KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2022/1634

af 16. september 2022

om interne sikkerhedsforanstaltninger til redaktionel uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til ejerskab i mediesektoren

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Uafhængige medietjenester spiller en unik rolle på det indre marked. De udgør en økonomisk vigtig sektor i hastig forandring og giver samtidig både borgere og virksomheder adgang til en mangfoldighed af synspunkter og pålidelige informationskilder, og de opfylder dermed en almennyttig funktion som »offentlig vagthund«.

(2)

Medietjenester spiller en afgørende rolle i demokratiske samfund, idet de tilvejebringer information, som er et offentligt gode. For at kunne udfylde en så væsentlig samfundsmæssig rolle og trives på markedet er medietjenesteudbydere nødt til at kunne levere deres tjenester frit og uafhængigt på et marked, der er åbent og gennemsigtigt, og som skaber grobund for en mangfoldighed af medieaktører og synspunkter.

(3)

Medietjenesteudbydere nyder ikke blot beskyttelse efter EU's regler om det indre marked, men også i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), da de er vigtige for udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed. I chartrets artikel 11 fastsættes det også, at mediefrihed og mediernes pluralisme skal respekteres, og at ytringsfriheden omfatter frihed til at modtage eller meddele oplysninger uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til medlemsstaternes landegrænser. Desuden har et velfungerende indre marked for medietjenester direkte indvirkning på retsstatsprincippet og demokratiet, som er grundlæggende værdier i EU og nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

(4)

Tabet af reklameindtægter i det seneste årti, navnlig som følge af stigningen i onlinedistribution af medieindhold og ændrede forbrugsvaner, har drænet de finansielle ressourcer fra den traditionelle mediesektor, hvilket har påvirket sektorens bæredygtighed og dermed kvaliteten og mangfoldigheden af det udbudte indhold. Tendensen viser, at markedet ikke formår at give bæredygtige afkast for uafhængige nyhedsmedier og kvalitetsjournalistik, som er offentlige goder, og bidrage til at bekæmpe desinformation.

(5)

Som skitseret i handlingsplanen for europæisk demokrati (1) har Kommissionen fremlagt en række initiativer til støtte for mediefrihed og -pluralisme. Kommissionen har vedtaget en henstilling om sikring af journalisters og andre mediefagfolks beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position i Den Europæiske Union (2). Den har også fremlagt et forslag til et direktiv (3) og en henstilling (4) om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«). Derudover har Kommissionen gennemført en række tiltag til støtte for genopretningen og omdannelsen af mediesektoren og den audiovisuelle sektor som led i handlingsplanen for medierne og den audiovisuelle sektor (5). Kommissionen overvåger også nøje gennemførelsen og anvendelsen af vigtige dele af lovgivningen om mediesektoren, navnlig direktivet om audiovisuelle medietjenester (6) og direktivet om ophavsret (7).

(6)

Kommissionen har fremsat et lovgivningsforslag til en forordning om en fælles ramme for medietjenester på det indre marked (forordningen om europæisk mediefrihed). Forslaget indeholder en række garantier i EU-retten, der skal beskytte mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed på det indre marked. Denne henstilling ledsager den foreslåede forordning som et redskab med øjeblikkelig virkning til at fremme redaktionel uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab.

(7)	Samtidig har Kommissionen som supplement til lovgivningen og som fremhævet i handlingsplanen for europæisk demokrati aktivt støttet selvreguleringsinitiativer i mediesektoren. Denne henstilling udgør en del af disse bestræbelser.

(8)

Mediebranchen har en lang tradition for selvregulering, og der er taget en række initiativer på området. På grundlag af de initiativer og under hensyntagen til de forskellige retlige traditioner og tilgange i medlemsstaterne kan der udpeges praksis, som medietjenesteudbydere frivilligt kan følge for at styrke deres modstandsdygtighed og bedre kunne udholde politisk og økonomisk pres. Der kan i sektoren indledes drøftelser om en sådan frivillig praksis, samtidig med at det overlades til medietjenesteudbyderne frit at vælge den praksis, der passer til deres individuelle behov og forretningsmodel, navnlig under hensyntagen til de særlige behov i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (8).

