(1)

Den 18. januar 2018 meddelte de tjekkiske myndigheder på forhånd en kompensation til det tjekkiske postvæsen for opfyldelse af postbefordringspligten i perioden 2018-2022. Den 8. marts 2019 trak de tjekkiske myndigheder denne forhåndsanmeldelse tilbage efter drøftelser forud for anmeldelsen om navnlig net avoided cost-metoden (»NAC«-metoden).

(2)

Den 20. august 2019 meddelte de tjekkiske myndigheder igen på forhånd en kompensation til det tjekkiske postvæsen for opfyldelse af postbefordringspligten i perioden 2018-2022 (»foranstaltningen«). I forhold til forhåndsanmeldelsen af 18. januar 2018 blev foranstaltningen ændret med hensyn til beregningen af NAC.

(3)

Den 8. og 22. november 2019 modtog Kommissionen to formelle klager fra to konkurrenter til det tjekkiske postvæsen, Zásilkovna s.r.o. (»Zásilkovna«) og První Novinová Společnost a.s. (»PNS«, tidligere »Mediaservis«). Klagerne blev registreret under henholdsvis sagsnummer SA.55686 (2019/FC) og SA.55497 (2019/FC) (1).

(4)

Klagerne blev videresendt til de tjekkiske myndigheder den 4. december 2019. De tjekkiske myndigheder svarede ved brev af 31. januar 2020.

(5)

Den 28. januar 2020 meddelte de tjekkiske myndigheder en kompensation til det tjekkiske postvæsen for opfyldelse af postbefordringspligten i perioden 2018-2022.

(6)

Den 12. marts 2020 sendte Kommissionen de tjekkiske myndigheder en anmodning om yderligere oplysninger, som disse svarede på ved brev af 24. april 2020.

(7)

Ved afgørelse af 23. juni 2020 meddelte Kommissionen de tjekkiske myndigheder, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) i forbindelse med støtten (2) (»åbningsafgørelsen«). Kommissionen anmodede de tjekkiske myndigheder om at fremsætte deres bemærkninger og fremlægge alle de oplysninger, der kunne være nyttige for vurderingen af støtten, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til støtten.

(8)

Kommissionen modtog bemærkningerne til åbningsafgørelsen fra de tjekkiske myndigheder og fra det tjekkiske postvæsen ved brev af 24. juli 2020.

(9)

Kommissionen modtog bemærkningerne til åbningsafgørelsen fra Zásilkovna ved brev af 2. oktober 2020 og fra PNS ved brev af 3. oktober 2020.

(10)

Kommissionen videresendte bemærkningerne fra alle tredjeparter til de tjekkiske myndigheder den 9. november 2020.

(11)

De tjekkiske myndigheder fremsatte deres bemærkninger til bemærkningerne fra tredjeparter ved brev af 3. februar 2021.

(12)

Den 9. juli 2021 sendte Kommissionens tjenestegrene et brev til Zásilkovna og PNS med oplysning om, at sag SA.55686 (2019/FC) og SA.55497 (2019/FC) ville blive afsluttet, og at den formelle undersøgelsesprocedure ville blive behandlet under ét under sagsnummer SA.55208 (2020/C). Som følge heraf undersøges bemærkningerne og oplysningerne i forbindelse med klagerne i sag SA.55686 (2019/FC) og SA.55497 (2019/FC) i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure SA.55208 (2020/C).

(13)

Den 12. november 2021 anmodede Kommissionen de tjekkiske myndigheder om yderligere oplysninger. De tjekkiske myndigheder svarede ved brev af 10. december 2021.

(14)

Den 2. december 2021 fremsendte Zásilkovna yderligere bemærkninger til Kommissionen.

(15)

Den 17. februar 2022 og den 29. marts 2022 anmodede Kommissionen om en nærmere forklaring af de oplysninger, som de tjekkiske myndigheder fremsendte ved brev af 10. december 2021. De tjekkiske myndigheder svarede ved brev af henholdsvis den 16. marts 2022 og den 1. april 2022.

(16)

Tjekkiet indvilliger undtagelsesvis i at give afkald på sine rettigheder i henhold til artikel 342 i TEUF sammenholdt med artikel 3 i Rådets forordning nr. 1/1958 (3) og i at få denne afgørelse vedtaget og meddelt på engelsk.

(17)

Den eneste modtager af foranstaltningen er det tjekkiske postvæsen, som er den største postoperatør i Tjekkiet.

(18)

Det tjekkiske postvæsen ejes 100 % af staten og blev grundlagt i 1993 af det tjekkiske økonomiministerium i overensstemmelse med loven om statsejede virksomheder (4). Dets retlige status og ejerskabsforhold er reguleret af loven om statsejede virksomheder (5).

(19)

Ud over posttjenester leverer det tjekkiske postvæsen også en række andre tjenester, såsom finansielle tjenesteydelser (banktjenester, kontanttjenester og tjenester i forbindelse med udbetaling af pensioner).

(20)

Trods liberaliseringen af det tjekkiske postmarked den 1. januar 2013 udviklede konkurrencen på brevmarkedet sig ikke væsentligt. Det tjekkiske postvæsens vigtigste konkurrenter på brevmarkedet er PNS og Česká distribuční og på pakkemarkedet PPL CZ (Professional Parcel Logistic), Direct Parcel Distribution CZ (DPD), General Logistics Systems Czech Republic (GLS) og Zásilkovna.

(21)

Ved afgørelse af 12. december 2017 truffet af den nationale posttilsynsmyndighed, det tjekkiske telekommunikationskontor (»CTO«) (6), fik det tjekkiske postvæsen overdraget postbefordringspligten fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022.

(22)

Omfanget af det tjekkiske postvæsens postbefordringspligt er fastsat i den nationale lovgivning, dvs. § 3, stk. 1, i loven om posttjenester (7), og omfatter:

(23)

Som befordringspligtig virksomhed er det tjekkiske postvæsen forpligtet til at sikre adgang til alle posttjenester, der er omfattet af postbefordringspligten, til overkommelige priser på hele Tjekkiets område og mindst én gang om dagen.

(24)

Retsgrundlaget for opfyldelsen af befordringspligten er følgende:

(25)

Det tjekkiske postvæsen har også fået til opgave at levere databoksinformationssystemet (»DBIS«) i perioden 2018-2022. Den 2. februar 2018 vedtog Kommissionen en afgørelse (10), hvori den konkluderede, at en kompensation på 2,3 mia. CZK (85,1 mio. EUR), der skulle ydes til det tjekkiske postvæsen for leveringen af DBIS i perioden 2018-2022, udgør statsstøtte, der er forenelig med det indre marked i henhold til rammebestemmelserne for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse fra 2012 (SGEI-rammebestemmelserne fra 2012) (11).

(26)

DBIS er en elektronisk kanal til intern kommunikation inden for den offentlige forvaltning og til intern kommunikation mellem den offentlige forvaltning og borgere og virksomheder, som i nogle tilfælde erstatter traditionelle posttjenester som f.eks. anbefalet post.

(27)

Den anmeldte foranstaltning vedrører den offentlige finansiering af det tjekkiske postvæsens varetagelse af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder (se betragtning 22) i perioden 2018-2022, der skal ydes på grundlag af loven om posttjenester. I henhold til § 34e, stk. 3, i loven om posttjenester må CTO ikke overføre midler til betaling af foreløbige nettoomkostninger eller nettoomkostninger, der udgør en urimelig økonomisk byrde, før Kommissionen har truffet afgørelse om kompensationens forenelighed med det indre marked.

(28)

Den kompensation, der skal ydes til det tjekkiske postvæsen, afhænger af nettoomkostningerne ved postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder og verificeret af CTO og er begrænset til et maksimumsbeløb på 1 500 mio. CZK (55,5 mio. EUR (12)) om året (se betragtning 33).

(29)

I henhold til § 34c i loven om posttjenester fastsættes størrelsen af kompensationen for postbefordringspligten for hvert år ikke på forhånd, men beregnes og udbetales årligt i tre trin.

(30)

For de foreløbige nettoomkostninger i et givet år kan det tjekkiske postvæsen indgive en anmodning om godtgørelse til CTO fra den 1. juli til den 31. december samme år (år t) i overensstemmelse med § 34c i loven om posttjenester. I sådanne tilfælde udsteder CTO en afgørelse, der fastsætter de foreløbige nettoomkostninger til 50 % af de beregnede nettoomkostninger (ved hjælp af den metode, der er beskrevet i afsnit 8.2.8) for det foregående år (år t–1), for hvilket beløbet er blevet verificeret. Senest 30 dage efter den dato, hvor afgørelsen bliver endelig, vil Tjekkiet godtgøre det tjekkiske postvæsen de foreløbige nettoomkostninger via CTO.

(31)

For de faktiske nettoomkostninger i et givet år kan det tjekkiske postvæsen indgive en anmodning om godtgørelse til CTO inden den 31. august det efterfølgende år (år t+1) i overensstemmelse med § 34d i loven om posttjenester. CTO verificerer de nettoomkostninger, der er beregnet af det tjekkiske postvæsen, ved hjælp af NAC-metoden. CTO fastsætter ved en afgørelse nettoomkostningerne svarende til de nettoomkostninger, der er verificeret i henhold til § 34b i loven om posttjenester. Ved godtgørelse af nettoomkostninger fratrækker CTO de foreløbige nettoomkostninger, som det tjekkiske postvæsen allerede har fået godtgjort. Hvis de betalte foreløbige nettoomkostninger overstiger nettoomkostningerne i et givet år, tilbagebetaler det tjekkiske postvæsen differencen til staten.

(32)

CTO verificerer nettoomkostningernes oprindelse og størrelse på den måde, der er angivet i § 34b i loven om posttjenester. Hvis det efter denne verificering viser sig, at beregningen af nettoomkostningerne er korrekt, er det tjekkiske postvæsen juridisk berettiget til godtgørelse af nettoomkostningerne.

(33)

CTO verificerer nettoomkostningerne ved postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder i overensstemmelse med § 34b i loven om posttjenester. Nettoomkostningerne godtgøres op til det maksimale beløb på 1 500 mio. CZK om året, jf. § 34d i loven om posttjenester, på grundlag af analysen af postbefordringspligtens urimelige byrde.

(34)

Zásilkovna, en konkurrent til det tjekkiske postvæsen, som er aktiv på pakkeleveringsmarkedet, hævder, at det tjekkiske postvæsen har modtaget ulovlig støtte siden »i hvert fald« 2013. Den klage, som Zásilkovna har indgivet, er sammenfattet nedenfor.

(35)

Efter Zásilkovnas opfattelse er overdragelsesakten ikke i overensstemmelse med SGEI-rammebestemmelserne, fordi metoden til at fastsætte størrelsen af kompensationen til det tjekkiske postvæsen ikke er objektiv og gennemsigtig. Zásilkovna hævder, at hverken de tjekkiske myndigheder eller det tjekkiske postvæsen har forklaret eller offentliggjort nærmere oplysninger om beregningen af nettoomkostningerne, der lå til grund for fastsættelsen af kompensationen.

(36)

Zásilkovna finder også, at det tjekkiske postvæsen har modtaget uforholdsmæssigt store finansielle midler som kompensation for postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder fra 2013 til 2017, og at dette vil være »så meget desto mere« tilfældet for perioden 2018-2022. I denne forbindelse påpeger Zásilkovna, at grænsen for den årlige urimelige byrde for perioden 2018-2022 er blevet tredoblet til 1 500 mio. CZK i forhold til det beløb, der blev accepteret i Kommissionens afgørelse om kompensationen for postbefordringspligten for perioden 2013-2017 (»afgørelsen om postbefordringspligten fra 2018«) (13). Zásilkovna finder, at det tjekkiske postvæsen anvender denne overdrevne kompensation til at krydssubsidiere dets tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, navnlig på pakkemarkedet (14).

(37)

Zásilkovna mener, at det tjekkiske postvæsen modtager en uforholdsmæssig stor kompensation, fordi det henfører alle omkostninger ved dets udbringnings- og transportnetværk til postbefordringspligten, og at det derfor ikke korrekt henfører en andel af dets omkostninger til dets »Balíkovna«-tjeneste (udbringningen af pakker til andre afhentningssteder end postkontorer) og dermed krydssubsidierer denne tjeneste med den angiveligt overdrevne kompensation for postbefordringspligten. Ifølge Zásilkovna tilbydes Balíkovna-tjenesten til en pris, der ligger »væsentligt under omkostningerne«. Zásilkovna mener øjensynligt, at det tjekkiske postvæsen har foretaget en forkert fordeling af omkostningerne siden i hvert fald 2013.

(38)

Zásilkovna underbygger sit argument vedrørende Balíkovnas priser med henvisning til virksomhedens egne priser og andre private konkurrenters priser for udbringning af pakker til afhentningssteder (som alle angiveligt er højere). Zásilkovna bemærker endvidere, at priserne for det tjekkiske postvæsens levering af pakker til postkontorer, en tjeneste, der ifølge Zásilkovna er meget lig Balíkovna-tjeneste, fordi de begge har høje fællesomkostninger og samme proceseffektivitet, er mellem to og tre gange højere.

(39)

PNS hævder, at det tjekkiske postvæsen vil blive overkompenseret for opfyldelsen af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder. PNS hævder, at det kontrafaktiske scenarie for NAC ikke er troværdigt, da reduktionen af antallet af postkontorer vil have en betydelig indflydelse på det tjekkiske postvæsens indtægter fra tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten. PNS hævder, at det kontrafaktiske scenarie indebærer tab af alle indtægter fra tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, og som beløber sig til 4,25 mia. CZK (157,3 mio. EUR) om året, hvilket angiveligt ikke fremgår korrekt af de tjekkiske myndigheders og det tjekkiske postvæsens beregninger.

(40)

PNS hævder også, at det tjekkiske postvæsen fejlagtigt har kategoriseret visse tjenester som tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, og dermed kunstigt har sænket indtægterne fra postbefordringspligten. Dette fører ifølge PNS til kunstigt højere nettoomkostninger, der skal kompenseres.

(41)

PNS bemærker i den forbindelse også, at loven om posttjenester er blevet ændret for at øge grænserne for kompensation for nettoomkostninger betydeligt til 1 500 mio. CZK (55,5 mio. EUR) om året fra oprindeligt 500 mio. CZK (18,5 mio. EUR) om året. PNS påpeger, at de tjekkiske myndigheder i afgørelsen om postbefordringspligten fra 2018 havde anslået nettoomkostningerne ved postbefordringspligten til højst 984 mio. CZK (36,4 mio. EUR) om året, hvilket ligger betydeligt under det hævede loft.

(42)

PNS mener også, at det tjekkiske postvæsen har overtrådt gennemsigtighedskravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF (15), særlig bilag I, del C, afsnit 1, samt artikel 7, stk. 5, ved kun at offentliggøre kompensationens størrelse og ikke beregningerne af NAC.

(43)

PNS hævder, at beregningen af det tjekkiske postvæsens nettoomkostninger ikke er i overensstemmelse med del B, afsnit 5, i bilag I til direktiv 97/67/EF. Sidstnævnte fastsætter, at beregningen »baseres på de omkostninger, der kan henføres til elementer af de pågældende tjenester, som kun kan udbydes med tab eller på omkostningsbetingelser, der falder uden for almindelige forretningsmæssige standarder«. PNS mener også, at det tjekkiske postvæsen overtræder § 33 i loven om posttjenester, som forpligter det til at tilbyde tjenester, inden for rammerne af postbefordringspligten til omkostningsbaserede priser.

(44)

PNS hævder, at det tjekkiske postvæsen tilbyder »enorme« rabatter på op til 60 % til store afsendere, hvilket fører til »ekstraordinært« lave priser, der ligger under omkostningerne. Dette er ifølge PNS resultat af det tjekkiske postvæsens egen prispolitik og bør ikke forstås som betingelser, der falder uden for almindelige forretningsmæssige standarder, jf. direktiv 97/67/EF, dvs. at postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder ikke forpligter det tjekkiske postvæsen til at opkræve priser, der er lavere end omkostningerne. Ved beregningen af det tjekkiske postvæsens kompensation kan der derfor ikke tages hensyn til eventuelle tab som følge af denne praksis.

(45)

Til støtte for dette argument har PNS fremlagt et andet eksempel og bemærker, at priserne på hybridpost (16) er steget med næsten 20 % i 2019, hvilket efter PNS' opfattelse betyder, at den nye pris er for høj og overstiger en rimelig fortjenstmargen, eller at den tidligere lavere pris ikke var omkostningsorienteret, da den var for lav til at dække omkostningerne.

(46)

Den 23. juni 2020 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende kompensationen for postbefordringspligten til det tjekkiske postvæsen for 2018-2022 på grund af tvivl om foreneligheden med det indre.

(47)

I åbningsafgørelsen udtrykte Kommissionen først tvivl om omfanget af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder. Det tjekkiske postvæsens postbefordringspligt, jf. betragtning 22, er faktisk mere omfattende end de tjenester, der er beskrevet i artikel 3 i direktiv 97/67/EF. Kommissionen bemærkede navnlig, at postbefordringspligten omfatter postanvisninger, som ikke er opført i nævnte artikel og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF (17) som yderligere eller supplerende tjenester. Kommissionen fandt desuden, at offentligheden ikke specifikt blev hørt om medtagelsen om medtagelsen af postanvisninger i postbefordringspligtens omfang for den anmeldte periode. Kommissionen konkluderede derfor, at der forelå tvivl med hensyn til, hvorvidt postbefordringspligten som defineret af Tjekkiet i loven om posttjenester (eller i det mindste postanvisninger) opfyldte betingelserne for at være en ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse.

(48)

For det andet og i forbindelse med tvivlen om omfanget af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder udtrykte Kommissionen også tvivl om foreneligheden med EU's udbudsregler, for så vidt angår den direkte tildeling af postbefordringspligten. Det er faktisk muligt at udpege en befordringspligtig virksomhed i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 97/67/EF, hvis omfanget af de aktiviteter, der udføres af den befordringspligtige virksomhed kan anses for en tjeneste omfattet af befordringspligt som defineret i nævnte direktivs artikel 3.

(49)

Kommissionen udtrykte for det tredje tvivl i åbningsafgørelsen om størrelsen af den kompensation, der skulle ydes til det tjekkiske postvæsen. I denne forbindelse udtrykte Kommissionen tvivl om troværdigheden af udformningen af det tjekkiske postvæsens kontrafaktiske scenarie. Kommissionen nærede navnlig tvivl om, hvorvidt det tjekkiske postvæsen under det kontrafaktiske scenarie ville have lukket mere end 1 000 kontorer, som det havde drevet frivilligt frem til udgangen af 2015. Kommissionen bemærkede, at den blotte ikrafttræden af et gennemførelsesdekret i 2016, der forhindrede lukningen af visse postkontorer, ikke i sig selv gjorde driften af disse postkontorer til en byrde, og at det tjekkiske postvæsen kunne have lukket dem på et hvilket som helst tidspunkt før gennemførelsesdekretets ikrafttræden, men valgte ikke at gøre det.

(50)

Kommissionen udtrykte desuden tvivl med hensyn til kvantificeringen af virkningen af de ændringer, som det tjekkiske postvæsen foreslog for sin postinfrastruktur og omdelingshyppighed i det kontrafaktiske scenarie. Med hensyn til kvantificeringen af virkningen på efterspørgslen i det kontrafaktiske scenarie af indskrænkningen af infrastrukturen (18) gennemførte de tjekkiske myndigheder en undersøgelse, der bl.a. viste, at 29 % af respondenterne ville ophøre med at bruge det tjekkiske postvæsen til finansielle tjenester, hvis det postkontor, som de aktuelt anvendte, lukkede, mens posttjenesterne også ville blive stærkt påvirket, idet 20 % af respondenterne ville ophøre med at bruge det tjekkiske postvæsen til at sende anbefalede breve. Selv om svarene vedrørende efterspørgsel i undersøgelserne ikke nødvendigvis vil føre til tilsvarende fald i efterspørgslen, ville indtægterne fra tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, ifølge de tjekkiske myndigheder i det kontrafaktiske scenarie falde med kun 4 %, mens efterspørgslen efter anbefalede breve kun ville falde med 1,1 %. I lyset af ovenstående udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt virkningerne af lukningen af postkontorer på efterspørgslen var blevet kvantificeret korrekt.

