BILAG I

INDIVIDUELLE BETINGELSER, KOLLEKTIVE BETINGELSER OG TILRETTELÆGGELSE AF MEDLEMSSTATERNES DELTAGELSE, JF. ARTIKEL 4 OG 5

1.   INDIVIDUELLE BETINGELSER

1.1.   Ejerskab af eller adgang til en passende SST-sensor til rådighed for SST-delkomponenten og menneskelige ressourcer til at drive den:

1.1.1.   Ejerskab af eller adgang til SST-sensoren

1.1.1.1.

Med henblik på artikel 57, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (1) anses en medlemsstat for at have ejerskab af en SST-sensor, når den i henhold til national lovgivning har ejendomsretten til og er i besiddelse af sensoren og de data, den producerer.

1.1.1.2.

Med henblik på artikel 57, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/696 anses en medlemsstat for at have adgang til en SST-sensor, hvis de nødvendige data, der produceres af denne sensor, ikke kan afvises af en tredjepart, og, hvis der er tale om en sporingssensor, medlemsstaten eller den ansvarlige nationale enhed kan beordre en anmodning om opgavelevering.

1.1.2.   Passende SST-sensor

1.1.2.1.

Med henblik på artikel 57, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/696 anses en SST-sensor for at være passende operationelt set, hvis sensoren er i kategori A (som defineret i 2.2.1.1).

1.1.2.2.

Med henblik på artikel 57, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/696 anses en SST-sensor for at være passende ikke-operationelt set, hvis sensoren er i kategori B eller C (som defineret i 2.2.1.1).

1.1.3.   Sensor til rådighed for SST

Med henblik på artikel 57, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/696:

1.1.3.1.

anses en SST-sensor for at være til rådighed for SST operationelt set: hvis denne sensor er i kategori A som defineret i punkt 2.2.1.1, og mindst én af følgende betingelser er opfyldt: a) sensoren skal være mindst 20 % dedikeret til SST-partnerskabets opgaver, men en lavere procentdel for sporingssensorer kan accepteres, hvis det er begrundet i arkitekturundersøgelserne b) sensorens SST-relaterede opgave har højere prioritet end sensorens øvrige missioner

1.1.3.2.

anses en SST-sensor for at være til rådighed for SST ikke-operationelt set, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) sensoren er opført i kategori B eller C (som defineret i punkt 2.2.1.1) b) medlemsstaten kan bevise, at de teknologiske risici og operationelle risici er under kontrol.

1.1.4.   Tekniske og menneskelige ressourcer til drift af sensoren

Forslaget skal omfatte oplysninger, der dokumenterer, at der er og vil være tekniske og menneskelige ressourcer til rådighed til drift af sensoren.

1.1.5.   SST-sensorernes sikkerhed

1.1.5.1.

Medlemsstaten er ansvarlig for de sikkerhedsmæssige aspekter af den foreslåede SST-sensor.

1.1.5.2.

Medlemsstaten foretager og fremlægger en indledende risikovurdering af den foreslåede SST-sensor. Risikovurderingen skal omfatte: — sensorens evne til at håndtere klassificerede oplysninger — de tekniske, kontraktmæssige og driftsmæssige foranstaltninger, der er indført for at sikre, at data produceret af denne sensor ikke kan afvises af tredjemand, og, hvis der er tale om en sporingssensor, at sensoren er i stand til at modtage en anmodning om opgavelevering, udføre opgaven og formidle resultaterne. — de dermed forbundne restrisici.

1.2.   Ejerskab af eller adgang til en tilstrækkelig operationel analyse- og databehandlingskapacitet, der er specielt udformet til SST-formål og til rådighed for SST:

1.2.1.   Ejerskab af eller adgang til den operationelle analyse- og databehandlingskapacitet for en SST

1.2.1.1.

Med henblik på artikel 57, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/696 anses en medlemsstat for at have ejerskab af en operationel analyse- og databehandlingskapacitet for en SST, når den i henhold til national lovgivning har ejendomsretten til og er i besiddelse af sensorens kapacitet og de data og oplysninger, den producerer.

1.2.1.2.

Med henblik på artikel 57, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/696 anses en medlemsstat for at have adgang til en SST-kapacitet, hvis de data og oplysninger, der produceres af denne kapacitet, ikke kan afvises af en tredjepart.

1.2.1.3.

En SST-kapacitet anes for at være under udvikling i forbindelse med bidrag til SST-partnerskabet, hvis følgende betingelser er opfyldt: — Datoen for idriftsættelsen af kapaciteten er kendt og ligger forud for SST-partnerskabets levering af SST-tjenester, dog senest den 30. juni 2023. — Medlemsstaten kan bevise, at de teknologiske risici er under kontrol, og at der er foretaget investeringer på nationalt plan for at udvikle denne kapacitet.

1.2.2.   Tilstrækkelig operationel analyse- og databehandlingskapacitet

1.2.2.1.

Databehandlingskapacitet anses for at være »tilstrækkelig«, hvis den omfatter de hardware- og softwareløsninger, der er nødvendige for at behandle SST-data og producere de relevante SST-oplysninger og/eller levere SST-tjenester. Den skal omfatte de funktioner, som er nødvendige for at opretholde driften på ethvert tidspunkt.

1.2.2.2.

Operationel analyse-kapacitet anses for at være »tilstrækkelig«, hvis den omfatter både hardware- og softwareløsningerne og uddannede analysemedarbejdere med henblik på at generere SST-oplysninger og levere SST-tjenester.

