(1)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union bekæmper Unionen social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer ligestilling mellem kvinder og mænd og beskyttelse af børns rettigheder.

(2)

I henhold til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

(3)

I henhold til artikel 151 i TEUF har Unionen og medlemsstaterne som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse. I henhold til artikel 153, stk. 1, litra j), i TEUF støtter og supplerer Unionen med henblik på at virkeliggøre disse mål medlemsstaternes indsats for at bekæmpe social udstødelse.

(4)

I artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) anerkendes det, at børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel, og at barnets tarv skal komme i første række i alle tiltag vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner. I artikel 33 i chartret fastsættes det, at der drages omsorg for juridisk, økonomisk og social beskyttelse af familien.

(5)

I artikel 17 i den reviderede europæiske socialpagt, udfærdiget i Strasbourg den 3. maj 1996, bekræftes forpligtelsen til at træffe alle passende og nødvendige foranstaltninger for at sikre, at børn får den omsorg, bistand og uddannelse, de har brug for.

(6)

De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget den 20. november 1989, og som alle EU-medlemsstater har ratificeret, fastsætter i artikel 2, 3, 6, 12, 18, 24, 27, 28 og 31, at de i konventionen deltagende stater anerkender, at barnets tarv kommer i første række, og anerkender barnets ret til deltagelse og udvikling, herunder barnets ret til beskyttelse mod alle former for forskelsbehandling, ret til livet, ret til at udtale sig i behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed, ret til den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til sundhedsydelser, statslig bistand for at sikre en passende levestandard, uddannelse, fritidsaktiviteter, forlystelser og fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv.

(7)

I artikel 7 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (1), som er ratificeret af Unionen og alle dens medlemsstater, fastsættes det, at de stater, der deltager i denne konvention, skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn.

(8)

Sammen med sine medlemsstater er Unionen fast besluttet på at gå forrest i gennemførelsen af De Forende Nationers 2030-dagsorden og De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, deriblandt målene om afskaffelse af fattigdom, sikring af et sundt liv og fremme af trivsel samt sikring af lige adgang til kvalitetsuddannelse.

(9)

Den 20. februar 2013 vedtog Kommissionen henstilling 2013/112/EU (2) med titlen »Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«. Denne henstilling fastlægger en integreret tilgang til at mindske børnefattigdom eller social udstødelse og forbedre børns trivsel, der bygger på tre søjler: adgang til ressourcer, adgang til kvalitetsydelser og børns ret til deltagelse.

(10)

I november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den europæiske søjle for sociale rettigheder, der indeholder 20 centrale principper til støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Princip 11 omhandler børns ret til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, beskyttelse mod fattigdom og særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder for socialt underprivilegerede børn.

(11)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 24. november 2015 (3) Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en børnegaranti med et fokus på børn i fattigdom og deres adgang til tjenester. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 11. marts 2021 (4) endvidere Kommissionen til i EU-strategien for børns rettigheder at medtage konkrete foranstaltninger til investering i børn med henblik på at udrydde børnefattigdom, herunder oprettelse af en europæisk børnegaranti med passende ressourcer, og at fremlægge sit forslag til en europæisk børnegaranti i første kvartal af 2021 og opfordrede medlemsstaterne til at investere alle mulige ressourcer, herunder EU-midler, til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse og til at udarbejde nationale handlingsplaner for børnegarantien.

(12)

I den fælles erklæring med titlen »Overcoming poverty and social exclusion — mitigating the impact of COVID-19 on families — working together to develop prospects for strong children«, der blev undertegnet i december 2020 af 24 ministre fra Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik, blev der opfordret til en europæisk børnegaranti baseret på principperne og den integrerede tilgang i henstilling 2013/112/EU og den europæiske søjle for sociale rettigheder. Ministrene bekræftede på ny, at adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning, anstændige boliger og passende ernæring er afgørende for børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse.

(13)

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (5) giver fornyet tilskyndelse til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse i Unionen, navnlig ved at fastsætte målet med 2030-horisonten om at nedbringe antallet af mennesker i risiko for fattigdom eller social udstødelse med 15 millioner, herunder mindst 5 millioner børn.

(14)

Unionens omfattende strategi for børns rettigheder (6) bidrager til at styrke børns deltagelse i samfundet og sætte barnets tarv i første række, beskytte sårbare børn, herunder børn i risiko for socioøkonomisk udstødelse og marginalisering, beskytte børns rettigheder online, fremme børnevenlig retspleje og forebygge og bekæmpe vold mod børn. Den har også til formål at bekæmpe forskelsbehandling af børn, herunder på grund af deres køn eller seksuelle orientering eller deres forældres.