(9)

Borgerne skal kunne stole på de oplysninger, de modtager, så de kan udøve deres demokratiske rettigheder. De skal have adgang til en mangfoldighed af synspunkter og pålidelige informationskilder for at kunne danne deres egne meninger og bidrage til de demokratiske processer. Adgangen til pålidelige oplysninger er lige så vigtig for virksomheder, som skal kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

(10)

Europæiske medietjenesteudbydere udsættes i stigende grad for utilbørlig indblanding i de enkelte redaktionelle beslutningstagninger, bl.a. fra private ejere og aktionærer, hvilket har negative konsekvenser for den redaktionelle frihed og evnen til at kunne levere uafhængige nyheder og dermed tilgængeligheden af pålidelige oplysninger for mediepublikummerne. Observatoriet for mediepluralisme 2022 viser en høj risiko for utilbørlig kommerciel og ejermæssig påvirkning i flere medlemsstater (9). I den digitale tidsalder er det på grund af den øgede mulighed for let at få adgang til oplysninger fra medietjenesteudbydere, der er etableret i andre medlemsstater, vigtigt at fremme god praksis på EU-plan for at sikre, at borgere og virksomheder i EU modtager uafhængige og mangfoldige nyheder og aktuelt indhold, så de kan forme deres synspunkter og træffe beslutninger på et oplyst grundlag og dermed bidrage til det offentlige rum i det indre marked.

(11)

Den redaktionelle uafhængighed beskytter redaktører og journalister mod interessekonflikter og hjælper dem med at modstå utilbørlig indblanding og pres. Den er derfor en forudsætning for produktionen og udbredelsen af upartisk information og et væsentligt aspekt af mediefriheden. Den redaktionelle uafhængighed gør det muligt for borgere og virksomheder i hele Unionen at levere og modtage uafhængige og pluralistiske medietjenester. Dette er især relevant for de medietjenesteudbydere, der leverer nyheder og aktuelt indhold, uanset formatet (f.eks. dokumentarer eller tidsskrifter, der dækker sådanne emner). Henstillingerne om frivillige foranstaltninger vedrørende redaktionel uafhængighed er derfor rettet til sådanne udbydere.

(12)

I denne forbindelse har nogle medietjenesteudbydere allerede indført foranstaltninger, standarder eller mekanismer vedrørende god selskabsledelse, som f.eks. redaktionelle chartre eller kodekser eller etiske udvalg, for at beskytte den redaktionelle uafhængighed. I nogle nyhedsmedier har journalisterne indflydelse på udvælgelsen af deres chefredaktør eller sågar på ændringer af medieejerskabet. I visse medievirksomheder har journalisterne status som aktionærer og kan være med i strategiske beslutningstagninger og fordelingen af de økonomiske gevinster. I enkelte medlemsstater er nogle af disse ledelsesmæssige foranstaltninger krævet ved lov for bestemte typer medietjenesteudbydere (10). Disse og andre eksempler på sikkerhedsforanstaltninger bør anvendes som inspirationskilder for frivillige foranstaltninger og som grundlag for fortsatte interessentledede drøftelser om, hvordan beskyttelsen af den redaktionelle uafhængighed kan forbedres.

(13)

Selv om det er lovligt for private medieejere at udstikke og bestemme den langsigtede redaktionelle linje, er det vigtigt at sikre, at redaktører uafhængigt kan dække nyheder og aktuelle sager i deres daglige arbejde. Redaktører bør basere individuelle redaktionelle beslutninger på journalistisk research og journalistiske vurderinger og på oplysningernes relevans for læserne; de bør også frit kunne udtrykke kritiske synspunkter uden frygt for gengældelse. Der er behov for en afbalanceret branchestyret tilgang til fremme af redaktionel uafhængighed, samtidig med at private medietjenesteudbyderes legitime rettigheder og interesser anerkendes på grundlag af princippet om erhvervsfrihed og ytringsfrihed.

(14)

Mediernes selvregulering og standarder for journalistisk etik er effektive redskaber til at styrke journalister og hjælpe dem med at modstå utilbørligt pres, bl.a. af politisk og kommerciel karakter, og dermed øge offentlighedens tillid til medierne (11). Anvendelsen af journalistiske standarder i EU kan dog forbedres. Observatoriet for mediepluralisme 2022 peger på manglerne i den effektive gennemførelse af selvregulering (12).

