis en detailinvestor har fået investeringsrådgivning i henhold til direktiv 2014/65/EU.

(46)

Det er fast markedspraksis, at ELTIF-forvalterens porteføljeforvaltere og ledende personale er forpligtet til eller forventes at investere i ELTIF'er, der forvaltes af den samme ELTIF-forvalter. Sådanne personer formodes at have avancerede finansielle kompetencer og være velinformerede om ELTIF'en, hvorfor det ville være overflødigt at kræve, at de underkastes en egnethedsvurdering i forbindelse med investeringer i ELTIF'en. Det er derfor hensigtsmæssigt ikke at kræve, at ELTIF-distributører eller -forvaltere foretager en egnethedsvurdering af sådanne personer.

(47)

For potentielle detailinvestorer, hvis portefølje af finansielle instrumenter ikke overstiger 500 000 EUR, kræver forordning (EU) 2015/760 på nuværende tidspunkt en oprindelig minimumsinvestering i en eller flere ELTIF'er på 10 000 EUR, og, at sådanne investorer ikke investerer et sammenlagt beløb, der overstiger 10 % af deres portefølje af finansielle instrumenter, i ELTIF'er. Når disse krav anvendes sammen, skaber det oprindelige minimumsinvesteringsbeløb på 10 000 EUR og grænsen på 10 % af de samlede investeringer en væsentlig hindring for detailinvestorers investering i ELTIF'er, hvilket er i strid med målet for ELTIF'er om at etablere et alternativt investeringsfondsprodukt i detailleddet. Det er derfor nødvendigt at ophæve kravet om en oprindelig minimumsinvestering på 10 000 EUR og grænsen på 10 % af de samlede investeringer.

(48)

På nuværende tidspunkt kræver forordning (EU) 2015/760, at investorer behandles lige, og forbyder fortrinsbehandling af individuelle investorer eller grupper af investorer eller tildeling af særlige økonomiske fordele til disse investorer. ELTIF'er kan dog have flere klasser af andele eller kapitalandele med lidt eller meget forskellige betingelser med hensyn til gebyrer, retlig struktur, markedsføringsregler og andre krav. For at tage hensyn til disse forskelle bør disse krav kun gælde for individuelle investorer eller grupper af investorer, der investerer i samme klasse eller klasser af ELTIF'er.

(49)

For at give ELTIF-forvaltere tilstrækkelig tid til at tilpasse sig kravene i denne forordning, herunder kravene vedrørende markedsføring af ELTIF'er til investorer, bør denne forordning finde anvendelse fra ni måneder efter dens ikrafttræden.

(50)

På grund af investerbare aktivers potentielt illikvide karakter og ELTIF'ers langsigtede orientering kan ELTIF'er opleve vanskeligheder med at overholde eventuelle ændringer i fondsreglerne og de reguleringsmæssige krav, der indføres i løbet af deres livscyklus, uden at det påvirker investorernes tillid. Det er derfor nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser for de ELTIF'er, der blev godkendt før denne forordnings ikrafttræden. Sådanne ELTIF'er bør dog også kunne vælge at være omfattet af denne forordning, forudsat at ELTIF'ens kompetente myndighed underrettes herom.

(51)

Målene for denne forordning, nemlig at sikre en effektiv retlig ramme for driften af ELTIF'er i hele Unionen og at fremme langsigtet finansiering ved at rejse og kanalisere kapital til langsigtede investeringer i realøkonomien i overensstemmelse med Unionens målsætning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(52)

Forordning (EU) 2015/760 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 10 affattes således:

(*3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1851 af 28. maj 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for homogeniteten af de underliggende securitiseringseksponeringer (EUT L 285 af 6.11.2019, s. 1).« "

6)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).« "

7)

Artikel 12 affattes således:

8)

Artikel 13, 14, 15 og 16 affattes således:

9)

I artikel 17, stk. 1, affattes første afsnit således:

10)

Artikel 18 affattes således:

11)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

12)

Artikel 21, stk. 1, affattes således:

13)

Artikel 22, stk. 3, affattes således:

14)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

15)

Artikel 25, stk. 2, affattes således:

16)

Artikel 26 udgår.

17)

Artikel 27 affattes således:

18)

Artikel 28 udgår.

19)

I artikel 29 tilføjes følgende stykker:

20)

Artikel 30 affattes således:

21)

I artikel 31, stk. 4, foretages følgende ændringer:

22)

Artikel 34, stk. 2, affattes således:

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).« "

23)

Artikel 37 affattes således:

24)

Følgende artikel indsættes:

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1)."

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).« "