(1)

I indholdsfortegnelsen tilføjes følgende punkt:

(2)

I punkt 5 (Reagenser og materialer) i del III.2 (Gaskromatografisk bestemmelse af flygtige beslægtede stoffer i spiritus) i kapitel III indsættes følgende punkter:

(3)

Følgende indsættes som kapitel XI:

»XI.   BESTEMMELSE AF 14C-INDHOLDET I ETHANOL

1.   Indledning

Bestemmelsen af 14C-indholdet i ethanol gør det muligt at skelne mellem alkohol af fossile råstoffer (såkaldt syntetisk alkohol) og alkohol af fornyelige råstoffer (såkaldt gæringsalkohol).

2.   Definition

Ved 14C-indholdet i ethanol forstås det 14C-indhold, der bestemmes ved den metode, der beskrives her, eller metode C, der beskrives i standarden EN 16640.

Det naturlige 14C-indhold i atmosfæren (referenceværdi), som optages af levende planter ved assimilation, er ikke nogen konstant værdi. Derfor bestemmes referenceværdien altid af ethanol af råstoffer fra den seneste vækstperiode. Denne årlige referenceværdi bestemmes i henhold til standard EN 16640. En anden referenceværdi kan dog accepteres, hvis den er certificeret af et akkrediteret organ.

3.   Princip

I alkoholholdige prøver med mindst 85 masseprocent alkohol bestemmes 14C-indholdet direkte ved hjælp af en væskescintillationstælling.

4.   Reagenser

4.1.   Toluenscintillator.

5,0 g 2,5-diphenyloxazol (PPO).

0,5 g p-bis-[4-methyl-5-phenyloxazolyl(2)]-benzol (dimethyl-POPOP) i 1 l toluen p.a.

Der kan også anvendes brugsklare toluenscintillatorer med denne sammensætning, der fås i handelen.

4.2.   14C-standard

n-hexadecan 14C med en aktivitet på ca. 1 × 106 dpm/g (ca. 1,67 × 106 cBq/g) og en garanteret nøjagtighed af den bestemte aktivitet på ± 2 % rel.

4.3.   14C-fri ethanol

Syntetisk alkohol af fossile råstoffer med mindst 85 masseprocent ethanol til bestemmelse af baggrundsværdien.

5.   Apparatur

6.   Fremgangsmåde

6.1.   Indstilling af apparatur

Apparaturet indstilles efter fabrikantens anvisninger. Målebetingelserne er optimale, når værdien E2/B, kvalitetsindekset, er maksimal.

E = Efficiency (tælling).

B = Background (baggrundsværdi).

Der optimeres kun to målekanaler. Den tredje målekanal lades helt åben til kontrolformål.

6.2.   Udvælgelse af måleflaskerne

Et større antal måleflasker, end der senere er brug for, fyldes med 10 ml 14C-fri syntetisk ethanol og 10 ml toluenscintillator og måles i mindst 4 cyklusser × 100 minutter. Flasker med baggrundsværdier, som afviger mere end ± 1 % rel. fra middelværdien, frasorteres. Ved udvælgelsen anvendes kun fabriksnye måleflasker fra samme produktionsserie.

6.3.   Bestemmelse af ekstern-standard-kanalforholdet (ESKF)

Ved kanalindstillingen efter punkt 6.1 bestemmes ekstern-standard-kanalforholdet (ESKF) ved hjælp af det relevante edb-program samtidig med konstateringen af efficiency. Som ekstern standard benyttes 137cæsium, der allerede er fast indbygget af fabrikanten.

6.4.   Tilberedning af prøven

Prøver, der har et ethanolindhold på mindst 85 masseprocent og er fri for urenheder, som absorberer ved bølgelængder under 450 nm, kan måles. Det lave restindhold af estere og aldehyder har ingen forstyrrende virkning. Prøvens alkoholindhold bestemmes på forhånd med en tilnærmelsesværdi på 0,1 %.

