8.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/32


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/888

af 20. maj 2021

om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, og artikel 214, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen bygger på solidaritet såvel mellem borgerne som mellem medlemsstaterne. Denne universelle og fælles værdi er retningsgivende for Unionens tiltag og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at imødegå ved at udvise deres solidaritet i praksis. I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) understreges det, at solidaritet er et af Unionens vigtigste principper. Dette princip er også omhandlet i artikel 21, stk. 1, i TEU, som en af hjørnestenene i Unionens optræden udadtil.

(2)

I betragtning af den betydelige stigning i globale humanitære behov og med henblik på at fremme solidariteten og den humanitære bistands synlighed blandt unionsborgerne er der et behov for at udvikle solidaritet mellem medlemsstaterne og med tredjelande, der er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer.

(3)

Frivillige tiltag i forbindelse med humanitær bistand bør bidrage til en behovsbaseret humanitær indsats og være styret af den europæiske konsensus om humanitær bistand som fastsat i den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med titlen »Den europæiske konsensus om humanitær bistand« (4). Den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning bør fremmes.

(4)

Hvor det er relevant, bør der tages hensyn til De Forenede Nationers (FN's) Kontor for Koordination af Humanitære Anliggenders centrale og overordnede koordinerende rolle med hensyn til at fremme en sammenhængende international indsats i humanitære kriser.

(5)

Frivillige tiltag i forbindelse med humanitær bistand bør bidrage til en tilstrækkelig humanitær indsats, der styrker kønsperspektivet i Unionens humanitære bistandspolitik og fremmer en tilstrækkelig humanitær indsats over for de særlige behov hos kvinder og mænd i alle aldre. Frivillige tiltag i forbindelse med humanitær bistand bør tage hensyn til behovene og kapaciteterne hos personer i de mest sårbare situationer, herunder kvinder og børn, og personer, der er mest udsatte.

(6)

Frivillige tiltag i forbindelse med humanitær bistand bør stræbe efter at bidrage til øget effektivitet og virkning af Unionens humanitære bistand i overensstemmelse med principperne om god humanitær donoradfærd.

(7)

I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 blev det understreget, at der er behov for at investere i unge, og samtidig blev oprettelsen af et europæisk solidaritetskorps bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele Unionen kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, således at de ikke alene får erhvervserfaring, men også værdifuld menneskelig erfaring.

(8)

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 7. december 2016 med titlen »Et europæisk solidaritetskorps« behovet for at styrke grundlaget for solidaritetsarbejde i hele Europa, at give unge flere og bedre muligheder for solidaritetsaktiviteter, som dækker en lang række områder, og at støtte nationale, regionale og lokale aktører i deres bestræbelser på at håndtere forskellige udfordringer og kriser. Denne meddelelse markerede startskuddet til første fase af Det Europæiske Solidaritetskorps, hvorved der blev mobiliseret ressourcer under forskellige EU-programmer med henblik på at tilbyde unge i hele Unionen muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller job.

(9)

I denne forordning forstås ved solidaritet en følelse af individuelt og fælles ansvar for det fælles bedste, hvilket kommer til udtryk i konkrete tiltag.

(10)

At bidrage til bistand til mennesker og samfund uden for Unionen, der har behov for humanitær bistand, baseret på de grundlæggende principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, er et vigtigt udtryk for solidaritet.

(11)

Der er behov for yderligere at udvikle solidaritet med ofre for kriser og katastrofer i tredjelande og at øge både kendskabet til og synligheden af humanitær bistand og frivilligt arbejde generelt som en livslang aktivitet blandt unionsborgerne.

(12)

Unionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, både internt og via tiltag udadtil.

(13)

I sine konklusioner af 19. maj 2017 om operationalisering af sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand anerkendte Rådet behovet for at styrke modstandsdygtigheden ved at skabe større sammenhæng mellem humanitær bistand og udviklingssamarbejde og for yderligere at styrke de operationelle forbindelser mellem supplerende tilgange til humanitær bistand, udviklingssamarbejde og konfliktforebyggelse.

(14)

Unge bør gives lettilgængelige og inkluderende muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, hvorigennem de vil kunne udtrykke deres engagement til fordel for samfund, samtidig med at de erhverver nyttig viden og nyttige erfaringer, færdigheder og kompetencer til gavn for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse solidaritetsaktiviteter bør også støtte mobilitet blandt unge frivillige, interkulturel bevidsthed og interkulturel dialog.

(15)

De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes unge, bør give mulighed for konkrete og gavnlig bidrag fra unge. Solidaritetsaktiviteterne bør tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov og bidrage til at styrke samfund og aktivt medborgerskab. Solidaritetsaktiviteterne bør give unge mulighed for at opnå værdifuld viden og værdifulde færdigheder og kompetencer. Solidaritetsaktiviteterne bør være økonomisk tilgængelige for unge og foregå under sikre og sunde forhold.

(16)

Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps (»programmet«) skaber et enkelt kontaktpunkt for solidaritetsaktiviteter i hele Unionen og uden for denne. Med henblik på at maksimere EU-finansieringens effektivitet og programmets virkning bør Kommissionen tilstræbe at skabe synergier på tværs af alle relevante programmer på en sammenhængende måde, men uden at disse synergier fører til, at midler anvendes til at forfølge andre mål end dem, der er fastsat i denne forordning. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet med andre relevante EU-politikker, f.eks. EU-ungdomsstrategien 2019-2027 (5), og andre relevante EU-programmer, navnlig Erasmus+-programmet, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 (6). Programmet tager afsæt i styrkerne og synergierne fra tidligere og eksisterende programmer, navnlig den europæiske volontørtjeneste, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (7), og initiativet EU-bistandsfrivillige, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 (8). Der bør ligeledes sikres komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for programaktiviteterne såsom Eurodesknetværket. Der bør endvidere sikres komplementaritet mellem eksisterende relaterede ordninger, navnlig nationale solidaritetsordninger såsom frivilligt arbejde, samfundsnyttigt arbejde og mobilitetsordninger for unge, og programmet for gensidigt at styrke og berige sådanne ordningers virkninger og kvaliteter og, hvor det er relevant, bygge videre på god praksis. Programmet bør ikke erstatte lignende nationale ordninger. Der bør sikres lige adgang for alle unge til nationale solidaritetsaktiviteter.

(17)

Med henblik på at tilpasse dets varighed til varigheden af den flerårige finansielle ramme for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 (»den flerårige finansielle ramme 2021-2027«), der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (9), bør programmet oprettes for en periode på syv år.

(18)

Med hensyn til fortolkningen af relaterede EU-retsakter er det hensigtsmæssigt, at både frivilligt arbejde på tværs af grænserne og frivilligt arbejde, som fortsat støttes i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, betragtes som sidestillede med frivilligt arbejde, der foregår under den europæiske volontørtjeneste.

(19)

Programmet er udformet for at give unge nye muligheder for at udføre frivillige aktiviteter i solidaritetsrelaterede sektorer samt at udforme og udvikle solidaritetsprojekter på eget initiativ. Disse muligheder bidrager til at fremme unges personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling. Programmet bør også støtte netværksaktiviteter for deltagere og deltagende organisationer samt foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de støttede aktiviteter og til at fremme valideringen af deltagernes læringsresultater. På den måde tilstræber programmet også at bidrage til europæisk samarbejde, der er relevant for unge, og til at øge bevidstheden om dets positive virkninger. Det er hensigtsmæssigt at de solidaritetsaktiviteter, der tilbydes, følger en klar og detaljeret procedure for deltagerne og de deltagende organisationer, der fastlægger trinnene i alle faser af solidaritetsaktiviteterne.