(51)

Med hensyn til kvantificeringen af virkningen på efterspørgslen i det kontrafaktiske scenarie af indskrænkningen af omdelingshyppigheden (19) gennemførte de tjekkiske myndigheder endnu en undersøgelse, hvor en stikprøve på 1 002 borgere, der havde brugt det tjekkiske postvæsen til at sende breve inden for de seneste seks måneder, blev spurgt, om de ville anse det for »acceptabelt«, at breve, som de sendte, ville blive leveret inden for to arbejdsdage i modsætning til næste dag. Ifølge undersøgelsen fandt [70-95] % af respondenterne det acceptabelt, [2,5-15] % af respondenterne fandt det uacceptabelt, og andre [2,5-15] % fandt det hverken acceptabelt eller uacceptabelt. Som følge af den reducerede omdelingshyppighed ville mængden af ikkeanbefalede breve ifølge de tjekkiske myndigheder faldt med [5-15] % i det kontrafaktiske scenarie. I betragtning af ovenstående udtrykte Kommissionen for det første tvivl om, hvorvidt denne undersøgelse gør det muligt at drage faste konklusioner vedrørende de nøjagtige virkninger på efterspørgslen af at reducere omdelingshyppigheden, da spørgsmålet om, hvorvidt en respondent finder en ændring i det tjekkiske postvæsens omdelingshyppighed acceptabel eller ej, ikke nødvendigvis illustrerer, hvordan efterspørgslen vil blive påvirket. Kommissionen var for det andet i tvivl om, hvorvidt de tjekkiske myndigheder havde kvantificeret denne virkning på efterspørgslen korrekt, i betragtning af forskellen mellem resultaterne af undersøgelsen og reduktionen af mængderne.

(52)

Med hensyn til NAC ved postbefordringspligten udtrykte Kommissionen endelig tvivl om, hvorvidt de tjekkiske myndigheder havde taget korrekt hensyn til nettoomkostningerne ved leveringen af DBIS. Ved beregnet af NAC ved postbefordringspligten skal enhver dobbelttælling af NAC beregnet for DBIS, som det tjekkiske postvæsen har fået overdraget for samme periode (»DBIS-afgørelsen«) (20), undgås. I den foreliggende sag har de tjekkiske myndigheder beregnet NAC (postbefordringspligten+DBIS) til 15,2 mia. CZK (562,6 mio. EUR) for perioden 2018-2022. NAC (DBIS) er beregnet til 5,2 mia. CZK (192,5 mio. EUR) for samme periode (21). Dette giver NAC (postbefordringspligten) på 10,0 mia. CZK (370,1 mio. EUR). De tjekkiske myndigheder konkluderer imidlertid, at NAC (postbefordringspligten) beløber sig til 12,3 mia. CZK (455,3 mio. EUR) eller et gennemsnit på 2,5 mia. CZK (92,5 mio. EUR) om året. Det betyder, at de tjekkiske myndigheder øjensynligt har begået en metodologisk fejl.

(53)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den var i tvivl om vurderingen af NAC ved befordringspligten for 2018-2022. Kommissionen bemærkede, at usikkerheden ved NAC, trods loftet på 7,5 mia. CZK (277,6 mio. EUR), mens NAC er blevet anslået til 12,3 mia. CZK, var for stor til at udelukke, at NAC potentielt kunne være endnu lavere end det forventede kompensationsloft, og at det tjekkiske postvæsen potentielt kunne blive overkompenseret for postbefordringspligten.

(54)

Kommissionen udtrykte for det fjerde tvivl med hensyn til effektivitetsincitamentet. Den maksimale kompensation til det tjekkiske postvæsen for perioden 2018-2022 er fastsat i loven om posttjenester, og dette beløb er fast gennem hele overdragelsesperioden. For så vidt som det tjekkiske postvæsens kompensationsloft er lavere end NAC, ville denne tilgang efter Kommissionens opfattelse være acceptabel for at sikre, at der findes et effektivitetsincitament. I betragtning af den usikkerhed, der er nævnt i betragtning 53 ovenfor, udtrykte Kommissionen imidlertid også tvivl om, hvorvidt postbefordringspligten opfyldte kravet om effektivitetsincitamenter i punkt 39 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 (22).

(55)

Kommissionen udtrykte for det femte tvivl om, hvorvidt gennemsigtighedskravene i punkt 60 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 var opfyldt. Kommissionen fandt, at den offentlige høring, der er omhandlet i betragtning 47, hvis den havde været nødvendig, burde have været offentliggjort.

(56)

Zásilkovna deler den tvivl, som Kommissionen rejste i åbningsafgørelsen, og har fremsatte yderligere bemærkninger vedrørende foranstaltningens forenelighed.

(57)

Zásilkovna er navnlig af den opfattelse, at postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, eller i det mindste pakkeleveringstjenester, kan udføres af private operatører, som det er tilfældet i Tyskland, Nederlandene og Sverige, på et kommercielt grundlag uden nogen form for statsstøtte. Zásilkovna hævder i denne forbindelse, at de nuværende markedsvilkår ikke kan sidestilles med et markedssvigt i forbindelse med opfyldelsen af postbefordringspligten på et kommercielt grundlag, og at postbefordringspligten dermed ikke kan betragtes som en ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse.

(58)

Zásilkovna forklarer, at dens postpakkenetværk opfylder kravet om mindst 3 200 postkontorer som fastsat i regeringsbekendtgørelse N.178/2015 Coll. Virksomheden forklarer videre, at dens postnetværk opfylder alle grundlæggende kvalitetskriterier for at sikre tilstrækkelig tilgængelighed og langt de fleste kriterier for at sikre tilstrækkelig tæthed. Zásilkovnas postnetværk kunne meget hurtigt også opfylde de resterende kriterier for at blive betragtet som et landsdækkende postnetværk, som det er påkrævet for at opfylde postbefordringspligten i henhold til dekret nr. 464/2012.

(59)

Zásilkovna hævder, at afskrivningsperioderne for aktiverne til opfyldelse af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder med henblik på overdragelsesperioden er ubegrundede, da det ikke er klart: hvilke af de aktiver, der er opført i tabel 1 i åbningsafgørelsen, der skal finansieres af kompensationen for postbefordringspligten, hvornår de blev købt, eller hvornår de skal købes, eller om deres afskrivningsperiode er udløbet. Listen indeholder heller ingen dokumentation for, at aktiverne er nødvendige for at opfylde postbefordringspligten. Ifølge Zásilkovnas opfattelse er en sådan liste ikke fuldstændig gennemsigtig og kan ikke anvendes som dokumentation.

(60)

Ifølge Zásilkovna er kompensationen for postbefordringspligten ikke i overensstemmelse med de krav om finansiel gennemsigtighed, der er fastsat i SGEI-rammebestemmelserne. Efter Zásilkovnas opfattelse har det tjekkiske postvæsen allerede formelt medtaget en del af kompensationen i årsregnskabet for 2019 inden Kommissionens godkendelse og betaling af kompensationen. Zásilkovna hævder desuden, at det tjekkiske postvæsen frivilligt subsidierer priser, der ligger under kostprisen, for dets tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, med tjenester, der er omfattet af postbefordringspligten, øger dets tab og allokerer dem til aktiviteter, der ikke er omfattet af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder.

(61)

Zásilkovna hævder også, at de tjekkiske myndigheder har overtrådt reglerne om offentlige udbud i artikel 4, stk. 2, i direktiv 97/67/EF, eftersom de relevante kriterier blev fastsat af tilsynsmyndigheden (dvs. CTO) på en diskriminerende måde, da de var skræddersyet til det tjekkiske postvæsen. Zásilkovna fremsætter følgende argumenter: i) Postanvisninger var bevidst omfattet af postbefordringspligten, som på denne måde begunstigede det tjekkiske postvæsen, som var den eneste postoperatør, der kunne tilbyde sådanne tjenester (dvs. infrastruktur, netværk, særlig logistik osv.), og ii) evalueringskriterierne/pointene blev fastsat på en måde, der gjorde det muligt for det tjekkiske postvæsen at få tildelt flest point.

(62)

Ifølge Zásilkovna fører det anmeldte NAC-beløb til overkompensation af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder af flere årsager, f.eks.:

(63)

Endelig er Zásilkovna af den opfattelse, at krydssubsidieringen af rent ikkebefordringspligtige aktiviteter, der er nævnt i betragtning 60 udgør et selvstændigt statsstøttespørgsmål, som Kommissionen bør vurdere særskilt. Ifølge Zásilkovna har det tjekkiske postvæsen krydssubsidieret priserne under kostprisen for dets aktiviteter, der ikke er omfattet af postbefordringspligten. Det tjekkiske postvæsen kan desuden levere disse tjenester til priser under kostprisen ved ikke at fordele omkostningerne til infrastruktur og netværksdrift mellem aktiviteter, der er omfattet af postbefordringspligten, og aktiviteter, der ikke er omfattet af postbefordringspligten.

(64)

PNS mener, at overdragelsen af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder ikke er i overensstemmelse med punkt 13 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012, hvorefter medlemsstaterne ikke kan forbinde tjenesteydelser med særlige public service-forpligtelser, hvis de allerede udføres eller kan udføres tilfredsstillende af virksomheder, der drives på markedsvilkår. PNS hævder i den forbindelse, at der er flere konkurrenter, herunder PNS, som ikke blot er parate og villige til at opfylde postbefordringspligten i Tjekkiet, men som faktisk allerede leverer tjenester, der er indbyrdes substituerbare med de tjenester, der er omfattet af postbefordringspligten, i hele Tjekkiet, som kan sikre, at disse tjenester omfattet af postbefordringspligten leveres i samme omfang og i samme kvalitet, på samme måde som det tjekkiske postvæsen og med langt lavere kompensation for nettoomkostninger, hvis nogen overhovedet.

(65)

Ifølge PNS ligger postanvisninger uden for definitionen af postbefordringspligten i artikel 3 i direktiv 97/67/EF. Denne bestemmelse i loven om posttjenester er derfor i direkte modstrid med direktiv 97/67/EF. PNS hævder også, at medtagelsen af postanvisninger i postbefordringspligten ikke giver nogen mening i økonomisk henseende, da tjenester vedrørende postanvisninger nemt kan leveres af banker og andre professionelle pengeinstitutter uden yderligere omkostninger og sikkert billigere end af det tjekkiske postvæsen. Med hensyn til NAC ved postanvisninger mener PNS, at det skal udelukkes fra postbefordringspligten, dvs. en reduktion på mindst 200 mio. CZK (ca. 8 mio. EUR) om året (23).

(66)

PNS er også af den opfattelse, at overdragelsen af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder til det tjekkiske postvæsen ved direkte tildeling er i strid med udbudsreglerne. PNS gør i denne forbindelse gældende, at udbuddet af postbefordringspligten var diskriminerende over for andre operatører end det tjekkiske postvæsen. Efter PNS' opfattelse var postanvisninger bevidst omfattet af postbefordringspligten, som på denne måde begunstigede det tjekkiske postvæsen, som var den eneste postoperatør, der kunne tilbyde sådanne tjenester (dvs. infrastruktur, netværk, særlig logistik osv.), ligesom evalueringskriterierne/pointene var fastsat på en måde, der gjorde det muligt for det tjekkiske postvæsen at få tildelt flest point.

(67)

Ifølge PNS gør den blotte ikrafttræden af et gennemførelsesdekret i 2016, der forhindrede lukningen af visse postkontorer, ikke i sig selv driften af disse postkontorer til en byrde — det tjekkiske postvæsen kunne have lukket dem på et hvilket som helst tidspunkt før gennemførelsesdekretets ikrafttræden, men valgte ikke at gøre det.

(68)

Ifølge PNS er kompensationen for postbefordringspligten baseret på et urealistisk kontrafaktisk scenarie med lukkede postkontorer, som ikke afspejler en almindelig markedsaktørs normale eller markedsorienterede adfærd, idet antallet af lukkede postkontorer bevidst er valgt for at støtte den nye nettoomkostningskompensation, der blev fastsat fra 2018, så den er højere end den foregående for 2013-2017. Lukningen af postkontorer er i strid med markedstendensen, da de fleste konkurrenter til det tjekkiske postvæsen, f.eks. PNS og Zásilkovna, hver især driver over 3 000 postkontorer uden postbefordringspligt.

(69)

Ifølge PNS er NAC ved postbefordringspligten konstrueret og beregnet forkert uden hensyntagen til: i) en korrekt kvantificering af de nettoomkostninger, der følger af driften af kontorer, der skal lukkes i det kontrafaktiske scenarie, ii) de besparelser, der opnås som følge af det tjekkiske postvæsens nye og mindre hyppige udbringningsordning, og iii) de frivillige tab på det tjekkiske postvæsens tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, som skal fratrækkes NAC-beløbet.

(70)

PNS hævder også, at det tjekkiske postvæsen ikke adskiller dets regnskaber korrekt, og at det fejlagtigt fordeler omkostningerne i forbindelse med tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, til tjenester, der er omfattet af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, og derefter kræver kompensation for sådanne kunstigt øgede nettoomkostninger ved postbefordringspligten, mens det krydssubsidierer tabene på tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten. PNS anfører, at tilsynsmyndigheden, CTO, almindeligvis konkluderer, at det tjekkiske postvæsen opfylder den nationale lovgivnings krav om særskilte regnskaber, men at den rent faktisk ikke undersøger, om fordelingsnøglerne er materielt korrekte. Efter PNS' opfattelse bekræfter revisoren kun, at det tjekkiske postvæsen korrekt har indsat tal i de udarbejdede tabeller, mens der ikke er blevet foretaget en materiel evaluering af metoden i de særskilte regnskaber, hverken af CTO eller af en revisor, siden CTO indførte denne metode med særskilte regnskaber for mere end syv år siden.

(71)

PNS påpeger, at flere forhold tyder på, at det tjekkiske postvæsen ikke opfylder sin postbefordringspligt på en effektiv måde som en veldrevet virksomhed. Nonprofitorganisationen Hlídač státu (»statens vagthund«), hvis formål er at kaste lys over og skabe gennemsigtighed omkring den tjekkiske regerings funktionsmåde og enhver håndtering af offentlige finanser, har f.eks. placeret det tjekkiske postvæsen på andenpladsen på en sortliste over de angiveligt mindst gennemsigtige enheder, og det tyder på, at risikoen for korruption er ekstremt høj. PNS mener også, at det tjekkiske postvæsens finanser anvendes urimeligt, formålsløst og ineffektivt. Alle udgifter af denne type skal derfor udelukkes fra beregningen af NAC, da disse omkostninger er irrelevante for både opfyldelsen af postbefordringspligten og leveringen af tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, da de bruges unødvendigt (24).

(72)

Endelig henleder PNS Kommissionens opmærksomhed på kontrakten mellem det tjekkiske postvæsen og det tjekkiske statistiske kontor (Český statistický úřad) vedrørende folketællingen i 2021, som blev tildelt det tjekkiske postvæsen uden offentligt udbud, selv om denne kontrakt har en værdi af 876 859 000 CZK (ca. 33 mio. EUR). PNS opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at vurdere denne kontrakt, der er tildelt det tjekkiske postvæsen, da vederlaget til det tjekkiske postvæsen i henhold til denne kontrakt faktisk kan være ikke-anmeldt statsstøtte til det tjekkiske postvæsen, hvilket er i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(73)

Det tjekkiske postvæsen er af den opfattelse, at medtagelsen af postanvisninger i postbefordringspligten var genstand for en offentlig høring, og mener, at den høring, der blev gennemført — selv hvis Kommissionen ikke anser den for en »egentlig offentlig høring« — udgør »[et andet] hensigtsmæssigt instrument«, hvormed det blev verificeret, at medtagelsen af postanvisninger i postbefordringspligten var nødvendig af hensyn til brugernes interesser. Det tjekkiske postvæsen mener, at offentligheden generelt blev hørt om postbefordringspligten, herunder postanvisninger, ved hjælp af følgende instrumenter:

(74)

Ifølge det tjekkiske postvæsen har tjenesten vedrørende postanvisninger en positiv indvirkning på nettoomkostningerne ved postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder (dvs. den sænker disse omkostninger). Tjenesten vedrørende postanvisninger dækker dermed dens egne omkostninger og bidrager til at dække omkostningerne ved andre dele af postbefordringspligten. Det tjekkiske postvæsens levering af tjenesten vedrørende postanvisninger kræver således ingen betalinger med offentlige midler. Betingelserne i SGEI-rammebestemmelserne (herunder kravet om en offentlig høring) skal derfor ikke nødvendigvis opfyldes i forbindelse med denne tjeneste, da det tjekkiske postvæsen ikke modtager statsstøtte til den.

(75)

Det tjekkiske postvæsen er uenig i Kommissionens påstand om, at indførelsen af en yderligere eller supplerende tjeneste som omhandlet i betragtning 30 til direktiv 2008/6/EF udelukker direkte tildeling i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 97/67/EF, da det var blevet behørigt verificeret, at der forelå en offentlig interesse i at sikre, at forpligtelsen til at levere tjenester vedrørende postanvisninger blev pålagt den befordringspligtige virksomhed, og da det samtidig gennem proceduren omhandlet loven om posttjenester var blevet verificeret, at det tjekkiske postvæsen var den eneste enhed, der kunne opfylde postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder.

(76)

For så vidt angår den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for med hensyn til det kontrafaktiske scenarie (betragtning 107 til åbningsafgørelsen), fremførte det tjekkiske postvæsen, at der — selv om der ikke var nogen formel forpligtelse til at opretholde et vist (højere) antal postkontorer indtil 2016 — på grundlag af de foreliggende oplysninger om den politiske drøftelse på daværende tidspunkt ikke var tvivl om, at den teoretiske mulighed for at nedbringe antallet af postkontorer til 2 100 kun var midlertidig, da det tjekkiske postvæsen i henhold til loven skulle genåbne alle de postkontorer, det havde lukket. En sådan procedure ville være absolut urationel i økonomisk henseende. Det tjekkiske postvæsen gør endvidere gældende, at der ikke kan udledes noget af dette i forhold til det kontrafaktiske scenarie, hvor der er tale om en situation, hvor det tjekkiske postvæsen ikke var bundet af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, og lukningen af visse postkontorer derfor ikke kun var midlertidig.

(77)

Det tjekkiske postvæsen hævder, at Kommissionens tvivl med hensyn til kvantificeringen af virkningen på efterspørgslen af at lukke postkontorer i det kontrafaktiske scenarie er ubegrundet, fordi:

(78)

Det tjekkiske postvæsen hævder også, at Kommissionens tvivl med hensyn til kvantificeringen af virkningen på efterspørgslen af indskrænkningen af omdelingshyppigheden i det kontrafaktiske scenarie er ubegrundet af to grunde. For det første handler det fra kundens synspunkt kun om, at der er lavere sandsynlighed for, at deres forsendelse vil blive leveret den følgende dag, mens de i langt de fleste tilfælde ikke vil bemærke ændringen af leveringsmåden, medmindre de udtrykkeligt informeres herom. For det andet antages det i det kontrafaktiske scenarie, at der ikke tilbydes et andet egnet erstatningsprodukt (28) for postforsendelser med en garanteret leveringstid, hvilket kan bidrage til tilsvarende indtægtstab.

(79)

Det tjekkiske postvæsen er af den opfattelse, at det langt fra kompenseres for de samlede omkostninger ved postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, og derfor konstant motiveres til at øge effektiviteten af de tjenester, der er omfattet af postbefordringspligten.

(80)

Endelig hævder det tjekkiske postvæsen, at punkt 60 i SGEI-rammebestemmelserne vedrørende gennemsigtighedskrav også blev overholdt. Med henblik herpå fremfører det tjekkiske postvæsen følgende: i) resultaterne af CTO's undersøgelse i 2016 (29) og den offentlige høring, som CTO afholdt i 2016, blev offentliggjort på CTO's websted (30), ii) resultaterne af den offentlige høring, der blev gennemført i forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen af ændringen af loven om posttjenester i 2011 og 2012, blev offentliggjort som en del af begrundelsen for ændringen (31) i det offentlige eKLEP-bibliotek (32) og på Deputeretkammerets websted, og iii) resultaterne af de enkelte faser af lovgivningsprocessen er tilgængelige sammen med de stenografiske referater af hvert af de møder i Deputeretkammeret og senatet, hvor udkastet til ændring af loven om posttjenester blev drøftet (33).

