31.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 20/95


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/127

af 7. december 2021

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR ––

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (1), særlig artikel 11, stk. 1, artikel 23, stk. 2, artikel 38, stk. 2, artikel 40, stk. 3, artikel 41, stk. 3, artikel 47, stk. 1, artikel 52, stk. 1, artikel 54, stk. 4, artikel 55, stk. 6, artikel 64, stk. 3, artikel 76, stk. 2, artikel 94, stk. 5 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) 2021/2116 er de grundlæggende bestemmelser vedrørende bl.a. godkendelse af betalingsorganer og koordineringsorganer, betalingsorganernes forpligtelser i forbindelse med offentlig invention, finansiel forvaltning og proceduren for afslutning af regnskaber, sikkerhedsstillelse og brug af euroen fastsat. For at sikre at de nye retlige rammer fungerer gnidningsløst, bør der vedtages visse regler til supplering af bestemmelserne i forordningen på de pågældende områder. De nye regler bør erstatte de relevante bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 kan medlemsstaterne kun godkende betalingsorganer, hvis de opfylder visse minimumskriterier, der er fastsat på EU-plan. Disse kriterier skal omfatte fire basisområder: interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation og overvågning. Medlemsstaterne bør være frit stillet med hensyn til at fastlægge yderligere godkendelseskriterier for at tage hensyn til et betalingsorgans eventuelle særegenskaber.

(3)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2021/2116 bør en kompetent myndighed på ministerielt plan have ansvaret for udstedelse, undersøgelse og tilbagetrækning af godkendelsen af koordineringsorganet som omhandlet i artikel 10 i samme forordning. Medlemsstaterne bør kun godkende koordineringsorganer, hvis de opfylder visse minimumskriterier, der er fastsat på EU-plan og af den kompetente myndighed. Disse kriterier bør omfatte koordineringsorganets særlige opgaver med henblik på behandling af de oplysninger af finansiel karakter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116.

(4)

Offentlige interventionsforanstaltninger kan kun finansieres, hvis de pågældende udgifter er afholdt af de betalingsorganer, som medlemsstaterne har udpeget som ansvarlige for visse forpligtelser i forbindelse med offentlig intervention. Udførelsen af opgaverne vedrørende bl.a. forvaltning eller kontrol af interventionsforanstaltninger med undtagelse af betalingen af støtten kan imidlertid uddelegeres i henhold til artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2116. Disse opgaver bør desuden kunne udføres via flere betalingsorganer. Derudover bør det fastsættes, at forvaltningen af visse offentlige oplagringsforanstaltninger kan overdrages til offentlige eller private tredjepartsorganer under betalingsorganets ansvar. Omfanget af betalingsorganernes ansvar såvel som deres forpligtelser på dette område bør derfor præciseres, og det bør fastsættes, på hvilke betingelser og efter hvilke regler det kan overdrages til offentlige eller private tredjepartsorganer at forvalte visse offentlige oplagringsforanstaltninger. I sidstnævnte tilfælde bør det ligeledes fastsættes, at de pågældende tredjepartsorganer obligatorisk handler i henhold til kontrakter på grundlag af generelle forpligtelser og principper, der bør fastsættes nærmere.

(5)

I sektorlovgivningen for landbrug er der for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og interventioner, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og forvaltes under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), fastsat frister for udbetaling af støtte til modtagerne, som medlemsstaterne skal overholde. Betalinger, der finder sted efter udløbet af disse frister, kan ikke godtages til EU-finansiering. Medlemsstaternes analyser af forsinkede støttebetalinger har imidlertid vist, at årsagen i adskillige tilfælde skyldes medlemsstaternes supplerende kontroller i forbindelse med omtvistede krav, appelsager og andre nationale retstvister. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør der derfor og i forbindelse med udgifter fastsættes en fast margin, inden for hvilken der ikke foretages nedsættelse af betalinger i sådanne tilfælde. For at moderere de finansielle følger i forhold til betalingsforsinkelsen bør det desuden fastsættes, at Kommissionen nedsætter Unionens betalinger i forhold til forsinkelsens varighed, når denne margin overskrides.

(6)

Betaling af støtte, der er sket før den tidligst mulige betalingsfrist som fastsat i EU-lovgivningen kan ikke retfærdiggøres med de samme begrundelser som for betalinger, der har fundet sted efter den senest mulige betalingsfrist. Der bør derfor ikke fastsættes bestemmelser om forholdsmæssig nedsættelse af disse tidlige betalinger. Der bør dog gøres en undtagelse i tilfælde, hvor sektorlovgivningen for landbrug tillader forskudsbetaling op til et vist maksimumbeløb.

(7)

Kommissionen foretager betalinger til medlemsstaterne på grundlag af de udgiftsanmeldelser, medlemsstaterne har fremsendt, jf. artikel 21 og 32 i forordning (EU) 2021/2116. Kommissionen bør dog tage hensyn til de indtægter, som betalingsorganerne oppebærer på vegne af Unionens budget. Derfor bør der fastsættes regler for modregning af udgifter og indtægter, der er afholdt eller oppebåret inden for rammerne af EGFL og ELFUL.

(8)

Hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til artikel 16, stk. 2, tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (3) for hvert kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel. For at fordele de disponible bevillinger ligeligt mellem medlemsstaterne bør det i så fald fastsættes, at de månedlige betalinger inden for rammerne af EGFL og de mellemliggende betalinger inden for rammerne af ELFUL i så fald erlægges som en procentdel af de udgiftsanmeldelser, som den enkelte medlemsstat har fremsendt, og at det restbeløb, der ikke blev udnyttet i en måned, genfordeles ved månedlige eller mellemliggende betalinger.

(9)

Det bør fastsættes, at Kommissionen, efter at have informeret de berørte medlemsstater, kan udsætte godtgørelsen af udgiften og den formålsbestemte indtægt for de næste månedlige betalinger, i tilfælde af at de krævede oplysninger indsendes for sent, eller der er uoverensstemmelser, som skal afklares yderligere med medlemsstaten.

(10)

For at undgå, at de medlemsstater, der ikke har indført euroen, anvender forskellige vekselkurser på den ene side ved bogføring af modtagne indtægter eller støtte udbetalt til støttemodtagere, som er registreret i betalingsorganernes regnskab i en anden valuta end euroen, og på den anden side ved udarbejdelse af udgiftsanmeldelser foretaget af betalingsorganet, eller det godkendte koordineringsorgan, er det nødvendigt at fastsætte yderligere krav.

(11)

I tilfælde, hvor vekselkursen for den udløsende begivenhed ikke er fastsat i EU-lovgivningen, er det nødvendigt at fastsætte krav vedrørende den vekselkurs, som medlemsstater, der ikke har indført euroen, skal benytte i deres udgiftsanmeldelser og med henblik på den finansielle regnskabsafslutning og præstationsafstemningen for de formålsbestemte indtægter som følge af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse.

(12)

I forbindelse med præstationsafstemningen bør der fastsættes regler om, at kriterierne for begrundelserne skal fremlægges af den berørte medlemsstat samt metoden til og kriterierne for at anvende nedsættelser.

(13)

For at Kommissionen kan kontrollere, at medlemsstaterne opfylder forpligtelsen til at beskytte Unionens finansielle interesser og sikre en effektiv anvendelse af den efterprøvende regnskabsafslutning som omhandlet i artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116 bør der fastsættes bestemmelser vedrørende kriterierne og metoden for anvendelse af korrektioner. De forskellige slags korrektioner, jf. artikel 55 i forordningen, bør defineres, og der bør fastsættes principper for, hvorledes der tages højde for omstændighederne ved de enkelte tilfælde, når korrektionerne fastsættes. Desuden bør der fastsættes regler for, hvordan beløb, som medlemsstaterne inddriver fra støttemodtagerne, krediteres EGFL og ELFUL.

(14)

For så vidt angår de specifikke støtteberettigelsesregler for den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er fastsat i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (4), og støtte til førtidspensionering som omhandlet i artikel 155, stk. 2, i samme forordning skal tilfælde af manglende opfyldelse vurderes i henhold til en efterprøvende regnskabsafslutning, der vurderer overensstemmelsen med lovligheden og den formelle rigtighed hos støttemodtagerne.

(15)

Medlemsstaternes systemers overholdelse af EU-reglerne vil blive vurderet efter den nye gennemførelsesmodel, og i tilfælde af alvorlige mangler i forvaltningssystemerne vil Kommissionen foreslå at udelukke visse udgifter fra EU-finansiering ved en efterprøvende regnskabsafslutning. Vurderingen bør ikke omfatte tilfælde af manglende opfyldelse af de støtteberettigelsesbetingelser, der gælder for individuelle støttemodtagere, og som er fastsat i de nationale strategiske planer og nationale regler. Da vurderingen foregår på systemniveau, bør forslaget om udelukkelse fra EU-finansiering være baseret på standardsatskorrektioner. Hvor de særlige omstændigheder gør det muligt, kan medlemsstaterne dog foretage en detaljeret beregning eller ekstrapoleret beregning af risikoen for EGFL eller ELFUL, som skal vurderes af Kommissionen i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning.

(16)

Talrige bestemmelser i Unionens landbrugsforordninger kræver, at der stilles sikkerhed for betalingen af et skyldigt beløb, hvis en forpligtelse ikke opfyldes. For at undgå ulige konkurrencevilkår bør betingelserne for dette krav derfor fastsættes.

(17)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør den delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 ophæves. Artikel 5a, artikel 7, stk. 3 og 4, artikel 11, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, og artikel 13 i samme forordning bør dog fortsat finde anvendelse på gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) og for de operationelle programmer, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (6), selv om artikel 13 i samme forordning fortsat bør finde anvendelse på igangværende inddrivelser i henhold til artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (7).

(18)

Af hensyn til korrekt gennemførelse af forordning (EU) 2021/2116 bør det præciseres, at hvis et betalingsorgan, der er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013, påtager sig et ansvar for udgifter, som det ikke påtog sig ansvaret for tidligere, bør det godkendes til det nye ansvar senest den 1. januar 2023.

(19)

Endelig mener Kommissionen, i betragtning af punkt 31 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, at der er en væsentlig forbindelse mellem beføjelserne i forordning (EU) 2021/2116 med hensyn til reglerne om godkendelse af betalingsorganer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning og sikkerhedsstillelse, og at der er en sammenhæng mellem disse i den daglige forvaltning af udgifterne under den fælles landbrugspolitik. Derfor bør disse regler fastsættes i samme delegerede retsakt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Betalingsorganer og andre organer

Artikel 1

Betingelser for godkendelse af betalingsorganer

1.   Medlemsstaterne godkender som betalingsorganer kontorer og organer, der opfylder de i dette stykke omhandlede betingelser og de i stk. 2 og 3 nævnte kriterier. Betalingsorganer med ansvar for forvaltning og kontrol af udgifter som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 giver med hensyn til de betalinger, de foretager, og hvad angår meddelelse og opbevaring af oplysninger, tilstrækkelig garanti for, at:

a)

udgifterne, for så vidt angår interventionstyper, jf. forordning(EU) 2021/2115, udligner det tilsvarende rapporterede output, og at de er afholdt i overensstemmelse med de gældende bestemmelser om forvaltningssystemer

b)

betalingerne er lovlige og formelt rigtige for så vidt angår de foranstaltninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 (8), forordning (EU) nr. 229/2013 (9), forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1144/2014 (10)

c)

betalingerne bogføres korrekt og fuldstændigt

d)

den kontrol, der er foreskrevet i EU-lovgivningen, gennemføres

e)

de nødvendige dokumenter indgives i rette tid og i den form, der foreskrives i EU-lovgivningen

f)

dokumenterne er tilgængelige og opbevaret på en måde, der sikrer, at de er fuldstændige, gyldige og læsbare på lang sigt, herunder elektroniske dokumenter i den i EU-lovgivningen omhandlede forstand.

2.   For at blive godkendt skal et betalingsorgan have en administrativ organisation og et internt kontrolsystem, som opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag I vedrørende:

a)

interne forhold

b)

kontrolaktiviteter

c)

information og kommunikation

d)

overvågning.

3.   Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere godkendelseskriterier af hensyn til betalingsorganets størrelse, ansvarsområder og andre særegenskaber.

Artikel 2

Betingelser for godkendelse af koordineringsorganer

1.   Når mere end et betalingsorgan godkendes i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 godkender medlemsstaten som koordineringsorganer kontorer og organer, der opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser og de i stk. 3 og 4 nævnte kriterier. Den pågældende medlemsstat træffer på ministerplan en formel beslutning om at godkende koordineringsorganet, efter at den har forvisset sig om, at organets administrative ordninger garanterer, at organet kan udføre de opgaver, der er omhandlet i nævnte artikel.

2.   For at blive godkendt skal koordineringsorganet sikre, at:

a)

anmeldelser til Kommissionen baseres på oplysninger fra behørigt bemyndigede kilder

b)

den årlige præstationsrapport, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 og artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115, er omfattet af den udtalelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, og fremsendes sammen med en forvaltningserklæring, som vedrører udarbejdelsen af hele rapporten

c)

anmeldelser til Kommissionen er behørigt godkendt før fremsendelsen

d)

der findes et egentligt revisionsspor til støtte for de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen

e)

de oplysninger, der modtages og fremsendes, opbevares på sikker vis i elektronisk form.

3.   For at blive godkendt skal koordineringsorganet have en administrativ organisation og et internt kontrolsystem for så vidt angår udarbejdelse af den årlige præstationsrapport, som opfylder de krav, der er fastsat af den kompetente myndighed for så vidt angår procedurerne, og navnlig kriterierne vedrørende information og kommunikation som fastsat i bilag II.

4.   Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere godkendelseskriterier af hensyn til koordineringsorganets størrelse, ansvarsområder og andre særegenskaber.

Artikel 3

Betalingsorganernes forpligtelser for så vidt angår offentlig intervention

1.   Betalingsorganerne omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 forvalter og sikrer kontrol af operationerne vedrørende interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring under deres ansvar på de betingelser, der er fastsat i bilag III til denne forordning og i påkommende tilfælde i sektorlovgivningen for landbrug, navnlig på grundlag af de minimumsprocentsatser for kontrol, der er fastsat i nævnte bilag.

Betalingsorganerne kan uddelegere deres beføjelser i forhold til offentlige interventionsforanstaltninger til interventionsorganer, som opfylder de betingelser for godkendelse, der er fastsat i punkt 1.D i bilag I til denne forordning eller intervenere via andre betalingsorganer.

2.   Betalings- og interventionsorganerne kan, uden at det berører deres generelle ansvar for offentlig oplagring:

a)

overdrage forvaltningen af visse offentlige oplagringsforanstaltninger til fysiske eller juridiske personer, som oplagrer landbrugsinterventionsprodukter (»oplagringsvirksomheder«)

b)

bemyndige fysiske eller juridiske personer til at udføre visse særlige opgaver, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug.

Hvis betalingsorganerne overdrager forvaltningen til oplagringsvirksomheder, jf. første afsnit, litra a), foregår denne forvaltning i henhold til oplagringskontrakter på grundlag af de forpligtelser og generelle principper, der er fastsat i bilag IV.

3.   Betalingsorganerne har navnlig følgende forpligtelser i forbindelse med offentlig oplagring:

a)

De skal føre lagerregnskab og finansielle regnskaber for hvert produkt, der er omfattet af en interventionsforanstaltning i form af offentlig oplagring, på grundlag af de operationer, de gennemfører fra den 1. oktober et givet år til den 30. september det følgende år; denne periode benævnes »bogføringsåret«.

b)

De skal føre en liste over de oplagringsvirksomheder, som de har indgået en kontrakt med om offentlig oplagring. Denne liste skal indeholde henvisninger, som gør det muligt præcist at identificere alle oplagringsstederne, deres kapacitet, numre på lagerhaller, kølerum og siloer samt planer og skemaer.

c)

De skal stille de standardkontrakter, der anvendes ved offentlig oplagring, reglerne for oplagringsvirksomhedernes overtagelse, oplagring og udlagring af produkter samt bestemmelserne om oplagringsvirksomhedernes ansvar til rådighed for Kommissionen.

d)

De skal elektronisk føre et centralt lagerregnskab med henvisning til alle oplagringssteder, alle produkter og alle mængder og kvaliteter af de forskellige produkter, for hvert produkts vedkommende med angivelse af vægt (eventuelt netto- og bruttovægt) eller mængde.

e)

De skal gennemføre alle operationer vedrørende oplagring, opbevaring, transport eller overførsel af interventionsprodukter i henhold til EU-retsforskrifterne og den nationale lovgivning, uden at det ansvar, der påhviler køberne, de øvrige betalingsorganer, som intervenerer i forbindelse med en operation, eller de personer, der er bemyndiget dertil, herved indskrænkes.

f)

De skal året igennem, på vilkårlige tidspunkter og uanmeldt foretage kontrol på de steder, hvor interventionsprodukterne er oplagret. Under forudsætning af at formålet med kontrollen ikke derved bringes i fare, kan der imidlertid gives et varsel, som skal begrænses til det absolutte minimum. Et sådant varsel må, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke overstige 24 timer.

g)

De skal hvert år foretage en beholdningsopgørelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 4.

Når regnskaberne for offentlig oplagring af et eller flere produkter i en medlemsstat forvaltes af flere betalingsorganer, konsolideres det lagerregnskab og de finansielle regnskaber, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og d), på nationalt plan, inden de tilsvarende oplysninger meddeles Kommissionen.

4.   Betalingsorganerne sikrer:

a)

hensigtsmæssig opbevaring af produkter, der er omfattet af EU-interventionsforanstaltninger, ved mindst én gang årligt at kontrollere de oplagrede produkters kvalitet

b)

interventionslagrenes fuldstændighed.

5.   Betalingsorganerne giver omgående Kommissionen meddelelse om:

a)

tilfælde, hvor en forlængelse af et produkts oplagringsperiode kan føre til, at det forringes

b)

mængdemæssige tab eller forringelse af produktet efter naturkatastrofer.

Når Kommissionen får kendskab til en situation som omhandlet i første afsnit, træffes der passende afgørelser:

a)

hvad angår de situationer, der er omhandlet i første afsnit, litra a), efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013

b)

hvad angår de situationer, der er omhandlet i første afsnit, litra b), efter undersøgelsesproceduren i artikel 102, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116

6.   Betalingsorganerne bærer de finansielle følger af en uhensigtsmæssig opbevaring af det produkt, der er genstand for EU-intervention, især som følge af uegnede oplagringsmetoder. Betalingsorganerne er finansielt ansvarlige, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser, uden at dette indskrænker deres mulighed for at rejse søgsmål over for oplagringsvirksomheden.

7.   Betalingsorganet giver Kommissionens ansatte og personer, som den har bemyndiget dertil, permanent adgang til regnskaberne for offentlig oplagring og alle dokumenter, kontrakter og filer, der er udarbejdet eller modtaget som led i interventionen, enten elektronisk eller på betalingsorganets hovedsæde.

Artikel 4

Beholdningsopgørelse

1.   Betalingsorganerne udarbejder i løbet af hvert bogføringsår en beholdningsopgørelse for hvert produkt, som har været genstand for EU-intervention.

De sammenholder beholdningsopgørelsens resultater med de regnskabsmæssige data. De mængdemæssige forskelle, der konstateres, og de beløb, som følger af de kvalitative forskelle, der påvises under kontrollen, bogføres i henhold til de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 47, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/2116.

2.   Ved anvendelse af stk. 1 svarer mankoer som følge af normale oplagringsoperationer til forskellen mellem de teoretiske lagre, der følger af den regnskabsmæssige beholdningsopgørelse, på den ene side og det faktiske lager opgjort på grundlag af den beholdningsopgørelse, der er fastsat i stk. 1, eller det regnskabsmæssige lager, der står tilbage, når det faktiske lager i en lagerbygning er opbrugt, på den anden side, og de er desuden omfattet af de tolerancer, der er fastsat i bilag V.

KAPITEL II

Finansiel forvaltning

Artikel 5

Manglende overholdelse af den sidste betalingsfrist

1.   Betalinger til en modtager foretaget efter den senest mulige betalingsdato kan betragtes som støtteberettiget i henhold til de omstændigheder og betingelser, der er fastsat i stk. 2-6.

2.   Hvis udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), jf. artikel 5, stk. 2, eller udgifter under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), jf. artikel 6, for interventioner som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, som afholdes efter den frist, der er fastsat i EU-lovgivningen, svarer til tærsklen på 5 % eller derunder for de udgifter, der blev afholdt inden for fristerne for henholdsvis EGFL og ELFUL, foretages der ingen nedsættelse af de månedlige eller mellemliggende betalinger.

Tegner EGFL- eller ELFUL-udgifter, der betales efter fristernes udløb, sig for mere end margenen på 5 % for henholdsvis EGFL og ELFUL, nedsættes yderligere udgifter, der betales for sent, efter følgende regler:

a)

for EGFL-udgifter:

i)

udgifter, der betales i den første måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 10 %

ii)

udgifter, der betales i den anden måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 25 %

iii)

udgifter, der betales i den tredje måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 45 %

iv)

udgifter, der betales i den fjerde måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 70 %

v)

udgifter, der betales senere end den fjerde måned efter den måned, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 100 %

b)

for ELFUL-udgifter:

i)

udgifter, der betales i perioden 1. juli-15. oktober i det år, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 25 %

ii)

udgifter, der betales i perioden 16. oktober-31. december i det år, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 60 %

iii)

udgifter, der betales efter den 31. december i det år, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 100 %.

3.   Uanset stk. 2 gælder følgende:

a)

Når margenen i første afsnit i stk. 2 for interventionsudgifter i form af direkte betalinger eller ELFUL-udgifter ikke er udnyttet helt for betalinger, der er foretaget for år N senest den 15. oktober i år N+1 for EGFL og senest den 31. december i år N+1 for ELFUL, og den resterende del af denne margen overskrider 2 %, nedsættes den resterende del til 2 %.

b)

I løbet af et regnskabsår N+1 kan betalinger til interventioner i form af direkte betalinger, bortset fra betalinger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 for kalenderår N-1 eller tidligere, der er foretaget efter betalingsfristen, kun finansieres af EGFL, hvis det samlede interventionsbeløb i form af direkte betalinger, der er foretaget i regnskabsåret N+1, i givet fald korrigeret til beløbene før tilpasningen som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2021/2116, ikke overstiger det loft, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2021/2115 for kalenderåret N, i overensstemmelse med artikel 87, stk.1, i samme forordning.

c)

Udgifter, der overstiger margenerne i litra a) eller b), nedsættes med 100 %.

De godtgørelsesbeløb, der er nævnt i artikel 17, stk. 3, andet afsnit, i forordning(EU) 2021/2116, lades ude af betragtning ved kontrol af, om betingelsen i dette stykkes første afsnit, litra b), er opfyldt.

4.   Hvis der opstår særlige forvaltningsforhold for visse interventioner og foranstaltninger, eller hvis medlemsstaterne forelægger dokumenterede begrundelser, anvender Kommissionen enten andre tidsrammer end dem, der er fastsat i stk. 2 og 3, og/eller den anvender lavere eller slet ingen nedsættelsessatser.

Første afsnit gælder dog ikke for udgifter, der overstiger loftet, jf. stk. 3, første afsnit, litra b).

5.   Kontrollen med betalingsfristen foretages én gang hvert regnskabsår for udgifter, der er afholdt indtil den 15. oktober.

Der tages senest hensyn til eventuelle overskridelser af fristen i den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116.

6.   Nedsættelserne i denne artikel anvendes uden at foregribe den senere afgørelse om den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, og den efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 55 i samme forordning.

Artikel 6

Manglende overholdelse af den første betalingsfrist

Hvis det er tilladt for medlemsstaterne, for så vidt angår EGFL-udgifter, at udbetale forskud op til et bestemt maksimumsbeløb inden den første betalingsdato, der er fastsat i EU-lovgivningen, betragtes denne udgift som udgifter berettiget til EU-finansiering. Alle udgifter over dette maksimumsbeløb kan ikke godtages til EU-finansiering, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor der er opstået særlige forvaltningsforhold for visse interventioner og foranstaltninger, eller hvis medlemsstaterne fremlægger dokumenterede begrundelser. I sådanne tilfælde kan udgifter over dette maksimumsbeløb godtages til EU-finansiering efter en nedsættelse på 10 %.

Der tages senest hensyn til den tilsvarende nedsættelse i den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116.

Artikel 7

Udligning foretaget af betalingsorganer

1.   Kommissionen udbetaler i overensstemmelse med sin afgørelse om månedlige udbetalinger, der træffes i henhold til artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116 den resterende del af de udgifter, som hver medlemsstat har anmeldt i sin månedlige anmeldelse, med fradrag af de formålsbestemte indtægter, som den pågældende medlemsstat har anført i denne udgiftsanmeldelse. Denne modregning betragtes som oppebørsel af de tilsvarende indtægter.

De forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, som de formålsbestemte indtægter medfører, stilles til rådighed, så snart indtægterne opføres på budgetposterne.

2.   Hvis de beløb, der er nævnt i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2021/2116 er blevet tilbageholdt før udbetalingen af den støtte, som uregelmæssighederne eller forsømmeligheden vedrører, fratrækkes de den tilsvarende udgift.

3.   De bidrag fra ELFUL, som inddrives hos modtagerne i forbindelse med et bestemt program for medlemsstatens strategiske plan i en referenceperiode, fratrækkes det beløb, som ELFUL skal betale, i udgiftsanmeldelsen for den pågældende periode.

4.   De større eller mindre beløb, der i givet fald følger af den årlige finansielle regnskabsafslutning, kan genanvendes for så vidt angår ELFUL og lægges til eller trækkes fra beløbet for ELFUL's deltagelse, når den første erklæring efter afgørelsen om regnskabsafslutning er udarbejdet.

5.   EGFL's finansiering er lig med de udgifter, der er beregnet på grundlag af de elementer, som er meddelt af betalingsorganet, med fradrag af eventuelle indtægter fra interventionsforanstaltninger, valideret via Kommissionens IT-system og anført i betalingsorganets udgiftsanmeldelse.

Artikel 8

Sen vedtagelse af Unionens budget

1.   Hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, erlægges de månedlige betalinger, jf. artikel 21 i forordning (EU) 2021/2116, og de mellemliggende betalinger omhandlet i artikel 32 i nævnte forordning, pro rata på grundlag af de godkendte bevillinger som en procentdel af de udgiftsanmeldelser, der er modtaget fra medlemsstaterne, pr. udgiftskapitel, for henholdsvis EGFL og ELFUL, under overholdelse af lofterne i artikel 16 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

Kommissionen genfordeler det restbeløb, som medlemsstaterne ikke har fået godtgjort, ved senere godtgørelser.

2.   For så vidt angår ELFUL gælder det, at hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse for så vidt angår de budgetforpligtelser, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) 2021/2116, skal de første årlige rater efter vedtagelsen af medlemsstaternes strategiske plan overholde rækkefølgen for vedtagelse af disse planer. Budgetforpligtelserne for de efterfølgende årlige rater foretages, efterhånden som de pågældende forpligtelser i medlemsstaternes strategiske planer opbruges. Kommissionen kan indgå delvise årlige forpligtelser vedrørende medlemsstaternes strategiske planer, hvis de disponible forpligtelsesbevillinger er begrænsede. Der skal først indgås forpligtelser for disse planers resterende saldo, når yderligere forpligtelsesbevillinger bliver disponible.

Artikel 9

Udsættelse af månedlige betalinger

De månedlige betalinger til medlemsstaterne kan, jf. artikel 21 i forordning (EU) 2021/2116, udsættes, hvis meddelelserne i artikel 90, stk. 1, litra c), nr. i) og ii), i samme forordning, modtages for sent, eller de indeholder uoverensstemmelser, som kræver yderligere kontrol. Kommissionen underretter de berørte medlemsstater i god tid om, at den har til hensigt at udsætte betalinger.

Artikel 10

Suspension af betalinger i forbindelse med den årlige regnskabsafslutning

1.   Hvis Kommissionen suspenderer de månedlige betalinger, jf. artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116 i henhold til artikel 40, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning, gælder følgende satser for suspension af betalinger:

a)

1 % af det samlede beløb for de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, i samme forordning, hvis medlemsstaten ikke forelægger de dokumenter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, og artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, inden den 1. marts

b)

1,5 % af det samlede beløb for de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, i nævnte forordning, hvis medlemsstaten ikke forelægger de dokumenter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, og artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, inden den 1. april

2.   Suspensionen ophæves, når alle de relevante dokumenter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, og artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, er forelagt.

Artikel 11

Suspension af betalinger i forbindelse med præstationsafstemning

1.   Hvis Kommissionen suspenderer de månedlige betalinger, jf. artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116, eller de mellemliggende betalinger, jf. artikel 32 i samme forordning i henhold til artikel 40, stk. 2, i samme forordning, efter præstationsafstemningen, jf. artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, svarer suspensionssatsen til differencen mellem den anvendte reduktionssats i henhold til artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, og 50 procentpoint, ganget med 2. Den anvendte suspensionssats må ikke være mindre end 10 %.

2.   Suspensionerne i stk. 1 foregriber ikke artikel 53 og artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

Artikel 12

Vekselkurs, der anvendes ved udarbejdelse af udgiftsanmeldelser

1.   For EGFL's vedkommende anvender medlemsstater, der ikke har indført euroen, i henhold til artikel 94, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2116 den samme vekselkurs som den, de anvendte til at foretage betalinger til støttemodtagere eller til at modtage indtægter, jf. kapitel V i nærværende forordning og sektorlovgivningen for landbrug.

2.   For ELFUL's vedkommende anvender medlemsstater, der ikke har indført euroen, ved udarbejdelsen af udgiftsanmeldelser i euro, til hver betaling eller inddrivelse den næstseneste vekselkurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank før den måned, i løbet af hvilken posteringerne er bogført i betalingsorganets regnskab.

3.   For så vidt angår de afgørelser om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 53 og 54 i forordning (EU) 2021/2116, og den efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 55 i samme forordning, anvendes den første vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat efter datoen for vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne om regnskabsafslutning.

4.   I andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, samt ved posteringer, for hvilke den udløsende begivenhed ikke er fastsat i EU-lovgivningen, anvendes den næstseneste vekselkurs for medlemsstater, der ikke har indført euroen, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank før den måned, for hvilken udgiften eller den formålsbestemte indtægt anmeldes.

KAPITEL III

Regnskabsafslutning og anden kontrol

Artikel 13

Kriterier og metoder for anvendelsen af nedsættelser inden for rammerne af præstationsafstemningen

1.   Med henblik på at træffe en afgørelse i henhold til artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 vedrørende størrelsen på det beløb, EU-finansieringen skal nedsættes med, anslår Kommissionen de årlige udgifter, der er anmeldt af medlemsstaten for interventionen i forhold til dens tilsvarende output som rapporteret i den årlige præstationsrapport, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, der forelægges i henhold til artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra b), og artikel 10, stk. 1, litra b), i samme forordning, samt artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115.

2.   Har de anmeldte udgifter ikke et tilsvarende output for det pågældende regnskabsår, og er sådanne afvigelser med hensyn til output og de realiserede enhedsbeløb ikke tidligere blevet forklaret af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 134, stk. 5-9, i forordning (EU) 2021/2115 i den årlige præstationsrapport, eller er begrundelserne for afvigelserne utilstrækkelige, skal medlemsstaten give yderligere begrundelser inden for de af Kommissionen fastsatte tidsfrister. Begrundelserne skal omfatte de anmeldte udgifter, som ikke har et tilsvarende output i det pågældende regnskabsår.

3.   De begrundelser, der skal fremlægges af medlemsstaten, skal indeholde relevante oplysninger, som forklarer afvigelsen på enhedsbeløbsniveau og den berørte periode. De skal indeholde kvantitative oplysninger, samt kvalitative forklaringer, hvor det er nødvendigt.

Medlemsstaten skal også give en forklaring på omfanget og virkningen af de korrigerende foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik på afhjælpning af afvigelsen og på at forhindre en gentagelse deraf.

Hvis medlemsstaten ikke kan fremlægge begrundelser for afvigelserne, jf. stk. 2, kan den fremlægge begrundelser for en del af afvigelserne.

4.   Hvis medlemsstaten ikke forelægger behørigt begrundede årsager til afvigelserne, eller hvis disse af Kommissionen anses for at være utilstrækkelige, jf. stk. 2 og 3, eller kun omfatter en del af afvigelserne, nedsætter Kommissionen de pågældende beløb fra EU-finansieringen. Kommissionen underretter medlemsstaten om sin udtalelse i en separat meddelelse.

5.   Nedsættelserne i denne artikel anvendes uden at foregribe den senere afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

Artikel 14

Kriterier og metoder til anvendelse af korrektioner i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning for udgifter, der falder uden for anvendelsesområdet for forordning (EU) 2021/2115 eller for den afgrødespecifikke betaling for bomuld og støtte til førtidspensionering

1.   Med henblik på at træffe en afgørelse om, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansiering, jf. artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, skelner Kommissionen mellem de beløb eller dele af beløb, der betragtes som uretmæssigt anvendt, og de beløb, der fastsættes ved hjælp af ekstrapolering eller standardsatskorrektioner.

For at fastslå, hvilke beløb der kan udelukkes fra EU-finansiering, når Kommissionen konstaterer, at udgifter, der falder uden for anvendelsesområdet for forordning (EU) 2021/2115, for den afgrødespecifikke betaling for bomuld eller støtte til førtidspensionering, jf. henholdsvis afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, og artikel 155, stk. 2, i samme forordning, ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-lovgivningen, anvender Kommissionen sine egne resultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

2.   Kommissionen baserer udelukkelsen på de uretmæssigt anvendte beløb, hvis disse beløb kan identificeres med en i forhold til målet rimelig indsats. Når Kommissionen ikke med en i forhold til målet rimelig indsats kan identificere de uretmæssigt anvendte beløb, kan medlemsstaterne inden for de af Kommissionen fastsatte tidsfrister i den efterprøvende regnskabsafslutning indsende oplysninger om kontrollen af disse beløb på baggrund af en undersøgelse af hver enkelt sag, der potentielt er berørt af manglen. Kontrollen skal omfatte alle de afholdte udgifter, der overtræder gældende lovgivning, og som er bogført i EU-budgettet. De indsendte oplysninger skal omfatte alle de enkelte beløb, der ikke er støtteberettigede på grund af den pågældende manglende overholdelse.

3.   Når det ikke er muligt at identificere de uretmæssigt anvendte beløb i overensstemmelse med artikel 2, kan Kommissionen fastsætte de beløb, der skal udelukkes, ved hjælp af ekstrapolerede korrektioner. Medlemsstaterne kan for at sætte Kommissionen i stand til at fastslå de pågældende beløb inden for de af Kommissionen fastsatte frister i den efterprøvende regnskabsafslutning fremsende en beregning af de beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering, med udgangspunkt i en statistisk ekstrapolation af resultaterne af den kontrol, der er foretaget af en repræsentativ stikprøve af disse sager. Disse stikprøver udtages fra den population, hvor det med rimelighed kan forventes, at den pågældende manglende overholdelse forekommer.

4.   For at kunne tage resultaterne af de af medlemsstaterne indsendte beregninger i betragtning, jf. stk. 2 og 3, skal Kommissionen være i stand til at:

a)

vurdere de anvendte identificerings- eller ekstrapolationsmetoder, som medlemsstaterne udførligt skal beskrive

b)

kontrollere den i stk. 3 omtalte stikprøves repræsentativitet

c)

kontrollere indholdet og resultatet af identificeringen eller ekstrapolationen

d)

indhente tilstrækkeligt og relevant revisionsbevis for de tilgrundliggende data.

5.   Ved anvendelse af ekstrapolerede korrektioner i henhold til stk. 3 kan medlemsstaterne anvende betalingsorganernes kontrolstatistikker, der bekræftes af certificeringsorganet, eller sidstnævntes vurdering af fejlniveauet i forbindelse med revision, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2021/2116 forudsat at:

a)

Kommissionen er tilfreds med certificeringsorganets arbejde, både for så vidt angår revisionsstrategien og indholdet samt omfanget og kvaliteten af det egentlige revisionsarbejde

b)

anvendelsesområdet for certificeringsorganets arbejde stemmer overens med anvendelsesområdet for den pågældende undersøgelse af efterprøvningen af regnskabsafslutningen, navnlig for så vidt angår foranstaltninger og ordninger

c)

der i vurderingen er taget højde for størrelsen på eventuelle sanktioner, der burde være blevet pålagt.

6.   Hvis betingelserne for at fastsætte de beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering, jf. stk. 2 og 3, ikke opfyldes, eller hvis sagen udspiller sig, således at de beløb, der skal udelukkes, ikke kan fastlægges på baggrund af nævnte stykker, anvender Kommissionen den relevante standardsatskorrektion under hensyntagen til overtrædelsens art og alvor samt sin egen vurdering af den økonomiske skade, der er påført EU-budgettet.

Standardsatskorrektionen fastlægges under hensyntagen til navnlig typen af manglende overholdelse. Der skelnes mellem kontrolmangler i hovedkontroller og støttekontroller:

a)

Hovedkontrol er administrativ kontrol og kontrol på stedet, der er nødvendig for at bestemme støtteberettigelsen og den relevante anvendelse af nedsættelser og sanktioner.

b)

Støttekontrol er alle andre administrative operationer, der er nødvendige for den korrekte behandling af ansøgninger.

