1.   Medlemsstaterne godkender som betalingsorganer kontorer og organer, der opfylder de i dette stykke omhandlede betingelser og de i stk. 2 og 3 nævnte kriterier. Betalingsorganer med ansvar for forvaltning og kontrol af udgifter som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 giver med hensyn til de betalinger, de foretager, og hvad angår meddelelse og opbevaring af oplysninger, tilstrækkelig garanti for, at:

2.   For at blive godkendt skal et betalingsorgan have en administrativ organisation og et internt kontrolsystem, som opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag I vedrørende:

3.   Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere godkendelseskriterier af hensyn til betalingsorganets størrelse, ansvarsområder og andre særegenskaber.

1.   Når mere end et betalingsorgan godkendes i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 godkender medlemsstaten som koordineringsorganer kontorer og organer, der opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser og de i stk. 3 og 4 nævnte kriterier. Den pågældende medlemsstat træffer på ministerplan en formel beslutning om at godkende koordineringsorganet, efter at den har forvisset sig om, at organets administrative ordninger garanterer, at organet kan udføre de opgaver, der er omhandlet i nævnte artikel.

2.   For at blive godkendt skal koordineringsorganet sikre, at:

3.   For at blive godkendt skal koordineringsorganet have en administrativ organisation og et internt kontrolsystem for så vidt angår udarbejdelse af den årlige præstationsrapport, som opfylder de krav, der er fastsat af den kompetente myndighed for så vidt angår procedurerne, og navnlig kriterierne vedrørende information og kommunikation som fastsat i bilag II.

4.   Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere godkendelseskriterier af hensyn til koordineringsorganets størrelse, ansvarsområder og andre særegenskaber.

1.   Betalingsorganerne omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 forvalter og sikrer kontrol af operationerne vedrørende interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring under deres ansvar på de betingelser, der er fastsat i bilag III til denne forordning og i påkommende tilfælde i sektorlovgivningen for landbrug, navnlig på grundlag af de minimumsprocentsatser for kontrol, der er fastsat i nævnte bilag.

Betalingsorganerne kan uddelegere deres beføjelser i forhold til offentlige interventionsforanstaltninger til interventionsorganer, som opfylder de betingelser for godkendelse, der er fastsat i punkt 1.D i bilag I til denne forordning eller intervenere via andre betalingsorganer.

2.   Betalings- og interventionsorganerne kan, uden at det berører deres generelle ansvar for offentlig oplagring:

Hvis betalingsorganerne overdrager forvaltningen til oplagringsvirksomheder, jf. første afsnit, litra a), foregår denne forvaltning i henhold til oplagringskontrakter på grundlag af de forpligtelser og generelle principper, der er fastsat i bilag IV.

3.   Betalingsorganerne har navnlig følgende forpligtelser i forbindelse med offentlig oplagring:

Når regnskaberne for offentlig oplagring af et eller flere produkter i en medlemsstat forvaltes af flere betalingsorganer, konsolideres det lagerregnskab og de finansielle regnskaber, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og d), på nationalt plan, inden de tilsvarende oplysninger meddeles Kommissionen.

4.   Betalingsorganerne sikrer:

5.   Betalingsorganerne giver omgående Kommissionen meddelelse om:

Når Kommissionen får kendskab til en situation som omhandlet i første afsnit, træffes der passende afgørelser:

6.   Betalingsorganerne bærer de finansielle følger af en uhensigtsmæssig opbevaring af det produkt, der er genstand for EU-intervention, især som følge af uegnede oplagringsmetoder. Betalingsorganerne er finansielt ansvarlige, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser, uden at dette indskrænker deres mulighed for at rejse søgsmål over for oplagringsvirksomheden.

7.   Betalingsorganet giver Kommissionens ansatte og personer, som den har bemyndiget dertil, permanent adgang til regnskaberne for offentlig oplagring og alle dokumenter, kontrakter og filer, der er udarbejdet eller modtaget som led i interventionen, enten elektronisk eller på betalingsorganets hovedsæde.

1.   Betalingsorganerne udarbejder i løbet af hvert bogføringsår en beholdningsopgørelse for hvert produkt, som har været genstand for EU-intervention.

De sammenholder beholdningsopgørelsens resultater med de regnskabsmæssige data. De mængdemæssige forskelle, der konstateres, og de beløb, som følger af de kvalitative forskelle, der påvises under kontrollen, bogføres i henhold til de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 47, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/2116.

2.   Ved anvendelse af stk. 1 svarer mankoer som følge af normale oplagringsoperationer til forskellen mellem de teoretiske lagre, der følger af den regnskabsmæssige beholdningsopgørelse, på den ene side og det faktiske lager opgjort på grundlag af den beholdningsopgørelse, der er fastsat i stk. 1, eller det regnskabsmæssige lager, der står tilbage, når det faktiske lager i en lagerbygning er opbrugt, på den anden side, og de er desuden omfattet af de tolerancer, der er fastsat i bilag V.

1.   Betalinger til en modtager foretaget efter den senest mulige betalingsdato kan betragtes som støtteberettiget i henhold til de omstændigheder og betingelser, der er fastsat i stk. 2-6.

2.   Hvis udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), jf. artikel 5, stk. 2, eller udgifter under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), jf. artikel 6, for interventioner som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, som afholdes efter den frist, der er fastsat i EU-lovgivningen, svarer til tærsklen på 5 % eller derunder for de udgifter, der blev afholdt inden for fristerne for henholdsvis EGFL og ELFUL, foretages der ingen nedsættelse af de månedlige eller mellemliggende betalinger.

Tegner EGFL- eller ELFUL-udgifter, der betales efter fristernes udløb, sig for mere end margenen på 5 % for henholdsvis EGFL og ELFUL, nedsættes yderligere udgifter, der betales for sent, efter følgende regler:

3.   Uanset stk. 2 gælder følgende:

De godtgørelsesbeløb, der er nævnt i artikel 17, stk. 3, andet afsnit, i forordning(EU) 2021/2116, lades ude af betragtning ved kontrol af, om betingelsen i dette stykkes første afsnit, litra b), er opfyldt.

4.   Hvis der opstår særlige forvaltningsforhold for visse interventioner og foranstaltninger, eller hvis medlemsstaterne forelægger dokumenterede begrundelser, anvender Kommissionen enten andre tidsrammer end dem, der er fastsat i stk. 2 og 3, og/eller den anvender lavere eller slet ingen nedsættelsessatser.

Første afsnit gælder dog ikke for udgifter, der overstiger loftet, jf. stk. 3, første afsnit, litra b).

5.   Kontrollen med betalingsfristen foretages én gang hvert regnskabsår for udgifter, der er afholdt indtil den 15. oktober.

Der tages senest hensyn til eventuelle overskridelser af fristen i den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 53 i forordning (EU) 2021/2116.

6.   Nedsættelserne i denne artikel anvendes uden at foregribe den senere afgørelse om den årlige præstationsafstemning, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, og den efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 55 i samme forordning.

1.   Kommissionen udbetaler i overensstemmelse med sin afgørelse om månedlige udbetalinger, der træffes i henhold til artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116 den resterende del af de udgifter, som hver medlemsstat har anmeldt i sin månedlige anmeldelse, med fradrag af de formålsbestemte indtægter, som den pågældende medlemsstat har anført i denne udgiftsanmeldelse. Denne modregning betragtes som oppebørsel af de tilsvarende indtægter.

De forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, som de formålsbestemte indtægter medfører, stilles til rådighed, så snart indtægterne opføres på budgetposterne.

2.   Hvis de beløb, der er nævnt i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2021/2116 er blevet tilbageholdt før udbetalingen af den støtte, som uregelmæssighederne eller forsømmeligheden vedrører, fratrækkes de den tilsvarende udgift.