(15)

Som det fremgår af det EU-finansierede projekt om medieråd i den digitale tidsalder »Media Councils in the Digital Age«, er der desuden kun aktive medie- eller presseråd i lidt over halvdelen af medlemsstaterne (13). I disse medlemsstater varierer rådene med hensyn til størrelse, aktiviteternes omfang samt typen af juridisk identitet og anerkendelse i henhold til national ret, hvilket kan have betydning for deres reelle rolle. I de medlemsstater, hvor der endnu ikke er etableret medie- eller presseråd, har repræsentanter for medieverdenen typisk ikke incitament til at oprette dem.

(16)

Med denne henstilling foreslås en ikkeudtømmende og ikkekumulativ oversigt over frivillige foranstaltninger og strategier for medietjenesteudbydere med henblik på at sikre en uafhængig produktion af nyhedsindhold. De anbefalede foranstaltninger vedrører centrale dele af denne proces, fra betingelserne for uafhængig skabelse af redaktionelt indhold over journalisters mulighed for at deltage i afgørende beslutningstagninger om mediernes funktion til strategier til sikring af langsigtet stabilitet i produktionen af nyhedsindhold.

(17)

Intet i denne henstilling, som pr. definition ikke er bindende, bør fortolkes således, at det påvirker den frie udveksling af tjenesteydelser på det indre marked eller ytrings- og informationsfriheden, herunder pressefriheden, eller griber ind i den redaktionelle frihed eller friheden til at oprette og drive egen virksomhed. De interne sikkerhedsforanstaltninger bør på ingen måde anses for at fratage medieejerne deres rolle med hensyn til at fastsætte strategiske mål og fremme deres virksomheders vækst og finansielle levedygtighed. Desuden bør den ledende rolle, som medietjenesteudbydere og journalister spiller i udarbejdelsen af interne sikkerhedsforanstaltninger og instrumenter til selvregulering, anerkendes.

(18)

Denne henstilling er baseret på udvekslinger med berørte interessenter, navnlig journalister, medievirksomheder og sammenslutninger af medievirksomheder. Den bygger på drøftelserne i det europæiske forum for nyhedsmedier, European News Media Forum (14), navnlig på forummets anden samling, som fandt sted den 29. november 2021, og hvor mediesektorens omdannelse som branche og dermed forbundne udfordringer blev drøftet (15). I henstillingen tages der også hensyn til eksisterende brancheinitiativer, herunder Journalism Trust Initiative (JTI), der er udarbejdet af Journalister uden Grænser og dets partnere, og som har til formål at fremme et sundere informationsområde understøttet af branchestandarder.

(19)

De anbefalede foranstaltninger bygger på initiativer, der afprøver nye forretningsmodeller og samarbejdsformer, som f.eks. dem, der finansieres under aktionen for journalistiske partnerskaber, der støttes af programmet Et Kreativt Europa (16). De bygger også på de finansielle støtteordninger og prioriteter, der er skitseret i handlingsplanen for medierne og den audiovisuelle sektor, som led i indsatsen på EU-plan for at støtte et branchemæssigt økosystem for nyhedsmedier. Desuden har visse medietjenesteudbydere benyttet sig af ledelsesstrukturer, som anses for at bevare udbyderens redaktionelle uafhængighed på lang sigt, idet nonprofitenheder såsom truster eller fonde ejer hele eller en del af udbyderens kapital og i nogle tilfælde spiller en vigtig rolle i udnævnelsen af bestyrelser og chefredaktører. Andre ledelsesmekanismer med lignende mål omfatter journalistiske ejerskabsordninger, hvor redaktionsmedarbejderne eller deres repræsentative organer kontrollerer en del af aktierne eller har beføjelse til at afvise en ny kontrollerende aktionær, som kan have indvirkning på den redaktionelle uafhængighed. På dette grundlag henviser de anbefalede foranstaltninger til mulige tilgange, som medietjenesteudbydere kan overveje for at øge deres bæredygtighed og dermed deres modstandsdygtighed over for politisk pres og markedspres, idet det bemærkes, at de som økonomiske aktører fortsat har de bedste forudsætninger for at udvikle forretningsmodeller, der passer til deres mål og kapacitet, ud fra de markedssegmenter, de retter sig mod.