Hvis der inden for rammerne af den samme efterprøvende regnskabsafslutning påvises forskellige tilfælde af overtrædelser, der hver især kan udløse forskellige standardsatskorrektioner, finder kun den højeste standardsatskorrektion anvendelse.

7.   Ved fastsættelse af standardsatskorrektionen tager Kommissionen særligt hensyn til et eller flere af følgende forhold, der på grund af manglernes grovhed udgør en større risiko for at skade Unionens budget:

a)

En eller flere hovedkontroller er ikke foretaget eller foretaget så dårligt eller så sjældent, at de er ineffektive til at fastslå en ansøgnings retmæssighed eller forebygge uregelmæssigheder.

b)

Der er konstateret tre eller flere mangler inden for det samme kontrolsystem.

c)

Medlemsstaten anvender ikke et kontrolsystem eller anvender det meget mangelfuldt, og der kan påvises mange uregelmæssigheder og forsømmelser med hensyn til at forhindre ulovlig eller svigagtig praksis.

d)

Lignende mangler inden for den samme sektor konstateres i en medlemsstat i forbindelse med en undersøgelse, der foretages efter en efterforskning, i forbindelse med hvilken de først er blevet opdaget og meddelt medlemsstaten, dog under hensyntagen til korrigerende eller kompenserende foranstaltninger, som medlemsstaten allerede måtte have truffet.

8.   Hvis medlemsstaten fremlægger objektive elementer, der ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 2 og 3, men som påviser, at EGFL's og ELFUL's maksimale tab derved ville være mindre, end hvis der anvendtes en lavere standardsats end den foreslåede, anvender Kommissionen den lavere standardsats for at afgøre hvilket beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

9.   De beløb, der faktisk inddrives fra støttemodtagere og krediteres EGFL og ELFUL før den pågældende frist, der fastsættes af Kommissionen under den efterprøvende regnskabsafslutning, fratrækkes det beløb, som Kommissionen træffer afgørelse om at udelukke fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

Artikel 15

Kriterier og metoder til anvendelse af korrektioner i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning for udgifter, der falder inden for forordning (EU) 2021/2115

1.   Med henblik på at træffe en afgørelse om, hvilke beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering, jf. artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, anvender Kommissionen sine egne resultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 55, stk. 3, i samme forordning. Det beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering, skal så vidt muligt svare til det faktiske økonomiske tab eller den faktiske risiko for Unionens budget.

2.   Konstaterer Kommissionen, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-retten, kan Kommissionen fastsætte de beløb, der skal udelukkes, ved hjælp af standardsatskorrektioner, under hensyntagen til overtrædelsens art og alvor samt sin egen vurdering af den økonomiske skade, der er påført Unionen.

Standardsatskorrektionen fastlægges under hensyntagen til navnlig typen af alvorlig mangel. Der tages i den forbindelse hensyn til de dele af forvaltningssystemerne, der berøres af de alvorlige mangler.

Hvis der inden for rammerne af den samme procedure for efterprøvende regnskabsafslutning påvises forskellige alvorlige mangler, der hver især kan udløse forskellige standardsatskorrektioner, finder kun den højeste standardsatskorrektion anvendelse.

3.   Ved fastsættelse af standardsatskorrektionen tager Kommissionen særligt hensyn til et eller flere af følgende forhold, der på grund af manglernes grovhed udgør en større risiko for at skade Unionens budget:

a)

alvorlige mangler i en eller flere dele af forvaltningssystemerne

b)

medlemsstaten anvender ikke en del af forvaltningssystemet, og der kan påvises mange uregelmæssigheder og forsømmelser med hensyn til at forhindre ulovlig eller svigagtig praksis

c)

lignende mangler inden for den samme sektor konstateres i en medlemsstat i forbindelse med en undersøgelse, der foretages efter en efterforskning, i forbindelse med hvilken de først er blevet opdaget og meddelt medlemsstaten, dog under hensyntagen til korrigerende eller kompenserende foranstaltninger, som medlemsstaten allerede måtte have truffet.

4.   Hvis en medlemsstat påviser, at EGFL's og ELFUL's maksimale tab ville være mindre, end hvis der anvendtes en lavere standardsats end den foreslåede, kan Kommissionen anvende den lavere standardsats eller certificeringsorganets vurdering af forvaltningssystemerne i forbindelse med revision, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2021/2116, for at afgøre, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansiering i den efterprøvende regnskabsafslutning, som omhandlet i artikel 55 i samme forordning.

5.   Medlemsstaterne kan i påkommende tilfælde inden for de af Kommissionen fastsatte tidsfrister i den efterprøvende regnskabsafslutning indsende oplysninger om kontrollen af disse beløb på baggrund af en undersøgelse af hver enkelt sag, der potentielt er berørt af manglen. Kontrollen skal omfatte alle de afholdte udgifter, der overtræder EU-lovgivningen, og som er bogført i EU-budgettet. De indsendte oplysninger skal omfatte alle beløb, der ikke er støtteberettigede på grund af den pågældende manglende overholdelse af EU-lovgivningen. Alternativt kan medlemsstaterne fortage en vurdering af risikoen baseret på et statistisk validt og repræsentativt udsnit af den population, som er berørt af manglen, for så vidt medlemsstaterne ikke med en i forhold til målet rimelig indsats kan beregne de uretmæssigt anvendte beløb. Certificeringsorganet bekræfter medlemsstatens vurdering af manglen.

6.   For at kunne tage resultaterne af de af medlemsstaterne indsendte beregninger i betragtning, jf. stk. 5, skal Kommissionen vurdere den anvendte metode, indholdet og resultaterne af den indsendte kontrol eller ekstrapolation. Hvis Kommissionen godtager metoden, indholdet og resultaterne af den indsendte kontrol eller ekstrapolation, benytter den de af medlemsstaterne indsendte resultater, jf. stk. 5, for at afgøre, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i (EU) 2021/2116.

7.   De beløb, der faktisk inddrives fra støttemodtagere og krediteres EGFL og ELFUL før den pågældende frist, der fastsættes af Kommissionen under den efterprøvende regnskabsafslutning, fratrækkes det beløb, som Kommissionen træffer afgørelse om at udelukke fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

KAPITEL IV

Sikkerhedsstillelse

Afdeling 1

Anvendelsesområde og terminologi

Artikel 16

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor sektorlovgivningen for landbrug indeholder bestemmelser om en sikkerhedsstillelse, uanset om udtrykket »sikkerhed« anvendes.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på sikkerhedsstillelse, som gives med det formål at garantere import- og eksportafgifter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (11).

Artikel 17

Udtryk, der benyttes i dette kapitel

I dette kapitel forstås ved:

a)

»ansvarlig myndighed«: enten den myndighed, som har beføjelse til at godkende sikkerheden, eller den myndighed, som er beføjet til at træffe afgørelse om, hvorvidt sikkerheden i henhold til den pågældende forordning frigives eller fortabes

b)

»maksimumsgaranti«: en sikkerhed, der stilles over for den ansvarlige myndighed som garanti for opfyldelse af flere forpligtelser

c)

»den relevante del af det sikrede beløb«: den del af det sikrede beløb, som svarer til den mængde, for hvilken et krav er uopfyldt.

Afdeling 2

Krav om sikkerhedsstillelse

Artikel 18

Den ansvarlige part

Sikkerhed skal stilles af den eller på vegne af den, der er ansvarlig for betaling af et beløb, som er skyldigt, hvis en forpligtelse ikke opfyldes.

Artikel 19

Fravigelse af kravet om sikkerhedsstillelse

1.   Den ansvarlige myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse, hvis den, som er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, er:

a)

et offentligt organ, der er ansvarlig for udførelsen af en offentlig myndigheds opgaver, eller

b)

et privat organ, der udfører opgaver som omhandlet i litra a) under statsligt tilsyn.

2.   Den ansvarlige myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse, når det sikrede beløb er på under 500 EUR. I så fald forpligter den pågældende sig skriftligt til at betale et beløb på størrelse med den afståede sikkerhedsstillelse, hvis den tilsvarende forpligtelse ikke opfyldes.

Ved anvendelse af første afsnit beregnes værdien af sikkerheden på grundlag af alle de forpligtelser, der er forbundet med operationen.

Artikel 20

Betingelser vedrørende sikkerhedsstillelse

1.   Den ansvarlige myndighed afslår sikkerheden eller kræver, at den udskiftes, hvis den mener, at denne er uhensigtsmæssig eller ikke i tilstrækkelig grad eller i et tilstrækkelig tidsrum frembyder den krævede sikkerhed.

2.   Foretages der kontant indbetaling ved overførsel, betragtes sikkerheden først som stillet, når den ansvarlige myndighed har sikkerhed for at kunne disponere over beløbet.

3.   En check, hvis indløsning garanteres af et pengeinstitut, der er godkendt af den ansvarlige myndighed i medlemsstaten, betragtes som kontant indbetaling. Den ansvarlige myndighed behøver ikke at indløse en sådan check, førend garantiperioden er ved at udløbe.

Checks ud over de i første afsnit omhandlede betragtes kun som sikkerhed, når den ansvarlige myndighed har sikkerhed for at kunne disponere over beløbet.

4.   Gebyrer og andet, der beregnes af pengeinstitutter, betales af den, der stiller sikkerheden.

5.   Sikkerhed i form af kontant indbetaling er ikke rentebærende for den, der har stillet den.

Artikel 21

Brug af euroen

1.   Sikkerhed stilles i euro.

2.   Hvis sikkerheden accepteres i en medlemsstat, der ikke har indført euroen, omregnes sikkerhedsbeløbet i euro til den pågældende nationale valuta i overensstemmelse med kapitel V. Den forpligtelse, som sikkerheden vedrører, og beløb, der måtte blive tilbageholdt i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser, fastsættes dog i euro.

Artikel 22

Kautionisten

1.   Kautionisten skal have sin officielt registrerede bopæl eller være etableret inden for Unionen og være godkendt af den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor sikkerheden stilles, jf. dog traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Kautionisten skal forpligtes ved en skriftlig kautionserklæring.

2.   En skriftlig kautionserklæring skal mindst indeholde:

a)

angivelse af den forpligtelse eller, såfremt der er tale om en maksimumsgaranti, den type eller de typer forpligtelser, hvis opfyldelse den skal sikre

b)

angivelse af det maksimale beløb, som kautionisten er villig til at indestå for

c)

erklæring om, at kautionisten hæfter solidarisk med den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, og forpligter sig til inden 30 dage efter påkrav fra den ansvarlige myndighed at betale ethvert beløb inden for garantiens grænser, som forfalder til betaling ved sikkerhedens fortabelse.

3.   Er der allerede stillet en skriftlig maksimumsgaranti, træffer den ansvarlige myndighed afgørelse om, efter hvilken procedure hele eller en del af maksimumsgarantien skal afsættes til en bestemt forpligtelse.

Artikel 23

Force majeure

Enhver, der bærer ansvaret for en forpligtelse, for hvilken der stilles en sikkerhed, og som hævder, at forpligtelsen ikke er opfyldt som følge af force majeure, skal på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde dokumentere, at der er tale om force majeure. Hvis den kompetente myndighed anerkender, at der er tale om force majeure, annulleres forpligtelsen udelukkende med henblik på frigivelse af sikkerheden.

Afdeling 3

Frigivelse og fortabelse af anden sikkerhedsstillelse end den i afdeling 4 omhandlede

Artikel 24

Fortabelse af sikkerhedsstillelse

1.   Den i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede forpligtelse gælder kravet om at udføre eller undlade at udføre en vis handling af grundlæggende betydning for formålet med den forordning, hvori kravet er fastlagt.

2.   Hvis en forpligtelse ikke opfyldes, og der ikke er anført en frist for indfrielsen, fortabes sikkerheden, hvis den kompetente myndighed fastslår, at den ikke er blevet opfyldt.

3.   Hvis opfyldelsen af en forpligtelse er underlagt en bestemt frist, og opfyldelsen først har fundet sted efter denne frist, fortabes sikkerheden.

I sådanne tilfælde fortabes sikkerheden med 10 % på én gang, forhøjet med en på det resterende beløb anvendt procentsats på:

a)

2 % for hver kalenderdag, hvormed fristen overskrides, hvis forpligtelsen vedrører import af varer til et tredjeland

b)

5 % for hver kalenderdag, hvormed fristen overskrides, hvis forpligtelsen vedrører varer, der føres ud af Unionens toldområde.

