10.3.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/44


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/404

af 3. marts 2022

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 for så vidt angår harmoniserede standarder for roranlæg — kabel- og tovtræksystemer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU (2), formodes produkter, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2013/53/EU og bilag I til nævnte direktiv.

(2)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736 (3) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2013/53/EU og forholde sig til de strengere væsentlige krav i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2013/53/EU og bilag I til nævnte direktiv sammenlignet med Europa-Parlamentets og Rådets ophævede direktiv 94/25/EF (4).

(3)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736 blev CEN og Cenelec også anmodet om at revidere de standarder, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse 2015/C 087/01 (5).

(4)

På baggrund af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736 reviderede CEN den harmoniserede standard EN ISO 8847:2017 om roranlæg — kabel- og tovtræksystemer, der havde erstattet den tidligere harmoniserede standard EN ISO 8847:2004, hvis reference er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse 2017/C 435/06 (6). Dette førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN ISO 8847:2021.

(5)

Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt denne standard, der er revideret af CEN, er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736.

(6)

Ved standard EN ISO 8847:2021 fastsættes krav til udformning, installation og prøvning af roranlæg med kabel- og tovtræksystemer på mindre skibe med eller uden fremdrivningsmotor og på mindre skibe med påhængsmotor op til højst 37 kW samlet effekt.

(7)

Standard EN ISO 8847:2021 opfylder de krav, den har til formål at dække, og som er fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2013/53/EU, samt i del A i bilag I til nævnte direktiv. Det er derfor hensigtsmæssigt at offentliggøre referencen for den nævnte standard i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Standard EN ISO 8847:2021 skal erstatte standarden EN ISO 8847:2017.

(9)

Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencen for standard EN ISO 8847:2017 fra Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til den reviderede version af den harmoniserede standard EN ISO 8847:2017 er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for denne standard.

(11)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2013/53/EU. Referencen for den harmoniserede standard EN ISO 8847:2021 bør opføres i nævnte bilag.

(12)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2013/53/EU, og som trækkes tilbage fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Referencen for den harmoniserede standard EN ISO 8847:2017 bør opføres i nævnte bilag.

(13)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 bør derfor ændres.

(14)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende afgørelse.

2)

Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. marts 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736 af 15. december 2015 om en anmodning om standardisering til Den Europæiske Standardiseringsorganisation og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering for så vidt angår fritidsfartøjer og personlige fartøjer til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15).

(5)  Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning) (EUT C 87 af 13.3.2015, s. 1).

(6)  Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF (Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU's harmoniseringslovgivning) (EUT C 435 af 15.12.2017, s. 144).


BILAG I

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 indsættes følgende løbenummer:

Nr.

Reference for standarden

»44.

EN ISO 8847:2021

 

Mindre skibe — Roranlæg — Kabel- og tovtræksystemer«.


BILAG II

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 tilføjes følgende løbenummer:

Nr.

Reference for standarden

Dato for tilbagetrækning

»37.

EN ISO 8847:2017

Fritidsfartøjer — Roranlæg — Kabel- og tovtræksystemer

10. september 2023.«