(1)

Ved forordning (EU) 2020/852 indføres den generelle ramme til fastlæggelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med det formål at fastslå, i hvilken grad en investering er miljømæssigt bæredygtig. Nævnte forordning finder anvendelse på foranstaltninger, der er vedtaget af Unionen eller medlemsstaterne, og hvorved der fastsættes krav til finansielle markedsdeltagere eller udstedere med hensyn til finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der udbydes som »miljømæssigt bæredygtige« til finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter, og til virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre en ikkefinansiel redegørelse, jf. artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (2), eller en konsolideret ikkefinansiel redegørelse, jf. nævnte direktivs artikel 29a. Økonomiske aktører eller offentlige myndigheder, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2020/852, kan også anvende ovennævnte forordning på frivillig basis.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852 skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der fastsætter tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en bestemt økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til henholdsvis modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og for hvert relevant klimamål i nævnte forordnings artikel 9 fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om den pågældende økonomiske aktivitet skader et eller flere af disse mål væsentligt.

(3)

I henhold til artikel 19, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2020/852 skal de tekniske screeningskriterier tage hensyn til arten og omfanget af den økonomiske aktivitet og den sektor, som de henviser til, og til, om den økonomiske aktivitet er en økonomisk omstillingsaktivitet, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, eller en mulighedsskabende aktivitet, jf. nævnte forordnings artikel 16. For at de tekniske screeningskriterier kan opfylde kravene i artikel 19 i forordning (EU) 2020/852 på effektiv og afbalanceret vis, skal de fastsættes som en kvantitativ tærskel og eller et minimumskrav, som en relativ forbedring, som et sæt kvalitative præstationskrav, som proces- eller praksisbaserede krav eller som en præcis beskrivelse af selve arten af den økonomiske aktivitet, når den pågældende aktivitet på grund af sin art kan bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer.

(4)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer bør sikre, at den økonomiske aktivitet har en positiv indvirkning på klimamålet eller reducerer den negative indvirkning på klimamålet. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor henvise til tærskler eller præstationsniveauer, som den økonomiske aktivitet bør opnå for at blive klassificeret som et væsentligt bidrag til ét af disse klimamål. De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« bør sikre, at den økonomiske aktivitet ikke forårsager væsentlige negative indvirkninger på miljøet. Derfor bør disse tekniske screeningskriterier præcisere de minimumskrav, som den økonomiske aktivitet bør opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssigt bæredygtig.

(5)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentlig bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer og af, om den er til væsentlig skade for nogen af klimamålene bør, når det er relevant, bygge på eksisterende EU-ret, bedste praksis, standarder og metodologier samt på veletablerede standarder og metodologier og veletableret praksis, der er udviklet af internationalt anerkendte offentlige enheder. I tilfælde, hvor der objektivt set ikke findes nogen brugbare alternativer for et specifikt politikområde, kan de tekniske screeningskriterier også bygge på veletablerede standarder, der er udviklet af internationalt anerkendte private organer,

(6)

Med henblik på at sikre lige vilkår bør de samme kategorier af økonomiske aktiviteter være underlagt de samme tekniske screeningskriterier for hvert klimamål. Det er derfor nødvendigt, at de tekniske screeningskriterier, når det er muligt, følger den klassificering af økonomiske aktiviteter, der er fastsat i klassificeringssystemet for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (3). For at gøre det lettere for virksomheder og finansielle markedsdeltagere at identificere de relevante økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør indføres tekniske screeningskriterier, bør den specifikke beskrivelse af en økonomisk aktivitet også omfatte henvisninger til NACE-koder, der kan knyttes til den pågældende aktivitet. Disse henvisninger bør fortolkes som vejledende og bør ikke have forrang for den specifikke definition af aktiviteten, som fremgår af beskrivelsen heraf.

(7)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, bør afspejle behovet for at undgå at producere drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller at øge drivhusgasoptag og langsigtet kulstoflagring. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fokusere på de økonomiske aktiviteter og sektorer, som har det største potentiale til at nå disse målsætninger. Valget af økonomiske aktiviteter og sektorer bør baseres på deres andel af de samlede drivhusgasemissioner og på dokumentation vedrørende deres potentiale til at bidrage til undgåelse af produktion af drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller bidrage til drivhusgasoptag eller at muliggøre undgåelse, nedbringelse, optag eller langsigtet lagring heraf for andre aktiviteter.

(8)

Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen bør være robust og bredt anvendelig og dermed fremme sammenligneligheden af beregninger af drivhusgasemissioner inden for og på tværs af sektorer. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve den samme beregningsmetode på tværs af sektorer, når en sådan beregning er nødvendig, samtidig med at der gives tilstrækkelig fleksibilitet for enheder, der anvender forordning (EU) 2020/852. Derfor er Kommissionens henstilling 2013/179/EU nyttig med henblik på beregningen af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen med muligheden for at anvende ISO 14067- eller ISO 14064-1-standarderne som alternativ. Hvis alternative veletablerede værktøjer eller standarder er særligt velegnede til at sikre nøjagtige og sammenlignelige oplysninger om beregningen af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen i en specifik sektor, f.eks. R-res-værkstøjet for vandkraftsektoren og ETSI-standarden ES 203 199 for informations- og kommunikationssektoren, er det hensigtsmæssigt at medtage et sådant værktøj eller en sådan standard som supplerende alternativer i den pågældende sektor.

