26.8.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 277/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1217
af 25. august 2020
om en undtagelse fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 vedrørende indførsel til Unionen af naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter til plantning af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og visse arter af Pinus L., med oprindelse i Japan, og om ophævelse af beslutning 2002/887/EF
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 30, stk. 1, artikel 40, stk. 1, og artikel 41, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EU) 2016/2031 blev Rådets direktiv 2000/29/EF (2) ophævet og erstattet, mens bilag I-V til nævnte direktiv blev erstattet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (3). |
(2) |
Artikel 7 sammenholdt med bilag VI, punkt 1, til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 forbyder indførsel til Unionen af planter til plantning af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L., bortset fra frugter og frø. Tidligere var det pågældende forbud fastsat i artikel 4, stk. 1, sammenholdt med del A, punkt 1, i bilag III til direktiv 2000/29/EF. |
(3) |
Kommissionens beslutning 2002/887/EF (4) bemyndigede medlemsstaterne til at tillade undtagelser fra artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF med hensyn til forbuddene i bilag III, del A, punkt 1, til direktivet for naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og visse arter af Pinus L., bortset fra frugter og frø, med oprindelse i Japan. |
(4) |
Den 3. august 2017 indsendte Japan en anmodning om udvidelse af tilladelsen til også at omfatte naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af bonsai af sortfyr (Pinus thunbergii Parl.) og forelagde tekniske oplysninger til støtte for anmodningen. |
(5) |
I maj 2019 afgav Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om plantesundhedsrisici ved bonsai af sortfyr importeret fra Japan (5). Den videnskabelige udtalelse var baseret på de tilgængelige videnskabelige og tekniske oplysninger fra Japan og drog konklusioner om sandsynligheden af skadegørerfrihed for så vidt angår de skadegørere, som kunne være relevante for den pågældende vare, hvis visse betingelser er opfyldt. |
(6) |
Nogle af de berørte skadegørere er endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere, men opfylder måske kriterierne for at blive listeopført, og de bør derfor være underlagt de midlertidige foranstaltninger i artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031. På grundlag af EFSA's videnskabelige udtalelse vurderes betingelserne for import af Pinus thunbergii Parl.-bonsaiplanter fra Japan, hvor der sikres en vis grad af skadegørerfrihed, at være acceptable, og der bør indrømmes en undtagelse for indførsel deraf til Unionen indtil den 31. december 2023, således at foranstaltningerne kan tages op til revision. |
(7) |
I oktober 2019 indsendte Japan også en anmodning om forlængelse af undtagelsen i henhold til beslutning 2002/887/EF for Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og visse arter af Pinus L. De forhold, der berettiger undtagelsen i henhold til beslutning 2002/887/EF, gør sig stadig gældende, og de plantesundhedsmæssige risici ved indførsel af disse varer er fortsat lav. Da der ikke foreligger nye oplysninger, som giver anledning til revision af de særlige betingelser, bør undtagelsen forlænges. Imidlertid bør listen over relevante skadegørere for Pinus sp. opdateres for at afspejle de seneste ændringer i taksonomi og de nye videnskabelige oplysninger i EFSA's videnskabelige udtalelse. |
(8) |
Undtagelsen bør være omfattet af de samme krav som fastsat i beslutning 2002/887/EF. Kravene bør finde anvendelse, uden at dette berører gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 og navnlig kravene i bilag VII, punkt 30, til nævnte forordning vedrørende indførsel til Unionen af naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter til plantning bortset fra frø. |
(9) |
Da direktiv 2000/29/EF er blevet ophævet og erstattet af forordning (EU) 2016/2031, bør beslutning 2002/887/EF ophæves og erstattes af nærværende forordning af hensyn til gennemsigtigheden og den juridiske sammenhæng. |
(10) |
Undtagelsen i denne forordning bør anvendes indtil den 31. december 2023, således at den kan tages op til revision. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Definition
Ved denne forordning forstås ved »planter« naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter til plantning af følgende arter:
— |
Chamaecyparis sp. Spach |
— |
Juniperus sp. L. |
— |
Pinus parviflora Sieb. & Zucc. (Pinus pentaphylla Mayr) |
— |
Pinus thunbergii Parl. |
— |
Pinus parviflora Sieb. & Zucc., podet på en grundstamme af en anden Pinus-art, med oprindelse i Japan, og |
— |
Pinus thunbergii Parl., & Zucc., podet på en grundstamme af en anden Pinus-art, med oprindelse i Japan. |
Artikel 2
Undtagelse fra forbuddet om indførsel til Unionen af planterne
Som en undtagelse fra artikel 7 og punkt 1 i bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 kan planterne indføres til Unionen, hvis de opfylder betingelserne i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 3
Anvendelsesperiode for undtagelsen
Den i artikel 2 fastsatte undtagelse anvendes på planterne, der importeres til Unionen, i følgende perioder:
a) |
Chamaecyparis: fra 1. oktober 2020 til 31. december 2023 |
b) |
Juniperus: fra 1. november til 31. marts hvert år indtil 31. december 2023 |
c) |
Pinus L.: fra 1. oktober 2020 til 31. december 2023. |
Artikel 4
Ophævelse af beslutning 2002/887/EF
Beslutning 2002/887/EF ophæves.