4.   Hvis en forpligtelse er opfyldt rettidigt, og fremlæggelsen af dokumentation for opfyldelsen er underlagt en fast tidsfrist, fortabes den sikkerhed, der dækker denne forpligtelse, for hver kalenderdag, hvormed nævnte tidsfrist overskrides i henhold til formlen 0,2/fastsat tidsfrist og under henvisning til artikel 27.

Hvis dokumentationen i første afsnit vedrører indgivelse af en opbrugt eller udløbet import- eller eksportlicens, fortabes 15 % af sikkerheden, hvis dokumentationen indgives efter den i første afsnit fastsatte frist, men senest den 730. kalenderdag efter licensens udløb. Efter de 730 kalenderdage fortabes den resterende sikkerhed helt.

5.   Sikkerhedsbeløbet, som fortabes, afrundes til det første lavere beløb i hele euro eller gældende national valuta.

Artikel 25

Frigivelse af sikkerhedsstillelse

1.   Når det af den dokumentation, som fremlægges i henhold til de specifikke EU-regler, fremgår, at en forpligtelse er opfyldt, eller at sikkerheden er delvis fortabt i henhold til artikel 64, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 og artikel 24 i nærværende forordning, frigives den resterende del af sikkerheden straks.

2.   Efter anmodning sker der delvis frigivelse af det sikrede beløb, hvis der fremlægges dokumentation for en delmængde af en vare, forudsat at denne delmængde ikke er mindre end en eventuel minimumsmængde, der er angivet i den forordning, som foreskriver sikkerhedsstillelsen, eller i mangel heraf, som bestemt af medlemsstaterne.

3.   Er der ikke fastsat nogen frist for forelæggelse af den dokumentation, der er nødvendig for, at det sikrede beløb kan frigives, er denne frist 365 kalenderdage fra fristen for opfyldelse af den forpligtelse, for hvilken sikkerheden blev stillet. Er der ikke fastsat nogen frist for opfyldelse af den forpligtelse, for hvilken sikkerheden blev stillet, er fristen for forelæggelse af den dokumentation, der er nødvendig for, at det sikrede beløb kan frigives, 365 kalenderdage fra den dato, hvor alle forpligtelser er opfyldt.

Den i første afsnit fastsatte frist må ikke overstige 1 095 kalenderdage fra det tidspunkt sikkerheden blev fastsat for en bestemt forpligtelse.

Artikel 26

Tærskler

1.   Det samlede beløb må ikke overstige 100 % af den sikkerhedsstillelse, der dækker den pågældende del af det sikrede beløb.

2.   Den ansvarlige myndighed kan afstå fra at inddrage et beløb på under 100 EUR, hvis der i de nationale love eller administrative bestemmelser er fastsat tilsvarende regler for lignende tilfælde.

Afdeling 4

Sikkerhedsstillelse for forskud og forudbetaling

Artikel 27

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor specifikke EU-regler fastsætter, at et beløb kan forudbetales, inden den forpligtelse, som er fastlagt med henblik på opnåelse af støtte eller en fordel, er opfyldt.

Artikel 28

Frigivelse af sikkerhedsstillelse

1.   Sikkerhedsstillelsen frigives:

a)

enten når den endelige ret til det udbetalte beløb er godtgjort

b)

eller når det udbetalte beløb plus eventuelle tillæg som fastsat i den specifikke EU-lovgivning er blevet tilbagebetalt.

2.   Såfremt der ikke inden for den fastsatte frist fremlægges dokumentation for, at der er opnået endelig ret til det udbetalte beløb, iværksætter den ansvarlige myndighed straks proceduren for fortabelse af sikkerhedsstillelsen.

Dog kan dokumentation i de tilfælde, hvor det er fastsat i specifik EU-lovgivning, fortsat fremlægges efter nævnte frists udløb mod delvis tilbagebetaling af sikkerhedsstillelsen.

KAPITEL V

Brug af euroen

Artikel 29

Samhandelen med tredjelande

1.   For beløb vedrørende indførsler og eksportafgifter, som er fastsat i euro ved EU-lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som af medlemsstaterne skal anvendes i national valuta, er omregningskursen udtrykkeligt lig med den kurs, der skal anvendes i henhold til artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013.

2.   For priser og beløb udtrykt i euro i EU-lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik for så vidt angår samhandel med tredjelande, er antagelsen af toldangivelsen den udløsende begivenhed for vekselkursen.

3.   Med henblik på beregningen af den faste importværdi for frugt og grøntsager for at bestemme indgangsprisen er den udløsende begivenhed for vekselkursen for de repræsentative noteringer, der ligger til grund for beregningen af den faste importværdi og reduktionen, den dato, som de repræsentative noteringer vedrører.

Artikel 30

Specifikke former for støtte

1.   For støtte, der ydes pr. afsat produktmængde eller pr. produktmængde for produkter til specifik anvendelse, jf. dog artikel 32 og 33, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første handling, som, efter at den pågældende erhvervsdrivende overtager produkterne, sikrer korrekt anvendelse af de pågældende produkter og er en forudsætning for støtteydelsen.

2.   For støtte til privat oplagring er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første dag i den periode, for hvilken den støtte, der er fastsat ved en og samme kontrakt, ydes.

3.   For anden støtte end den, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, og i artikel 32 og 33, er den udløsende begivenhed for vekselkursen fristen for indgivelse af ansøgninger.

Artikel 31

Vinsektoren

1.   Den udløsende begivenhed for vekselkursen er den første dag i regnskabsåret, i hvilket støtten ydes til:

a)

omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2115

b)

degressiv overgangsstøtte til dækning af administrative omkostninger til oprettelse af gensidige fonde, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra l), i forordning (EU) 2021/2115

c)

høstforsikring mod indkomsttab som følge af ugunstige vejrforhold, der sidestilles med naturkatastrofer, skader forårsaget af dyre- og plantesygdomme eller skadedyrsangreb, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra d), i forordning (EU) 2021/2115.

2.   For grøn høst, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2021/2115, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dag, hvorpå den grønne høst finder sted.

3.   For destillation af biprodukter fra vinfremstilling i overensstemmelse med begrænsningerne, der er fastsat i del II, afdeling D, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra g), i forordning (EU) 2021/2115, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første dag i det regnskabsår, i hvilket biproduktet leveres.

4.   For investeringer, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), e) og m), i forordning (EU) 2021/2115, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. januar i det år, hvor afgørelsen om at yde støtten træffes.

5.   For de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra f), h), i), j) og k), i forordning (EU) 2021/2115, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den næstseneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat før den måned, for hvilken udgiften eller den formålsbestemte indtægt anmeldes.

Artikel 32

Beløb og betalinger i forbindelse med gennemførelsen af skoleordningen

For støtte ydet til gennemførelsen af skoleordningen, jf. del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. januar, som går forud for det pågældende skoleår.

Artikel 33

Beløb, der ydes i struktur- eller miljøsammenhæng

For de beløb, der ydes til landdistriktsudvikling i henhold til afsnit III, kapitel IV, i forordning (EU) 2021/2115, og for de beløb, der vedrører foranstaltninger godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. januar i det år, i hvilket afgørelsen om støtten træffes.

Hvis udbetalingen af de beløb, der er nævnt i første afsnit, i henhold til EU-bestemmelserne er fordelt over flere år, er den udløsende begivenhed for vekselkursen dog for hver af de årlige rater den 1. januar i det år, som raten udbetales for.

Artikel 34

Andre beløb og priser

For andre priser eller beløb end dem, der er omhandlet i artikel 30-33, eller beløb i tilknytning til disse priser, der er udtrykt i euro i EU-lovgivningen eller udtrykt i euro i forbindelse med en udbudsprocedure, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dag, på hvilken en af følgende retlige handlinger finder sted:

a)

ved køb, når det gyldige tilbud er blevet modtaget

b)

ved salg, når det gyldige tilbud er blevet modtaget

c)

ved tilbagetagelse af produkter den dag, hvor tilbagetagelsen finder sted

d)

ved undladt høst og grøn høst den dag, hvor undladt høst eller grøn høst finder sted

e)

ved udgifter til transport, forarbejdning eller offentlig oplagring og ved beløb, der ydes til undersøgelser som led i en udbudsprocedure, den sidste dag for afgivelse af bud

f)

ved registrering af priser, beløb eller bud på markedet den dag, hvor prisen, beløbet eller buddet er registreret

g)

ved sanktioner som følge af manglende overholdelse af landbrugslovgivningen datoen for den retsakt, ved hvilken den manglende overholdelse konstateres af den kompetente myndighed.

Artikel 35

Betaling af forskud og forudbetaling

For forskud og forudbetaling er den udløsende begivenhed for vekselkursen den udløsende begivenhed, der anvendes for den pris eller det beløb, som forskuddet eller forudbetalingen vedrører, hvis begivenheden er indtruffet på tidspunktet for betalingen af forskuddet eller forudbetalingen, eller i andre tilfælde datoen for fastsættelsen af forskuddet eller forudbetalingen i euro eller, hvis en sådan fastsættelse ikke finder sted, datoen for betalingen af forskuddet eller forudbetalingen. Den udløsende begivenhed for vekselkursen anvendes på forskud, uden at dette i øvrigt hindrer, at den udløsende begivenhed, der fastlægges for den pågældende pris eller det pågældende beløb, anvendes for hele prisen eller hele beløbet.

Artikel 36

Sikkerhedsstillelse

For sikkerhedsstillelse er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dato, på hvilken sikkerheden stilles.

Dog gælder følgende undtagelser:

a)

For sikkerhedsstillelse vedrørende forskud og forudbetalinger er den udløsende begivenhed for vekselkursen den udløsende begivenhed, der er fastlagt for forskuds- eller forudbetalingsbeløbet, hvis denne begivenhed er indtruffet på tidspunktet for betalingen af sikkerheden.

b)

For sikkerhedsstillelse vedrørende afgivelse af bud er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dag, på hvilken buddet afgives.

c)

For sikkerhedsstillelse vedrørende gennemførelse af bud er den udløsende begivenhed for vekselkursen datoen for sidste frist i opfordringen til at afgive bud.

Artikel 37

Fastsættelse af vekselkursen

Når en udløsende begivenhed er fastlagt i EU-lovgivningen, er den vekselkurs, der skal anvendes, den seneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat forud for den første dag i den måned, i hvilken den udløsende begivenhed indtræffer.

I følgende tilfælde anvendes dog:

a)

for de tilfælde, der er omhandlet i denne forordnings artikel 29, stk. 2, hvor den udløsende begivenhed for vekselkursen er antagelsen af toldangivelsen, den vekselkurs, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013

b)

for interventionsudgifter inden for rammerne af offentlige oplagringsoperationer den vekselkurs, der følger af anvendelsen af artikel 3, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 (12).

Artikel 38

Kontrol af transaktionerne

Beløbene i euro i afsnit IV, kapitel III, i forordning (EU) 2021/2116 omregnes, hvor det er relevant, til national valuta efter de omregningskurser, der er gældende den første arbejdsdag i det år, hvor kontrolperioden begynder, og som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

KAPITEL VI

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 39

Overgangsbestemmelser

Hvis et betalingsorgan, der er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013, påtager sig et ansvar for udgifter, som det ikke påtog sig ansvaret for tidligere, godkendes det for det nye ansvar senest den 1. januar 2023.

Artikel 40

Ophævelse

Delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2023.

Dog gælder følgende:

a)

Artikel 5a, artikel 7, stk. 3 og 4, artikel 11, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, samt artikel 13 i samme forordning finder fortsat anvendelse for så vidt angår ELFUL i forbindelse med udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og betalinger, der er foretaget af betalingsorganerne inden for rammerne af gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikter i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, og for så vidt angår EGFL i forbindelse med de operationelle programmer, der er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013.

b)

Artikel 13 i samme forordning finder fortsat anvendelse på igangværende inddrivelser, der er indledt i henhold til artikel 54 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 41

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2023.

Artikel 39 anvendes dog fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 06.12.2021, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(12)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifter (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 1).


