|
13.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 445/4 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2193
af 13. december 2021
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), særlig artikel 14, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 17. marts 2014 forordning (EU) nr. 269/2014. |
|
(2) |
I lyset af involveringen af Wagner Group, en privat militær enhed uden selvstændig retssubjektivitet med base i Rusland, i Ukraine, finder Rådet, at tre personer bør tilføjes på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De personer, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, føjes til listen i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2021.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
BILAG
Følgende personer føjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014:
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
|
»201. |
Dmitriy (Dimitry, Dmitri, Dmitry) Valerievich UTKIN (Дмитрий Валерьевич УТКИН) |
Stilling(er): Grundlægger af og øverstbefalende for Wagner Group, administrerende direktør for Concord Management and Consulting Rang: oberstløjtnant (det russiske militær) Kaldesignal: Vagner/Wagner Fødselsdato: 1.6.1970 eller 11.6.1970 Wagner Group-ID: M-0209 Fødested: Asbest, Sverdlovsk Oblast, det tidligere USSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Adresse: Pskov, Den Russiske Føderation Køn: mand |
Dimitriy Utkin, tidligere officer i den russiske militære efterretningstjeneste (GRU), er grundlægger af Wagner Group og ansvarlig for koordinering og planlægning af indsættelsen af Wagner Groups lejesoldater i Ukraine. I sin stilling som øverstbefalende i Wagner Group var han personligt til stede i kampområdet i Ukraine, hvor han koordinerede og planlagde Wagnermedlemmernes aktiviteter. I kraft af sin stilling som øverstbefalende er han således ansvarlig for og har aktivt gennemført tiltag, der har undermineret og truet Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. |
13.12.2021 |
|
202. |
Denis Yurievich KHARITONOV (Денис Юрьевич ХАРИТОНОВ) |
Stilling(er): Regional næstformand for Unionen af Donbassfrivilliges afdeling i Astrakhan, medlem af dumaen i Astrakhan Oblast, lejesoldat i Wagner Group Fødselsdato: 16.3.1980 Fødested: Astrakhan Oblast, Russiske SFSR Nationalitet: russisk Pasnummer: 76 2759110 Udstedt af MVD 30001 Udløbsdato: 10.3.2030 Adresse: Landsbyen Ilyinka, Astrakhan Oblast, Den Russiske Føderation Køn: mand |
Denis Kharitonov er regional næstformand for Unionen af Donbassfrivilliges afdeling i Astrakhan, medlem af dumaen i Astrakhan Oblast og lejesoldat i Wagner Group. Han kæmpede i Donbass i separatistbataljonen Steppe, hvor han havde kommandoen over en deling med en mobil luftværnsmissilenhed. Han har indrømmet, at han personligt nedskød en ukrainsk helikopter og to Su-25-fly, mens han var i Donbass. Han blev tildelt Den Russiske Føderations orden »fortjenester for fædrelandet«. Han har også modtaget interne belønninger fra Wagner Group og belønninger fra formanden for Unionen af Donbassfrivillige og den tidligere premierminister i den såkaldte Folkerepublikken Donetsk (DPR), Alexander Borodai (omfattet af restriktive foranstaltninger på grundlag af Rådets afgørelse 2014/145/FUSP). Han har derved aktivt støttet tiltag og gennemført politikker, der underminerer og truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. |
13.12.2021 |
|
203. |
Sergey Vladimirovich SHCHERBAKOV (Сергей Владимирович ЩЕРБАКОВ) |
Stilling(er): Freelanceansat i den russiske GRU og lejesoldat i Wagner Group Fødselsdato: 21.7.1981 Nationalitet: russisk Adresse: Muligvis: Astrakhan, Kirovskiy rayon, Raskolnikova 11 app. 5, Den Russiske Føderation Køn: mand |
Sergey Shcherbakov er freelanceansat i den russiske GRU og lejesoldat i Wagner Group. Han kæmpede i Donbass for de prorussiske separatiststyrker som medlem af en militærenhed med en mobil luftværnsmissilenhed i den prorussiske separatistbataljon Steppe, som nedskød en ukrainsk helikopter og to Su-25-fly i Donbass. Han har derved aktivt støttet tiltag og gennemført politikker, der underminerer og truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. |
13.12.2021« |