(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1429 af 26. august 2015 (3) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Taiwan (»de oprindelige foranstaltninger«).

(2)

Den 11. august 2016 meddelte Kommissionen, at antidumpingundersøgelsen vedrørende Taiwan (4) ville blive genoptaget i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Den pågældende antiabsorberingsundersøgelse blev afsluttet den 11. april 2017 uden en ændring af de gældende foranstaltninger (5).

(3)

Den gældende antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina er på 24,4 % for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, 24,6 % for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og der gælder en toldsats på 25,3 % for alle andre virksomheder.

(4)

Den gældende antidumpingtold på importen med oprindelse i Taiwan er på 6,8 %. De gældende foranstaltninger finder anvendelse på al import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Taiwan med undtagelse af produkter fremstillet af Taiwan Chia Far Industrial Factory Co., Ltd. Der blev oprindeligt fastsat en nultold for denne virksomhed, da der ikke blev konstateret dumping.

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (6) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 27. maj 2020 af European Steel Association (»Eurofer« eller »ansøgeren«), der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 25. august 2020 en udløbsundersøgelse af importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina og Taiwan (»de pågældende lande«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (7) (»indledningsmeddelelsen«).

(8)

Den 30. september 2020 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Inden og Indonesien i henhold til grundforordningens artikel 5 (8). Undersøgelsen pågår.

(9)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(10)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina og Taiwan og myndigheder i disse lande, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(11)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(13)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængderne for den undersøgte vare og sikrede en god geografisk fordeling. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 60 % af den anslåede samlede EU-produktion og ca. 70 % af den anslåede samlede EU-salgsmængde af den undersøgte vare.

(14)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til stikprøven. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(15)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(16)

Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende som interesserede parter og indgav de ønskede oplysninger. I betragtning af det lave antal besvarelser var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve. Der blev ikke fremsat bemærkninger til denne beslutning. Importørerne blev anmodet om at udfylde et spørgeskema.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina og Taiwan om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union og Taipei-repræsentationskontoret ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte andre eventuelle eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(18)

En eksporterende producent fra Taiwan gav sig til kende og gav udtryk for sin vilje til at deltage i undersøgelsen. I betragtning af det begrænsede antal producenter, der gav sig til kende, fandt Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Den pågældende eksporterende producent blev derfor anmodet om at udfylde spørgeskemaet for eksporterende producenter.

(19)

Ingen eksporterende producenter fra Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen underrettede Kinas faste repræsentation om, at den på grund af manglende samarbejde fra eksporterende producenter i Kina havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og dermed basere sine undersøgelsesresultater vedrørende fortsat eller fornyet dumping og skade for så vidt angår Kina på de foreliggende faktiske oplysninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger til denne meddelelse. De kinesiske producenter samarbejdede således ikke, og konklusionerne vedrørende importen fra Kina blev truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(20)

Kommissionen gjorde spørgeskemaerne for de stikprøveudtagne EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og eksporterende producenter tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted, da sagen blev indledt. Der blev sendt et supplerende spørgeskema til ansøgeren.

(21)

Kommissionen sendte også et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(22)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og Eurofer.

(23)

Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet.

(24)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra den eksporterende producent i Taiwan, som havde givet sig til kende og oprindeligt indvilligede i at samarbejde. Kommissionen meddelte den pågældende virksomhed, at den derfor ikke længere betragtede den som samarbejdsvillig, og at den ville anvende grundforordningens artikel 18. Taipei-repræsentationskontoret i Den Europæiske Union blev også underrettet om sagen. Hverken den pågældende virksomhed eller Taipei-repræsentationskontoret i Den Europæiske Union reagerede på disse breve. Der var derfor intet samarbejde fra de taiwanske eksporterende producenters side, og som i Kinas tilfælde (se betragtning 19) blev konklusionerne vedrørende fortsat eller fornyet dumping og skade for så vidt angår Taiwan truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(25)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i den foreløbige fase i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen foretog i stedet et krydstjek uden kontrolbesøg af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (9).

(26)

Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af følgende virksomheder/parter:

(27)

Den 2. juli 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at opretholde den gældende antidumpingtold over for importen fra de pågældende lande. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(28)

Bemærkningerne fra et konsortium af importører og distributører (»Euranimi« (10)) og to ikke forretningsmæssigt forbundne importører (»LSI« (11) og »MFT« (12)) blev gennemgået af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle de pågældende parter anmodede om og blev indrømmet en høring.

(29)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7219 90 20, 7219 90 80, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81, 7220 20 89, 7220 90 20 og 7220 90 80 (»den undersøgte vare«).

(30)

I Unionen fremstilles koldvalsede flade produkter af rustfrit stål hovedsagelig af integrerede producenter, der omdanner skrot af rustfrit stål og legeringskomponenter til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål efter smeltning, varmvalsning og koldvalsning. I Kina og i stigende grad Taiwan synes producenterne af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål hovedsagelig at anvende nye råmaterialer, som omdannes til nikkelråjern, inden de smeltes, varmvalses og koldvalses.

(31)

Den undersøgte vare anvendes i en lang række aftagerindustrier, f.eks. bygge- og anlægs- og energiudstyr, infrastruktur, forbrugsvarer og køretøjer.

(32)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(33)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(34)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Euranimi og de to importører, at Kommissionen udvidede varedækningen ved at tilføje visse KN-koder, som ikke var omfattet af de oprindelige foranstaltninger, til definitionen af den undersøgte vare. Ifølge parterne er en sådan udvidelse af varedækningen i strid med grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(35)

I de oprindelige foranstaltninger blev den pågældende vare defineret således:

»Den pågældende vare er fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81 og 7220 20 89.«

(36)

I det notat, der blev offentliggjort på dagen for indledningen (13) forklarede Kommissionen, at visse varetyper, som har undergået visse specifikke efterbehandlingsprocesser efter koldvalsningen, hovedsagelig overfladebehandling, er omfattet af varedefinitionen, men at de tilsvarende KN-koder (7219 90 20, 7219 90 80, 7220 90 20 og 7220 90 80) fejlagtigt ikke var nævnt i varedefinitionen, selv om de varetyper, der var omfattet af disse KN-koder, var en del af den oprindelige undersøgelse, som førte til indførelsen af foranstaltningerne.

(37)

Mens de fleste varetyper, der har undergået efterbehandlingsprocesser, ikke falder ind under varedefinitionen (fordi de ikke kan betegnes som »kun koldvalsede«) og derfor ikke er omfattet af foranstaltningerne, henhører de varetyper, der har undergået efterbehandlingsprocesserne »polerede«, »børstede« og »perforerede«, under KN-kode 7219 90 20, 7220 90 20, 7219 90 80 og 7220 90 80 underkategori »I andre tilfælde«. Disse varetyper henhører under KN-underkategorien »I andre tilfælde« og indgik i den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af foranstaltningerne. De grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, produktionsprocesserne bortset fra visse efterbehandlingsprocesser og de endelige anvendelsesformål for disse varetyper adskiller sig ikke fra dem, der henhører under KN-underkategorien »kun koldvalsede«.

(38)

Da disse yderligere KN-koder var en del af den pågældende vare i den oprindelige undersøgelse og i den nuværende fornyede undersøgelse, præciserede Kommissionen varedefinitionen i overensstemmelse hermed i det notat, der er omtalt i betragtning 36.

(39)

Varedækningen i den oprindelige undersøgelse blev ikke udvidet, og definitionen heraf blev ikke ændret, men kun præciseret. Der mindes om, at KN-koderne kun angives til orientering og ikke har bindende virkning for tariferingen af den undersøgte vare. Parternes påstande blev derfor afvist.

(40)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina eller Taiwan.

(41)

I den betragtede periode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Kina, dog i meget mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra 1. januar 2013 til 31. december 2013). Ifølge Eurostats statistikker tegnede importen af koldvalsede flade produkter af rustfrist stål fra Kina sig for ca. 0,4 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. I absolutte tal var importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på 14 111 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med mere end 143 420 ton i den oprindelige undersøgelse.

(42)

Som nævnt i betragtning 19 samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne i Kina i forbindelse med undersøgelsen. De eksporterende producenter indgav således ikke spørgeskemabesvarelser, herunder oplysninger om eksportpriser og -omkostninger, hjemmemarkedspriser og -omkostninger, forbrug af input i produktionsprocessen, indirekte produktionsomkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv. På samme måde undlod GOC og de eksporterende producenter at forholde sig til dokumentationen i sagsakterne, herunder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (14) (»rapporten«).