3.   De bidrag fra ELFUL, som inddrives hos modtagerne i forbindelse med et bestemt program for medlemsstatens strategiske plan i en referenceperiode, fratrækkes det beløb, som ELFUL skal betale, i udgiftsanmeldelsen for den pågældende periode.

4.   De større eller mindre beløb, der i givet fald følger af den årlige finansielle regnskabsafslutning, kan genanvendes for så vidt angår ELFUL og lægges til eller trækkes fra beløbet for ELFUL's deltagelse, når den første erklæring efter afgørelsen om regnskabsafslutning er udarbejdet.

5.   EGFL's finansiering er lig med de udgifter, der er beregnet på grundlag af de elementer, som er meddelt af betalingsorganet, med fradrag af eventuelle indtægter fra interventionsforanstaltninger, valideret via Kommissionens IT-system og anført i betalingsorganets udgiftsanmeldelse.

1.   Hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, erlægges de månedlige betalinger, jf. artikel 21 i forordning (EU) 2021/2116, og de mellemliggende betalinger omhandlet i artikel 32 i nævnte forordning, pro rata på grundlag af de godkendte bevillinger som en procentdel af de udgiftsanmeldelser, der er modtaget fra medlemsstaterne, pr. udgiftskapitel, for henholdsvis EGFL og ELFUL, under overholdelse af lofterne i artikel 16 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

Kommissionen genfordeler det restbeløb, som medlemsstaterne ikke har fået godtgjort, ved senere godtgørelser.

2.   For så vidt angår ELFUL gælder det, at hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse for så vidt angår de budgetforpligtelser, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) 2021/2116, skal de første årlige rater efter vedtagelsen af medlemsstaternes strategiske plan overholde rækkefølgen for vedtagelse af disse planer. Budgetforpligtelserne for de efterfølgende årlige rater foretages, efterhånden som de pågældende forpligtelser i medlemsstaternes strategiske planer opbruges. Kommissionen kan indgå delvise årlige forpligtelser vedrørende medlemsstaternes strategiske planer, hvis de disponible forpligtelsesbevillinger er begrænsede. Der skal først indgås forpligtelser for disse planers resterende saldo, når yderligere forpligtelsesbevillinger bliver disponible.

1.   Hvis Kommissionen suspenderer de månedlige betalinger, jf. artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116 i henhold til artikel 40, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning, gælder følgende satser for suspension af betalinger:

2.   Suspensionen ophæves, når alle de relevante dokumenter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, og artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, er forelagt.

1.   Hvis Kommissionen suspenderer de månedlige betalinger, jf. artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116, eller de mellemliggende betalinger, jf. artikel 32 i samme forordning i henhold til artikel 40, stk. 2, i samme forordning, efter præstationsafstemningen, jf. artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, svarer suspensionssatsen til differencen mellem den anvendte reduktionssats i henhold til artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, og 50 procentpoint, ganget med 2. Den anvendte suspensionssats må ikke være mindre end 10 %.

2.   Suspensionerne i stk. 1 foregriber ikke artikel 53 og artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   For EGFL's vedkommende anvender medlemsstater, der ikke har indført euroen, i henhold til artikel 94, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2116 den samme vekselkurs som den, de anvendte til at foretage betalinger til støttemodtagere eller til at modtage indtægter, jf. kapitel V i nærværende forordning og sektorlovgivningen for landbrug.

2.   For ELFUL's vedkommende anvender medlemsstater, der ikke har indført euroen, ved udarbejdelsen af udgiftsanmeldelser i euro, til hver betaling eller inddrivelse den næstseneste vekselkurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank før den måned, i løbet af hvilken posteringerne er bogført i betalingsorganets regnskab.

3.   For så vidt angår de afgørelser om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 53 og 54 i forordning (EU) 2021/2116, og den efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 55 i samme forordning, anvendes den første vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat efter datoen for vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne om regnskabsafslutning.

