1.   Medlemsstaterne indfører en ordning til bestemmelse af THC-indholdet i hampesorter, der sætter dem i stand til at anvende den metode til verifikation af hampesorter og til kvantitativ bestemmelse af THC-indholdet i hampesorter, der er fastsat i bilag I.

2.   Medlemsstatens kompetente myndighed fører register over resultaterne af analyserne af THC-indholdet. For hver sort registreres som minimum THC-indholdet i hver prøve udtrykt i procent med to decimaler, den anvendte procedure, antallet af udførte test, oplysninger om, hvornår prøven er udtaget, og hvilke foranstaltninger der er truffet på nationalt plan.

3.   Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115, anvender medlemsstaterne procedure B, der er beskrevet i bilag I til nærværende forordning, for den pågældende sort i det følgende ansøgningsår. Nævnte procedure anvendes i de følgende ansøgningsår, medmindre alle analyseresultaterne for den pågældende sort ligger under det THC-indhold, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115.

4.   Hvis gennemsnittet af alle prøver af en given sort for andet år i træk overstiger THC-indholdet som fastsat i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115, meddeler medlemsstaten Kommissionen navnet på den pågældende sort senest den 15. januar i det følgende ansøgningsår. Med virkning fra nævnte ansøgningsår giver dyrkningen af den pågældende sort ikke ret til direkte betalinger i den berørte medlemsstat.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at hampeproducenterne informeres rettidigt om navnene på de hampesorter, der ikke giver ret til direkte betalinger i medfør af artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115, og som er meddelt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4, ved at offentliggøre de meddelte oplysninger senest på den dato, der er fastsat som frist for indgivelse af enkeltansøgningen.

1.   Godkendelsen af en brancheorganisation som omhandlet i artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 indrømmes af den medlemsstat, hvori egreneringsvirksomhederne er etableret, for en periode på et år, der indledes i god tid inden såperioden i det pågældende år, på betingelse af, at organisationen opfylder følgende kriterier:

2.   Konstateres det, at en godkendt brancheorganisation ikke længere opfylder de godkendelseskriterier, der er fastsat i stk. 1, trækkes godkendelsen tilbage af den medlemsstat, der har indrømmet godkendelsen, medmindre den manglende opfyldelse af de pågældende kriterier afhjælpes inden den frist, som fastsættes af medlemsstaten i afgørelsen om tilbagetrækning. Hvis den kompetente myndighed i den ansvarlige medlemsstat har til hensigt at trække godkendelsen af en brancheorganisation tilbage, meddeler den på forhånd organisationen dette og giver en begrundelse herfor. Den giver brancheorganisationen mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om den planlagte tilbagetrækning af godkendelsen.

Landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, hvis godkendelse trækkes tilbage i henhold til dette stykkes første afsnit, er ikke berettiget til den forhøjelse af den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er fastsat i artikel 40, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115.

1.   En landbruger må kun være medlem af én godkendt brancheorganisation som omhandlet i artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115.

2.   En landbruger, der er medlem af en godkendt brancheorganisation, må kun levere bomuld til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.

3.   Landbrugeres medlemskab af en godkendt brancheorganisation skal være frivilligt.

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager de interventionstyper vedrørende investeringer i materielle og immaterielle aktiver, som kan gennemføres i frugt- og grøntsagssektoren, biavlssektoren, vinsektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte følgende krav:

De investeringer i materielle aktiver, der er nævnt i første afsnit, gennemføres i støttemodtagerens lokaler eller, hvis det er relevant, i de tilsluttede producenters lokaler eller i datterselskabernes lokaler, idet kravet om 90 %, der er fastsat i artikel 31, stk. 7, i denne forordning, skal være opfyldt. Hvad angår investeringer i materielle aktiver i biavlssektoren kan medlemsstaterne dog også i deres strategiske planer fastsætte, at disse kan gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler.

Hvis investeringen foretages på jord, der er lejet i henhold til særlige nationale ejendomsregler, kan kravet om, at investeringen skal gennemføres på støttemodtagerens ejendom, fraviges, dog på den betingelse, at aktiverne har været i støttemodtagerens besiddelse som minimum i den periode, der kræves i henhold til første afsnit, litra b).

2.   Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at støtte til investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder investeringer inden for rammerne af leasingkontrakter, kan finansieres med ét samlet beløb eller i rater, der er godkendt i driftsprogrammet, hvis det er relevant, eller således som specificeret af medlemsstaterne i de relevante interventioner.

Hvis den periode, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), for en given investering er længere end driftsprogrammets løbetid, sikrer medlemsstaten, at den kan overføres til det efterfølgende driftsprogram.

Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætter, at der kan ydes støtte til investeringer i materielle og immaterielle aktiver, der har til formål at forfølge de miljø- og klimarelaterede målsætninger, der er fastsat i artikel 46, litra e) og f), og artikel 57, litra b), i forordning (EU) 2021/2115, skal disse investeringer forfølge en eller flere af de målsætninger, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 12, stk. 1.

3.   Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at der kan ydes støtte til investeringer i materielle aktiver bestående af energiproducerende systemer, forudsat at den mængde energi, der produceres, ikke overstiger den mængde energi, der kan anvendes på årsbasis til støttemodtagerens normale aktiviteter.

4.   Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at der kan ydes støtte til investeringer i kunstvanding, forudsat at:

5.   Der kan ydes støtte til investeringer i forbedring af et eksisterende kunstvandingsanlæg eller et element i kunstvandingsinfrastruktur på følgende betingelser:

Betingelserne i første afsnit, litra a) og b), finder ikke anvendelse på investeringer, der har til formål at forbedre et eksisterende kunstvandingsanlæg eller et element i kunstvandingsinfrastruktur, der vedrører etableringen af et reservoir eller brugen af genvundet vand, som ikke påvirker et grund- eller overfladevandområde.