(9)

Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen for aktiviteter i vandkraftsektoren bør afspejle de særlige kendetegn i denne sektor, herunder nye modelleringsmetoder, videnskabelig viden og empiriske målinger fra reservoirer i hele verden. For at der kan foretages nøjagtig rapportering om nettoindvirkningen på drivhusgasemissioner for vandkraftsektoren er det derfor hensigtsmæssigt at tillade brugen af G-res-værktøjet, som er offentligt tilgængeligt og gratis og er blevet udviklet af International Hydropower Association i samarbejde med UNESCO-formanden for globale miljøændringer.

(10)

Metoden til beregning af drivhusgasemissioner for hele livscyklussen for aktiviteter i informations- og kommunikationssektoren bør afspejle de særlige kendetegn i denne sektor, navnlig det specialiserede arbejde og den specialiserede vejledning, som Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) har givet vedrørende gennemførelsen af livscyklusvurderinger i informations- og kommunikationssektoren. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade brugen af ETSI-standard ES 203 199 som metode til nøjagtig beregning af drivhusgasemissioner i denne sektor.

(11)

De tekniske screeningskriterier for visse aktiviteter afhænger af elementer af betydelig teknisk kompleksitet, og vurderingen af, hvorvidt disse kriterier er opfyldt, kan kræve ekspertviden og kan muligvis ikke gennemføres af investorer. For at gøre det lettere at gennemføre denne vurdering bør opfyldelse af sådanne tekniske screeningskriterier for sådanne aktiviteter verificeres af en uafhængig tredjepart.

(12)

Mulighedsskabende økonomiske aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, bidrager ikke væsentligt til modvirkning af klimaændringer i kraft af deres egne præstationer. Sådanne aktiviteter spiller en vigtig rolle i dekarboniseringen af økonomien ved direkte at muliggøre gennemførelsen af andre aktiviteter på et lavemissionsniveau svarende til præstationerne på miljøområdet. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der spiller en særligt vigtig rolle for, at målaktiviteterne kan blive lavemissionsaktiviteter eller føre til nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Disse tekniske screeningskriterier bør sikre, at en aktivitet, der opfylder disse, respekterer de garantier, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2020/852, og navnlig, at aktiviteten ikke fører til en fastlåsning af aktiver, og at den har en betydelig positiv indvirkning på miljøet.

(13)

Økonomiske omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, kan endnu ikke erstattes af teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men understøtter omstillingen til en klimaneutral økonomi. Disse aktiviteter kan spille en vigtig rolle i modvirkningen af klimaændringer ved i væsentlig grad af nedbringe deres nuværende store CO2-fodaftryk, herunder ved at bidrage til at udfase afhængigheden af fossile brændstoffer. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, hvor næsten emissionsfrie løsninger endnu ikke er holdbare, eller hvor der findes næsten emissionsfrie aktiviteter, som dog endnu ikke er anvendelige i større omfang, og som har det største potentiale til væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Disse tekniske screeningskriterier bør sikre, at en aktivitet, der opfylder disse, respekterer garantierne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og navnlig, at aktiviteten har de drivhusgasemissioner, der svarer til de bedste præstationer i sektoren eller industrien, at den ikke hindrer udvikling og anvendelse af lavemissionsalternativer, og at den ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver.

(14)

Men henblik på de igangværende forhandlinger om den fælles landbrugspolitik og for at opnå større sammenhæng blandt de forskellige instrumenter, således at miljø- og klimaambitionerne i den grønne pagt nås, bør fastsættelsen af de tekniske screeningskriterier for landbrug udsættes.

(15)

Skovene er under stigende pres som følge af klimaændringer, hvilket forværrer andre vigtige årsager til belastninger, f.eks. skadedyr, sygdomme, ekstreme vejrfænomener og skovbrande. Andre belastninger stammer fra opgivelse af landdistrikter, manglende forvaltning og fragmentering som følge af ændringer i arealanvendelsen, stigende forvaltningsintensitet som følge af stigende efterspørgsel efter træ, skovprodukter og energi, infrastrukturudvikling, urbanisering og inddragelse af jord. På samme tid spiller skove en vigtig rolle for at nå Unionens mål om at standse tabet af biodiversitet og øge ambitionerne vedrørende modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer, reducere og kontrollere risikoen for katastrofer, navnlig som følge af oversvømmelser, tørke eller naturbrande, og fremme en cirkulær bioøkonomi. For at opnå klimaneutralitet og et sundt miljø er det nødvendigt at forbedre både kvaliteten og antallet af skovarealer, som udgør det største kulstofdræn i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (»LULUCF-sektoren«). Skovrelaterede aktiviteter kan bidrage til modvirkning af klimaændringer ved at øge nettooptaget af CO2, ved at bevare kulstoflagre og ved at tilvejebringe materialer og vedvarende energi, generere sidegevinster med hensyn til tilpasning til klimaændringer, biodiversitet, cirkulær økonomi, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer og forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for aktiviteter, der vedrører skovplantning, genopretning af skov, skovforvaltning og skovbevarelse. Disse tekniske screeningskriterier bør være i fuld overensstemmelse med Unionens mål for tilpasning til klimaændringer, biodiversitet og den cirkulære økonomi.