4.   I andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, samt ved posteringer, for hvilke den udløsende begivenhed ikke er fastsat i EU-lovgivningen, anvendes den næstseneste vekselkurs for medlemsstater, der ikke har indført euroen, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank før den måned, for hvilken udgiften eller den formålsbestemte indtægt anmeldes.

1.   Med henblik på at træffe en afgørelse i henhold til artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 vedrørende størrelsen på det beløb, EU-finansieringen skal nedsættes med, anslår Kommissionen de årlige udgifter, der er anmeldt af medlemsstaten for interventionen i forhold til dens tilsvarende output som rapporteret i den årlige præstationsrapport, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, der forelægges i henhold til artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra b), og artikel 10, stk. 1, litra b), i samme forordning, samt artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115.

2.   Har de anmeldte udgifter ikke et tilsvarende output for det pågældende regnskabsår, og er sådanne afvigelser med hensyn til output og de realiserede enhedsbeløb ikke tidligere blevet forklaret af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 134, stk. 5-9, i forordning (EU) 2021/2115 i den årlige præstationsrapport, eller er begrundelserne for afvigelserne utilstrækkelige, skal medlemsstaten give yderligere begrundelser inden for de af Kommissionen fastsatte tidsfrister. Begrundelserne skal omfatte de anmeldte udgifter, som ikke har et tilsvarende output i det pågældende regnskabsår.

3.   De begrundelser, der skal fremlægges af medlemsstaten, skal indeholde relevante oplysninger, som forklarer afvigelsen på enhedsbeløbsniveau og den berørte periode. De skal indeholde kvantitative oplysninger, samt kvalitative forklaringer, hvor det er nødvendigt.

Medlemsstaten skal også give en forklaring på omfanget og virkningen af de korrigerende foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik på afhjælpning af afvigelsen og på at forhindre en gentagelse deraf.

Hvis medlemsstaten ikke kan fremlægge begrundelser for afvigelserne, jf. stk. 2, kan den fremlægge begrundelser for en del af afvigelserne.

4.   Hvis medlemsstaten ikke forelægger behørigt begrundede årsager til afvigelserne, eller hvis disse af Kommissionen anses for at være utilstrækkelige, jf. stk. 2 og 3, eller kun omfatter en del af afvigelserne, nedsætter Kommissionen de pågældende beløb fra EU-finansieringen. Kommissionen underretter medlemsstaten om sin udtalelse i en separat meddelelse.

5.   Nedsættelserne i denne artikel anvendes uden at foregribe den senere afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   Med henblik på at træffe en afgørelse om, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansiering, jf. artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, skelner Kommissionen mellem de beløb eller dele af beløb, der betragtes som uretmæssigt anvendt, og de beløb, der fastsættes ved hjælp af ekstrapolering eller standardsatskorrektioner.

For at fastslå, hvilke beløb der kan udelukkes fra EU-finansiering, når Kommissionen konstaterer, at udgifter, der falder uden for anvendelsesområdet for forordning (EU) 2021/2115, for den afgrødespecifikke betaling for bomuld eller støtte til førtidspensionering, jf. henholdsvis afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, og artikel 155, stk. 2, i samme forordning, ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-lovgivningen, anvender Kommissionen sine egne resultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

2.   Kommissionen baserer udelukkelsen på de uretmæssigt anvendte beløb, hvis disse beløb kan identificeres med en i forhold til målet rimelig indsats. Når Kommissionen ikke med en i forhold til målet rimelig indsats kan identificere de uretmæssigt anvendte beløb, kan medlemsstaterne inden for de af Kommissionen fastsatte tidsfrister i den efterprøvende regnskabsafslutning indsende oplysninger om kontrollen af disse beløb på baggrund af en undersøgelse af hver enkelt sag, der potentielt er berørt af manglen. Kontrollen skal omfatte alle de afholdte udgifter, der overtræder gældende lovgivning, og som er bogført i EU-budgettet. De indsendte oplysninger skal omfatte alle de enkelte beløb, der ikke er støtteberettigede på grund af den pågældende manglende overholdelse.