6.   Der kan ydes støtte til investeringer i kunstvanding, der resulterer i en nettoforøgelse af det kunstvandede område, og som påvirker et givet grund- eller overfladevandområde, på følgende betingelser:

7.   Der kan ydes støtte til investeringer i brugen af genvundet vand som en alternativ kilde til vandforsyning på betingelse af, at leveringen og brugen af sådant vand sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 (9).

8.   Der kan ydes støtte til investeringer i etablering eller udvidelse af et reservoir til kunstvanding på betingelse af, at dette ikke fører til en betydelig negativ miljøindvirkning.

9.   Medlemsstaterne sikrer, at Unionens finansielle støtte tilbagesøges fra støttemodtageren, hvis en af følgende situationer opstår i den periode, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b):

Hvis støttemodtageren ikke opfylder de betingelser, som medlemsstaten har fastsat i sin strategiske plan i henhold til stk. 1-8 og dette stykkes første afsnit, sørger medlemsstaten for, at Unionens finansielle støtte tilbagesøges, og at det tilbagesøgte beløb står i forhold til varigheden af den manglende overholdelse.

Medlemsstaterne kan vælge ikke at tilbagesøge Unionens finansielle støtte i de tilfælde, hvor en støttemodtager indstiller sin produktionsaktivitet som følge af en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.

Hvis en tilsluttet producent forlader producentorganisationen eller producentsammenslutningen, sørger medlemsstaten for, at støttemodtageren kræver investeringen eller dens eventuelle restværdi tilbagebetalt, og at restværdien tilføres driftsfonden.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne fastsætte, at støttemodtageren ikke skal kræve investeringen eller dens restværdi tilbagebetalt.

10.   Hvis de aktiver, for hvilke der blev ydet investeringsstøtte, erstattes, skal restværdien af de erstattede investeringer:

Uanset første afsnit må medlemsstaterne ikke i deres strategiske planer fastsætte bestemmelser om, at der kan ydes støtte til investeringer i simple genanskaffelser af identiske aktiver.

11.   Medlemsstaterne må ikke yde støtte til investeringer, der er fastsat som interventioner i deres strategiske planer, hvis der ydes støtte til disse interventioner i henhold til artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra h)-k), i forordning (EU) 2021/2115.

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner, der forfølger miljø- og klimarelaterede målsætninger i frugt- og grøntsagssektoren, biavlssektoren, vinsektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de i deres strategiske planer fastsætte, at de omfattede interventioner skal forfølge et af følgende mål:

Medlemsstaterne sikrer, at støttemodtagerne fremlægger dokumentation for det forventede positive bidrag til en eller flere miljømålsætninger på tidspunktet for forelæggelsen til godkendelse af det foreslåede driftsprogram, den foreslåede intervention eller den foreslåede ændring af programmet eller interventionen.

2.   De interventioner, der er nævnt i stk. 1, gennemføres i støttemodtagerens lokaler eller, hvis det er relevant, i de tilsluttede producenters lokaler eller i datterselskabernes lokaler, idet kravet om 90 %, der er fastsat i artikel 31, stk. 7, i denne forordning, skal være opfyldt. For så vidt angår biavlssektoren kan medlemsstaterne dog i deres strategiske planer fastsætte, at sådanne interventioner også kan gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler. Den forventede fordel og yderligere virkning af interventionen vedrørende miljø- og klimarelaterede målsætninger skal påvises på forhånd ved hjælp af projektspecifikationer eller andre tekniske dokumenter, som støttemodtageren skal fremlægge på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om godkendelse af operationen eller driftsprogrammet eller ændringen af programmet eller operationen, og som skal vise, hvilke resultater der kan opnås ved gennemførelsen af interventionen.

3.   Ved fastlæggelsen af, hvilke udgifter der skal dækkes, tager medlemsstaterne hensyn til ekstraomkostninger og tabt indkomst som følge af gennemførelsen af interventioner vedrørende miljø- og klimarelaterede målsætninger og de fastsatte mål.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at støttemodtagere, der gennemfører interventioner vedrørende miljø- og klimarelaterede målsætninger, har adgang til den relevante viden og de relevante oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af sådanne interventioner, og at der stilles passende uddannelse til rådighed for dem, der har brug for det, samt adgang til specialistviden, således at de kan bistå landbrugere, som forpligter sig til at ændre deres produktionssystemer.

5.   Medlemsstaterne sikrer sig, at driftsprogrammerne indeholder en revisionsklausul for operationer, der gennemføres som led i interventioner vedrørende miljø- og klimarelaterede målsætninger i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, for at sikre, at de kan justeres, hvis der foretages ændringer i de relevante obligatoriske normer, krav eller forpligtelser.

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager vejledningsinterventioner i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de i deres strategiske planer fastsætte, at de omfattede interventioner skal forfølge en af følgende målsætninger:

2.   Vejlederen skal være en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer, en tværnational producentorganisation, en tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning. Vejlederen modtager støtten til vejledningsinterventionen.

3.   Modtageren af vejledning skal være en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer, en tværnational producentorganisation, en tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning, individuelle tilsluttede producenter eller producenter, der ikke er tilsluttet en producentorganisation, deres sammenslutninger eller en producentsammenslutning.

4.   Alle støtteberettigede omkostninger i forbindelse med vejledningsaktiviteten udbetales til den vejleder, der medtager denne intervention i sit driftsprogram.