(43)

Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(44)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne on sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping for så vidt angår Kina baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse og i indlæggene fra de interesserede parter kombineret med andre kilder til information, som f.eks. handelsstatistikker om import og eksport (Eurostat og GTA), statistiske data fra de kinesiske told- og skattemyndigheders websteder (15), rapporter fra Verdensbanken og OECD samt uafhængige formidlere af oplysninger om prisfastsættelse, nyheder, data, analyser og konferencer i jern- og stålindustrien.

(45)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som viste, at der for så vidt angår Kina forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen med hensyn til dette land på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(46)

Kommissionen sendte et spørgeskema til den kinesiske regering (»GOC«) for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.

(47)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Brasilien som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(48)

Den 30. september 2020 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der kan anvendes i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande (nemlig Argentina, Brasilien, Mexico, Rusland, Sydafrika og Tyrkiet). Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra ansøgeren, som havde tvivl vedrørende produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Argentina, Mexico, Rusland, Sydafrika og Tyrkiet.

(49)

Den 23. december 2020 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Brasilien som det repræsentative land (16). Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste på grundlag af de tilgængelige oplysninger fra en producent i det repræsentative land — Aperam Inox America do Sul S.A. Der blev ikke modtaget bemærkninger til det andet notat.

(50)

I nyere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (17) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende oplysninger også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(51)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket fører til en fordrejning af den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (18). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (19), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b),andet led (20). Kommissionen fandt desuden, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina nemlig i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (21). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket især skaber fordrejninger, når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina (22). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (23), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (24).

(52)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i den aktuelle sag, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i anmodningen og i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(53)

Ud over rapporten nævnte klagen, at de seneste konklusioner i forordningen om indførelse af midlertidig antidumpingtold på importen af varmvalsede produkter af rustfrit stål fra Kina og andre oprindelseslande (25) fuldt ud finder anvendelse på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, da både koldvalsede og varmvalsede flade produkter af rustfrit stål i alt væsentligt er næsten ens varer, idet varmvalsede flade produkter af rustfrit stål er et tidligere trin i produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. I klagen blev det tilføjet, at eftersom kinesiske eksportører af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål også er producenter af varmvalsede flade produkter af rustfrit stål (når de er integrerede) eller køber varmvalsede flade produkter af rustfrit stål lokalt (genvalsningsanlæg), påvirker alle de faktorer, som i følge Kommissionens vurdering påvirkede produktionen og salget af varmvalsede flade produkter af rustfrit stål i Kina, også direkte produktionen og salget af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Kina. I dette tilfælde indeholdt anmodningen oplysninger om de konkurrencefordrejende virkninger af den 13. femårsplan for stålindustrien samt om bestemmelserne i den 13. femårsplan for mineralressourcer og den 13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller. I klagen understreges det, at stålsektoren er en privilegeret industri i Kina, hvilket ses ved, at den er medtaget i fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien og i vejledende udtalelser om fremme af samarbejdet mellem international kapacitet og fremstilling af udstyr. Desuden nævner klagen den ministerrapport fra G20's Globalt forum om overkapacitet på stålområdet, hvori følgende sektorspecifikke subsidier blev identificeret som udbredte i den kinesiske regerings regi: præferentiel finansiering, der er uforenelig med markedsbaserede betingelser, indskud af egenkapital og konverteringer i strid med markedsbaserede betingelser, tilskud og tildeling, skattefritagelser, -nedsættelser og -refusion, levering af varer og tjenesteydelser, levering af input af rustfrit stål til under markedsprisen, herunder jernskrot, råjern, kokskul, nikkel og ferrochrom/chrom, og endelig støtte til konkursramte virksomheder (26).

(54)

Som anført i betragtning 42 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(55)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(56)

Navnlig i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største producenter ejes af staten. Nogle af dem nævnes specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. F.eks. nævner den kinesiske statsejede virksomhed Shanxi Taiyuan Iron & Steel Co. Ltd. (»Tisco«) på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er integreret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel (27)«. Baosteel er en anden stor kinesisk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, og som indgår i den nyligt konsoliderede kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd. (tidligere Baosteel Group and Wuhan Iron & Steel) (28) . . Mens den nominelle fordeling mellem antallet af statsejede og privatejede virksomheder anslås at være næsten ens, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder (29).. Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af jern- og stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (30). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (31). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (32). Da der ikke var noget samarbejde fra de kinesiske eksportører af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål ikke fastslås. Klagerens liste over kinesiske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål omfatter imidlertid en række statsejede virksomheder, herunder Tisco Shanxi Taigang Stainless Steel Co. Ltd, Baosteel Baoshan Iron and Steel Co. Ltd, Lisco Lianzhong Stainless Steel Corporation, Beihai Chengde Stainless Steel Co. Ltd, Jisco Jiuquan Iron and Steel Group Co. Ltd, Shougang Kaixi Stainless Steel, Baosteel Desheng Stainless Steel og Tangshan Stainless Steel Co. Ltd.

(57)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fastslog undersøgelsen, at der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP, såsom CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmer i en række virksomheder, der fremstiller koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. I sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål er de største statsejede producerende eksportører ofte de førende producenter af varmvalsede og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på verdensplan, uanset om de er integrerede. For eksempel nævner den kinesiske statsejede virksomhed Shanxi Taiyuan Iron & Steel Co. Ltd. (»Tisco«) på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant og en førende virksomhed i den globale industri for rustfrit stål«, »den største virksomhed inden for rustfrit stål udstyret med den største globale kapacitet og den nyeste teknologi og det mest moderne udstyr«. »Tisco har derfor udviklet sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er integreret i sektoren for jernminedrift, jern- og stålproduktion, forarbejdning, levering og handel« (33). Tisco er et eksempel på en producent af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, hvor den kinesiske regering er til stede ved personlige udnævnelser. F.eks. blev den udpegede vicesekretær for CCP-komitéen også udnævnt til formand for Tisco ved en afgørelse truffet af CCP-komitéen og regeringen i Shanxi-provinsen (34).

(58)

Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål: Mange producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Undersøgelsen viste, at der foregår partiopbygningsaktiviteter hos en række producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, herunder Tisco, Baosteel og Lisco.

(59)

Desuden er der indført politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, i sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(60)

Selv om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål er en specialiseret industri, og der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet bestemte politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af industrien for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben i det vigtigste råmateriale til fremstilling af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, nemlig stål.

(61)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (35). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«, som var gældende i undersøgelsesperioden. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (36). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (37). I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (38), der var gældende i UP, planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (39). Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (40). I fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (41) (»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri.

(62)

Som det fremgår af ovenstående eksempler vedrørende stål, som er et vigtigt råmateriale til fremstilling af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, udstikker GOC yderligere retningslinjer for udviklingen af sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i overensstemmelse med en bred vifte af politiske værktøjer og forskrifter og kontrollerer næsten alle aspekter af sektorens udvikling og funktion. Sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål nyder således godt af statslig vejledning og indgriben vedrørende det vigtigste råmateriale til fremstilling af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, nemlig stål.

(63)

Ud over ovenstående modtager producenterne af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål også statsstøtte, hvilket klart viser statens interesse i denne sektor. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at en række producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål drog fordel af direkte statsstøtte, bl.a. Tisco, Baosteel og Tangsteel.

(64)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål, jern og ferrolegeringer som de vigtigste råmaterialer til fremstilling af koldvalsede flade produkter af rustfrist stål. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(65)

I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet beviser for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, jf. betragtning 51, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(66)

Sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 51. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller de vigtigste råmaterialer) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (42).

(67)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt beviser for, at sektoren for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål ikke er berørt af regeringens indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, jf. også betragtning 51. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(68)

Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrist stål er behov for en lang række input. Når producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrist stål køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokeringen. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og -sektorer.

(69)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmateriale osv.

(70)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(71)

Kort sagt viste de tilgængelige oplysninger, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som omhandlet i det følgende afsnit.

