30.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 309/12


KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2022/2337

af 28. november 2022

om den europæiske liste over erhvervssygdomme

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i sin henstilling 2003/670/EF af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme (1) henstillet til medlemsstaterne at træffe en række foranstaltninger med henblik på at ajourføre og forbedre forskellige aspekter af deres politikker vedrørende erhvervssygdomme. Disse foranstaltninger vedrører anerkendelse af, erstatning for og forebyggelse af erhvervssygdomme, fastsættelse af nationale mål for nedbringelse af erhvervssygdomme, indberetning og registrering af erhvervssygdomme, indsamling af data om sygdomsepidemiologi, fremme af forskning i lidelser i forbindelse med erhvervsaktivitet, bedre diagnosticering af erhvervssygdomme, formidling af statistiske og epidemiologiske data om erhvervssygdomme samt fremme af de nationale sundhedsvæsners aktive medvirken i indsatsen for at forebygge erhvervssygdomme.

(2)

Udbruddet af covid-19 har siden begyndelsen af 2020 ramt samtlige medlemsstater, hvilket har forårsaget alvorlige forstyrrelser i alle sektorer og tjenester og påvirket arbejdstagernes sundhed og sikkerhed overalt i Den Europæiske Union (EU). I dag er den epidemiologiske situation i forbindelse med covid-19 i EU blevet bedre, hovedsagelig takket være den brede tilgængelighed af vacciner, men situationen er stadig udfordrende, navnlig i lyset af eventuelle nye bølger af covid-19 og fremkomsten af varianter af sars-CoV-2-virusset samt tilfælde af senfølger efter covid.

(3)

I den forbindelse bebudede Kommissionen bl.a. i sin meddelelse »EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 — Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring« (2) (»EU's strategiramme«), at den vil ajourføre henstilling 2003/670/EF for at medtage covid-19 med henblik på at fremme medlemsstaternes anerkendelse af covid-19 som en erhvervssygdom og tilskynde til konvergens.

(4)

Efter vedtagelsen af EU's strategiramme nedsatte Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) en særlig arbejdsgruppe med mandat til at udarbejde et udkast til udtalelse til vedtagelse i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen om ajourføringen af henstilling 2003/670/EF med henblik på at medtage covid-19. Den 18. maj 2022 vedtog ACSH den tilhørende udtalelse, hvori det anbefales, at covid-19 opføres i bilag I til henstilling 2003/670/EF ved at tilføje et nyt punkt nr. 408 for angivelse af covid-19 forårsaget af arbejde inden for sygdomsforebyggelse, sundheds- og socialpleje og hjemmehjælp, eller, i forbindelse med en pandemi, forårsaget af arbejde inden for sektorer, hvor der er et udbrud i forbindelse med aktiviteter, hvor der er påvist en smitterisiko.

(5)

Nærværende henstilling tager hensyn til udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen og tilføjer således covid-19 i bilag I til førnævnte henstilling. Ved »sundheds- og socialpleje« forstås de økonomiske aktiviteter, der er anført i hovedafdeling Q i den statistiske nomenklatur NACE rev. 2 (3). For så vidt angår de økonomiske aktiviteter, der ikke falder ind under hovedafdeling Q i den statistiske nomenklatur NACE rev. 2, bør de fastsatte betingelser, dvs. »i forbindelse med en pandemi« og »udbrud i forbindelse med aktiviteter, hvor der er påvist en smitterisiko« forstås således, at de fastsættes kumulativt. I denne forbindelse bør »i forbindelse med en pandemi« forstås således, at kompetente internationale organer, som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), har erklæret et bestemt sygdomsudbrud for at være en global pandemi. Et »udbrud« som omhandlet i henstillingens nye bestemmelse bør defineres af medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis. Der foreligger en »påvist« smitterisiko i forbindelse med aktiviteter, hvor der i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis er fastslået en årsagssammenhæng mellem arbejdet med disse aktiviteter og øget eksponering for sars-CoV-2.

