24.6.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/93


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/981

af 23. juni 2022

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/546 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 14, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina er pålagt en endelig antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/546 (2).

(2)

Guangdong Huachang Aluminium Factory Co., Ltd., Taric-tillægskode (3) C575, som er en virksomhed, der pålagt en antidumpingtold på 22,1 % for samarbejdsvillige producenter, der ikke indgår i stikprøven, meddelte den 9. juni 2021 Kommissionen, at den havde ændret navn til Guangdong Huachang Group Co., Ltd.

(3)

Virksomheden har anmodet Kommissionen om at bekræfte, at navneændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den antidumpingtoldsats, der gjaldt for virksomheden under dens tidligere navn.

(4)

Kommissionen undersøgte de indsendte oplysninger og konkluderede, at navneændringen var behørigt registreret hos de relevante myndigheder og ikke førte til nye forbindelser med andre grupper af virksomheder, som ikke blev undersøgt af Kommissionen.

(5)

Navneændringen påvirker således ikke konklusionerne i gennemførelsesforordning (EU) 2021/546, herunder især den antidumpingtoldsats, der gælder for virksomheden.

(6)

Dokumentationen i sagen bekræftede også, at navneændringen fandt anvendelse fra den 26. april 2021, som var den dag, hvor Foshan Nanhai Administration for Market Regulation godkendte navneændringen.

(7)

I betragtning af overvejelserne i ovenstående betragtninger fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at ændre gennemførelsesforordning (EU) 2021/546 for at afspejle navneændringen på den virksomhed, der tidligere var tildelt Taric-tillægskode C575. Navneændringen bør derfor have virkning fra datoen for anmodningen, dvs. den 9. juni 2021.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/546 ændres således:

»Guangdong Huachang Aluminium Factory Co., Ltd.

C575«

erstattes af følgende:

»Guangdong Huachang Group Co., Ltd.

C575«

2.   Taric-tillægskode C575, der tidligere var tildelt Guangdong Huachang Aluminium Factory Co., Ltd., gælder for Guangdong Huachang Group Co., Ltd. fra den 9. juni 2021.

3.   I overensstemmelse med gældende toldlovgivning ydes der godtgørelse af eller fritagelse for enhver endelig told, der er betalt på importen af varer fremstillet af Guangdong Huachang Group Co., Ltd., og som overstiger den antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2021/546, for så vidt angår Guangdong Huachang Aluminium Factory Co., Ltd.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/546 af 29. marts 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 109 af 30.3.2021, s. 1).

(3)  Den Europæiske Unions integrerede toldtarif.