(72)

I forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen to indlæg fra LSI og Euranimi vedrørende anvendelsen af artikel 2, stk. 6a. LSI og Euranimi fremførte begge, at konklusionerne vedrørende væsentlige fordrejninger i vid udstrækning er baseret på konklusionerne i rapporten om Kina, som ifølge LSI og Euranimi imidlertid mangler formelle og materielle karakteristika til at blive betragtet som en formel rapport fra Europa-Kommissionen og ikke kan anvendes som bevismiddel til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Dette skyldes for det første, at rapporten er offentliggjort som et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvilket ifølge LSI og Euranimi ikke er tilstrækkeligt til at give den en formel karakter, og at den for det andet ikke blev offentliggjort eller ajourført i overensstemmelse med kravene i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(73)

Kommissionen minder om, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, litra c), ikke foreskriver et specifikt format for offentliggørelsen af en landerapport eller dens publikationskanaler. Offentliggørelsen af rapporten om Kina som et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er en dokumenttype, der ikke kræver oversættelse til alle europæiske sprog, eller formel offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, er derfor i overensstemmelse med de relevante regler. Kommissionen bemærker endvidere, at rapporten siden december 2017 har været offentligt tilgængelig på Kommissionens websted, og at alle interesserede parter derfor har rig mulighed for at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og de beviser, den er baseret på. LSI, Euranimi eller andre interesserede parter fremlagde ingen beviser, som kunne have vist, at rapporten var forældet. Faktisk er rapporten hovedsagelig baseret på de 13. femårsplaner for årene 2016-2020, som var gældende i UP. Derfor afvises påstanden.

(74)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(75)

Som forklaret i betragtning 48 og 49 udsendte Kommissionen den 30. september og den 23. december 2020 to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi og om produktionsfaktorerne (»første notat« og »andet notat«). I det andet notat meddelte Kommissionen de interesserede parter sin konklusion om, at Brasilien var et egnet repræsentativt land i den foreliggende sag.

(76)

I det første notat identificerede Kommissionen Argentina, Brasilien, Mexico, Rusland, Sydafrika og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten.

(77)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende det økonomiske udviklingsniveau efter dette notat.

(78)

I det første notat anførte Kommissionen, at den undersøgte vare blev produceret i Argentina, Brasilien, Mexico, Rusland, Sydafrika og Tyrkiet. Sydafrika blev imidlertid udelukket som et potentielt repræsentativt land, da der kun blev identificeret én producent af den undersøgte vare uden offentligt tilgængelige regnskaber for nuværende undersøgelsesperiode.

(79)

Der blev modtaget bemærkninger fra ansøgeren vedrørende produktionen af den undersøgte vare i mulige repræsentative lande efter det første notat. Ansøgeren hævdede, at de virksomheder, der er opført i det første notat med undtagelse af en virksomhed i Brasilien, ikke fremstiller den undersøgte vare, og fremlagde en detaljeret redegørelse for hver virksomhed. Ansøgeren hævdede derfor, at der ikke er nogen produktion af den undersøgte vare i Argentina, Mexico, Rusland og Tyrkiet.

(80)

Efter at have analyseret og om muligt krydstjekket ovennævnte oplysninger fra ansøgeren konstaterede Kommissionen, at de virksomheder i Argentina, Mexico, Rusland og Tyrkiet, der i det første notat blev identificeret som potentielle producenter, ikke producerede den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode, men snarere andre typer stålprodukter, der ikke er omfattet af den nuværende fornyede undersøgelse.

(81)

For så vidt angår Sydafrika kunne der ikke identificeres nogen virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare, og som har offentligt tilgængelige regnskaber. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(82)

Kommissionen betragtede derfor ikke længere Argentina, Mexico, Rusland, Sydafrika og Tyrkiet som mulige repræsentative lande. Kommissionen konkluderede derfor i det andet notat, at Brasilien var det eneste land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, hvor der var en produktion af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(83)

Kommissionen efterprøvede yderligere tilgængeligheden af de offentlige data i Brasilien og navnlig offentlige finansielle data fra producenterne af den undersøgte vare.

(84)

Kommissionen søgte efter producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrist stål med offentligt tilgængelige finansielle data, der kunne anvendes til at fastsætte ikkefordrejede og rimelige beløb for SA&G og fortjeneste. Kommissionen begrænsede søgningen til virksomheder med offentligt tilgængelige resultatopgørelser for NUP, som var rentable i denne periode. Desuden blev der foretrukket producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrist stål, hvis regnskaber var offentligt tilgængelige på virksomhedsniveau, frem for på konsolideret niveau for den pågældende koncern. På grundlag af ovenstående blev en virksomhed i Brasilien identificeret i det andet notat, nemlig Aperam Inox America do Sul S.A.

(85)

På grundlag af kvaliteten af og oplysningerne i de offentligt tilgængelige finansielle data i Brasilien og i betragtning af tilgængeligheden og repræsentativiteten af referenceværdier for produktionsfaktorer fandt Kommissionen, at Brasilien var et egnet repræsentativt land.

(86)

Kommissionen analyserede nøje alle relevante oplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne, vedrørende produktionsfaktorer i Brasilien og bemærkede følgende:

(87)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G samt fortjeneste. Som nævnt i betragtning 112 fastslog Kommissionen, at Aperam Inox America do Sul S.A. havde offentligt tilgængelige regnskaber, der kunne anvendes som reference til at fastlægge et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G samt fortjeneste.

(88)

Da det blev fastslået, at Brasilien var et egnet repræsentativt land på grundlag af disse elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(89)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Brasilien havde navnlig en produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, SA&G samt fortjeneste.

(90)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer i det repræsentative land.

(91)

Kommissionen anførte endvidere, at den ville anvende ILO's statistikker til at fastsætte de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land, mens nationale statistikker, jf. betragtning 86, vil blive anvendt til at fastsætte ikkefordrejede energiomkostninger.

(92)

Desuden inkluderede Kommissionen i beregningen et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb gjorde den brug af de finansielle oplysninger fra en af EU-producenterne, nemlig Aperam Stainless Europe, som ansøgeren havde fremlagt (jf. betragtning 111).

(93)

Endelig anvendte Kommissionen, som anført i det andet notat, de finansielle oplysninger fra den udvalgte brasilianske virksomhed, der er anført i betragtning 112, til at fastsætte SA&G samt fortjeneste.

(94)

Ved hjælp af de to notater om produktionsfaktorer forsøgte Kommissionen at opstille en liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes til alle de produktionsfaktorer, som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som producenterne i Kina anvendte ved fremstillingen af den undersøgte vare.

(95)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede i forbindelse med den fornyede undersøgelse, måtte Kommissionen basere sig på ansøgeren med henblik på at fastlægge de produktionsfaktorer, der blev anvendt i produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(96)

I anmodningen og i bemærkningerne til det første notat fremhævede ansøgeren, at produktionsprocessen i Kina adskiller sig grundlæggende fra produktionsprocessen i Unionen. Dette er navnlig tilfældet i smeltefasen, hvor de kinesiske producenter i overvældende grad er afhængige af anvendelsen af nikkelråjern, mens EU-producenternes vigtigste råvare er skrot af rustfrit stål. Ansøgeren opfordrede indtrængende Kommissionen til at tage højde for denne forskel i produktionsprocessen og anbefalede Kommissionen at beregne værdien af nikkelråjern på grundlag af den gennemsnitlige kontante afregningsværdi for nikkel på LME for 2019, som er tilgængelig fra offentlige kilder (47). Andre interesserede parter fremsatte ingen bemærkninger.

(97)

Kommissionen forklarede i det andet notat, at beregningen af den normale værdi og den tilsvarende liste over produktionsfaktorer kun var baseret på den stålkvalitet, der overvejende solgtes i og eksporteredes til Unionen i følge oplysningerne i anmodningen og desuden under hensyntagen til ansøgerens bemærkninger til det første notat. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(98)

I mangel af samarbejde havde Kommissionen ikke mere detaljerede toldkoder for hver produktionsfaktor end de 6-cifrede HS-koder, som svarede fuldstændig til de brasilianske toldkoder.

(99)

I betragtning af alle de oplysninger, der er fremlagt af ansøgeren, og da der ikke er fremsat andre bemærkninger til de to notater om kilderne til fastsættelse af den normale værdi for produktionsfaktorerne, er følgende produktionsfaktorer og toldkoder blevet identificeret:

Tabel 1

Produktionsfaktorer for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål

(100)

For at fastsætte ikkefordrejede priser på materialer leveret til producentens fabrik, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, og i betragtning af, at der ikke var nogen samarbejdsvillige producenter i Kina, anvendte Kommissionen importpriserne til det repræsentative land som anført i GTA for hvert materiale, der blev anvendt i produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(101)

Nikkel blev anvendt til at beregne inputværdierne for ferronikkel og nikkelråjern, som ikke blev importeret til Brasilien i den nuværende undersøgelsesperiode, og som udgør ca. en tredjedel af den normale værdi ab fabrik. Desuden blev importmængden af nikkel i Brasilien anset for ikke at være repræsentativ. Med henblik på at beregne ikkefordrejede benchmarks for ferronikkel og nikkelråjern er følgende antagelser blevet taget i betragtning i overensstemmelse med oplysningerne i anmodningen:

(102)

Denne metode blev forklaret i det andet notat (se betragtning 49), og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger hertil.