5.   Vejledningsinterventioner må ikke udliciteres.

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende gensidige fonde i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte gennemførelsesbetingelserne for de administrationsomkostninger, der er forbundet med oprettelsen af sådanne fonde, tilførsel af kapital og, hvis det er relevant, tilførsel af ny kapital til disse fonde.

2.   De støtteberettigede administrationsomkostninger i forbindelse med oprettelsen af gensidige fonde i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal omfatte både Unionens finansielle støtte og støttemodtagerens bidrag. De støtteberettigede omkostninger må ikke overstige 20 %, 16 % eller 8 % af støttemodtagerens bidrag til den gensidige fonds kapital i dennes henholdsvis første, andet og tredje driftsår.

3.   Støttemodtageren kan kun modtage støtte til administrationsomkostningerne i forbindelse med oprettelsen af gensidige fonde i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, én gang og kun i den gensidige fonds første tre driftsår.

Hvis en støttemodtager kun ansøger om nævnte støtte i den gensidige fonds andet eller tredje driftsår, udgør støtten 16 % eller 8 % af støttemodtagerens bidrag til den gensidige fonds kapital i fondens henholdsvis andet og tredje driftsår.

4.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende gensidige fonde i vinsektoren, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra l), i forordning (EU) 2021/2115, skal de begrænse EU-støtten til administrationsomkostninger i forbindelse med oprettelsen af gensidige fonde i vinsektoren til:

Støtteperioden må højst vare tre år.

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven, vinsektoren eller de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, i form af genplantning af frugtplantager, olivenlunde eller vindyrkningsarealer efter obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsmæssige årsager eller, hvis der er tale om frugtplantager og olivenlunde, med henblik på tilpasning til klimaændringerne, skal de sikre, at støttemodtagerne overholder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (11) i forbindelse med gennemførelsen af interventionerne.

2.   Udgifterne til genplantning af frugtplantager eller olivenlunde må ikke overstige 20 % af de samlede udgifter, der afholdes inden for rammerne af hvert driftsprogram eller hver relevant intervention.

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i frugt- og grøntsagssektoren, vinsektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven eller de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, i form af »grøn høst« for de nævnte sektorer og »undladt høst« for de nævnte sektorer, bortset fra vinsektoren, sørger medlemsstaterne for, at disse interventioner supplerer og adskiller sig fra normal dyrkningspraksis, og at de vedrører hele den forventede produktion af det pågældende produkt på en given parcel.

»Grøn høst« består i høst på et givet areal af samtlige umodne uafsættelige produkter, der ikke er beskadiget inden den grønne høst. »Undladt høst« består i afslutning af den igangværende produktionscyklus på det pågældende areal, hvor produktet er veludviklet og af sund og sædvanlig handelskvalitet.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at interventioner vedrørende grøn høst gennemføres i vækstsæsonen, inden produktet når et stadium, hvor det kan afsættes, og at produkter, for hvilke den normale høst er indledt, ikke omfattes af grøn høst.

3.   Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer frister for, hvornår i produktionssæsonen der kan gennemføres interventioner vedrørende grøn høst for hvert produkt, der er omfattet af sådanne interventioner, samt andre støtteberettigelsesbetingelser for grøn høst og undladt høst, herunder de sorter og produktkategorier der kan omfattes, hvis det er relevant.

4.   Medlemsstaterne fastsætter, at der ikke ydes finansiel godtgørelse for interventioner vedrørende undladt høst, der gennemføres på arealer, hvor der er hentet en kommerciel produktion i løbet af den normale produktionscyklus.

5.   Støtten til grøn høst må kun dække de produkter, der fysisk befinder sig på markerne, og som faktisk gøres til genstand for grøn høst. For andre sektorer end vinsektoren fastsætter medlemsstaten godtgørelsen for grøn høst og undladt høst pr. ha, der omfatter både den finansielle støtte fra Unionen og bidraget fra producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen, idet godtgørelsen ikke må dække mere end 90 % af det maksimale niveau for den støtte til tilbagekøb fra markedet til andre formål end gratis uddeling, der gælder for samme produkt.

6.   Medlemsstaterne fastsætter krav om, at støttemodtagere på forhånd skal sende medlemsstaternes kompetente myndigheder en skriftlig eller elektronisk meddelelse, hvis de har til hensigt at foretage grøn høst eller undladt høst.

7.   Medlemsstaterne skal i deres strategiske planer fastsætte:

8.   Medlemsstaterne sikrer, at:

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende kollektiv oplagring som omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte bestemmelser om midlertidig tilbagetrækning af et produkt fra markedet i en periode med et vist markedspres og vedtage regler, der sikrer, at produktet oplagres på støttemodtagerens ansvar under sådanne forhold, at dets normale handelsværdi bevares, og de gældende sundhedsbestemmelser overholdes. For produkter med kort holdbarhed i frisk tilstand fastsætter medlemsstaterne krav om, at produktet oplagres i frossen tilstand eller i forarbejdet form. Produkter, der kræver en vis modningsperiode i deres normale produktionsproces, eller produkter, hvis værdi øges af en sådan modningsperiode, kan først komme i betragtning til kollektiv oplagring, når denne modningsperiode er helt afsluttet.

2.   Medlemsstaterne fastsætter for hvert produkt, som denne intervention kan finde anvendelse på i henhold til deres strategiske planer, minimumsoplagringsperioden og det maksimale kompensationsbeløb pr. produktenhed og pr. oplagringsdag samt de relevante oplagringsbetingelser. Det maksimale beløb, der kan finansieres af driftsfonden, må ikke overstige summen af omkostningerne i forbindelse med fysisk oplagring, herunder i frossen tilstand eller forarbejdet form, hvis det er relevant, og de finansielle omkostninger som følge af fastfrysning af produktets værdi i løbende markedspriser. Det maksimale beløb må ikke omfatte eventuelle nedfrysnings- eller forarbejdningsomkostninger eller en eventuel devaluering af produktet. Medlemsstaterne fastsætter også kontrolprocedurerne, herunder bestemmelser om kontrol på stedet, for at sikre, at produkterne ikke ombyttes, og at oplagringsbetingelserne og-perioden overholdes.

