(1)

I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder eller kompetenceområder, og fælles henstillinger fra medlemsstaterne.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, alt efter hvad der er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)

I artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 for alle bestande.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne for bestande, som er omfattet af specifikke flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.

(6)

Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, (»planen«) blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (2) og trådte i kraft den 16. juli 2019. Planens mål er at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY.

(7)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1022 bør fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at det mål for fiskeridødeligheden, som giver det maksimale bæredygtige udbytte, er nået på et gradvist stigende grundlag inden udgangen af 2020, hvis det er muligt, og senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne bør udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats for trawlere og langlinefartøjer fastsat i overensstemmelse med fiskeriindsatsordningen i artikel 7 i forordning (EU) 2019/1022 samt fangstbegrænsninger for blårød reje (Aristeus antennatus) og rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) fastsat i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.

(8)

STECF gjorde opmærksom på, at der for at nå MSY-målene for fiskebestandene i det vestlige Middelhav er behov for yderligere hasteforanstaltninger, og at det er nødvendigt med betydelige reduktioner af fiskeridødeligheden for trawlere. For 2022 bør trawlernes maksimale tilladte fiskeriindsats i overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 3, litra b), derfor reduceres med 6 % i forhold til referenceværdien for 2015-2017, som fratrækkes den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2021 ved Rådets forordning (EU) 2021/90 (3), og den yderligere reduktion af fiskeriindsatsen, der er fastsat af de italienske myndigheder.

(9)

STECF gjorde opmærksom på, at der for at nå MSY-målene for fiskebestandene i det vestlige Middelhav er behov for yderligere hasteforanstaltninger, navnlig for at håndtere fiskeridødeligheden for demersale langlinefartøjer. For 2022 er det nødvendigt at fastsætte den maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer i overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 5, baseret på fiskeriindsatsen udtrykt som antal fiskedage mellem den 1. januar 2015 og den 31. december 2017. Denne maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer bør ikke foregribe den maksimale tilladte fiskeriindsats, som skal fastsættes for 2023.

(10)

I 2020 gjorde STECF opmærksom på, at fiskeridødeligheden for blårød reje i geografiske underområder (GSA'er) 1-5-6-7 og GSA 8-9-10-11 vil skulle falde betydeligt for at nå MSY senest i 2025. Den Rådgivende Videnskabelige Komité for Fiskeri (SAC) under Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) forelagde også den samme rådgivning om fiskeridødeligheden for blårød reje i GSA 2. STECF skønnede desuden, at biomassen for blårød reje var faldende. I 2021 gjorde STECF opmærksom på, at fiskeridødeligheden for denne art ikke har ændret sig, og at der derfor er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger. I betragtning af den videnskabelige rådgivning og den uændrede bestandssituation er det i overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 3, litra b), hensigtsmæssigt at supplere indsatsordningen med fangstbegrænsninger og fastsætte en specifik fangstbegrænsning for blårød reje i GSA 1-2-5-6-7 og en fangstbegrænsning for blårød reje i GSA 8-9-10-11.

(11)

I 2020 gjorde STECF opmærksom på, at biomassen for rød kæmpereje i GSA 8-9-10-11 var faldende. I 2021 gjorde STECF opmærksom på, at fiskeridødeligheden for denne art ikke har ændret sig, og at biomassen stadig er faldende. I betragtning af den videnskabelige rådgivning og den uændrede bestandssituation er det i overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 3, litra b), hensigtsmæssigt at supplere indsatsordningen med fangstbegrænsninger og fastsætte en specifik fangstbegrænsning for rød kæmpereje i GSA 8-9-10-11.

(12)

Desuden vedtog GFCM på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/1 om forvaltningsforanstaltninger for europæisk ål (Anguilla anguilla) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27). Disse foranstaltninger omfatter fangst- eller indsatsbegrænsninger og en årlig forbudsperiode på tre på hinanden følgende måneder, som skal fastlægges af hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (4), den eller de nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten. Hvis der inden nævnte henstillings ikrafttræden findes nationale forvaltningsplaner, der medfører indsats- eller fangstreduktioner på mindst 30 %, bør de allerede fastsatte og gennemførte fangst- eller fiskeriindsatsbegrænsninger ikke overstiges. Forbuddet bør gælde alle havområder i Middelhavet og brakvande såsom flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med nævnte henstilling. Forbudsperioden er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, da fangstniveauet eller fiskeriindsatsen uden denne forbudsperiode bør reduceres for at sikre genopretning af bestanden. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(13)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/20 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af små pelagiske bestande i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområder 17 og 18), hvori der blev fastsat en maksimal fangstmængde og et tilhørende flådekapacitetsloft for notfartøjer og pelagiske trawlere, som fisker efter små pelagiske arter. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(14)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/6 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje og blårød reje i Det Levantinske Hav og om ændring af henstilling GFCM/42/2018/3 (GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26 og 27), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer. Denne henstilling forlængede de eksisterende foranstaltninger med et år. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(15)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/8 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje og blårød reje i Det Joniske Hav og om ændring af henstilling GFCM/42/2018/4 (GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer. Denne henstilling forlængede de eksisterende foranstaltninger med et år. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(16)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/7 om forvaltningsforanstaltninger for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet og om ændring af henstilling GFCM/43/2019/6 (GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og 16), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer. Denne henstilling forlængede de eksisterende foranstaltninger med et år. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(17)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområder 17 og 18), hvori der blev fastsat en fiskeriindsatsordning og et tilhørende flådekapacitetsloft for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(18)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/1 om fastsættelse af en fiskeriindsatsordning for centrale demersale bestande i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområder 17 og 18), hvori der blev fastsat et maksimalt tilladt antal fiskedage opdelt efter type trawl- og flådesegment for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(19)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og dens marginale indvirkning på små pelagiske og demersale arters bestande er det hensigtsmæssigt at bevare de eksisterende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en mindste indsatskvote for demersale arter.

(20)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 også henstilling GFCM/43/2019/4 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral (Corallium rubrum) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskeritilladelser og fiskeribegrænsninger for ædelkoral. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(21)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/4 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af spidstandet blankesten i Alboránhavet og om ændring af henstilling GFCM/43/2019/2 (GFCM's geografiske underområder 1, 2 og 3), hvori der blev fastsat en fangst- og indsatsbegrænsning på grundlag af det tilladte og anvendte gennemsnitlige niveau i perioden 2010-2015. Denne henstilling forlængede de eksisterende foranstaltninger med et år. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(22)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/11 om forvaltningsforanstaltninger til brug af forankrede anordninger til tiltrækning af fisk med henblik på fangst af guldmakrel i Middelhavet og om ændring af henstilling GFCM/43/2019/1 (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer, der fisker efter guldmakrel. Denne henstilling forlængede de eksisterende foranstaltninger med et år. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(23)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29). Med denne henstilling indførtes en ajourført samlet tilladt fangstmængde (TAC) og en kvotefordelingsnøgle for pighvar samt yderligere bevarelsesforanstaltninger, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. Disse yderligere foranstaltninger er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, da TAC-niveauet for pighvar uden disse foranstaltninger bør reduceres for at sikre artens genopretning. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(24)

Ifølge den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM er det nødvendigt, at det nuværende niveau for fiskeridødeligheden opretholdes, for at sikre brislingebestandens bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for denne bestand.

(25)

Fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning, idet der tages hensyn til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter og samtidig sikres en retfærdig behandling mellem de forskellige fiskerisektorer, og i lyset af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(26)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (5), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34, om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte, når de sender data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(27)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 (6), som gennemfører visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM.

(28)

Der blev med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (7) indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Der blev mere nyligt indført en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun finder anvendelse på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.

(29)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2022. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(30)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —