(1)

Covid-19-udbruddet har medført et brat fald i efterspørgslen efter tjenesteydelser inden for jernbanetransport. Dette har haft alvorlige følger for jernbanevirksomhederne. Følgerne begyndte at vise sig så tidligt som den 1. marts 2020 og forventes at vare ved mindst indtil den 31. december 2020. Omstændighederne omkring Covid-19-udbruddet er uden for jernbanevirksomhedernes kontrol, og disse virksomheder har betydelige likviditetsproblemer og store tab og risikerer i nogle tilfælde at blive insolvente.

(2)

For at afbøde de negative økonomiske virkninger af covid-19-udbruddet kan det være nødvendigt at støtte jernbanevirksomhederne finansielt. Jernbanevirksomhederne kan være ude af stand til at betale afgifter for adgang til jernbaneinfrastrukturen på grund af covid-19-udbruddet, og infrastrukturforvalterne bør derfor have tilladelse til at nedsætte, give afkald på eller udsætte betalingen af sådanne afgifter. Denne mulighed bør gives for en periode, hvor virkningerne af covid-19-udbruddet på jernbanemarkedet allerede har vist sig og forventes at vare ved, dvs. fra den 1. marts 2020 til den 31. december 2020 (»referenceperioden«).

(3)

I henhold til artikel 31, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (3) må de afgifter for sporadgang, der skal betales til infrastrukturforvalteren, ikke være lavere end den omkostning, der påløber direkte som følge af togtjenesten. En delvis eller fuld fritagelse for afgifter eller udsættelse af betalingen heraf, som anvendes på en gennemsigtig, objektiv og ikkediskriminerende måde over for alle jernbanevirksomheder, der er aktive i sektoren for godstransport og/eller personbefordring med jernbane, vil kunne afbøde virkningerne af covid-19-udbruddet i referenceperioden. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at tillade, at infrastrukturforvalterne træffer sådanne foranstaltninger.

(4)

Ifølge artikel 32, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU kan medlemsstaterne opkræve tillæg, hvis markedet kan bære det. På grund af virkningerne af covid-19-udbruddet kan markedssegmenternes evne til at bære sådanne tillæg være nedsat. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at tillade, at infrastrukturforvaltere revurderer markedssegmenternes evne til at bære tillæg med henblik på eventuelt at nedsætte de beløb, der forfalder til betaling i referenceperioden.

(5)

I artikel 36 i direktiv 2012/34/EU fastsættes regler om reservationsafgifter med henblik på at tilskynde til effektiv udnyttelse af kapaciteten. Ifølge denne artikel er opkrævning af sådanne afgifter obligatorisk, når en ansøger, herunder jernbanevirksomheder, gentagne gange undlader at udnytte tildelte kanaler eller dele af dem. Infrastrukturforvalterne skal i deres netvejledning offentliggøre kriterierne for at konstatere en sådan manglende udnyttelse. Covid-19-udbruddet har forårsaget alvorlige forstyrrelser i jernbanetrafikken, som har ført til omfattende aflysninger af kanalreservationer. De tilgrundliggende hændelser var og er fortsat uden for jernbanevirksomhedernes kontrol. Desuden har de medført midlertidig lavere anvendelse af kapacitet. Det kan derfor antages, at den incitamentsvirkning, som reservationsafgifter i henhold til artikel 36 i direktiv 2012/34/EU har til formål at bevirke, ikke er relevant for så vidt angår referenceperioden. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at tillade, at infrastrukturforvalterne undlader at opkræve reservationsafgifter for kapacitet, der er tildelt, men som ikke er blevet udnyttet i referenceperioden, selv om en sådan manglende udnyttelse efter de gældende kriterier ville blive betragtet som gentagne tilfælde af manglende udnyttelse af tildelte kanaler eller dele af dem.

(6)

For afgifter for sporadgang, opkrævning af tillæg og reservationsafgifter vil en nedsættelse af afgifter, som medlemsstaterne tillader i henhold til denne forordning, medføre indkomsttab for infrastrukturforvalteren. Disse indkomsttab vil i princippet blive kompenseret i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/34/EU. Da disse tab er af ekstraordinær karakter, bør der ydes kompensation til infrastrukturforvalterne inden for en kortere periode end den, der følger af nævnte artikel, dvs. senest den 31. december i året efter det år, hvor tabet opstod.

(7)

Betingelserne for brug af jernbaneinfrastruktur bør midlertidigt justeres, og netvejledningerne bør ajourføres og ændres i nødvendigt omfang.

(8)

I betragtning af den uforudsigelige og pludselige karakter af covid-19-udbruddet har det ikke været muligt at vedtage relevante foranstaltninger i tide. Derfor bør denne forordning også omfatte perioden forud for dens ikrafttræden. I betragtning af arten af de foranstaltninger, der fastsættes ved denne forordning, fører en sådan tilgang ikke til en tilsidesættelse af de berørte personers berettigede forventninger.

(9)

Den videre udvikling af covid-19-udbruddet og dets videre virkning på jernbanetransportsektoren er svær at forudsige. Kommissionen bør løbende analysere de økonomiske virkninger af covid-19-udbruddet på nævnte sektor, og, hvis de ugunstige betingelser fortsætter med at være til stede, bør Unionen være i stand til uden ugrundet ophold at forlænge den periode, hvori de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, finder anvendelse.

(10)

For at gyldigheden af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, kan forlænges, hvis det viser sig nødvendigt og berettiget, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår forlængelse af referenceperioden, hvori de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, finder anvendelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (4). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(11)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige regler for opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur for at afhjælpe den akutte nødsituation, som covid-19-udbruddet har forårsaget, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)

For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning, bør den som følge af den hastende karakter træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —