17.6.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162/7 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/931
af 23. marts 2022
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 ved at fastsætte regler om gennemførelsen af offentlig kontrol for så vidt angår forurenende stoffer i fødevarer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 19, stk. 2, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EU) 2017/625 er der fastsat regler for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, som medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemfører for at verificere, at EU-lovgivningen om fødevarer og fødevaresikkerhed er overholdt. I henhold til artikel 109 i nævnte forordning skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol ud fra en flerårig national kontrolplan. Forordning (EU) 2017/625 præciserer endvidere det generelle indhold af den flerårige nationale kontrolplan, kræver, at medlemsstaterne i deres flerårige nationale kontrolplaner foreskriver offentlig kontrol af forurenende stoffer i fødevarer, og giver i den forbindelse Kommissionen beføjelse til at fastsætte specifikke krav til gennemførelsen af offentlig kontrol, herunder, hvor det er relevant, omfanget af prøver og det produktions-, forarbejdnings- og distributionsled, hvor prøverne skal udtages. |
(2) |
Forordning (EU) 2017/625 ophævede Rådets direktiv 96/23/EF (2), som fastsatte kontrolforanstaltninger for visse stoffer, herunder forurenende stoffer, i levende dyr og animalske produkter og specifikt fastsatte krav til medlemsstaternes overvågningsplaner for påvisning af restkoncentrationer eller stoffer, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Forordning (EU) 2017/625 indeholder imidlertid ikke alle de foranstaltninger, der er fastsat i nævnte direktiv eller i de retsakter, som Kommissionen har vedtaget på grundlag heraf. Denne forordning har sammen med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 (3) derfor til formål at sikre kontinuiteten i bestemmelserne i direktiv 96/23/EF om indholdet af den flerårige nationale kontrolplan og udarbejdelsen heraf samt omfanget af prøver og det produktions-, forarbejdnings- og distributionsled, hvor prøverne skal udtages for så vidt angår forurenende stoffer i fødevarer, inden for rammerne af forordning (EU) 2017/625. |
(3) |
I overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) 2017/625, som indeholder en omfattende henvisning til forurenende stoffer i fødevarer, bør nærværende forordning imidlertid også finde anvendelse på offentlig kontrol, der er nødvendig for at påvise forekomsten af alle forurenende stoffer, der er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 (4). Denne forordning bør derfor finde anvendelse på den offentlige kontrol, der er nødvendig for at påvise forekomsten i fødevarer af forurenende stoffer, for hvilke der i EU-lovgivningen er fastsat grænseværdier eller andre forskriftsmæssige niveauer, der kræver eller udløser foranstaltninger fra de kompetente myndigheders side. |
(4) |
Forekomsten af kviksølv i fødevarer kan anses for at forekomme på grund af miljøforurening, da kviksølvholdige pesticider nu har været forbudt i Unionen i mere end 30 år. Offentlig kontrol for så vidt angår grænseværdier for kviksølvforbindelser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (5). Kommissionens direktiv 2006/125/EF (6), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 (7) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/128 (8) bør derfor også være omfattet af nærværende forordning i stedet for af de særlige regler om kontrol med pesticidrester. |
(5) |
For at sikre, at den offentlige kontrol målrettes effektivt i alle medlemsstater, bør der fastsættes regler for kombinationer af forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer og varegrupper, som medlemsstaterne skal udtage prøver af, og prøveudtagningsstrategien, herunder kriterier, der skal anvendes til at fastlægge indholdet af deres planer og gennemførelsen af den dertil knyttede offentlige kontrol. |
(6) |
Det er således hensigtsmæssigt at supplere artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625 ved at fastsætte særlige regler for gennemførelse af offentlig kontrol for så vidt angår forurenende stoffer i fødevarer. |
(7) |
Ved artikel 150, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625 er der fastsat en overgangsperiode, der forpligter medlemsstaterne til at gennemføre offentlig kontrol i overensstemmelse med direktiv 96/23/EF indtil den 14. december 2022. I henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625 skal offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af bestemmelserne om fødevarer og fødevaresikkerhed samt foder og fodersikkerhed omfatte offentlig kontrol af relevante stoffer, herunder stoffer, der skal bruges i materialer bestemt til at komme i berøring med fødevarer, forurenende stoffer og ikkegodkendte, forbudte og uønskede stoffer, hvis anvendelse til eller tilstedeværelse på afgrøder eller dyr eller anvendelse til produktion eller forarbejdning af fødevarer eller foder kan føre til restkoncentrationer af disse stoffer i fødevarer eller foder. Da de seneste overvågningsplaner, som medlemsstaterne har vedtaget i henhold til direktiv 96/23/EF, finder anvendelse på år 2022 og dermed efter den 14. december 2022, bør denne forordning dog finde anvendelse fra den 1. januar 2023 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I denne forordning finder definitionen af »forurenende stof« i artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 anvendelse.
Artikel 2
Medlemsstaterne kontrollerer forekomsten af forurenende stoffer i fødevarer i overensstemmelse med bilag I.
Medlemsstaterne vedtager en prøveudtagningsstrategi i overensstemmelse med kriterierne i bilag II.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(2) Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/932 af 9. juni 2022 om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol for så vidt angår forurenende stoffer i fødevarer, om specifikt supplerende indhold i flerårige nationale kontrolplaner og særlige supplerende ordninger for udarbejdelse heraf (se side 13 i denne EUT).
(4) Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
(6) Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EUT L 339 af 6.12.2006, s. 16).
(7) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 af 25. september 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og for så vidt angår oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring (EUT L 25 af 2.2.2016, s. 1).