(81)

De tjekkiske myndigheder mener, at tjenesten vedrørende postanvisninger kan betragtes som en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse og derfor bør være omfattet af postbefordringspligten. De mener for det første, at der ikke findes tjenester svarende til postanvisninger, der leveres på et kommercielt grundlag (34). For det andet har postanvisninger karakter af en offentlig tjeneste, der har til formål at opfylde offentlighedens behov (navnlig sårbare befolkningsgrupper). Omfanget af postbefordringspligten var for det tredje genstand for drøftelser og høringer med deltagelse af offentligheden og interesserede parter i forbindelse med udarbejdelsen af ændringen af loven om posttjenester i 2012. Endelig var hensigten om at pålægge postbefordringspligten, herunder postanvisninger, for perioden 2018-2022 baseret på konklusionerne fra en omfattende undersøgelse af kvaliteten og den måde, hvorpå postbefordringspligten blev opfyldt, og dens generelle tilgængelighed blev sikret på Tjekkiets område, der blev udført af tilsynsmyndigheden, CTO. Det blev konkluderet, at både posttjenester og tjenester vedrørende postanvisninger, der er omfattet af postbefordringspligten, ikke kunne leveres af markedet.

(82)

De tjekkiske myndigheder forklarer, at forpligtelsen til at levere og sørge for postbefordringspligten er pålagt i henhold til § 22 i loven om posttjenester på grundlag af en udbudsprocedure. Betingelserne i denne udbudsprocedure var fastsat, så enhver part, der var interesseret i at opfylde postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, kunne deltage, og så de gældende krav om gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling ville blive overholdt. Før udbudsbekendtgørelsen var CTO uformelt blevet underrettet om, at flere operatører ville være interesseret i at deltage. Der var dog kun én kandidat, der i sidste ende tilmeldte sig udbudsproceduren — det tjekkiske postvæsen. Da en af betingelserne for at deltage i udbudsproceduren ikke var opfyldt, blev ansøgningen imidlertid afvist.

(83)

Med henblik på at sikre fortsat opfyldelse af befordringspligten i overensstemmelse med de gældende kvalitetskrav på hele Tjekkiets område pålagde de tjekkiske myndigheder det tjekkiske postvæsen postbefordringspligten, da det bedst opfyldte evalueringskriterierne. I denne forbindelse anvendte de tjekkiske myndigheder den procedure, der er fastsat i § 22, stk. 9, i loven om posttjenester, hvorefter CTO i medfør af en afgørelse om tildeling af en postlicens kan pålægge den operatør, der bedst opfylder evalueringskriterierne, forpligtelsen til at levere og sørge for de befordringspligtige tjenester, som er fastsat i udbudsbekendtgørelsen. CTO indledte derfor på eget initiativ en administrativ procedure med det tjekkiske postvæsen vedrørende tildeling af en postlicens for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022, da det tjekkiske postvæsen bedst opfyldte kriterierne i udbudsbekendtgørelsen. I lyset af ovenstående betragtning 81 og 82 var alle de gældende krav om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling ifølge de tjekkiske myndigheder overholdt i forbindelse med pålæggelsen af forpligtelsen til at opfylde postbefordringspligten, da de udspringer af direktiv 97/67/EF og udbudsreglerne og dermed også opfylder kravene i punkt 19 i SGEI-rammebestemmelserne.

(84)

Med hensyn til troværdigheden af det kontrafaktiske scenarie præciserer de tjekkiske myndigheder, at modtagelse og udbringning af anbefalede breve og pakker tilbydes på både postkontorer og postpunkter under dette scenarie sammen med udbringning af eksprespakker, som på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder (f.eks. tjenesterne Balík Do ruky, Balík Na poštu, Balík Do balíkovny), og gennem Balíkovna-netværket (dvs. et netværk af afhentningssteder, der kun tilbyder én tjeneste »pakke til afhentningssted«, på tjekkisk »Balík do Balíkovny«), ved at tilføje tredjepartsfilialer og dermed etablere et eksternt netværk af afhentningssteder, der drives på samme måde som konkurrenternes netværk på det tjekkiske pakkemarked. Det tjekkiske postvæsen vil således tilbyde posttjenester gennem postpunkter og Balíkovna-netværket, men vil ikke tilbyde kommercielle tjenester, der ikke er posttjenester (f.eks. banktjenester og salg af lotterisedler) på disse steder. Endelig forklarer de tjekkiske myndigheder, at det, som andre udbydere betragter som »postkontorer« i deres egne filialnetværk, kun er salgssteder (f.eks. aviskiosker) og afhentningssteder (kommissionsbaserede tredjepartsservicesteder), som ikke kan sidestilles med postkontorer i henhold til loven om posttjenester, da de ikke opfylder de relevante krav om udbud af alle befordringspligtige tjenester. Det tjekkiske postvæsens postkontorer tilbyder flere tjenester og er derfor dyrere end konkurrenternes salgssteder og afhentningssteder.

(85)

Ifølge de tjekkiske myndigheder blev forpligtelsen til at sikre tilgængeligheden af de befordringspligtige tjenester på mindst 3 200 postkontorer allerede pålagt før udpegelsen af den befordringspligtige virksomhed for den anmeldte periode (2018-2022). Denne forpligtelse gælder for enhver befordringspligtig virksomhed, der udpeges i Tjekkiet. De tjekkiske myndigheder mener derfor, at antallet af postkontorer, hvor det tjekkiske postvæsen tilbød sine tjenester i perioden 2013-2015, er irrelevant for vurderingen af, om det kontrafaktiske scenarie er plausibelt med hensyn til lukningen af postkontorer. De tjekkiske myndigheder forklarer imidlertid, at det var økonomisk fornuftigt for det tjekkiske postvæsen frivilligt at opretholde 1 118 (ikke-obligatoriske) tabsgivende postkontorer i perioden 2013-2015, da man på forhånd vidste, at disse kontorer skulle genåbnes i 2016.

(86)

De tjekkiske myndigheder forklarer også, at de anslåede indtægtstab som følge af lukningen af postkontorerne i det kontrafaktiske scenarie ifølge de finansielle data ville være begrænsede, da de lukkede postkontorer kun genererer en lille brøkdel ([15-35] %) af hele postnetværkets samlede indtægter, mens nogle af indtægterne fra de postkontorer, der skulle lukkes, ville blive overført til postpunkterne. Indtægtstabet fremgår ikke kun af resultaterne af en relevant undersøgelse, men også af andre forhold, f.eks. afstanden til det nærmeste postkontor og tilgængeligheden af en tilsvarende tjeneste på markedet.

(87)

For så vidt angår den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for med hensyn til anvendelsen af undersøgelsesresultaterne til kvantificering af virkningen på efterspørgslen af indskrænkningen af postkontornetværket i det kontrafaktiske scenarie, forklarede de tjekkiske myndigheder, at de tog hensyn til undersøgelsesresultaterne (35), der viste, at 23 % af respondenterne ville ophøre med at anvende det tjekkiske postvæsen til finansielle tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, hvis det postkontor, de anvender i øjeblikket, lukkes. Denne procent for tab af efterspørgsel blev anvendt på indtægterne fra finansielle tjenester, der kun blev realiseret på lukkede postkontorer i det kontrafaktiske scenarie (ikke på alle indtægter fra finansielle tjenester, der blev realiseret på alle det tjekkiske postvæsens postkontorer). Finansielle tjenester er imidlertid kun en marginal forretningsaktivitet for det tjekkiske postvæsen, da indtægterne fra finansielle tjenester udgør under [5-20] % af det tjekkiske postvæsens samlede indtægter. Tabet af efterspørgsel i det kontrafaktiske scenarie ville derfor også være marginalt. Den tabte efterspørgsel efter anbefalede breve blev beregnet på samme måde. Da kun omkring [20-45] % af de anbefalede breve sendes af kunder fra postkontorer, forventes der i det kontrafaktiske scenarie kun et ret begrænset efterspørgselstab.

(88)

Med hensyn til kvantificeringen af den tilbageværende efterspørgsel, der flyttede fra de lukkede kontorer til de tilbageværende i det kontrafaktiske scenarie, forklarede de tjekkiske myndigheder, at de ikke antog, at den tilbageværende efterspørgsel for de lukkede kontorer procentvis ville være den samme for alle lukkede kontorer og for alle typer posttjenester (dvs. uanset nærheden til det tilbageværende postkontor og tilstedeværelsen af konkurrence). Det procentvise tab af indtægter fra breve afhænger navnlig af kundens afstand til det nærmeste postkontor (f.eks. for standardbreve op til 3 km, [0,5-2] %, op til 5 km [1-3] %, op til 10 km [2-6] % og over 10 km [3-8] %). Der blev anvendt en anden fremgangsmåde for pakker, hvor de tjekkiske myndigheder anvendte en anden procentdel (dvs. [30-55]%) af tabet af efterspørgsel uanset afstanden mellem det lukkede kontor og det nærmeste tilbageværende åbne postkontor. Denne tilgang var baseret på, at pakkemarkedet er meget konkurrencepræget i Tjekkiet, og at konkurrenternes tjenester er tilgængelige i hele landet. De mente derfor ikke, at afstanden til det nærmeste postkontor ville påvirke efterspørgslen. Efter deres opfattelse simulerer overførslen af den tilbageværende efterspørgsel til de nærmeste tre postkontorer mest nøjagtigt den faktiske flytning af kunderne til de tilbageværende postkontorer på grundlag af sandsynligheden for kundebevægelser. Endelig forklarede de tjekkiske myndigheder, at de udførte en målrettet undersøgelse for at kvantificere ovennævnte antagelser.

(89)

Med hensyn til virkningen af indskrænkningen af postkontornetværket i det kontrafaktiske scenarie på det tjekkiske postvæsens samlede drift forklarede de tjekkiske myndigheder, at det tjekkiske postvæsen foretager en indsamling fra postkasser, sortering og omdeling uafhængigt af postkontorer. En reduktion af antallet af postkontorer medfører derfor ikke en stigning i sorteringsomkostningerne.

(90)

I modsætning til den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i betragtning 114 til åbningsafgørelsen., hævder de tjekkiske myndigheder, at virkningen på efterspørgslen af indskrænkningen af omdelingshyppigheden er blevet kvantificeret korrekt, da CTO tog hensyn til tilbuddet om substitutionstjenester, der kunne have påvirket ændringen i efterspørgslen, sammen med den markedsundersøgelse, der er nævnt i betragtning 113 til åbningsafgørelsen (»markedsundersøgelsen«). De tjekkiske myndigheder forklarer, at det tjekkiske postvæsen ændrede omdelingshyppigheden i februar 2020 og tilbyder »økonomiforsendelser« med D+n-levering (36) og »prioriterede forsendelser« med D+1-levering (37). Økonomiforsendelser er 7 CZK billigere end prioriterede forsendelser (denne forskel gælder for både standardbreve og anbefalede breve). Data (38) svarende til en begrænset periode fra februar til maj 2020 tyder på, at virkningen på efterspørgslen af indskrænkningen af omdelingshyppigheden ville være temmelig begrænset i det kontrafaktiske scenarie.

(91)

De tjekkiske myndigheder forklarede endvidere, at de havde estimeret den sandsynlige yderligere kapacitet, der var nødvendig for, at det tjekkiske postvæsen kunne fortsætte driften i det kontrafaktiske scenarie. De estimerede for det første, hvor stor kapacitet der kræves til overførslen fra hvert lukket postkontor, da de omregnede den mængde (i arbejdstimer), der var flyttet til de tilbageværende postkontorer, og endelig testede de tilbageværende postkontorers nye kapacitet. De tjekkiske myndigheder forklarede, at den alt for store kapacitet på de kommercielle (39) postkontorer vedrører postbefordringspligten, fordi efterspørgslen efter tjenester er fordelt på alle obligatoriske postkontorer. Disse postkontorer udnyttes derfor ikke fuldt, og de er ikke rentable (efterspørgslen efter posttjenester stiger ikke proportionalt med antallet af postkontorer, dvs. at flere postkontorer ikke nødvendigvis fører til højere indtægter). Den lave arbejdsbyrde på sådanne kommercielle postkontorer skyldes også perioder med flest og færrest kunder i åbningstiden. Det tjekkiske postvæsen ændrer fleksibelt antallet af åbne kasser for at tilpasse sig antallet af kunder, men der er grænser for en sådan tilpasning på grund af medarbejdernes arbejdstid.

(92)

Med hensyn til Kommissionens synspunkt i betragtning 115 til åbningsafgørelsen om, at de tjekkiske myndigheder kan have begået en metodologisk fejl i beregningen i NAC, antager de tjekkiske myndigheder, at dette er en misforståelse, og fastholder deres synspunkt om, at de har taget behørigt hensyn til NAC ved DBIS i beregningen af NAC ved postbefordringspligten. Efter deres opfattelse afveg de ikke væsentligt fra de beregningsprincipper, der blev anvendt for perioden 2013-2017, men omdefinerede blot det kontrafaktiske scenarie, så det afspejler den nuværende situation på det tjekkiske postmarked.

(93)

Med hensyn til Kommissionens tvivl om, hvorvidt kravet i punkt 39 i SGEI-rammebestemmelserne er opfyldt, anfører de tjekkiske myndigheder, at fastsættelsen af et maksimalt tilladt beløb til dækning af nettoomkostningerne er et fælles redskab til at sikre befordringspligtige virksomheders effektivitet, som derfor er motiveret til at reducere omkostningerne og forbedre tilrettelæggelsen af arbejdet med henblik på at reducere de omkostninger, der ikke vil blive kompenseret for. De tjekkiske myndigheder mener også, at CTO's kontrol (40) af postbefordringspligten kan betragtes som et andet tilgængeligt instrument til at udelukke overkompensation og sikre en effektiv opfyldelse af postbefordringspligten.

(94)

Endelig hævder de tjekkiske myndigheder, at postbefordringspligtens omfang opfylder kravet om gennemsigtighed som fastsat i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012, da den blev pålagt efter en passende høring som forklaret i betragtning 81 ovenfor, herunder offentliggørelse af resultaterne af høringen.

(95)

Tjekkiet anser Zásilkovnas argumentation, hvor virksomheden anvender aktuelle data om markedssituationen til at imødegå CTO's konklusioner om behovet for at pålægge postbefordringspligten ved afslutningen af 2016-undersøgelsen, for grundløs, da markedssituationen i 2020 adskiller sig fra den situation, på grundlag af hvilken postbefordringspligten blev pålagt. Beslutningen om at pålægge befordringspligtforpligtelser er baseret på resultatet af den undersøgelse, der blev udført i 2016. Ved vurderingen af den formelle rigtighed af den tilgang, som Tjekkiet har valgt, når det besluttes, om det er nødvendigt at pålægge disse forpligtelser, er det nødvendigt at vurdere situationen på det tidspunkt, hvor en sådan afgørelse blev truffet, og ikke situationen, som den er i dag.

(96)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand om, at postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder ikke bør betragtes som en ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, da den kan udføres af private operatører på kommercielt grundlag uden nogen form for støtte, hævder Tjekkiet, at det handlede i overensstemmelse med kravene i loven om posttjenester, som gennemfører direktiv 97/67/EF, da det pålagde postbefordringspligten. Denne procedure bekræftede, at tjenester, der er omfattet af postbefordringspligten, fortsat er et objektivt offentligt behov, som skal pålægges som en forpligtelse. Hensigten om at pålægge en forpligtelse til at levere tjenesten vedrørende postanvisninger var omfattet af den offentlige høring, der indgik i undersøgelsen, og blev også fremlagt på en workshop med interessenter, som blev afholdt den 5. januar 2017. Zásilkovna gjorde imidlertid ikke brug af sin ret til at fremsætte bemærkninger og gjorde ikke indsigelse mod denne hensigt under den offentlige høring.

(97)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand om, at afskrivningsperioderne for aktiver, der anvendes til opfyldelse af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder i overdragelsesperioden, er ubegrundede, hævder Tjekkiet, at den forventede afskrivningsperiode for det tjekkiske postvæsens aktiver blev forelagt Kommissionen i forbindelse med anmeldelsen af statsstøtte for perioden 2018-2022. Denne oversigt er i overensstemmelse med den forventede levetid for aktiverne i den finansielle del af det tjekkiske postvæsens årsregnskab, som kontrolleres af en revisor, mens revisionserklæringen indgår i årsregnskabet. CTO mener, at de aktiver, der er opført på listen, er nødvendige for at opfylde postbefordringspligten, og anser deres forventede afskrivningsperioder for rimelige.

(98)

Med hensyn til Zásilkovnas argument om den påståede overtrædelse af reglerne om finansiel gennemsigtighed for offentlige virksomheder hævder Tjekkiet, at bogføringen af anslåede aktiver og passiver er i overensstemmelse med de regnskabsregler, der gælder i Tjekkiet, mens det tjekkiske postvæsens regnskaber er blevet kontrolleret af et kompetent organ (uafhængig revisor). Efter Tjekkiets opfattelse giver det forhold, at en del af kompensationen for postbefordringspligten blev registreret i regnskabet for 2019, ikke anledning til mistanke om overtrædelse af gennemsigtigheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og offentlige virksomheder, men snarere viser, at Zásilkovna har misforstået oplysningerne i årsregnskabet.

(99)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 61 om, at reglerne for offentlige udbud blev overtrådt, har Tjekkiet gjort gældende, at: i) udbudsproceduren blev annulleret af objektive lovlige grunde og på en måde, der er fastsat ved lov, idet ingen af deltagerne opfyldte kriterierne for at deltage i udbuddet; ii) Zásilkovna meddelte ikke på noget tidspunkt sin interesseret i at deltage i udbudsproceduren; iii) inden indgivelsen af bud gav CTO alle potentielle ansøgere mulighed for at stille spørgsmål om udbudsbetingelser og -omfang med henblik på at sikre størst mulig gennemsigtighed og give alle mulighed for at indhente alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde deres bud; og iv) CTO begyndte at vurdere buddene efter fristens udløb i overensstemmelse med almindelig praksis. Udbudsproceduren blev udformet på en måde, der gjorde det muligt for en række ansøgere at deltage, selv om de ikke leverer hele porteføljen af befordringspligtige tjenester som defineret af de tjekkiske myndigheder, og gav også mulighed for at tildele en række licenser til forskellige befordringspligtige tjenester til forskellige befordringspligtige virksomheder. Det var derfor ikke nødvendigt at sikre, at en enkelt operatør leverede alle de tjenester, der var omfattet af postbefordringspligten. I betragtning af ovenstående var udbudsproceduren efter Tjekkiets opfattelse ikke diskriminerende, men var tværtimod udformet på en måde, der gjorde det muligt for enhver postvirksomhed at ansøge om at blive udpeget som postbefordringspligtig virksomhed.

(100)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand om, at det kontrafaktiske er urealistisk og kun er blevet udarbejdet med henblik på at skabe en tilstrækkelig buffer til at begrunde nettoomkostningerne på 10 mia. CZK for perioden 2018-2022, anfører Tjekkiet, at: i) den NAC-metode, der anvendes til beregning af nettoomkostningerne, ikke fastsættes af postlicenshaveren, men er fastsat i loven om posttjenester; ii) priserne på det tjekkiske postvæsens tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, anse betragtes på samme niveau i både de faktiske og kontrafaktiske scenarier, og omkostningsrelaterede forpligtelser finder ikke anvendelse på dem, i modsætning til priserne på de tjenester, der er omfattet af postbefordringspligten; iii) godtgørelsen af nettoomkostninger er begrænset til det økonomiske tab fra postbefordringspligten, der er opført i de særskilte regnskaber over omkostninger og indtægter; iv) forpligtelsen siden 2016 er blevet udvidet til 3 200 postkontorer, selv om der kun blev anvendt 2 108 obligatoriske postkontorer til beregning af nettoomkostningerne under det faktiske scenarie, inden regeringsbekendtgørelse nr. 178/2015 blev udstedt; og v) det kontrafaktiske scenarie er plausibelt og korrekt kvantificeret (se betragtning 82-89), og det tjekkiske postvæsen opererer i overensstemmelse med markedstendenserne. Tjekkiet mener, at det eksisterende kompensationsloft er et effektivt incitament til at opnå omkostningseffektivitet, mens påstanden om, at det kontrafaktiske scenarie blev ændret, så det svarer til den forhøjede grænse, af ovennævnte årsager er uberettiget.

(101)

For så vidt angår Zásilkovnas påstand om, at det tjekkiske postvæsen overvurderede NAC ved ikke i det kontrafaktiske scenarie at tage behørigt hensyn til lanceringen af økonomiforsendelse D+n, hævder Tjekkiet, at dette faktisk blev taget i betragtning, som det fremgik af den detaljerede dokumentation, der blev fremsendt til Kommissionen den 18. januar 2020.