(103)

Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 71 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(104)

Importmængden i det repræsentative land fra ikke-WTO-medlemmer, der er anført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (49), blev også udelukket. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.

(105)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer leveret til den eksporterende producents fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen et gennemsnit af importtolden i det repræsentative land på de respektive niveauer. Desuden tilføjede Kommissionen indenlandske transportomkostninger beregnet pr. kg på grundlag af oplysninger fra ansøgeren.

(106)

For at fastlægge referenceværdien for arbejdskraftomkostningerne anvendte Kommissionen ILO's statistikker (50) sammen med offentligt tilgængelige oplysninger om yderligere arbejdskraftomkostninger hos arbejdsgivere i Brasilien (51).

(107)

ILO's statistikker indeholdt oplysninger om det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer pr. ansat i fremstillingssektoren i Brasilien i NUP (52).

(108)

På grundlag af disse oplysninger beregnede Kommissionen en timeløn i fremstillingssektoren, hvortil der blev lagt yderligere arbejdskraftrelaterede omkostninger afholdt af arbejdsgiveren.

(109)

Den elpris, der blev opkrævet af en af de største elleverandører i Brasilien, virksomheden EDP Brasil, var umiddelbart tilgængelig (53). Oplysningerne var detaljerede nok til at identificere prisen på elektricitet og den pris for brug af distributionssystemet (modalidade tarifaria azul), der blev betalt af industrielle brugere.

(110)

Det skal bemærkes, at den regulerende myndighed Agência Nacional de Energia Elétrica (54) (»ANEEL«) i Brasilien forpligter elleverandørerne til at forhøje deres takster med en bestemt procentsats for at regulere elforbruget i landet. ANEEL anvender en markering (55) (grøn, gul, rød 1, rød 2) til at signalere, om elprisen skal forblive som foreslået af leverandøren (grøn) eller forhøjes med 0,01343 BRL/kWt (gul), 0,04169 BRL/kWt (rød 1) eller 0,06243 BRL/kWt (rød 2). Markeringerne offentliggøres månedligt af ANEEL og var umiddelbart tilgængelige på EDP Brazil's websted for undersøgelsesperioden (56). Ved fastsættelsen af de ikkefordrejede elomkostninger tog Kommissionen hensyn til de markeringer, der blev anvendt i undersøgelsesperioden, og justerede prisen i overensstemmelse hermed.

(111)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.« Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger i forbindelse med dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(112)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Ud over de produktionsfaktorer, der er opsummeret under betragtning 99, blev de indirekte produktionsomkostninger beregnet. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side blev beregningen af disse indirekte produktionsomkostninger baseret på andelen af indirekte produktionsomkostninger divideret med de indberettede produktionsomkostninger ved produktionen af et ton af den stålkvalitet, der overvejende blev produceret og solgt i Unionen. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(113)

For SA&G og fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle oplysninger fra den brasilianske producent Aperam Inox America do Sul S.A (57). Kommissionen beregnede procentdelen af SA&G og fortjeneste i forhold til omkostningerne ved solgte varer. Interesserede parter fik adgang til disse virksomheders offentligt tilgængelige reviderede regnskaber i et bilag til det andet notat.

(114)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi for en basisvaretype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(115)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på de oplysninger, som ansøgeren fremlagde i anmodningen, om forbruget af hver produktionsfaktor (råmaterialer, arbejdskraft og energi) ved produktionen af den undersøgte vare, jf. betragtning 100-109. Kommissionen multiplicerede forbrugskvoterne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der var fastslået for Brasilien, som beskrevet i afsnit d) ovenfor.

(116)

Beregningen blev foretaget for en basistype af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, dvs. for kvalitet 304, som var den stålkvalitet, der overvejende solgtes i og eksporteredes til Unionen, se betragtning 97.

(117)

Dernæst tilføjede Kommissionen de i betragtning 111 beskrevne andele af indirekte produktionsomkostninger til de ikkefordrejede indirekte fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(118)

Endelig anvendte Kommissionen i tillæg til de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i betragtning 115-116, SA&G og fortjenesten i det repræsentative land, jf. betragtning 112. SA&G og fortjeneste udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til hhv. 7,5 % og 14,5 %.

(119)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen af de kinesiske producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan.

(120)

På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats cif-priser justeret til ab fabrik-niveau. Cif-eksportprisen blev således reduceret som følge af omkostningerne ved søfragt- og forsikringer (58) og indenlandske transportomkostninger i Kina (59).

(121)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi for en varetype (jf. betragtning 115), der blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a), litra a), med eksportprisen som fastsat ovenfor.

(122)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for importen fra Kina udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 17,9 %.

(123)

Kommissionen konkluderede, at eksporten af den undersøgte vare fra Kina fandt sted til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Den pågældende import var imidlertid begrænset og tegnede sig for 1,8 % af den samlede import og svarede til en markedsandel på 0,4 %. Kommissionen undersøgte derfor også sandsynligheden for fornyet dumping.

(124)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og forholdet mellem eksportpriserne til tredjelande og prisniveauet i Unionen.

(125)

I betragtning af GOC's og de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger og særlig oplysningerne fra ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 18.

(126)

Ifølge begge kilder overstiger produktionskapaciteten i Kina betydeligt de nuværende produktionsmængder og den interne efterspørgsel på det kinesiske marked. Kommissionen fandt derfor, at uoverensstemmelsen mellem produktionskapaciteten og den faktiske produktion og efterspørgsel på det kinesiske marked, jf. nedenfor, var repræsentativ for den undersøgte vare.

(127)

Ifølge oplysningerne i anmodningen udgjorde produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode 16 mio. ton, mens det synlige forbrug udgjorde 14,8 mio. ton, og produktionskapaciteten var på 18,0 mio. ton. Ifølge ansøgeren udgjorde den uudnyttede produktionskapacitet for den undersøgte vare i Kina således 2 mio. ton, hvilket udgjorde 62,5 % af EU-forbruget af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i den nuværende undersøgelsesperiode, og produktionskapaciteten steg med 64 % fra 11,0 mio. ton i den tidligere procedure (2013) til 18,0 mio. ton i NUP.

(128)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(129)

Der findes en lang række handelsbeskyttelsesforanstaltninger og andre importrestriktioner over for eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina. Ifølge Global Trade Alert anvendes der antidumpingforanstaltninger i Brasilien, Canada, Malaysia, Mexico, Taiwan, Thailand, Det Forenede Kongerige, USA og Vietnam, og der anvendes udligningstold i USA. Disse foranstaltninger viser ikke blot, at de kinesiske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fortsat udøver illoyal handelspraksis, men de begrænser også kinesiske producenters adgang til ovennævnte markeder.

(130)

EU-markedet er desuden et meget stort marked med et samlet årligt forbrug på over 3,2 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode, svarende til 62,5 % af den uudnyttede kapacitet i Kina.

(131)

I betragtning af handelsbeskyttelsesforanstaltningerne på andre markeder og EU-markedets størrelse konkluderede Kommissionen, at EU-markedet er et attraktivt marked for kinesiske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, og at det er sandsynligt, at de (på ny) ville omdirigere eksporten til Unionen, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe.

(132)

Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, anvendte Kommissionen de relevante landespecifikke importstatistikker fra GTA (60) til at analysere de kinesiske eksportpriser til Unionen og til tredjelande.

(133)

Kommissionen udpegede de seks største importører af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode: Sydkorea, Rusland, Vietnam, Tyrkiet, Indien og Indonesien. De tegnede sig for 36 % af den kinesiske eksport af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(134)

Kommissionen sammenlignede de respektive eksportpriser med de kinesiske eksportpriser til Unionen på grundlag af priserne ab fabrik. Kommissionen konstaterede, at de kinesiske eksportpriser til disse seks lande i gennemsnit var [19 %-37 %] lavere end de gennemsnitlige kinesiske salgspriser til Den Europæiske Union.

(135)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at prisforskellen mellem de kinesiske eksportpriser til Unionen på den ene side og de kinesiske eksportpriser til deres andre vigtige eksportmarkeder er et klart incitament for de kinesiske eksporterende producenter til at intensivere den dumping, der finder sted på EU-markedet.

(136)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(137)

Kommissionen fandt desuden, at de kinesiske eksporterende producenters salg til deres vigtigste eksportmarkeder fandt sted til betydeligt lavere priser end til Unionen, og at en lang række andre lande har indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for kinesisk eksport af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(138)

I forlængelse af ovenstående konstaterede Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet i Kina alene tegner sig for mere end 60 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode, og at EU-markedet er meget attraktivt for kinesiske eksporterende producenter i betragtning af dets størrelse og priser.