(6)

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og i betragtning af EU's og medlemsstaternes respektive kompetencer inden for folkesundhed og socialpolitik i medfør af traktaterne bør fastlæggelsen af de folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med en given pandemi, herunder dem, der finder anvendelse på arbejdspladser og virksomheder, samt konstateringen af et udbrud i forbindelse med aktiviteter, hvor der er påvist en smitterisiko, være op til medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med EU-retten, herunder EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. I den sammenhæng bør der navnlig tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (2020/0322(COD)) (4).

(7)

Det fremgår af Eurostats rapport »Possibility of recognising COVID-19 as being of occupational origin at national level in EU and EFTA countries« (5) fra 2021, at de fleste medlemsstater anerkender covid-19 som en erhvervssygdom eller som en arbejdsulykke i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat på nationalt plan.

(8)

Selv om anerkendelse af erhvervssygdomme er et spørgsmål, der er tæt forbundet med udformningen af de sociale sikringsordninger, som henhører under medlemsstaternes kompetence, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at anerkende alle de erhvervssygdomme, der er opført på den europæiske liste over erhvervssygdomme. Som konstateret i EU's strategiramme er der fortsat behov for at øge fokus på erhvervssygdomme. I overensstemmelse med de generelle forebyggelsesprincipper, som udgør kernen i rammedirektivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (6) fra 1989, og de relaterede direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bør denne henstilling være et vigtigt instrument til at forebygge erhvervssygdomme på EU-plan. Derudover er det også vigtigt at støtte arbejdstagere, der er smittet med covid-19, og familier, der har mistet pårørende som følge af eksponering for sygdommen på arbejdspladsen.

(9)

I overensstemmelse med EU's strategiramme bør medlemsstaterne opfordres til aktivt at inddrage alle aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter, i arbejdet med at udvikle foranstaltninger til effektiv forebyggelse af erhvervssygdomme.

(10)

I EU's strategiramme nævnes behovet for et styrket evidensgrundlag for at understøtte lovgivning og politik og for forskning og dataindsamling, både på EU-plan og nationalt plan, som en forudsætning for forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker. Samarbejde og udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis er afgørende for at opnå bedre analyser og forebyggelse i hele EU.

(11)

Henstillingen til medlemsstaterne om at sende Kommissionen statistiske og epidemiologiske oplysninger om erhvervssygdomme, der anerkendes på nationalt plan, og give de berørte parter adgang til disse oplysninger, er fortsat relevant i betragtning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 (7) og i lyset af udviklingen i forbindelse med pilotprojektet om europæiske statistikker over erhvervssygdomme.

(12)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 (8), har blandt andet til opgave at forsyne EU's institutioner og organer og medlemsstaterne med de foreliggende objektive oplysninger af teknisk, videnskabelig og økonomisk art og den faglige ekspertise, der er nødvendig for en forsvarlig og effektiv udformning og gennemførelse af politikker til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, og at indsamle, analysere og videreformidle tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger i medlemsstaterne. Følgelig bør agenturet ligeledes spille en væsentlig rolle i udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis vedrørende forebyggelse af erhvervssygdomme.

(13)

De nationale offentlige sundhedsvæsner kan spille en vigtig rolle i indsatsen for at forbedre forebyggelsen af erhvervssygdomme, navnlig via en øget bevidstgørelse af sundhedspersonalet med henblik på at øge kendskabet til og forbedre diagnosticeringen af disse sygdomme,

(14)

Ud fra ovenstående betragtninger og under hensyntagen til på den ene side, at det er tidsfølsomt at opføre covid-19 i bilag I til denne henstilling, navnlig i lyset af eventuelle nye bølger af covid-19 og fremkomsten af varianter af sars-CoV-2-virusset, og på den anden side det forhold, at henstilling 2003/670/EF fortsat i vid udstrækning er relevant og formålstjenlig, bør denne henstilling medtage covid-19 i bilag I og gentage indholdet af henstilling 2003/670/EF, uden at det berører yderligere ajourføringer af denne henstilling på et senere tidspunkt —