1.   For så vidt angår de sektorer, der er nævnt i artikel 42 i forordning (EU) 2021/2115, skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om, at udbetalingen af støtten foretages på grundlag af de faktiske omkostninger, som støttemodtageren har afholdt til gennemførelsen af en intervention, der er fastsat i den strategiske plan, og som denne kan dokumentere ved hjælp af bl.a. fakturaer.

Medlemsstaterne kan dog vælge at fastsætte, at støtten ydes på grundlag af faste standardsatser, satser for enhedsomkostninger eller faste beløb. Medlemsstaterne tager ved fastsættelsen af disse standardsatser, satser for enhedsomkostninger og faste beløb hensyn til regionale eller lokale forhold og baserer deres beregning på dokumentation, der viser, at beregningen afspejler markedsprisen for de operationer eller aktioner, der er omfattet af den pågældende intervention.

2.   I frugt- og grøntsagssektoren skal medlemsstaterne overholde de maksimale udgiftsbeløb og konditioneringsomkostninger, der i henhold til bilag V og VII kan udbetales i forbindelse med de relevante interventioner, der er specificeret i deres strategiske planer.

3.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætter bestemmelser om støtte i form af faste standardsatser, satser for enhedsomkostninger eller faste beløb, skal disse regelmæssigt tages op til revision, for at der kan tages hensyn til en eventuel indeksering eller eventuelle ændringer i økonomien.

4.   Hvis medlemsstaterne anvender en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode som omhandlet i artikel 44, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, skal de opbevare al dokumentation vedrørende fastsættelsen af de faste standardsatser, satserne for enhedsomkostninger eller de faste beløb såvel som for den revision, de foretager i henhold til denne artikels stk. 3.

5.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i vinsektoren vedrørende omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer og investeringer i materielle og immaterielle aktiver, finder følgende regler anvendelse:

6.   Denne artikel finder ikke anvendelse på Unionens finansielle støtte til destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der gennemføres i overensstemmelse med restriktionerne i del II, afdeling D, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

1.   De typer udgifter, der er omfattet af interventionstyperne i afsnit III, kapitel III, i forordning (EU) 2021/2115, må ikke anvendes til at godtgøre moms af de støtteberettigede udgifter, som modtageren har afholdt, medmindre momsen i henhold til den nationale momslovgivning ikke kan refunderes.

2.   De typer udgifter, der er henvist til i stk. 1, omfatter ikke de typer udgifter, der er anført i bilag II.

3.   De typer udgifter, der er anført i bilag III, anses for at være støtteberettigede af medlemsstaterne, når disse fastlægger de relevante interventioner, og kan dækkes af driftsprogrammerne eller i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, som medlemsstaterne fastsætter i de relevante interventioner. Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at andre typer udgifter anses for at være støtteberettigede, så længe de ikke er opført i bilag II.

4.   Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer betingelserne for, at udgifter, der er knyttet til de interventioner, der er omhandlet i artikel 11 og 12, kan medregnes som bidrag til at nå op på de 15 % og 2 % af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammerne som fastsat i artikel 50, stk. 7, litra a) henholdsvis c), i forordning (EU) 2021/2115, og på 5 % af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af interventioner som fastsat i artikel 60, stk. 4, i nævnte forordning. Betingelserne skal sikre, at interventionerne rent faktisk forfølger de målsætninger for frugt og grøntsagssektoren, der er fastsat i artikel 46 henholdsvis 57 i nævnte forordning.

1.   Personaleomkostninger, der er afholdt af støttemodtageren, dennes datterselskaber som omhandlet i artikel 31, stk. 7, eller, med forbehold af medlemsstatens godkendelse, et kooperativ, der er medlem af en producentorganisation, anses for at være støtteberettigede, hvis de er afholdt i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af eller opfølgningen på en bestemt støttet intervention.

Sådanne personaleomkostninger omfatter bl.a. omkostninger i forbindelse med personale, som støttemodtageren har ansat specifikt til en intervention, samt de omkostninger, der svarer til den andel af arbejdstiden, som støttemodtagerens fastansatte personale bruger på gennemførelsen af en intervention.

Medlemsstaterne sikrer, at støttemodtageren forelægger dokumentation med nærmere oplysninger om det arbejde, der rent faktisk er udført i forbindelse med den pågældende intervention, og at værdien af de dertil knyttede personaleomkostninger kan vurderes og verificeres uafhængigt. Værdien af de personaleomkostninger, der vedrører en bestemt intervention, må ikke overstige de omkostninger, der generelt accepteres på det pågældende marked for samme type tjeneste.

Med henblik på at fastsætte de personaleomkostninger, der er forbundet med en intervention, der gennemføres af fastansat personale hos støttemodtageren, kan den gældende timetakst beregnes ved at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttopersonaleomkostninger for de specifikke medarbejdere, der har arbejdet med gennemførelsen af operationen, med 1 720 timer, eller den kan beregnes pro rata, hvis der er tale om deltidsansatte.

Hvad angår interventionerne »salgsfremstød, kommunikation og markedsføring« og »kommunikationsaktioner«, jf. artikel 47, stk. 1, litra f), og artikel 47, stk. 2, litra l), i forordning (EU) 2021/2115, de aktioner, som brancheorganisationer gennemfører, og de salgsfremstøds- og kommunikationsaktioner, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra i), j) og k), i nævnte forordning, der gennemføres i tredjelande, må de administrations- og personaleomkostninger, som støttemodtagerne har afholdt direkte, ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger forbundet med interventionen.

