(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 (2) indeholder ændringer af artikel 57 i direktiv 2014/65/EU for så vidt angår positionsforvaltningskontrol.

(2)

I overensstemmelse med disse ændringer af artikel 57 i direktiv 2014/65/EU skal markedspladser, der handler med råvarederivater, have indført og anvende effektive positionsstyringskontroller for at hindre og imødegå ureglementeret handel, støtte korrekte prisdannelses- og afviklingsbetingelser og sikre markedernes effektivitet.

(3)

Effektive positionsforvaltningskontroller omfatter f.eks. retlige ordninger til indhentning og anvendelse af data om slutpositionsindehavere og moderselskaber samt tekniske ordninger som f.eks. rapporter og parametre til at konstruere f.eks. et positionsdashboard. Derfor bør effektiv positionsforvaltningskontrol være tæt forbundet med og være afhængig af markedspladsens løbende overvågning.

(4)

For at sikre, at prisfastsættelsesprocessen ikke påvirkes unødigt af eksistensen af en position, og for at identificere opbygningen af koncentrationer af positioner, der kan føre til prisforvridning, markedsmanipulation eller anden urimelig handelspraksis, bør markedspladserne have kendskab til store positioner, der besiddes af slutpositionsindehavere og moderselskaber i fysisk afviklede råvarederivater, og årsagerne til besiddelsen af disse positioner. Da det faktiske udbud af den underliggende fysiske råvare er begrænset til et begrænset udbud, er fysisk afviklede råvarederivater mere udsat for ureglementerede handelspraksisser som f.eks. pres på markedet eller opnåelse af dominerende markedsposition, hvor modparter gør brug af en dominerende stilling til at sikre prisen på et råvarederivat eller på den underliggende råvare på et kunstigt niveau. Derfor bør store positioner identificeres i råvarederivater, der er beregnet til at afvikles fysisk, samt i råvarederivater, der kan afvikles fysisk efter køberens eller sælgerens valg.

(5)

Markedspladserne bør fastlægge, hvad der udgør en stor position, under hensyntagen til det pågældende markeds størrelse og sammensætning. Med henblik herpå bør markedspladserne fastsætte kvalitative eller kvantitative kriterier, der anvendes til at identificere sådanne store eksponeringer, og de bør have indført procedurer til at identificere alle positioner, der besiddes af en person, og som overstiger sådanne forud fastsatte ansvarlighedsniveauer. Kvantitative og kvalitative kriterier kan bl.a. være størrelsen af de samlede åbne positioner i råvarederivatet, andelen af positionsindehaverens position, markedernes volatilitet og det underliggende råvaremarkeds karakteristika. Hvis sådanne niveauer overskrides, bør markedspladsen forsøge at forstå begrundelsen for opbygningen af denne store position. I det øjemed bør markedspladsen vurdere, om den har behov for at anmode om yderligere oplysninger fra den person, der besidder denne store position, navnlig under hensyntagen til, hvor ofte de positioner, som den pågældende person besidder, overstiger ansvarlighedsniveauerne, og i hvilket omfang ansvarlighedsniveauerne overskrides. Sådanne oplysninger kan bl.a. omfatte positioner i relaterede produkter, den økonomiske årsag til den åbne position og aktiviteten på et tilknyttet underliggende råvaremarked. På grundlag af de oplysninger, der allerede er tilgængelige eller indsamlet gennem anmodningen om oplysninger, bør markedspladsen om nødvendigt træffe passende foranstaltninger.

(6)

Det er vigtigt, at de fastsatte ansvarlighedsniveauer til stadighed er tilstrækkelige og effektive til at opfylde deres tilsigtede formål, og at den kompetente myndighed informeres om den metode, der anvendes til at fastsætte og ajourføre disse ansvarlighedsniveauer.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt for Kommissionen.

(8)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele og anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3), om rådgivning —