3.   Når det ikke er muligt at identificere de uretmæssigt anvendte beløb i overensstemmelse med artikel 2, kan Kommissionen fastsætte de beløb, der skal udelukkes, ved hjælp af ekstrapolerede korrektioner. Medlemsstaterne kan for at sætte Kommissionen i stand til at fastslå de pågældende beløb inden for de af Kommissionen fastsatte frister i den efterprøvende regnskabsafslutning fremsende en beregning af de beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering, med udgangspunkt i en statistisk ekstrapolation af resultaterne af den kontrol, der er foretaget af en repræsentativ stikprøve af disse sager. Disse stikprøver udtages fra den population, hvor det med rimelighed kan forventes, at den pågældende manglende overholdelse forekommer.

4.   For at kunne tage resultaterne af de af medlemsstaterne indsendte beregninger i betragtning, jf. stk. 2 og 3, skal Kommissionen være i stand til at:

5.   Ved anvendelse af ekstrapolerede korrektioner i henhold til stk. 3 kan medlemsstaterne anvende betalingsorganernes kontrolstatistikker, der bekræftes af certificeringsorganet, eller sidstnævntes vurdering af fejlniveauet i forbindelse med revision, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2021/2116 forudsat at:

6.   Hvis betingelserne for at fastsætte de beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering, jf. stk. 2 og 3, ikke opfyldes, eller hvis sagen udspiller sig, således at de beløb, der skal udelukkes, ikke kan fastlægges på baggrund af nævnte stykker, anvender Kommissionen den relevante standardsatskorrektion under hensyntagen til overtrædelsens art og alvor samt sin egen vurdering af den økonomiske skade, der er påført EU-budgettet.

Standardsatskorrektionen fastlægges under hensyntagen til navnlig typen af manglende overholdelse. Der skelnes mellem kontrolmangler i hovedkontroller og støttekontroller:

Hvis der inden for rammerne af den samme efterprøvende regnskabsafslutning påvises forskellige tilfælde af overtrædelser, der hver især kan udløse forskellige standardsatskorrektioner, finder kun den højeste standardsatskorrektion anvendelse.

7.   Ved fastsættelse af standardsatskorrektionen tager Kommissionen særligt hensyn til et eller flere af følgende forhold, der på grund af manglernes grovhed udgør en større risiko for at skade Unionens budget:

8.   Hvis medlemsstaten fremlægger objektive elementer, der ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 2 og 3, men som påviser, at EGFL's og ELFUL's maksimale tab derved ville være mindre, end hvis der anvendtes en lavere standardsats end den foreslåede, anvender Kommissionen den lavere standardsats for at afgøre hvilket beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

9.   De beløb, der faktisk inddrives fra støttemodtagere og krediteres EGFL og ELFUL før den pågældende frist, der fastsættes af Kommissionen under den efterprøvende regnskabsafslutning, fratrækkes det beløb, som Kommissionen træffer afgørelse om at udelukke fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   Med henblik på at træffe en afgørelse om, hvilke beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering, jf. artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, anvender Kommissionen sine egne resultater og tager hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 55, stk. 3, i samme forordning. Det beløb, der skal udelukkes fra EU-finansiering, skal så vidt muligt svare til det faktiske økonomiske tab eller den faktiske risiko for Unionens budget.

2.   Konstaterer Kommissionen, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-retten, kan Kommissionen fastsætte de beløb, der skal udelukkes, ved hjælp af standardsatskorrektioner, under hensyntagen til overtrædelsens art og alvor samt sin egen vurdering af den økonomiske skade, der er påført Unionen.