(16)

For at måle udviklingen inden for besparelser i drivhusgasemissioner og kulstoflagre i skovøkosystemer er det hensigtsmæssigt, at skovbrugsejere foretager en analyse af klimafordelene. For at afspejle proportionalitet og reducere den administrative byrde mest muligt, navnlig for ejere af små skovbrug, bør skovbrugsbedrifter på under 13 hektarer ikke være forpligtet at foretage en analyse af klimafordelene. For yderligere at reducere den administrative byrde bør ejere af mindre skovbrug have mulighed for at foretage en gruppevurdering i fællesskab med andre bedrifter for at certificere deres beregninger; en sådan vurdering foretages hvert 10. år. Der findes dækkende gratis værktøjer, f.eks. værktøjer, som stilles til rådighed af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), og som bygger på data fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (»IPCC«) (4) med henblik på at anslå omfanget af omkostninger og reducere omkostningerne og byrderne mest muligt for ejere af små skovbrug. Dette værktøj kan navnlig tilpasses til forskellige analyseniveauer, f.eks. specifikke værdier og detaljerede beregninger for store bedrifter, standardværdier og forenklede beregninger for ejere af små skovbrug.

(17)

I de opfølgende meddelelser fra Kommissionen af 11. december 2019 om »Den europæiske grønne aftale« (5), af 20. maj 2020 om »EU's biodiversitetesstrategi for 2030« (6) og af 17. september 2020 om »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne« (7), som er i tråd med Unionens mere generelle biodiversitets- og klimaneutralitetsambitioner, med Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 om »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (8) og med den nye skovstrategi, der blev planlagt i 2021, bør de tekniske screeningskriterier suppleres, revurderes og om nødvendigt revideres på tidspunktet for vedtagelse af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Disse tekniske screeningskriterier bør revurderes for i højere grad at tage hensyn til biodiversitetsvenlig praksis, der er under udvikling, såsom naturnært skovbrug.

(18)

I betragtning af den betydning, som genopretning af vådområder har for nedbringelse af drivhusgasemissionerne og styrkelse af kulstofdræn, har en sådan genopretning potentiale til at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer. Genopretning af vådområder kan også medføre fordele for tilpasning til klimaændringer, herunder ved at virke som stødpude mod indvirkningerne af klimaændringer, og bidrage til at standse tabet af biodiversitet og bevare mængden og kvaliteten af vand. For at sikre sammenhæng med den europæiske grønne pagt, med meddelelsen »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030« og med »EU's biodiversitetsstrategi for 2030« bør tekniske screeningskriterier også dække genopretning af vådområder.

(19)

Fremstillingsindustrien udleder omkring 21 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen (9). Det er den tredjestørste kilde til denne type emissioner i Unionen og kan dermed spille en central rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. På samme tid kan fremstillingsindustrien udgøre en vigtig sektor for at muliggøre undgåelse og nedbringelse af drivhusgasemissioner i andre sektorer i økonomien ved at fremstille de produkter og teknologier, som disse andre sektorer har brug for til at blive eller forblive lavemissionssektorer. De tekniske screeningskriterier for fremstillingsindustrien bør derfor præciseres både for fremstillingsaktiviteter, der er forbundet med de højeste niveauer af drivhusgasemissioner, og for fremstilling af lavemissionsprodukter og -teknologier.

(20)

Fremstillingsaktiviteter, for hvilke der ikke findes nogen teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men som understøtter omstillingen til en klimaneutral økonomi, bør betragtes som økonomiske omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. For at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner bør tærsklerne i de tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter fastsættes til et niveau, der kun kan opnås af de aktiviteter, der har de bedste præstationer i hver sektor, og som i de fleste tilfælde er baseret på drivhusgasemissioner pr. produceret outputenhed.

(21)

For at sikre, at omstillingsaktiviteter inden for fremstilling, som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 forbliver på en troværdig kurs hen imod dekarbonisering og i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 19, stk. 5, bør de tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter revurderes mindst hvert tredje år. Denne revurdering bør indeholde en analyse af, om de tekniske screeningskriterier understøttes af de mest relevante standarder, og om der i tilstrækkelig grad er taget hensyn til disse aktiviteters livscyklusemissioner. Nævnte revurdering bør også vurdere den potentielle anvendelse af opsamlet kulstof i lyset af den teknologiske udvikling. For fremstilling af jern og stål bør nye data og dokumentation fra forsøgsprocesser for kulstoffattig stålproduktion, der anvender brint, overvejes nærmere, og brugen af EU's emissionshandelssystem og af andre mulige benchmarks i de tekniske screeningskriterier bør vurderes yderligere.

(22)

For omstillingsaktiviteter, der skal betragtes som mulighedsskabende aktiviteter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, bør de tekniske screeningskriterier primært baseres på de fremstillede produkters art, i givet fald kombineret med yderligere kvantitative tærskler, der skal sikre, at disse produkter kan udgøre et væsentligt bidrag til at undgå eller nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer. For at afspejle det forhold, at der gives prioritet til aktiviteter, der har det største potentiale til at undgå at producere drivhusgasemissioner, at nedbringe sådanne emissioner eller at øge drivhusgasoptag og langsigtet kulstoflagring, bør de mulighedsskabende fremstillingsaktiviteter fokusere på fremstilling af produkter, der er nødvendige for disse økonomiske aktiviteter.

(23)

Fremstilling af elektrisk udstyr til elektricitet spiller en vigtig rolle for opgradering, udbredelse af og kompensation for udsving i den elektricitet, der kommer fra vedvarende energikilder i Unionens el-forsyningsnet, opladning af nulemissionskøretøjer og ibrugtagning af intelligente, grønne husholdningsapparater. Samtidig kan fremstilling af elektrisk udstyr til elektricitet muligvis gøre det muligt at udvikle konceptet »intelligente boliger« med det formål yderligere at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og god forvaltning af udstyr i hjemmet. Det kan derfor blive nødvendigt at supplere de tekniske screeningskriterier i fremstillingsindustrien og at vurdere det potentiale, der ligger i fremstillingen af elektrisk udstyr, til at udgøre et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer.

(24)

Energieffektivitetsforanstaltninger og andre foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, f.eks. ibrugtagning af vedvarende energiteknologier på stedet, og eksisterende særligt avancerede teknologier kan føre til væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissioner i fremstillingsindustrien. Disse foranstaltninger kan dermed spille en vigtig rolle for at hjælpe økonomiske aktiviteter i fremstillingsindustrien, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier, til at opnå deres respektive præstationsnormer og -tærskler for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer.

(25)

Energisektoren tegner sig for ca. 22 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen og for ca. 75 % af disse emissioner, når der tages hensyn til energiforbruget i andre sektorer. Den spiller altså en vigtig rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. Energisektoren har et betydeligt potentiale til at nedbringe drivhusgasemissioner, og flere aktiviteter i denne sektor fungerer som mulighedsskabende aktiviteter, der fremmer omstillingen i energisektoren hen imod vedvarende eller kulstoffattig elektricitet eller varme. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for et bred vifte af aktiviteter, der knytter sig til energiforsyningskæden, og spænder fra elektricitet eller varmeproduktion fra forskellige kilder over transmissions- og distributionsnet til lagring, samt varmepumper og fremstilling af biogas og biobrændstoffer.

(26)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om aktiviteter forbundet med produktion af elektricitet eller varme, herunder aktiviteter forbundet med kraftvarmeproduktion, bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer, bør sikre, at drivhusgasemissionerne nedbringes eller undgås. Tekniske screeningskriterier baseret på drivhusgasemissioner bør angive kursen hen imod dekarbonisering for disse aktiviteter. De tekniske screeningskriterier for mulighedsskabende aktiviteter, der fremmer den langsigtede dekarbonisering, bør overvejende være baseret på aktivitetens art eller de bedste tilgængelige teknologier.

(27)

Forordning (EU) 2020/852 anerkender vigtigheden af »klimaneutral energi« og pålægger Kommissionen at vurdere alle relevante eksisterende teknologiers potentielle bidrag og gennemførlighed. For atomenergi er nævnte vurdering stadig under udarbejdelse, og så snart den til formålet specifikke proces er afsluttet, vil Kommissionen foretage en opfølgning med udgangspunkt i resultaterne heraf inden for rammerne af denne forordning.

(28)

De retlige rammer for de omstillingsaktiviteter, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, opstiller begrænsninger i forhold til drivhusgasintensive aktiviteter med et stort potentiale til nedbringelse af emissionerne. Sådanne omstillingsaktiviteter bør udgøre et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, når der ikke findes nogen teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, forudsat at de er i overensstemmelse med en kurs hen imod en begrænsning af temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, afspejler præstationer, som er de bedste i deres klasse, ikke hindrer udvikling og ibrugtagning af lavemissionsalternativer og ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver. Derudover bør de tekniske screeningskriterier i henhold til ovennævnte forordnings artikel 19 være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation. I tilfælde hvor naturgasaktiviteter opfylder disse krav, vil de blive omfattet af en fremtidig delegeret retsakt. For disse aktiviteter præciseres de tekniske screeningskriterier for vurdering af et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for andre miljømål i nævnte fremtidige delegerede retsakt. Aktiviteter, der ikke opfylder disse krav, kan ikke anerkendes i henhold til forordning (EU) 2020/852. For at anerkende den rolle, som naturgas spiller som en vigtig teknologi til nedbringelse af drivhusgasemissioner, vil Kommissionen overveje en specifik lovgivning for at sikre, at aktiviteter, der bidrager til at nedbringe emissionerne, ikke fratages passende finansiering.

(29)

De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med produktion af elektricitet eller varmeproduktion samt med transmissions- og distributionsnet bør sikre sammenhæng med Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (10). Derfor kan det blive nødvendigt at revurdere, supplere og i givet fald at revidere nævnte tekniske screeningskriterier for at afspejle fremtidige måleparametre og krav, der fastsættes som opfølgning på denne strategi.

(30)

De tekniske screeningskriterier for produktion af varme, køling og elektricitet fra bioenergi og produktion af biobrændstoffer og biogas til transportområdet bør være i overensstemmelse med den omfattende bæredygtighedsramme for disse sektorer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (11), der indfører krav til bæredygtig høst og fældning, indregning af kulstof og drivhusgasemissionsbesparelser.

(31)

I forbindelse med opfølgningen på den europæiske grønne pagt, forslaget om en europæisk »klimalov« (12), EU's biodiversitetesstrategi for 2030 og i overensstemmelse med Unionens biodiversitets- og klimaneutralitetsambitioner bør tekniske screeningskriterier for bioenergirelaterede aktiviteter suppleres, revurderes og i givet fald revideres, således at de tager hensyn til det seneste evidensgrundlag og politiske udviklingstendenser på tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og idet de tager hensyn til relevant EU-ret, herunder direktiv (EU) 2018/2001 og fremtidige revisioner heraf.

(32)

Drivhusgasemissioner i Unionen, der stammer fra sektoren for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, er relativt lave. Nævnte sektor har ikke desto mindre et stort potentiale til at bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer, navnlig ved at tilvejebringe sekundære råstoffer for at erstatte oprindelige råstoffer, ved at erstatte fossilt baserede produkter, gødningsstoffer og energi og gennem transport og permanent lagring af opsamlet CO2. Derudover er aktiviteter, der involverer anaerob nedbrydning samt kompostering af separat indsamlet bioaffald, som forhindrer deponering af bioaffald, særligt vigtige for at nedbringe metanemissionerne. De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med affaldshåndtering bør derfor anerkende disse aktiviteter som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, forudsat at disse aktiviteter anvender visse former for bedste praksis for ovennævnte sektor. Disse tekniske screeningskriterier bør ligeledes sikre, at mulighederne for affaldshåndtering er i tråd med de højere niveauer i affaldshierarkiet. De tekniske screeningskriterier bør som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer anerkende de aktiviteter, der forarbejder en på ensartet vis fastsat minimumsandel af sorteret, separat indsamlet og ikkefarligt affald, og omdanner det til sekundære råstoffer. Tekniske screeningskriterier, der er baseret på en på ensartet vis fastsat målsætning for omarbejdning af affald, kan dog på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud tage højde for individuelle materialestrømmes potentiale til modvirkning af klimaændringer. Derfor kan det blive nødvendigt yderligere at vurdere og revurdere nævnte tekniske screeningskriterier. Den på ensartet vis fastsatte målsætning bør ikke berøre de målsætninger for affaldshåndtering, der er rettet til medlemsstaterne i EU-lovgivningen om affald. For aktiviteter, der er forbundet med opsamling og rensning af vand og vandforsyning samt centraliserede spildevandsrensningsanlæg, bør disse tekniske screeningskriterier tage hensyn til målsætningerne for absolut og relativ forbedring af præstationerne i forhold til energiforbrug og alternative måleparametre, når det er relevant, såsom lækageniveauer i vandforsyningsanlæg.

(33)

Transportvirksomhed forbruger en tredjedel af al energi i Unionen og tegner sig for ca. 23 % af de samlede direkte drivhusgasemissioner i Unionen. Dekarbonisering af transportflåden og infrastrukturen kan derfor spille en central rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. De tekniske screeningskriterier for transportsektoren bør fokusere på at nedbringe de primære emissionskilder fra nævnte sektor, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for at omstille transporten af mennesker og varer til transportformer med lave emissioner og for at skabe en infrastruktur, der muliggør ren mobilitet. De tekniske screeningskriterier for transportsektoren bør derfor fokusere på én bestemt transportforms præstationer, samtidig med at der ligeledes tages hensyn til denne transportforms præstationer i forhold til andre transportformer.

(34)

I lyset af deres potentiale til at nedbringe deres drivhusgasemissioner og dermed bidrage til at gøre transportsektoren grønnere udgør søtransport og luftfart vigtige transportformer i forbindelse med omstillingen til en lavemissionsøkonomi. I henhold til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020»Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden« (13) forventes nulemissionsfartøjer at blive klar til markedet inden 2030. I henhold til denne strategi forventes store nulemissionsfly at blive klar til markedet inden 2035 for korte transportafstande, mens dekarbonisering for længere transportafstande forventes at afhænge af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Der er også foretaget separate undersøgelser af bæredygtige finansieringskriterier i disse sektorer. Derfor bør søtransport betragtes som økonomisk omstillingsaktivitet, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Søtransport er én af de mindst kulstofintensive måder at transportere varer på. For at sikre lige behandling af søtransport i forhold til andre transportformer bør der fastsættes tekniske screeningskriterier for søtransport, som bør finde anvendelse indtil udgangen af 2025. Det vil ikke desto mindre være nødvendigt at foretage yderligere vurderinger af søtransport og eventuelt at fastsætte tekniske screeningskriterier for søtransport, som finder anvendelse fra 2026. Det vil også være nødvendigt at foretage yderligere vurderinger af luftfart og eventuelt at fastsætte relevante tekniske screeningskriterier. Der bør desuden fastsættes tekniske screeningskriterier for kulstoffattig transportinfrastruktur for visse transportformer. I lyset af transportinfrastrukturens potentiale til at bidrage til ændringen af transportformer vil det blive nødvendigt at vurdere og eventuelt fastsætte relevante tekniske screeningskriterier for den overordnede infrastruktur, der er særligt vigtig for kulstoffattige transportformer, navnlig indre vandveje. Afhængig af resultatet af den tekniske vurdering, bør der også fastsættes relevante tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i denne betragtning på tidspunktet for vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852.

(35)

For at sikre, at de transportaktiviteter, der betragtes som bæredygtige, ikke fremmer brugen af fossile brændstoffer, bør de tekniske screeningskriterier for de pågældende aktiviteter udelukke anlæg, virksomheder og infrastruktur, der er rettet mod transport af fossile brændstoffer. Når dette kriterie anvendes, er det nødvendigt at anerkende de forskellige anvendelsesformål, forskellige ejerskabsforhold, brugerordninger og blandingsforhold for brændstoffer i overensstemmelse med den relevante eksisterende markedspraksis. Platformen for bæredygtig finansiering bør vurdere anvendeligheden af dette kriterie i forbindelse med opfyldelsen af dens mandat.

(36)

På tværs af alle sektorer i Unionen tegner bygninger sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af CO2-emissionerne. Bygninger kan derfor spille en vigtig rolle i forbindelse med modvirkning af klimaændringer. Der bør således fastsættes tekniske screeningskriterier for opførelse af nye bygninger, for renovering af bygninger, installering af diverse energieffektivt udstyr, vedvarende energikilder på stedet, levering af energitjenester og for erhvervelse af og ejendomsret til bygninger. Disse tekniske screeningskriterier bør være baseret på disse aktiviteters potentielle indvirkning, på bygningers energipræstationer og på drivhusgasemissioner og bundet kulstof, der er forbundet hermed. For nye bygninger vil det muligvis være nødvendigt at revurdere de tekniske screeningskriterier for at sikre, at disse kriterier er i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål.

(37)

Opførelsen af et anlæg eller en facilitet, der er en integrerende del af en aktivitet, for hvilken der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder den pågældende aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, kan udgøre en vigtig forudsætning for, at denne økonomiske aktivitet kan gennemføres. Det er derfor hensigtsmæssigt at inkludere opførelsen af sådanne anlæg eller faciliteter som en del af den aktivitet, for hvilken opførelsen heraf er relevant, navnlig for aktiviteter i energisektoren, sektoren for vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand samt transportsektoren.

(38)

Informations- og kommunikationssektoren er i konstant vækst og tegner sig for en stadig større andel af drivhusgasemissionerne. På samme tid har informations- og kommunikationsteknologier potentiale til at bidrage til modvirkningen af klimaændringer og til at nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer, f.eks. ved at tilvejebringe løsninger, som kan bidrage til beslutningstagning, der kan muliggøre nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Der bør derfor fastsættes tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med databehandling og webhosting, der udleder store mængder drivhusgas, og for datadrevne løsninger, der muliggør nedbringelse af drivhusgasemissionerne i andre sektorer. De tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter bør være baseret på bedste praksis og de bedste standarder i den pågældende sektor. De skal muligvis revurderes og ajourføres i fremtiden for at tage hensyn til det potentiale til nedbringelse af drivhusgasemissionerne, der ligger i øget holdbarhed for informations- og kommunikationsteknologier, hardware-løsninger og muligheden for at tage digitale teknologier i brug direkte i hver enkelt sektor for at muliggøre nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Derudover bruges der betydelige mængder energi på ibrugtagning og drift af elektroniske kommunikationsnetværk, og i forbindelse hermed er der potentiale til i væsentlig grad af nedbringe drivhusgasemissionerne. Det kan derfor blive nødvendigt at vurdere disse aktiviteter og eventuelt at fastsætte relevante tekniske screeningskriterier.

(39)

Løsninger til informations- og kommunikationsteknologier, der indgår som en integrerende del i de økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer med hensyn til deres egne respektive præstationer, kan også være af særlig stor betydning med henblik på at bistå disse forskellige aktiviteter med at nå de standarder og tærskler, der er fastsat i henhold til disse kriterier.

(40)

Forskning, udvikling og innovation har potentiale til at sætte andre sektorer i stand til at opfylde deres respektive mål for modvirkning af klimaændringer. De tekniske screeningskriterier for aktiviteter forbundet med forskning, udvikling og innovation bør derfor fokusere på det potentiale, der ligger i løsninger, processer, teknologier og andre produkter, med henblik på at nedbringe drivhusgasemissionerne. Forskning, der er rettet mod mulighedsskabende aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2020/852, kan også spille en vigtig rolle, idet disse økonomiske aktiviteter og deres målaktiviteter sættes i stand til i væsentlig grad at nedbringe deres drivhusgasemissioner eller forbedre deres teknologiske og økonomiske anvendelighed og i sidste ende fremme deres opskalering. Forskning kan også spille en vigtig rolle i forbindelse med yderligere dekarbonisering af omstillingsaktiviteter, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, idet den gør det muligt at gennemføre disse aktiviteter med væsentligt lavere niveauer af drivhusgasemissioner i forhold til de tærskler, der er præciseret i de tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer for nævnte aktiviteter.