(20)

Solidaritetsaktiviteterne bør have en potentiel europæisk merværdi og bør være til gavn for samfund og fremme deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling. Solidaritetsaktiviteterne bør udvikles inden for forskellige områder såsom uddannelse, ungdomsarbejde, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, entreprenørskab og navnlig socialt entreprenørskab, medborgerskab og demokratisk deltagelse, interkulturel bevidsthed og interkulturel dialog, social inklusion, inklusion af personer med handicap, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsats, katastrofeforebyggelse, -beredskab og -genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og nonfoodprodukter, sundhed og trivsel, kultur og herunder kulturarv, kreativitet, idræt og sport, social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere under hensyn til de udfordringer, som personer med migrantbaggrund står over for, territorialt samarbejde og samhørighed, samt samarbejde på tværs af grænserne. Solidaritetsaktiviteterne bør indeholde en solid lærings- og uddannelsesdimension gennem relevante aktiviteter, der tilbydes deltagerne før, under og efter solidaritetsaktiviteten.

(21)

Frivilligt arbejde, både i og uden for Unionen, giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst og fremmer unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling samt deres aktive medborgerskab, samfundsdeltagelse og beskæftigelsesegnethed. Frivilligt arbejde bør ikke have negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse og bør ikke opfattes som en erstatning for den. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om politikker for frivilligt arbejde på ungdomsområdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode.

(22)

Unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Programmet bidrager til at fremme denne initiativlyst ved at give unge mulighed for at udforme og gennemføre deres egne solidaritetsprojekter med sigte på at tage hånd om bestemte udfordringer til gavn for deres lokalsamfund. Solidaritetsprojekter er en mulighed for at afprøve idéer vedrørende og innovative løsninger på fælles udfordringer ved hjælp af en bottom-up-tilgang, og de støtter unge i selv at være drivkraft bag solidaritetstiltag. Solidaritetsprojekter tjener også som springbræt for videre engagement i solidaritetsaktiviteter og er det første skridt i retning af at tilskynde deltagere til at udøve selvstændig virksomhed og fortsætte med at være aktive medborgere i egenskab af frivillige, praktikanter eller medarbejdere i foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de solidaritetsrelaterede, almennyttige og ungdomsrelaterede sektorer.

(23)

Deltagere i frivilligt arbejde (»frivillige«) kan bidrage til at styrke Unionens evne til at yde behovs- og principbaseret humanitær bistand og kan være med til at øge effektiviteten i den humanitære sektor, forudsat at de udvælges, uddannes og forberedes til udsendelse på passende vis, og det dermed sikres, at de har de fornødne færdigheder og kompetencer til at hjælpe mennesker i nød på den mest effektive måde, og forudsat at de kan regne med tilstrækkelig støtte og vejledning på stedet. Derfor spiller højtuddannede, velkvalificerede og erfarne trænere, mentorer og eksperter en vigtig rolle ved at bidrage til effektiviteten af den humanitære indsats på stedet og støtte de frivillige som led i det frivillige arbejde. Sådanne trænere, mentorer og eksperter kan deltage i frivilligt arbejde for at vejlede og ledsage de frivillige samt bidrage til udviklings- og kapacitetsopbygningskomponenterne i det frivillige arbejde og således styrke lokale netværk og samfund. Der bør lægges særlig vægt på værtsorganisationers kapacitet i tredjelande og på behovet for at integrere det frivillige arbejde i den lokale kontekst og for at lette frivilliges interaktion med lokale humanitære aktører, værtssamfundet og civilsamfundet.

(24)

Det er vigtigt, at deltagere og deltagende organisationer mærker, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten i hele Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde solidaritetsaktiviteter af god kvalitet til et stigende antal deltagere. Programmet bør støtte netværksaktiviteter, der sigter mod at styrke deltageres og deltagende organisationers engagement i et sådant fællesskab, fremme programmets ånd og tilskynde til udveksling af nyttige praksisser og erfaringer. Netværksaktiviteter bør også bidrage til at udbrede kendskabet til programmet blandt offentlige og private aktører og gøre det nemmere at indhente feedback fra deltagere og deltagende organisationer om gennemførelsen af programmet.

(25)

Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af solidaritetsaktiviteter og de muligheder, der tilbydes inden for programmets rammer, navnlig ved at tilbyde deltagerne online- og offlineuddannelse, sproglig og administrativ støtte før, under og efter den pågældende solidaritetsaktivitet samt forsikring, herunder dækning ved ulykke, sygdom og civilretligt ansvar. Valideringen af den viden og de færdigheder og kompetencer, som deltagere erhverver i kraft af deres erfaringer under programmet, bør sikres. Deltagernes, de deltagende organisationers og de påtænkte modtageres sikkerhed er fortsat af afgørende betydning. Sådan sikkerhed bør omfatte passende godkendelseskrav for deltagere, der arbejder med sårbare grupper, i overensstemmelse med gældende national ret. Alle solidaritetsaktiviteter bør overholde princippet om ikke at gøre skade og bør gennemføres under behørig hensyntagen til virkningerne af uforudsete omstændigheder såsom miljøkriser, konflikter eller pandemier. Frivillige bør ikke udsendes til aktioner, der gennemføres i områder med internationale og ikkeinternationale væbnede konflikter, eller til faciliteter, der strider mod internationale menneskerettighedsstandarder.

(26)

Programmet bør overholde principperne i EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder fra 2017 og i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

(27)

For at sikre at programaktiviteterne får den ønskede effekt på deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, kulturelle, medborgerlige og faglige udvikling, bør den viden og de færdigheder og kompetencer, der udgør læringsresultaterne af den pågældende aktivitet, identificeres og dokumenteres behørigt. Med henblik herpå bør der tilskyndes til anvendelse af effektive instrumenter på EU-plan og nationalt plan til anerkendelse af ikkeformel og uformel læring såsom Youthpass og Europass, hvor det er relevant, i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og særlige forhold som anbefalet i Rådets henstilling af 20. december 2012 (10).

(28)

Kommissionen og de nationale agenturer bør også tilskynde tidligere deltagere til at dele deres erfaringer gennem ungdomsnetværk, uddannelsesinstitutioner og workshopper i roller såsom ambassadører eller medlemmer af et netværk. Tidligere deltagere vil også kunne bidrage til uddannelse af deltagere.

(29)

Et kvalitetsmærke bør sikre, at deltagende organisationer opfylder programmets principper og krav med hensyn til deres rettigheder og forpligtelser i alle faser af solidaritetsforløbet.

(30)

Enhver enhed, der ønsker at deltage i programmet, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat at det overholder de relevante betingelser. Programgennemførelsesorganerne bør løbende gennemføre den procedure, der fører til tildelingen af et kvalitetsmærke. Programgennemførelsesorganerne bør regelmæssigt genoverveje, hvorvidt enheder fortsat overholder de betingelser, der førte til tildelingen af deres kvalitetsmærke. Et kvalitetsmærke bør tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der udføres af programgennemførelsesorganerne, vurderes, at den pågældende enhed ikke længere overholder disse betingelser. Den administrative procedure for tildeling af et kvalitetsmærke bør reduceres til et minimum for at undgå at afskrække mindre organisationer.

