RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1275

af 30. juli 2021

om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libanon

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1277 af 30. juli 2021 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libanon (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 30. juli 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/1277, der fastlægger en ramme for målrettede restriktive foranstaltninger med henblik på at adressere situationen i Libanon. Den politiske kontekst og den politiske begrundelse for at fastsætte de restriktive foranstaltninger fremgår af betragtningerne til nævnte afgørelse. Rådets afgørelse indeholder bestemmelser om indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer og forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for fysiske personer, der er ansvarlige for den alvorlige finansielle, økonomiske, sociale og politiske krise i Libanon, og fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der er knyttet til dem. De personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, er opført i bilaget til afgørelse (FUSP) 2021/1277.

(2)	Da disse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er lovgivning på EU-plan nødvendig for deres gennemførelse, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender dem ensartet.

(3)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og navnlig adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, retten til et forsvar og retten til beskyttelse af personoplysninger. Denne forordning bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder.

(4)	Proceduren for ændring af listen i bilag I til denne forordning bør omfatte, at begrundelserne for opførelsen på listen meddeles de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer for at give dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(5)

Med henblik på gennemførelsen af denne forordning og for at sikre størst mulig retssikkerhed i Unionen bør navne og andre relevante oplysninger om fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer skal indefryses i henhold til denne forordning, gøres offentligt tilgængelige. Enhver behandling af personoplysninger bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) og (EU) 2018/1725 (3).

(6)	Medlemsstaterne og Kommissionen bør underrette hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og om andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse med denne forordning.

(7)	Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

»fordring«: enhver omtvistet eller uomtvistet fordring, som er gjort gældende før eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden i henhold til eller i forbindelse med en kontrakt eller en transaktion, herunder navnlig:

i)	en fordring, som tager sigte på opfyldelse af enhver forpligtelse, som er resultatet af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion

ii)	en fordring, som tager sigte på forlængelse eller betaling af en kaution, finansiel garanti eller godtgørelse, uanset dens form

iii)	et erstatningskrav i forbindelse med en kontrakt eller transaktion

iv)	en modfordring

v)	en fordring, som tager sigte på, herunder ved eksigibilitet, at opnå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom, en voldgiftskendelse eller en tilsvarende afgørelse, uanset hvor den er afsagt eller truffet

»kontrakt eller transaktion«: enhver transaktion uanset form, og uanset hvilken lov der finder anvendelse på den, bestående af en eller flere kontrakter eller lignende forpligtelser, der er indgået mellem de samme eller mellem forskellige parter; begrebet »kontrakt« omfatter med henblik herpå alle garantier og modgarantier, navnlig finansielle garantier og modgarantier, og alle kreditter, også selv om de er juridisk uafhængige, samt enhver tilknyttet bestemmelse, som opstår som resultat af eller i forbindelse med en sådan transaktion

c)	»kompetente myndigheder«: medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen over webstederne i bilag II

d)	»økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at erhverve pengemidler, varer eller tjenesteydelser

e)	»indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder, men ikke kun, ved salg, leje eller pantsætning

»indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, der ville resultere i en ændring under en hvilken som helst form med hensyn til omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning

»pengemidler«: finansielle aktiver og fordele af enhver art, herunder bl.a.:

i)	kontante pengebeløb, checks, pengefordringer, veksler, betalingsordrer og andre betalingsinstrumenter

ii)	indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser

iii)	børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, gældsbeviser, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter

iv)	rente, udbytte eller anden form for indtægt fra aktiver eller værditilvækst hidrørende fra aktiver

v)	kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser

vi)	remburser, konnossementer, løsørepantebreve

vii)	dokumenter, der godtgør en rettighed til pengemidler eller økonomiske ressourcer

h)	»Unionens område«: de af medlemsstaternes områder, hvorpå traktaten finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i traktaten, herunder deres luftrum.

Artikel 2

1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.

2. Pengemidler eller økonomiske ressourcer må ikke hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller stilles til rådighed til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.

3. Bilag I omfatter navnene som identificeret af Rådet i overensstemmelse med artikel 4 i afgørelse (FUSP) 2021/1277 på:

fysiske personer, der er ansvarlige for at undergrave demokratiet eller retsstaten i Libanon gennem en af følgende handlinger:

i)	hindringer for eller undergravning af den demokratiske politiske proces ved vedvarende at hæmme dannelsen af en regering eller ved at hindre eller i alvorlig grad undergrave afholdelsen af valg

ii)

hindringer for eller undergravning af gennemførelsen af planer godkendt af libanesiske myndigheder og støttet af relevante internationale aktører, herunder EU, for at forbedre ansvarlighed og god regeringsførelse i den offentlige sektor eller for at gennemføre kritiske økonomiske reformer i bl.a. bank- og finanssektoren, herunder vedtagelse af gennemsigtig og ikkediskriminerende lovgivning om eksport af kapital

iii)	alvorlige finansielle uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige midler i det omfang, at de pågældende handlinger er omfattet af De Forenede Nationers konvention mod korruption, og uautoriseret eksport af kapital

b)	fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er knyttet til personer, der er udpeget i henhold til litra a).

Artikel 3

1. Uanset artikel 2 kan de kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

er nødvendige til dækning af basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, og hos de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over, herunder til betaling af fødevarer, husleje, renter og afdrag på hypotekslån, medicin, lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)	alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)	alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

d)	er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, på betingelse af, at den kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den finder, at der bør gives særlig tilladelse, eller

skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller internationale organisations officielle formål.

2. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 4

1. Uanset artikel 2 kan de kompetente myndigheder tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller rådighedsstillelse af visse pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne betingelser, som de finder hensigtsmæssige, når de har konstateret, at tilvejebringelsen af pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendig til humanitære formål, som f.eks. at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer eller transport af humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, eller til at foretage evakueringer.

2. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 5

1. Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at:

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2, blev opført på listen i bilag I, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c)	afgørelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I, og

d)	anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med den offentlige orden i den pågældende medlemsstat.

2. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 6

1. Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ blev opført på listen i bilag I, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, når den pågældende kompetente myndighed har konstateret:

a)	at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer vil blive anvendt til en betaling, der skal foretages af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, som er opført på listen i bilag I, og

b)	at betalingen ikke er i strid med artikel 2, stk. 2.

2. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 7

1. Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.

2. Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a)	renter eller anden form for afkast fra disse konti

b)	forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet, jf. artikel 2, blev opført på listen i bilag I, eller

c)	forfaldne beløb i henhold til judicielle, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i en medlemsstat eller kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat,

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger forbliver omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 2, stk. 1.

Artikel 8

1. Uden at dette berører de relevante regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

øjeblikkeligt videregive oplysninger, der vil fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 2, stk. 1, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de pågældende er bosat eller befinder sig, og direkte eller via medlemsstaten fremsende oplysningerne til Kommissionen, og

b)	samarbejde med de kompetente myndigheder om efterprøvning af de i litra a) omhandlede oplysninger.

2. Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.

3. Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.

Artikel 9

Det er forbudt bevidst eller forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2.

Artikel 10

1. Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes forsømmelighed.

2. Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at antage, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.

Artikel 11

1. Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne forordning, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

a)	fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I

b)	andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer.

2. I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3. Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.

Artikel 12

1. Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse denne forordning, navnlig oplysninger om:

a)	pengemidler, der indefryses i medfør af artikel 2, og tilladelser, der gives i medfør af artikel 3, 4, 5, og 6

b)	overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale retter.

2. Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.

Artikel 13

1. Såfremt Rådet træffer afgørelse om at lade en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, ændrer det bilag I i overensstemmelse hermed.

2. Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ om den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3. Fremsættes der bemærkninger, eller forelægges der væsentlig ny dokumentation, tager Rådet de afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ herom.

4. Listen i bilag I tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned.

5. Kommissionen bemyndiges til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Artikel 14

1. Bilag I skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på listen.

2. Bilag I skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

Artikel 15

1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler hurtigst muligt efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.

Artikel 16

1. Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) behandler personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:

a)	for så vidt angår Rådet, udarbejdelse og gennemførelse af ændringer af bilag I

b)	for så vidt angår den højtstående repræsentant, udarbejdelse af ændringer af bilag I

for så vidt angår Kommissionen:

i)	tilføjelse af indholdet af bilag I i den elektroniske, konsoliderede liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af Unionens finansielle sanktioner, og på det interaktive kort over sanktioner, som begge er offentligt tilgængelige

ii)	behandling af oplysninger om konsekvensen af foranstaltningerne i denne forordning såsom værdien af de indefrosne midler og oplysninger om tilladelser givet af de kompetente myndigheder.

2. Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant må i givet fald kun behandle relevante oplysninger om straffelovsovertrædelser, der er begået af fysiske personer på listen, om disse personers straffedomme eller om sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører disse personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilag I.

3. Med henblik på denne forordning udpeges Rådet, den tjenestegren i Kommissionen, der er opført på listen i bilag II til denne forordning, og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført på listen i bilag II. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af de webadresser, der er opført på listen i bilag II.

2. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer.

3. Når der i denne forordning fastsættes et krav om at meddele, underrette eller på anden måde kommunikere med Kommissionen, benyttes de adresser og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag II.

Artikel 18

Denne forordning gælder:

a)	på Unionens område, herunder også i dens luftrum

b)	om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion

c)	for enhver statsborger i en medlemsstat, der opholder sig inden for eller uden for Unionens område

d)	for juridiske personer, enheder eller organer inden for eller uden for Unionens område, som er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats ret

e)	for juridiske personer, enheder eller organer i relation til virksomhed, der helt eller delvis udøves i Unionen.

Artikel 19

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2021.

På Rådets vegne

G. DOVŽAN

Formand

(1) Se side 17 i denne EUT.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).