(41)

Forskning, udvikling og innovation, der indgår som en integrerende del i de økonomiske aktiviteter, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer med hensyn til deres egne respektive præstationer, kan også være af særlig stor betydning med henblik på at bistå disse forskellige aktiviteter med at nå de standarder og tærskler, der er fastsat i henhold til disse kriterier.

(42)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør afspejle det forhold, at klimaændringer sandsynligvis vil få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. Som følge heraf vil samtlige sektorer skulle tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima. Det skal imidlertid sikres, at en økonomisk aktivitet, der udgør et væsentlig bidrag til tilpasning til klimaændringer, heller ikke er til væsentlig skade for nogen af de miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852. Det er derfor hensigtsmæssigt først at fastsætte tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer for de sektorer og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af de tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer, herunder de for miljømålene relevante kriterier om »ikke at gøre væsentlig skade«. Beskrivelserne af de økonomiske aktiviteter, der betragtes som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør svare til det anvendelsesområde, for hvilket der kan fastsættes kriterier om »ikke at gøre væsentlig skade«. I lyset af behovet for at øge økonomiens overordnede klimarobusthed bør der i fremtiden udvikles yderligere tekniske screeningskriterier, herunder relevante kriterier om »om ikke at gøre væsentlig skade«, for flere økonomiske aktiviteter.

(43)

De tekniske screeningskriterier bør sikre, at den bredest mulige vifte af kritiske infrastrukturer, herunder navnlig infrastruktur til energitransmission eller -lagring, eller transportinfrastrukturer tilpasses til de negative indvirkninger af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima og derved forhindrer negative indvirkninger på borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske velfærd eller for regeringernes effektive arbejde i medlemsstaterne. Det kan dog blive nødvendigt at revurdere disse tekniske screeningskriterier for i højere grad tage hensyn til de særlige kendetegn ved infrastruktur til bekæmpelse af oversvømmelser.

(44)

Der bør også fastsættes tekniske screeningskriterier for uddannelse, menneskers sundhed, socialt arbejde og aktiviteter forbundet med kunst, forlystelser og sport. Disse aktiviteter sikrer særligt vigtige tjenesteydelser og løsninger med henblik på at øge den kollektive modstandsdygtighed i samfundet som hele, og de kan skærpe den klimamæssige viden og bevidsthed.

(45)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at inddrage tilpasningsløsninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/852 bør sigte mod at øge de økonomiske aktiviteters modstandsdygtighed over for identificerede klimarisici, som er af særligt stor betydning for disse aktiviteter. I henhold til de tekniske screeningskriterier bør de berørte økonomiske aktører pålægges at foretage en risikovurdering af klimaændringer og gennemføre tilpasningsløsninger, der mindsker de største risici, som identificeres i nævnte vurdering. De tekniske screeningskriterier bør også tage hensyn til tilpasningsbehovenes og -løsningernes kontekst- og stedsspecifikke art. Derudover bør de tekniske screeningskriterier sikre miljø- og klimamålenes integritet og bør ikke være uforholdsmæssigt præskriptive for så vidt angår typen af gennemførte løsninger. Disse tekniske screeningskriterier bør tage hensyn til behovet for at forhindre klima- og vejrrelaterede katastrofer og styre risici, der er forbundet med sådanne katastrofer, og for at sikre kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed i overensstemmelse med relevant EU-ret vedrørende vurdering af risici og modvirkning af virkningerne af sådanne katastrofer.

(46)

Der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet klassificeres som et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at tilvejebringe tilpasningsløsninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, for ingeniørvirksomhed og dermed forbunden teknisk rådgivning rettet mod tilpasning til klimaændringer, forskning, udvikling og innovation, skadesforsikring, der består i garantistillelse for klimarelaterede risici, og genforsikring. Disse aktiviteter har potentiale til at tilvejebringe tilpasningsløsninger, der bidrager væsentligt til at forebygge eller mindske risikoen for, at det nuværende klima og forventede fremtidige klima får en negativ indvirkning på mennesker, naturen eller aktiver, uden at en sådan risiko for en negativ indvirkning øges.

(47)

De tekniske screeningskriterier bør anerkende, at visse økonomiske aktiviteter kan udgøre et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer ved at tilvejebringe tilpasningsløsninger, der er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, eller ved at inddrage tilpasningsløsninger i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, litra a). De tekniske screeningskriterier for skovbrugsdrift, genopretning af vådområder, radio og TV samt for uddannelse, kreative aktiviteter og aktiviteter forbundet med kunst og forlystelser bør anerkende denne mulighed. Samtidig med at disse aktiviteter bør tilpasses til den negative indvirkning af det nuværende klima og det forventede fremtidige klima, har de også potentiale til at tilvejebringe tilpasningsløsninger, som udgør et væsentligt bidrag til at forhindre eller mindske den risiko, der er forbundet med nævnte negative indvirkninger på mennesker, naturen eller anlæg.

