(1)

Det fastsættes i forordning (EU) 2017/625, at laboratorieanalyser, laboratorieundersøgelser og laboratoriediagnosticeringer af prøver udtaget i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter skal udføres af officielle laboratorier, der er udpeget som sådanne af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(2)

I henhold til artikel 37, stk. 4, litra e), i forordning (EU) 2017/625 skal officielle laboratorier bl.a. opfylde visse godkendelseskriterier baseret på internationale standarder. I henhold til artikel 37, stk. 5, skal denne akkreditering omfatte de laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- eller laboratoriediagnosticeringsmetoder, der skal anvendes i forbindelse med officielle laboratorieoperationer.

(3)

Formålet med kravet om at laboratorier og metoder skal akkrediteres, er at sikre, at de officielle laboratorier har kompetence til at producere pålidelige og reproducerbare resultater som grundlag for harmoniseret offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i Unionen.

(4)

Samtidig kræver akkrediteringsprocessen betydelig tid og ressourcer.

(5)

Artikel 41 i forordning (EU) 2017/625 giver derfor Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der præciserer, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan udpege laboratorier, der ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 37, stk. 4, litra e), i samme forordning, som officielle laboratorier med hensyn til alle de metoder, de anvender til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. Sådanne laboratorier kan udpeges på de betingelser, der er fastsat i henhold til bemyndigelsen, forudsat at de opfylder kriterierne i artikel 41, litra a) og b), i forordning (EU) 2017/625.

(6)

Inden for plantesundhed, materialer i kontakt med fødevarer, fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, aromaer og fodertilsætningsstoffer er der behov for en yderligere indsats for at fuldføre akkrediteringsprocessen. De dermed forbundne opgaver er komplekse, da det potentielle antal stoffer, der skal verificeres i en given matrix eller de forskellige kombinationer af matrix/analyt, indebærer et bredt spektrum og et stort antal testmetoder. Akkreditering med hensyn til alle potentielle kombinationer udgør en uforholdsmæssig stor tids- og ressourcemæssig byrde for laboratorierne på disse områder.

(7)

De kompetente myndigheder bør derfor kunne udpege laboratorier, der ikke er akkrediteret til alle de metoder, de anvender til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, som officielle laboratorier, forudsat at sådanne laboratorier har indført en kvalitetssikringsordning og gør brug af metoder, der er karakteriseret af de relevante kriterier i bilag III til forordning (EU) 2017/625 og af de nærmere bestemmelser for anvendelsen af disse kriterier.

(8)

På plantesundhedsområdet bør de kompetente myndigheder som officielle laboratorier kunne udpege de laboratorier, som ønsker at anvende en metode, som de ikke er akkrediteret til, og som allerede er akkrediteret til mindst én metode til anvendelse på en skadegører fra samme organismegruppe, dvs. nematoder, bakterier, svampe og oomyceter, virus, viroider og fytoplasmaer, insekter og mider, som den skadegører, for hvilken den ikke-akkrediterede metode anvendes.

(9)

I henhold til artikel 167, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625 finder artikel 37, stk. 4, litra e), og artikel 37, stk. 5, i samme forordning anvendelse på plantesundhedsområdet fra den 29. april 2022. For så vidt angår udpegelse af officielle laboratorier på plantesundhedsområdet bør nærværende forordning derfor også finde anvendelse fra den 29. april 2022 —