VEDTAGET AT HENSTILLE:

Artikel 1

Det henstilles, uden at dette berører gunstigere nationale love eller administrative bestemmelser, til medlemsstaterne:

1.

at de snarest muligt sørger for, at deres love og administrative bestemmelser om sygdomme, som er videnskabeligt anerkendt som erhvervssygdomme, som kan give anledning til erstatning, og som bør gøres til genstand for forebyggende foranstaltninger, omfatter den europæiske liste i bilag I

2.

at de bestræber sig på i deres love og administrative bestemmelser at indføre en ret til erstatning for erhvervssygdomme til arbejdstagere, der har pådraget sig en lidelse, som ikke er anført på listen i bilag I, men om hvilken det kan fastslås, at den har erhvervsmæssig baggrund og karakter, især hvis denne lidelse er anført i bilag II

3.

at de udvikler og forbedrer foranstaltninger til effektiv forebyggelse af de erhvervssygdomme, der er nævnt i listen i bilag I, idet de aktivt inddrager alle de berørte aktører i dette arbejde og i det nødvendige omfang udveksler oplysninger, erfaringer og god praksis via Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

4.

at de vedtager kvantificerede nationale mål for en reduktion af anerkendte erhvervssygdomme, navnlig de lidelser, der er nævnt i den europæiske liste i bilag I

5.

at de sørger for, at alle tilfælde af erhvervssygdomme anmeldes, og at de gradvis bringer deres statistikker over erhvervssygdomme i overensstemmelse med den europæiske liste i bilag I og med det igangværende arbejde med systemet til harmonisering af de europæiske statistikker over erhvervssygdomme, således at der for hver erhvervssygdom er adgang til oplysninger om det agens eller den faktor, der er årsag til sygdommen, samt om den medicinske diagnose og personens køn

6.

at de indfører et system til indsamling af oplysninger eller epidemiologiske data vedrørende de sygdomme, som er anført i bilag II, eller andre erhvervsbetingede sygdomme

7.

at de fremmer forskning vedrørende lidelser, der står i forbindelse med en erhvervsaktivitet, navnlig de lidelser, der er anført i bilag II, og arbejdsrelaterede lidelser af psykosocial art

8.

at de sikrer bred formidling af støttedokumenter vedrørende diagnose af erhvervssygdomme, som er omfattet af deres nationale lister, under hensyntagen til navnlig de af Kommissionen offentliggjorte vejledninger i diagnose af erhvervssygdomme

9.

at de sender Kommissionen statistiske og epidemiologiske oplysninger om erhvervssygdomme, der anerkendes på nationalt plan, og giver de berørte parter adgang til disse oplysninger, først og fremmest via det informationsnet, der er etableret af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

10.

at de fremmer de nationale sundhedsvæsners aktive deltagelse i indsatsen for at forebygge erhvervssygdomme, navnlig via en øget bevidstgørelse af sundhedspersonalet med henblik på at øge kendskabet til og forbedre diagnosticeringen af disse sygdomme.

Artikel 2

Medlemsstaterne fastsætter selv kriterierne for anerkendelse af hver enkelt erhvervssygdom efter gældende national lovgivning eller praksis.

Artikel 3

Denne henstilling erstatter henstilling 2003/670/EF.

Artikel 4

Medlemsstaterne anmodes om senest den 31. december 2023 at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet eller agter at træffe for at efterkomme denne henstillings punkt 408. Medlemsstaterne anmodes om at underrette Kommissionen, hvis der træffes nye foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af denne henstilling.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2022.

På Kommissionens vegne

Nicolas SCHMIT

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 238 af 25.9.2003, s. 28.

(2)  COM(2021) 323 final.