Standardsatskorrektionen fastlægges under hensyntagen til navnlig typen af alvorlig mangel. Der tages i den forbindelse hensyn til de dele af forvaltningssystemerne, der berøres af de alvorlige mangler.

Hvis der inden for rammerne af den samme procedure for efterprøvende regnskabsafslutning påvises forskellige alvorlige mangler, der hver især kan udløse forskellige standardsatskorrektioner, finder kun den højeste standardsatskorrektion anvendelse.

3.   Ved fastsættelse af standardsatskorrektionen tager Kommissionen særligt hensyn til et eller flere af følgende forhold, der på grund af manglernes grovhed udgør en større risiko for at skade Unionens budget:

4.   Hvis en medlemsstat påviser, at EGFL's og ELFUL's maksimale tab ville være mindre, end hvis der anvendtes en lavere standardsats end den foreslåede, kan Kommissionen anvende den lavere standardsats eller certificeringsorganets vurdering af forvaltningssystemerne i forbindelse med revision, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2021/2116, for at afgøre, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansiering i den efterprøvende regnskabsafslutning, som omhandlet i artikel 55 i samme forordning.

5.   Medlemsstaterne kan i påkommende tilfælde inden for de af Kommissionen fastsatte tidsfrister i den efterprøvende regnskabsafslutning indsende oplysninger om kontrollen af disse beløb på baggrund af en undersøgelse af hver enkelt sag, der potentielt er berørt af manglen. Kontrollen skal omfatte alle de afholdte udgifter, der overtræder EU-lovgivningen, og som er bogført i EU-budgettet. De indsendte oplysninger skal omfatte alle beløb, der ikke er støtteberettigede på grund af den pågældende manglende overholdelse af EU-lovgivningen. Alternativt kan medlemsstaterne fortage en vurdering af risikoen baseret på et statistisk validt og repræsentativt udsnit af den population, som er berørt af manglen, for så vidt medlemsstaterne ikke med en i forhold til målet rimelig indsats kan beregne de uretmæssigt anvendte beløb. Certificeringsorganet bekræfter medlemsstatens vurdering af manglen.

6.   For at kunne tage resultaterne af de af medlemsstaterne indsendte beregninger i betragtning, jf. stk. 5, skal Kommissionen vurdere den anvendte metode, indholdet og resultaterne af den indsendte kontrol eller ekstrapolation. Hvis Kommissionen godtager metoden, indholdet og resultaterne af den indsendte kontrol eller ekstrapolation, benytter den de af medlemsstaterne indsendte resultater, jf. stk. 5, for at afgøre, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i (EU) 2021/2116.

7.   De beløb, der faktisk inddrives fra støttemodtagere og krediteres EGFL og ELFUL før den pågældende frist, der fastsættes af Kommissionen under den efterprøvende regnskabsafslutning, fratrækkes det beløb, som Kommissionen træffer afgørelse om at udelukke fra EU-finansiering i henhold til artikel 55 i forordning (EU) 2021/2116.

1.   Den ansvarlige myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse, hvis den, som er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, er:

2.   Den ansvarlige myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse, når det sikrede beløb er på under 500 EUR. I så fald forpligter den pågældende sig skriftligt til at betale et beløb på størrelse med den afståede sikkerhedsstillelse, hvis den tilsvarende forpligtelse ikke opfyldes.

Ved anvendelse af første afsnit beregnes værdien af sikkerheden på grundlag af alle de forpligtelser, der er forbundet med operationen.

1.   Den ansvarlige myndighed afslår sikkerheden eller kræver, at den udskiftes, hvis den mener, at denne er uhensigtsmæssig eller ikke i tilstrækkelig grad eller i et tilstrækkelig tidsrum frembyder den krævede sikkerhed.

2.   Foretages der kontant indbetaling ved overførsel, betragtes sikkerheden først som stillet, når den ansvarlige myndighed har sikkerhed for at kunne disponere over beløbet.