(102)

Endelig bestrider Tjekkiet Zásilkovnas påstande om, at det tjekkiske postvæsen krydssubsidierer rent kommercielle aktiviteter ved at etablere 781 Balíkovna-afhentningssteder og efterfølgende omdirigere pakker og tilhørende indtægter fra mindre rentable postkontorer til disse 781 afhentningssteder for kunstigt at oppuste NAC og igen overkompensere det tjekkiske postvæsen. Tjekkiet hævder, at dette ikke er tilfældet, med følgende begrundelser: i) det tjekkiske postvæsen skal søge efter metoder til at strømline dets drift og gøre dets tjenester mere attraktive for kunderne; og ii) ved beregningen af NAC tages der behørigt hensyn til Balíkovnas nettoomkostninger, i både det faktiske og det kontrafaktiske scenarie. Balíkovnas tjenester fører derfor ikke til overkompensation, så der ikke er tale om krydssubsidiering af de tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten.

(103)

I lighed med Tjekkiets holdning i betragtning 95 med hensyn til Zásilkovnas bemærkninger er Tjekkiet af den opfattelse, at den argumentation, hvori PNS anvender aktuelle data om markedssituationen til at imødegå CTO's konklusioner om behovet for at pålægge forpligtelsen efter afslutningen af 2016-undersøgelsen, er fuldstændig grundløs.

(104)

I lighed med Tjekkiets holdning i betragtning 96 med hensyn til, om postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder kan udføres af private operatører på kommercielt grundlag uden nogen form for støtte, hævder Tjekkiet, at det handlede i overensstemmelse med kravene i loven om posttjenester, som gennemfører direktiv 97/67/EF, da det pålagde postbefordringspligten. Under den offentlige høring, som CTO gennemførte i forbindelse med 2016-undersøgelsen, gav PNS (dvs. Mediaservis s.r.o. på daværende tidspunkt) udtryk for, at pålæggelsen af postbefordringspligten på daværende tidspunkt stadig var nødvendig, da markedet ikke kunne levere sådanne tjenester. Tjekkiet tilføjer, at ingen andre operatører i forbindelse med 2016-undersøgelsen blev identificeret som værende i stand til på et kommercielt grundlag at sikre varetagelsen af posttjenester på en måde, der er i overensstemmelse med opfyldelsen af postbefordringspligten.

(105)

Med hensyn til PNS' påstand om, at tjenesten vedrørende postanvisninger kan udføres af finansielle institutioner på samme måde, men billigere i forhold til det tjekkiske postvæsen, og derfor bør udelukkes fra omfanget af postbefordringspligten, hævder Tjekkiet, at det i 2016-undersøgelsen, hvor PNS ikke modsatte sig medtagelsen af postanvisninger i omfanget postbefordringspligten, konkluderes, at: i) tjenesten vedrørende postanvisninger udgør et objektivt offentligt behov, ii) ingen anden markedstjeneste kan træde i stedet for en postanvisning, og iii) der var behov for at medtage en sådan tjeneste i omfanget af postbefordringspligten. Tjekkiet forklarer endvidere, at tjenesten vedrørende postanvisninger på grundlag af oplysninger fra særskilte regnskaber over omkostninger og indtægter ikke var tabsgivende i 2018 og 2019 (rentabiliteten i begge år oversteg [5-25] %), og at der ikke påløber yderligere nettoomkostninger ved leveringen af denne tjeneste, som det tjekkiske postvæsen også gør gældende i sit brev til Kommissionen af 21. juli 2020 (punkt [18.])

(106)

I lighed med Tjekkiets synspunkt i betragtning 99 om, hvorvidt udbudsreglerne blev overtrådt, eftersom kriterierne for deltagelse i et udbud med henblik på udvælgelse af en postlicenshaver angiveligt var udformet på en diskriminerende måde, er Tjekkiet af den opfattelse, at udbudsproceduren ikke var diskriminerende, men tværtimod var udformet på en måde, der gjorde det muligt for enhver postbefordrende virksomhed at ansøge om at blive udpeget som postbefordringspligtig virksomhed.

(107)

Med hensyn til PNS' påstand om, at det tjekkiske postvæsen overkompenseres, eftersom antallet af postkontorer, som ikke ville blive drevet af det tjekkiske postvæsen, hvis der ikke blev pålagt nogen forpligtelse, bevidst var blevet ændret for at resultere i en højere NAC i forbindelse med den forhøjede kompensationsgrænse siden 2018, anfører Tjekkiet i sine forklaringer i betragtning 100, at: i) ændringen i antallet af postkontorer, der skal lukkes i det kontrafaktiske scenarie, følger af ændringen i forpligtelsen til at drive et større antal postkontorer; ii) lukningen af postkontorer er blevet korrekt kvantificeret i det kontrafaktiske scenarie; og iii) den overordnede drift og udvikling af det tjekkiske postvæsens netværk er i overensstemmelse med markedstendenserne.

(108)

Med hensyn til PNS' påstand om, at det tjekkiske postvæsens system med udbringning i to hastigheder (prioriteret D+1 og økonomi D+n), der blev indført i februar 2020, er i strid med forpligtelsen til at garantere postudbringning hver arbejdsdag, anfører Tjekkiet, at: i) det tjekkiske postvæsen fortsat er forpligtet til at garantere udbringning til en hvilken som helst adresse hver arbejdsdag, hvis kunderne ønsker det; ii) kunderne udtrykker dette ønske ved at betale for prioriteret postforsendelse, hvorefter forsendelsen udbringes som en D+1-forsendelse; og iii) ændringen af de tjenester, som det tjekkiske postvæsen tilbyder efter et system med udbringning i to hastigheder, og de deraf følgende omkostningsbesparelser blev taget behørigt i betragtning ved fastlæggelsen af nettoomkostningerne i forbindelse med denne anmeldelse.

(109)

Med hensyn til PNS' påstand om, at det tjekkiske postvæsen misbruger kompensationen for postbefordringspligten til at krydsfinansiere de tjenester, det leverer uden for postbefordringspligten, og tilbyde tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten til ekstremt lave priser, anfører Tjekkiet, at eksemplet med prissammenligning mellem to tjenester, »almindelig økonomiforsendelse« i forhold til »direkte forsendelse«, som PNS har fremlagt for at illustrere denne påstand, ikke er hensigtsmæssigt. Tjenesten »almindelig økonomiforsendelse« (obyčejné psaní) er tilgængelig for alle og kan sendes fra ethvert af det tjekkiske postvæsens postkontorer eller ved at lægge den i en postkasse, og der er ingen mindstemængde for de enkelte postforsendelser (41), mens tjenesten »direkte forsendelse« (obchodní psaní) er henvendt til afsendere af masseforsendelser, som hver indeholder mindst 500 stk. af samme størrelse, og kan kun sendes på grundlag af en kontrakt med det tjekkiske postvæsen og kun fra udvalgte postkontorer. Sådanne postforsendelser skal forbehandles (sorteres og bundtes) i henhold til de krav, der på forhånd er fastsat i kontrakten. Disse postforsendelser må desuden kun indeholde aviser, magasiner, bøger, brochurer, kataloger eller tryksager, der udelukkende har karakter af reklame, information til medlemmer af kunde- og loyalitetsklubber samt kommunikation, der har til formål at skaffe midler eller andre ressourcer til aktiviteter, der udføres i offentlighedens interesse af organisationer eller enkeltpersoner. Forskellen mellem priserne på de to tjenester afspejler de ovennævnte kvalitetsforskelle og de ressourcer, som virksomheden bruger til levering af hver enkelt tjeneste. Tjekkiet minder desuden om Rettens dom i sagen První novinová společnost (42), hvori det konkluderes, at SGEI-rammebestemmelserne på ingen måde er til hinder for, at en befordringspligtig operatør frit kan fordele den kompensation, der er betalt til dette formål, til andre tjenester.

(110)

Tjekkiet afviser PNS' påstande om, at: i) omkostningerne ved tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, er fejlagtigt henført til postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder for at give indtryk af, at opfyldelsen af postbefordringspligten udgør en betydelig finansiel byrde for det tjekkiske postvæsen; ii) reglerne for fordeling af omkostninger og indtægter med henblik på at føre særskilte regnskaber er helt op til postlicenshaveren; og iii) CTO undersøger ikke på nogen måde, om fordelingsreglerne (nøglerne) er faktuelt korrekte. Tjekkiet hævder, at postlicenshavere i Tjekkiet skal forelægge deres fordelingsregler for CTO til godkendelse i henhold til § 33a, stk. 4, i loven om posttjenester, som også fastsætter CTO's kompetence til at undersøge og godkende disse regler. De godkendte fordelingsregler omfatter en detaljeret beskrivelse af princippet for fordeling af omkostninger og indtægter fra regnskaber til det detaljeringsniveau, der er nødvendigt for særskilt registrering af omkostninger og indtægter som krævet af postlicenshavere i henhold loven om posttjenester og i overensstemmelse med dekret nr. 465/2012, som gennemfører denne lov. I betragtning af ovenstående er det tjekkiske postvæsens regnskaber efter Tjekkiets opfattelse korrekt adskilt mellem postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder og tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten.

(111)

Med hensyn til PNS' påstande i betragtning 71 om, at det tjekkiske postvæsens finanser anvendes »urimeligt, formålsløst og ineffektivt« i forbindelse med »tvivlsomme kontrakter, transaktioner og omstændigheder«, anfører Tjekkiet, at det forhold, om det tjekkiske postvæsens udgifter er effektive og virkningsfulde, overvåges af dets grundlægger, dvs. indenrigsministeriet, at det tjekkiske postvæsen parallelt hermed har indført sit eget interne program til bekæmpelse af korruption og andre overtrædelser (43), og at ethvert tilfælde, hvor der trods alle de gældende foranstaltninger er tvivl med hensyn til unfair praksis ved tildelingen af en bestemt kontrakt, behandles af de kompetente myndigheder, f.eks. byretten i Prag.

(112)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF er »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(113)

Det følger heraf, at følgende fire kumulative kriterier skal være opfyldt, for at en foranstaltning kan betragtes som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF: i) foranstaltningen skal kunne tilregnes medlemsstaten og være finansieret ved hjælp af statsmidler, ii) den skal give virksomhederne en økonomisk fordel, iii) fordelen skal være selektiv, og iv) foranstaltningen skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstater.

(114)

For at en foranstaltning kan anses for statsstøtte, skal den kunne tilregnes staten og være ydet direkte eller indirekte ved hjælp af statsmidler.

(115)

Kompensationen for opfyldelsen af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder betales af Tjekkiet fra dets eget budget og administreres af CTO. CTO fastsætter kompensationsbeløbet efter den procedure, der er fastsat i loven om posttjenester (se afsnit 8.2.2).

(116)

Kompensationen til det tjekkiske postvæsen for opfyldelsen af postbefordringspligten kan derfor tilregnes staten og ydes ved hjælp af statsmidler.

(117)

Ydelsen af offentlige midler kan kun kategoriseres som statsstøtte, hvis modtageren er en virksomhed i overensstemmelse med artikel 107, stk. 1, i TEUF. EU-Domstolen har konsekvent defineret virksomheder som enheder, udøver økonomisk virksomhed (44). Om en enhed betegnes som en virksomhed, afhænger derfor af arten af dens aktiviteter, uafhængigt af enhedens retlige status og dens finansieringsmåde (45). En aktivitet skal generelt betragtes som værende af økonomisk karakter, når den består i at tilbyde varer eller tjenesteydelser på et givet marked (46). En enhed, som udøver både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, skal kun betragtes som en virksomhed for så vidt angår førstnævnte aktiviteter (47).

(118)

I den foreliggende sag tilbyder det tjekkiske postvæsen posttjenester mod betaling på det tjekkiske postmarked og i konkurrence med andre udbydere. Tilbuddet af posttjenester på dette marked udgør derfor en økonomisk aktivitet. Staten kompenserer det tjekkiske postvæsen for leveringen af visse tjenester (postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder) og kompenserer derfor for en økonomisk aktivitet. Med hensyn til de aktiviteter, der finansieres med de omhandlede foranstaltninger, anses det tjekkiske postvæsen følgelig for en virksomhed.

(119)

Enhver økonomisk fordel, som en virksomhed ikke kunne have opnået under normale markedsvilkår, dvs. uden statslig indgriben, udgør en fordel i den i artikel 107, stk. 1, i EUF-traktaten omhandlede forstand (48). Det er kun foranstaltningens indvirkning på virksomheden, der er relevant, det er derimod hverken årsagen til eller formålet med statens indgriben (49). Hver gang en virksomheds finansielle situation forbedres som følge af statslig indgriben, er der tale om en fordel.

(120)

Kompensationen for postbefordringspligten skal dække alle eller en del af de nettoomkostninger, som det tjekkiske postvæsen pådrager sig i forbindelse med opfyldelsen af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder. Uden statslig indgriben skulle det tjekkiske postvæsen selv bære disse omkostninger. Den omhandlede foranstaltning fritager det tjekkiske postvæsen for nogle af omkostningerne ved dets økonomiske aktiviteter og forbedrer det tjekkiske postvæsens finansielle situation. Uden at det berører spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltningen opfylder de betingelser, som Domstolen fastsatte i sin dom i sag C-280/00, Altmark (50), giver den undersøgte foranstaltning derfor umiddelbart det tjekkiske postvæsen en fordel.

(121)

Kompensation for offentlig tjeneste ydet til en virksomhed, der opfylder de fire kriterier i Altmark-dommen, anses ikke for at give en økonomisk fordel og udgør derfor ikke statsstøtte. Disse fire kumulative kriterier er følgende:

(122)

Med hensyn til kompensationen til det tjekkiske postvæsen i den undersøgte periode anerkender de tjekkiske myndigheder, at det fjerde Altmark-kriterium ikke er opfyldt. Kommissionen er også af den opfattelse, at det fjerde Altmark-kriterium ikke er opfyldt, eftersom de tjekkiske myndigheder i mangel af en offentlig udbudsprocedure, der gør det muligt at udvælge den tilbudsgiver, der er i stand til at levere tjenesteydelsen til de laveste omkostninger for samfundet (51), ikke har godtgjort, at kompensationens størrelse blev fastsat på grundlag af en analyse af omkostningerne for en veldrevet virksomhed inden for samme sektor under hensyntagen til indtægterne og en rimelig fortjeneste.

(123)

På grund af den kumulative karakter af de fire Altmark-kriterier vil kompensationen, hvis et eller flere af disse kriterier ikke er opfyldt, blive anset for at udgøre en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF. Da mindst ét af de fire Altmark-kriterier ikke er opfyldt i den foreliggende sag, konkluderer Kommissionen, at kompensationen for at opfylde postbefordringspligten giver det tjekkiske postvæsen en fordel.

(124)

I henhold artikel 107, stk. 1, i TEUF betragtes en foranstaltning som statsstøtte, når visse virksomheder eller visse produktioner begunstiges. Kommissionen bemærker, at kompensationen for postbefordringspligten kun vil blive ydet til det tjekkiske postvæsen. Da den foreliggende sag vedrører en individuel støtteforanstaltning, er identificeringen af den økonomiske fordel (se betragtning 119-123) tilstrækkelig til at underbygge formodningen om, at foranstaltningen er selektiv (52). Det ser under alle omstændigheder ikke ud til, at andre virksomheder i samme eller andre sektorer, der befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation, nyder samme fordel. Foranstaltningen er således selektiv som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(125)

Offentlig støtte til virksomheder udgør statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, hvis den »fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene«, og i det omfang den »påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(126)

Med hensyn til konkurrencefordrejning anses en foranstaltning, der ydes af en medlemsstat, for at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, hvis det er sandsynligt, at den vil forbedre modtagerens stilling i konkurrencen i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med (53). Af praktiske grunde antages der således at være tale om konkurrencefordrejning, når staten giver en virksomhed en økonomisk fordel i en liberaliseret sektor, hvor den er eller kan være i konkurrence.

(127)

Med hensyn til påvirkning af samhandelen har EU-Domstolen fastslået, at støtte, som begunstiger virksomheder, der er aktive på det indre marked, kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater (54). I henhold til statsstøttereglerne udelukker den lokale eller regionale karakter af en leveret tjeneste ikke på forhånd, at samhandelen kan være påvirket. Der er ikke fastsat en streng grænseværdi eller en procentsats, hvorunder samhandelen mellem medlemsstater ikke anses for at blive påvirket, men det begrænsede omfang af økonomisk aktivitet, som f.eks. dokumenteres ved en meget lille omsætning, reducerer sandsynligheden for en påvirkning af samhandelen.

(128)

For så vidt angår den foreliggende sag bemærker Kommissionen, at det tjekkiske postvæsen opererer på det tjekkiske postmarked, som har været liberaliseret siden den 1. januar 2013. Det tjekkiske postvæsen konkurrerer derfor med andre udbydere.

(129)

Visse konkurrenter til det tjekkiske postvæsen, navnlig konkurrenter, der leverer pakkeleveringstjenester, er en del af internationale koncerner, som også opererer i andre medlemsstater (f.eks. DPD).

(130)

Der er derfor samhandel mellem medlemsstaterne i postsektoren, og den kompensation for offentlig tjeneste, der ydes til det tjekkiske postvæsen, styrker dets stilling i forhold til andre postvirksomheder, der konkurrerer på EU's indre marked.

(131)

Kommissionen konkluderer, at den kompensation, der ydes til det tjekkiske postvæsen for opfyldelsen af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, kan påvirke samhandelen og fordreje konkurrencen.

(132)

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den kompensation, der blev ydet til det tjekkiske postvæsen for opfyldelsen af postbefordringspligten i perioden 2018-2022, opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og at foranstaltningen derfor udgør statsstøtte i henhold til denne bestemmelse.

(133)

I henhold til § 34c og 34d i loven om posttjenester har det tjekkiske postvæsen ret til at modtage en årlig kompensation svarende til nettoomkostningerne (dog højst 1,5 mia. CZK, hvis nettoomkostningerne overstiger 1,5 mia. CZK), når CTO har verificeret det tjekkiske postvæsens nettoomkostninger. I § 34c, stk. 3, i loven om posttjenester bestemmes det således, at »staten gennem [CTO] godtgør postlicenshaverens foreløbige nettoomkostninger (…)«. Desuden hedder det i artikel 34d, stk. 4, i loven om posttjenester, at »staten gennem [CTO] betaler et beløb svarende til forskellen mellem [de foreløbige nettoomkostninger og de endelige nettoomkostninger, der udgør en urimelig byrde] til postlicenshaveren (…)«.

(134)

Efter CTO's verifikation af det tjekkiske postvæsens nettoomkostninger har det tjekkiske postvæsen allerede bogført den årlige kompensation for årene 2018-2022 i dets regnskaber, selv om denne kompensation endnu ikke er betalt (55).

(135)

Kommissionen mener derfor, at kompensationen for postbefordringspligten udgør ulovlig støtte i henhold til artikel 1, litra f), i procedureforordningen.

(136)

For så vidt som kompensationen for postbefordringspligten til det tjekkiske postvæsen udgør statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, skal dens forenelighed med det indre marked vurderes.

(137)

De tjekkiske myndigheder mener, at kompensationen for postbefordringspligten udgør en kompensation for udførelse af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. En sådan kompensations forenelighed med det indre marked skal derfor vurderes på grundlag af artikel 106, stk. 2, i TEUF.

(138)

Artikel 106, stk. 2, TEUF bestemmer: »Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet denne traktats bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse.«

(139)

I overensstemmelse med denne bestemmelse kan Kommissionen erklære kompensation for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse for forenelig med det indre marked, hvis visse betingelser er opfyldt. Kommissionen har fastsat de betingelser, hvorefter den anvender artikel 106, stk. 2, i TEUF, i SGEI-afgørelsen fra 2012 (56) og SGEI-rammebestemmelserne fra 2012.

(140)

De tjekkiske myndigheder har anmeldt kompensation på op til et maksimalt årligt beløb på 1 500 mio. CZK (55,5 mio. EUR). I det omfang den kompensation, der skal ydes til det tjekkiske postvæsen, overstiger 15 mio. EUR om året, falder denne kompensation ikke ind under anvendelsesområdet for SGEI-afgørelsen fra 2012, jf. artikel 2 heri.

(141)

Statsstøtte, der ikke er omfattet af SGEI-afgørelsen fra 2012, kan erklæres forenelig med artikel 106, stk. 2, i TEUF, hvis den er nødvendig for udførelsen af den pågældende tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse og ikke påvirker udviklingen af samhandelen i et sådant omfang, at det strider mod Unionens interesse (57). I den forbindelse indeholder SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 retningslinjerne for vurdering af foreneligheden af kompensation for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

(142)

For at vurdere foreneligheden af kompensationen for postbefordringspligten til det tjekkiske postvæsen beskriver SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 de relevante betingelser, der skal opfyldes. Disse betingelser er anført nedenfor.

(143)

Som anført i punkt 46 i Kommissionens meddelelse om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (58) har medlemsstaterne vide skønsbeføjelser med hensyn til arten af de tjenesteydelser, der kan klassificeres som tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Kommissionens kompetence er begrænset til at tjekke, at skønsbeføjelserne er anvendt uden en åbenlys fejl med hensyn til definitionen af tjenesten som en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, og til at vurdere den statsstøtte, der måtte indgå i kompensationen. Punkt 56 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 bekræfter medlemsstaternes vide skønsbeføjelser til at definere tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

(144)

For at påvise, at kompensationen ydes for en ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, »bør medlemsstaterne [når de yder kompensation i henhold til SGEI-rammebestemmelserne (59)] vise, at de har taget et rimeligt hensyn til behovet for offentlige tjenester ved at høre offentligheden eller anvende andre passende instrumenter med henblik på at tage hensyn til brugeres og leverandørers interesser«.

(145)

Befordringspligten som defineret i artikel 3 i direktiv 97/67/EF anerkendes som en ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse (60). Medlemsstaterne behøver derfor ikke vise, at de har taget et rimeligt hensyn til behovet for offentlige tjenester ved at høre offentligheden eller anvende andre passende instrumenter, når de overdrager befordringspligten til en leverandør som defineret i nævnte artikel 3.

(146)

Det tjekkiske postvæsens postbefordringspligt, jf. betragtning 22, er imidlertid mere omfattende end de tjenester, der er beskrevet i artikel 3 i direktiv 97/67/EF. Postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder omfatter navnlig posttjenester (»posttjenesten af almindelig økonomisk interesse«) som defineret i denne bestemmelse samt tjenester vedrørende postanvisninger, som ikke er nævnt i denne bestemmelse og er omhandlet i direktiv 2008/6/EF som yderligere eller supplerende tjenester, der kan stilles til rådighed på nationalt plan.

(147)

De tjekkiske myndigheder forklarede, at medtagelsen af tjenester vedrørende postanvisninger i postbefordringspligten omfang ikke øger nettoomkostningerne, eftersom disse tjenester er rentable, men tværtimod har en positiv indvirkning på nettoomkostningerne ved postbefordringspligten (den sænker dem). De tjekkiske myndigheder forklarede også, at tjenester vedrørende postanvisninger ikke udgør en eneret. Der er tale om tjenester, der er nødvendige for at opfylde offentlighedens og myndighedernes behov i forbindelse med visse betalinger. Ud fra loven om posttjenester er tjenester vedrørende postanvisninger en del af postbefordringspligten, men forpligtelsen til at levere tjenester vedrørende postanvisninger kan pålægges særskilt eller sammen med andre grundlæggende posttjenester.

(148)

Efter Kommissionens opfattelse er tjenester vedrørende postanvisninger ikke omfattet af postbefordringspligten som defineret i artikel 3 i direktiv 97/67/EF. Ifølge betragtning 30 til direktiv 2008/6/EF kan medlemsstaterne dog beslutte at stille yderligere eller supplerende tjenester til rådighed for offentligheden på deres nationale område, såsom postanvisninger, undtagen tjenester, som er omfattet af befordringspligten som defineret i direktiv 97/67/EF. Medlemsstaterne kan pålægge den befordringspligtige virksomhed forpligtelser til at levere sådanne tjenester.

(149)

Kommissionen bemærker, at CTO besluttede at klassificere posttjenesterne og tjenesterne vedrørende postanvisninger, som er omfattet af postbefordringspligten, som ægte tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i 2016 i forbindelse med den almindelige femårige undersøgelse under hensyntagen til markedsforholdene på det pågældende tidspunkt, dvs. i 2016. Endvidere har hverken Zásilkovna eller PNS i forbindelse med 2016-undersøgelsen gjort indsigelse mod det offentlige behov for sådanne posttjenester og tjenester vedrørende postanvisninger. De anfægtede heller ikke CTO's beslutning om at pålægge disse tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse på grundlag af et markedssvigt.

(150)

Med hensyn til Zásilkovnas påstande i betragtning 57 og 58 og PNS' påstande i betragtning 64 og 65 om, at der på grundlag af de nuværende markedsvilkår ikke er tale om et markedssvigt for hverken posttjenester eller tjenester vedrørende postanvisninger, bemærker Kommissionen, at de tjekkiske myndigheder har skønsbeføjelser med hensyn til at organisere og sikre leveringen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Med henblik herpå har de tjekkiske myndigheder foretaget en almindelig femårig undersøgelse af både posttjenesterne og tjenesterne vedrørende postanvisninger, på grundlag af hvilken de vurderer offentlighedens behov sammen med markedsvilkårene på tidspunktet for undersøgelsen. Undersøgelsen af behovet for at indføre en forpligtelse for begge tjenester i den nuværende periode 2018-2022 blev gennemført i 2016 og konkluderede, at der var et markedssvigt for både posttjenester og tjenester vedrørende postanvisninger. De nuværende markedsvilkår og den mulige fremtidige udvikling blev taget i betragtning i 2021-undersøgelsen vedrørende perioden 2023-2027.

(151)

Som anført i betragtning 4-8 til direktiv 2008/6/EF anerkendes befordringspligten som defineret på grundlag af artikel 3 i direktiv 97/67/EF som en ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse (61). Da de posttjenester, der er omfattet af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, og som er overdraget til det tjekkiske postvæsen, opfylder kravene i direktiv 97/67/EF, finder Kommissionen, at Tjekkiet ikke behøver vise, at landet har taget hensyn til behovet for offentlige tjenester ved at høre offentligheden eller anvende andre passende instrumenter. Kommissionen finder derfor, at punkt 14 i SGEI-rammebestemmelserne er overholdt for så vidt angår disse tjenester.

(152)

Med hensyn til tjenester vedrørende postanvisninger finder Kommissionen, at Tjekkiet har vist, at det har taget hensyn til behovet for offentlige tjenester ved at høre offentligheden eller anvende andre passende instrumenter, jf. betragtning 73, 81, 95, 96 og 103-105. På grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt under undersøgelsesproceduren, finder Kommissionen, at tjenesten vedrørende postanvisninger leveret af det tjekkiske postvæsen udgør en ægte tjenesteydelse af almindelig økonomisk (»tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger«). De tjekkiske myndigheder forklarede navnlig, at lignende tjenester på markedet ikke opfyldte kravene med hensyn til levering, geografisk rækkevidde eller overkommelige priser. I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at kravet i punkt 14 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 for så vidt angår postanvisninger er opfyldt.

(153)

Som anført i punkt 15 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 skal leveringen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, jf. artikel 106 i TEUF, overdrages til den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle akter. I henhold til punkt 16 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 skal disse overdragelsesakter navnlig anføre:

(154)

Det tjekkiske postvæsen blev udpeget som befordringspligtig virksomhed fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022 ved en afgørelse truffet af CTO (se betragtning 21). Det tjekkiske postvæsens overdragelse specificerer indholdet af forpligtelsen til offentlig tjeneste og det pågældende område (se betragtning 22-23). Kompensationsordningen og metoden til beregning af kompensationen er beskrevet i loven om posttjenester, jf. afsnit 2.4.2.

(155)

De tjekkiske myndigheder har bekræftet, at det tjekkiske postvæsen ikke har eneret til posttjenester, jf. artikel 7, stk. 1, i direktiv 97/67/EF. Med hensyn til ordningerne for at undgå og inddrive overkompensation sikrer kompensationsordningen, at kompensationen beregnes og revideres efterfølgende, hvilket forhindrer det tjekkiske postvæsen i at blive overkompenseret (se afsnit 8.2.10).

(156)

Med hensyn til klagernes påstande i betragtning 35 og 42 om, at det tjekkiske postvæsen har overtrådt gennemsigtighedskravene i SGEI-rammebestemmelserne og i direktiv 97/67/EF ved ikke at offentliggøre beregningerne af NAC, bemærker Kommissionen, at gennemsigtighedskravene i punkt 60 i SGEI-rammebestemmelserne vedrører: i) resultatet af den offentlige høring eller andre instrumenter, ii) indholdet og varigheden af forpligtelserne til offentlig tjeneste, iii) virksomheden og eventuelt det berørte territorium iv) det støttebeløb, der bevilges til virksomheden på årsbasis. I henhold til artikel 7, stk. 5, i direktiv 97/67/EF skal en medlemsstat, når den træffer afgørelse om indførelse af en mekanisme, hvorefter den eller de befordringspligtige virksomheder kompenseres med offentlige midler, bygge skal en sådan afgørelse på saglige og kontrollerbare kriterier og offentliggøres. Det kræves derfor hverken i SGEI-rammebestemmelserne eller i direktiv 97/96/EF, at beregningerne af NAC gøres tilgængelige for offentligheden. Som allerede forklaret i betragtning 155 er den mekanisme og de parametre, der skal anvendes til beregning af kompensationen, fastsat i loven om posttjenester og er derfor tilgængelige for offentligheden. Kommissionen finder derfor, at klagernes påstande er ubegrundede.

(157)

Kommissionen bemærker endvidere, at postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, som er overdraget til det tjekkiske postvæsen, består af to tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse: posttjenesten af almindelig økonomisk interesse som omhandlet i direktiv 97/67/EF og tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger. Overdragelsesakten præciserer indholdet og varigheden af forpligtelserne til offentlig tjeneste, virksomheden og eventuelt det berørte territorium det støttebeløb, der bevilges til virksomheden på årsbasis for begge tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Kommissionen mener ikke, at det forhold, at begge tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse er overdraget ved hjælp af den samme overdragelsesakt, overtræder gennemsigtighedskravene i SGEI-rammebestemmelserne og i direktiv 97/67/EF.

(158)

Kommissionen mener endelig, at overdragelsen til det tjekkiske postvæsen i perioden 2018-2022 er i overensstemmelse med kravene i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012.

(159)

Punkt 2.4 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 lyder: »Overdragelsesaktens gyldighedsperiode bør kunne begrundes ud fra objektive kriterier som behovet for at afskrive ikke-overdragelige faste aktiver. I princippet bør varigheden ikke overstige det tidsrum, der kræves for at afskrive de vigtigste af de aktiver, som er nødvendige for at udføre tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse.«.

(160)

Det tjekkiske postvæsen er blevet udpeget af CTO som befordringspligtig virksomhed for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022, dvs. for en periode på fem år.

(161)

Ifølge de tjekkiske myndigheder blev overdragelsesperioden fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 97/67/EF, som kræver, at varigheden af denne udpegelse er tilstrækkelig til, at investeringerne kan give et afkast.

(162)

De tjekkiske myndigheder har forklaret, at den femårige varighed af overdragelsen til det tjekkiske postvæsen kan begrundes med henvisning til den forventede afskrivningsperiode for de vigtigste aktiver, der er nødvendige for at opfylde postbefordringspligten. De investeringer, som det tjekkiske postvæsen har foretaget i anlægsaktiver for at sikre opfyldelsen af postbefordringspligten, har meget varierende afskrivningsperioder (se tabel 4). De tjekkiske myndigheder forklarede også, at alle virksomheder i Tjekkiet skal udarbejde en afskrivningsplan i henhold til § 28, stk. 6, i regnskabsloven (lov nr. 563/1991 sml.). Der fastsættes ikke en præcis afskrivningsperiode for hver aktivtype i regnskabsloven. Afskrivningsperioden bør imidlertid svare til anvendelsesperioden, fordi regnskabsdataene skal give et pålideligt billede af virkeligheden. Afskrivningsperioden verificeres også af en revisor. Virksomhederne offentliggør afskrivningsplanen i deres regnskaber, og planen bør ajourføres årligt. Den datakilde, der blev anvendt til at fastsætte den forventede afskrivningsperiode, var det tjekkiske postvæsens regnskab. Under alle omstændigheder fastsættes overdragelsesperiodens varighed, når proceduren for udstedelse af en postlicens indledes, dvs. før postlicensen udstedes til en bestemt postvirksomhed. Den femårige periode er den standardperiode, som de tjekkiske myndigheder har fastsat i forbindelse med deres procedurer for tilrettelæggelse og sikring af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, hvor de tager udgangspunkt i markedsudviklingen og de samfundsmæssige behov. Endelig hævder de tjekkiske myndigheder også, at overdragelsens varighed er i overensstemmelse med praksis i andre medlemsstater (62).

(163)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 59 om, at afskrivningsperioderne med henblik på at fastlægge overdragelsesperioden er grundløse, eftersom det ikke er klart, hvilke af de aktiver, der er opført i tabel 1 i åbningsafgørelsen, der skal finansieres af kompensationen for postbefordringspligten, eller hvornår de er købt, eller hvornår aktiverne påtænkes indkøbt, eller om deres afskrivningsperiode er udløbet, bemærker Kommissionen, at overdragelsens varighed er fastlagt på forhånd inden for rammerne af de procedurer, som Tjekkiet har indført for at tilrettelægge og sikre opfyldelsen af postbefordringspligten, og er fastsat på forhånd i forbindelse med det oprindelige udbud vedrørende udvælgelse af postvirksomheden. Dvs. inden postlicenshaveren var kendt. Det er endvidere ikke realistisk, at den tildelende myndighed på forhånd kender varigheden af afskrivningsperioden for alle aktiver hos alle potentielle postvirksomheder, som eventuelt vil deltage i udbuddet, med henblik på at fastlægge overdragelsens varighed. Afskrivningsperioden for aktiverne anvendes kun som reference ved fastsættelsen af overdragelsesperioden. Afskrivningsomkostninger indgår ikke i NAC, fordi de ikke repræsenterer faktiske omkostninger, men kun ikkelikvide udgifter, der anvendes til skattemæssige formål. I henhold til retspraksis (63) kan det tjekkiske postvæsen frit anvende kompensationen for postbefordringspligten til ethvert formål. Investeringsomkostninger, såsom omkostninger til køb af aktiver i forbindelse med ændringen i driften af det tjekkiske postvæsen fra det faktiske scenarie til det kontrafaktiske scenarie, tages dog ikke i betragtning i NAC-beregningerne, og de har derfor ingen indvirkning på kompensationen for postbefordringspligten.

Tabel 4

Afskrivningsperiode for det tjekkiske postvæsens aktiver (nødvendige til opfyldelse af postbefordringspligten)

(164)

I henhold til punkt 2.4 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 bør overdragelsesperiodens varighed kunne begrundes ud fra objektive kriterier og bør i princippet ikke overstige det tidsrum, der kræves for at afskrive de vigtigste af de aktiver, som er nødvendige for at udføre tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. Kommissionen mener, at det er berettiget at overdrage befordringspligten for en periode på fem år med henvisning til afskrivningsperioden for de vigtigste aktiver, de aktiver, som er nødvendige for at udføre begge tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, der er omfattet af postbefordringspligten. Tabel 4 viser, at afskrivningsperioden for de fleste af det tjekkiske postvæsens aktiver, der er nødvendige for at opfylde postbefordringspligten, overstiger fem år. Desuden fastsættes overdragelsesperiodens varighed på forhånd under hensyntagen til de afskrivningsperioder, der normalt anvendes for sådanne aktiver, uanset valget af den befordringspligtige virksomhed. Kommissionen finder derfor, at de tjekkiske myndigheder i tilstrækkelig grad har begrundet overdragelsens varighed.

(165)

Punkt 18 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 lyder: »Støtte vil kun blive betragtet som forenelig med det indre marked, jf. artikel 106, stk. 2, i [TEUF], i de tilfælde, hvor [Kommissionens] direktiv 2006/111/EF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder er gældende, og virksomheden overholder direktivet« (64).

(166)

I punkt 44 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 kræves endvidere følgende: »Udøver en virksomhed tillige andre aktiviteter end tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, skal omkostninger og indtægter i forbindelse med dels tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse dels andre aktiviteter opføres særskilt i dens interne regnskaber, jf. de i punkt 31 fastsatte«.

(167)

I artikel 33a i loven om posttjenester fastsættes det, at postlicenshaveren skal føre særskilte regnskaber over omkostninger og indtægter i forbindelse med levering af individuelle tjenester, der er omfattet af den postbefordringspligt, som vedkommende er udpeget til (både posttjenesten af almindelig økonomisk interesse og tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger), og af andre tjenester. Det fastsættes endvidere, at metoden til adskillelse af regnskaber skal fastlægges i et gennemførelsesdekret, og at de særskilte regnskaber skal revideres årligt af en uafhængig revisor.

(168)

Gennemførelsesdekretet (65) blev vedtaget og bestemmer i § 1, at direkte omkostninger skal henføres til den tjeneste, der er direkte forbundet med dem, mens indirekte eller fælles omkostninger skal fordeles på grundlag af en årsagsforbindelse til de pågældende processer, aktiviteter eller tjenester. Som fastsat i § 33a i loven om posttjenester skal de specifikke regler for fordelingen af fælles omkostninger som foreslået af det tjekkiske postvæsen godkendes af CTO.

(169)

Det tjekkiske postvæsens særskilte regnskabssystem og omkostningsfordelingsmetode er navnlig baseret på metoden med aktivitetsbestemt omkostningsberegning (ABC). Som det første fordeles omkostningerne til omkostningscentre, f.eks. postkontor, et depot, et sorteringscenter osv. Omkostningerne fordeles til omkostningscentre for hver aktivitet, der kan bogføres særskilt. Det tjekkiske postvæsens regnskabssystem har i øjeblikket ca. 5 740 omkostningscentre. Omkostningsposter, der ikke bogføres på driftsomkostningscentre (f.eks. moms og generalomkostninger), fordeles efter på forhånd godkendte regler efter en beregning på driftsomkostningscentrenes niveau. Fordelingen af sådanne omkostninger er proportional med fordelingen af de direkte omkostninger.

(170)

De tjekkiske myndigheder har forklaret, at adskillelsen af regnskaber er underlagt revision, der foretages af en uafhængig virksomhed. Revisoren skal verificere, at postlicenshaveren har anvendt de godkendte regler i regnskabspraksis, og at de årlige resultater af den regnskabsmæssige adskillelse er korrekte. Tjekkiet fremlagde desuden den uafhængige revisors rapporter for 2018, 2019 og 2020, hvori det attesteres, at det tjekkiske postvæsens interne regnskab er i overensstemmelse med direktiv 97/67/EF, national lovgivning og regler, der er godkendt af CTO, og dermed er egnet til at kvantificere nettoomkostningerne ved den postbefordringspligt, som det har fået overdraget.

(171)

PNS hævder i betragtning 70, at det tjekkiske postvæsen ikke adskiller dets regnskaber korrekt og fejlagtigt fordeler omkostninger vedrørende tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, til befordringspligtige tjenester som defineret af de tjekkiske myndigheder og derved krydssubsidierer tabene på tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten. PNS hævder også, at CTO og revisoren ikke effektivt undersøger, om adskillelsen af regnskaberne er foretaget korrekt, eller om fordelingsnøglerne er materielt korrekte. I denne forbindelse mener Kommissionen, at de tjekkiske myndigheder har vist, at det tjekkiske postvæsens regnskabs- og omkostningsfordelingssystem gør det muligt at fordele omkostninger og indtægter mellem aktiviteter tilstrækkeligt fyldestgørende. Som de tjekkiske myndigheder har anført, fordeles omkostningerne på grundlag af proportionalitetsprincippet under hensyntagen til anvendelsen af individuelle elementer i postnetværket. Som forklaret i betragtning 171 kontrollerer den uafhængige revisor, når denne attesterer, at det tjekkiske postvæsens interne regnskab for perioden 2018-2020 er i overensstemmelse med direktiv 97/67/EF, national lovgivning og regler, der er godkendt af CTO, adskillelsen af regnskaberne og fordelingsnøglerne og dermed egnetheden til at kvantificere nettoomkostningerne i forbindelse med de tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesser (posttjenester og postanvisninger), det har fået overdraget. Endelig minder Kommissionen om betragtning 139 til åbningsafgørelsen, hvori det præciseres, at den påståede ukorrekte fordeling af omkostninger er et regnskabsmæssigt anliggende og ikke indebærer overførsel af statsmidler og derfor ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(172)

For så vidt angår Zásilkovnas påstand i betragtning 37, 38, 60 og 63 om, at det tjekkiske postvæsen frivilligt subsidierer priser, der ligger under kostprisen, for dets tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, f.eks. Balíkovna, og fordeler omkostninger og tab i forbindelse med sådanne aktiviteter til befordringspligtige aktiviteter som defineret af de tjekkiske myndigheder, finder Kommissionen, i lighed med konklusionen i betragtning 172, at de tjekkiske myndigheder i tilstrækkelig grad har vist, at det tjekkiske postvæsens regnskaber er blevet adskilt i overensstemmelse med kravene i direktiv 97/67/EF, og at krydssubsidiering af både posttjenesten af almindelig økonomisk interesse og tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger gennem fejlfordeling derfor er udelukket. Under alle omstændigheder kan krydssubsidiering ikke betragtes som et selvstændigt spørgsmål, da det kun kan finde sted, hvis der er tale om overkompensation som følge af enten forkert omkostningsfordeling eller uhensigtsmæssig kvantificering i det kontrafaktiske scenarie. Ingen er delene er tilfældet i den foreliggende foranstaltning som forklaret nedenfor i betragtning 206.

(173)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 60 om, at kompensationen for postbefordringspligten ikke er i overensstemmelse med de krav om finansiel gennemsigtighed, der er fastsat i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012, fordi det tjekkiske postvæsen allerede formelt har medtaget en del af kompensationen i årsregnskabet for 2019, bemærker Kommissionen, at det forhold, at denne post er blevet opført i regnskaberne, ikke i sig selv vedrører en overtrædelse af ovennævnte krav om finansiel gennemsigtighed med hensyn til adskillelse af regnskaber.

(174)

Kommissionen bemærker, at det tjekkiske postvæsens regnskabssystem er det samme som i den foregående overdragelsesperiode. Spørgsmålet om regnskabssystemet blev også rejst af PNS i forbindelse med appellen af afgørelsen om postbefordringspligten fra 2018 i sag T-316/18 (66), hvor Retten konkluderede, at Kommissionen havde foretaget en grundig analyse af regnskabssystemet, navnlig dets pålidelighed, og at Kommissionen derfor ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn i denne henseende.

(175)

Kommissionen konkluderer derfor, at den gennemførte regnskabsmæssige adskillelse mellem aktiviteter, der ikke vedrører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og aktiviteter, der vedrører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er hensigtsmæssig. Det tjekkiske postvæsen overholder følgelig direktiv 2006/111/EF og punkt 44 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012.

(176)

I henhold til punkt 19 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 anses støtte »kun for forenelig med det indre marked efter artikel 106, stk. 2, i [TEUF], hvis den ansvarlige myndighed, når den overdrager den pågældende virksomhed at udføre tjenesteydelsen, overholder eller forpligter sig til at overholde gældende EU-udbudsregler. Herunder skal den overholde gældende krav til gennemsigtighed, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, der direkte fremgår af [TEUF] og den afledte EU-ret, der måtte finde anvendelse. Støtte, der ikke overholder disse regler og bestemmelser, anses for at påvirke udviklingen af samhandelen i et sådant omfang, at det strider mod Unionens interesser efter artikel 106, stk. 2, i [TEUF]«.

(177)

I henhold til loven om posttjenester skal den befordringspligtige virksomhed udpeges ved en udvælgelsesprocedure. CTO gennemførte i overensstemmelse med § 22 i loven om posttjenester udvælgelsesproceduren for postlicenshaveren for perioden 2018-2022. CTO valgte ikke en virksomhed i denne procedure, fordi deltagelsesbetingelserne ikke var opfyldt.

(178)

De tjekkiske myndigheder har forklaret, at de efter afslutningen af den resultatløse udvælgelsesprocedure på eget initiativ indledte en administrativ procedure for at pålægge det tjekkiske postvæsen en forpligtelse til at opfylde postbefordringspligten, jf. § 22, stk. 9, i loven om posttjenester.

(179)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 61 og PNS' påstand i betragtning 65 om, at de tjekkiske myndigheder overtrådte udbudsreglerne i artikel 4, stk. 2, i direktiv 97/67/EF ved bevidst at medtage tjenesten vedrørende postanvisninger i postbefordringspligten, samtidig med at de fastsatte evaluerings-/tildelingskriterierne i udbudsproceduren til fordel for det tjekkiske postvæsen, bemærker Kommissionen, at udbudsproceduren (67), som de tjekkiske myndigheder har forklaret, var udformet på en måde, der gav flere ansøgere mulighed for at deltage, selv om de ikke kunne levere hele porteføljen af tjenester, og som også gjorde det muligt at tildele en række postlicenser for individuelle tjenester. Der var derfor mulighed for at udpege forskellige virksomheder til at levere forskellige tjenester, der er omfattet af postbefordringspligten, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 97/67/EF. Det var også muligt for en tilbudsgiver at byde på individuelle posttjenester, der er omfattet af postbefordringspligten som defineret i loven, bortset fra tjenesterne vedrørende postanvisninger. CTO gav endvidere alle potentielle ansøgere mulighed for at stille spørgsmål om udbudsbetingelser og -omfang med henblik på at sikre størst mulig gennemsigtighed og give alle mulighed for at indhente alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde deres bud. Zásilkovna meddelte ikke på noget tidspunkt sin interesseret i at deltage i udbudsproceduren. Efter Kommissionens opfattelse var udbudsproceduren ikke diskriminerende, men var tværtimod udformet på en måde, der gjorde det muligt for enhver postvirksomhed at ansøge om at blive udpeget som postbefordringspligtig virksomhed.

(180)

Kommissionen mener, at det kun er i det tilfælde, at medlemsstaterne beslutter at afholde en udbudsprocedure med henblik på udvælgelse af den befordringspligtige virksomhed, at reglerne for offentlige udbud finder anvendelse, og at foreneligheden af finansieringen af befordringspligten med det indre marked derfor vil afhænge af, om disse regler rent faktisk er blevet overholdt. I den foreliggende sag valgte de tjekkiske myndigheder efter en resultatløs udbudsprocedure endelig den direkte udpegning af den etablerede operatør som befordringspligtig virksomhed, således som det er tilladt i henhold til artikel 7, stk. 2, i direktiv 97/67/EF. I denne forbindelse anvendte de tjekkiske myndigheder den procedure, der er fastsat i § 22, stk. 9, i loven om posttjenester, hvorefter CTO i medfør af en afgørelse om tildeling af en postlicens kan pålægge den operatør, der bedst opfylder evalueringskriterierne, forpligtelsen til at levere og sørge for de befordringspligtige tjenester, som er fastsat i udbudsbekendtgørelsen. CTO indledte derfor på eget initiativ en administrativ procedure med det tjekkiske postvæsen vedrørende tildeling af en postlicens for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022, da det tjekkiske postvæsen bedst opfyldte kriterierne i udbudsbekendtgørelsen. Det følger heraf, at den direkte udpegelse af det tjekkiske postvæsen som befordringspligtig virksomhed for posttjenesten af almindelig økonomisk interesse er i overensstemmelse med punkt 19 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012. Den omstændighed, at de tjekkiske myndigheder medtog tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger i postbefordringspligten, ugyldiggør ikke lovligheden af den direkte overdragelse af posttjenesten af almindelig økonomisk interesse, da de tjekkiske myndigheder gennemførte en resultatløs udbudsprocedure og først efterfølgende besluttede at udpege det tjekkiske postvæsen som den befordringspligtige virksomhed, da det var den virksomhed, der opfyldte kravene til levering af alle befordringspligtydelser som defineret af de tjekkiske myndigheder. Kommissionen bemærker, at de tjekkiske myndigheder under alle omstændigheder kan anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, hvis der ikke er afgivet bud eller egnede tilbud, eller der ikke er indgivet nogen ansøgninger om deltagelse eller ikke er indgivet egnede ansøgninger om deltagelse i et tilbud i henhold til artikel 32, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (68).

(181)

Med hensyn til den direkte tildeling af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger finder Kommissionen, at de tjekkiske myndigheder har undersøgt de eksisterende netværk af postvirksomheder og finansielle institutioner (se betragtning 81 ovenfor) og konkluderet, at der ikke var nogen anden operatør på markedet, der ville levere tjenester vedrørende postanvisninger på kommercielt grundlag i hele Tjekkiet på en måde, der opfyldte kravene til befordringspligten og dermed de tekniske specifikationer i udbuddet. Tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger er så specifikke i deres art og form, at der på tidspunktet for undersøgelsen af postbefordringspligten ikke var nogen erstatning på markedet på et kommercielt grundlag. For at levere tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger skal en operatør have et tæt og betydeligt distributionsnetværk samt daglig udbringning kombineret med høje sikkerhedsgarantier. Andre operatører havde ikke en sådan kapacitet, som er nødvendig for at levere tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger i overensstemmelse med den tjekkiske stats krav. Der var desuden ikke andre operatører, der kunne udvikle denne inden perioden 2018-2022. Kun det tjekkiske postvæsens netværk var af den tæthed, størrelse og kvalitet, der var nødvendig for at opfylde målene for tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger. Selv om det ikke kan udelukkes, at konkurrenter vil udvikle et sådant netværk i fremtiden, er det tjekkiske postvæsen den eneste virksomhed, der kan tilbyde tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger på en pålidelig måde i perioden 2018-2012. Derfor anerkender Kommissionen, at det tjekkiske postvæsen har et unikt logistik- og filialnetværk med hensyn til tæthed, størrelse og daglig omdeling, hvilket gør det til den eneste mulige leverandør af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger i denne periode. På dette grundlag mener Kommissionen, at direkte tildeling af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger kan være omfattet af undtagelsen vedrørende den eneste udbyder og kan overdrages ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse i henhold til artikel 32, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/24/EU (69).

(182)

I punkt 20 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 lyder det: »Hvis en myndighed overdrager flere virksomheder at udføre samme tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, bør kompensationen beregnes på grundlag af samme metode for alle virksomheder«.

(183)

Da begge tjenesteydelser af almindelig økonomisk tildeles det tjekkiske postvæsen, finder Kommissionen, at kravene i punkt 20 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 ikke finder anvendelse.

(184)

Ifølge punkt 21 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 må »kompensationen (...) ikke overstige, hvad der er nødvendigt til at dække de nettoomkostninger, der er forbundet med at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, herunder en rimelig fortjeneste«. I denne henseende lyder punkt 24 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012: »Ved beregningen af, hvilke nettoomkostninger der er nødvendige eller forventes at være nødvendige for at kunne opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, bør »net avoided cost«-metoden anvendes, hvis det kræves af EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, og så vidt det er muligt i andre tilfælde«.

(185)

Punkt 25 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 lyder: »Ud fra net avoided cost-metoden beregnes de nettoomkostninger, som er nødvendige, eller som forventes at være nødvendige, for at leverandøren kan opfylde forpligtelsen til offentlig tjeneste, som forskellen mellem leverandørens nettoomkostninger ved forpligtelsen til offentlig tjeneste og de nettoomkostninger eller nettofortjeneste, samme leverandør ville have haft uden forpligtelsen.«

(186)

I gennemførelsesdekret nr. 466/2012 fastlægges den procedure, som CTO anvender til at beregne nettoomkostningerne ved det tjekkiske postvæsens levering af postbefordringspligten som defineret i loven om posttjenester.

(187)

Den net avoided cost-metode, der anvendes af de tjekkiske myndigheder, er baseret på fire hovedelementer:

(188)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 62, litra f), om, at omkostningsfordelingsmetoden er mere velegnet til at beregne NAC, bemærker Kommissionen, at den i overensstemmelse med punkt 27 i SGEI-rammebestemmelserne betragter »net avoided cost-metoden som den nøjagtigste til at beregne omkostningerne ved forpligtelser til offentlig tjeneste«. Samtidig anvendes net avoided cost-metoden også til at beregne nettoomkostningerne ved opfyldelse af postbefordringspligten i bilag I til direktiv 97/67/EF.

(189)

I det faktiske scenarie tages der hensyn til det tjekkiske postvæsens faktiske indtægter og omkostninger forskellige elementer og alle aktiviteter i perioden 2018-2020. Et skøn over det tjekkiske postvæsens omkostninger og indtægter tages i betragtning for 2021 og 2022. Anvendelsen af faktiske data for perioden 2018-2020 og de anslåede data for 2021 og 2022 anses for at være rimelig og præcis, da de faktiske tal foreligger for perioden 2018-2020. Sådanne inputdata anses for at være hensigtsmæssige og egnede til at udelukke overkompensation, da de stammer fra det tjekkiske postvæsens regnskabssystem, der som forklaret i betragtning 176 er i overensstemmelse med direktiv 2006/111/EF og punkt 44 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012.

(190)

Det kontrafaktiske scenarie tager højde for det tjekkiske postvæsens adfærd, hvis det hverken fik overdraget postbefordringspligten (posttjenesten af almindelig økonomisk interesse og tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse vedrørende postanvisninger) eller DBIS. Det tjekkiske postvæsen har overvejet mulighederne for forretningsoptimering og foretaget ændringer i det kontrafaktiske scenarie i forhold til det faktiske scenarie i forhold til følgende fire elementer:

(191)

Med hensyn til ovennævnte fire elementer anfører de tjekkiske myndigheder, at det tjekkiske postvæsen vil: i) ophøre med at levere DBIS-tjenester, ii) lukke en række postkontorer og desuden konvertere en række af dem til postpunkter (70), iii) reducere omdelingshyppigheden for visse postforsendelser og iv) ophøre med at udføre eller begrænse omfanget af visse administrative aktiviteter i forbindelse med postbefordringspligten. De fire elementer i det kontrafaktiske scenarie er beskrevet nærmere nedenfor:

(192)

Indførelsen af DBIS ændrede leveringsformen for visse postforsendelser, primært standardbreve og anbefalede breve, (»kannibaliserede« forsendelser) fra fysisk til elektronisk for alle typer brugere, der kommunikerer med den offentlige forvaltning. I det kontrafaktiske scenarie, hvor det tjekkiske postvæsen ville ophøre med at levere DBIS-tjenester, ville de kannibaliserede forsendelser blive leveret på den traditionelle fysiske måde. Det tjekkiske postvæsens indtægter og omkostninger ville på den ene side falde med indtægterne og omkostningerne i forbindelse med DBIS, men de ville på den anden side stige som følge af genvindingen af de kannibaliserede postforsendelser, der så skulle leveres fysisk. Antallet af postforsendelser i det faktiske og det kontrafaktiske scenarie under hensyntagen til dataene om kannibaliserede forsendelser som anslået i betragtning 152 i DBIS-afgørelsen fremgår af tabel 5 nedenfor:

Tabel 5

Antal postforsendelser i det faktiske og det kontrafaktiske scenarie under hensyntagen til de forsendelser, der er blevet kannibaliseret af datamailbokse (DBIS) som anslået i DBIS-afgørelsen

(193)

For perioden 2018-2022 anser det tjekkiske postvæsen 3 210 postkontorer for at være en del af postkontonetværket i det faktiske scenarie. Dette antal omfatter 3 200 obligatoriske postkontorer i henhold til befordringspligten og 10 frivilligt drevet på særlige turiststeder (f.eks. i bjergene eller på udendørsmuseer), som tilbyder turister at sende breve eller postkort med særlige frimærker. Uden postbefordringspligten ville det tjekkiske postvæsen drive et mindre tæt netværk og kun opretholde de rentable postkontorer, samtidig med at det ville tage hensyn til, at postlicenshaveren er en postbefordrende virksomhed, der sine lokaler på en sådan måde, at det sikres, at dets tjenester er tilgængelige i hele landet. På grundlag af sit interne regnskabssystem fordeler det tjekkiske postvæsen indtægter og omkostninger til postkontorer med henblik på at fastslå det enkelte kontors rentabilitet. Det tjekkiske postvæsen analyserede disse oplysninger sammen med en række operationelle kriterier og tilgængelighedskriterier for at afgøre, om et postkontor ville blive bibeholdt i det kontrafaktiske scenarie. På grundlag af det tjekkiske postvæsens analyse ville dets netværk i det kontrafaktiske scenarie bestå af 583 obligatoriske postkontorer, som det tjekkiske postvæsen driver i henhold til befordringspligten, ti postkontorer ud over de obligatoriske kontorer og 462 postpunkter. Eftersom ca. 80 % af postkontorerne ville blive lukket i det kontrafaktiske scenarie, ville den maksimale afstand mellem de fleste (ca. 89 %) af de kommercielle postkontorer og postpunkterne være mindre end 10 km, selv om den ville være længere end under det faktiske scenarie. Ifølge det tjekkiske postvæsen ville tilgængeligheden af alle de tjenester, der tilbydes på postkontorer (herunder posttjenester og tjenester vedrørende postanvisninger), i et sådant tilfælde blive væsentligt reduceret. Det antal obligatoriske kontorer, der skal opretholdes i det kontrafaktiske scenarie, anses for at være konstant i overdragelsesperioden og udgør den forudgående fremadrettede beslutning om forretningsoptimering. I tabel 6 nedenfor vises postkontornetværket (antal kontorer) i det faktiske scenarie og det kontrafaktiske scenarie:

Tabel 6

Antal postkontorer under det faktiske og det kontrafaktiske scenarie

(194)

De tjekkiske myndigheder har forklaret, at en reduceret omdelingshyppighed for breve ville betyde en reduktion fra fem dage om ugen til fem dage pr. 14 dage. Pakkeleveringsmarkedet er tilstrækkeligt konkurrencepræget, og omdelingshyppigheden vil derfor ikke blive reduceret for pakker. De tjekkiske myndigheder har videre forklaret, at man forventede ændringer i omdelingen af breve i perioden 2018-2022. I det faktuelle scenarie blev der indført en ny omdelingsordning i 2020. Den eksisterende D+1-levering (71) udvides med D+n-levering, og det forventes, at størstedelen af efterspørgslen vil blive overført til D+n, fordi kunderne foretrækker lavere leveringsomkostninger frem for hurtig levering. I det kontrafaktiske scenarie tilbydes D+n-levering. Hyppigheden og antallet af breve, der omdeles til individuelle adresser (dvs. husholdninger), blev undersøgt af det tjekkiske postvæsen som led i en landsdækkende undersøgelse. I tabel 6a og tabel 6b nedenfor vises den krævede arbejdskraft omregnet til fuldtidsbeskæftigede og det antal køretøjer, der kræves i det faktiske scenarie og i det kontrafaktiske scenarie til omdeling fem dage pr. 14 dage.

Tabel 7a

Leveringsnetværk i 2018

Tabel 7b

Leveringsnetværk i 2019

Tabel 7c

Leveringsnetværk i 2020, 2021 og 2022

(195)

Det tjekkiske postvæsen ville også ophøre med at udføre visse administrative aktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af postbefordringspligten. De administrative aktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af postbefordringspligten, som det tjekkiske postvæsen ville indstille med under det kontrafaktiske scenarie, er følgende:

(196)

Med hensyn til plausibiliteten af et kontrafaktisk scenarie, hvor postkontornetværket er betydeligt indskrænket, forklarede de tjekkiske myndigheder, at det tjekkiske postvæsen driver flere typer postkontorer, der varierer fra små postkontorer med en enkelt skranke i små kommuner til store postkontorer med mange skranker i store byer. Det antal kunder, der betjenes af et bestemt postkontor, afhænger af dets størrelse. Det største antal kunder betjenes af store og mellemstore postkontorer i tætbefolkede områder. Disse posthuse opretholdes for det meste i det kontrafaktiske scenarie. Små postkontorer, der betjener færre kunder, vil derimod ikke blive opretholdt i det kontrafaktiske scenarie. Efter de tjekkiske myndigheders opfattelse er det forkert at antage, at lukning af 81,5 % af postkontorerne (primært mindre og tabsgivende) vil medføre en overførsel af 81,5 % af efterspørgslen til de tilbageværende postkontorer, idet dette ikke afspejler situationen i Tjekkiet. De finansielle data viser, at de 583 postkontorer, der opretholdes i det kontrafaktiske scenarie, genererede [50-75] % af indtægterne (efterspørgslen) af postkontorernes samlede indtægter i 2018. De i alt 2 155 postkontorer, der skal lukkes, genererede kun [15-35] % af indtægterne i 2018, og forholdene er de samme i andre år. Nogle af indtægterne fra postkontorer, der skal lukkes, overføres til postpunkter, fordi kundernes efterspørgsel efter anbefalede breve og pakker er flyttet hertil. Det tjekkiske postvæsen vil miste den resterende del af efterspørgslen, fordi nogle af kunderne vil ophøre med at benytte dets tjenester, herunder postanvisninger. Med hensyn til postanvisninger vil [30-55] % af de lukkede kontorers indtægter gå tabt. Endelig blev den samlede indvirkning på efterspørgslen ikke kun anslået på grundlag af resultaterne af en undersøgelse, men også på grundlag af andre forhold, f.eks. afstanden til det nærmeste postkontor og tilgængeligheden af en tilsvarende tjeneste på markedet.

(197)

Med hensyn til virkningen på efterspørgslen af indskrænkningen af omdelingshyppigheden forklarede de tjekkiske myndigheder, at CTO tog hensyn til en række omstændigheder, der kunne have påvirket ændringen i efterspørgslen, ikke kun markedsundersøgelsen (se betragtning 90). Et andet vigtigt element var f.eks. det omfang, hvori der er adgang til tjenester, der kan træde i stedet for omdeling af breve. Levering af eksprespakker tilbydes af flere virksomheder i Tjekkiet, men garanteret levering af forsendelser efter en D+1-model tilbydes kun af kurertjenester. Det forventes, at individuelle kunder generelt ikke vil skifte til kurertjenester eller elektronisk kommunikation for at opnå D+1-levering. De forventes i stedet at skifte til D+n-levering. Individuelle kunder kan benytte kurertjenester eller elektronisk kommunikation, men årsagen til at bruge disse tjenester i stedet for at sende breve vil sandsynligvis være en anden, som ikke hænger sammen med en ændring i omdelingshyppigheden fra D+1 til D+n, fordi selv en forsendelse under D+1-modellen ikke kan konkurrere med elektronisk kommunikation med hensyn til hastighed og pris. Kurertjenesterne er desuden langt dyrere. Det tjekkiske postvæsen ændrede omdelingshyppigheden i februar 2020 og tilbyder »økonomiforsendelser« med D+n-levering og »prioriterede forsendelser« med D+1-levering. Økonomiforsendelser er 7 CZK billigere end prioriterede forsendelser (denne forskel gælder for både standardbreve og anbefalede breve). Ifølge det tjekkiske postvæsens data om forholdet mellem økonomiforsendelser og prioriterede forsendelser for perioden fra februar til maj 2020, som fremgår af tabel 7, foretrækker de fleste kunder lavere priser frem for hurtigere, men dyrere, levering (ca. [93-96] % af kunderne vælger økonomimodellen for standardbreve og ca. [82-87] % for anbefalede breve), hvilket svarer til undersøgelsesresultaterne.

Tabel 8

Forhold mellem økonomiforsendelser og prioriterede forsendelser (alle kunder):

(198)

Med hensyn til PNS' påstand i betragtning 67 om, at det tjekkiske postvæsen beslutning om frivilligt at drive en række postkontorer indtil 2016, bemærker Kommissionen, at det tjekkiske postvæsen beslutning om frivilligt at drive en række postkontorer i perioden 2013-2015 ikke nødvendigvis fører til den konklusion, at det tjekkiske postvæsen burde have valgt samme tilgang i perioden 2018-2020. Som de tjekkiske myndigheder forklarede i betragtning 85, var det tjekkiske postvæsens beslutning om midlertidigt at opretholde disse postkontorer økonomisk fornuftig i betragtning af den på daværende tidspunkt forestående politiske beslutning om at øge antallet af obligatoriske kontorer til 3 200. Kommissionen bemærker også, at medlemsstaterne i princippet ikke er forpligtet til at anvende det samme kontrafaktiske scenarie i hver anmeldelse af kompensation for postbefordringspligten, men at de har skønsbeføjelser til at tilpasse det til markedsudviklingen. En sådan markedsudvikling afspejles realistisk i omkostningerne og indtægterne for hvert postkontor, da disse er blevet taget i betragtning i analysen af, hvilket kontor der skal lukkes, og hvilket kontor der bør forblive åbent i det kontrafaktiske scenarie. Under alle omstændigheder er den afgørende faktor imidlertid, om det valgte kontrafaktiske scenarie er blevet korrekt kvantificeret på en realistisk måde, som forklaret i betragtning 205 og 206 nedenfor.

(199)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 62 og PNS' påstand i betragtning 71 og 72 om, at det tjekkiske postvæsen er ikke en veldrevet virksomhed, da det ikke præcist forklarer og begrunder alle de omkostninger, der angiveligt er nødvendige for at opfylde postbefordringspligten på en effektiv måde, bemærker Kommissionen, at det tjekkiske postvæsens udgifter overvåges af indenrigsministeriet, og at det tjekkiske postvæsen parallelt hermed har indført sit eget interne program til bekæmpelse af korruption og andre overtrædelser, og at ethvert tilfælde, hvor der trods alle de gældende foranstaltninger er tvivl med hensyn til unfair praksis ved tildelingen af en bestemt kontrakt, behandles af de kompetente myndigheder, f.eks. byretten i Prag. Kommissionen finder derfor, at Zásilkovna ikke har påvist, at det tjekkiske postvæsen ikke er en veldrevet virksomhed. Kommissionen gentager desuden sin konklusion i betragtning 175 om, at den gennemførte regnskabsmæssige adskillelse mellem aktiviteter, der ikke vedrører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og aktiviteter, der vedrører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er i overensstemmelse med direktiv 2006/111/EF og punkt 44 SGEI-rammebestemmelserne fra 2012. Ved NAC-beregningen medregnes således kun det tjekkiske postvæsens nødvendige omkostninger til at opfylde forpligtelsen. Ved nettoomkostningsmetoden tages der desuden ikke kun hensyn til de omkostninger, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret, i samme sektor ville have, idet dette ville indebære, at den pågældende foranstaltning ikke giver den pågældende virksomhed en fordel (det fjerde Altmark-kriterium ville også være opfyldt — betragtning 120 og 121). Endelig bemærker Kommissionen, at den direkte tildeling af folketællingen i 2021 til det tjekkiske postvæsen, jf. betragtning 72, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for denne afgørelse.

(200)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 62 og PNS' påstande i betragtning 44, 45 og 69 om, at det tjekkiske postvæsen ikke fratrækker de endelige NAC-tab, som det frivilligt opnår ved at levere tjenester, der ikke er omfattet af postbefordringspligten, til priser, der ligger under kostprisen, bemærker Kommissionen, at der i princippet kan ydes rabatter selv for befordringspligtige tjenester. I henhold til artikel 12 i direktiv 97/67/EF skal priser være omkostningsægte. Produkter, der ikke er omfattet af befordringspligten, er imidlertid ikke omfattet af kravet om omkostningsægthed, og det tjekkiske postvæsen kan frit fastsætte sine priser baseret på udbud og efterspørgsel. Ud over klagernes påstande vedrørende produkter, der ikke er omfattet af befordringspligten, vurderede Kommissionen under alle omstændigheder også de nedsatte priser på produkter omfattet af postbefordringspligten og fandt på grundlag af oplysninger fra de tjekkiske myndigheder, at de frivilligt nedsatte priser på produkter, der er omfattet af befordringspligten, er højere end deres respektive gennemsnitlige variable omkostninger og som sådan ikke har nogen urimelig indvirkning på NAC. Endelig bemærker Kommissionen, at fordelingen af omkostningerne, hvad enten de er faste eller variable, på de forskellige produkter ikke er knyttet til prisen på hvert enkelt produkt, uanset om de er med rabat eller ej. Da omkostningerne ved hvert produkt er ressourceforbrugsorienterede og ikke prisorienterede, er omkostningsfordelingsmetoden og de respektive fordelingsnøgler afgørende for fordelingen af omkostningerne på hvert produkt. Som forklaret i betragtning 169-172 fandt Kommissionen imidlertid, at omkostningsfordelingsmetoden og de respektive fordelingsnøgler i overensstemmelse med direktiv 97/67/EF, national lovgivning og regler, der er godkendt af CTO, som attesteret af en uafhængig revisor for perioden 2018-2020. Kommissionen konkluderer derfor, at det tjekkiske postvæsen ikke i urimelig grad fordeler omkostninger ved produkter, der er omfattet af postbefordringspligten, til omkostninger ved produkter, der er omfattet af postbefordringspligten, med henblik på at øge NAC.

(201)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 62 og PNS' påstand i betragtning 69 om, at den massive reduktion af antallet af postkontorer er fuldstændig urealistisk og i strid med markedstendenserne, og at den ikke er blevet kvantificeret korrekt, gentager Kommissionen sine bemærkninger i betragtning 197 om, at den anslåede virkning på efterspørgslen af de befordringspligtige tjenester som defineret af de tjekkiske myndigheder og de øvrige aktiviteter i det kontrafaktiske scenarie er pålidelig. Som reaktion på den hurtige udvikling i afhentningssegmentet (segmentet vokser fra år til år med 70-100 % og udgør i øjeblikket ca. 20 % af distributionen af varer fra onlinebutikker) introducerede det tjekkiske postvæsen et tilsvarende lavprisprodukt kaldet »Balík Do balíkovny« (pakkelevering til afhentningssted), og det viser, at omdannelsen af postkontorerne til postpunkter er i overensstemmelse med udviklingen på markedet.

(202)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 66 og PNS' påstand i betragtning 72 om, at indskrænkningen af omdelingshyppigheden er den faktiske situation for det tjekkiske postvæsen, som ikke er blevet taget i betragtning i kvantificeringen af virkningen på efterspørgslen, bemærker Kommissionen, at det tjekkiske postvæsen, selv med det nye system med udbringning i to hastigheder, stadig er forpligtet til daglig udbringning, hvis kunderne anmoder herom og betaler herfor. I det kontrafaktiske scenarie foretages sådanne omdelinger ikke længere. I NAC-beregningerne skelnede de tjekkiske myndigheder under alle omstændigheder mellem perioderne før og efter indførelsen af systemet med udbringning i to hastigheder, mens kvantificeringen af den pågældende virkning på efterspørgslen var baseret på en egentlig markedsundersøgelse og var underbygget af nylige observationer af kundetendenserne.

(203)

Med hensyn til Zásilkovnas påstand i betragtning 36 om, at det tjekkiske postvæsen er blevet overkompenseret for postbefordringspligten fra 2013 til 2017 og anvendte denne overdrevne kompensation til at krydssubsidiere dets kommercielle aktiviteter, bemærker Kommissionen, at kompensationen for postbefordringspligten fra 2013 til 2017 var godkendt ved afgørelsen om postbefordringspligten fra 2018, som blev stadfæstet af Retten i sag T-316/18 (72). Da denne afgørelse ikke er blevet appelleret, er Kommissionens konklusioner i denne afgørelse endelige.

(204)

Kommissionen bemærker, at Tjekkiet i løbet af den formelle undersøgelsesprocedure gennemgik de anmeldte NAC-beregninger ved at tage hensyn til mere konservative antagelser i det kontrafaktiske scenarie (dvs. med en nedsættelse af NAC). Tjekket antog navnlig: i) højere kapacitetsforbedring i de tilbageværende kommercielle postkontorer til at behandle den omdirigerede efterspørgsel fra de lukkede kontorer og ii) større indtægtstab som følge af en mere konservativ fortolkning af resultaterne af markedsundersøgelserne. I det faktiske scenarie tog Tjekkiet også hensyn til faktiske data i stedet for prognosticerede data, som gjorde NAC-beregningerne mere realistiske, og påviste ved hjælp af proxyberegninger, at det tjekkiske postvæsen ville opnå yderligere omkostningsbesparelser i dets indsamlings- og omdelingsaktiviteter, uden dog at tage hensyn til sådanne omkostningsbesparelser i beregningerne af NAC. Det påviste, at de frivilligt nedsatte priser på befordringspligtige tjenester, som blev tilbudt storkunder, stadig er højere end de respektive gennemsnitlige variable omkostninger, og at der derfor ikke har en urimelig indvirkning på NAC, og det tog korrekt hensyn til NAC ved DBIS, som var ajourført med de faktiske data i beregningen af NAC ved postbefordringspligten. Som resultat heraf reducerede Tjekkiet det samlede beløb for NAC ved 2018-2022 fra 12 300 433 665 CZK til 9 996 852 907 CZK, en justering på minus 18,73 %, som det fremgår detaljeret for hvert år i tabel 9:

Tabel 9

Anmeldt NAC i forhold til justeret NAC

(205)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at det beskrevne kontrafaktiske scenarie er troværdigt og baseret på rationelle antagelser, der afspejler det tjekkiske postvæsens bestræbelser på at optimere sin virksomhed ved at spare omkostninger og øge indtægterne, mens virkningen på efterspørgslen for det tjekkiske postvæsens tjenester er blevet vurderet korrekt, i modsætning til, hvad klagerne hævder i betragtning 62, litra c), og betragtning 68. Kommissionen finder endvidere, at de forklaringer, som det tjekkiske postvæsen har givet, jf. betragtning 73-80, og de tjekkiske myndigheder har givet, jf. betragtning 81-93 og 197-198, er fornuftige og tilstrækkelige til at fjerne den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i åbningsafgørelsen. På markedsvilkår er det forståeligt, at det tjekkiske postvæsen vil lukke de tabsgivende postkontorer og opretholde dem, der er rentable. Efter Kommissionen opfattelse giver en sammenligning af postnetværket i det kontrafaktiske scenarie med klagernes netværk ikke mening, da klagernes såkaldte »postkontorer« hovedsagelig er salgssteder (f.eks. aviskiosker) og afhentningssteder (dvs. kommissionsbaserede tredjepartsservicesteder), som ikke kan sidestilles med postkontorer i henhold til loven om posttjenester. Disse salgssteder opfylder ikke de relevante krav i den nationale lovgivning, og de kan ikke tilbyde alle befordringspligtige tjenester. På samme måde er det også logisk, at omdelingshyppigheden ændres for at tilpasse den til markedsvilkårene og behovet for at mindske tabene. Selv om en reduceret omdelingshyppighed og et indskrænket netværk af postkontorer ville have en negativ indvirkning på efterspørgslen, tager de tjekkiske myndigheder hensyn hertil ved udformningen af det kontrafaktiske scenarie.

(206)

Det er nødvendigt at fastslå størrelsen af de omkostninger og indtægter, der svarer til de annullerede aktiviteter og netværkselementer. Kilden til disse oplysninger er det tjekkiske postvæsens interne regnskab, dvs. særskilte regnskaber over omkostninger og indtægter, navnlig omkostninger og indtægter, der er indregnet til individuelle omkostningspuljer (omkostningscentre). ABC-metoden anvendes. Hvis den pågældende aktivitet ikke blev udført, eller hvis et bestemt netværkselement ikke blev drevet, ville de dermed forbundne omkostninger blive sparet. De omkostninger, der er forbundet med driften af de enkelte postkontorer, indregnes til særskilte omkostningscentre. Hvert postkontor fører særskilte regnskaber over alle omkostninger til drift af bygningen og dens udstyr og til vedligeholdelse og reparation, alle personaleomkostninger til medarbejdere ved skrankerne og andre direkte omkostninger i forbindelse med levering af visse tjenester (f.eks. anvendelse af etiketter, værdimærker, gebyrer for adgang til eksterne databaser osv.). Indtægterne fra posttjenester og andre tjenester end posttjenester, der leveres af postkontorer, registreres også i regnskaberne for de enkelte postkontorer. Indtægterne fra et postkontor indregnes desuden (fuldt ud) til dets omkostningspulje i regnskabet, også selv om disse indtægter også dækker omkostningerne til andre dele af postkæden (dvs. sortering, transport og omdeling). Indtægterne fra posttjenester er opdelt i disse dele af postkæden for at kunne sammenligne postkontorernes omkostninger med den relevante del af indtægterne fra disse kontorer. Formålet er at vurdere, om et bestemt postkontor er rentabelt eller ej, hvilket er vigtigt for at vurdere, om dette postkontor vil blive opretholdt i det kontrafaktiske (alternative) scenarie.

(207)

I tabel 10-14 sammenlignes omkostningerne til postkontorer i det faktiske og det kontrafaktiske scenarie, og de undgåede omkostninger som følge af den foreslåede reduktion i det kontrafaktiske scenarie for perioden 2018-2022 identificeres.

Tabel 10

Sammenligning af omkostningerne til alle postkontorer i det faktiske og det kontrafaktiske scenarie (2018)

Tabel 11

Sammenligning af omkostningerne til alle postkontorer i det faktiske og det kontrafaktiske scenarie (2019)

Tabel 12

Sammenligning af omkostningerne til alle postkontorer i det faktiske og det kontrafaktiske scenarie (2020)

Tabel 13

Sammenligning af omkostningerne til alle postkontorer i det faktiske og det kontrafaktiske scenarie (2021)

Tabel 14

Sammenligning af omkostningerne til alle postkontorer i det faktiske og det kontrafaktiske scenarie (2022)

(208)

Det kan imidlertid ikke forventes, at alle de anslåede omkostningsbesparelser som følge af den foreslåede lukning af visse postkontorer og ophør af DBIS-tjenester i det kontrafaktiske scenarie kan opnås fuldt ud. Når et postkontor er lukket, eller DBIS-tjenesten ikke længere leveres, forsvinder efterspørgslen efter de tjenester, der leveres af dette kontor, ikke helt, mens de postforsendelser, der er blevet kannibaliseret af DBIS, fortsat vil blive leveret med traditionel post (dvs. på papir) i det kontrafaktiske scenarie. Denne ændring i efterspørgslen påvirker både omkostninger og indtægter og skal derfor tages i betragtning i det kontrafaktiske scenarie. For at modellere, hvordan efterspørgslen vil ændre sig, har de tjekkiske myndigheder forklaret, at de har anvendt markedsundersøgelser og analysen i DBIS-afgørelsen (se betragtning 193). Ifølge de gennemførte undersøgelser vil nogle kunder vælge fortsat at benytte det tjekkiske postvæsens tjenester efter lukningen af deres postkontor og opfylde deres behov for tjenester på et andet postkontor. En vis efterspørgsel vil imidlertid uundgåeligt gå tabt, da nogle kunder vil skifte til andre konkurrenter, og andre kunder vil reducere deres efterspørgsel. Det tjekkiske postvæsen vil derfor miste indtægter fra tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og andre tjenester. Kvantificeringen af det forventede fald i indtægterne som følge af ændringen i efterspørgslen efter lukningen af postkontorer fremgår af tabel 15 nedenfor.

Tabel 15

Fald i indtægter (2018-2022)

(209)

Tjekkiet præciserede, at alle omkostninger i forbindelse med leveringen af DBIS-tjenesten (i det faktiske scenarie) ikke ville blive afholdt i det kontrafaktiske scenarie. DBIS er operationelt og teknologisk adskilt fra aktiviteterne i det traditionelle postnetværk, og ingen processer deles mellem DBIS og posttjenesterne og andre processer, der gennemføres på postkontorer, transportnetværk eller omdelingssteder, så de undgåede direkte omkostninger ved DBIS kan identificeres nøjagtigt.

(210)

I forlængelse af analysen af indvirkningen på indtægterne betyder det forhold, at kunderne opfylder deres efterspørgsel efter posttjenester og andre tjenester på et andet postkontor, at der skal være tilstrækkelig kapacitet til rådighed på dette kontor. Hvis der er behov for yderligere kapacitet, øger den omkostningerne til personale og udstyr til dette postkontor. Omkostningerne ved at tilvejebringe tilstrækkelig (yderligere) kapacitet på de postkontorer, som stadig er åbne, reducerer derfor de omkostninger, der spares ved at lukke de andre postkontorer (dvs. en reduktion af de beløb, der skønnes at være sparet i tabel 10-14 ovenfor). Beregningen af denne yderligere kapacitet er baseret på den mængde tjenester, der forventes at flytte fra de lukkede postkontorer. Mængden omregnes til arbejdstimer baseret på arbejdstidsnormer for aktiviteter og omregnes videre til (yderligere) omkostninger. De omkostninger, der er forbundet med behovet for at øge kapaciteten på de tilbageværende postkontorer, og indvirkningen på de undgåede omkostninger er anført i tabel 16.

Tabel 16

Omkostningsbesparelser i postkontonetværket efter hensyntagen til kapacitetsforøgelsen (2018-2022)

(211)

Det tjekkiske postvæsen foretog med hjælp fra en ekstern konsulent en analyse af mængden og hyppigheden af breve, der blev omdelt i hele landet. Analysen var baseret på hyppigheden af besøg på enkelte adresser i de enkelte postdistrikter samt strukturen af de omdelte forsendelser.

(212)

Det tjekkiske postvæsen har ingen planer om at ændre pakkeleveringen, da pakkeleveringsmarkedet er tilstrækkeligt konkurrencepræget. Omdelingshyppigheden for pakker ændres derfor ikke i det kontrafaktiske scenarie.

(213)

For 2018-2019 omfatter det faktiske scenarie D+1-levering, og det kontrafaktiske scenarie omfatter D+n-levering for standardbreve og anbefalede breve. En reduceret omdelingshyppighed i det kontrafaktiske scenarie fører til besparelser på køretøjer og arbejdskraft (dvs. antal posttransportvirksomheder). Omkostningsbesparelsen er udledt af en analyse af de omkostninger, der er registreret i forbindelse med indregning i omkostningspuljer og i specialiserede driftssystemer (dvs. et system til måling af leveringsproduktivitet). Omkostningerne er opdelt i to typer: faste omkostninger i forbindelse med postomdeling og variable omkostninger i forbindelse med håndtering af breve (dvs. modtagelse i postkasser, udlevering af anbefalede breve, registrering af aflevering — underskrifter fra modtagere). Omkostningerne i forbindelse med en runde kan betragtes som de omkostninger, der spares, hvis postbuddet ikke gennemfører runden (omkostninger til køretøjer, brændstof og personale spares). Omkostningerne ved den faktiske omdeling (aflevering) af forsendelser til modtagerne spares delvist afhængigt af det nøjagtige fald i efterspørgslen efter tjenester.

(214)

I 2020-2022 omfatter det faktiske scenarie D+1- og D+n-levering af breve, og det kontrafaktiske scenarie omfatter D+n-levering. Nettoomkostningerne ved omdeling for 2020-2022 er mindre, fordi de kun dækker yderligere omkostninger og yderligere indtægter D+1-levering af breve. Det forventes ikke, at en reduktion af omdelingshyppigheden vil mindske efterspørgslen efter tjenester. Der forventes kun et fald i efterspørgslen som følge af indskrænkningen af postkontornetværket.

(215)

De antagelser, der er nævnt i betragtning 215, blev ikke blot bekræftet af en markedsundersøgelse, men også af nylige markedsobservationer, jf. betragtning 203. Ved målingen af de undgåede omkostninger kvantificeres hver type omkostningsbesparelse særskilt. Omkostningsbesparelserne fremgår af tabel 17-21.

Tabel 17

Omkostningsbesparelser som følge af reduceret omdelingshyppighed i betragtning af virkningerne af ophøret af DBIS (2018)

Tabel 18

Omkostningsbesparelser som følge af reduceret omdelingshyppighed i betragtning af virkningerne af ophøret af DBIS (2019)

Tabel 19

Omkostningsbesparelser som følge af reduceret omdelingshyppighed i betragtning af virkningerne af ophøret af DBIS (2020)

Tabel 20

Omkostningsbesparelser som følge af reduceret omdelingshyppighed i betragtning af virkningerne af ophøret af DBIS (2021)

Tabel 21

Omkostningsbesparelser som følge af reduceret omdelingshyppighed i betragtning af virkningerne af ophøret af DBIS (2022)

(216)

Det faktiske scenarie omfatter administrative aktiviteter, som er direkte forbundet med opfyldelsen af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder. Det tjekkiske postvæsen forventer at indstille nogle af disse aktiviteter i det kontrafaktiske scenarie.

(217)

Der er andre administrative aktiviteter, som det tjekkiske postvæsen frivilligt vil udføre det kontrafaktiske scenarie, om end i mindre omfang end i det faktiske scenarie. Det tjekkiske postvæsen ville f.eks. stadig have et omkostningsregnskabssystem, selv om det ikke havde fået overdraget postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder.

(218)

De relevante administrative aktiviteter, som det tjekkiske postvæsen påtænker at indstille i det kontrafaktiske scenarie, er følgende:

(219)

De omkostningsbesparelser, der er forbundet med reduktionen af disse administrative aktiviteter, fremgår af tabel 22-26.

Tabel 22

Omkostningsbesparelser ved administrative aktiviteter (2018)

Tabel 23

Omkostningsbesparelser ved administrative aktiviteter (2019)

Tabel 24

Omkostningsbesparelser ved administrative aktiviteter (2020)

Tabel 25

Omkostningsbesparelser ved administrative aktiviteter (2021)

Tabel 26

Omkostningsbesparelser ved administrative aktiviteter (2022)

(220)

Immaterielle og markedsmæssige fordele er de fordele, som en udbyder nyder godt af på grund af sin status som befordringspligtig virksomhed, hvilket medfører en forbedring af dens rentabilitet.

(221)

De typiske immaterielle aktiver i postsektoren, som der henvises til i litteraturen, omfatter:

(222)

De immaterielle og markedsmæssige fordele i forbindelse med status som befordringspligtig virksomhed, der blev identificeret af det tjekkiske postvæsen, er beskrevet nedenfor:

(223)

Forbedringen af mærkeværdien anses for at være en fordel, da den befordringspligtige virksomhed opnår højere indtægter, fordi mærket er velkendt, og folk mener, at det garanterer en vis kvalitet. Denne fordel udtrykkes finansielt som det indtægtsbeløb, der svarer til den procentdel af licenshaverens kunder, som ikke ville benytte dens posttjenester, hvis denne ikke leverede postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder. Til beregning af denne fordel blev der anvendt en procentsats på 0,4 % (73) i konklusionerne i undersøgelsen af de principper, der anvendes til at beregne nettoomkostningerne ved leveringen af postbefordringspligten (74).

(224)

Den fordel, der følger af den befordringspligtige virksomheds eneret til at sælge frimærker og andre værdimærker, kan henføres til den omstændighed, at nogle solgte frimærker og værdimærker aldrig anvendes (bl.a. fordi de gemmes til filateliformål). Værdien af denne fordel udtrykkes finansielt som summen af: i) den anslåede værdi af de solgte og ubrugte frimærker og værdimærker og ii) de anslåede indtægterne fra salg af frimærker, værdimærker og andre lignende produkter til filateliformål.

(225)

Den øgede reklameeffekt skal forstås som den fordel, som den befordringspligtige virksomhed har ved at kunne anvende udvalgte dele af sin ejendom (såsom biler eller bygninger) til markedsføringsformål. Denne fordel kan beregnes som den befordringspligtige virksomheds besparelser i markedsføringsomkostninger (dvs. de omkostninger, den ville skulle betale på markedet for markedsføring af sit mærke og sine produkter på samme sted) under hensyntagen til eventuelle faktiske indtægter, der opnås ved at udleje reklameplads i sine lokaler til andre virksomheder. For at beregne værdien af reklameplads i lokalerne blev der f.eks. anvendt prislister fra reklamevirksomheder og kommuner. Disse priser blev efterfølgende tilpasset størrelsen af reklamepladsen i det tjekkiske postvæsens lokaler. På dette grundlag anslog de tjekkiske myndigheder værdien af reklamer på bygninger og køretøjer.

(226)

De posttjenester, der er omfattet af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder er fritaget for moms. Momsfritagelsen for disse tjenester påvirker leverandøren i det kontrafaktiske scenarie på to måder: i) med hensyn til indtægter (fordel, der afhænger af priselasticitet for forskellige kundekategorier) og ii) med hensyn til omkostninger (den befordringspligtige virksomhed kan ikke opkræve indgående moms for fakturaer, der vedrører tjenester omfattet af postbefordringspligten).

(227)

Begge konsekvenser af momsen blev taget i betragtning ved beregningen af denne immaterielle fordel, og den deraf følgende værdi er lig med forskellen mellem disse poster.

(228)

Indvirkningen på indtægtsområdet beregnes på grundlag af, hvordan posttjenestekunderne opfatter indførelsen af moms på 21 %. Kundernes struktur med hensyn til, om de er momspligtige (eller ej), er afgørende for fastsættelsen af størrelsen af momsfordelen. Kunder, der ikke kan gøre krav på moms i en momsangivelse (erhvervsvirksomheder — ikke-momspligtige), ville opfatte en prisstigning som følge af indførelsen af moms som en absolut prisstigning, hvilket kunne afholde dem fra at benytte det tjekkiske postvæsens posttjenester. For kunder, der har en særlig ordning (statslige organer), kan der forventes et vist fald i indtægterne. Kun for anbefalede breve er elasticiteten lav, fordi visse typer dokumenter skal sendes som anbefalede forsendelser. Værdien af momsfordelen blev fastsat (75) til [2-8] % af indtægterne fra anbefalede breve fra den offentlige forvaltning. En prisstigning som følge af indførelsen af moms vil i vid udstrækning gælde for slutkunder (detailkunder). Momsfordelen blev opgjort til [4-9] % af indtægterne fra tjenester til disse kunder. Momsbetalende kunder kan kræve moms i deres momsangivelser, og derfor har en momsforhøjelse ingen negativ indvirkning på dem, og deres adfærd påvirkes ikke af en stigning i prisen på grund af moms. Moms er derfor ikke en fordel i forhold til disse kunder.

(229)

De tjekkiske myndigheder forklarede, at de også har overvejet de potentielle immaterielle fordele, der er anført i betragtning 215, litra e)-g), men mener, at de ikke ville være relevante for det tjekkiske postvæsen. Ifølge de tjekkiske myndigheder tages der højde for stordriftsfordele i det kontrafaktiske scenarie, så en beregning af en immateriel fordel af denne art ville føre til dobbelttælling. Med hensyn til det tjekkiske postvæsens fordele i medfør af udbredelse og netværk mener de tjekkiske myndigheder, at disse elementer snarere synes at være en ulempe end en fordel for den udpegede postlicenshaver, fordi denne er forpligtet til også at drive postkontorer på steder med lav (utilstrækkelig) efterspørgsel. Denne ulempe opvejes kun i ringe grad af muligheden for at kommercialisere postkontorer med en stor portefølje af tjenester. Det tjekkiske postvæsens konkurrenter tilbyder desuden også leveringstjenester i hele landet uden krav om at bevare et så tæt netværk af postkontorer, som skal opfylde en række minimumskrav med hensyn til de tjenester, der er til rådighed. Endelig forklarer de tjekkiske myndigheder med hensyn til anvendelsen af ensartede priser, at det tjekkiske postvæsen også tilbyder ensartede priser i det kontrafaktiske scenarie, og at der derfor ikke er nogen fordel forbundet hermed. Desuden tilbyder andre postvirksomheder også ensartede priser.

(230)

I tabel 27 nedenfor vises det årlige anslåede beløb for immaterielle fordele for hver kategori af immaterielle fordele og den aggregerede værdi.

Tabel 27

Immaterielle fordele i perioden 2018-2022

(231)

I tabel 28-32 nedenfor gives der et over de forskellige elementer, der indgår i beregningen af de samlede nettoomkostninger ved både DBIS og postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder, som forklaret ovenfor.

Tabel 28

Oversigt over beregningen af samlet NAC ved DBIS og postbefordringspligten for 2018

Tabel 29

Oversigt over beregningen af samlet NAC ved DBIS og postbefordringspligten for 2019

Tabel 30

Oversigt over beregningen af samlet NAC ved DBIS og postbefordringspligten for 2020

Tabel 31

Oversigt over beregningen af samlet NAC ved DBIS og postbefordringspligten for 2021

Tabel 32

Oversigt over beregningen af samlet NAC ved DBIS og postbefordringspligten for 2022

(232)

Tabel 33 indeholder en oversigt over NAC ved det tjekkiske postvæsens postbefordringspligt, som er lig med forskellen mellem NAC ved postbefordringspligten og DBIS minus NAC ved DBIS som genberegnet ved hjælp af den metode, der blev godkendt ved DBIS-afgørelsen, men under hensyntagen til de faktiske data i det faktiske scenarie for perioden 2018-2021.

Tabel 33

NAC ved det tjekkiske postvæsens postbefordringspligt 2018-2022

(233)

Kommissionen bemærker, at metoden til beregning af det tjekkiske postvæsens nettoomkostninger ved opfyldelse af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder ikke er baseret på omkostningsfordelingsmetoden, som beregner de nettoomkostninger, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, som forskellen mellem omkostningerne og indtægterne for en udpeget leverandør ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, men på NAC-metoden (net avoided cost-metoden). Efter NAC-metoden beregnes de nettoomkostninger, der forventes at være nødvendige for at opfylde forpligtelsen til offentlig tjeneste, i dette tilfælde postbefordringspligten, som forskellen mellem nettoomkostningerne for den udbyder (det tjekkiske postvæsen), der driver virksomhed med forpligtelsen til offentlig tjeneste, og de nettoomkostninger, som udbyderen ville have haft, hvis den ikke skulle drive virksomhed med denne forpligtelse til offentlig tjeneste. Uanset om der findes en prispolitik for posttjenester, der er omfattet af postbefordringspligten som fastsat i loven om posttjenester, som allerede anses for at sikre et passende fortjenstniveau, kan det tjekkiske postvæsen derfor stadig pådrage sig en nettoomkostning, når det opfylder en forpligtelse til offentlig tjeneste som f.eks. postbefordringspligten. NAC-metoden tager faktisk hensyn til de ekstra omkostninger, som udbyderen har afholdt ved opfyldelsen af postbefordringspligten, sammenlignet med en hypotetisk situation, hvor udbyderen ikke behøver at levere den offentlige tjeneste.

(234)

Kommissionen konkluderer derfor, at den NAC-metode, som de tjekkiske myndigheder har foreslået, er egnet til at fastsætte de nettoomkostninger, som det tjekkiske postvæsen har afholdt i forbindelse med opfyldelsen af postbefordringspligten. NAC-metoden opfylder kravene i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012. Det kontrafaktiske scenarie er troværdigt, og det samme gælder skønnet over dets finansielle indvirkning på det tjekkiske postvæsens aktiviteter. Der er desuden taget behørigt hensyn til korrektioner for immaterielle fordele.

(235)

I punkt 21 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 fastsættes det, at nettoomkostningerne ved at levere en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse skal omfatte en rimelig fortjeneste. De tjekkiske myndigheder har lagt en rimelig fortjeneste til beregningen af NAC beregnet som det tjekkiske postvæsens forskel i kapitalomkostninger, når det skifter fra de faktiske til det kontrafaktiske scenarie (76). En sådan kapitalomkostning var baseret på metoden med vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC). Værdierne af WACC for både det faktiske scenarie (dvs. 8,22 %) og det kontrafaktiske scenarie (dvs. 8,92 %) for overdragelsesperioden 2018-2022 blev beregnet i andet halvår 2018 af CTO i samarbejde med konsulenter.

(236)

Ifølge et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene fra 2015 (77) anvendes begrebet kapitalomkostninger som en rimelig økonomisk måling af rentabiliteten. WACC anvendes almindeligvis som kapitalomkostningsbegreb. Det angiver det investeringsafkast, der skal opnås for at sikre, at investorerne er villige til at opretholde deres investering på konkurrencevilkår. WACC i forbindelse med varetagelsen af befordringspligten er egnet til at sikre, at alle relevante omkostninger for den befordringspligtige virksomhed tages i betragtning. Kommissionen bemærker, at den anvendte metode, som beskrevet i CTO's årlige NAC-verifikationsrapporter, samt værdien af WACC både i de faktiske og kontrafaktiske scenarier er passende til at anslå det tjekkiske postvæsens rimelige fortjeneste ved opfyldelsen af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder. Kommissionen konkluderer, at den rimelige fortjeneste, der er medregnet i NAC-beregningerne, er acceptabel.

(237)

Det tjekkiske postvæsen modtager kun kompensation for den del af nettoomkostningerne ved postbefordringspligten, der betragtes som en urimelig byrde for virksomheden. I henhold til § 34d i loven om posttjenester anses nettoomkostninger, der overstiger 1 500 mio. CZK om året, ikke for at være en urimelig byrde (78).

(238)

Ifølge de tjekkiske myndigheder består det sidste trin i den administrative procedure i at sammenligne nettoomkostningerne ved postbefordringspligten med grænsen (loftet) for den urimelige byrde, som er fastsat i loven om posttjenester. Det maksimale kompensationsbeløb, der kan ydes til det tjekkiske postvæsen for opfyldelsen af postbefordringspligten, er begrænset til det beløb, der er anført i betragtning 238. For så vidt angår statsstøtte er det relevant, at det tjekkiske postvæsen ikke overkompenseres (dvs. ikke modtager kompensation, der overstiger resultatet af NAC-beregningen). Fastlæggelsen af den urimelige byrde og dens omfang er et reguleringsspørgsmål og påvirker ikke vurderingen af foreneligheden i henhold til SGEI-rammebestemmelserne.

(239)

Punkt 39 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 lyder: »Medlemsstaternes kompensationsmetode skal indeholde incitamenter til, at tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse er af høj kvalitet og udføres effektivt, medmindre det kan begrundes behørigt, at dette ikke er muligt eller hensigtsmæssigt«.

(240)

De tjekkiske myndigheder har forklaret, at kompensationsordningen indeholder effektivitetsincitamenter:

(241)

Det maksimale kompensationsbeløb er fastsat i loven om posttjenester (dvs. 1 500 mio. CZK om året). Dette beløb er fast og vil ikke blive justeret for inflation. Hvis nettoomkostningerne ved postbefordringspligten overstiger 1 500 mio. CZK om året, skal det tjekkiske postvæsen selv dække denne overskridelse. Dette giver det tjekkiske postvæsen et incitament til at drive en effektiv virksomhed.

(242)

De tjekkiske myndigheder har bekræftet, at der findes en mekanisme til forebyggelse af overkompensation: I henhold til § 34d i loven om posttjenester kan postlicenshaveren indgive en anmodning til CTO om godtgørelse af nettoomkostninger, der udgør en urimelig økonomisk byrde. Anmodningen skal indgives senest den 31. august i det indeværende år for det foregående år (faktureringsperiode). CTO gennemfører den administrativ procedure og verificerer de nettoomkostninger, der er beregnet af det tjekkiske postvæsen, ved hjælp af NAC-metoden. Efter verifikationen afgør CTO, om nettoomkostningerne udgør en urimelig økonomisk byrde i henhold til de grænser, der er fastsat i § 34d i loven om posttjenester. Godtgørelsen kan nærmere bestemt ikke overstige 1 500 mio. CZK om året. Kommissionen bemærker desuden, at den maksimale kompensation for offentlig tjeneste, der kan udbetales til det tjekkiske postvæsen for perioden 2018-2022, er betydeligt lavere end de beregnede nettoomkostninger for denne periode. Tabel 43 nedenfor viser den anslåede NAC ved postbefordringspligten and og sammenligner den med den maksimale kompensation for offentlig tjeneste, der kan udbetales til det tjekkiske postvæsen i perioden 2018-2022. På dette grundlag og i betragtning af, at CTO vil foretage efterfølgende kontrol for at opdage overkompensation, konkluderer Kommissionen, at risikoen for, at det tjekkiske postvæsen overkompenseres for opfyldelsen af befordringspligten i perioden 2018-2022, er afværget.

(243)

Som det er anført i punkt 51 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012, er opfyldelsen af kravene i punkt 2.1-2.8 »som regel tilstrækkelig til, at støtten ikke fordrejer konkurrencen i strid med Unionens interesse«.

(244)

Kommissionen mener, at der i den foreliggende sag ikke er nogen grund til at kræve betingelser eller anmode Tjekkiet om tilsagn.

(245)

Punkt 60 i SGEI-rammebestemmelserne fra 2012 lyder: »For hver kompensation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, der er omfattet af denne meddelelse, offentliggør den pågældende medlemsstat følgende oplysninger på internettet eller et andet egnet medie:

(246)

De tjekkiske myndigheder har i deres anmeldelse forpligtet sig til at opfylde kravene i punkt 60 i SGEI-rammebestemmelserne for kompensationen i perioden 2018-2022. De tjekkiske myndigheder har navnlig forklaret, at:

(247)

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den kompensation for offentlig tjeneste, der blev ydet til det tjekkiske postvæsen for opfyldelsen af postbefordringspligten som defineret i loven om posttjenester i perioden 2018-2022 udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, som er forenelig med det indre marked på grundlag af artikel 106, stk. 2, i TEUF.

(248)

Kommissionen finder, at Tjekkiet ulovligt har gennemført kompensationen til det tjekkiske postvæsen for opfyldelse af postbefordringspligten som defineret af de tjekkiske myndigheder i perioden 2018-2022 i strid med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(249)

Efter at have undersøgt oplysningerne fra de tjekkiske myndigheder om de foranstaltninger, der er omhandlet ovenfor, meddeler Kommissionen imidlertid Tjekkiet, at den statslige kompensation, der er ydet til det tjekkiske postvæsen for opfyldelse af postbefordringspligten som defineret i loven om posttjenester i perioden 2018-2022, udgør statsstøtte, som er forenelighed med det indre marked i henhold til SGEI-rammebestemmelserne fra 2012, som fastsætter de betingelser, som støtte skal opfylde for at være forenelig med artikel 106, stk. 2, i TEUF —