1.2.3.   Kapaciteternes sikkerhed

For at opfylde forpligtelsen i henhold til artikel 57, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2021/696 skal følgende elementer begrundes i forslaget.

1.2.3.1.

En ansøgende medlemsstat er ansvarlig for de sikkerhedsmæssige aspekter af de foreslåede SST-kapaciteter.

1.2.3.2.

En ansøgende medlemsstat foretager og fremlægger en indledende risikovurdering af de foreslåede SST-kapaciteter. Den indledende risikovurdering skal navnlig omfatte: — kapacitetens evne til at håndtere klassificerede oplysninger — de tekniske, kontraktmæssige og driftsmæssige foranstaltninger, der er indført for at sikre, at kapaciteten ikke afvises over for medlemsstatens ansvarlige nationale enhed. — de dermed forbundne restrisici.

2.   KOLLEKTIVE BETINGELSER OG NÆRMERE REGLER OM, HVORDAN DEN ORGANISATORISKE RAMME FOR MEDLEMSSTATERNES DELTAGELSE I SST FUNGERER

For at opfylde forpligtelsen i forbindelse med handlingsplanen, jf. artikel 57, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2021/696, skal følgende elementer medtages i forslaget.

2.1.   EU-systemets arkitektur

2.1.1.   Levering af en teknisk og funktionel arkitektur

SST-partnerskabet skal fremlægge et forslag, der indeholder en teknisk arkitektur og en funktionel arkitektur for SST-systemet.

Den foreslåede tekniske arkitektur skal være baseret på og begrundet i arkitekturundersøgelser.

2.1.1.1.   Arkitekturundersøgelser

SST-partnerskabet skal foreslå et SST-system baseret på og begrundet i arkitekturundersøgelser.

For det operationelle SST-systems arkitektur skal det levere arkitekturundersøgelsen, herunder sensorerne anført i kategori A (som defineret i punkt 2.2.1.1).

For arkitekturen for »Planlagt udvikling af SST-systemet« skal det levere arkitekturundersøgelsen, herunder sensorerne anført i kategori A og kategori B og/eller C (som defineret i punkt 2.2.1.1), i det omfang de nødvendige data om de planlagte sensorer er til rådighed.

Der skal gennemføres arkitekturundersøgelser mindst hvert tredje år for at tage hensyn til den potentielle udvikling af SST-systemet, brugernes behov, den tekniske udvikling, tilføjelsen af nye sensorer (under hensyntagen til SST-budgetrammen) og fjernelse af sensorers anvendelsesområde.

2.1.1.2.   Den overordnede tekniske arkitektur

Den overordnede tekniske arkitektur skal indeholde de detaljerede elementer, der indgår i SST-systemet:

—	Sensorfunktion

—	Behandlingsfunktion, herunder: data og oplysninger, database og katalog

—	Tjenestefunktion for at sikre leveringen af de SST-tjenester, der er anført i artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696.

Den overordnede tekniske arkitektur skal omfatte sikkerhedsaspekter, herunder mindst følgende elementer:

—	Beskyttelse af infrastrukturer og levering af tjenester

—	Beskyttelse af klassificerede data og oplysninger

—	Forvaltning af aktiver og identifikation af sårbarhed

—	Beskyttelse mod fysiske angreb, cyberangreb og manipulation af datastrømme.

—	Detektion af indtrængen, forvaltning og forretningskontinuitet

—	Tilstrækkelighed med hensyn til at efterkomme instrukser udstedt i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/698 (2).

2.1.1.3.   Den overordnede funktionelle arkitektur

En funktionel arkitektur er baseret på en funktionel analyse (som defineret i bilag IV) og en funktionel beskrivelse.

Den overordnede funktionelle arkitektur skal også omfatte fordelingen af aktiviteter mellem de forskellige ekspertgrupper, der har til formål at sikre fordelingen af aktiviteter mellem de forskellige medlemmer af SST-partnerskabet med henblik på at sikre leveringen af de SST-tjenester, der er anført i artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696, og beslutningsmekanismerne.

Den overordnede funktionelle arkitektur skal omfatte følgende sikkerhedsaspekter:

—	Definition af ansvarsområder vedrørende sikkerhed, herunder beslutningsproces i forbindelse med udarbejdelse af politikker, og kontrol

—	Operationel organisation med henblik på håndtering af hændelser, herunder kommunikation med brugersamfund i forbindelse med hændelser, der påvirker leveringen af tjeneste.

Den tekniske og den funktionelle arkitektur skal tages op til revision mindst hvert tredje år for at tage hensyn til den potentielle udvikling af SST-systemet, brugernes behov, den tekniske udvikling af nye sensorer og fjernelse af sensorers anvendelsesområde.

2.1.2.   Princippet om unødvendig overlapning

Det foreslåede SST-system skal være baseret på princippet om at undgå unødvendig overlapning. Ved undgåelse af unødvendig overlapning forstås inddragelse af alle elementer, der er nødvendige for at sikre og forbedre SST-kapaciteternes præstation og autonomi på EU-plan, samtidig med at det undlades at tilføje aktiver, der resulterer i systemredundans, ud over det niveau, der er nødvendigt for rettidig og pålidelig levering af SST-tjenester.