7.   Måling af prøverne med ekstern standard

7.2.   Måling

10 ml af de efter punkt 6.4 tilberedte prøver afpipetteres i en måleflaske, der er kontrolleret for baggrundsværdien (udvalgt), og der tilsættes 10 ml toluenscintillator ved hjælp af en automatisk doseringsanordning. Med egnede rotationsbevægelser homogeniseres prøverne i måleflasken, idet væsken ikke må befugte polyethylenindlægget i skruelåget. På samme måde tilberedes en måleflaske med 14C-frit fossilt ethanol til bestemmelse af baggrundsværdien. Til kontrol af 14C-årsværdien fremstilles en dobbeltprøve af ethanol af fornyelige råstoffer fra den seneste vækstperiode, idet en måleflaske blandes med intern standard i overensstemmelse med punkt 8.

Kontrol- og baggrundsprøverne anbringes forrest i målerækken, som ikke må omfatte mere end ti analyseprøver. Den samlede måletid pr. prøve er på mindst 2 × 100 minutter, idet målingen af den enkelte prøve foretages i faser på hver 100 minutter, for at man kan fastslå eventuelt forekommende drift eller anden forstyrrelse. (En cyklus omfatter således et måleinterval på 100 minutter pr. prøve).

Baggrundsværdi- og kontrolprøver skal fornyes efter fire uger.

Når det gælder prøver med ringe absorbans (ESKF-værdi ca. 1,8), er påvirkningen af efficiency ved ændring af denne værdi kun ubetydelig. Ligger denne ændring inden for ± 5 % rel., kan der regnes med samme efficiency. Hvad angår prøver med større absorbans, som f.eks. gæringsalkohol, kan efficiency fastsættes ved hjælp af den såkaldte absorbanskorrekturkurve. Findes der ikke noget relevant edb-program, foretages målingen med intern standard, der giver en utvetydig bestemmelse af efficiency.

8.   Måling af prøverne med intern standard hexadecan 14C

8.1.   Fremgangsmåde

Kontrol- og baggrundsprøve (fossilt ethanol og ethanol af fornyelige råstoffer) og det ukendte materiale måles som dobbeltprøve. Den ene af dobbeltprøverne forberedes i en ikke udvalgt flaske, som tilsættes en nøjagtigt doseret mængde (30 μl) hexadecan 14C som intern standard (tilsat aktivitet ca. 26 269 dpm/g C ca. 43 782 cBq/gC). Hvad angår den øvrige prøvetilberedning og måletid går man frem som beskrevet i punkt 7.2, idet måletiden for prøverne med intern standard begrænses til ca. fem minutter ved forvalget på 105 impulser. En dobbeltprøve af kontrol- og baggrundsværdiprøver tilberedes for hver målerække, som anbringes forrest i målerækken.

8.2.   Håndtering af den interne standard og målekolberne

Ved målinger med intern standard skal opbevaring og håndtering for at undgå kontamineringer foregå i lokaler, der er strengt adskilt fra de lokaler, hvor tilberedning og måling af analyseprøverne finder sted. Efter målingen kan de baggrundsværdikontrollerede kolber genanvendes. Skruelågene og flaskerne med intern standard bortkastes.

9.   Angivelse af resultater

9.1.   Et radioaktivt stofs aktivitet udtrykkes i Becquerel, 1 Bq = 1 henfald/sec.

Den specifikke radioaktivitet angives i Becquerel for 1 g kulstof = Bq/gC.

For at opnå mere realistiske værdier udtrykkes resultatet i centi-Becquerel = cBq/gC.

De betegnelser og beregningsformler, der hidtil er blevet benyttet i litteraturen, og som bygger på dpm-angivelser, kan også anvendes. For at opnå den tilsvarende værdi i centi-Becquerel skal man blot multiplicere det opnåede dmp-resultat med faktoren 100/60.

9.2.   Beregning af resultat med ekstern standard

9.3.   Beregning af resultat med intern standard

9.4.   Forkortelser

10.   Metodens pålidelighed

10.1.   Repeterbarhed (r)

r = 0,632 cBq/g C; S(r) = ± 0,223 cBq/g C

10.2.   Reproducerbarhed (R)

R = 0,821 cBq/g C; S(R) = ± 0,290 cBq/g C.«