3.   En check, hvis indløsning garanteres af et pengeinstitut, der er godkendt af den ansvarlige myndighed i medlemsstaten, betragtes som kontant indbetaling. Den ansvarlige myndighed behøver ikke at indløse en sådan check, førend garantiperioden er ved at udløbe.

Checks ud over de i første afsnit omhandlede betragtes kun som sikkerhed, når den ansvarlige myndighed har sikkerhed for at kunne disponere over beløbet.

4.   Gebyrer og andet, der beregnes af pengeinstitutter, betales af den, der stiller sikkerheden.

5.   Sikkerhed i form af kontant indbetaling er ikke rentebærende for den, der har stillet den.

1.   Sikkerhed stilles i euro.

2.   Hvis sikkerheden accepteres i en medlemsstat, der ikke har indført euroen, omregnes sikkerhedsbeløbet i euro til den pågældende nationale valuta i overensstemmelse med kapitel V. Den forpligtelse, som sikkerheden vedrører, og beløb, der måtte blive tilbageholdt i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser, fastsættes dog i euro.

1.   Kautionisten skal have sin officielt registrerede bopæl eller være etableret inden for Unionen og være godkendt af den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor sikkerheden stilles, jf. dog traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Kautionisten skal forpligtes ved en skriftlig kautionserklæring.

2.   En skriftlig kautionserklæring skal mindst indeholde:

3.   Er der allerede stillet en skriftlig maksimumsgaranti, træffer den ansvarlige myndighed afgørelse om, efter hvilken procedure hele eller en del af maksimumsgarantien skal afsættes til en bestemt forpligtelse.

1.   Den i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 omhandlede forpligtelse gælder kravet om at udføre eller undlade at udføre en vis handling af grundlæggende betydning for formålet med den forordning, hvori kravet er fastlagt.

2.   Hvis en forpligtelse ikke opfyldes, og der ikke er anført en frist for indfrielsen, fortabes sikkerheden, hvis den kompetente myndighed fastslår, at den ikke er blevet opfyldt.

3.   Hvis opfyldelsen af en forpligtelse er underlagt en bestemt frist, og opfyldelsen først har fundet sted efter denne frist, fortabes sikkerheden.

I sådanne tilfælde fortabes sikkerheden med 10 % på én gang, forhøjet med en på det resterende beløb anvendt procentsats på:

4.   Hvis en forpligtelse er opfyldt rettidigt, og fremlæggelsen af dokumentation for opfyldelsen er underlagt en fast tidsfrist, fortabes den sikkerhed, der dækker denne forpligtelse, for hver kalenderdag, hvormed nævnte tidsfrist overskrides i henhold til formlen 0,2/fastsat tidsfrist og under henvisning til artikel 27.

Hvis dokumentationen i første afsnit vedrører indgivelse af en opbrugt eller udløbet import- eller eksportlicens, fortabes 15 % af sikkerheden, hvis dokumentationen indgives efter den i første afsnit fastsatte frist, men senest den 730. kalenderdag efter licensens udløb. Efter de 730 kalenderdage fortabes den resterende sikkerhed helt.

5.   Sikkerhedsbeløbet, som fortabes, afrundes til det første lavere beløb i hele euro eller gældende national valuta.

1.   Når det af den dokumentation, som fremlægges i henhold til de specifikke EU-regler, fremgår, at en forpligtelse er opfyldt, eller at sikkerheden er delvis fortabt i henhold til artikel 64, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 og artikel 24 i nærværende forordning, frigives den resterende del af sikkerheden straks.

2.   Efter anmodning sker der delvis frigivelse af det sikrede beløb, hvis der fremlægges dokumentation for en delmængde af en vare, forudsat at denne delmængde ikke er mindre end en eventuel minimumsmængde, der er angivet i den forordning, som foreskriver sikkerhedsstillelsen, eller i mangel heraf, som bestemt af medlemsstaterne.