(20)

Denne henstilling har også til formål yderligere at fremme gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab i hele Unionen. I øjeblikket tilskynder internationale standarder (17) og EU's medielovgivning medlemsstaterne til at vedtage sektorspecifikke foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab. Navnlig anerkendes det i artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (18), at medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion gør oplysninger om deres ejerforhold, herunder oplysninger om de reelle ejere, tilgængelige i overensstemmelse med de generelle regler om gennemsigtighed med hensyn til reelt ejerskab, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (19). I Europarådets rekommandation fra 2018 om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab opfordres medlemsstaterne til at indføre rammer for offentliggørelse af nøjagtige og ajourførte oplysninger om direkte og reelt medieejerskab. Desuden medfinansierer Kommissionen udviklingen af Euromedia Ownership Monitor, som har til formål at skabe en søgbar og skalerbar database, der skal give gratis og brugervenlige oplysninger om medieejerskab i hele EU.

(21)

Foranstaltninger, der øger gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab over for den brede offentlighed, vil være vigtige i betragtning af medietjenesternes særlige karakter som et offentligt gode (20). Da medierne spiller en rolle med hensyn til at rapportere om og drage politiske og økonomiske interesser til ansvar, er gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab en nødvendig del af ethvert økosystem, der har til formål at fremme undersøgende journalistik, mediemangfoldighed og offentlighedens tillid til mediernes rapportering. I forbindelse med de høringer, der er blevet gennemført som led i udarbejdelsen af denne henstilling, har interessenter gjort opmærksom på manglen på mediespecifikke oplysninger om gennemsigtighed.

(22)

Det følger af ovenstående, at det er hensigtsmæssigt med en samlet tilgang til gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab. Det vil fremme tilgængeligheden af oplysninger fra myndigheder, statslige institutioner, statsejede virksomheder og andre offentlige organer om medieejerskab (eller udøvelse heraf) og ejernes interesser, forbindelser eller aktiviteter i andre virksomheder, både i og uden for medieverdenen, samt om alle andre interesser, der kan påvirke medievirksomhedens strategiske beslutningstagning eller dens redaktionelle linje. Det henstilles også, at oplysninger om eventuelle ændringer af ejerskabet eller kontrollen over mediet offentliggøres, hvilket understreger, at ajourførte oplysninger om ejerskabsstrukturen er vigtige for tjenestemodtagerne. Den anbefalede tilgang bør tilpasses afhængigt af typen af medie og ejerforholdene. Navnlig bør der for journalistejede medier kun offentliggøres oplysninger om ejere med en ledende rolle, som f.eks. bestyrelsesmedlemmer.

(23)

Denne henstilling har derfor til formål at fremme en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab i hele Unionen ved hjælp af frivillige foranstaltninger, der kan træffes både direkte af medietjenesteudbyderne og af medlemsstaterne, uden at dette berører de horisontale regler om gennemsigtighed med hensyn til ejerskab på EU-plan i direktiv (EU) 2015/849, reglerne om offentliggørelse for virksomheder i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (21) og de eksisterende registersammenkoblingssystemer på EU-plan.

(24)

For at fremme opfølgningen af denne henstilling vil Kommissionen føre en regelmæssig dialog med medlemsstaterne og repræsentanter for medietjenesteudbydere og journalister i relevante fora, navnlig European News Media Forum. Kommissionen vil nøje overvåge de tiltag, som medlemsstaterne gennemfører, og følge de relevante foranstaltninger, som medietjenesteudbyderne træffer efter henstillingen. Med henblik herpå bør medlemsstaterne opfordres til at meddele Kommissionen de relevante oplysninger, som de med rimelighed kan forventes at skulle opgive, således at Kommissionen kan overvåge overholdelsen af de relevante dele af henstillingen, der er rettet til dem. Resultaterne af overvågningen kan indgå i de interessentledede drøftelser —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

AFDELING I

Formålet med henstillingen

Uden at det berører eksisterende eller fremtidige EU-regler, tilsigtes det med denne henstilling:

a)	at forelægge de medietjenesteudbydere, der leverer nyheder og aktuelt indhold, en ikkeudtømmende oversigt over frivillige foranstaltninger med henblik på potentiel udbredelse for at sikre uafhængigheden af udbydernes individuelle redaktionelle beslutningstagninger

b)	at opfordre medietjenesteudbydere og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab på det indre marked.