2.1.3.   Dokumentation for SST-systemets præstation

SST-systemets præstation skal dokumenteres kollektivt i henhold til følgende kriterier/områder:

—	antal objekter, som sensornettet kan detektere i hvert kredsløb

—	katalogisering af rumobjekter

—	tjeneste til forebyggelse af kollisioner

—	tjeneste for tilbagevenden

—	fragmenteringstjeneste og

—	evne til at udvikle nye tjenester (afbødning og afhjælpning).

Listen over EU-SST-sensorer for de forskellige meget store områder (VLA) og den tilknyttede merværdi skal demonstreres ved hjælp af arkitekturundersøgelser og sikres af den tekniske arkitektur.

Kvaliteten af kompromiset mellem præstation (tjenesternes kvalitet, EU-katalogets størrelse...) og de omkostninger, der er afholdt for det resulterende SST-system, skal dokumenteres.

2.2.   Generelle regler for udvælgelse af sensorer, der deltager i SST-systemet

2.2.1.   Lister over og kategorier af sensorer

Listen over nationale sensorer, der er udvalgt af SST-partnerskabet med henblik på at levere de SST-tjenester, der er anført i artikel 55 i forordning (EU) 2021/696, skal fremlægges.

Sensorerne skal placeres i kategori A, B eller C.

Kategoriseringsproceduren for sensorer kan opdateres i overensstemmelse med de seneste behov i SST-sensornettet. I tilfælde af ændringer skal de være:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

2.2.1.1.   Sensorerne skal opstilles i følgende kategorier:

—

Kategori A: Operationelle sensorer, der leverer operationelle data: Medlemsstaternes sensorer, der er passende operationelt set (som defineret i 1.1.2.1), og som deltager i leveringen af SST-tjenester, uanset om de finansieres delvist af Kommissionen eller ikke finansieres af Kommissionen. For de operationelle sensorer, der er opført i kategori A, forpligter medlemsstaten sig for hver sensor til den procentvise dedikation til SST-aktiviteter. Hvis den nøjagtige dedikation ikke kendes på grund af igangværende budgetforhandlinger, bør der angives en forventet dedikation. Den nøjagtige dedikation skal dog specificeres i tilskudsforslaget. Den angivne dedikation udtrykkes i et minimumsantal dage pr. måned, antal timer pr. dag eller antal tilgængelige anmodninger om opgavelevering og er gyldig i en hvilken som helst måned i overensstemmelse med de tilskud, der er givet i henhold til forordning (EU) 2021/696 om oprettelse af Unionens rumprogram.

—

Kategori B: Præ-operationelle sensorer, der leverer testdata: Medlemsstaternes sensorer, der er passende ikke-operationelt set (som defineret i 1.1.2.2), og som endnu ikke deltager i leveringen af SST-tjenester, og som afventer en vellykket gennemførelse af vurderingskampagnerne (som beskrevet i 2.3), inden de kan deltage i leveringen af SST-tjenester. Sensorerne i kategori B modtager ikke støtte til operationelle aktiviteter, men de kan modtage støtte til forberedelse af vurderingskampagnerne.

—

Kategori C: Sensorer under udvikling: Medlemsstaternes sensorer, der er passende ikke-operationelt set (som defineret i 1.1.2.2), og som kan anvendes til SST-tjenester i fremtiden, når de er færdige, operationelle og har bestået vurderingskampagnen. Sensorerne i kategori C modtager ikke støtte til operationelle aktiviteter, men kan modtage støtte fra forsknings- og udviklingsaktiviteter baseret på begrundelser fra arkitekturundersøgelser.

2.2.1.2.   Ændring af kategorier

Overgangen fra kategori A til B udløses af manglende beståelse af:

—	en kalibreringskampagne eller

—	to operationelle kampagner i træk.

Den skal ledsages af:

—	en godkendelse ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	oplysning til Kommissionen.

Overgangen fra kategori B til A udløses af:

—	en vellykket vurderingskampagne (kalibreringskampagne og operationel kampagne).

Den skal ledsages af:

—	en godkendelse ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	en godkendelse fra Kommissionen

—	analyse af sensorens merværdi i henhold til arkitekturundersøgelserne.

Overgangen fra kategori B til C udløses af manglende beståelse af:

—	en kalibreringskampagne eller

—	to operationelle kampagner i træk, undtagen hvis sensoren var blevet rykket ned fra kategori A til kategori B på grund af manglende beståelse af to operationelle kampagner i træk, i hvilket tilfælde manglende beståelse af én operationel kampagne udløser nedrykning af sensoren fra kategori B til C.

Den skal ledsages af:

—	en godkendelse fra SST-partnerskabet

—	oplysning til Kommissionen.

Overgangen fra kategori C til B udløses af:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser med merværdien i det samlede SST-system

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

2.2.2.   Udvælgelse af sensorerne

De sensorer, der udvælges til at deltage i leveringen af SST-tjenester (kategori A), udvælges ved hjælp af objektive kriterier som f.eks.: tekniske parametre, præstation, placering og vellykket regelmæssig deltagelse i vurderingskampagner i overensstemmelse med den hyppighed, der blev anmodet om i 2.3.