(48)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, bør sikre, at den økonomiske aktivitet gøres klimarobust eller tilvejebringer løsninger, således at andre aktiviteter kan blive klimarobuste. Når en økonomisk aktivitet gøres klimarobust, udgøres aktivtetens væsentlige bidrag til tilpasning til klimaændringer af gennemførelsen af de fysiske og ikkefysiske løsninger, der bevirker en væsentlig nedbringelse af de vigtigste fysiske klimarisici, som er af særligt stor betydning for den pågældende aktivitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kun kapitaludgifter, som påløber for alle nødvendige skridt med henblik på at gøre aktiviteten klimarobust, bør betragtes som den andel af kapitaludgifter og driftsudgifter til anlæg eller processer, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som klassificeres som miljømæssigt bæredygtige. Omsætningen fra den pågældende økonomiske aktivitet, som er blevet gjort klimarobust, bør heller ikke medregnes som omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. I forbindelse med økonomiske aktiviteter, der skaber mulighed for tilpasning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2020/852, kan hovedaktiviteterne være at tilvejebringe teknologier, produkter, tjenesteydelser, oplysninger eller praksis med sigte på at øge andre menneskers, naturens, kulturarvens, anlægs og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici. Den omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med nævnte økonomiske aktiviteter, bør, foruden kapitaludgifterne, betragtes som en andel af den omsætning, der stammer fra produkter eller tjenesteydelser forbundet med økonomiske aktiviteter, der klassificeres som miljømæssigt bæredygtige.

(49)

De tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om de økonomiske aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, er til væsentlig skade for de andre miljømål, bør sigte mod at sikre, at bidrag til ét af miljømålene ikke sker på bekostning af andre miljømål. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« spiller derfor en særligt vigtig rolle i at sikre den miljømæssige integritet af klassificeringen af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« for et specifikt miljømål bør præciseres for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at være til skade for det pågældende mål. Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« bør tage hensyn til og bygge på de relevante krav i eksisterende EU-ret.

(50)

Der bør fastsættes tekniske screeningskriterier til sikring af, at aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer, ikke er til væsentlig skade for modvirkning af klimaændringer for de aktiviteter, der indebærer en risiko for at producere betydelige drivhusgasemissioner, samtidig med at de har potentiale til at udgøre et væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer.

(51)

Klimaændringer vil sandsynligvis få indvirkning på samtlige sektorer i økonomien. De tekniske screeningskriterier til sikring af, at økonomiske aktiviteter, der udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer, ikke er til væsentlig skade for tilpasning til klimaændringer, bør derfor finde anvendelse på alle disse økonomiske aktiviteter. Disse kriterier bør sikre, at eksisterende og fremtidige risici, der er af særligt stor betydning for aktiviteten, identificeres, og at der gennemføres tilpasningsløsninger for at minimere eller undgå eventuelle tab eller indvirkninger på driftskontinuiteten.

(52)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære en risiko for en sådan bæredygtig anvendelse og beskyttelse. Disse kriterier bør sigte mod at undgå, at aktiviteter er til skade for den gode tilstand eller det gode potentiale i vandområder, herunder overfladevand og grundvand, eller for den gode miljøtilstand i havområder ved at kræve, at risici for miljøforringelse identificeres og afhjælpes i overensstemmelse med en forvaltningsplan for udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer.

(53)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for omstillingen til en cirkulær økonomi bør skræddersys til de specifikke sektorer for at sikre, at økonomiske aktiviteter ikke fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer eller fastlåser lineære produktionsmodeller, at affald undgås eller reduceres og, når det ikke kan undgås, behandles i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Disse kriterier bør ligeledes sikre, at økonomiske aktiviteter ikke underminerer målet om omstilling til en cirkulær økonomi.

(54)

De tekniske screeningskriterier for princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for forureningsforebyggelse og -bekæmpelse bør afspejle sektorens særlige kendetegn for at afhjælpe de relevante kilder til og typer af forurening af luft, vand eller jord, idet de eventuelt henviser til de bedste tilgængelige teknik-konklusioner, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (14).

(55)

Kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« for beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer bør præciseres for alle aktiviteter, der kan indebære risici for levesteders, arters eller økosystemers status og tilstand, og bør kræve, at der eventuelt foretages miljøkonsekvensvurderinger eller passende vurderinger, og at konklusionerne fra sådanne vurderinger gennemføres. Disse kriterier bør sikre, at aktiviteter, selv i tilfælde, hvor der ikke stilles krav om at foretage en miljøkonsekvensvurdering eller andre passende vurderinger, ikke medfører forstyrrelser for, indfangning af eller drab på retligt beskyttede arter eller forringelse af retligt beskyttede levesteder.

(56)

De tekniske screeningskriterier bør ikke berøre kravet om at overholde bestemmelserne vedrørende miljø, sundhed, sikkerhed og social bæredygtighed, som er fastsat i EU-retten og national ret, og vedtagelsen af egnede afbødende foranstaltninger i denne forbindelse, når det er relevant.

(57)

Bestemmelserne i nærværende forordning hænger nøje sammen, da de omhandler kriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet udgør et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og af, om en sådan økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for ét eller flere af de andre miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(58)

For at sikre, at anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 udvikler sig i takt med de teknologiske, markedsmæssige og politiske udviklingstendenser, bør nærværende forordning revurderes regelmæssigt og eventuelt ændres for så vidt angår de aktiviteter, der betragtes som et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og de dertil svarende tekniske screeningskriterier.

(59)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, og artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) 2020/852 bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —