24.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/4


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/512

af 22. marts 2021

om at give Det Forenede Kongerige tilladelse til for så vidt angår Nordirland at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 16 og 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Forenede Kongerige udtrådte af Den Europæiske Union den 31. januar 2020 på grundlag af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«). EU-retten om merværdiafgift (»moms«) finder derfor ikke længere anvendelse på eller i Det Forenede Kongerige.

(2)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i protokollen om Irland/Nordirland (»protokollen«), som udgør en integreret del af udtrædelsesaftalen, finder EU-retten om moms imidlertid fortsat anvendelse på og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland hvad angår varer, forudsat at der gives demokratisk samtykke, jf. protokollens artikel 18, til fortsat anvendelse af protokollens artikel 8.

(3)

Derfor er afgiftspligtige personer og visse ikkeafgiftspligtige juridiske personer i Det Forenede Kongerige fortsat omfattet af EU-retten om moms i forbindelse med varetransaktioner i Nordirland.

(4)

I henhold til artikel 168 i direktiv 2006/112/EF kan en afgiftspligtig person fradrage den moms, der skal betales af erhvervelser, der er foretaget i forbindelse med vedkommendes afgiftspligtige transaktioner. I henhold til nævnte direktivs artikel 16 skal det forhold, at en afgiftspligtig person fra sin egen virksomhed udtager en vare, som han vil anvende til privat brug for sig selv eller for sit personale, imidlertid sidestilles med levering af varer mod vederlag, såfremt varen eller de bestanddele, som den er sammensat af, har givet ret til fuldt eller delvist fradrag af momsen. Denne ordning giver mulighed for at inddrive oprindeligt fradraget moms i forbindelse med privat brug.

(5)

Ved Rådets beslutning 2006/659/EF (3) fik Det Forenede Kongerige tilladelse til indtil den 31. december 2015 at anvende en særlig foranstaltning med henblik på at fastsætte den andel af ikkefradragsberettiget moms, der vedrører udgifter til brændstof til firmabiler, der ikke kun anvendes til erhvervsformål, på grundlag af en forud fastsat sats (»den særlige foranstaltning«). Denne særlige foranstaltning, der er frivillig for afgiftspligtige personer, er baseret på bilens CO2-udledning, idet der er proportionalitet mellem udledningen og brændstofforbruget og derfor med brændstofudgifterne.

(6)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2109 (4) fik Det Forenede Kongerige tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning indtil den 31. december 2018. Tilladelsen blev forlænget yderligere indtil den 31. december 2020 ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1918 (5).

(7)

Ved brev registreret i Kommissionen den 27. november 2020 anmodede Det Forenede Kongerige om tilladelse til for så vidt angår Nordirland fortsat at anvende den særlige foranstaltning fra den 1. januar 2021. Anmodningen indeholdt en beskrivelse af, hvordan den særlige ordning fungerer.

(8)

Kommissionen fremsendte Det Forenede Kongeriges anmodning til medlemsstaterne ved brev af 10. december 2020. Ved brev af 11. december 2020 underrettede Kommissionen Det Forenede Kongerige om, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(9)

Ifølge Det Forenede Kongerige har den særlige foranstaltning medført en forenkling af proceduren for momsopkrævning i forbindelse med udgifter til brændstof anvendt ved privatkørsel i firmabiler for både afgiftspligtige personer og skattemyndigheder. Der bør derfor gives tilladelse til, at det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland fortsat kan anvende den særlige foranstaltning.

(10)

Fravigelsen bør ikke gælde længere end til den 31. december 2023, idet det er nødvendigt regelmæssigt at foretage en fornyet vurdering af, om standardsatsordningen fortsat er en korrekt afspejling af den generelle fordeling mellem erhvervsmæssig og privat brug.

(11)

I overensstemmelse med protokollens artikel 8, stk. 2, overføres indtægter fra transaktioner, som der skal betales afgift af i Nordirland, ikke til Unionen. Den særlige foranstaltning får derfor ingen indvirkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(12)

For at undgå forstyrrende virkninger bør Det Forenede Kongerige gives tilladelse til for så vidt angår Nordirland at anvende den særlige foranstaltning uden afbrydelse. Den tilladelse, der anmodes om, bør derfor gives med virkning fra den 1. januar 2021 i umiddelbar forlængelse af ordningen i medfør af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1918 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ved fravigelse af artikel 16 og 168 i direktiv 2006/112/EF gives Det Forenede Kongerige tilladelse til for så vidt angår Nordirland fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023 at fastsætte den andel af momsen, der vedrører udgifter til brændstof anvendt ved privatkørsel i firmabil, på grundlag af en forud fastsat sats.

Artikel 2

Andelen af den i artikel 1 omhandlede moms udtrykkes i faste beløb, der fastsættes på grundlag af den pågældende type køretøjs CO2-udledning, som afspejler brændstofforbruget. For så vidt angår Nordirland justerer Det Forenede Kongerige disse fastsatte beløb årligt for at afspejle udviklingen i den gennemsnitlige brændstofpris.

Artikel 3

Den ordning, der indføres på grundlag af denne afgørelse, er frivillig for skattepligtige personer.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland for så vidt angår Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2021.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(3)  Rådets beslutning 2006/659/EF af 25. september 2006 om at tillade Det Forenede Kongerige at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 5, stk. 6, og artikel 11 A, stk. 1, litra b), i direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EUT L 272 af 3.10.2006, s. 15).

(4)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2109 af 17. november 2015 om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til fortsat at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 305 af 21.11.2015, s. 49).

(5)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1918 af 4. december 2018 om at give Det Forenede Kongerige tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 16 og 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 311 af 7.12.2018, s. 30).