(15)

Målet med denne henstilling er at forebygge og bekæmpe social udstødelse ved at sikre, at børn i nød har adgang til en række nøgletjenester, herunder ved at integrere kønsperspektivet for at tage højde for pigers og drenges forskellige situationer, ved at bekæmpe børnefattigdom og fremme lige muligheder. Børn i nød er personer under 18 år i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Det drejer sig om børn, der lever i husstande i risiko for fattigdom, eller som lider alvorlige materielle og sociale afsavn eller har meget lav arbejdsintensitet.

(16)

For at sikre effektiv adgang eller effektiv og gratis adgang til nøgletjenester bør medlemsstaterne — i overensstemmelse med nationale forhold og tilgange — enten tilrettelægge og yde sådanne tjenester eller levere passende ydelser, således at forældre til eller værger for børn i nød er i stand til at dække omkostningerne ved eller gebyrerne til disse tjenester. Der skal lægges særlig vægt på at undgå, at eventuelle ledsagende omkostninger udgør en hindring for, at børn i nød i lavindkomstfamilier kan få fuld adgang til nøgletjenesterne.

(17)

I Unionen er næsten 18 millioner børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse (7), og der er store forskelle medlemsstaterne imellem. Rækken af risikofaktorer, som kan gøre nogle børn særligt sårbare og udsat for fattigdom eller social udstødelse, varierer betydeligt. Derfor bør de nationale tilgange til gennemførelsen af denne henstilling skræddersys til de specifikke lokale forhold og behov. En af de vigtigste faktorer for social udstødelse af børn er den ulige adgang til nøgletjenester, som er afgørende for deres trivsel og udviklingen af deres sociale, kognitive og følelsesmæssige færdigheder. Børn, der lever i fattigdom, eller børn, der er socialt underprivilegerede, er mere tilbøjelige til at møde hindringer med hensyn til adgang til førskoleundervisning og børnepasning, inklusiv uddannelse, sundhedspleje, sund ernæring og ordentlige boligforhold. Deres liv starter i en ugunstig situation, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for deres udvikling og fremtidsudsigter.

(18)

Den intergenerationelle overførsel af social udstødelse truer den sociale samhørighed mellem generationer og skaber højere omkostninger for vores velfærdsstater, hvilket hæmmer den økonomiske og sociale modstandsdygtighed. Forbedring af lige adgang for børn i nød til nøgletjenester er derfor et vigtigt middel til at øge indsatsen for at forebygge og bekæmpe social udstødelse. Den bidrager også til at fremme lige muligheder for børn i nød og bekæmpe børnefattigdom.

(19)

Det er en omkostningseffektiv investering, herunder i et langsigtet perspektiv, at håndtere ugunstige vilkår i børnenes første leveår, da det ikke blot bidrager til inklusion af børn og til, at de opnår bedre socioøkonomiske resultater, når de er voksne, men også til økonomien og samfundet gennem bedre integration på arbejdsmarkedet og i det sociale liv samt forbedring af overgangen fra skole til arbejde, herunder gennem den fulde gennemførelse af Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien (8). Investering i lige muligheder for børn danner grundlaget for en bæredygtig og inklusiv vækst, der støtter retfærdige og modstandsdygtige samfund og opadgående social konvergens. Den bidrager også til at imødegå virkningerne af negativ demografisk udvikling ved at mindske manglen på færdigheder og arbejdskraft og sikre en bedre geografisk dækning og samtidig udnytte de muligheder, der opstår som følge af den grønne og den digitale omstilling.

(20)

Lige adgang til inklusiv førskoleundervisning og børnepasning og uddannelse af høj kvalitet er afgørende for at bryde overførslen af social udstødelse og sikre lige muligheder for børn i en ugunstig situation. Den begrænsede tilgængelighed af og høje omkostninger ved førskoleundervisning og børnepasning kan imidlertid udgøre en hindring for børn fra lavindkomstfamilier. Deres deltagelse er betydeligt lavere og resulterer senere hen i dårligere uddannelsesresultater og højere skolefrafaldsprocenter, navnlig for børn med migrantbaggrund eller romabørn. Segregering og forskelsbehandling i forbindelse med adgang til almen uddannelse for børn med handicap eller særlige uddannelsesmæssige behov er fortsat en udfordring. Valget af uddannelsesinstitution skal tilgodese barnets tarv. Det stigende antal børn med migrantbaggrund i uddannelsessystemerne kræver forebyggelse af segregerede skolemiljøer og tilpasning af undervisningsmetoder i overensstemmelse med national ret og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de relevante internationale instrumenter på området.

(21)

En vigtig del af læringen, herunder erhvervelse af sociale færdigheder, foregår gennem sport, fritidsaktiviteter eller kulturelle aktiviteter. Sådanne aktiviteter har vist sig at være gavnlige, især for socialt underprivilegerede børn. Det forholder sig imidlertid således, at visse grupper af børn ikke har råd til dem, eller at deres deltagelse hindres af manglende ordentlig infrastruktur, ringe tilgængelighed eller sprogproblemer.

(22)

Børn i nød har generelt hindret adgang til visse sundhedsydelser, såsom tandpleje, eller hjælpemidler, såsom bøjler, korrigerende linser eller briller. Sådanne børn har også færre muligheder og ressourcer til at drage fordel af programmer for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Indkomstfattigdom og andre sociale determinanter påvirker i høj grad børns generelle udvikling og sundhed, herunder mental sundhed, og øger risikoen for dårligt helbred senere i livet. Tidlig indgriben og forebyggelse er afgørende, hvilket også gælder for bedre adgang til folkesundhedsmæssige programmer til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, herunder vaccination, og forældrestøtte, som kan bidrage til at opnå bedre resultater.

(23)

Adgang til sund og bæredygtig ernæring er en udfordring, navnlig for lavindkomstfamilier. Programmer for sunde fødevarer og sund ernæring kan bidrage til at håndtere problemer såsom dårlig kost, manglende fysisk aktivitet, fedme eller forbrug af alkohol og tobak og dermed mindske fejlernæring og dårlig ernæring, hvilket er mere udbredt blandt socialt underprivilegerede børn. Erfaringerne fra covid-19-pandemien har vist, hvor vigtige skolemåltidsordninger er for nogle børn, som pludselig blev frataget en pålidelig ernæringskilde under nedlukningen (9). Det er derfor altafgørende at sikre børn i nød adgang til mindst ét sundt måltid hver skoledag, og det kan opnås enten ved at tilbyde sådanne måltider eller ved at sikre, at forældre eller værger eller børnene selv er i stand til at sørge for måltiderne under hensyntagen til specifikke lokale forhold og behov.

(24)

Børn fra lavindkomstfamilier med migrantbaggrund eller med en etnisk minoritetsbaggrund har større risiko for meget dårlige boligforhold, overbelægning og energifattigdom og er mere udsatte for hjemløshed. Boligudgifterne er en tung byrde for husstande med én indtægt, især når hustandens forsørger er en kvinde. Ordentlige boligforhold og sikring af, at børn og deres familier får en passende midlertidig bolig, er vigtige mekanismer til at bekæmpe social udstødelse af børn og minimere risikoen for hjemløshed. Med henblik på afinstitutionalisering af børn bør pleje i nærmiljøet eller familiepleje af høj kvalitet fremmes. Anbringelse af børn i institutionel pleje bør kun finde sted, når det er i barnets tarv, under hensyntagen til barnets generelle situation og barnets individuelle behov. Støtte til børn, der forlader institutioner eller familiepleje, er afgørende for at sikre dem en uafhængig tilværelse og social integration.

(25)

Krisen forårsaget af covid-19-pandemien kan have vidtrækkende konsekvenser for familiers og børns økonomiske og sociale velfærd og vil sandsynligvis få en uforholdsmæssig stor indvirkning på socialt underprivilegerede børn. Lav- og mellemindkomstgrupper står over for en højere risiko for indkomsttab, hvilket potentielt kan have en væsentlig indvirkning på husstandenes disponible indkomst som følge af stigende arbejdsløshed og reducerede muligheder for hjemmearbejde. Krisen forventes at forværre de eksisterende uligheder og vil sandsynligvis føre til en stigning i antallet af husstande i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Den lægger også et betydeligt pres på tilgængeligheden af tjenester. Børn, der oplever forskellige former for ugunstige vilkår, er blandt de hårdest ramte af krisen. Fjernundervisning har været vanskelig for mange børn, der lever i husstande uden tilstrækkelig familiestøtte, tilstrækkelige færdigheder eller tilstrækkeligt udstyr, herunder for børn, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter med utilstrækkelig digital infrastruktur.

(26)

Bekæmpelse af social udstødelse af børn og mindskelse af de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien nødvendiggør en integreret, menneskecentreret og flerdimensional tilgang og en understøttende politisk ramme. En styrkelse af samarbejdet og koordineringen mellem tjenester på forskellige niveauer kræver effektiv forebyggelse og støtter social inklusion af børn. Ud over at sikre adgang til nøgletjenester på tværs af alle regioner og territorier, herunder gennem investering i tjenesteinfrastruktur og arbejdsstyrken, er det også nødvendigt at forbedre effektiviteten og relevansen af relaterede politikker, kombinere forebyggende og afhjælpende foranstaltninger og udnytte eksisterende EU-instrumenter i videst muligt omfang.

(27)

Den økonomiske og beskæftigelsesmæssige koordineringsproces under det europæiske semester, der understøttes af den sociale resultattavle (10), har fremhævet udfordringen med børnefattigdom eller social udstødelse, og en række medlemsstater modtager landespecifikke henstillinger. Beskæftigelsesretningslinjerne understreger vigtigheden af at sikre adgang for alle, herunder børn, til visse tjenester, såsom førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse og sundhedspleje, idet en sådan adgang er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder.

(28)

Der er EU-midler til rådighed til støtte for gennemførelsen af den europæiske børnegaranti og yderligere støtteforanstaltninger. Inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus vil alle medlemsstater øremærke et passende beløb til bekæmpelse af børnefattigdom eller social udstødelse. For medlemsstater, hvor andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse ligger over EU-gennemsnittet, skal dette beløb udgøre mindst 5 % af deres nationale tildeling fra Den Europæiske Socialfond Plus. I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vil Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og InvestEU også støtte investeringer i støtteinfrastruktur, såsom socialt boligbyggeri og førskoleundervisnings- og børnepasningsfaciliteter, samt udstyr og adgang til almindelige tjenester af høj kvalitet. Som led i genopretningsplanen for Europa og »Next GenerationEU«-instrumentet tilbyder genopretnings- og resiliensfaciliteten yderligere EU-finansiering til reformer, investeringer og politikker for den næste generation, børn og unge, såsom uddannelse og færdigheder, der skal indgå i nationale genopretnings- og resiliensplaner (11). Instrumentet for teknisk støtte kan støtte medlemsstaterne i at udforme og gennemføre strukturreformer inden for uddannelse, sociale tjenester, retspleje og sundhed, herunder tværsektorielle reformer til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse.

(29)

Medlemsstaterne kan også drage fordel af EU's skoleordning for frugt, grøntsager og mælk for perioden 2017-2023 med henblik på at gøre sunde produkter mere tilgængelige for børn og forbedre deres forståelse af fordelene ved sunde og bæredygtige fødevarer.

(30)

Denne henstilling bør gennemføres ved hjælp af nationale handlingsplaner, der er tilpasset nationale, regionale og lokale forhold. Sådanne nationale handlingsplaner bør identificere børn i nød samt de hindringer, de står over for med hensyn til adgang til og anvendelse af de tjenester, der er omfattet af denne henstilling. Med henblik herpå henstilles det til medlemsstaterne, at de inddrager relevante interessenter, herunder ikkestatslige organisationer, der fremmer børns rettigheder. Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af denne henstilling bør endvidere overvåges regelmæssigt, eksempelvis som led i den sociale resultattavle inden for rammerne af det europæiske semester, herunder gennem udvikling af relevante overvågningsindikatorer.

(31)

Denne henstilling supplerer Kommissionens henstilling 2013/112/EU, er et led i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og supplerer Unionens samlede strategi for børns rettigheder.

(32)

Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud. Den berører ikke principperne i medlemsstaternes nationale procesret og retstraditioner og indebærer ikke en udvidelse af Unionens beføjelser,

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

a)

udpeger en national børnegarantikoordinator med tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkeligt mandat, der muliggør en effektiv koordinering og overvågning af gennemførelsen af denne henstilling

b)

med henblik på den mest effektive målretning af foranstaltninger rettet mod børn i nød og under hensyntagen til nationale, regionale og lokale organisationer og forhold inddrager relevante interessenter i identificeringen af børn i nød og af de hindringer, de står over for i forbindelse med adgang til og anvendelse af de tjenester, der er omfattet af denne henstilling

c)

senest ni måneder efter vedtagelsen af denne henstilling forelægger Kommissionen en handlingsplan, der dækker perioden indtil 2030, med henblik på at gennemføre denne henstilling under hensyntagen til nationale, regionale og lokale forhold samt de eksisterende politiske tiltag og foranstaltninger til støtte for børn i nød. Handlingsplanen bør navnlig omfatte:

d)

udvikler effektive opsøgende foranstaltninger over for børn i nød og deres familier, navnlig på regionalt og lokalt plan og gennem uddannelsesinstitutioner, uddannede socialrådgivere, familiestøttetjenester, civilsamfundet og socialøkonomiske organisationer, med henblik på at skabe større opmærksomhed omkring, tilskynde til og lette anvendelsen af de tjenester, der er omfattet af denne henstilling

e)

sikrer deltagelse af regionale, lokale og andre relevante myndigheder, børn og relevante interessenter, der repræsenterer civilsamfundet, ikkestatslige organisationer, uddannelsesinstitutioner og organer med ansvar for at fremme social inklusion og integration, børns rettigheder, inklusiv uddannelse og ikkeforskelsbehandling, herunder nationale ligestillingsorganer, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af handlingsplanen

f)

hvert andet år aflægger rapport til Kommissionen om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne henstilling, i overensstemmelse med den nationale handlingsplan som omhandlet i litra c).

12.