(31)

En enhed, der ønsker at ansøge om finansiering til at tilbyde solidaritetsaktiviteter inden for programmets rammer, bør først tildeles et kvalitetsmærke. Et sådan krav bør ikke gælde for fysiske personer, der på vegne af en uformel gruppe af deltagere ansøger om finansiel støtte til deres solidaritetsprojekter. At have et kvalitetsmærke bør dog ikke automatisk give ret til finansiering under programmet.

(32)

Som hovedregel bør ansøgninger om tilskud indgives til det nationale agentur i det land, hvor den deltagende organisation hører hjemme. Ansøgninger om tilskud til aktiviteter med en EU-dimension eller en international dimension, herunder frivillige gruppers solidaritetsaktiviteter på prioriterede områder identificeret på EU-plan og solidaritetsaktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande, kan forvaltes centralt, hvis det er hensigtsmæssigt.

(33)

De deltagende organisationer kan udføre flere funktioner inden for rammerne af programmet. I en værtsfunktion bør de deltagende organisationer udføre aktiviteter i forbindelse med modtagelse af deltagere, herunder tilrettelæggelse af aktiviteter og vejledning og støtte til deltagerne i solidaritetsaktiviteten, i det omfang det er relevant. I en støttefunktion bør de udføre aktiviteter i forbindelse med udsendelse af deltagerne samt forberedelse af deltagerne inden og vejledning af dem under og efter solidaritetsaktiviteten, herunder gennem uddannelse af deltagerne og ved at henvise dem til lokale organisationer efter solidaritetsaktiviteten for at øge mulighederne for yderligere solidaritetsforløb. Kvalitetsmærket bør afspejle, at de specifikke krav varierer afhængigt af den type solidaritetsaktivitet, der tilbydes, og bekræfte, at organisationen er i stand til at sikre kvaliteten af solidaritetsaktiviteterne i alle faser af solidaritetsforløbet, i overensstemmelse med programmets principper og mål. En enhed, som ændrer sine aktiviteter væsentligt, bør orientere det kompetente programgennemførelsesorgan, som kan genoverveje, hvorvidt denne enhed fortsat overholder de betingelser, der førte til tildelingen af kvalitetsmærket.

(34)

For at støtte solidaritetsaktiviteter blandt unge vil de deltagende organisationer kunne være offentlige eller private enheder eller internationale organisationer, almennyttige eller profitsøgende, og kan omfatte ungdomsorganisationer, religiøse institutioner, velgørenhedsorganisationer, sekulære humanistiske organisationer, ikkestatslige organisationer eller andre aktører fra civilsamfundet.

(35)

Opskaleringen af projekter inden for programmets rammer bør lettes. Der bør indføres særlige foranstaltninger for at hjælpe initiativtagere af projekter inden for programmets rammer med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og EU-programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed og kultur.

(36)

Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre for bør bistå programgennemførelsesorganerne, deltagende organisationer og deltagere for at højne kvaliteten af gennemførelsen af programaktiviteterne samt styrke identificering og validering af de kompetencer, der er opnået gennem disse aktiviteter, herunder gennem Youthpass.

(37)

Det Europæiske Solidaritetskorps' portal bør udvikles løbende for at sikre let adgang til programmet i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (11), og for at skabe et enkelt kontaktpunkt for både interesserede enkeltpersoner og organisationer med hensyn til bl.a. tilmelding, identificering og matchning af profiler og muligheder, netværksaktiviteter og virtuelle udvekslinger, onlineuddannelse, sproglig støtte og støtte efter aktiviteten samt andre nyttige funktioner, der måtte kunne opstå i fremtiden.

(38)

Det Europæiske Solidaritetskorps' portal bør udvikles yderligere under hensyntagen til den europæiske interoperabilitetsramme fastsat i meddelelsen fra Kommissionen af 23. marts 2017 med titlen »Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse«, der indeholder specifik vejledning i, hvordan man opretter interoperable digitale offentlige tjenester, og er gennemført i medlemsstaterne og de øvrige medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gennem nationale interoperabilitetsrammer. Den europæiske interoperabilitetsramme tilbyder offentlige forvaltninger 47 konkrete anbefalinger til, hvordan de kan forbedre forvaltningen af deres interoperabilitetsaktiviteter, etablere relationer på tværs af organisationer, strømline støtteprocesserne for digitale tjenester fra start til slut og sikre, at hverken eksisterende eller nye retsakter er til hinder for interoperabilitetsindsatsen.

(39)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (12) (»finansforordningen«) finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(40)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (14), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) og (EU) 2017/1939 (16) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (17). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(41)

Programmet er målrettet unge mellem 18-30 år. For at deltage i de aktiviteter, der tilbydes inden for programmets rammer, bør sådanne unge være forpligtet til først at tilmelde sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal.

(42)

I betragtning af de specifikke udfordringer i forbindelse med humanitære tiltag bør deltagerne i frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner være mindst 18 og højst 35 år.

(43)

Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at solidaritetsaktiviteter er tilgængelige for alle unge, navnlig unge med færre muligheder. Der bør træffes særlige foranstaltninger for at fremme social inklusion og navnlig deltagelse af dårligt stillede unge, herunder tilvejebringelse af rimelig tilpasning, der gør det muligt for personer med handicap reelt at deltage i solidaritetsaktiviteter på lige fod med andre, i overensstemmelse med artikel 27 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og Rådets direktiv 2000/78/EF (18). Sådan særlige foranstaltninger bør tage hensyn til de begrænsninger, der er forbundet med den afsides beliggenhed, der kendetegner en række landdistrikter og Unionens regioner i den yderste periferi samt de oversøiske lande og territorier, og med fattigdommen i visse bynære områder. Medlemsstaterne, de oversøiske lande og territorier og tredjelande, der er associeret med programmet, bør ligeledes tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for, at programmet kan være velfungerende. Disse foranstaltninger bør så vidt muligt, og uden at det berører Schengenreglerne og EU-retten om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, omfatte løsning af administrative problemer, der vanskeliggør opnåelsen af visa og opholdstilladelser samt i tilfælde af grænseoverskridende aktiviteter inden for Unionen udstedelsen af et europæisk sygesikringskort.

(44)

For at afspejle betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har programmet til hensigt at bidrage til at integrere klimaindsatsen og til realisering af et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som en plan for bæredygtig vækst bør tiltagene i henhold til denne forordning overholde princippet om ikke at gøre skade, uden at programmets grundlæggende karakter ændres. Relevante tiltag bør under gennemførelsen af programmet identificeres og iværksættes samt revurderes som led i den relevante evaluerings- og revisionsproces. Det er også hensigtsmæssigt at måle relevante tiltag, der bidrager til klimamål, herunder dem, der har til formål at mindske programmets indvirkning på miljøet.

(45)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb som omhandlet i punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (19), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(46)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at nå tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Når dette valg foretages i forbindelse med tilskud, bør anvendelse af faste beløb, faste takster og satser for enhedsomkostninger overvejes.