2.   Administrationsomkostninger, der er afholdt af støttemodtageren, dennes datterselskaber som omhandlet i artikel 31, stk. 7, eller, med forbehold af medlemsstatens godkendelse, et kooperativ, der er medlem af en producentorganisation, anses for at være støtteberettigede, hvis de er afholdt i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af eller opfølgningen på en bestemt støttet intervention.

Administrationsomkostningerne anses for at være støtteberettigede, hvis de ikke overstiger 4 % af de samlede støtteberettigede omkostninger i forbindelse med gennemførelse af interventionen.

Udgifterne til eksterne revisioner anses for at være støtteberettigede, hvis revisionerne udføres af en uafhængig og kvalificeret ekstern instans.

3.   Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer med henblik på frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, fastsætte bestemmelser om en fast standardsats for de personale- og administrationsomkostninger, der er forbundet med forvaltningen af driftsfonden eller med forberedelsen og gennemførelsen af og opfølgningen på driftsprogrammet, på op til 2 % af den godkendte driftsfond, som omfatter både Unionens finansielle støtte og bidraget fra producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen.

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i form af tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål som omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte transportomkostningerne ved gratis uddeling for alle produkter, der købes tilbage fra markedet inden for rammerne af driftsprogrammer, på grundlag af satser for enhedsomkostninger, der fastsættes i forhold til afstanden mellem det sted, hvor produkterne købes tilbage, og det sted, hvor de leveres til gratis uddeling. Der kan kun godtgøres transportomkostninger op til 750 km.

2.   Transportomkostningerne udbetales til den part, der reelt har afholdt omkostningerne ved den pågældende transport. Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af først og fremmest:

3.   Konditionering af produkter, der er tilbagekøbt fra markedet med henblik på gratis uddeling som led i driftsprogrammer, skal ske på følgende betingelser:

1.   For interventionstypen »tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål«, jf. artikel 47, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, som gennemføres for produkter opført i bilag V, må summen af transportomkostninger og omkostninger i forbindelse med konditionering af produkter bestemt til gratis uddeling, jf. nærværende forordnings artikel 33, som lægges til støtten til tilbagekøb fra markedet, ikke overstige den gennemsnitlige markedspris »ab producentorganisation« for det pågældende produkt i de foregående tre år, herunder efter forarbejdning, hvis det er relevant.

2.   For interventionstypen »tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål«, jf. artikel 47, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, for andre produkter end dem, der er opført i bilag V til nærværende forordning, skal medlemsstaterne fastsætte de maksimale støttebeløb, der omfatter både Unionens finansielle støtte, det nationale bidrag, hvis det er relevant, og bidraget fra producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen, på et niveau, der ikke overstiger 40 % af de gennemsnitlige markedspriser »ab producentorganisation« i de foregående fem år i tilfælde af gratis uddeling, og på et niveau, der ikke overstiger 30 % af de gennemsnitlige markedspriser »ab producentorganisation« i de foregående fem år i tilfælde af andre formål end gratis uddeling.

3.   Hvis producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen har modtaget godtgørelse fra tredjemand for tilbagekøbte produkter, nedsættes den støtte, der er omhandlet i første afsnit, med et beløb svarende til den modtagne godtgørelse. Af hensyn til støtteberettigelsen må de pågældende produkter ikke bringes på markedet igen.

4.   Andelen af tilbagekøb fra markedet, som ikke er bestemt til gratis uddeling, af et givet produkt fra en given producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning i et givet år fastsættes således:

Hvis der ikke foreligger oplysninger om den afsatte produktionsmængde for et eller for alle de tre foregående år, anvendes den afsatte produktionsmængde, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen blev anerkendt for.

Mængder, der er købt tilbage med henblik på gratis uddeling, og som er afhændet på en af de måder, der er nævnt i artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) 2021/2115, eller er afhændet til andre tilsvarende formål, som medlemsstaterne har godkendt, jf. artikel 27, stk. 2, i nærværende forordning, medregnes dog ikke i andelen af tilbagekøb fra markedet.

5.   Hvad angår de produkter, der er opført i bilag V, må støtten til tilbagekøb fra markedet, der omfatter både Unionens finansielle støtte og bidraget fra producentorganisationen, ikke overstige de beløb, der er fastsat i nævnte bilag.

Unionens finansielle støtte til tilbagekøb af frugt og grøntsager, som afhændes ved gratis uddeling til velgørende organisationer, stiftelser og institutioner som omhandlet i artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) 2021/2115, må kun dække betalingerne for de afhændede produkter i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 i denne artikel, og omkostningerne i forbindelse med konditionering er dem, der er nævnt i artikel 33 i nærværende forordning.

1.   Hvis medlemsstaterne i deres strategiske planer medtager interventioner i form af tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål i frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og de andre sektorer, der er henvist til i artikel 42, litra f), i forordning (EU) 2021/2115, skal de fastsætte, hvad de produkter der købes tilbage fra markedet, må anvendes til, og sikre, at de tilbagekøbte produkter eller anvendelsen af dem ikke får negative følger for miljøet eller plantesundheden.

2.   Medlemsstaterne kan efter anmodning fra velgørende organisationer, stiftelser og institutioner som omhandlet i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115 give disse organisationer, stiftelser og institutioner lov til at anmode om et bidrag fra de endelige modtagere af produkter, der er købt tilbage fra markedet.

Når de pågældende velgørende organisationer, stiftelser og institutioner som omhandlet i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115 har fået en sådan tilladelse, skal de føre regnskab over den pågældende operation.

Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at modtagerne af de gratis uddelte produkter kan betale forarbejdningsvirksomhederne i naturalier, hvis betalingen kun kompenserer for forarbejdningsomkostningerne, og hvis den medlemsstat, hvor betalingen finder sted, har fastsat regler, der sikrer, at de forarbejdede produkter virkelig er beregnet til forbrug for de endelige modtagere, der er nævnt i andet afsnit.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakten og samarbejdet mellem producentorganisationerne og de velgørende organisationer og stiftelser og institutioner, der er nævnt i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115.

3.   Det skal være muligt af afhænde tilbagekøbte produkter til industrien med henblik på forarbejdning til nonfoodprodukter. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for sikre, at konkurrencevilkårene for den pågældende industri i Unionen eller for importerede produkter ikke fordrejes, og at tilbagekøbte produkter ikke bringes på markedet igen. Alkohol, der fremstilles ved destillation, må udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.

1.   Modtagere af produkter, der købes tilbage med henblik på gratis uddeling i de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra a), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, forpligter sig til:

Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskab som anført i første afsnit, litra b), hvis de mængder, de modtager, er mindre end de maksimale mængder, som medlemsstaterne selv fastlægger på grundlag af en dokumenteret risikoanalyse.

2.   Modtagerne af produkter, der er købt tilbage fra markedet med henblik andre formål end gratis uddeling, forpligter sig til:

1.   Et produkt, der købes tilbage fra markedet med henblik på andre formål end gratis uddeling i de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra a), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, skal overholde de relevante normer og regler for markedsføring af det pågældende produkt som fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, med undtagelse af bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.

Hvis frugt og grøntsager købes tilbage i løs afladning, skal de opfylde mindstekravene til klasse II som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (12).

Miniatureprodukter fra frugt- og grøntsagssektoren som defineret i den relevante norm skal dog være i overensstemmelse med den gældende handelsnorm, herunder bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.

2.   Hvis der ikke er fastsat nogen handelsnorm for en given frugt eller grøntsag, skal mindstekravene i bilag VI opfyldes. Medlemsstaterne kan ud over disse mindstekrav fastsætte supplerende regler.

1.   Værdien af den afsatte produktion for en producentorganisation, en tværnational producentorganisation eller en producentsammenslutning i de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra a), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, beregnes på grundlag af den produktion, som producentorganisationen, den tværnationale producentorganisation eller producentsammenslutningen selv og dens tilsluttede producenter har afsat, og omfatter kun de produkter, som producentorganisationen, den tværnationale producentorganisation eller producentsammenslutningen er anerkendt for. Værdien af den afsatte produktion kan omfatte produkter, der ikke skal overholde handelsnormerne, hvis disse normer ikke finder anvendelse.

Værdien af den afsatte produktion for en sammenslutning af producentorganisationer eller en tværnational sammenslutning af producentorganisationer beregnes på grundlag af den produktion, som sammenslutningen af producentorganisationer eller den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer selv og de tilsluttede producentorganisationer har afsat, og omfatter kun de produkter, som sammenslutningen af producentorganisationer eller den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer er anerkendt for. Hvis der er godkendt driftsprogrammer for en sammenslutning af producentorganisationer eller en tværnational sammenslutning af producentorganisationer og særskilt for de tilsluttede producentorganisationer, skal værdien af den afsatte produktion, der medregnes i de tilsluttede producentorganisationers driftsprogrammer, dog ikke tages i betragtning ved beregningen af værdien af sammenslutningens afsatte produktion.

I de sektorer, der er nævnt i artikel 42, litra e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, kan værdien af den afsatte produktion desuden omfatte værdien af den produktion, der er omfattet af kontrakter, som producentorganisationen, den tværnationale producentorganisation, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen har forhandlet på vegne af medlemmerne.

2.   Værdien af den afsatte produktion beregnes, når produkterne er i frisk tilstand, eller på det første forarbejdningstrin, på hvilket produktet normalt afsættes, i løs afladning, hvis produkterne må sælges i løs afladning, og omfatter ikke omkostningerne ved yderligere forarbejdning eller yderligere konditionering eller værdien af de færdigforarbejdede produkter. Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer, hvordan værdien af den afsatte produktion beregnes for hver sektor.

Værdien af den afsatte produktion af frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning, som en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller deres datterselskaber, der overholder denne artikels stk. 7, enten selv eller ved udliciteringer har omdannet til et af de forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter, der er opført i del X i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, eller til ethvert andet forarbejdet produkt, der er nævnt i dette stykke, beregnes som en fast procentsats, der anvendes på disse forarbejdede produkters fakturerede værdi. Den faste sats er:

3.   Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at medregne biprodukternes værdi i værdien af den afsatte produktion.

4.   Værdien af den afsatte produktion omfatter værdien af produkter, der er købt tilbage fra markedet med henblik på gratis uddeling. Værdien af produkter, der er købt tilbage med henblik på gratis uddeling, beregnes på grundlag af gennemsnitsprisen for de nævnte produkter, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen har afsat i den pågældende periode.

5.   Kun produktionen i producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen eller dens tilsluttede producenter, som afsættes af den pågældende producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnationale producentorganisation, tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning, tages i betragtning ved beregningen af værdien af den afsatte produktion.

Har de tilsluttede producenter i en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer, en tværnational producentorganisation, en tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning en produktion, der afsættes af en anden producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning, der er udpeget af deres egen organisation, medregnes denne produktion i værdien af produktionen for den producentorganisation eller sammenslutning, der har afsat den pågældende produktion. Dobbelttælling er forbudt.