Ingen medlemsstat kan udlede nogen ret til at blive taget i betragtning i SST med sine eksisterende aktiver eller aktiver, der udvikles nationalt, undtagen i særlige tilfælde, der skal være behørigt:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser med merværdien i det samlede SST-system

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

Nationalt drevne EU-sensorer har ikke ret til at blive betragtet som sensorer, der bidrager til SST-partnerskabet, medmindre de er:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser med merværdien i det samlede SST-system

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

2.3.   Regelmæssig kontrol af de sensorer, der er udvalgt ved hjælp af en vurderingskampagne

Vurderingskampagnen skal bestå af to elementer:

—	vurdering af den tekniske præstation (»kalibreringskampagne«)

—	vurdering af den operationelle præstation (»analyse af operationel præstation«).

2.3.1.   Vurdering af den tekniske præstation: kalibreringskampagner

2.3.1.1.   Kalibreringskampagne: generelle bestemmelser

Hver sensor, der udvælges til at indgå i SST-systemet, er forpligtet til at deltage i de kalibreringskampagner, der gennemføres af SST-partnerskabet, for at sikre kvaliteten af de producerede data.

Hyppigheden af kalibreringskampagnen kan variere afhængigt af sensortypen som følger:

—	Radarer, der udvælges til at indgå i SST-systemet, skal som minimum gennemgå en kalibreringskampagne hver 12. måned.

—	Teleskoper, der udvælges til at indgå i SST-systemet, skal som minimum gennemgå en kalibreringskampagne hver 6. måned.

—	Lasere, der udvælges til at indgå i SST-systemet, skal som minimum gennemgå en kalibreringskampagne hver 12. måned.

2.3.1.2.   Kriterier for kalibreringskampagne

Kalibreringskampagnerne skal følge specifikke objektive kriterier for at sikre retfærdige resultater og SST-systemets overordnede effektivitet.

Kriterierne er som følger:

	Teknisk præstation
	[N] — Støj
Overvågningsradarer	Rækkevidde ≤ 100 m Radialhastighed: ≤ 4 m/s
Målfølgeradarer	Rækkevidde ≤ 50 m Radialhastighed: ≤ 2 m/s
Overvågningsteleskoper (MEO/GEO)	Vinkelnøjagtighed ≤ 2 arcsec
Målfølgeteleskoper MEO/GEO	Vinkelnøjagtighed ≤ 2 arcsec
Målfølgeteleskoper LEO	Vinkelnøjagtighed ≤ 7,2 arcsec
Lasere	Afstandsnøjagtighed ≤ 5 m

Den tærskel, der skal anvendes for sensorers deltagelse, kan udvikle sig på grundlag af præstationsovervågningsprocessen, og værdierne i dette bilag kan opdateres i overensstemmelse med de seneste behov i SST-sensornettet. I tilfælde af ændringer skal de fremlægges og begrundes i den årlige driftsgennemgang.

2.3.2.   Vurdering af den operationelle præstation: Analyse af operationel præstation

2.3.2.1.   Analyse af operationel præstation: generelle bestemmelser

Hver sensor, der udvælges til at indgå i SST-systemet, er forpligtet til at dele data, så SST-partnerskabet kan foretage analyse af operationel præstation, for at sikre den operationelle præstation af de producerede data.

Sensorer, der indgår i kategori A, skal sende data til deres ansvarlige nationale enhed eller til den ansvarlige nationale enhed i en anden medlemsstat, som staten har indgået en særlig aftale med. Den ansvarlige nationale enhed sender dataene med passende rettidighed og regelmæssighed til databasen ad elektronisk vej med passende sikkerhedsforanstaltninger.

Hyppigheden af analysen af operationel præstation kan variere afhængigt af aktivtypen som følger:

—	Radarer, der udvælges til at indgå i SST-systemet, skal som minimum gennemgå en analyse af operationel præstation hver 12. måned.

—	Teleskoper, der udvælges til at indgå i SST-systemet, skal som minimum gennemgå en analyse af operationel præstation hver 6. måned.

—	Lasere, der udvælges til at indgå i SST-systemet, skal som minimum gennemgå en analyse af operationel præstation hver 12. måned.

En sensor, der ikke har bestået en analyse af operationel præstation, har ret til at forblive i kategori A, mens den afventer den næste analyse af operationel præstation.

En sensor, der ikke har bestået to operationelle præstationer i træk, fjernes fra kategori A og medtages i kategori B, undtagen i særlige tilfælde, der skal være behørigt:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser med merværdien i det samlede SST-system

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

2.3.2.2.   Kriterier for analyse af operationel præstation

	Operationel præstation
	Objekter/driftstime	Målinger/effektiv time	Aktualitet (af datadeling)
Overvågningsradarer	≥ 65	≥ 250 målinger/time	> 90 % af sporinger på under 48 timer OG > 75 % af sporinger på under 24 timer  (*1)
Målfølgeradarer	Ikke relevant	≥ 12 målinger/time
Overvågningsteleskoper	≥ 7	≥ 24 målinger/time
Målfølgeteleskoper	Ikke relevant	≥ 21 målinger/time
Lasere	Ikke relevant	≥ 19 målinger/time

Den tærskel, der skal anvendes for sensorers deltagelse, kan udvikle sig på grundlag af præstationsovervågningsprocessen, og værdierne i dette bilag kan opdateres i overensstemmelse med de seneste behov i SST-sensornettet. I tilfælde af ændringer skal de fremlægges og begrundes i den årlige driftsgennemgang.

Ved effektiv tid forstås en deklaratorisk værdi, der meddeles hver måned af den medlemsstat, der er ansvarlig for sensoren. Den anvendes til beregning af målingsraten.

Ved driftstid forstås den tid, hvor sensorfælles målinger beregnes som den samlede varighed af de sporinger, der deles gennem SST-databasen.