(47)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (20), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i specifikke aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse programtiltag under indirekte forvaltning. Retlige enheder fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, bør kunne deltage i visse programtiltag, som fastlagt i det arbejdsprogram og de indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til deltagelse af retlige enheder fra Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Den Hellige Stol.

(48)

For at maksimere virkningen af programmet bør medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet og andre EU-programmer, gives mulighed for at stille supplerende finansiering til rådighed i overensstemmelse med reglerne for programmet.

(49)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (21) kan personer og enheder hjemmehørende i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering under overholdelse af programmets regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(50)

I lyset af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i de regioner i den yderste periferi, der er omhandlet i nævnte artikel. Der bør træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen for regionerne i den yderste periferi i alle tiltag, herunder ved hjælp af finansiel støtte, hvor det er relevant, til mobilitetstiltag. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig deres nabolande, bør fremmes. Sådanne foranstaltninger bør overvåges og evalueres løbende.

(51)

I overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Arbejdsprogrammerne bør fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med programmets generelle og specifikke mål, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige krævede elementer. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer heraf bør vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

(52)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis, herunder virkninger for samfundsmæssige og humanitære udfordringer.

(53)

Passende former for opsøgende arbejde, offentliggørelse og formidling af mulighederne og resultaterne af de tiltag, der støttes af programmet, bør sikres på lokalt, nationalt og europæisk plan. Der bør være særligt fokus på sociale virksomheder og på at opmuntre dem til at støtte programaktiviteterne. Opsøgende arbejde, offentliggørelse og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, og, hvis det er relevant, støttes af andre centrale interessenter. Endvidere bør Kommissionen regelmæssigt i hele programmets livscyklus involvere en bred vifte af interessenter, herunder deltagende organisationer, for at lette udveksling af god praksis og projektresultater og indsamle feedback om programmet. De nationale agenturer bør indbydes til at deltage i denne proces.

(54)

For bedre at kunne nå programmets mål bør Kommissionen, de nationale myndigheder og de nationale agenturer helst arbejde tæt sammen og, hvor det er relevant, i partnerskab med NGO'er, sociale virksomheder, ungdomsorganisationer, organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og lokale interessenter, der har ekspertise inden for solidaritetstiltag.

(55)

For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de finansielle midler, der er tildelt kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører programmets generelle mål.

(56)

For at sikre, at denne forordning gennemføres effektivt og virkningsfuldt, bør programmet gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der allerede er på plads. Den overordnede gennemførelse af programmet bør derfor overlades til bestående strukturer, dvs. Kommissionen og de nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de tiltag, der er omhandlet i kapitlet om unge i forordning (EU) 2021/817. Tiltag på området »unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand« bør dog fortrinsvis forvaltes direkte. Kommissionen bør regelmæssigt høre de centrale interessenter, herunder de deltagende organisationer, angående gennemførelsen af programmet.

(57)

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet, bør hver national myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør de uafhængige revisionsorganer, hvis det er praktisk muligt, være de samme som dem, der er udpeget for de tiltag, der er omhandlet i kapitlet om unge i forordning (EU) 2021/817.

(58)

Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Dette omfatter, så vidt det er muligt, og uden at det berører EU-retten om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, løsning af problemer, der vanskeliggør opnåelsen af visa og opholdstilladelser.

(59)

Præstationsrapporteringssystemet bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt, virkningsfuldt, rettidigt og med den passende detaljeringsgrad. Sådanne data bør kommunikeres til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med relevante databeskyttelsesregler.

(60)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23).

(61)

For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør der i størst mulig udstrækning anvendes forenklede tilskud i form af faste beløb, finansiering efter fast takst og enhedsomkostninger. De forenklede tilskud til støtte for programmets mobilitetstiltag som defineret af Kommissionen bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til i overensstemmelse med national ret at fritage disse tilskud for eventuelle skatter og sociale afgifter; tilskud ydet til enkeltpersoner af offentlige eller private retlige enheder bør behandles samme måde.

(62)

For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre bilaget med hensyn til programmets resultatindikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(63)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller socioøkonomisk baggrund og at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i chartret

(64)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(65)

Målet for denne forordning, nemlig at øge unges og organisationers engagement i lettilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(66)

I overensstemmelse med finansforordningen er det muligt at yde et tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke berettigede til EU-finansiering, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der vil kunne være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv hvis disse aktiviteter er gennemført og disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(67)

Tiltag eller initiativer, der ikke støttes i henhold til denne forordning, kan ikke medtages i arbejdsprogrammet.

(68)

For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist finansieres via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, især mellem programmet og andre EU-programmer, herunder fonde, der gennemføres under delt forvaltning. For at maksimere disse synergier bør der sikres centrale støttemekanismer, herunder kumulativ finansiering af et tiltag fra programmet og et andet EU-program, så længe en sådan kumulativ finansiering ikke overstiger de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Med henblik herpå bør denne forordning fastsætte passende regler, navnlig om muligheden for at anmelde de samme omkostninger eller udgifter pro rata for programmet og et andet EU-program.

(69)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1475 (24) bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(70)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte på gennemførelse af programmet fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

1.   Denne forordning opretter Det Europæiske Solidaritetskorps (»programmet«) for perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027.

2.   Programmet etablerer følgende to aktionsområder:

a)

området »unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter«, og

b)

området »unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand« (»Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand«).

3.   Denne forordning fastsætter programmets mål, budgettet for perioden fra 2021 til 2027, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»solidaritetsaktivitet«: inkluderende aktivitet af høj kvalitet, der tager hånd om vigtige samfundsmæssige udfordringer, bidrager til at nå programmets mål, foregår som frivilligt arbejde, et solidaritetsprojekt eller en netværksaktivitet inden for forskellige områder, herunder inden for humanitær bistand, sikrer europæisk merværdi og overholder bestemmelserne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og relevante sikkerhedsregler

2)

»tilmeldt kandidat«: en person i alderen 17-30 år eller, i tilfælde af frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, 17-35 år, der har lovligt ophold i en medlemsstat, i et tredjeland, der er associeret med programmet, eller i et andet deltagende land i henhold til denne forordning, og har tilmeldt sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal for at tilkendegive sin interesse i at deltage i en solidaritetsaktivitet, men endnu ikke deltager i en sådan aktivitet

3)

»deltager«: en person i alderen 18-30 år eller, i tilfælde af frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, 18-35 år, der har lovligt ophold i en medlemsstat, i et tredjeland, der er associeret med programmet, eller i et andet deltagende land i henhold til denne forordning, har tilmeldt sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal og deltager i en solidaritetsaktivitet

4)

»unge med færre muligheder«: unge, der af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager, som følge af deres migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap eller uddannelsesmæssige vanskeligheder eller af andre årsager, herunder årsager, der kan give anledning til forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i chartret, står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til muligheder under programmet

5)

»deltagende organisation«: en lokal, regional, national eller international offentlig eller privat enhed, hvad enten den er almennyttig eller profitsøgende, som er blevet tildelt et kvalitetsmærke

6)

»frivilligt arbejde«: en solidaritetsaktivitet, der finder sted i en periode på op til 12 måneder som en frivillig ulønnet aktivitet, der bidrager til at opnå det fælles bedste

7)

»solidaritetsprojekt«: en ulønnet solidaritetsaktivitet, der finder sted i en periode på op til 12 måneder, og som udføres af grupper bestående af mindst fem deltagere med henblik på at tage hånd om vigtige udfordringer i deres samfund, og som samtidig rummer en klar europæisk merværdi

8)

»kvalitetsmærke«: certificering, som på grundlag af forskellige specifikke krav afhængigt af den type solidaritetsaktivitet, der tilbydes, er tildelt en deltagende organisation, der er villig til at tilbyde solidaritetsaktiviteter inden for programmets rammer i en værtsfunktion, en støttefunktion, eller begge dele

9)

»Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre«: de yderligere funktioner, som varetages af udpegede nationale agenturer med det formål at støtte udviklingen, gennemførelsen og kvaliteten af solidaritetsaktiviteter inden for programmets rammer samt identifikationen af de kompetencer, som erhverves af deltagerne via deres solidaritetsaktiviteter

10)

»Det Europæiske Solidaritetskorps' portal«: et interaktivt webbaseret værktøj på alle Unionens officielle sprog, der forvaltes under Kommissionens ansvar, og som stiller relevante onlinetjenester til rådighed for at øge kvaliteten af gennemførelsen af programmet, supplerer deltagende organisationers aktiviteter, herunder oplysninger om programmet, registrerer deltagere, søger efter deltagere, annoncerer og søger efter solidaritetsaktiviteter, søger efter potentielle projektpartnere, støtter skabelse af kontakter og tilbud om solidaritetsaktiviteter, uddannelses-, kommunikations- og netværksaktiviteter, oplyser og meddeler brugere om muligheder, tilbyder en feedbackmekanisme vedrørende kvaliteten af solidaritetsaktiviteter, og gør det muligt at tilføje andre funktioner for at reagere på relevante udviklingstendenser i relation til programmet

11)

»Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer«: et instrument, der hjælper interessenterne med at forstå, påskønne og, hvis det er relevant, anerkende ikkeformelle og uformelle læringsresultater i hele Unionen

12)

»humanitær bistandsaktivitet«: en aktivitet, der støtter humanitære bistandsaktioner efter kriser og på lang sigt i tredjelande, der har til formål at yde behovsbaseret bistand med henblik på at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og værne om den menneskelige værdighed i forbindelse med menneskeskabte kriser eller naturkatastrofer, og som omfatter bistands-, nødhjælps- og beskyttelsesaktioner under igangværende humanitære kriser eller herefter, støtteforanstaltninger, der skal sikre adgang til mennesker i nød og lette uhindret adgang til bistand, samt tiltag, der sigter mod at styrke katastrofeberedskabet og -forebyggelsen, sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling samt bidrage til at styrke i sårbare eller katastroferamte samfunds modstandsdygtighed og kapacitet til at håndtere kriser og komme på fode igen efter en krise

13)

»tredjeland«: et land, der ikke er en EU-medlemsstat.

Artikel 3

Programmets mål

1.   Programmets generelle mål er at øge unges og organisationers deltagelse i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, primært frivilligt arbejde, for derigennem at styrke samhørighed, solidaritet, demokrati, europæisk identitet og aktivt medborgerskab i og uden for Unionen og derved tage hånd om samfundsmæssige og humanitære udfordringer i praksis med et særligt fokus på at fremme bæredygtig udvikling, social inklusion og lige muligheder.

2.   Programmets specifikke mål er at give unge, herunder unge med færre muligheder, lettilgængelige muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, der fremmer positive samfundsmæssige ændringer i og uden for Unionen og samtidig forbedrer og behørigt validerer deres kompetencer, samt fremmer deres vedvarende engagement som aktive medborgere.

3.   Programmets mål gennemføres under de aktionsområder, der er fastsat i artikel 1, stk. 2.

KAPITEL II

Programtiltag

Artikel 4

Programtiltag

1.   Programmet støtter følgende tiltag:

a)

frivilligt arbejde som fastsat i artikel 7 og 10

b)

solidaritetsprojekter som fastsat i artikel 8

c)

netværksaktiviteter som fastsat i artikel 5, stk. 1, og

d)

kvalitets- og støtteforanstaltninger som fastsat i artikel 5, stk. 2.

2.   Programmet støtter solidaritetsaktiviteter, som rummer en klar europæisk merværdi, f.eks. gennem deres:

a)

tværnationale karakter, navnlig med hensyn til læringsmobilitet og samarbejde

b)

evne til at supplere andre programmer og politikker på lokalt, regionalt og nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

c)

europæiske dimension for så vidt angår emner og mål, tilgange, forventede resultater og andre aspekter ved disse solidaritetsaktiviteter

d)

tilgang til inddragelse af unge med forskellig baggrund

e)

bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

3.   Solidaritetsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med specifikke krav fastsat for hver type aktivitet, der udføres inden for rammerne af programmet som omhandlet i artikel 5, 7, 8 og 10, samt med de gældende lovgivningsmæssige rammer i medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet.

4.   Henvisninger til den europæiske volontørtjeneste i EU-retsakter gælder som henvisninger til frivilligt arbejde i henhold til både forordning (EU) nr. 1288/2013 og nærværende forordning.

Artikel 5

Tiltag, der er fælles for begge områder

1.   Netværksaktiviteter udføres inden for eller på tværs af landegrænserne og har til formål at:

a)

styrke deltagende organisationers kapaciteter til at tilbyde lettilgængelige projekter af høj kvalitet til et stigende antal deltagere

b)

tiltrække nye deltagere og nye deltagende organisationer

c)

give deltagere og deltagende organisationer mulighed for at give feedback om solidaritetsaktiviteter og fremme programmet, og

d)

bidrage til udveksling af erfaringer og styrke følelsen af tilhørsforhold hos deltagere og deltagende organisationer og derved støtte den bredere positive virkning af programmet, herunder gennem aktiviteter såsom udveksling af bedste praksis og oprettelse af netværk.

2.   Kvalitets- og støtteforanstaltninger omfatter:

a)

passende foranstaltninger til at fastsætte godkendelseskrav i overensstemmelse med gældende national ret

b)

foranstaltninger truffet før, under eller efter solidaritetsaktiviteterne, der sigter mod at sikre kvaliteten af og adgangen til disse aktiviteter, herunder online- og offlineuddannelse, tilpasset, hvor det er relevant, den pågældende solidaritetsaktivitet og dens kontekst, sproglig støtte, forsikring, herunder ulykkes- og sygeforsikring, yderligere anvendelse af Youthpass, der identificerer og dokumenterer de kompetencer, som deltagerne har opnået under solidaritetsaktiviteterne, kapacitetsopbygning og administrativ støtte til de deltagende organisationer

c)

udvikling og bevarelse af et kvalitetsmærke

d)

aktiviteter iværksat af Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre for at støtte og højne kvaliteten af gennemførelsen af programtiltag og styrke valideringen af resultaterne heraf, og

e)

etablering, vedligeholdelse og opdatering af en tilgængelig portal for Det Europæiske Solidaritetskorps og andre relevante onlinetjenester samt nødvendige IT-støttesystemer og webbaserede værktøjer.

KAPITEL III

Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter

Artikel 6

Formål og typer af tiltag

1.   De tiltag, der gennemføres under området »Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter«, bidrager navnlig til at styrke samhørighed, solidaritet, aktivt medborgerskab og demokrati i og uden for Unionen og reagerer samtidig også på samfundsmæssige udfordringer med et særligt fokus på at fremme social inklusion og lige muligheder.