6.   Medmindre stk. 7 finder anvendelse, faktureres den produktion, der afsættes af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen i leddet »ab producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning« som klar til afsætning, eksklusive:

7.   Værdien af den afsatte produktion kan dog også beregnes »ab datterselskab« på samme grundlag som i stk. 6, hvis mindst 90 % af datterselskabets aktier eller kapital ejes:

8.   I tilfælde af udlicitering beregnes værdien af den afsatte produktion »ab producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning«, og den omfatter den økonomiske merværdi af den aktivitet, som producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen udliciterer til sine medlemmer, tredjemand eller til et andet datterselskab end det, der er nævnt i stk. 7.

9.   Hvis produktionen falder som følge af en naturkatastrofe, vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan en eventuel forsikringserstatning, der er modtaget i forbindelse med høst- eller produktionsforsikring som omhandlet i artikel 18, eller tilsvarende aktioner, der forvaltes af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen eller dens tilsluttede producenter som følge af disse årsager, medregnes i værdien af den afsatte produktion i den 12-måneders referenceperiode, hvori erstatningen faktisk er udbetalt.

1.   Medlemsstaterne fastlægger for hver producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnational producentorganisation, tværnational sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning en 12-måneders referenceperiode, der tidligst begynder den 1. januar tre år før det år, for hvilket der anmodes om støtte, og slutter senest den 31. december året før det år, for hvilket der anmodes om støtte.

Referenceperioden på 12 måneder skal svare til regnskabsåret for den pågældende producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer, tværnationale producentorganisation, tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutning.

Metoden til fastsættelse af referenceperioden må ikke ændres i løbet af et programs løbetid, medmindre særlige forhold berettiger dertil.

2.   Medlemsstaterne beslutter, om beregningen af det årlige loft for Unionens finansielle støtte til driftsfondene skal baseres på, enten:

3.   Hvis værdien af den afsatte produktion for et bestemt produkt er faldet med mindst 35 % i et givet år i forhold til gennemsnittet af de tre foregående 12-måneders referenceperioder, finder følgende anvendelse:

I begge tilfælde skal producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen over for myndighederne i den pågældende medlemsstat godtgøre, at disse årsager ligger uden for dens ansvar og kontrol.

Hvis producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer, den tværnationale producentorganisation, den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer eller producentsammenslutningen over for den pågældende medlemsstat godtgør, at disse årsager ligger uden for dens ansvar og kontrol, og at den har truffet de nødvendige forebyggende foranstaltninger, anses værdien af den afsatte produktion af det pågældende produkt for at udgøre 100 % af dets gennemsnitsværdi i de tre foregående 12-måneders referenceperioder.

1.   Ved fastsættelsen af niveauet for national finansiel støtte til frugt- og grøntsagssektoren i henhold til artikel 53 i forordning (EU) 2021/2115 beregnes organiseringsgraden i et område af en medlemsstat på grundlag af værdien af frugt og grøntsager, der er produceret i det pågældende område, og som er afsat af organisationerne, og den omfatter kun de produkter, som disse organisationer er anerkendt for. Nærværende forordnings artikel 31 finder tilsvarende anvendelse.

2.   Kun frugt og grøntsager, der er produceret i det område, der er nævnt i stk. 3, kan komme i betragtning ved anvendelsen af denne artikel.

3.   Medlemsstaterne fastlægger områderne som en bestemt del af deres nationale territorium efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske og økonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugs-/frugt- og grøntsagspotentiale, eller deres institutionelle eller administrative struktur, og for hvilke der findes data til at beregne organiseringsgraden som omhandlet i stk. 1.

Den liste over områder, som en medlemsstat opstiller, må ikke ændres i mindst fem år, medmindre en sådan ændring er objektivt begrundet, navnlig af årsager, der ikke står i forbindelse med beregningen af organiseringsgraden for producenter i det eller de pågældende områder.

4.   Medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar hvert år Kommissionen listerne over områder, der opfylder kriterierne i artikel 53, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/2115, ligesom de meddeler beløbet for den nationale finansielle støtte, der ydes producentorganisationerne i de pågældende områder.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af listerne over områder.

5.   En producentorganisation, der ønsker at ansøge om national finansiel støtte, ændrer sit driftsprogram, hvis det er nødvendigt.

1.   Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der er fastsat i artikel 52, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, beregnes på grundlag af gennemsnittet af de samlede mængder produkter, som producentorganisationens anerkendelse omfatter, og som producentorganisationen har markedsført i de tre foregående år.

2.   For nyligt anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger til grund for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen:

1.   Medlemsstaterne skal fastsætte, hvilke aktører der kan modtage støtte inden for rammerne af de interventioner i vinsektoren, som de har fastsat nærmere bestemmelser om i deres strategiske planer. Disse aktører skal omfatte støttemodtagere som omhandlet i stk. 2, 3 og 4 samt erhvervsorganisationer, vinproducentorganisationer, sammenslutninger af vinproducentorganisationer, midlertidige eller permanente sammenslutninger af to eller flere producentorganisationer og brancheorganisationer.

2.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at vinavlere er de eneste, der kan få støtte inden for rammerne af interventionstyperne »omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer«, »grøn høst« og »høstforsikring« som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), henholdsvis c) og d), i forordning (EU) 2021/2115.

3.   Et offentligretligt organ kan ikke modtage støtte inden for rammerne af interventionstyperne i vinsektoren. Medlemsstaterne kan dog tillade, at et offentligretligt organ modtager støtte til:

4.   Private virksomheder kan også modtage støtte til salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra k), i forordning (EU) 2021/2115.