3.   Er der ikke fastsat nogen frist for forelæggelse af den dokumentation, der er nødvendig for, at det sikrede beløb kan frigives, er denne frist 365 kalenderdage fra fristen for opfyldelse af den forpligtelse, for hvilken sikkerheden blev stillet. Er der ikke fastsat nogen frist for opfyldelse af den forpligtelse, for hvilken sikkerheden blev stillet, er fristen for forelæggelse af den dokumentation, der er nødvendig for, at det sikrede beløb kan frigives, 365 kalenderdage fra den dato, hvor alle forpligtelser er opfyldt.

Den i første afsnit fastsatte frist må ikke overstige 1 095 kalenderdage fra det tidspunkt sikkerheden blev fastsat for en bestemt forpligtelse.

1.   Det samlede beløb må ikke overstige 100 % af den sikkerhedsstillelse, der dækker den pågældende del af det sikrede beløb.

2.   Den ansvarlige myndighed kan afstå fra at inddrage et beløb på under 100 EUR, hvis der i de nationale love eller administrative bestemmelser er fastsat tilsvarende regler for lignende tilfælde.

1.   Sikkerhedsstillelsen frigives:

2.   Såfremt der ikke inden for den fastsatte frist fremlægges dokumentation for, at der er opnået endelig ret til det udbetalte beløb, iværksætter den ansvarlige myndighed straks proceduren for fortabelse af sikkerhedsstillelsen.

Dog kan dokumentation i de tilfælde, hvor det er fastsat i specifik EU-lovgivning, fortsat fremlægges efter nævnte frists udløb mod delvis tilbagebetaling af sikkerhedsstillelsen.

1.   For beløb vedrørende indførsler og eksportafgifter, som er fastsat i euro ved EU-lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som af medlemsstaterne skal anvendes i national valuta, er omregningskursen udtrykkeligt lig med den kurs, der skal anvendes i henhold til artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013.

2.   For priser og beløb udtrykt i euro i EU-lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik for så vidt angår samhandel med tredjelande, er antagelsen af toldangivelsen den udløsende begivenhed for vekselkursen.

3.   Med henblik på beregningen af den faste importværdi for frugt og grøntsager for at bestemme indgangsprisen er den udløsende begivenhed for vekselkursen for de repræsentative noteringer, der ligger til grund for beregningen af den faste importværdi og reduktionen, den dato, som de repræsentative noteringer vedrører.

1.   For støtte, der ydes pr. afsat produktmængde eller pr. produktmængde for produkter til specifik anvendelse, jf. dog artikel 32 og 33, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første handling, som, efter at den pågældende erhvervsdrivende overtager produkterne, sikrer korrekt anvendelse af de pågældende produkter og er en forudsætning for støtteydelsen.

2.   For støtte til privat oplagring er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første dag i den periode, for hvilken den støtte, der er fastsat ved en og samme kontrakt, ydes.

3.   For anden støtte end den, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, og i artikel 32 og 33, er den udløsende begivenhed for vekselkursen fristen for indgivelse af ansøgninger.

1.   Den udløsende begivenhed for vekselkursen er den første dag i regnskabsåret, i hvilket støtten ydes til:

2.   For grøn høst, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2021/2115, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den dag, hvorpå den grønne høst finder sted.

3.   For destillation af biprodukter fra vinfremstilling i overensstemmelse med begrænsningerne, der er fastsat i del II, afdeling D, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra g), i forordning (EU) 2021/2115, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den første dag i det regnskabsår, i hvilket biproduktet leveres.

4.   For investeringer, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), e) og m), i forordning (EU) 2021/2115, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. januar i det år, hvor afgørelsen om at yde støtten træffes.

5.   For de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra f), h), i), j) og k), i forordning (EU) 2021/2115, er den udløsende begivenhed for vekselkursen den næstseneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat før den måned, for hvilken udgiften eller den formålsbestemte indtægt anmeldes.