AFDELING II

Interne sikkerhedsforanstaltninger til redaktionel uafhængighed

Medietjenesteudbyderne opfordres til at tage nedenstående oversigt i betragtning, når de træffer foranstaltninger med henblik på at sikre uafhængigheden af individuelle redaktionelle beslutningstagninger.

Denne oversigt tjener som inspirationskilde for medietjenesteudbydere. Valget af sikkerhedsforanstaltninger bør været styret af foranstaltningernes praktiske gennemførlighed og forholdsmæssighed under hensyntagen til medietjenesteudbyderens størrelse og karakteren af de udbudte medietjenester.

Medietjenesteudbyderne opfordres også til at tilslutte sig selvreguleringsordninger samt journalistiske initiativer og initiativer inden for mediebranchen, der fremmer redaktionelle standarder og standarder for pålidelig og etisk journalistik.

Sikkerhedsforanstaltninger til sikring af redaktørers uafhængighed og integritet

Medietjenesteudbyderne opfordres til at fastsætte interne regler for at beskytte den redaktionelle integritet og uafhængighed mod politiske og forretningsmæssige interesser, som kan påvirke individuelle redaktionelle beslutningstagninger. Hvis der er indført sådanne interne regler, tilskyndes det, at medievirksomhedens ejere og ledelse fuldt ud anerkender og tilslutter sig dem.

Disse interne regler kan samles i chartre, kodekser eller andre former for redaktionelle eller politiske retningslinjer, som medietjenesteudbyderne opfordres til at gøre offentligt tilgængelige på deres websteder, så vidt muligt også for personer med handicap.

Redaktionel integritet

Medietjenesteudbydernes interne regler som omhandlet i punkt 5 kan omfatte følgende aspekter:

a)	regler, der sikrer integriteten af redaktionelt indhold (dvs. vedrører produktionen af indhold), herunder f.eks. en redaktionel missionserklæring, politik til fremme af en mangfoldig og inkluderende sammensætning af nyhedsredaktioner og politik om ansvarlig anvendelse af kilder

regler, der skal forebygge eller afsløre interessekonflikter, herunder navnlig krav om at oplyse offentligheden om eventuelle forretningsmæssige eller faglige forbindelser mellem enheder eller enkeltpersoner, der er nævnt i den pågældende medietjenesteudbyders redaktionelle indhold, og ejere eller enheder, som er en del af udbyderens ejerskabsstruktur, eller som har andele eller interesser i udbyderen

c)	berigtigelsespolitik, herunder klagemekanismer

d)	regler, der sikrer adskillelse mellem kommercielle og redaktionelle aktiviteter, herunder f.eks. krav om at sikre, at redaktionelt indhold er adskilt fra og klart kan skelnes fra reklame- og salgsfremmeindhold.

Redaktionel uafhængighed

Medietjenesteudbyderne opfordres til at indføre mekanismer, der gør det muligt for redaktionsmedarbejderne at beskytte deres redaktionelle uafhængighed mod enhver form for utilbørlig indblanding. Sådanne mekanismer kan omfatte:

procedurer for at gøre opmærksom på ethvert pres, som redaktionsmedarbejderne måtte være udsat for, som supplement til de forpligtelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (22); disse procedurer kan omfatte mulighed for anonymt eller fortroligt at gøre opmærksom på tilfælde af udøvelse af pres

b)	en indsigelsesret, der gør det muligt for redaktionsmedarbejderne at nægte at underskrive artikler eller andet redaktionelt indhold, som er blevet ændret uden deres vidende eller imod deres vilje

c)	samvittighedsklausuler, der beskytter mod disciplinære sanktioner over for eller vilkårlige afskedigelser af redaktionsmedarbejdere, der afviser opgaver, som de anser for at være i strid med faglige standarder

retten for redaktionsmedarbejdere til at forlade en medietjenesteudbyder og bevare alle de fordele, der gælder med hensyn til den tid, de har tilbragt i virksomheden, hvis de mener, at en ejerskabsændring vedrørende den pågældende udbyder kan påvirke deres redaktionelle integritet eller uafhængighed, uden at dette berører de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i arbejdsretten eller andre beskyttende regler.