BILAG I

Godkendelseskriterier for betalingsorganer, jf. artikel 1, stk. 2

1.   INTERNE FORHOLD

A)   Organisationsstruktur

Betalingsorganet skal med sin organisationsstruktur kunne varetage følgende hovedfunktioner i forbindelse med EGFL's og ELFUL's udgifter:

i)

anvisning af og kontrol med betalinger med henblik på at fastslå, at det beløb, der skal udbetales til en støttemodtager, er i overensstemmelse med EU-reglerne, herunder administrativ kontrol og kontrol på stedet

ii)

gennemførelse af betalinger med henblik på udbetaling af det anviste beløb til støttemodtagerne (eller disses befuldmægtigede) eller, hvis der er tale om udvikling af landdistrikter, Unionens del af samfinansieringerne

iii)

regnskabsaflæggelse med henblik på at registrere alle betalinger i betalingsorganets særskilte regnskaber for EGFL's og ELFUL's udgifter i form af et informationssystem og udarbejdelse af periodiske oversigter over udgifter, herunder måneds- (for EGFL), kvartals- (for ELFUL) og årsregnskaber til Kommissionen. I betalingsorganets regnskaber registreres også de af EGFL og ELFUL finansierede aktiver, især med hensyn til interventionslagre, forskud, der ikke er afviklet, sikkerhedsstillelser og debitorer

iv)

for så vidt angår interventionstyper, jf. forordning (EU) 2021/2115, skal betalingsorganet også med sin organisationsstruktur sikre gennemførelsen af præstationsrapporteringen om outputindikatorerne med henblik på den årlige præstationsafstemning, jf. artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116 og om præstationsrapporteringen om resultatindikatorerne med henblik på den flerårige præstationsovervågning, jf. artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115, og vise, at artikel 37 i forordning (EU) 2021/2116 efterleves.

Betalingsorganets organisationsstruktur skal sikre en tydelig fastlæggelse af beføjelser og ansvar på alle driftsniveauer og en adskillelse af funktionerne omhandlet i første afsnit, punkt i), ii) og iii), og hvis ansvarsområder er fastlagt i en organisationsplan, som indeholder rapporteringsvejene. Den omfatter de tekniske tjenester og den interne revisionstjeneste, der er omhandlet i nr. 4.

B)   Personalestandard

Betalingsorganet skal udvise vilje til at styrke integritet og etiske værdier. Alle ledelsesniveauer skal respektere integritet og etiske værdier i deres instrukser, handlinger og adfærd. Integritet og etiske værdier fastlægges i adfærdsstandarder og forstås på alle niveauer i organisationen samt af outsourcede tjenesteudbydere og støttemodtagere. Der skal indføres processer for at vurdere, om adfærdsstandarderne er tilpasset fysiske og juridiske personer, og for at imødegå afvigelser rettidigt. Betalingsorganet skal desuden udvise vilje til at tiltrække, udvikle og fastholde kompetente personer i overensstemmelse med sine målsætninger.

Betalingsorganet sikrer navnlig, at:

i)

der afsættes passende personale til udførelse af opgaverne og til sikring af, at den tekniske kunnen, der er nødvendig på forskellige driftsniveauer, er til stede

ii)

opgaverne fordeles således, at en funktionær kun er ansvarlig for enten anvisning, udbetaling af eller regnskabsaflæggelse for beløb, der debiteres EGFL og ELFUL, og at ingen funktionær udfører nogen af disse opgaver uden tilsyn dermed

iii)

hver enkelt funktionærs ansvarsområder fastlægges i en skriftlig jobbeskrivelse med angivelse af finansielle grænser for hans/hendes beføjelser. Sidstnævnte kan defineres i systemet

iv)

der gives passende personaleuddannelse på alle driftsniveauer (herunder opmærksomhed omkring svig), og der føres en politik for personalerotation i kritiske stillinger eller alternativt forstærket tilsyn

v)

der træffes passende foranstaltninger til at undgå og opdage eventuel risiko for interessekonflikter som defineret i artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for så vidt angår gennemførelse af betalingsorganets funktioner over for personer med indflydelse og i kritiske stillinger inden for og uden for betalingsorganet. Hvis der er risiko for interessekonflikter, skal der være truffet foranstaltninger til at sikre, at artiklen anvendes.

C)   Risikovurdering

Betalingsorganet sikrer, at:

i)

betalingsorganets målsætninger fastslås for at gøre det muligt at identificere og vurdere risici vedrørende disse målsætninger

ii)

risiciene identificeres, herunder potentielle uregelmæssigheder eller svig, for opfyldelse af dets målsætninger, og at disse risici analyseres som grundlag for fastsættelse af, hvordan de skal håndteres

iii)

der for så vidt angår risikoen for eventuel svig vedtages en strategi til bekæmpelse af svig, som omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig og ulovlige aktiviteter til skade for Unionens finansielle interesser. Disse foranstaltninger omfatter forebyggelse og opdagelse af, og betingelser for undersøgelse af, svig, samt afhjælpende foranstaltninger og afskrækkelsesforanstaltninger, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning

iv)

der gennemføres foranstaltninger for at forebygge og afbøde risiciene

v)

ændringer, der kan have en betydelig indvirkning på det interne kontrolsystem, identificeres og vurderes

vi)

der foretages en regelmæssig gennemgang af risikovurderingen og de foranstaltninger, der er truffet, for at forebygge og afbøde de identificerede risici.

D)   Delegation

D.1)

Hvis betalingsorganet uddelegerer nogen af sine opgaver til et andet organ i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 skal følgende betingelser være opfyldt:

i)

Det skal i en skriftlig aftale mellem betalingsorganet og det pågældende organ nærmere angives, hvilke oplysninger og bilag, bortset fra de delegerede opgaver, der skal forelægges betalingsorganet, og hvilken frist der gælder for deres forelæggelse. Aftalen skal gøre det muligt for betalingsorganet at opfylde godkendelseskriterierne.

ii)

Betalingsorganet er under alle omstændigheder fortsat ansvarligt for den effektive forvaltning af de pågældende fonde. Det er fortsat fuldt ud ansvarligt for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, herunder beskyttelsen af Unionens finansielle interesser samt for den dertilhørende udgiftsanmeldelse til Kommissionen og udarbejdelsen af regnskabet herfor.

iii)

Det andet organs ansvar og forpligtelser, især med hensyn til kontrollen og efterprøvningen af, at EU-reglerne er overholdt, skal være klart definerede.

iv)

Betalingsorganet påser, at det andet organ råder over effektive systemer til sikring af, at det udfører sine opgaver på tilfredsstillende vis.

v)

Det andet organ skal udtrykkeligt over for betalingsorganet bekræfte, at det rent faktisk udfører sine opgaver, og skal beskrive, hvordan det gør det.

vi)

Betalingsorganet overvåger regelmæssigt de delegerede arbejdsopgaver for at bekræfte, at det udførte arbejde er af tilfredsstillende standard og i overensstemmelse med EU-reglerne.

D.2)

De i D.1), punkt i), ii), iii) og v), anførte betingelser finder tilsvarende anvendelse, hvis betalingsorganets opgaver udføres af et andet organ som en del af dette organs almindelige opgaver i henhold til national lovgivning.

2.   KONTROLAKTIVITETER

A)   Anvisningsprocedurer i forbindelse med ansøgninger

Betalingsorganet fastlægger procedurer til sikring af overholdelse af følgende regler:

i)

Betalingsorganet fastlægger detaljerede procedurer for modtagelse, registrering og behandling af ansøgninger inkl. en beskrivelse af alle dokumenter og informationssystemet, der skal benyttes.

ii)

Hver enkelt funktionær, der er ansvarlig for anvisning, skal have en detaljeret checkliste over den kontrol, der skal foretages, og skal blandt bilagene til ansøgningen attestere, at denne kontrol er foretaget. Attesteringen foretages elektronisk. Arbejdet skal beviseligt og systematisk kontrolleres, f.eks. i form af stikprøver eller gennemgang af systemer eller planer, af en overordnet.

iii)

En ansøgning kun anvises til betaling, efter at der er foretaget tilstrækkelig kontrol af, at den opfylder EU-reglerne.

iv)

Kontrollen skal omfatte den kontrol, der kræves i den relevante forordning vedrørende den specifikke foranstaltning, som støtteansøgningen vedrører, og kontrollen efter artikel 59 i forordning (EU) 2021/2116 er til forhindring og afsløring af svig og uregelmæssigheder, navnlig i henseende til de foreliggende risici. For ELFUL skal der desuden være procedurer for kontrol af, at kriterierne for ydelse af støtte, herunder indgåelse af kontrakter, er opfyldt og at alle gældende EU-regler er overholdt, navnlig reglerne i den strategiske plan.

v)

Betalingsorganets ledelse skal på et passende niveau regelmæssigt og rettidigt underrettes om resultatet af de udførte administrative kontroller og kontroller på stedet, således at der altid kan tages hensyn til, om den pågældende kontrol har været tilstrækkelig, inden der træffes afgørelse om en ansøgning.

vi)

Det udførte arbejde skal udførligt beskrives i en rapport, der ledsager hver enkelt ansøgning eller række af ansøgninger eller, når det er relevant, i en rapport for et enkelt produktionsår. Rapporten skal være ledsaget af et papir, der attesterer de godkendte ansøgningers berettigelse og det udførte arbejdes art, omfang og begrænsninger. Dette kan foretages elektronisk. For ELFUL skal det desuden sikres, at kriterierne for ydelse af støtte, herunder indgåelse af kontrakter, er opfyldt, og at alle gældende EU-regler er overholdt, navnlig reglerne i den strategiske plan. Hvis en fysisk eller administrativ kontrol ikke er udtømmende, men er udført på en stikprøve af ansøgninger, skal de udvalgte ansøgninger identificeres, stikprøvemetoden beskrives og resultaterne af alle inspektioner og de trufne foranstaltninger i forbindelse med uoverensstemmelser og uregelmæssigheder indberettes. Bilagene (på papir eller i elektronisk form) skal være tilstrækkelige til at skabe sikkerhed for, at al den fornødne kontrol af de anviste ansøgningers berettigelse er blevet foretaget.

vii)

Når dokumenter (på papir eller i elektronisk form), der vedrører anviste ansøgninger og udførte kontroller, opbevares af andre organer, skal såvel disse organer som betalingsorganet fastlægge procedurer, der sikrer, at disse dokumenter eller elektroniske dataregistreringer opbevares og står til rådighed for betalingsorganet.

B)   Betalingsprocedurer

Betalingsorganet fastlægger de nødvendige procedurer til sikring af, at der kun foretages betalinger til bankkonti, som tilhører støttemodtagerne eller disses befuldmægtigede. Betalingen foretages af betalingsorganets bank eller i givet fald et offentligt betalingskontor inden for fem arbejdsdage efter, at beløbet er blevet debiteret EGFL eller ELFUL. Der skal fastlægges procedurer til sikring af, at alle betalinger, som ikke overføres, ikke anmeldes til EGFL eller ELFUL med henblik på refusion. Hvis sådanne betalinger allerede er anmeldt til EGFL eller ELFUL, skal de atter krediteres fondene i det næste måneds-/kvartalsregnskab eller senest i årsregnskabet. Betaling må ikke ske kontant. Den anvisningsberettigede og/eller dennes overordnede kan give sin godkendelse elektronisk, hvis der er garanti for et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, og hvis underskriverens identitet registreres elektronisk.

C)   Regnskabsprocedurer

Betalingsorganet fastlægger følgende procedurer:

i)

Regnskabsprocedurerne skal sikre, at måneds- (for EFGL), kvartals- (for ELFUL) og årsregnskaber er komplette og nøjagtige og foreligger til rette tid, og at eventuelle fejl eller udeladelser påvises og korrigeres, især gennem kontrol og afstemning, der foretages med jævne mellemrum.

ii)

Regnskabsaflæggelsen for interventionslagre skal sikre, at mængder og dermed forbundne omkostninger behandles korrekt og omgående samt registreres pr. identificerbart parti på den korrekte konto på alle stadier, fra tilbuddet antages, til produktet udlagres i overensstemmelse med de gældende forordninger, og sikre, at beholdningernes mængde og art på hvert sted kan fastslås til enhver tid.

D)   Præstationsrapporteringsprocedurer

For så vidt angår de interventionstyper, der er omhandlet i forordning (EU) 2021/2115, sikrer betalingsorganet, at der findes et informationssystem til at indsamle, registrere og lagre data om hver ansøgning og operation i elektronisk format. Desuden skal systemet indeholde en opdeling af data om alle relevante outputindikatorer pr. intervention for at sikre, at den årlige præstationsrapport viser, at udgifterne er afholdt i henhold til artikel 37 i forordning (EU) 2021/2116, samt af dataene for resultatindikatorerne, herunder mål og delmål.

