17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/179


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/602

af 16. marts 2023

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/245 om godtagelse af tilsagn, der er afgivet efter indførelsen af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 13, 15 og 24

efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 (3) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina (den oprindelige undersøgelse).

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/245 (4) er de tilsagn, der er afgivet af de otte eksporterende producenter sammen med Argentine Chamber of Biofuels (CARBIO) blevet godtaget.

(3)

Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A., Taric-tillægskode C497, som er en virksomhed, der er omfattet af en individuel udligningstold på 25,0 % og et tilsagn, meddelte Kommissionen den 23. maj 2022, at den havde ændret navn til Viterra Argentina S.A.

(4)

Kommissionen undersøgte de indsendte oplysninger og konkluderede, at navneændringen var behørigt registreret hos de relevante myndigheder og ikke førte til nye forbindelser med andre grupper af virksomheder, som ikke blev undersøgt af Kommissionen i den oprindelige undersøgelse.

(5)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/592 (5) foretog Kommissionen ændringer i gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 for at afspejle navneændringen på den virksomhed, der tidligere var tildelt Taric-tillægskode C497 med virkning fra den 1. juli 2022.

(6)

Under hensyntagen til at navneændringen har haft virkning siden den 1. juli 2022, skal alle varer, der er overgået til fri omsætning, og som er fritaget for udligningstolden, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/244, og hvis toldangivelse er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er udstedt af virksomheden inden navneændringen med virksomhedens tidligere navn, forblive gyldige og fritages for opkrævning af udligningstolden.

(7)

Kommissionen har konkluderet, at navneændringen ikke påvirker det tilsagn, som Kommissionen har godtaget —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

1.   I artikel 1 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/245 foretages følgende ændringer:

»Argentina

Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A

Fremstillet og solgt af Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A til den første uafhængige kunde i Unionen, der fungerer som importør.

C497«

erstattes af følgende:

»Argentina

Viterra Argentina S.A.

Fremstillet og solgt af Viterra Argentina S.A. til den første uafhængige kunde i Unionen, der fungerer som importør.

C497«.

2.   Taric-tillægskode C497, der tidligere var tildelt Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A, finder anvendelse på Viterra Argentina S.A. fra den 1. juli 2022. I overensstemmelse med gældende toldlovgivning ydes der godtgørelse af eller fritagelse for enhver endelig told, der er betalt på importen af varer fremstillet og solgt af Viterra Argentina S.A., der er omfattet af tilsagnet af virksomheden og godtaget af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/245, for så vidt angår Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 af 11. februar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina (EUT L 40 af 12.2.2019, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/245 af 11. februar 2019 om godtagelse af tilsagn, der er afgivet efter indførelsen af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina (EUT L 40 af 12.2.2019, s. 71).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/592 af 16. marts 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina (se side 51 i denne EUT).