Interne organer og strukturer

For at støtte gennemførelsen af politik og interne regler om redaktionel integritet og uafhængighed opfordres medietjenesteudbyderne til at oprette interne, uafhængige organer eller strukturer, der kan omfatte:

etiske eller supervisoriske udvalg med ansvar for at føre tilsyn med, at chartre, kodekser og andre redaktionelle eller politiske retningslinjer, der er vedtaget af medietjenesteudbyderen, anvendes korrekt, og ombudsmænd med ansvar for at sikre, at reglerne om redaktionel integritet overholdes. Sådanne organer kan modtage klager over mulige overtrædelser af politik eller regler og søge at behandle dem, f.eks. gennem mægling

nyhedsråd, redaktionsudvalg eller andre organer, der fungerer som faglige repræsentationsgrupper for redaktionsmedarbejdere i medieverdenen og som kontaktpunkter for og dialogformidlere mellem ledelse og journalister og andre mediefagfolk. Medlemmerne kan vælges af journalisterne og andre mediefagfolk hos medietjenesteudbyderen. Organerne kan navnlig søge at sikre, at journalister og andre mediefagfolk reelt nyder godt af de rettigheder, der er fastsat i de chartre, kodekser eller andre redaktionelle eller politiske retningslinjer, der er vedtaget af udbyderen. De kan også bestræbe sig på at sikre, at etiske principper overholdes

c)	journalistiske direktører, der udpeges til forretningsudvalg, og som har ansvaret for at sikre, at medietjenesteudbyderens politik overholder principperne om uafhængig journalistik og pressefrihed

d)	udvalg med ansvar for at udnævne chefredaktøren og beskytte dennes autonomi og uafhængighed

e)	hørings- eller mæglingsudvalg bestående af repræsentanter for redaktionsmedarbejderne og for ledelsen eller ejerne med henblik på at løse konflikter mellem redaktionsmedarbejdere og medlemmer af ledelsen eller ejerne.

10.

Reglerne for disse organers og strukturers funktion samt oplysninger om deres aktiviteter bør i et passende omfang være offentligt tilgængelige, så vidt muligt også for personer med handicap.

Sikkerhedsforanstaltninger til fremme af journalisters deltagelse i medievirksomheders beslutningstagninger

11.

Medietjenesteudbyderne opfordres til at fremme inddragelsen af redaktionsmedarbejdere eller deres repræsentative organer i ledelses- og beslutningstagningsprocesser. Inddragelsen kan tage form af retten til information, høring, medbestemmelse eller en kombination heraf; dette skal ikke berøre chartrets artikel 16.

12.

Retten til information kan navnlig overvejes i følgende tilfælde:

a)	hvis medietjenesteudbyderens ejere eller ledelse beslutter at udskifte chefredaktøren

b)	hvis bestyrelsens sammensætning ændres

c)	ved større ændringer vedrørende medietjenesteudbyderens juridiske form eller ejerskab, likvidationsprocedurer eller andre strukturelle ændringer.

13.

Medietjenesteudbyderne opfordres til at sikre, at redaktionsmedarbejderne eller deres repræsentative organer bliver hørt i forbindelse med udnævnelsen af chefredaktøren. Ledelsen og redaktionsmedarbejderne opfordres til at nå til enighed om den høringsprocedure, der skal gælde.

14.

Hvis det er foreneligt med de gældende nationale regler, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan redaktionsmedarbejdere gives mulighed for at deltage i ledelsen af medietjenesteudbyderen ved at vælge én eller flere repræsentanter til bestyrelsen.

Sikkerhedsforanstaltninger til forbedring af medietjenesteudbyderes bæredygtighed og langsigtede investeringer i indholdsproduktion

15.

Medietjenesteudbyderne opfordres til at fremme deling af viden og udveksle bedste praksis i relevante fora med det formål at udvikle strategier til at øge deres langsigtede bæredygtighed og modstandsdygtighed. Kommissionen vil facilitere en sådan dialog inden for rammerne af European News Media Forum.

