(1)

I henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen og medlemsstaterne respektere og bistå hinanden ved udførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (1) fastsætter fælles standarder og procedurer, som skal anvendes i medlemsstaterne ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

(3)

Den 12. september 2018 fremsatte Kommissionen et forslag til omarbejdning af direktiv 2008/115/EF, hvorved varigheden af tilbagesendelsesprocedurer reduceres, der sikres en bedre forbindelse mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurer og en mere effektiv anvendelse af de foranstaltninger, der skal forhindre personer i at forsvinde, samtidig med at det sikres, at de grundlæggende rettigheder som nedfældet i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder (»chartret«) overholdes.

(4)

Den nye pagt om migration og asyl (2) har til formål at oprette et fælles EU-system for tilbagesendelser, som kombinerer stærke strukturer i Unionen med et mere effektivt samarbejde med tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse som led i en samlet tilgang til migrationsstyring. I denne tilgang samles alle politikker på områderne migration, asyl, integration og grænseforvaltning, idet det anerkendes, at den overordnede effekt afhænger af, at der sker fremskridt på alle fronter. Det vil fremme en mere effektiv og bæredygtig tilbagesendelsesproces, hvis der opnås en hurtigere og mere gnidningsløs migrationsproces, en stærkere styring af migrations- og grænsepolitikken samt et samarbejde med tredjelande, bl.a. om gennemførelsen af EU's tilbagetagelsesaftaler og -ordninger, som understøttes af moderne IT-systemer og de relevante EU-agenturer

(5)

Det Europæiske Råd har konsekvent understreget, at det er vigtigt at have en ensartet, samlet og effektiv EU-politik for tilbagesendelse og tilbagetagelse, og har opfordret til, at der hurtigst muligt sættes ind for at sikre effektive tilbagesendelser fra Unionen ved at fremskynde tilbagesendelsesprocedurerne. Det Europæiske Råd har også opfordret medlemsstaterne til at anerkende hinandens afgørelser om tilbagesendelse (3).

(6)

Der blev i Kommissionens meddelelse af 10. februar 2021 om styrket samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse som led i en fair, effektiv og samlet EU-migrationspolitik (4) gjort opmærksom på de hindringer, som står i vejen for effektive tilbagesendelser, og det anføres, at hvis de skal overvindes, skal der være bedre procedurer, som mindsker forskellene mellem medlemsstaternes tilgange og skaber et tættere samarbejde og en større solidaritet mellem alle medlemsstater. Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, som blev indført ved Rådets forordning (EU) 2022/922 (5), og de oplysninger, der indsamles gennem Det Europæiske Migrationsnetværk (6), som blev indført ved Rådets beslutning 2008/381/EF, har gjort det muligt at foretage en omfattende vurdering af, hvordan medlemsstaterne gennemfører Unionens tilbagesendelsespolitik, og at påpege mangler og hindringer.

(7)

I lyset af de fortsatte udfordringer på tilbagesendelsesområdet og indtil de lovgivningsmæssige forhandlinger er afsluttet, navnlig forhandlingerne om forslaget til en omarbejdning af direktiv 2008/115/EF, anbefales det at træffe yderligere foranstaltninger, som kan forbedre den effektive anvendelse af det gældende regelkompleks yderligere.

(8)

Kommissionens henstilling (EU) 2017/432 (7), som indeholder en række foranstaltninger og tiltag, der ved gennemførelsen af direktiv 2008/115/EF kan gøre tilbagesendelser mere effektive, er stadig relevant og bør fortsat fungere som medlemsstaternes rettesnor for, hvordan de kan opnå en hurtigere tilbagesendelsesproces. Henstilling (EU) 2017/432 er blevet indarbejdet i Kommissionens henstilling (EU) 2017/2338 (8), hvilket giver mulighed for løbende at vurdere efterlevelsen af den som led i Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen.

(9)

Som et skridt i retning af et fælles EU-system for tilbagesendelse kan gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse lette og fremskynde tilbagesendelsesprocessen for den medlemsstat, der er ansvarlig for tilbagesendelsen, og fremme samarbejdet og øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne med henblik på at gøre medlemsstaternes migrationsstyring mere ensartet. Gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat, kan også bidrage til at afskrække mennesker fra irregulær migration og modvirke ulovlige sekundære bevægelser inden for Unionen. I Rådets direktiv 2001/40/EF (9) fastsættes en ramme for gensidig anerkendelse. Denne ramme blev suppleret af Rådets beslutning 2004/191/EF (10) om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF, og ligger forud for mange af de støtteforanstaltninger, der siden er blevet truffet på EU-plan. De fremskridt, der er gjort med hensyn til gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, bør også indgå i drøftelserne om Kommissionens forslag om omarbejdning af direktiv 2008/115/EF.

(10)

Manglen på et EU-dækkende system, der viser, om en pågrebet tredjelandsstatsborger allerede er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet af en anden medlemsstat, har tidligere stået i vejen for gensidig anerkendelse.

(11)

Siden den 7. marts 2023, hvor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 (11) blev taget i anvendelse, har medlemsstaterne uden ophold, efter at de har truffet en afgørelse om tilbagesendelse, skullet indlæse en indberetning om tilbagesendelse i Schengeninformationssystemet. Medlemsstaterne kan nu via Schengeninformationssystemet straks se, om en tredjelandsstatsborger, der er blevet pågrebet af den kompetente myndighed, allerede er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet af en anden medlemsstat.