(3)  https://ec.europa.eu/eurostat/documents/3859598/5902521/KS-RA-07-015-EN.PDF

(4)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(5)  https://ec.europa.eu/eurostat/documents/7870049/13464590/KS-FT-21-005-EN-N.pdf/d960b3ee-7308-4fe7-125c-f852dd02a7c7?t=1632924169533

(6)  Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 58).


BILAG I

Europæisk liste over erhvervssygdomme

De sygdomme, som er indeholdt i denne liste, skal have direkte forbindelse med den udøvede aktivitet. Kommissionen fastsætter kriterier for anerkendelse af hver enkelt af disse sygdomme som erhvervssygdomme.

1.   Sygdomme forårsaget af følgende kemiske agenser

100

Acrylonitril

101

Arsen og dets forbindelser

102

Beryllium (glucinium) og dets forbindelser

103.01

Carbonoxid

103.02

Carbonoxychlorid

104.01

Hydrogencyanid

104.02

Cyanid og dets forbindelser

104.03

Isocyanater

105

Cadmium og dets forbindelser

106

Chrom og dets forbindelser

107

Kviksølv og dets forbindelser

108

Mangan og dets forbindelser

109.01

Salpetersyre

109.02

Nitrogenoxid

109.03

Ammoniak

110

Nikkel og dets forbindelser

111

Phosphor og dets forbindelser

112

Bly og dets forbindelser

113.01

Svovloxid

113.02

Svovlsyre

113.03

Carbonsulfid

114

Vanadium og dets forbindelser

115.01

Chlor

115.02

Brom

115.04

Jod

115.05

Fluor og dets forbindelser

116

Alifatiske og alicycliske carbonhydrider, bestanddele af petroleumsether og benzin

117

Halogenderivater af alifatiske eller alicycliske carbonhydrider

118

Butylalkohol, methylalkohol og isopropylalkohol

119

Ethylenglycol, diethylenglycol, 1,4-butandiol samt nitroforbindelser af glycoler og af glycerol

120

Methylether, ethylether, isopropylether, vinylether, dichlorisopropylether, guaiacol, methylether og ethylether af ethylenglycol

121

Acetone, chloracetone, bromacetone, hexafluoracetone, methylethylketon, methyl n-butylketon, methylisobutylketon, diacetone-alkohol, mesityloxid, 2-methylcyclohexanon

122

Estere af organiske phosphorforbindelser

123

Organiske syrer

124

Formaldehyd

125

Alifatiske nitroderivater

126.01

Benzen og dets homologer (benzens homologer defineres ved formlen CnH2n-6)

126.02

Naphthalen og dets homologer (naphthalens homolog defineres ved formlen CnH2n-12)

126.03

Vinylbenzen og divinylbenzen

127

Halogenderivater af aromatiske carbonhydrider

128.01

Phenoler eller homologer og deres halogenderivater

128.02

Naphtoler eller homologer og deres halogenderivater

128.03

Halogenderivater af alkyl-aryl-oxyder

128.04

Halogenderivater af alkyl-aryl-sulfider

128.05

Benzokinoner

129.01

Aromatiske aminer eller aromatiske hydraziner og deres halogen-, phenol-, nitroso-, nitro- og sulfonderivater

129.02

Alifatiske aminer og deres halogenderivater

130.01

Nitroderivater af aromatiske carbonhydrider

130.02

Nitroderivater af phenoler eller af deres homologer

131

Antimon og derivater

132

Salpetersyreestere

133

Svovlbrinte

135

Encephalopatier forårsaget af organiske opløsningsmidler, som ikke er omfattet af andre positioner

136

Polyneuropatier forårsaget af organiske opløsningsmidler, som ikke er omfattet af andre positioner

2.   Hudsygdomme forårsaget af stoffer og agenser, som ikke er omfattet af andre positioner

201

Hudsygdomme og hudkræft forårsaget af:

201.01

sod

201.03

tjære

201.02

bitumen

201.04

beg

201.05

anthracen og dets forbindelser

201.06

mineralske olier og fedtstoffer

201.07

rå paraffin

201.08

carbazol og dets forbindelser

201.09

biprodukter ved destillation af stenkul

202

Hudlidelser forårsaget af stoffer med videnskabeligt anerkendte allergi- og irritationsfremkaldende virkninger i miljøet på arbejdspladsen, som ikke er omfattet af andre positioner

3.   Sygdomme, som skyldes inhalation af stoffer og agenser, som ikke er omfattet af andre positioner

301

Sygdomme i åndedrætsorganerne og kræftsygdomme

301.11

Silicose

301.12

Silicose i forbindelse med lungetuberkulose

301.21

Asbestose

301.22

Mesotheliom som følge af inhalation af asbeststøv

301.31

Pneumokoniose forårsaget af støv fra silicater

302

Komplikation af asbestose, som skyldes bronchogent karcinom

303

Bronchopulmonale lidelser forårsaget af støv fra sintrede metaller

304.01

Extrinsic allergisk alveolitis

304.02

Lungesygdom, som skyldes inhalation af støv og fibre fra bomuld, hør, hamp, jute, sisal og bagasse

304.04

Åndedrætslidelser, som skyldes inhalation af støv fra kobolt, tin, barium og grafit

304.05

Siderosis

305.01

Kræftlidelser i de øvre luftveje forårsaget af træstøv

304.06

Allergisk astma, som skyldes inhalation af allergifremkaldende stoffer, som hver gang er anerkendt som sådanne, og som står i forbindelse med arbejdets art

304.07

Allergisk rhinitis, som skyldes inhalation af allergifremkaldende stoffer, som hver gang er anerkendt som sådanne, og som står i forbindelse med arbejdets art

306

Bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion fremkaldt af asbest

307

Kronisk obstruktiv bronchitis eller emfysem hos kulminearbejdere

308

Lungekræft som følge af inhalation af asbeststøv

309

Bronchopulmonale lidelser forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser

310

Bronchopulmonale lidelser forårsaget af Thomas-slaggestøv

4.   Infektiøse og parasitære sygdomme

401

Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller materiale heraf

402

Tetanus

403

Brucellose

404

Epidemisk hepatitis

405

Tuberkulose

406

Amoebiasis

407

Andre infektiøse sygdomme, der skyldes arbejdet med forebyggelse, pleje og hjælp i hjemmet samt lignende aktiviteter, som bevisligt er forbundet med risiko for infektion

408

Covid-19 forårsaget af arbejde inden for sygdomsforebyggelse, sundheds- og socialpleje og hjemmehjælp, eller, i forbindelse med en pandemi, forårsaget af arbejde inden for sektorer, hvor der er et udbrud i forbindelse med aktiviteter, hvor der er påvist en smitterisiko

5.   Sygdomme forårsaget af følgende fysiske agenser

502.01

Grå stær forårsaget af varmestråling

502.02

Conjunctivitis som følge af eksponering for ultraviolet stråling

503

Nedsat hørelse eller døvhed forårsaget af støj

504

Sygdom forårsaget af atmosfærisk kompression eller dekompression

505.01

Osteo-arthrosis i hænder og håndled forårsaget af mekaniske vibrationer

505.02

Angio-neurosis forårsaget af mekaniske vibrationer

506.10

Peri-arthrosis som følge af tryk

506.11

Betændelseslignende forandringer i slimsæk foran eller under knæskal

506.12

Betændelseslignende forandringer i slimsæk på albuebenets bagside ved albueleddet

506.13

Betændelseslignende forandringer i slimsæk i og omkring skulderleddet

506.21

Sygdomme som følge af overanstrengelse af seneskederne

506.22

Sygdomme som følge af overanstrengelse af vævet omkring senerne

506.23

Sygdomme som følge af overanstrengelse af muskulære insertioner og sene-insertioner

506.30

Menisklidelser som følge af langvarigt arbejde udført i knælende eller hugsiddende stilling

506.40

Paralyse af nerver som følge af tryk

506.45

Karpaltunnelsyndrom

507

Nystagmus hos minearbejdere

508

Sygdomme fremkaldt af ioniserende stråling


BILAG II

Supplerende liste over sygdomme, som formodes at være erhvervssygdomme, som bør gøres til genstand for anmeldelse, og som på et senere tidspunkt vil kunne forventes optaget i bilag I til den europæiske liste

2.1.   Sygdomme forårsaget af følgende kemiske agenser

2.101

Ozon

2.102

Andre alifatiske carbonhydrider end dem, der er omfattet af gruppe 1.116 i bilag I

2.103

Diphenyl

2.104

Decalin

2.105

romatiske syrer — aromatiske anhydrider og deres halogenderivater

2.106

Diphenyloxid

2.107

Tetrahydrofuran

2.108

Thiophen

2.109

Methacrylonitril

2.110

Acetonitril

2.111

Thioalkoholer

2.112

Mercaptaner og thioethere

2.113

Thallium og dets forbindelser

2.114

Alkoholer og deres halogenderivater, som ikke er omfattet af gruppe 1.118 i bilag I

2.115

Glycoler og deres halogenderivater, som ikke er omfattet af gruppe 1.119 i bilag I

2.116

Ethere og deres halogenderivater, som ikke er omfattet af gruppe 1.120 i bilag I

2.117

Ketoner og deres halogenderivater, som ikke er omfattet af gruppe 1.121 i bilag I

2.118

Estere og deres halogenderivater, som ikke er omfattet af gruppe 1.122 i bilag I

2.119

Furfural

2.120

Thiophenoler eller homologer og deres halogenderivater

2.121

Argentum

2.122

Selen

2.123

Kobber

2.124

Zink

2.125

Magnesium

2.126

Platin

2.127

Tantal

2.128

Titan

2.129

Terpener

2.130

Boraner

2.140

Sygdomme, som skyldes inhalation af perlemorsstøv

2.141

Sygdomme forårsaget af hormonstoffer

2.150

Tandcaries forårsaget af arbejde i chokolade-, sukker- og melindustrien

2.160

Siliciumoxid

2.170

Polycykliske aromatiske carbonhydrider, som ikke er omfattet af andre positioner

2.190

Dimetylformamid

2.2.   Hudsygdomme forårsaget af stoffer og agenser, som ikke er omfattet af andre positioner

2.201

Hudsygdomme i forbindelse med allergi og normergi, som ikke er medtaget i bilag I

2.3.   Sygdomme, som skyldes inhalation af stoffer, som ikke er omfattet af andre positioner

2.301

Lungefibroser forårsaget af metaller, som ikke er omfattet af den europæiske liste

2.303

Bronchopulmonale lidelser samt bronchogent karcinom som følge af eksponering for

sod

tjære

bitumen

beg

anthracen og dets forbindelser

mineralske olier og fedtstoffer

2.304

Bronchopulmonale lidelser forårsaget af syntetiske mineralfibre

2.305

Bronchopulmonale lidelser forårsaget af syntetiske fibre

2.307

Åndedrætslidelser, herunder astma, forårsaget af irritationsfremkaldende stoffer, som ikke er omfattet af bilag I

2.308

Larynx-cancer (strubekræft) som følge af inhalation af asbeststøv

2.4.   Infektiøse og parasitære sygdomme, som ikke er beskrevet i bilag I

2.401

Parasitære sygdomme

2.402

Tropesygdomme

2.5.   Sygdomme forårsaget af fysiske agenser

2.501

Overrivning som følge af overanstrengelse af apophysis spinosus

2.502

Sygdomme i diskus (båndskive) i lænderyg forårsaget af repetitive vertikale bevægelser af hele kroppen

2.503

Knuder på stemmebåndene forårsaget af vedvarende anstrengelse af stemmen i arbejdsmæssig sammenhæng