16.

De hidtidige drøftelser har vist, at der på flere områder kan undersøges relevante innovative tiltag, herunder:

a)	forretningsmodeller, der gør det muligt effektivt at tilpasse sig nye forbrugsvaner, herunder abonnementsbaserede ordninger, læserbaserede ordninger, crowdfunding eller andre nye strategier, der har givet succes med hensyn til at øge indtægterne

b)	teknologiske løsninger, der bidrager til at fremme engagement, herunder gennemsigtige algoritmer til at forbedre indholdsanbefalinger og tilpasse betalingsvægge

tilgange, der tager sigte på at fastholde og øge publikummet, navnlig ved hjælp af forslag af nye formater, udvikling af værktøjer til social listening og opbygning af fællesskaber samt udnyttelse af data for bedre at kunne forstå publikummets præferencer og adfærd, hvilket igen gør det muligt at målrette og diversificere strategier

selskabsledelsesstrukturer, herunder truster og fonde, journalistiske ejerskabsordninger, journalist- eller læsersammenslutninger eller enhver anden struktur, der kan bidrage til at fremme medietjenesteudbyderes modstandsdygtighed. I den forbindelse kan det være gavnligt at anvende sådanne strukturer eller mekanismer for at bevare den redaktionelle uafhængighed og fremme kvalitetsjournalistik

e)	strategier eller tilsagn om at geninvestere indtægter eller overskud med henblik på at styrke langsigtede investeringer i medieindhold, digitalisering og uafhængig journalistik i lyset af det stigende behov for at holde trit med innovationen i opmærksomhedsøkonomien.

17.

Medietjenesteudbyderne opfordres til at udarbejde en politik, der sikrer gennemsigtighed og fair anvendelse af donationer. Dette kan f.eks. omfatte offentliggørelse af donorer, der giver donationer over en vis tærskel, eller regler om donationer fra personer eller enheder, hvis donation kan bringe den redaktionelle uafhængighed i fare.

18.

Medietjenesteudbyderne opfordres også til at undersøge mulighederne for strukturelt samarbejde, bl.a. på tværs af grænserne, med henblik på at udnytte de muligheder, som det indre marked giver på europæisk plan, og nå ud til flere målgrupper. Medietjenesteudbyderne opfordres også til at undersøge mulighederne for strukturerede partnerskaber, f.eks. med henblik på at samle og udnytte data og styrke deres innovationskapacitet.

19.

Medietjenesteudbyderne opfordres til at fremme faglige uddannelsesmuligheder for deres journalister og andre mediefagfolk, herunder efteruddannelse og omskoling. Dette kan ske i samarbejde med selvregulerende medieorganer, faglige organisationer og sammenslutninger samt uddannelsesinstitutioner.

AFDELING III

Gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab

20.

Medietjenesteudbyderne opfordres til at sikre, at detaljerede, omfattende og ajourførte oplysninger om deres ejerskab er let og direkte tilgængelige for offentligheden, så vidt muligt også for personer med handicap. Det henstilles navnlig, at medietjenesteudbyderne sørger for adgang til oplysninger vedrørende:

a)	hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang staten, statslige institutioner, statsejede virksomheder eller andre offentlige organer udøver direkte eller reelt ejerskab

b)	ejernes interesser, forbindelser og aktiviteter i andre medievirksomheder og virksomheder uden for medieverdenen

c)	alle andre interesser, der kan påvirke den strategiske beslutningstagning eller redaktionelle linje

d)	enhver ændring af ejerforhold eller kontrolordninger.

21.

Medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til effektivt at gennemføre Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2018)1 til medlemsstaterne om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab. Medlemsstaterne opfordres navnlig til at lade en relevant national tilsynsmyndighed eller et relevant nationalt tilsynsorgan udvikle og vedligeholde en særlig onlinedatabase over medieejerskab, der indeholder disaggregerede data om forskellige typer medier, herunder på regionalt og/eller lokalt niveau, og som offentligheden vil have let, hurtig og effektiv, gratis adgang til, samt regelmæssigt udarbejde rapporter om ejerskab af medietjenester under en given medlemsstats jurisdiktion.

22.

Medlemsstaterne og deres nationale tilsynsmyndigheder og -organer opfordres til regelmæssigt at udveksle bedste praksis med hensyn til gennemsigtighed i medieejerskab. I udvekslingerne bør der navnlig fokuseres på at udpege og fremme de mest effektive foranstaltninger eller værktøjer til at øge gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab og forbedre det administrative samarbejde på området.

AFDELING IV

Overvågning og afsluttende bestemmelser

23.

Med henblik på at overvåge de foranstaltninger og tiltag, der er truffet for at følge op på denne henstilling, bør medlemsstaterne — 18 måneder efter dens vedtagelse og derefter på anmodning — forelægge Kommissionen alle relevante oplysninger om de foranstaltninger og tiltag, der er omhandlet i afdeling III.

24.

Kommissionen vil drøfte de foranstaltninger og tiltag, der er truffet for at følge op på denne henstilling, med medlemsstaterne og interessenterne, navnlig repræsentanter for medietjenesteudbydere og journalister, i relevante fora, navnlig European News Media Forum.

25.

Om nødvendigt vil Kommissionen overveje at vedtage en ny henstilling, der erstatter denne henstilling, under hensyntagen til drøftelser med medlemsstaterne og interessenter og forordningen om europæisk mediefrihed som vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. For at undgå tvivl skal de relevante bestemmelser i denne henstilling i tilfælde af overlapning mellem bestemmelserne i denne henstilling og forordningen om en fælles ramme for medietjenester på det indre marked (forordningen om europæisk mediefrihed) som endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, ophøre med at finde anvendelse, når bestemmelserne i den nævnte forordning finder anvendelse.

Denne henstilling er rettet til de medietjenesteudbydere, der er etableret i Unionen, og for så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i afdeling III, også til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. september 2022.

På Kommissionens vegne

Thierry BRETON

Medlem af Kommissionen

(1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020) 790 final).

(2) Kommissionens henstilling (EU) 2021/1534 af 16. september 2021 om sikring af journalisters og andre mediefolks beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position i Den Europæiske Union (EUT L 331 af 20.9.2021, s. 8).

(3) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«) (COM(2022) 177 final).

(4) Kommissionens henstilling (EU) 2022/758 af 27. april 2022 om beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«) (EUT L 138 af 17.5.2022, s. 30).

(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering (COM(2020) 784 final).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EFT L 130 af 17.5.2019, s. 92).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(9) Observatoriet for mediepluralisme (2022), fuldstændige rapport, s. 67.

(10) F.eks. i Frankrig ved lov nr. 2016-1524 (den såkaldte Loi Bloche (»Bloche-lov«) og i Portugal ved lov nr. 1/99 af 13. januar.

(11) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2018)1 til medlemsstaterne om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab.

(12) Observatoriet for mediepluralisme (2022), fuldstændige rapport, s. 82.

(13) R.A. Harder og P. Knapen, Media Councils in the Digital Age: An inquiry into the practices of media self-regulatory bodies in the media landscape today, vzw Vereniging van de Raad voor de Journalistiek, Bruxelles, 2021.

(14) European News Media Forum blev oprettet af Kommissionen inden for rammerne af handlingsplanen for medierne og den audiovisuelle sektor med det formål at styrke samarbejdet med interessenter om medierelaterede spørgsmål.

(15) Se optagelser og et resumé af arrangementet: https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/library/european-news-media-forum-industrial-transformation-glance.

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34).

(17) Ministerkomitéens anbefaling CM/Rec(2018)1 til medlemsstaterne om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab.

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(20) Jf. præamblen til Europarådets Ministerkomités rekommandation CM/Rec(2018)1 til medlemsstaterne om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab: »transparency of media ownership can help to make media pluralism effective by bringing ownership structures behind the media — which can influence editorial policies — to the awareness of the public and regulatory authorities«. Se også Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium: »The transparency of media ownership can stabilise and promote confidence that this power will not be abused for subversively advancing the respective owners' own political, economic and societal interests but instead used to promote the common good, namely, to carry out media-related fact checks« (M. Cappello (ed.), Transparency of media ownership, IRIS Special, Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium, Strasbourg, 2021).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).