2.   Området »Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter« støtter følgende tiltag:

a)

frivilligt arbejde som fastsat i artikel 7

b)

solidaritetsprojekter som fastsat i artikel 8

c)

netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager under dette område som fastsat i artikel 5, stk. 1

d)

kvalitets- og støtteforanstaltninger som fastsat i artikel 5, stk. 2.

Artikel 7

Frivilligt arbejde under området »Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter«

1.   Frivilligt arbejde:

a)

indeholder en lærings- og uddannelseskomponent

b)

må ikke erstatte praktikophold eller job

c)

må ikke sidestilles med erhvervsarbejde, og

d)

er baseret på en skriftlig aftale om frivilligt arbejde.

Den aftale, der er omhandlet i første afsnit, litra d), fastsætter rettighederne og forpligtelserne for nævnte aftales parter, udsendelsens varighed og sted samt en beskrivelse af de omfattede opgaver. En sådan aftale henviser til betingelserne for deltagernes forsikringsdækning og, hvor det er relevant, til de relevante godkendelseskrav i overensstemmelse med gældende national ret.

2.   Frivilligt arbejde kan finde sted i et andet land end deltagerens bopælsland (»frivilligt arbejde på tværs af landegrænserne«) eller i deltagerens bopælsland (»frivilligt arbejde inden for landegrænserne«). Frivilligt arbejde inden for landegrænserne er åbent for deltagelse af alle unge, navnlig unge med færre muligheder.

Artikel 8

Solidaritetsprojekter

Solidaritetsprojekter må ikke erstatte praktikophold eller job.

KAPITEL IV

Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand

Artikel 9

Formål, principper og typer af tiltag

1.   Tiltag under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand bidrager navnlig til at yde behovsbaseret humanitær bistand med det formål at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og værne om den menneskelige værdighed og til at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i sårbare eller katastroferamte samfund.

2.   Tiltag under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand:

a)

udføres i overensstemmelse med de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed samt princippet om ikke at gøre skade

b)

imødekommer de humanitære behov i lokalsamfund, der er identificeret i samarbejde med humanitære og andre relevante partnere i værtslandet eller -regionen

c)

planlægges på grundlag af risikovurderinger og gennemføres på en måde, der sikrer et højt sikkerhedsniveau for de frivillige

d)

letter, hvor det er relevant, overgangen fra den humanitære indsats til langsigtet bæredygtig og inkluderende udvikling

e)

letter aktiv inddragelse af lokale medarbejdere og frivillige fra de lande og samfund, hvor de gennemføres

f)

tager, hvor det er relevant, hensyn til kvinders særlige behov og søger at inddrage kvinder samt kvindegrupper og -netværk, og

g)

bidrager til bestræbelserne på at styrke det lokale beredskab eller indsatsen i forbindelse med humanitære kriser.

3.   Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand støtter følgende tiltag:

a)

frivilligt arbejde som fastsat i artikel 10

b)

netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager i Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, jf. artikel 5, stk. 1

c)

kvalitets- og støtteforanstaltninger som fastsat i artikel 5, stk. 2, med særlig fokus på foranstaltninger, der sikrer deltagernes sikkerhed.

Artikel 10

Frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand

1.   Frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand:

a)

indeholder en lærings- og uddannelseskomponent, herunder vedrørende de principper, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, og, hvor det er relevant, udviklings- og kapacitetsopbygningskomponenter, med inddragelse af højtuddannede, velkvalificerede og erfarne trænere, mentorer og eksperter

b)

må ikke erstatte praktikophold eller job

c)

må ikke sidestilles med erhvervsarbejde, og

d)

er baseret på en skriftlig aftale om frivilligt arbejde.

Den aftale, der er omhandlet i første afsnit, litra d), fastsætter rettighederne og forpligtelserne for nævnte aftales parter, udsendelsens varighed og sted samt en beskrivelse af de omfattede opgaver. En sådan aftale henviser til betingelserne for deltagernes forsikringsdækning og, hvor det er relevant, til de relevante godkendelseskrav i overensstemmelse med gældende national ret.

2.   Frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand må kun finde sted i regioner i tredjelande, hvor:

a)

humanitære bistandsaktiviteter og -aktioner finder sted, og

b)

der ikke er igangværende internationale eller ikkeinternationale væbnede konflikter.

KAPITEL V

Finansielle bestemmelser

Artikel 11

Budget

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra 2021 til 2027 fastsættes til 1 009 000 000 EUR i løbende priser.

2.   Med et maksimum på 20 % for frivilligt arbejde inden for landegrænserne udgør den vejledende fordeling af det beløb, der er fastsat i stk. 1, til de i artikel 4, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede tiltag:

a)

94 % for frivilligt arbejde som fastsat i artikel 7, og solidaritetsprojekter

b)

6 % for frivilligt arbejde som fastsat i artikel 10.

3.   Det beløb, der er fastsat i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

4.   Midler, som er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på anmodning af den pågældende medlemsstat overføres til programmet på de betingelser, der er fastsat i artikel 26 i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentets og Rådet om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (»forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027«). Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 12

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.   Programmet gennemføres på en ensartet måde under direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller under indirekte forvaltning med organer som omhandlet i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

2.   Programmet kan tilvejebringe finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud.

3.   Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Artikel 37, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (25) finder anvendelse.

4.   For udvælgelser under både direkte og indirekte forvaltning kan medlemmer af evalueringsudvalget være eksterne eksperter som fastsat i finansforordningens artikel 150, stk. 3, tredje afsnit.

KAPITEL VI

Deltagelse i programmet

Artikel 13

Tredjelande, der er associeret med programmet

1.   Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:

a)

medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

d)

andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om et tredjelands deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen

i)

sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

ii)

fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer, og deres administrationsomkostninger

iii)

ikke tildeler tredjelandet beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet, og

iv)

garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.

De bidrag, der omhandlet i første afsnit, litra d), nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.

2.   De i stk. 1 anførte lande kan kun deltage i programmet i dets helhed, og kun såfremt de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.

Artikel 14

Andre deltagende lande

1.   Programmet er åbent for deltagelse af oversøiske lande og territorier.

2.   I behørigt begrundede tilfælde i Unionens interesse kan de tiltag, der er omhandlet i artikel 5, og frivilligt arbejde som omhandlet i artikel 7 også være åbne for deltagelse af retlige enheder fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet.

Artikel 15

Enkeltpersoners deltagelse

1.   Unge i alderen 17-30 år eller, i tilfælde af frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, jf. artikel 10, 17-35 år, der ønsker at deltage i programmet, tilmelder sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal.

2.   En deltager skal være mindst 18 år og må ikke være over 30 år på det tidspunkt, hvor de påbegynder frivilligt arbejde eller et solidaritetsprojekt under området »unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter«. En deltager skal være mindst 18 år og må ikke være over 35 år på det tidspunkt, hvor de påbegynder frivilligt arbejde eller et solidaritetsprojekt under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, jf. artikel 10.

Artikel 16

Inklusion af unge med færre muligheder

1.   Ved gennemførelsen af denne forordning sikrer Kommissionen, medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet, at der træffes specifikke og effektive foranstaltninger for at fremme social inklusion og lige adgangsbetingelser, navnlig når det gælder deltagelse af unge med færre muligheder.