(139)

I betragtning af den fortsatte dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, de kinesiske eksportørers prisadfærd på tredjelandsmarkeder, den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets størrelse og de gældende priser på dette marked samt de gældende handelsbeskyttelsesforanstaltninger og andre gældende importrestriktioner over for eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina på andre vigtige markeder konkluderede Kommissionen derfor, at der er en stor sandsynlighed for fortsat dumping fra Kina og under alle omstændigheder for fornyet dumping med betydeligt øgede mængder, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(140)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Taiwan i omtrent samme omfang som i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra 1. januar 2013 til 31. december 2013). Ifølge Eurostat tegnede importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan sig for en markedsandel på 5,3 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 5,1 % i den oprindelige undersøgelse. I absolutte tal faldt importen fra Taiwan en smule fra 169 097 ton i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse til 165 540 ton i NUP.

(141)

Som nævnt i betragtning 24 samarbejdede ingen af de taiwanske eksportører/producenter i forbindelse med undersøgelsen. De eksporterende producenter indsendte således ikke spørgeskemabesvarelser, herunder eventuelle oplysninger om eksportpriser og -omkostninger, priser og omkostninger på hjemmemarkedet, forbrug af input i produktionsprocessen, indirekte produktionsomkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv.

(142)

Kommissionen underrettede derfor de taiwanske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Taiwan. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(143)

Konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping for så vidt angår Taiwan blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, herunder navnlig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, kombineret med andre informationskilder såsom handelsstatistikker om import og eksport (Eurostat og GTA).

(144)

Som nævnt i betragtning 140-142 blev Kommissionen på grund af det manglende samarbejde fra de taiwanske eksporterende producenters side nødt til at fastsætte den normale værdi på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Til dette formål anvendtes ansøgerens oplysninger.

(145)

For at fastsætte den normale værdi anvendte Kommissionen de justerede gennemsnitlige salgspriser på hjemmemarkedet i Taiwan for forskellige kvaliteter og dimensioner af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i 2019 som oplyst af ansøgeren på grundlag af markedsoplysninger. Ifølge ansøgeren måtte disse priser justeres til et rentabelt niveau, da salgspriserne på hjemmemarkedet i Taiwan blev anset for tabsgivende i betragtning af pristrykket fra den betydelige import, der trænger ind på det taiwanske marked.

(146)

Kommissionen fandt, at ansøgerens antagelse om, at salgspriserne på hjemmemarkedet i Taiwan var tabsgivende og derfor skulle justeres, var rimelig, idet den ikke blot var underbygget af, at importen i stigende grad trængte ind på det taiwanske marked, men også fordi den største taiwanske producent af den undersøgte vare rapporterede om et samlet tab i sin årsberetning for 2019 (61).

(147)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi derfor beregnet ved at lægge en rimelig fortjeneste til den tabsgivende salgspris, som skønnes at omfatte den ikke samarbejdsvillige eksporterende producents produktionsomkostninger og salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved salg på hjemmemarkedet af samme vare. Da der ikke forelå nogen anden pålidelig og verificeret fortjeneste, anvendte Kommissionen den fortjeneste, som ansøgeren havde anmodet om, dvs. 6 %. Kommissionen havde ingen indikationer af, at denne fortjeneste ville være højere end en eksporterende producents normale fortjenstmargen.

(148)

Kommissionen blev på grund af det manglende samarbejde fra de taiwanske eksporterende producenters side nødt til at fastsætte eksportprisen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(149)

Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af priserne på taiwansk eksport af den undersøgte vare som anført i Eurostat. Eksporten fra Chia Far Industrial Factory Co., Ltd, som er den eneste taiwanske producent med en antidumpingtold på 0 %, og som derfor formelt er udelukket fra proceduren, blev udelukket fra denne beregning. Denne import udgjorde mængdemæssigt mindre end 10 % af importen fra Taiwan. De således opnåede cif-priser fra Eurostat blev justeret til ab fabrik-niveau ved at fratrække fragt- og forsikringsomkostninger og indenlandske transportomkostninger i Taiwan (62).

(150)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den undersøgte vare på grundlag af priserne ab fabrik.

(151)

Ovenstående sammenligning viste en landsdækkende dumpingmargen for den taiwanske eksport til Unionen på 12 % udtrykt i procent af cif-værdien. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(152)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted fra Taiwan i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen bemærker endvidere, at dumpingeksporten fandt sted i betydelige mængder, svarende til 5,3 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(153)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Taiwan, EU-markedets tiltrækningskraft og forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen.

(154)

Ifølge oplysninger fra ansøgeren var de taiwanske producenters uudnyttede kapacitet på 638 000 ton i 2019, hvilket svarer til en markedsandel på 18,5 % i Unionen.

(155)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de taiwanske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at eksportere den undersøgte vare til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(156)

Undersøgelsen fastslog, at med hensyn til størrelse er Unionen med et samlet forbrug på over 3,2 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode (se betragtning 172), det næststørste marked for den undersøgte vare efter Kina. Dets størrelse er således en vigtig faktor, der er med til at gøre det attraktivt.

(157)

På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger fortsatte de taiwanske eksporterende producenter med at sælge betydelige mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til EU-markedet, som derfor var langt det vigtigste eksportmarked (jf. betragtning 160). Dette forhold viser også, at EU-markedet er et vigtigt og interessant marked for den taiwanske industri.

(158)

Disse faktorer viser, at Unionen er et attraktivt eksportmarked for taiwanske eksporterende producenter.

(159)

Da de taiwanske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev sammenligningen af de taiwanske priser ved eksport til Unionen og de taiwanske priser ved eksport til andre eksportmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode baseret på data fra GTA.

(160)

I den nuværende undersøgelsesperiode var Unionen ifølge GTA-databasen Taiwans vigtigste eksportmarked (22 % af eksporten). Det næstvigtigste eksportmarked for Taiwan var Tyrkiet (7 % af eksporten) efterfulgt af 11 lande, som hver tegnede sig for 3-6 % af den taiwanske eksport. Kommissionen konstaterede, at de taiwanske eksportpriser til Tyrkiet og nogle af disse 11 lande lå (undertiden betydeligt) under eksportpriserne til Unionen.

(161)

Den konstante og stadig betydelige markedsandel for taiwansk eksport til Unionen i NUP bekræfter, at prisniveauet i Unionen var attraktivt.

(162)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at prisforskellen mellem de taiwanske eksportpriser til Unionen på den ene side og de taiwanske eksportpriser til deres andre vigtigste eksportmarkeder er et klart incitament for de taiwanske eksporterende producenter til at øge den dumping, der fandt sted på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(163)

Undersøgelsen viste, at eksporten fra Taiwan fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(164)

Kommissionen fandt desuden, at den uudnyttede kapacitet i Taiwan er forholdsvis omfattende og svarer til 18,5 % af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.

(165)

EU-markedets tiltrækningskraft blev desuden påvist ved, at det er et af de største markeder på verdensplan, og at taiwanske eksporterende producenter fortsatte med at sælge betydelige mængder på dette marked til trods for de gældende foranstaltninger.

(166)

Desuden viste undersøgelsen, at priserne på taiwansk eksport til flere vigtige tredjelandsmarkeder lå et godt stykke under de taiwanske salgspriser til Unionen.

(167)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping fra Taiwan, og at der sandsynligvis vil ske en betydelig stigning i importen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(168)

Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget.

(169)

Samme vare blev fremstillet af 13 kendte EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(170)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 3,1 mio. ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, nemlig de spørgeskemabesvarelser, der blev krydstjekket uden kontrolbesøg, fra Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(171)

Tre EU-producenter blev udtaget til at indgå i stikprøven og tegnede sig for mere end 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare, jf. betragtning 13. De er alle vertikalt integrerede producenter.

(172)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) krydstjekkede data fra Eurofer vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, det være sig direkte eller indirekte salg, som blev delvist krydstjekket med de stikprøveudtagne EU-producenters salg, og b) importen af den undersøgte vare fra alle tredjelande i henhold til Eurostat.

(173)

EU-forbruget udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 2

EU-forbruget (ton)

(174)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 13 %.

(175)

Kommissionen beregnede importmængden fra de pågældende lande på grundlag af data fra Eurostat's statistikker. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 171.

(176)

Importen fra de pågældende lande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(177)

Importen fra Kina var meget lav i hele den betragtede periode, selv om den steg med 66 % i den betragtede periode og fordoblede markedsandelen.

(178)

Importen fra Taiwan viste en stigning på 10 % fra 2017 til 2018, men faldt fra 2018 til NUP med 28 procentpoint og bibeholdt en markedsandel på ca. 5,5 % i den betragtede periode.