2.4.   Særlige regler for teleskoper, radarer, lasere og andre typer sensorer

2.4.1.   Teleskoper

SST-partnerskabet skal så vidt muligt sikre en ideel geografisk fordeling af teleskoperne baseret på behovet for dækning, katalogisering og SST-tjenester, samtidig med at princippet om unødvendig overlapning overholdes.

Den geografiske fordeling af teleskoper og det bedste forhold mellem kvalitet og pris skal begrundes og valideres ved arkitekturundersøgelser.

Det samlede antal teleskoper (overvågning og sporing) vurderes ud fra det behov, der er påvist i arkitekturundersøgelserne, og behovene for hvert enkelt VLA. Arkitekturundersøgelsen skal påvise merværdien af hvert aktiv og angive, hvordan princippet om ikke-overlapning er blevet overholdt.

2.4.1.1.   Søgeteleskoper

Antallet af optiske overvågningssensorer i VLA Europa begrænses til én fuldtidsækvivalent (3) pr. medlemsstat.

Antallet af optiske overvågningssensorer i hele verden (inkl. VLA Europa) begrænses til to fuldtidsækvivalenter pr. medlemsstat.

Hvis der er behov for flere teleskopers ressourcer i én medlemsstat, skal det være:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

2.4.1.2.   Målfølgeteleskoper

Antallet af optiske sporingssensorer i VLA Europa begrænses til én fuldtidsækvivalent pr. medlemsstat.

Antallet af optiske sporingssensorer i hele verden (inkl. VLA Europa) begrænses til to fuldtidsækvivalenter pr. medlemsstat.

Hvis der er behov for flere teleskopers ressourcer i én medlemsstat, skal det være:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser

—	godkendt af SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

2.4.1.3.   Teleskoper, der kan foretage både overvågning og sporing

Sensorer, der er i stand til at fungere i både overvågnings- og sporingstilstand, skal angive, hvad der er dens primære driftstilstand, når de bidrager til SST. Vurderingen af sensoren skal evalueres med hensyn til den primære driftstilstand; ikke desto mindre vil sensoren også fungere i den anden tilstand, hvis det er nødvendigt.

For så vidt angår den tekniske præstation og drift skal sensoren opfylde det mest restriktive krav for at sikre, at den er i overensstemmelse med det værst tænkelige scenario. F.eks. skal et teleskop, der er i stand til at fungere som overvågnings- og sporingssensor og angiver overvågning som sit hovedformål, være i stand til at observere mindst syv objekter i timen og dokumentere en vinkelnøjagtighed, der er bedre end to arcsec RMS (Root Mean Square, kvadratisk middel).

2.4.2.   Radarer

SST-partnerskabet skal så vidt muligt sikre en ideel geografisk fordeling af radarerne baseret på behovet for dækning, katalogisering og SST-tjenester, samtidig med at princippet om unødvendig overlapning overholdes.

Antallet af radarer, der deltager i leveringen af SST-tjenester (kategori A), skal være begrænset.

Inddragelse af en yderligere radar i kategori A skal være:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser

—	godkendt af SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

Den geografiske fordeling af radarer og det bedste forhold mellem kvalitet og pris skal begrundes og valideres ved arkitekturundersøgelser.

2.4.3.   Lasere

Laser, der deltager i leveringen af SST-tjenester, skal kunne fange og spore ikke-samarbejdsvillige mål for at kunne indgå i kategori A.

Antallet af lasere skal begrænses til fem sensorer på verdensplan.

Hvis der er behov for flere laseres ressourcer eller lasere, der er i stand til udelukkende at spore samarbejdsvillige objekter, skal det være:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

2.4.4.   Andre typer sensorer

SST-partnerskabet kan tilføje andre typer sensorer (f.eks. rumbaserede sensorer, passive teknikker osv.).

Inddragelse af yderligere sensorer af andre typer i kategori A skal være:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

2.5.   Finansieringsregler for opgradering og drift af aktiver

Enhver opgradering og udvikling, der modtager EU-finansiering, skal begrundes i de SST-arkitekturer, der udvikles af SST-partnerskabet. Begrundelsen skal fremhæve aktivets indledende præstation, den tilsigtede endelige præstation og den tilsvarende merværdi i forhold til SST-systemets præstationer.

SST-delkomponenten skal fokusere på opgradering af eksisterende nationale aktiver.

2.5.1.   Kapitaludgifter (CAPEX)

På grund af arten af Unionens aktiviteter i SST skal niveauet for EU-finansiering af opgraderingen af hvert aktiv baseres på begrundelsen for de samlede kapitaludgifter (CAPEX) af summen af alle de opgraderinger, der er indgået forpligtelser for til dette aktiv inden for perioden for hvert SST-tilskud med SST-partnerskabet, og skal begrænses til 45 % af de samlede kapitaludgifter. Medlemsstaterne sender Kommissionen det finansielle bevis for de nationale investeringer.

En højere procentsats kan accepteres, hvis:

—	begrundet i arkitekturundersøgelser med merværdien i det samlede SST-system

—	godkendt ved en afstemning i SST-partnerskabet

—	accepteret af Kommissionen.

Investeringer på under 75 000 EUR kan modtage en højere procentdel af finansiering.

2.5.2.   Driftsudgifter (OPEX)

Den procentdel, der finansieres af Unionen, skal være i overensstemmelse med dedikationen til SST-delkomponenten og aktivets samlede OPEX. For eksempel må OPEX-omkostningerne til en sensor, der er dedikeret X % til SST, ikke overstige X % af de samlede OPEX (100 %), som skal anmeldes til Kommissionen.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2021/698 af 30. april 2021 om sikkerheden i systemer og tjenester, der indføres, drives og anvendes som led i Unionens rumprogram, og som kan berøre Unionens sikkerhed, og om ophævelse af afgørelse 2014/496/FUSP (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 178).

(*1)  EU-SST-partnerskabet kan efter anmodning fra Kommissionen udarbejde yderligere kriterier for aktualitet.

(3)  Ved et fuldtidsækvivalent teleskop forstås et teleskop med 100 % dedikation, eller N teleskoper med »summen af N«-dedikationen = 100 %.

BILAG II

NØGLEPRÆSTATIONSINDIKATORER, JF. ARTIKEL 10

Følgende begreber skal anvendes i forslaget:

—	Parameter: noget, der måles og rapporteres for at hjælpe med at styre en proces eller aktivitet.

—	Nøglepræstationsindikator (KPI) En parameter, der anvendes til at måle opnåelsen af de kritiske succesfaktorer og hjælpe med at forvalte en proces/plan/projekt eller anden aktivitet.

Navngivningskonvention

Navnekonventionen for indikatorerne har til formål at lette mapningen mellem indikatorerne og de kategorier, de tilhører.

Hver indikator forbindes med en kode, der entydigt identificerer den i henhold til følgende nomenklatur: [T][CC]-[n]

hvor:

—	T: indikatortype. Det kan være en KPI (K) eller en parameter (M).

—	CC: kategori. Anden kolonne angiver de akronymer, der anvendes for hver af kategorierne KPI eller Parameter. S Sensorer CAT SST-kataloget DS Datadeling TR Anmodninger om opgavelevering DB SST-database SP Levering af tjeneste FD Kontaktpunkt U Brugers engagement og opsøgende arbejde

—	n: sekvens. Tal, der identificerer indikatoren på tværs af hver kategori.

Liste over parametre og KPI, der skal anvendes, og tilknyttede mål

SST-partnerskabet skal foreslå målværdier i tilskudsforslaget.

SST-partnerskabets forslag skal vise, hvordan disse parametre/KPI'er vil blive målt og overvåget gennem hele projektet.

Kategori	ID	Betegnelse	Forventet mål
			2022	2027
Sensorer	MS-1	Antal sensorer	TBD	TBD
	KS-1	Sensorer, der ikke deler data	0	0
	MS-2	Sensorers angivne dedikation
	KS-2	Sensorers faktiske dedikation	=MS-2	=MS-2
	MS-3	Retableringstid for sensorer
	KS-3	Sensorers overholdelse af kravene i forbindelse med kalibreringskampagner	100  %	100  %
	MS-4	Sensorer i kalibreringskampagne
	KS-4	Sensorer, der deler data i kalibreringskampagne	100  %	100  %
SST-kataloget	KCAT-1	Antal selvstændigt katalogerede objekter	TBD	TBD
	MCAT-1	% af selvstændigt katalogerede objekter i forhold til USA's offentlige katalog	TBD	TBD
	K-CAT 2	Nøjagtigheden af affald i katalog	TBD	TBD
	K-CAT 3	Kredsløbsalder for objekterne i kataloget	TBD	TBD
	K-CAT 4	Antal nye objekter tilføjet	TBD	TBD
SST-database	MDB-1	Population af rumobjekter
	KDB-1	Dækning af kredsløbssystemer
	MDB-2	Kredsløbs alder
Datadeling	MDS-1	Angivet regelmæssighed for datadeling
	KDS-1	Faktisk regelmæssighed for datadeling	=MSD-1	=MSD-1
	MDS-2	Antal målinger
	MDS-3	Antal sporinger
	MDS-4	Antal kredsløb
Levering af tjeneste	MSP-1	Antal rapporterede hændelser
	KSP-1	Selvstændige hændelser
	MSP-2	Antal produkter
	KSP-2	Selvstændige produkter
	KSP-3	Aktualitet for levering af produkter	3 h (skal bekræftes)	1 h (skal bekræftes)
	MSP-3	Tjenestespecifikke anmodninger
	KSP-4	Tid brugt til at imødekomme tjenestespecifikke anmodninger	1 dag (skal bekræftes)	0,5 dag (skal bekræftes)
	KSP-5	Afvigelser i produktformat	0  %	0  %
	KSP-6	Overensstemmelse for den kompetente myndigheds tjenestekonfiguration	100  %	100  %
	KSP-8	Sensorers bidrag til selvstændige produkter
Anmodninger om opgavelevering	MTR-1	Antal anmodninger om opgavelevering
	MTR-2	Opgavelevering efter type
	KTR-1	Vellykkede anmodninger om opgavelevering
	KTR-2	Tid brugt til at imødekomme anmodninger om opgavelevering
	KTR-3	Evne til at reagere på anmodninger om opgavelevering pr. sensor
Kontaktpunkt	MFD-1	Antal anmodninger om support
	MFD-2	Antal problemer
	KFD-1	Tid brugt til at imødekomme anmodninger om support
	KFD-2	Tid brugt til at løse problemer
	KFD-3	Download af produkter
	KFD-4	Download af selvstændige produkter
	KFD-5	Portalens tilgængelighed
Brugers engagement og opsøgende arbejde	MU-1	Antal potentielle brugere/organisation
	KU-1	Brugerudnyttelse/antal brugere
	MU-2	Antal nye brugere
	KU-2	Brugere, der downloader produkterne
	KU-3	Brugere, der tilgår portalen
	MU-3	Brugernes upload
	MU-4	Status for rumfartøj

BILAG III

OPLYSNINGER, DER SKAL FREMLÆGGES I FORBINDELSE MED INDGIVELSEN AF FORSLAGET, JF. ARTIKEL 7

1.   DOKUMENTATION VEDRØRENDE INDIVIDUELLE BETINGELSER

Ansøgningen skal dokumentere overensstemmelse med kriterierne i bilag I:

1.1.   Hvis aktivet er en sensor, skal ansøgningen omfatte følgende:

1.1.1.   Ejerskab af eller adgang til SST-sensoren

Oplysninger, der dokumenterer, at SST-sensoren opfylder kriterierne i bilag I, del I, afsnit 1- Ejerskab af eller adgang til SST-sensoren.

1.1.2.   Passende SST-sensor

Oplysninger, der dokumenterer, at SST-sensoren opfylder kriterierne i bilag I, del I, afsnit 1- Passende SST-sensor.

1.1.3.   Sensor til rådighed for SST

Oplysninger, der dokumenterer, at SST-sensoren opfylder kriterierne i bilag I, del I, afsnit 1- SST-sensor til rådighed eller under udvikling.

1.1.4.   Tekniske og menneskelige ressourcer til drift af sensoren

Oplysninger, der dokumenterer, at tekniske og menneskelige ressourcer er og vil være til rådighed til drift af sensoren.

1.1.5.   SST-sensorernes sikkerhed

Oplysninger, der dokumenterer, at SST-sensoren opfylder kriterierne i bilag I, del I, afsnit 1- Sikkerhedsaspekter.

1.2.   Hvis aktivet er en operationel analyse- og databehandlingskapacitet, der specifikt er udpeget til SST, skal ansøgningen omfatte følgende:

1.2.1.   Ejerskab af eller adgang til den operationelle analyse- og databehandlingskapacitet for en SST

Oplysninger, der dokumenterer, at SST-kapaciteterne opfylder kriterierne i bilag I, del I, afsnit 2 — Ejerskab af eller adgang til SST-kapacitet.

1.2.2.   Tilstrækkelig operationel analyse- og databehandlingskapacitet

Oplysninger, der dokumenterer, at SST-sensoren opfylder kriterierne i bilag I, del I, afsnit 2 — Tilstrækkelig operationel analyse- og databehandlingskapacitet.

1.2.3.   Kapaciteternes sikkerhed

Oplysninger, der dokumenter, at SST-kapaciteten overholder kriterierne i punkt 1.2.3 — Sikkerhedsaspekter, herunder data- og informationssikkerhedsaspekter, der afspejler den eksisterende udformning af SST udviklet af konsortiet og tilsagnet om at bidrage til en indsats, der er aftalt med de øvrige medlemsstater

2.   KOLLEKTIVE BETINGELSER OG HANDLINGSPLAN

2.1.   Generelle dokumenter

Liste over de ansvarlige nationale enheder.

Teksten til SST-partnerskabsaftalen, som skal indeholde: oplysninger om den overordnede udformning af SST på EU-plan, herunder: SST-partnerskabets ledelsesstruktur med de forskellige tekniske organers rolle og deres beslutningstagningsmekanismer.

2.2.   Systemets konfiguration

—	en funktionel arkitektur

—	en teknisk arkitektur

—	akvarieundersøgelser for kategori A og kategori B og/eller C som defineret i punkt 2.2.1.1, for så vidt de nødvendige data om de planlagte sensorer foreligger

—	liste over sensorer, der er indarbejdet i systemet, pr. kategori A, B eller C som defineret i punkt 2.2.1.1

—	liste over de kapaciteter, der indgår i systemet

—	objektive kriterier anvendt til gennemførelse af vurderingskampagnen

—	liste over allerede gennemførte vurderingskampagner pr. sensor.

2.3.   Fordeling af aktiviteter og beslutningsprocedurer

Beskrivelse af fordelingen af aktiviteter mellem ekspertholdene.

Beskrivelse af SST-kontaktpunktets aktiviteter.

Beskrivelse af beslutningsprocedurerne.

2.4.   Regler vedrørende datadeling

Oplysninger til beskrivelse af de overordnede retningslinjer for deling af data mellem medlemmerne af SST-partnerskabet.

2.5.   Overgangsforanstaltninger

Beskrivelse af de overgangsforanstaltninger, der er planlagt for at sikre en gnidningsløs overgang mellem SST-konsortiet og SST-partnerskabet.

BILAG IV

DEFINITIONER OMHANDLET I BILAG I-III

1.   Meget stort område (VLA)

VLA-konceptet består af afgrænsede geografiske områder, der giver mulighed for at gruppere sensorer. I første omgang vil den samme sensor placeret på forskellige steder i forskellige VLA'er vise forskellig præstation og merværdi. Følgende »Meget store områder« tages i betragtning i dag:

—	VLA »Asien«

—	VLA »Europa«

—	VLA »Nordamerika«

—	VLA »Oceanien«

—	VLA »Stillehavet«

—	VLA »Sydlige Afrika«

—	VLA »Sydamerika«.