2.   Kommissionen udarbejder senest den 9. december 2021 en ramme for inklusionsforanstaltninger for at øge deltagelsen blandt personer med færre muligheder samt retningslinjer for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Disse retningslinjer ajourføres efter behov i løbet af programmets varighed. På grundlag af rammen for inklusionsforanstaltninger og med særlig fokus på de specifikke udfordringer vedrørende adgangen til programmet i national sammenhæng udarbejdes der handlingsplaner for inklusion, som udgør en integrerende del af de nationale agenturers arbejdsprogrammer. Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen af disse handlingsplaner for inklusion.

3.   Kommissionen sikrer, hvor det er relevant og under iagttagelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, at der træffes finansielle støtteforanstaltninger, herunder forfinansiering, for at lette deltagelsen af unge med færre muligheder i programmet. Støtteniveauet baseres på objektive kriterier.

Artikel 17

Deltagende organisationer

1.   Offentlige eller private enheder, hvad enten de er almennyttige eller profitsøgende, og internationale organisationer har mulighed for at deltage i programmet, forudsat at de har modtaget et kvalitetsmærke.

2.   Det kompetente programgennemførelsesorgan vurderer en ansøgning fra en enhed om at blive en deltagende organisation ud fra principperne om:

a)

ligebehandling

b)

lige muligheder og ikkeforskelsbehandling

c)

undgåelse af erstatning af arbejdspladser

d)

undgåelse af skadelige aktiviteter

e)

tilvejebringelse af lettilgængelige og inkluderende aktiviteter af høj kvalitet med læringsdimensioner, der fokuserer på personlig, socialpædagogisk og faglig udvikling

f)

hensigtsmæssige ordninger vedrørende frivilligt arbejde

g)

sikre og anstændige forhold og betingelser med interne mekanismer til konfliktløsning for at beskytte deltageren, og

h)

»forbud mod fortjeneste« i overensstemmelse med finansforordningen.

De kompetente programgennemførelsesorganer anvender principperne i første afsnit for at afgøre, om aktiviteterne for den enhed, der ansøger om at blive en deltagende organisation, opfylder programmets krav og mål.

3.   Enheden kan som et resultat af den i stk. 2 omhandlede vurdering tildeles et kvalitetsmærke. Det kompetente programgennemførelsesorgan tager regelmæssigt op til fornyet overvejelse, hvorvidt enheden fortsat overholder de betingelser, der førte til tildeling af kvalitetsmærket. Hvis enheden ikke længere opfylder disse betingelser, træffer det kompetente programgennemførelsesorgan afhjælpende foranstaltninger, indtil det tidspunkt, hvor betingelserne og kvalitetskravene er opfyldt. I tilfælde af vedvarende manglende opfyldelse af nævnte betingelser og kvalitetskrav tilbagekaldes kvalitetsmærket.

4.   En enhed, der har modtaget et kvalitetsmærke, gives adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps' portal i en værtsfunktion, en støttefunktion eller begge dele og kan tilbyde solidaritetsaktiviteter til tilmeldte kandidater.

5.   Kvalitetsmærket fører ikke automatisk til finansiering under programmet.

6.   De solidaritetsaktiviteter og dermed forbundne kvalitets- og støtteforanstaltninger, der tilbydes af en deltagende organisation, kan modtage finansiering under programmet eller fra andre finansieringskilder, som ikke afhænger af EU-budgettet.

7.   For deltagende organisationer under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand skal de frivilliges sikkerhed på grundlag af risikovurderinger prioriteres højt.

8.   Efter afslutningen af solidaritetsaktiviteten, og hvis deltageren anmoder herom, giver en deltagende organisation deltageren et certifikat med angivelse af de opnåede læringsresultater og de udviklede færdigheder i forbindelse med solidaritetsaktiviteten såsom Youthpass eller Europass

Artikel 18

Adgang til finansiering under programmet

Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i en medlemsstat, et oversøisk land eller territorium eller et tredjeland, der er associeret med programmet, samt enhver international organisation kan søge om finansiering under programmet. For så vidt angår frivilligt arbejde som fastsat i artikel 7 og 10, er det en forudsætning for at modtage finansiering under programmet, at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke. For så vidt angår solidaritetsprojekter, der er omhandlet i artikel 8, kan fysiske personer ligeledes søge om finansiering på vegne af uformelle grupper af deltagere. Som hovedregel sendes ansøgningen om tilskud til det nationale agentur i det land, hvor enheden, organisationen eller den fysiske person hører hjemme.

KAPITEL VII

Programmering, overvågning og evaluering

Artikel 19

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammer skal indeholde en angivelse af det beløb, der er tildelt hver enkelt tiltag, og fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og de tredjelande, der er associeret med programmet, til tiltag, der skal forvaltes gennem de nationale agenturer. Kommissionen vedtager arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 31.

Artikel 20

Overvågning og rapportering

1.   Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3 fastlagte generelle og specifikke mål er fastsat i bilaget.

2.   For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 for, om nødvendigt, at ændre bilaget med hensyn til indikatorerne og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.   Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad.

Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 21

Evaluering

1.   Kommissionen foretager evalueringer så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.   Når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog under alle omstændigheder senest den 31. december 2024, foretager Kommissionen en foreløbig evaluering af programmet. Denne foreløbige evaluering ledsages endvidere af en endelig evaluering af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps for 2018-2020, som skal indgå i den foreløbige evaluering. Ved den foreløbige evaluering af programmet vurderes programmets samlede effektivitet og præstation og gennemførelsen af inklusionsforanstaltningerne.

3.   Uden at det berører kravene i kapitel IX og de nationale agenturers forpligtelser fastsat i artikel 24, indsender medlemsstaterne senest den 31. maj 2024 en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder.

4.   Hvor det er relevant og på grundlag af den foreløbige evaluering, forelægger Kommissionen et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning.

5.   Efter den 31. december 2027, dog under alle omstændigheder senest den 31. december 2031, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmets resultater og indvirkning.

6.   Kommissionen fremsender alle evalueringer, der foretages i henhold til denne artikel, herunder den foreløbige evaluering, og sine bemærkninger hertil til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

KAPITEL VIII

Information, kommunikation og formidling

Artikel 22

Information, kommunikation og formidling

1.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.   Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til programmet, og vedrørende de opnåede resultater. De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3.

3.   De nationale agenturer udvikler i samarbejde med Kommissionen en sammenhængende strategi med henblik på effektivt opsøgende arbejde og formidling og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter, der er støttet under de tiltag, de forvalter under programmet. De nationale agenturer bistår Kommissionen ved dens generelle opgave med formidling af oplysninger om programmet, herunder oplysninger om tiltag og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater. De nationale agenturer informerer de relevante målgrupper om tiltagene og aktiviteterne i deres respektive lande.

4.   De deltagende organisationer bruger navnet »Det Europæiske Solidaritetskorps« i forbindelse med kommunikation og formidling af oplysninger vedrørende programmet.

KAPITEL IX

Forvaltnings- og revisionssystem

Artikel 23

National myndighed

De nationale myndigheder, som i hver medlemsstat og hvert tredjeland, der er associeret med programmet, er udpeget til at forvalte de tiltag, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) 2021/817, fungerer også som nationale myndigheder i forbindelse med programmet. Artikel 26, stk. 1, 2, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13 og 14, i forordning (EU) 2021/817 finder tilsvarende anvendelse på nationale myndigheder under programmet.