E)   Procedurer for forskud og sikkerhedsstillelser

Der fastlægges procedurer til sikring af:

i)

at forskudsbetalinger identificeres særskilt i regnskaberne eller i underordnede registreringer

ii)

at sikkerhedsstillelser kun opnås fra finansielle institutter, som opfylder betingelserne i denne forordnings kapitel IV, som er godkendt af myndighederne, og hvis sikkerhedsstillelser forbliver gyldige, indtil de frigives eller kræves indfriet, efter anmodning fra betalingsorganet

iii)

at forskuddene afvikles inden for de fastsatte frister, at forskud, der endnu ikke er afviklet, omgående identificeres, og at sikkerhedsstillelserne omgående kræves indfriet.

F)   Procedurer for udestående fordringer

Alle kriterierne i afsnit A)-E) finder tilsvarende anvendelse på afgifter, fortabte sikkerhedsstillelser, tilbagebetalte beløb, formålsbestemte indtægter osv., som betalingsorganet skal opkræve på EGFL's og ELFUL's vegne.

Betalingsorganet skal indføre et system for fastlæggelse af alle skyldige beløb og for registrering i et debitorbogholderi af alle sådanne udestående fordringer, inden de betales. Debitorbogholderiet skal gennemgås med regelmæssige mellemrum, og der skal tages skridt til at inddrive forfaldne beløb.

G)   Revisionsspor

Enhver dokumentation for anvisning og bogføring af ansøgninger, betalinger i forbindelse dermed, præstationsrapportering og behandling af forskud, sikkerhedsstillelser og udestående fordringer skal stå til rådighed i betalingsorganet, således at der til enhver tid kan sikres et tilstrækkeligt detaljeret revisionsspor.

3.   INFORMATION OG KOMMUNIKATION

A)   Kommunikation

Betalingsorganet fastlægger de nødvendige procedurer til sikring af, at alle ændringer i Unionens forordninger, navnlig de gældende støttesatser, registreres, og at instrukser, databaser og checklister ajourføres i god tid.

B)   Informationssystemernes sikkerhed

Informationssystemernes sikkerhed certificeres i overensstemmelse med International Standards Organisation 27001: Information Security management systems — Requirements (ISO).

Medlemsstaterne kan certificere, forudsat Kommissionen har givet bemyndigelse dertil, informationssystemernes sikkerhed i overensstemmelse med andre anerkendte standarder, hvis disse garanterer et sikkerhedsniveau, der mindst svarer til ISO 27001.

Det første og andet afsnit finder ikke anvendelse på betalingsorganer, der årligt forvalter og kontrollerer udgifter på højst 400 mio. EUR, hvis den berørte medlemsstat har underrettet Kommissionen om sin beslutning om at anvende en af følgende standarder i stedet:

International Standards Organisation 27002: Code of practice for Information Security controls (ISO)

Bundesamt für Sicherheit in der Informationstechnik: IT-Grundschutzhandbuch/IT Baseline Protection Manual (BSI)

Information Systems Audit and Control Association: Control objectives for Information and related Technology (COBIT).

4.   OVERVÅGNING

A)   Løbende overvågning via interne kontrolaktiviteter

De interne kontrolaktiviteter omfatter mindst følgende områder:

i)

overvågning af de tekniske tjenester og de organer med delegerede opgaver, der er ansvarlige for kontrol og andre arbejdsopgaver, med henblik på at sikre en passende gennemførelse af forordninger, retningslinjer og procedurer

ii)

iværksættelse af systemændringer for at forbedre kontrolsystemerne i almindelighed

iii)

gennemgang af ansøgninger og forespørgsler, der rettes til betalingsorganet, og anden information, der giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder

iv)

overvågningsprocedurer til forhindring og afsløring af svig og uregelmæssigheder, navnlig for så vidt angår de områder af udgifter til den fælles landbrugspolitik, der falder under betalingsorganets kompetence, og hvor der er en væsentlig risiko for svig.

Den løbende overvågning skal betragtes som en del af betalingsorganets normale driftsmæssige virksomhed. På alle niveauer overvåges betalingsorganets daglige drift og kontrolaktiviteter løbende med henblik på at sikre et tilstrækkeligt detaljeret revisionsspor.

B)   Særskilte vurderinger via en intern revisionstjeneste

Betalingsorganet fastlægger procedurer til sikring af overholdelse af følgende regler:

i)

Den interne revisionstjeneste skal være uafhængig af betalingsorganets andre afdelinger og rapportere direkte til betalingsorganets direktør.

ii)

Den interne revisionstjeneste skal kontrollere, at de procedurer, som betalingsorganet har indført, er tilstrækkelige til at sikre, at det kan kontrolleres, om EU-reglerne overholdes, og at regnskaberne er nøjagtige og komplette og foreligger til rette tid. Kontrollen kan begrænses til udvalgte foranstaltninger og til stikprøver af transaktioner under forudsætning af, at et revisionsprogram sikrer, at alle væsentlige områder, herunder de afdelinger, der er ansvarlige for anvisning af betalinger, dækkes i løbet af en periode på højst fem år.

iii)

Den interne revisionstjenestes arbejde skal udføres efter internationalt anerkendte standarder, registreres i arbejdsdokumenter og munde ud i rapporter og henstillinger til betalingsorganets øverste ledelse.


BILAG II

Godkendelseskriterier for koordineringsorganer, jf. artikel 2, stk. 3, for så vidt angår udarbejdelse af den årlige præstationsrapport

1.   INFORMATION OG KOMMUNIKATION

A)   Kommunikation

Koordineringsorganet fastlægger de nødvendige procedurer til sikring af, at alle ændringer i Unionens forordninger registreres, og at instrukser og databaser ajourføres i god tid.

B)   Informationssystemernes sikkerhed

Informationssystemernes sikkerhed certificeres i overensstemmelse med International Standards Organisation 27001: Information Security management systems — Requirements (ISO).

Medlemsstaterne kan certificere, forudsat Kommissionen har givet bemyndigelse dertil, informationssystemernes sikkerhed i overensstemmelse med andre anerkendte standarder, hvis disse garanterer et sikkerhedsniveau, der mindst svarer til ISO 27001. Når et betalingsorgan fungerer som koordineringsorgan, opfylder dets certificering denne betingelse.


BILAG III

Betalingsorganernes forpligtelser, jf. artikel 3, stk. 1

I.   BETALINGSORGANERNES FORPLIGTELSER

A.   Kontrol

1.   Hyppighed og repræsentativitet

Hvert oplagringssted kontrolleres efter bestemmelserne i del II mindst én gang pr. år, især med hensyn til:

a)

Proceduren for indsamling af oplysninger om offentlig oplagring.

b)

Afstemning af de regnskabsoplysninger, som oplagringsvirksomheden har på stedet, med de oplysninger, der er fremsendt til betalingsorganet.

c)

Den fysiske tilstedeværelse fastslås ved en tilstrækkeligt repræsentativ fysisk inspektion, der mindst vedrører procentdelene i del II, og som gør det muligt at konkludere, at samtlige mængder, der er opført i lagerregnskabet, rent faktisk er til stede på lageret.

d)

Kvalitetskontrollen foretages visuelt, olfaktivt og/eller organoleptisk og i tvivlstilfælde ved hjælp af tilbundsgående analyser.

2.   Supplerende kontrol

Konstateres der en afvigelse under den fysiske inspektion, skal en yderligere procentdel af de interventionsoplagrede mængder inspiceres efter samme metode. Inspektionen omfatter om nødvendigt vejning af samtlige produkter, der er oplagret under det vareparti eller i den lagerbygning, der kontrolleres.

B.   Inspektionsrapporter

1.

Betalingsorganets interne kontrolorgan eller det af dette bemyndigede organ udfærdiger en protokol vedrørende hver af de fysisk foretagne kontroller eller inspektioner.

2.

Protokollen indeholder mindst følgende elementer:

a)

angivelse af oplagringsvirksomheden, den besøgte lagerbygnings adresse og de kontrollerede varepartier

b)

dato og klokkeslæt for påbegyndelse og afslutning af kontrollen

c)

det sted, hvor kontrollen foretages, og en beskrivelse af oplagrings-, emballage- og adgangsbetingelserne

d)

fuldstændig angivelse af identiteten af de personer, der foretager kontrollen, og af deres stilling og bemyndigelse

e)

foretagne kontrolforanstaltninger og anvendte volumenmålebestemmelser såsom målemetoder, foretagne beregninger og opnåede mellemresultater og endelige resultater samt konklusionerne heraf

f)

for hvert parti eller hver kvalitet, der er oplagret i lagerbygningen, den i betalingsorganets regnskaber anførte mængde, den i lagerbygningens regnskaber anførte mængde og eventuelle forskelle mellem disse to regnskaber

g)

for hvert parti eller hver kvalitet, der er fysisk kontrolleret, de oplysninger, der er omhandlet i litra f), samt den på stedet konstaterede mængde og eventuelle uoverensstemmelser, partiets eller kvalitetens nummer, paller, kasser, siloer eller andre beholdere, vægt (eventuelt netto- og bruttovægt) eller volumen

h)

oplagringsvirksomhedens erklæringer i tilfælde af forskelle eller uoverensstemmelser

i)

sted, dato og underskrift for den person, der har udfærdiget protokollen, samt for oplagringsvirksomheden eller dennes repræsentant

j)

eventuel udvidet kontrol i tilfælde af afvigelse med angivelse af procentdelen af de oplagrede mængder, der har været omfattet af den udvidede kontrol, de konstaterede forskelle og de afgivne forklaringer.

3.

Protokollerne sendes straks til chefen for den tjeneste, der er ansvarlig for betalingsorganets regnskabsføring.

Straks efter modtagelsen af protokollen korrigeres betalingsorganets regnskab for de konstaterede forskelle og uoverensstemmelser.

4.

Kommissionens ansatte og de personer, der er bemyndiget af den, skal have adgang til protokollerne.

5.

Betalingsorganet udarbejder et sammenfattende dokument, som skal indeholde oplysning om:

a)

de foretagne kontroller med særskilt angivelse af fysiske inspektioner (kontrol af beholdningsopgørelser)

b)

de kontrollerede mængder

c)

de konstaterede afvigelser fra måneds- og årsopgørelserne og årsagerne til disse afvigelser.

De kontrollerede mængder og de konstaterede afvigelser anføres for hvert af de pågældende produkter i masse eller i volumen samt i procent af de samlede oplagrede mængder.

I dette sammenfattende dokument anføres særskilt den kontrol, der foretages for at efterprøve de oplagrede produkters kvalitet. Det fremsendes til Kommissionen samtidig med de årsregnskaber, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2116.

II.   PROCEDURE FOR FYSISK INSPEKTION I DEN FÆLLES LANDBRUGPOLITIKS ENKELTSEKTORER SOM LED I DEN KONTROL, DER ER FASTSAT I DEL I

A.   Smør

1.

Med henblik på kontrol udvælges der partier svarende til mindst 5 % af den samlede mængde, der er oplagret som led i offentlig intervention. Udvælgelsen forberedes inden besøget på lageret på grundlag af betalingsorganets regnskabsoplysninger, men meddeles ikke oplagringsvirksomheden.

2.

Kontrollen på stedet af tilstedeværelsen af de udvalgte partier og partiernes sammensætning finder sted ved:

a)

identifikation af kontrolnumre for partier og kasser ved hjælp af opkøbs- eller indlagringsbeviser

b)

vejning af paller (1 ud af 10) og kasser (1 pr. palle)

c)

besigtigelse af indholdet af en kasse (1 ud af 5 paller)

d)

besigtigelse af emballagens tilstand.

3.

Beskrivelsen af de fysisk inspicerede partier og de konstaterede mangler optages i kontrolprotokollen.

B.   Skummetmælkspulver

1.

Der udvælges med henblik på kontrol partier svarende til mindst 5 % af den mængde, der er oplagret som led i offentlig intervention. Udvælgelsen forberedes inden besøget på lageret på grundlag af betalingsorganets regnskabsoplysninger, men meddeles ikke oplagringsvirksomheden.

2.

Kontrollen på stedet af tilstedeværelsen af de udvalgte partier og partiernes sammensætning finder sted ved:

a)

identifikation af kontrolnumre for partier og sække ved hjælp af opkøbs- eller indlagringsbeviser

b)

vejning af paller (1 ud af 10) og sække (1 ud af 10)

c)

besigtigelse af indholdet af en sæk (1 ud af 5 paller)

d)

besigtigelse af emballagens tilstand.

3.

Beskrivelsen af de fysisk inspicerede partier og de konstaterede mangler optages i kontrolprotokollen.

C.   Korn og ris

1.   Procedure for fysisk inspektion

Inspektionen skal gennemføres som følger:

a)

udvælgelse af de siloer eller rum, der skal kontrolleres, svarende til mindst 5 % af den samlede mængde korn eller ris, der er oplagret som led i offentlig intervention.