VLA'ernes omtrentlige placering er illustreret i denne figur:

2.   Arkitekturundersøgelser

Udtrykket »arkitekturundersøgelser« omfatter en række systemtekniske aktiviteter. Den omfatter evaluering af et givet aktivs præstation og merværdi, en given opgradering, et helt netværk af sensorer eller evaluering og klassificering af alternative udformningsløsninger og begrundelsen for deres rangordning. Arkitekturundersøgelserne er i tråd med en bottom-up-tilgang, der er rettet mod mest værdi for pengene, idet unødvendig overlapning undgås, samtidig med at det overvåges, at systemet opfylder de høje brugerbehov. Arkitekturundersøgelserne dækker alle systemets funktioner: sensorfunktion, databehandlingsfunktion og tjenestefunktion.

3.   Rådata

Data på sensorniveau, der ikke er blevet efterbehandlet (f.eks. data pr. radarimpuls, billeder og fotodetektion)

4.   Observerbar værdi

En ikke-tidsstemplet enkelt målelig mængde af et rumobjekt fremkommet efter behandling af rådata (f.eks. azimut, elevation, RA, DEC, rækkevidde, Doppler, RCS og MAG)

5.   Måling

Sæt af behandlede geometriske (såsom vinkler, rækkevidde og forskelle i ankomsttider) og/eller fysiske observationer (f.eks. styrke og RCS) af en enkelt sensor, der alle hører til en enkelt genstand og samme epoch-tid.

6.   Sporing

Sæt af konsekutive målinger fra en enkelt sensor for et enkelt objekt med mellemrum mellem målingerne, der ikke overstiger en gennemsnitlig sporingsvarighed, som skal defineres for hver sensor.

7.   Støj

Parameter-ID	[N]
Betegnelse	Støj
Beskrivelse/definition	Målestøj defineres som den kvadratiske middelværdi (RMS) af observationsrestdataene. Målestøj assimileres generelt med en gaussisk (normal) fordeling. På denne måde omfatter intervallet centreret på middelværdien med en halv amplitude på 1-σ 68,27 % af restdataene. Denne støj kan også betragtes som standardafvigelsen, der tvinger middelværdien til at være nul (overensstemmelsen mellem de to tilgange vil blive kontrolleret).
Parameter(-metre)	Vinkel: Da vinkelobservationer er defineret i sfæriske koordinater, beregnes standardafvigelsen til: eller tilsvarende , hvor ra = højre stigning, dec = deklination, az = azimut og el = elevation dec eller tilsvarende el Rækkevidde Fremkommet som direkte resultater af observationer Radialhastighed: Fremkommet som direkte resultater af observationer
Måleenhed	Arcsec, m, m/s (henholdsvis vinkler, rækkevidde og radialhastighed:)

8.   Definitioner vedrørende operationel analyse

Parameter-ID	[TL]
Betegnelse	Aktualitet
Beskrivelse/definition	Forsinkelse af levering af målinger
Parameter(-metre)	Tid mellem afslutning af sporinger, der deles, og deling. Cutoff-værdi på 90 % af de data, der deles i SST-databasen, dvs. »indlæst tid« — »sluttid« på mindre end 48 timer og 75 % på mindre end 24 timer. Den suppleres med den mængde data, der er delt inden for 48 timer og 24 timer.
Måleenhed	Timer

Parameter-ID	[O2]
Betegnelse	Objekter/driftstime
Beskrivelse/definition	Gennemsnitligt antal forskellige objekter observeret af en sensor pr. time
Parameter(-metre)	Gennemsnitligt antal forskellige objekter observeret pr. interval på 1 time Hele driftsperioden er opdelt i N-intervaller på 1 time. For hvert interval i beregnes antallet af forskellige objekter observeret af sensoren.
Måleenhed	Genstande/h

Parameter-ID	[MR]
Betegnelse	Målehastighed
Beskrivelse/definition	Antal målinger
Parameter(-metre)	målinger/angivet tid for effektiv dedikation (h)
Måleenhed	målinger/h

9.   Andre definitioner

Dedikation
Angivet dedikation	Den maksimale tid, hvor et aktiv angives at bidrage til SST i en rapporteringsperiode i overensstemmelse med tilskuddets forpligtelser.
Effektiv dedikation	Den tid, hvor et aktiv bidrager til SST i en rapporteringsperiode.
Ineffektiv dedikation	Den tid, hvor en sensor er ikke i stand til at bidrage til SST på grund af vedligeholdelse eller manglende tilgængelighed (vejr, ikke-planlagt vedligeholdelse osv.).
Funktionsanalyse	Definition og beskrivelse af de vigtigste SST-funktioner samt deres samspil med hensyn til arbejdsgange, input, output og udveksling af oplysninger. Opdelingen i funktioner sker på et konceptuelt grundlag og er ikke knyttet til den fysiske gennemførelse i SST-systemets arkitektur. Nogle funktioner kan være fordelt på flere fysiske elementer.
Operationel sensor	En sensor, som med succes har opfyldt alle kvalitets- og bidragskriterier for overvågningen af den operationelle præstation.
Potentiel dedikation	Den maksimale tid, hvor en sensor hypotetisk kan arbejde for SST.
SST-aktiver	SST-sensor- og databehandlingskapaciteter.
Anmodning om opgavelevering	Anmodning til de sensorer, der bidrager til SST, om at levere data vedrørende et bestemt objekt eller en bestemt hændelse.