Artikel 24

Nationalt agentur

1.   De nationale agenturer, som i hver medlemsstat og hvert tredjeland, der er associeret med programmet, er udpeget til at forvalte de tiltag, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) 2021/817 i deres respektive lande, fungerer også som nationale agenturer i forbindelse med programmet. Artikel 27, stk. 1 og 2 og 4-8, i forordning (EU) 2021/817 finder tilsvarende anvendelse på nationale agenturer under programmet.

2.   Uden at det berører artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) 2021/817 er det nationale agentur også ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de programtiltag, der er opført i de gennemførelsesretsakter, der henvises til i nærværende forordnings artikel 19, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

3.   I de tilfælde, hvor der ikke er udpeget et nationalt agentur for et tredjeland som omhandlet i denne forordnings artikel 13, stk. 1, oprettes der et sådant i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/817.

Artikel 25

Europa-Kommissionen

1.   De regler, der gælder for forholdet mellem Kommissionen og et nationalt agentur, fastsættes i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/817 i et skriftligt dokument, der skal:

a)

fastsætte interne kontrolstandarder for det pågældende nationale agentur og regler for de nationale agenturers forvaltning af EU-midler til tilskud

b)

indeholde det nationale agenturs arbejdsprogram omfattende det nationale agenturs EU-støttede forvaltningsopgaver, og

c)

specificere rapporteringskravene til det nationale agentur.

2.   Kommissionen stiller hvert år følgende midler til rådighed for det nationale agentur:

a)

midler til tilskud i medlemsstaterne eller tredjelande, der er associeret med programmet, til programtiltag, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)

et finansielt bidrag til støtte for det nationale agenturs forvaltningsopgaver, som fastsættes i overensstemmelse med ordningerne fastsat i artikel 28, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/817.

3.   Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

4.   På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2021/817, vurderer Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

5.   Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom fremsender Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger til det nationale agentur og den nationale myndighed.

6.   I tilfælde af at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med finansforordningens artikel 131, stk. 3, første afsnit, litra c).

Artikel 26

Uafhængigt revisionsorgan

1.   Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionsudtalelse om den årlige forvaltningserklæring som omhandlet i finansforordningens artikel 155, stk. 1, litra c). Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed i henhold til finansforordningens artikel 127.

2.   Det uafhængige revisionsorgan:

a)

skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)

skal sikre, at dets revisioner tager hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder, og

c)

må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af, og skal være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3.   Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionsudtalelse, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

KAPITEL X

Kontrolsystem

Artikel 27

Principper for kontrolsystemet

1.   Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de programtiltag, der forvaltes af de nationale agenturer. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

2.   De nationale agenturer er ansvarlige for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de programtiltag, der er blevet overdraget til dem. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og under overholdelse af de gældende EU-regler.

3.   Med hensyn til de programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Dette stykke finder ikke anvendelse på undersøgelser foretaget af OLAF.

Artikel 28

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013

KAPITEL XI

Komplementaritet

Artikel 29

EU-tiltags komplementaritet

1.   Programtiltag skal være i overensstemmelse med og supplere de relevante politikker, instrumenter og programmer på EU-plan, navnlig Erasmus+-programmet, samt eksisterende netværk på EU-plan, der er relevante for programmets aktiviteter.

2.   Programtiltag skal desuden være i overensstemmelse med og supplere de relevante politikker, programmer og instrumenter på nationalt plan i medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet. Med henblik herpå udveksler Kommissionen, de nationale myndigheder og de nationale agenturer oplysninger om, på den ene side, eksisterende nationale ordninger og prioriteter vedrørende solidaritet og unge, og om, på den anden side, tiltag under programmet med henblik på at bygge videre på relevant god praksis og opnå effektivitet og virkning.

3.   Frivilligt arbejde som omhandlet i artikel 10 skal navnlig være i overensstemmelse med og supplere andre områder af Unionens optræden udadtil, navnlig politikkerne for humanitær bistand, udviklingssamarbejde, udvidelse og naboskab samt Unionens civilbeskyttelsesmekanisme.

4.   Et tiltag, som har modtaget et bidrag i henhold til programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder for det respektive bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

5.   Projektforslag kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Den Europæiske Socialfond Plus i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027, hvis de er blevet tildelt et »Seal of Excellence«-mærke i henhold til dette program ved at opfylde følgende kumulative betingelser:

a)

de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)

de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, og

c)

de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.

KAPITEL XII

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 30

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 20, tillægges Kommissionen for programmets løbetid.

3.   Den i artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 32

Ophævelse

Forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 33

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EU) 2018/1475 eller (EU) nr. 375/2014, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes.

2.   Programmets finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) 2018/1475 eller (EU) nr. 375/2014.

3.   I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), og uanset nævnte forordnings artikel 193, stk. 4, kan aktiviteter, der støttes i henhold til nærværende forordning, og de underliggende omkostninger, som er påløbet i 2021, i behørigt begrundede tilfælde, som angives i finansieringsafgørelsen, betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de pågældende aktiviteter er gennemført og de pågældende omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

4.   Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 11, stk. 3, for at muliggøre forvaltning af tiltag og aktiviteter, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

5.   Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de tiltag, der er gennemført under programmet Det Europæiske Solidaritetskorps for 2018-2020, og de tiltag, der gennemføres under programmet.

Artikel 34

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2021.

På Europa-Parlamentets vegne

D.M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 201.

(2)  EUT C 86 af 7.3.2019, s. 282.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2019 (EUT C 23 af 21.1.2021, s. 218) og Rådets førstebehandlingsholdning af 20.4.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1.

(5)  EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1).

(9)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(10)  Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(14)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(15)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(16)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(18)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).

(19)  EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(20)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(21)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(22)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1475 af 2. oktober 2018 om fastlæggelse af den retlige ramme for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU (EUT L 250 af 4.10.2018, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).


BILAG

Målingerne af de kvantitative indikatorer opdeles, hvor det er relevant, efter land, faglig baggrund, uddannelsesniveau, køn og type af tiltag og aktivitet.

De følgende områder skal overvåges:

a)

antallet af deltagere i solidaritetsaktiviteter

b)

andelen af deltagere med færre muligheder

c)

antallet af organisationer, som har fået tildelt et kvalitetsmærke

d)

antallet af deltagere, der er unge med færre muligheder

e)

andelen af deltagere, der melder om positive læringsresultater

f)

andelen af deltagere, hvis læringsresultater er dokumenteret ved hjælp af et EU-gennemsigtigheds- og -anerkendelsesværktøj såsom Youthpass, Europass eller et nationalt værktøj

g)

deltagernes samlede tilfredshedsgrad med hensyn til kvaliteten af aktiviteter

h)

andelen af aktiviteter, der omhandler klimamål

i)

tilfredshedsgrad blandt frivillige, der er udsendt i forbindelse med humanitær bistand, og blandt deltagende organisationer med hensyn til aktiviteternes effektive humanitære bidrag på stedet

j)

antallet af aktiviteter i tredjelande, der bidrager til at styrke lokale aktører og lokalsamfund og supplerer frivilligt arbejde under det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand.