KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1423

af 14. marts 2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kriterierne for udpegelse af centrale kontaktpunkter inden for betalingstjenester og disse centrale kontaktpunkters funktioner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (1), navnlig artikel 29, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kravet om at udpege et centralt kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366 bør stå i et rimeligt forhold til formålene med direktivet uden at pålægge de betalingsinstitutter, der driver virksomhed på tværs af grænserne, unødvendige byrder. Der bør derfor fastsættes forholdsmæssige kriterier i form af tærskler for omfanget og værdien af de transaktioner, der gennemføres i værtslandet via agenter, og for antallet af agenter, der er etableret i værtslandet. Eftersom den kompetente myndighed i værtslandet i henhold til artikel 29, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2366 kan kræve, at betalingsinstitutter aflægger rapport om de aktiviteter, som udøves på værtslandets område, har den pågældende myndighed således midlerne til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at anvende sådanne kriterier. Tærsklerne bør derfor fastsættes som supplement til artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366.

(2)

Hvis en medlemsstat kræver, at der udpeges et centralt kontaktpunkt i henhold til artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366, bør dette centrale kontaktpunkt primært sikre tilstrækkelig kommunikation og indberetning af oplysninger om overholdelse af nævnte direktivs afsnit III og IV i værtslandet, herunder det udpegende betalingsinstituts rapporteringsforpligtelser over for de kompetente myndigheder i værtslandet. Kontaktpunktet bør ligeledes fungere som centralt bindeled mellem det udpegende betalingsinstitut og de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet med henblik på at lette tilsynet med betalingstjenestevirksomheden i værtslandet gennem agenter, der er omfattet af etableringsretten. Med henblik herpå bør betalingsinstituttet sikre, at det centrale kontaktpunkt tildeles de nødvendige ressourcer og har adgang til de relevante rapporteringsdata for at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2015/2366.

(3)	Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen.

(4)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse (2) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kriterier for fastlæggelse af, hvornår der bør udpeges et centralt kontaktpunkt

Med henblik på artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366 anses et krav om, at betalingsinstitutter skal udpege et centralt kontaktpunkt, kun for at være hensigtsmæssigt, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:

a)	det samlede antal agenter, hvorigennem et betalingsinstitut udbyder en af de betalingstjenester, der er omhandlet i bilag I til direktiv (EU) 2015/2366, i et værtsland, der er omfattet af etableringsretten, er lig med eller overstiger 10

den samlede værdi af betalingstransaktioner — herunder også betalingstransaktioner, der er initieret gennem en betalingsinitieringstjenesteudbyder — som er udført af et betalingsinstitut i værtslandet i det seneste regnskabsår gennem agenter, der er etableret i værtslandet og drives i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overstiger 3 mio. EUR, og betalingsinstituttet har hyret mindst to af disse agenter i henhold til etableringsretten

det samlede antal betalingstransaktioner — herunder også det antal betalingstransaktioner, der er initieret gennem en betalingsinitieringstjenesteudbyder — som er udført af et betalingsinstitut i værtslandet i det seneste regnskabsår gennem agenter, der er etableret i værtslandet og drives i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overstiger 100 000, og betalingsinstituttet har hyret mindst to af disse agenter i henhold til etableringsretten.

Artikel 2

Det centrale kontaktpunkts funktioner

1. Et centralt kontaktpunkt, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366, skal varetage samtlige følgende funktioner:

det skal fungere som central udbyder og centralt indsamlingspunkt med henblik på det udpegende betalingsinstituts rapporteringsforpligtelser over for de kompetente myndigheder i værtslandet i henhold til artikel 29, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2366 for så vidt angår tjenesteydelser, der leveres i værtslandet gennem agenter i henhold til etableringsretten

det skal fungere som samlet kontaktpunkt for det udpegende betalingsinstituts kommunikation med de kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet for så vidt angår tjenesteydelser, der leveres i værtslandet gennem agenter i henhold til etableringsretten, herunder ved at forsyne de kompetente myndigheder med dokumenter og oplysninger efter anmodning

det skal lette de kompetente myndigheders kontrolbesøg hos agenter for det udpegende betalingsinstitut, der driver virksomhed i værtslandet i henhold til etableringsretten, og gennemførelsen af eventuelle tilsynsforanstaltninger, der vedtages af de kompetente myndigheder i hjemlandet eller værtslandet i henhold til direktiv (EU) 2015/2366.

2. Betalingsinstitutterne skal sikre, at et centralt kontaktpunkt råder over de nødvendige ressourcer og har adgang til alle de data, der er nødvendige for at kunne varetage de funktioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366, og er præciseret i nærværende artikels stk. 1.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).