(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/128 af 25. september 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om fødevarer til særlige medicinske formål (EUT L 25 af 2.2.2016, s. 30).
BILAG I
Regler for udvælgelse af specifikke kombinationer af forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer og varegrupper
1.
Medlemsstaterne kontrollerer følgende kombinationer af forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer i følgende varegrupper:
Varegrupper |
Halogenerede persistente organiske miljøgifte |
Metaller |
Mykotoksiner |
Andre forurenende stoffer |
Uforarbejdet kød af kvæg, får og geder (herunder spiselige slagtebiprodukter) |
x |
x |
|
x |
Uforarbejdet svinekød (herunder spiselige slagtebiprodukter) |
x |
x |
|
x |
Uforarbejdet hestekød (herunder spiselige slagtebiprodukter) |
|
x |
|
x |
Uforarbejdet fjerkrækød (herunder spiselige slagtebiprodukter) |
x |
x |
|
x |
Uforarbejdet kød fra andre opdrættede landdyr (*) (herunder spiselige slagtebiprodukter) |
|
x |
|
|
Rå mælk fra kvæg, får og geder |
x |
x |
x |
x |
Æg af høner og andre æg, friske |
x |
x |
|
x |
Honning |
|
x |
|
x |
Uforarbejdede fiskevarer (**) (undtagen krebsdyr) |
x |
x |
|
x |
Krebsdyr og toskallede bløddyr |
x |
x |
|
x |
Animalske og marine fedtstoffer og olier |
x |
x |
|
x |
Forarbejdede animalske produkter (***) |
x |
x |
|
x |
2.
Medlemsstaterne tager hensyn til alle kombinationer af forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer og fødevaregrupper af ikke-animalsk oprindelse, for hvilke der er fastsat grænseværdier eller andre forskriftsmæssige niveauer i henhold til EU-lovgivningen.
3.
Hver medlemsstat skal overveje følgende kriterier for udvælgelse af specifikke kombinationer af forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer og varegrupper, der skal kontrolleres:
a) |
hyppigheden af påvisningen af manglende overholdelse i medlemsstatens prøver, i andre medlemsstaters prøver eller i prøver fra tredjelande, navnlig når de indberettes under det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder eller systemet for administrativ bistand og administrativt samarbejde |
b) |
adgang til egnede laboratoriemetoder og analysestandarder |
c) |
eventuel risiko for forbrugerne eller bestemte befolkningsgrupper som følge af indtagelse af forurenende stoffer i fødevarer under hensyntagen til de relevante oplysninger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet eller, hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, andre informationskilder såsom videnskabelige publikationer eller nationale risikovurderinger |
d) |
forbrugsdata (mønstre for eksponering via kosten) |
e) |
for så vidt angår fødevarer, der er omfattet af kontrolplanen for animalske fødevarer, der indføres til Unionen som beskrevet i artikel 5 i forordning (EU) 2022/932, tages følgende kriterier også i betragtning, hvis de foreligger:
|
(*) Andre opdrættede landdyr som defineret i række 1017000 i del A i bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005.
(**) Fiskevarer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).
(***) Forarbejdede produkter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).
BILAG II
Kriterier for prøveudtagningsstrategi
1.
For hver fødevarevirksomhedsleder, der skal kontrolleres, skal medlemsstaten tage hensyn til følgende kriterier for udvælgelsen af den type fødevarer, der skal kontrolleres:
a) |
tidligere tilfælde af manglende overholdelse |
b) |
mangler i anvendelsen af fareanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP) og relateret egenkontrol |
c) |
mangler i journalføringen af de krav, der er fastsat i afsnit III, del A, i bilag I til forordning (EF) nr. 852/2004 |
d) |
repræsentativ prøveudtagning uanset fødevarevirksomhedslederens størrelse |
e) |
nye situationer (ændringer i forbrugsmønstre, naturkatastrofer eller økonomiske problemer, der forårsager ændringer i fødevarekæderne osv.). |
2.
Hver medlemsstat tager hensyn til følgende kriterier for udvælgelse af slagterier, opskæringsvirksomheder, mælkeproducerende virksomheder, virksomheder til produktion og markedsføring af fiskevarer og akvakulturprodukter, virksomheder til honning og æg og ægpakkerier:
a) |
kriterierne i punkt 3 i bilag I og i punkt 1 i dette bilag |
b) |
de respektive virksomheders andel i medlemsstatens samlede produktion fra slagterierne, opskæringsvirksomhederne, de mælkeproducerende virksomheder, virksomhederne til produktion og markedsføring af fiskevarer og akvakulturprodukter og virksomhederne til honning og æg og ægpakkerier: |
c) |
relevant oprindelse af de slagtede dyr, mælken, akvakulturprodukterne, honningen og æggene. |
3.
Ved prøveudtagningen skal der gøres en indsats for at undgå flere prøveudtagninger fra én fødevarevirksomhedsleder, medmindre virksomhedslederen er identificeret på grundlag af kriterierne i punkt 1, eller kontrolplanen indeholder en passende begrundelse. Det skal sikres, at den planlagte kontrolhyppighed overholdes.
4.
For så vidt angår fødevarer, der er omfattet af kontrolplanen for fødevarer, der markedsføres i Unionen, jf. artikel 4 i forordning (EU) 2022/932, skal der udtages prøver af fødevarer, der markedsføres, og fødevarer, der er bestemt til markedsføring (primærleddet, frilandsdrift, slagterier, under forarbejdning, opbevaring eller salg af fødevarer osv.).