(179)

Importen fra en taiwansk eksporterende producent, som viste sig ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, jf. betragtning 4, blev fratrukket dumpingimporten i skadesanalysen. Af fortrolighedshensyn kan denne imports mængde og markedsandel ikke oplyses, men det konstateredes dog, at den var af meget lille omfang med en markedsandel på langt under 1 %, og den påvirkede ikke tendensen for udviklingen i mængden og markedsandelen for importen fra de pågældende lande i den betragtede periode.

(180)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat.

(181)

De vejede gennemsnitlige priser på importen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 4

Priser på importen fra de pågældende lande (EUR/ton)

(182)

Hvad angår importen fra Taiwan, blev der konstateret en stigning i den gennemsnitlige enhedspris mellem 2017 og 2018, men mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode vendte prisen på importen fra Taiwan dog tilbage til 2017-niveauet. Gennemsnitspriserne på importen fra Taiwan var lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser i hele den betragtede periode.

(183)

På grund af den ubetydelige mængde havde importen fra den taiwanske eksporterende producent, som viste sig ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, ingen indvirkning på niveauet for og tendensen i den gennemsnitlige enhedspris på importen fra Taiwan.

(184)

Den kinesiske importpris viste en faldende tendens i den betragtede periode og var 6 % lavere i den nuværende undersøgelsesperiode end prisen i begyndelsen af den betragtede periode. Den gennemsnitlige enhedspris på importen fra Kina var højere end EU-erhvervsgrenens, men importmængderne fra Kina var meget små (dvs. en markedsandel på 0,4 %).

(185)

Da de eksporterende producenter i Kina og Taiwan ikke samarbejdede, fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(186)

Importen fra den taiwanske eksporterende producent, som viste sig ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, blev udelukket fra denne beregning af prisunderbud.

(187)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen hos de stikprøveudtagne EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode.

(188)

For importen fra Taiwan viste sammenligningen et gennemsnitligt underbud på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode på 16,9 % til trods for den gældende antidumpingtold.

(189)

Importen fra Kina underbød ikke priserne på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, da priserne med antidumpingtold var højere end EU-erhvervsgrenens priser. Når man ser på de kinesiske eksportpriser til andre tredjelande (63), underbød disse imidlertid priserne på EU-markedet med 29,3 %. Som forklaret i betragtning 249 vil de nuværende importpriser uden antidumpingtold, selv om de stadig er lidt højere end EU-erhvervsgrenens priser (64), resultere i en målprisunderbudsmargen på 6,7 %.

(190)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande end Kina og Taiwan kom hovedsagelig fra Korea, Indien og Indonesien.

(191)

Importmængden samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Import fra tredjelande

(192)

Importen fra Korea steg i den betragtede periode, hvilket førte til en stigning i markedsandelen fra 4,0 % i 2017 til 5,1 % i NUP. Priserne på importen fra Korea lå imidlertid ca. 9 % over priserne fra de pågældende lande (65) i hele den betragtede periode.

(193)

Importen fra Indien steg fra 2017 til 2018, men faldt igen derefter. Dette medførte et generelt fald i absolutte tal i den betragtede periode. Faldet i importen fra Indien var dog mindre alvorligt, da det samlede fald i EU-forbruget og dermed Indiens markedsandel stadig steg en smule fra 3,1 % i 2017 til 3,4 % i NUP.

(194)

Indonesien øgede sine importmængder med mere end seks en halv gang i den betragtede periode, og markedsandelen steg fra 0,4 % til 2,8 %.

(195)

Som forklaret i betragtning 8 er importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien genstand for en sideløbende antidumpingundersøgelse (66) og blev foreløbigt (67) anset for at finde sted til dumpingpriser og underbyde EU-erhvervsgrenens priser.

(196)

Importen fra andre tredjelande faldt i den betragtede periode, både målt i absolutte mængder og markedsandel. I den betragtede periode var de gennemsnitlige salgspriser på importen fra andre tredjelande konsekvent højere end de vejede gennemsnitlige importpriser fra de pågældende lande og EU-producenternes salgspriser.

(197)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(198)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 13.

(199)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra Eurofers spørgeskemabesvarelse vedrørende alle EU-producenter, om nødvendigt krydstjekket med spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen vurderede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev krydstjekket uden kontrolbesøg og blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(200)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(201)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast.

(202)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(203)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt markant i den betragtede periode med 16 %. De indberettede kapacitetstal vedrører den faktiske kapacitet, hvilket betyder, at der er blevet taget hensyn til de justeringer, der af erhvervsgrenen anses for rutinemæssige og vedrører installationsperioder, vedligeholdelse, flaskehalse og andre almindelige produktionsstandsninger. Efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger indledte nogle EU-producenter en modernisering af deres produktionskapacitet. Denne modernisering har ført til en lille stigning i produktionskapaciteten på 4 % i den betragtede periode.

(204)

Som følge af faldende produktion og en let øget kapacitet faldt kapacitetsudnyttelsen med 19 % i den betragtede periode og faldt til under 70 % i UP.

(205)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(206)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 15 % i den betragtede periode. Dette resulterede også i et fald i markedsandelen på 1,2 procentpoint i den betragtede periode.

(207)

Ovenstående tal for produktions- og salgsmængde i absolutte tal, som viser en klart faldende tendens i den betragtede periode, illustrerer, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vokse i absolutte tal. En lille stigning i forbruget var kun mulig, fordi EU-erhvervsgrenen valgte at reagere på pristrykket fra dumpingimporten ved at sænke sine salgspriser.

(208)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(209)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse i forbindelse med produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål steg med 4 % mellem 2017 og 2019 og udviste et fald på 2 procentpoint mellem 2019 og NUP, hvilket resulterede i en stigning på 2 % i den betragtede periode. I betragtning af det kraftige fald i produktionen faldt produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt i ton pr. ansat (i FTE) pr. år, betydeligt med 18 % i den betragtede periode.

(210)

Kommissionen konkluderede i betragtning 123 og 152, at der fortsat forekom dumping fra de pågældende lande i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede også, at der var sandsynlighed for fornyet dumping fra Kina og Taiwan, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget.

(211)

I den sideløbende antidumpingprocedure vedrørende importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indien og Indonesien fastslog Kommissionen desuden foreløbigt, at EU-erhvervsgrenens situation også var betydeligt påvirket af dumpingimporten fra disse lande.

(212)

De ovenfor undersøgte makroøkonomiske indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation grundlæggende fortsat er skadevoldende, uanset at antidumpingforanstaltningerne har været gældende siden 2015. Der kunne således ikke konstateres nogen form for genrejsning efter tidligere dumping, og EU-erhvervsgrenen er fortsat særdeles sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(213)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

(214)

Efter en let stigning på 3 % fra 2017 til 2018 faldt de gennemsnitlige enhedssalgspriser med 6 procentpoint fra 2018 til NUP, hvilket førte til et fald på 3 % i den betragtede periode. I den samme periode viste produktionsomkostningerne en samtidig stigning på 5 %, hvorefter de stabiliserede sig på et omkostningsniveau, der var 3 % højere end ved begyndelsen af den betragtede periode. Omkostningsudviklingen blev i vid udstrækning drevet af omfattende stigninger i råmaterialepriserne, f.eks. for nikkel og ferrochrom. På grund af pristrykket fra dumpingimporten fra Taiwan var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at vælte denne omkostningsstigning over på sine salgspriser og var endda tvunget til at sænke sine salgspriser.

(215)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(216)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de stikprøveudtagne EU-producenter faldt med 3 % i den betragtede periode. Det viser, at EU-producenterne var i stand til at sænke arbejdskraftomkostningerne i et forsøg på at begrænse skaden som respons på de forværrede markedsforhold.

(217)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(218)

I den betragtede periode faldt slutlagrene med 21 %. Denne tendens fulgte faldet i produktionsmængden. De fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer. Derfor betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren. Dette bekræftes også, når man ser på udviklingen i slutlagrene i procent af produktionen. Som det fremgår af ovenstående, svingede denne indikator mellem 5 og 7 % af produktionsmængden hos de stikprøveudtagne EU-producenter i den betragtede periode.

(219)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(220)

Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(221)

Den samlede rentabilitet gik tilbage fra 7,6 % i 2017 til 0,4 % i NUP. Alle andre finansielle indikatorer, dvs. likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet fulgte klart den samme nedadgående tendens.

(222)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten viste et konstant fald i den betragtede periode, hvilket i NUP førte til et niveau, der var 52 % lavere end ved begyndelsen af undersøgelsesperioden.

(223)

Investeringerne er udtryk for den bogførte nettoværdi af aktiver. Efter at have været stabile fra 2017 til 2018 kan der konstateres et brat fald på 13 procentpoint fra 2018 til 2019. Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, hvilket afspejler afskrivningssatsen for aktiver. Det faldt støt og betydeligt i den betragtede periode med 80 %.

(224)

EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode hæmmede dens evne til at rejse kapital. EU-erhvervsgrenen er kapitalintensiv og kendetegnet ved betydelige investeringer. Investeringsafkastet i den betragtede periode er ikke tilstrækkeligt til at dække så betydelige investeringer.

(225)

Udviklingen i de mikro- og makroøkonomiske indikatorer i den betragtede periode viste, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes.

(226)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen kun kunne reagere på pristrykket fra dumpingimporten fra Taiwan ved at sænke sine salgspriser for at fastholde (og endda let forøge) sin markedsandel i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens priser faldt med 3 % i den betragtede periode, mens de under rimelige konkurrencevilkår forventeligt ville være steget i et omfang, der kunne sammenlignes med stigningen i produktionsomkostningerne, som steg med 3 %. Denne situation havde en alvorlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som faldt med 94 % i løbet af den betragtede periode og sluttede på et meget lavt og uholdbart niveau i NUP.

(227)

EU-forbruget faldt betydeligt i den betragtede periode, og både EU-erhvervsgrenens salgsmængder og produktionsmængder fulgte denne tendens. Produktionskapaciteten steg marginalt som følge af positive udsigter for EU-erhvervsgrenen efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger.

(228)

EU-producenterne oplevede dog et kraftigt fald i produktiviteten og kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode. Disse forværrede tal kan kun i mindre grad forklares ved den lille stigning i beskæftigelsen og kapaciteten og skyldtes hovedsageligt faldet i EU-forbruget og den samtidige stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande.

(229)

Det er imidlertid EU-producenternes finansielle indikatorer, der fuldt ud viser den forvoldte skade. EU-erhvervsgrenen oplevede en stigning i sine produktionsomkostninger i den betragtede periode, og den var ledsaget af et fald i salgspriserne og resulterede i et fald i rentabiliteten fra 7,6 % i 2017 til 0,4 % i NUP. En lignende negativ udvikling kan ses i forhold til de øvrige finansielle indikatorer: investeringer (– 13 %), investeringsafkast (– 80 %) og likviditet (– 52 %).

(230)

Skadesindikatorerne viser således, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i NUP, da den sænkede sine salgspriser på trods af stigende produktionsomkostninger, hvilket førte til et kollaps i rentabiliteten, hvilket igen påvirkede investeringerne, investeringsafkastet og likviditeten negativt.

(231)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(232)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra de pågældende lande havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(233)

For så vidt angår Kina viste undersøgelsen, at importmængden forblev under minimalniveauet i hele den betragtede periode. Desuden var priserne på importen fra Kina i hele den betragtede periode højere end EU-erhvervsgrenens priser og underbød ikke dennes priser.

(234)

I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, ikke kunne skyldes importen fra Kina.

(235)

Med hensyn til Taiwan konkluderede Kommissionen, at et fortsat pristryk fra dumpingimporten er en afgørende faktor, der har en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(236)

Ud over dumpingimporten fra Indien og Indonesien påvirker dumpingimporten fra Taiwan på grund af dens mængde, markedsandel og lave priser EU-erhvervsgrenens prisadfærd.

(237)

Som reaktion på priskonkurrencen fra taiwanske eksporterende producenter måtte EU-erhvervsgrenen sænke sine salgspriser, hvilket påvirkede dens rentabilitet og andre finansielle indikatorer negativt. Selv med dette prisfald kunne EU-producenterne desuden stadig ikke konkurrere med de taiwanske eksportørers priser, som trods de gældende antidumpingforanstaltninger var lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode.

(238)

I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes importen fra Taiwan.

(239)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LSI og Euranimi, at importen fra Taiwan ikke kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, da dens markedsandel var stabil og kunne sammenlignes med Koreas markedsandel, som ikke var en del af denne undersøgelse.

(240)

Priserne på importen fra Taiwan var imidlertid betydeligt lavere end priserne på importen fra Korea til trods for, at mængderne og markedsandelene var meget ens. Importen fra Taiwan blev også fortsat dumpet og underbød EU-erhvervsgrenens priser, og dens priser blev fastsat til et skadevoldende niveau selv med de gældende foranstaltninger. Underbuds- og målprisunderbudsmargenerne forventes at stige yderligere, hvis foranstaltningerne udløber.

(241)

Parternes påstande blev derfor afvist.

(242)

Kommissionen konkluderede i betragtning 231, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning 238 fastslog Kommissionen også, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes importen fra Taiwan. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade forårsaget af importen fra Kina og for fortsat skade forårsaget af importen fra Taiwan, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(243)

For at fastslå, om der er sandsynlighed for fortsat og/eller fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, tog Kommissionen følgende forhold i betragtning: 1) uudnyttet kapacitet i de pågældende lande og EU-markedets tiltrækningskraft og 2) indvirkningen af potentiel import og prisniveauer på denne import fra disse lande på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(244)

Som beskrevet i betragtning 126 har de eksporterende producenter i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet, som i væsentligt omfang overstiger de nuværende produktionsmængder og det hjemlige forbrug i dette land. Denne uudnyttede kapacitet, som udgør 62,5 % af det samlede EU-forbrug i NUP, kunne anvendes til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(245)

De kinesiske eksporterende producenter eksporterede til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til priser, som er ca. 30 % lavere end både deres eksportpriser til Unionen og EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet.

(246)

I betragtning af prisniveauet for eksporten fra Kina til andre tredjelandsmarkeder er eksport til Unionen derfor potentielt meget mere attraktiv for de kinesiske eksportører. Hvis der efter den sideløbende antidumpingundersøgelse indføres endelige foranstaltninger over for importen fra Indien og Indonesien, forventes priserne på EU-markedet desuden at stige til et rimeligt niveau, hvilket yderligere øger EU-markedets tiltrækningskraft. I denne situation ville de kinesiske eksporterende producenter desuden blive udsat for mindre priskonkurrence fra indiske og indonesiske eksportører på EU-markedet.

(247)

Det kan derfor med rimelighed forventes, at kinesiske eksporterende producenter i væsentligt omfang vil øge mængderne af dumpingimport af den undersøgte vare til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne forventning forstærkes yderligere af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina.

(248)

Kommissionen undersøgte de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, på grundlag af importprisernes niveau i NUP og priserne ved eksport til tredjelande og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(249)

Som anført i betragtning 233 var priserne på importen fra Kina i NUP med den gældende antidumpingtold højere end EU-erhvervsgrenens priser, og deres niveau var ikke skadevoldende (68). Ikke desto mindre vil de nuværende importpriser uden antidumpingtold, selv om de stadig er lidt højere end EU-erhvervsgrenens priser (69), resultere i en målprisunderbudsmargen på 7,1 % sammenlignet med den målpris, der blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i NUP, og en målfortjeneste på 8,7 % som fastsat i den sideløbende antidumpingundersøgelse mod Indien og Indonesien (70).

(250)

Desuden vedrører de kinesiske eksportørers nuværende relativt høje priser på EU-markedet meget begrænsede mængder, sandsynligvis af avancerede specialvarer, hvis de stadig kan sælges på markedet til trods for antidumpingtolden på ca. 25 % (71). De kinesiske priser ved eksport til tredjelande, hvor der er tale om massive mængder, synes derfor at være mere repræsentative for vurderingen af virkningen af potentiel import fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne udløber. De gennemsnitlige kinesiske priser ved eksport til tredjelande, uden antidumpingtold ved Unionens grænse, vil resultere i en målprisunderbudsmargen på 58,4 % sammenlignet med den målpris, der blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i NUP, og den målfortjeneste på 8,7 % som blev fastsat i den sideløbende antidumpingundersøgelse mod Indien og Indonesien.

(251)

Det viser, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil importen fra Kina sandsynligvis blive foretaget til skadevoldende priser, hvilket vil øge pristrykket på EU-erhvervsgrenen, som så enten vil miste salgsmængder eller være nødt til at sænke sine priser.

(252)

I lyset af ovenstående konklusioner, nemlig den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og det forventede prisniveau for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og deres sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenen, konkluderes det, at der efter al sandsynlighed vil ske en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser og en fornyelse af den væsentlig skade, som oprindeligt skyldtes dumpingimporten fra Kina, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(253)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede LSI og Euranimi, at Kommissionen ikke fremlagde tilstrækkelige beviser for, at importen fra Kina igen ville ske til underbudspriser og ville blive skadevoldende i fremtiden.