5.   Der ydes ikke støtte til producenter med ulovlige beplantninger og arealer, der uden tilladelse er blevet beplantet med vinstokke uden tilladelse som omhandlet i artikel 71 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

1.   Med henblik på artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a) og c), i forordning (EU) 2021/2115, defineres et vindyrkningsareal ved omkredsen af arealet med vinstokke plus et omgivende areal, hvis bredde svarer til halvdelen af afstanden mellem rækkerne.

2.   Beslutter en medlemsstat at kontrollere de støtteberettigede omkostninger, der er afholdt i forbindelse med operationer, der tager sigte på omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer og grøn høst, udelukkende på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger baseret på måleenheder, der er forskellige fra arealet, eller på grundlag af støttedokumenter, som støttemodtagerne skal fremlægge, kan de kompetente myndigheder beslutte ikke at måle det beplantede areal som fastsat i stk. 1.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at interventionstypen »genoprettelse af husdyrbestanden efter tvungen slagtning af sundhedsmæssige årsager eller på grund af tab som følge af naturkatastrofer« som nævnt i artikel 47, stk. 2, litra e), i forordning (EU) 2021/2115, først gennemføres, når der er truffet sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (13).

2.   Udgifter til genoprettelse af husdyrbestanden må ikke overstige 20 % af de samlede udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer.

1.   Medlemsstater, der i deres strategiske planer medtager interventioner vedrørende bevarelse, bæredygtig udnyttelse og udvikling af genressourcer i landbruget og skovbruget som omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115, må kun yde støtte til:

Aktiviteter, der er omfattet af den type miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, litra a), er ikke støtteberettigede i henhold til nævnte afsnits litra b).

2.   Medlemsstaterne sikrer, at miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser til på bedriften at bevare udryddelsestruede racer og plantesorter, der er truet af genetisk erosion, jf. stk. 1, første afsnit, litra a), omfatter krav om:

3.   Følgende arter af lokale racer af husdyr som omhandlet i stk. 2, litra a), giver ret til støtte:

4.   Medlemsstaterne må kun betragte lokale racer som omhandlet i stk. 2, litra a), som støtteberettigede, hvis følgende krav er opfyldt:

5.   Medlemsstaterne betragter plantegenetiske ressourcer som omhandlet i stk. 2, litra b), som værende truet af genetisk erosion på betingelse af, at der fremlægges tilstrækkelige beviser for genetisk erosion på grundlag af videnskabelige resultater eller indikatorer for reduktionen af endemiske eller oprindelige (lokale) sorter og deres populationsdiversitet samt eventuelt for ændringer i den fremherskende landbrugspraksis på lokalt plan.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at operationer til bevarelse, bæredygtig udnyttelse og udvikling af genetiske ressourcer i landbruget og skovbruget, jf. stk. 1, første afsnit, litra b), omfatter følgende:

7.   Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), forstås ved:

1.   Med henblik på opretholdelsen af permanente græsarealer i forbindelse med GLM-norm 1, jf. bilag III til forordning (EU) 2021/2115, sikrer medlemsstaterne, at andelen af permanente græsarealer i forhold til hele landbrugsarealet ikke reduceres med mere end 5 % sammenlignet med en referenceandel, som hver medlemsstat fastsætter i sin strategiske plan ved at dividere arealet med permanente græsarealer med det samlede landbrugsareal.

Med henblik på fastsættelsen af den referenceandel, der er omhandlet i første stykke, forstås ved:

2.   Andelen af permanente græsarealer fastsættes hvert år på grundlag af de arealer, der er anmeldt for det pågældende år af støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til afsnit III, kapitel II, i forordning (EU) 2021/2115 eller årlige betalinger i henhold til artikel 70, 71 og 72, i samme forordning, jf. artikel 67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (18).

Medlemsstaterne kan fastsætte andelen af permanente græsarealer og referenceandelen på nationalt, regionalt eller subregionalt plan, for en sammenslutning af bedrifter eller på bedriftsniveau.

3.   Konstateres det, at den andel, der er omhandlet i stk. 2, er reduceret med mere end 5 % på det niveau, som GLM-norm 1 er gennemført for, indfører den pågældende medlemsstat forpligtelser til på bedriftsniveau at genomlægge arealer til permanente græsarealer eller etablere permanente græsarealer, idet disse forpligtelser gælder for nogle eller alle landbrugere, der råder over arealer, som er blevet omlagt fra permanente græsarealer til andre anvendelsesformål i en tidligere periode.

Hvis arealet med permanente græsarealer i et givet år i absolutte tal opretholdes og kun afviger med højst 0,5 % i forhold til de permanente græsarealer, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, litra a), anses forpligtelsen i stk. 1, første afsnit, for at være opfyldt.

4.   Stk. 3, første afsnit, finder ikke anvendelse, hvis en given reduktion af arealet med mere end tærsklen på 5 % skyldes, at der er indgået forpligtelser som omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b) og c), i forordning (EU) 2021/2115, som betyder, at der ikke længere udøves en landbrugsaktivitet på de pågældende arealer, og som ikke omfatter juletræsplantager eller dyrkning af afgrøder eller træer til energiproduktion.

5.   Med henblik på beregningen af den andel, der er omhandlet i stk. 2, betragtes arealer, der er genomlagt til eller etableret som permanente græsarealer i henhold til stk. 3, eller er etableret som permanente græsarealer som led i medlemsstaternes opfyldelse af GLM-norm 1, som permanente græsarealer fra den første dag i genomlægningen eller etableringen. Nævnte arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i overensstemmelse med definitionen i artikel 4, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/2115, i mindst 5 på hinanden følgende år efter omlægningen eller etableringen, eller hvis der er tale om arealer, der allerede anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, i det resterende antal år op til 5 på hinanden følgende år.