Udvælgelsen forberedes på grundlag af de disponible oplysninger i betalingsorganets lagerregnskab, men meddeles ikke oplagringsvirksomheden

b)

fysisk inspektion:

i)

kontrol af tilstedeværelsen af korn eller ris i de udvalgte siloer eller rum

ii)

identifikation af kornet eller risen

iii)

kontrol af oplagringsvilkårene og af de oplagrede produkters kvalitet på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (1)

iv)

sammenligning af kornets eller risens oplagringssted og identitet med oplysningerne i lagerregnskabet for lagerbygningen

v)

evaluering af de oplagrede mængder efter en metode, der på forhånd er godkendt af betalingsorganet, og hvoraf en beskrivelse skal overlades til organets hovedsæde.

2.   Behandling af konstaterede forskelle

Der tolereres en forskel ved volumenkontrol af produktmængden.

De regler, der er fastsat i bilag IV, punkt II, finder således anvendelse, når vægten af det oplagrede produkt, som konstateres i forbindelse med en fysisk inspektion, afviger fra den bogførte vægt med mindst 5 % for korn og ris ved oplagring i højsilo eller oplagring i planlager.

I tilfælde af oplagring af korn eller ris i en lagerbygning kan der tages hensyn til de mængder, der blev anslået ved vejningen ved indlagringen, i stedet for de mængder, som en volumenevaluering medfører, når volumenevalueringen ikke giver den ønskede præcisionsgrad, og afvigelsen mellem de to værdier ikke er for stor.

Betalingsorganet gør på eget ansvar brug af denne mulighed, hvis omstændighederne i de enkelte tilfælde berettiger hertil. Det anfører det i kontrolprotokollen på grundlag af følgende vejledende model:

KORN — LAGERKONTROL

Produkt:

Oplagringsvirksomhed: Lager, silo:

Cellenummer:

Dato:

Parti

Mængde ifølge lagerregnskab

a)   Lagre i silo

Rum nr.

Volumen ifølge plan m3 (A)

Ikke udnyttet volumen m3 (B)

Oplagret kornmængde m3 (A-B)

Konstateret massefylde kg/hl = 100

Kornets eller risens vægt

 

 

 

 

 

 

I alt (a): …

b)   Lagre på planlager

 

Rum nr.

Rum nr.

Rum nr.

Udnyttet areal …

Højde …

m2

m2

m2

m3

m3

m3

 

… m

 

… m

 

… m

 

Korrektioner …

… m3

… m3

… m3

Volumen …

… m3

… m3

… m3

Massefylde …

… kg/hl

… kg/hl

… kg/hl

Vægt i alt

… ton

… ton

… ton

I alt (b): …

Vægt i alt på lager: …

Forskel i forhold til regnskabsvægt: …

i %: …

…, [dato]

… (Stempel og underskrift)

Betalingsorganets inspektør:

D.   Oksekød

1.

Med henblik på kontrol udvælges der partier svarende til mindst 5 % af den samlede mængde, der er oplagret som led i offentlig intervention. Udvælgelsen forberedes inden besøget på lageret på grundlag af betalingsorganets regnskabsoplysninger, men meddeles ikke oplagringsvirksomheden.

2.

Kontrol på stedet af tilstedeværelsen af de udvalgte partier og sammensætning af partierne. Kontrollen omfatter:

a)

for ikke-udbenet kød:

i)

identifikation af partierne og kontrol af antallet af stykker

ii)

kontrol af vægten af 20 % af stykkerne efter udskæringstype og/eller kvalitet

iii)

visuel kontrol af emballagens tilstand.

b)

for udbenet kød:

i)

identifikation af partierne og pallerne og kontrol af antallet af kasser

ii)

kontrol af vægten af 10 % af pallerne eller containerne

iii)

kontrol af vægten af 10 % af kasserne på hver vejet palle

iv)

besigtigelse af disse kassers indhold og den tilstand, som emballagen i kassen befinder sig i.

Ved udvælgelsen af pallerne skal der tages hensyn til de forskellige oplagrede udskæringstyper.

3.

Beskrivelsen af de fysisk inspicerede partier og de konstaterede mangler optages i kontrolprotokollen.


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat, oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 15).


BILAG IV

Forpligtelser og generelle principper for oplagringsvirksomheders ansvar, som skal medtages i oplagringskontrakten mellem et betalingsorgan og en oplagringsvirksomhed, jf. artikel 3, stk. 2

I.   OPLAGRINGSVIRKSOMHEDERS GENERELLE FORPLIGTELSER

Oplagringsvirksomheden er ansvarlig for den hensigtsmæssige opbevaring af de produkter, der er omfattet af EU-interventionsforanstaltninger. Den bærer de finansielle følger af en uhensigtsmæssig opbevaring af produkterne.

De skal stille en lagerbygningsplan og et rummålsdokument for hver silo eller hvert lagerrum til rådighed på hvert oplagringssted.

Kornet eller risen skal i hver lagerbygning være oplagret på en sådan måde, at der kan foretages volumenkontrol.

II.   PRODUKTKVALITET

Hvis de oplagrede interventionsprodukters kvalitet forringes som følge af utilfredsstillende eller uhensigtsmæssige oplagringsbetingelser, debiteres tabene oplagringsvirksomheden og bogføres i regnskabet over offentlig oplagring som et tab, der skyldes, at produktet er forringet på grund af oplagringsforholdene.

III.   MANKOER

1.

Oplagringsvirksomheden er ansvarlig for samtlige forskelle, der konstateres mellem de oplagrede mængder og angivelserne i de lageropgørelser, der sendes til betalingsorganet.

2.

Når mankoerne overstiger de mængder, der er fastsat ved den eller de gældende tolerancer i henhold til artikel 4, del II, afsnit C, punkt 2, i bilag III og bilag V eller sektorlovgivningen for landbrug, tilskrives de med deres fulde beløb oplagringsvirksomheden som et ikke-identificerbart tab. Bestrider oplagringsvirksomheden mankoerne, kan den kræve vejning eller måling af produktet, idet de hermed forbundne omkostninger påhviler den, medmindre det viser sig, at de meddelte mængder faktisk er til stede, eller at afvigelsen ikke overstiger den eller de gældende tolerancer, i hvilket fald vejnings- eller målingsomkostningerne påhviler betalingsorganet.

De tolerancer, der er fastsat i del II, afsnit C, punkt 2, i bilag III, anvendes, uden at det berører de øvrige tolerancer, der er nævnt i første afsnit i dette punkt.

IV.   BILAG OG MÅNEDS- OG ÅRSOPGØRELSER

1.   Bilag og månedsopgørelse

a)

De dokumenter om indlagring, oplagring og udlagring af produkter, der danner grundlag for opstillingen af årsregnskabet, skal være i oplagringsvirksomhedens besiddelse og mindst indeholde følgende oplysninger:

i)

oplagringssted (eventuelt med identifikation af silo eller beholder)

ii)

overført mængde fra den foregående måned

iii)

ind- og udlagring pr. parti

iv)

lagre ved periodens afslutning.

Disse dokumenter skal gøre det muligt med sikkerhed at identificere de oplagrede mængder på ethvert tidspunkt, især under hensyntagen til opkøb og salg, der er aftalt, men hvor de tilsvarende ind- eller udlagringer endnu ikke har fundet sted.

b)

Oplagringsvirksomheden sender mindst én gang om måneden betalingsorganet dokumenterne om indlagring, oplagring og udlagring af produkter til støtte for en sammenfattende månedlig lageropgørelse. De skal være betalingsorganet i hænde inden den 10. i måneden efter den måned, som de vedrører.

c)

En model til den sammenfattende månedlige lageropgørelse (vejledende model) er angivet nedenfor. Betalingsorganerne stiller denne til oplagringsvirksomhedernes rådighed ad elektronisk vej.

Månedlig regnskabsopgørelse

Produkter:

Oplagringsvirksomhed:

Lager: Nr.:

Adresse:

Måned:

Parti

Beskrivelse

Mængde (kg, ton, kasser, stk. osv.)

Dato

Bemærkninger

Indlagring

Udlagring

 

Overført mængde

 

 

 

 

 

Mængde, der skal overføres

 

 

 

(Stempel og underskrift)

Sted og dato:

Navn:

2.   Årsopgørelse

a)

Oplagringsvirksomheden udarbejder en årlig lageropgørelse på grundlag af de månedsopgørelser, der er beskrevet i nr. 1. Den sendes til betalingsorganet senest den 15. oktober efter bogføringsårets udgang.

b)

Den årlige lageropgørelse indeholder en oversigt over de oplagrede mængder, opdelt på produkt og oplagringssted og med angivelse for hvert produkt af de oplagrede mængder, varepartinummer (undtagen for korn), året for deres indlagring og forklaring på eventuelle afvigelser.

c)

En model til den sammenfattende årlige lageropgørelse (vejledende model) er angivet nedenfor.

Betalingsorganerne stiller denne til oplagringsvirksomhedernes rådighed ad elektronisk vej.

Årlig lageropgørelse

Produkter:

Oplagringsvirksomhed:

Lager: Nr.:

Adresse:

År:

Parti

Beskrivelse

Bogført mængde og/eller vægt

Bemærkninger

 

 

 

 

(Stempel og underskrift)

Sted og dato:

Navn:

V.   ELEKTRONISK LAGERREGNSKAB OG TILRÅDIGHEDSSTILLELSE AF OPLYSNINGER

Den kontrakt om offentlig oplagring, der er indgået mellem betalingsorganet og oplagringsvirksomheden, indeholder bestemmelser, som gør det muligt at sikre overholdelsen af EU-lovgivningen.

Følgende elementer er påkrævet:

a)

føring af et elektronisk lagerregnskab over interventionslagrene

b)

direkte og øjeblikkelig tilrådighedsstillelse af en permanent beholdningsopgørelse

c)

tilrådighedsstillelse på ethvert tidspunkt af samtlige dokumenter om indlagring, oplagring og udlagring af produkter og af regnskabsdokumenter og protokoller, der er udarbejdet i henhold til denne forordning, og som oplagringsvirksomheden er i besiddelse af

d)

permanent adgang til disse dokumenter for betalingsorganets og Kommissionens ansatte og for enhver person, der er behørigt bemyndiget af disse.

VI.   FORM OG INDHOLD AF DE DOKUMENTER, DER SENDES TIL BETALINGSORGANET

Form og indhold af de dokumenter, der er omhandlet i punkt IV, fastlægges efter artikel 92 i forordning (EU) 2021/2116.

VII.   OPBEVARING AF DOKUMENTER

Bilagene vedrørende alle dokumenter om offentlige oplagringsoperationer opbevares af oplagringsvirksomheden i hele den periode, der fastsættes i henhold til de regler, som er vedtaget i henhold til artikel 92 i forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår proceduren for afslutning af regnskaber, jf. dog relevante nationale bestemmelser.


BILAG V

Tolerancer, jf. Artikel 4, stk. 2

1.

Med hensyn til svind i forbindelse med normale oplagringsoperationer under overholdelse af gældende regler gælder følgende tolerancer for hvert produkt, der er omfattet af en offentlig oplagring:

a)

korn 0,2 %

b)

uafskallet ris, majs 0,4 %

c)

skummetmælkspulver 0,0 %

d)

smør 0,0 %

e)

oksekød 0,6 %.

2.

Det tilladte procentvise svind i forbindelse med udbening af oksekød fastsættes til 32. Det gælder for samtlige mængder, der anvendes i løbet af bogføringsåret.

3.

De i nr. 1 omhandlede tolerancer fastsættes i procent af den faktiske vægt, uemballeret, af de mængder, der indlagres og overtages i løbet af det pågældende bogføringsår, forhøjet med de mængder, der er oplagret ved nævnte bogføringsårs begyndelse.

Disse tolerancer anvendes ved den fysiske lagerkontrol. Betalingsorganet beregner dem for alle mængder af hvert produkt, der er oplagret.

Betalingsorganet beregner den faktiske vægt ved indlagring og udlagring ved fra den konstaterede vægt at trække den faste emballagevægt, der er fastsat i købsbetingelserne, eller, hvis der ikke foreligger nogen købsbetingelser, gennemsnitsvægten af den emballage, der er benyttet af betalingsorganet.

4.

Et svind i antallet af emballager eller i det registrerede stykantal er ikke omfattet af tolerancen.

5.

Mankoer som følge af tyveri eller af andre identificerbare årsager medtages ikke ved beregningen af de i nr. 1 og 2 omhandlede tolerancer.