(254)

I modsætning til, hvad parterne hævdede, baserede Kommissionen sin analyse på solid dokumentation.

(255)

For det første fortsatte de kinesiske eksportører, jf. betragtning 121, selv med deres nuværende relativt høje priser, deres dumpingpraksis i den nuværende undersøgelsesperiode.

(256)

For det andet ville det nuværende niveau for de kinesiske eksportpriser, jf. betragtning 249, allerede være skadevoldende uden antidumpingtold, dvs. med en skadesmargen på 7,1 % i forhold til EU-producenternes målpris.

(257)

Som forklaret i betragtning 250 vil denne skadesmargen desuden stige til et alarmerende niveau på 58,4 %, hvis prisniveauet for den kinesiske eksport til Unionen falder til prisniveauet for den kinesiske eksport til tredjelande. Dette prisniveau ved salg til tredjelande kunne betragtes som langt mere repræsentativt end det nuværende kinesiske eksportprisniveau til Unionen, når der tages hensyn til sidstnævntes meget små mængder i den betragtede periode.

(258)

Endelig viste betragtning 244 den betydelige uudnyttede kapacitet til produktion af den undersøgte vare i Kina, som kunne anvendes til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(259)

Parternes påstande blev derfor afvist.

(260)

Som beskrevet i betragtning 154 har de eksporterende producenter i Taiwan en betydelig uudnyttet kapacitet, som i væsentligt omfang overstiger de nuværende produktionsmængder og det hjemlige forbrug i Taiwan. Denne uudnyttede kapacitet, som udgør 18,5 % af det samlede EU-forbrug i NUP, kunne anvendes til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(261)

Det blev konstateret, at de taiwanske eksportpriser til tredjelande stadig var ca. 17 % lavere end EU-producenternes priser på EU-markedet, selv om de var lidt højere end de taiwanske eksportpriser til Unionen.

(262)

I betragtning af dette prisniveau på EU-markedet er det derfor potentielt langt mere attraktivt at eksportere til Unionen for de taiwanske eksportører end at eksportere til andre lande.

(263)

Hvis der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen fra Indien og Indonesien, forventes priserne på EU-markedet desuden at stige til et rimeligt niveau, hvilket yderligere øger EU-markedets tiltrækningskraft. I denne situation ville de taiwanske eksporterende producenter desuden blive udsat for mindre konkurrence fra indiske og indonesiske eksportører på det europæiske marked.

(264)

Det kan derfor med rimelighed forventes, at taiwanske eksporterende producenter i væsentligt omfang vil øge mængderne af dumpingimport af den undersøgte vare til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne forventning forstærkes yderligere af den betydelige uudnyttede kapacitet i Taiwan.

(265)

Kommissionen undersøgte det sandsynlige prisniveau for importen fra Taiwan, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, på grundlag af importprisernes niveau i NUP, og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(266)

Som anført i betragtning 261 underbød priserne på importen fra Taiwan i NUP, inklusive den gældende antidumpingtold, EU-erhvervsgrenens priser med 16,9 % Den tilsvarende målprisunderbudsmargen var på 36,8 % sammenlignet med den målpris, der blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i NUP og en målfortjeneste på 8,7 %, som fastsat i forbindelse med den sideløbende antidumpingundersøgelse mod Indien og Indonesien. Uden antidumpingtold ville de pågældende margener stige til 22,1 % for underbud og 43,6 % for målprisunderbud.

(267)

Dette viser, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil importen fra Taiwan blive foretaget til skadevoldende priser, hvilket vil øge pristrykket på EU-erhvervsgrenen, som så enten ville miste salgsmængder eller være nødt til at sænke sine priser.

(268)

I lyset af ovenstående konklusioner, nemlig den uudnyttede kapacitet i Taiwan, EU-markedets tiltrækningskraft og det forventede prisniveau for importen fra Taiwan uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen, konkluderes det, at foranstaltningernes udløb efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Taiwan til skadevoldende priser og til fortsat væsentlig skade.

(269)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(270)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(271)

EU-erhvervsgrenen består af 13 producenter, som er beliggende i flere medlemsstater, og den beskæftiger direkte 13 660 ansatte i forbindelse med den undersøgte vare. Ingen af EU-producenterne gjorde indsigelse mod indledningen af undersøgelsen. Hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af situationen, jf. analysen af skadesindikatorerne i afsnit 4, og blev negativt påvirket af dumpingimporten.

(272)

Det forventes, at opretholdelsen af antidumpingtold vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine stigende produktionsomkostninger og forbedre sin finansielle situation trods tabt salg på grund af et vigende marked. Dette vil betyde en forbedring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet hen i retning af det niveau, der anses for nødvendigt for denne kapitalintensive industri. Der mindes om, at en række vigtige skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig blev indikatorer vedrørende EU-producenternes finansielle resultater alvorligt påvirket.

(273)

Selv om de gældende antidumpingforanstaltninger i vid udstrækning forhindrede dumpingimport fra de pågældende lande i at komme ind på EU-markedet, forvoldtes EU-erhvervsgrenen væsentlig skade som følge af importen til dumpingpriser fra Taiwan i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens situation vil sandsynligvis forværres yderligere, hvis foranstaltningerne ikke forlænges, og den yderligere skade som følge af dumpingimporten fra Kina gentager sig.

(274)

Kommissionen fastslog, at der fortsat forvoldes skade som følge af importen fra Taiwan, og at der er stor sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af importen fra Kina, hvis foranstaltningerne udløber. Tilstrømningen af betydelige mængder dumpingimport fra de pågældende lande ville forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade. Dette ville forværre EU-erhvervsgrenens allerede meget skadevoldende situation.

(275)

Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne over for de pågældende lande er i EU-erhvervsgrenens interesse.

(276)

Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Imidlertid besvarede ingen af dem spørgeskemaet eller samarbejdede i forbindelse med udløbsundersøgelsen.

(277)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Euranimi og LSI, at de i øjeblikket står over for forsyningsknaphed med hensyn til den undersøgte vare i Unionen som følge af en global mangel på forsyninger af råmaterialer. Covid-19-pandemien har desuden skabt en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, hvilket har ført til stigende priser og en mangel på råmaterialer og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Beskyttelsesforanstaltningerne over for stål har yderligere forværret manglen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(278)

Afbrydelser i forsyningskæden som følge af covid-19-pandemien er af ekstraordinær karakter og er ikke specifikke for forsyningskæden for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Tabel 5 viser, at der har været forskellige forsyningskilder, og markedsandelen for importen fra andre tredjelande er endda steget i løbet af den betragtede periode, mens beskyttelsesforanstaltningerne allerede fandt anvendelse. Korea formåede i den betragtede periode at øge sin eksport til Unionen, både i absolutte og i relative tal, og Sydafrika fastholdt også sin tilstedeværelse på EU-markedet. På trods af antidumpingforanstaltningerne synes importen fra Taiwan desuden stadig at være konkurrencedygtig, idet importen til Unionen fortsatte i den betragtede periode.

(279)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at virkningerne af en forlængelse af antidumpingforanstaltningerne for importører og brugere ikke opvejer foranstaltningernes positive virkninger for EU-erhvervsgrenen.

(280)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande.

(281)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping fra de pågældende lande, fortsættelse og fornyelse af skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, og Unionens interesser finder Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, fra Kina og Taiwan bør opretholdes.

(282)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Taiwan, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(283)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (72). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(284)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale, at de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare fra Kina og Taiwan opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Alle modtagne bemærkninger er blevet taget i betragtning af Kommissionen.

(285)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (73) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(286)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (74) indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning over for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (75) blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget indtil den 30. juni 2024. Den undersøgte vare er en af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, overskrides, vil både toldsatsen ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales på den samme import. Da en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større indvirkning på handelen end ønskeligt, har Kommissionen besluttet at forhindre samtidig anvendelse af antidumpingtolden og toldsatsen ud over kontingentet for den undersøgte vare, så længe beskyttelsestolden er indført.

(287)

Dette betyder, at når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og overskrider den tilsvarende antidumpingtold, som er fastsat i nærværende forordning, opkræves kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159. I anvendelsesperioden for beskyttelses- og antidumpingtold suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og er fastsat på et niveau, der er lavere end den tilsvarende antidumpingtold i nærværende forordning, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i forordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og den højeste antidumpingtold, der er indført ved nærværende forordning. Den del af antidumpingtoldbeløbet, der ikke opkræves, suspenderes.

(288)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —