Nummer på det afgrænsede område (AO)

Zone i AO

Region

Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger

Kommune

Delkommuner

1.

Angrebet zone

Dubrovnik-Neretva distrikt

Konavle

Vitaljina, Ljuta, Đurinići

Stødpudezone

Dubrovnik-Neretva distrikt

Konavle

Pločice, Pavlje Brdo, Vodovađa, Dubravka, Dunave, Popovići, Gruda, Lovorno, Pridvorje, Zastolje, Radovčići, Kuna Konavoska

2.

Angrebet zone

Split-Dalmatien distrikt

Jelsa

Vrisnik

Milna

Milna

Stødpudezone

Split-Dalmatien distrikt

Jelsa

Jelsa, Pitve, Vrbanj, Dol, Stari Grad, Svirče, Vrbovska

Šolta

Gornje Selo

Milna

Bobovišća

Nerežišća

Nerežišća, Dračevica

Sutivan

Sutivan

Nummer på det afgrænsede område (AO)

Zone i AO

Region

Kommuner eller andre administrative/geografiske afgrænsninger

1.

Angrebet zone

De Joniske Øer

Korfu (1)

I kolonne 1:

Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.

I kolonne 2:

Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.

I kolonne 3:

Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.

I kolonne 4:

Angiv metoden: Inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.

I kolonne 5:

Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i SZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til IZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.

I kolonne 6:

Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge en af de følgende muligheder til beskrivelse:

I kolonne 7:

Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.

I kolonne 8:

Angiv de risikoområder, der er omfattet af undersøgelsen, fra dem, der er angivet i kolonne 7.

I kolonne 9:

Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vand eller andet og beskriv den specifikke situation.

I kolonne 10:

Angiv listen over undersøgte plantearter/-slægter ved hjælp af én række pr. planteart/-slægt.

I kolonne 11:

Angiv de måneder i året, hvor undersøgelsen blev gennemført.

I kolonne 12:

Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante.

I kolonne 13 og 14:

Angiv resultaterne, hvis det er relevant, og giv de tilgængelige oplysninger i de tilsvarende kolonner. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel).

I kolonne 15:

Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen for resultater i SZ fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 16 (»Bemærkninger«).

I kolonne 1:

Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.

I kolonne 2:

Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse.

I kolonne 3:

Angiv størrelsen af AO efter undersøgelsen.

I kolonne 4:

Angiv metoden: Inddæmning. Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO pr. skadegører og de metoder, som anvendes i disse områder.

I kolonne 5:

Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Angrebet zone (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i SZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 20 km, der støder op til IZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.

I kolonne 6:

Angiv antallet og beskrivelsen af undersøgelsessiderne ved at vælge en af de følgende muligheder til beskrivelse:

I kolonne 7:

Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.

I kolonne 8:

Angiv den valgte målpopulation og listen over værtsarter/-slægter og område, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, drivhuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt for at identificere og påvise forekomst af skadegørere.

I kolonne 9:

Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner (nomenklaturen for statistiske regionale enheder), byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektarer. Valget skal begrundes i de underliggende antagelser.

I kolonne 10:

Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.

I kolonne 11:

Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Prøveudtagningseffektivitet: sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af at vælge en jordprøve, der indeholder skadegøreren, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.

I kolonne 12:

»Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er forholdet mellem prøveudtagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) og den diagnostiske følsomhed (karakteriseret ved den visuelle undersøgelse og/eller laboratorietest, der anvendes i identifikationsprocessen).

I kolonne 13:

Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtspopulationen.

I kolonne B:

Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 »Påvisningsmetoder«.

I kolonne 18:

Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 17) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).

I kolonne 21:

Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel osv.).

I kolonne 22:

Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen for resultater i stødpudezonen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at angive anmeldelsesnummeret for udbruddet, hvis den kompetente myndighed har vurderet, at forekomsten er omhandlet af artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 25 (»Bemærkninger«).

I kolonne 23:

Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM 31). Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.

I kolonne 24:

Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.