(12)

Merværdien af dette nye element i Schengeninformationssystemet afhænger af, om der indlæses og følges ordentligt op på indberetninger om tilbagesendelse, bl.a. ved gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, der tidligere er truffet af andre medlemsstater. Dette kan fremskynde tilbagesendelsesprocessen betydeligt og gøre den mere effektiv, navnlig hvis tilbagesendelsen kan gennemføres øjeblikkeligt, bl.a. hvis den frist for frivillig udrejse, der gives i afgørelsen om tilbagesendelse af den medlemsstat, der træffer den, er udløbet, og hvis mulighederne for at klage over den pågældende afgørelse om tilbagesendelse er opbrugt.

(13)

Efterlevelsen af denne henstilling, navnlig medlemsstaternes gensidige anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, vil blive støtte via målrettet finansiering inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (12). Derudover bør de kompetente EU-agenturer yde praktisk og operationel støtte i forbindelse med efterlevelsen af denne henstilling.

(14)

De hindringer, der står i vejen for samarbejdet og kommunikationen mellem de nationale myndigheder med ansvar for asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, udgør en væsentlig strukturel udfordring med hensyn til at sikre en mere effektiv tilbagesendelsesproces. Alle kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er involverede i de forskellige faser af tilbagesendelsesprocessen, bør arbejde tæt sammen og nøje koordinere deres indsats.

(15)

Tættere forbindelser mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne og hurtige procedurer ved medlemsstaternes ydre grænser kan gøre tilbagesendelsesprocessen betydeligt mere effektiv. I de tilfælde hvor undtagelsen fra anvendelsen af direktiv 2008/115/EF i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), ikke finder anvendelse, er der behov for inden for den gældende lovgivningsmæssige ramme at fremskynde navnlig den effektive tilbagesendelse af de tredjelandsstatsborgere, der har fået afslag på deres ansøgning om international beskyttelse, og af de tredjelandsstatsborgere, der pågribes i nærheden af medlemsstaternes ydre grænser, ved hjælp af en hurtigere tilbagesendelsesproces, forudsat at det sikres, at de pågældende personers grundlæggende rettigheder respekteres i hele tilbagesendelsesprocessen.

(16)

Artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1860 giver mulighed for at undlade at indlæse indberetninger om tilbagesendelse i Schengeninformationssystemet, hvis afgørelsen om tilbagesendelse er truffet ved en medlemsstats ydre grænse og fuldbyrdet omgående. Ikke desto mindre skal medlemsstaterne i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1860 sikre, at der straks indlæses indberetninger i Schengeninformationssystemet, hvis afgørelsen om tilbagesendelse ikke fuldbyrdes omgående ved den ydre grænse.

(17)

For at skabe incitament og anspore til frivillig tilbagevenden kunne det overvejes at benytte mulighederne i direktiv 2008/115/EF for at afstå fra at udstede et indrejseforbud for tredjelandsstatsborgere, der samarbejder med myndighederne, og som deltager i et program for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration, jf. dog forpligtelserne i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF. I så tilfælde skal medlemsstaterne om nødvendigt forlænge fristen for frivillig udrejse, jf. artikel 7, stk. 2, i direktiv 2008/115/EF.

(18)

Hvis det fælles EU-system for tilbagesendelser skal fungere effektivt, er det vigtigt at forhindre personer i at forsvinde og ulovlige bevægelser inden for Unionen. Der er behov for en samlet tilgang, herunder de vigtigste værktøjer til at vurdere og forebygge risikoen for, at personer forsvinder, for at lette og strømline vurderingen af denne risiko i de enkelte sager, for at styrke brugen af effektive alternativer til frihedsberøvelse og for at sikre tilstrækkelig kapacitet til frihedsberøvelse — når frihedsberøvelse anvendes som en sidste udvej og i en så kort en periode som muligt, jf. artikel 15 i direktiv 2008/115/EF.

(19)

Der er på EU-plan mulighed for støtte til at efterleve denne henstilling, bl.a. fra EU's tilbagesendelseskoordinator og netværket på højt plan for tilbagesendelser, inden for rammerne af en operationel strategi for tilbagesendelser. Der er også mulighed for at få operationel støtte fra EU-agenturer, bl.a. Frontex, Den Europæiske Unions Asylagentur og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

(20)

De nationale tilbagesendelsesmyndigheder er en del af den europæiske grænse- og kystvagt, som er ansvarlig for at sikre en effektiv gennemførelse af den integrerede europæiske grænseforvaltning. Frontex spiller som den operationelle arm af det fælles EU-system for tilbagesendelser en central rolle og yder bistand til medlemsstaterne i alle faser af tilbagesendelsesprocessen i overensstemmelse med dets beføjelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (13).

(21)

Denne henstilling bør rettes til alle medlemsstater, der er bundet af direktiv 2008/115/EF.

(22)

Medlemsstaterne opfordres til at give deres nationale myndigheder med ansvar for opgaver vedrørende tilbagesendelse instruks om at efterleve denne henstilling, når de udfører deres opgaver.

(23)

I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i chartret. Denne henstilling sikrer navnlig fuld respekt for den menneskelige værdighed og anvendelsen af chartrets artikel 1, 4, 14, 18, 19, 21, 24 og 47 og skal gennemføres i overensstemmelse hermed —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.