Artikel 5
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1).
(4) Kommissionens beslutning 2002/887/EF af 8. november 2002 om bemyndigelse til at undtage naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Japan fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF (EFT L 309 af 12.11.2002, s. 8).
(5) EFSA's ekspertpanel for plantesundhed, 2019. Scientific Opinion on the commodity risk assessment of black pine (Pinus thunbergii Parl.) bonsai from Japan. EFSA Journal 2019;17(5):5667, 184 s. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2019.5667.
BILAG
Betingelser for indførsel til unionen af planterne i overensstemmelse med artikel 2
1.
I tilfælde, hvor planterne er Pinus parviflora Sieb. & Zucc. eller Pinus thunbergii Parl. podet på en grundstamme af en anden Pinus-art, må grundstammen ikke have skud.
2.
Det samlede antal planter, der importeres, må ikke overstige de mængder, der er fastsat for hvert år, og som meddeles til Kommissionen og de øvrige medlemsstater af den importerende medlemsstat under hensyn til de tilgængelige indeslutningsfaciliteter eller karantænestationer.
3.
Før eksport til Unionen skal planterne være dyrket, opbevaret, opbundet og beskåret i mindst to på hinanden følgende år på officielt registrerede planteskoler, der er omfattet af en kontrolordning under den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i Japan. De årlige lister over de officielt registrerede planteskoler skal tilgå Kommissionen senest den 31. oktober hvert år. Listerne skal angive antallet af planter, der er dyrket på hver af disse planteskoler, for så vidt som de findes egnede til indførsel til Unionen i overensstemmelse med denne forordning.
4.
For Juniperus-planters vedkommende skal det være planter af slægterne Chaenomeles Lindl., Crataegus L., Cydonia Mill., Juniperus L., Malus Mill., Photinia Ldl. og Pyrus L., som de to sidste år inden import er blevet dyrket på de i punkt 3 nævnte planteskoler for naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter og i deres umiddelbare nærhed, og som mindst seks gange om året med passende mellemrum er blevet officielt inspiceret for forekomst af relevante skadegørere. For Chamaecyparis- og Pinus-planters vedkommende skal det være planter af slægten Chamaecyparis Spach og af slægten Pinus L., som er blevet dyrket på de pågældende planteskoler for naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter og i deres umiddelbare nærhed, og som mindst seks gange om året med passende mellemrum er blevet officielt inspiceret for forekomst af relevante skadegørere.De relevante skadegørere er:
a) |
for Juniperus-planters vedkommende:
|
b) |
for Chamaecyparis-planters vedkommende:
|
c) |
for Pinus parviflora Sieb. & Zucc. (Pinus pentaphylla Mayr)-planters vedkommende:
|
d) |
for Pinus thunbergii Parl-planters vedkommende:
|
5.
Ved inspektionerne skal planterne være blevet fundet frie for de relevante skadegørere i litra a)-d). Inficerede planter skal fjernes af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed eller af de kompetente nationale organer eller professionelle operatører under Japans nationale plantebeskyttelsesmyndigheds officielle tilsyn. De resterende planter skal underkastes effektiv behandling, opbevares i et passende tidsrum og inspiceres for at sikre frihed fra sådanne skadegørere.Enhver påvisning af relevante skadegørere nævnt i punkt 4 ved de inspektioner, der foretages i henhold til punkt 4, skal registreres officielt, og optegnelserne skal forelægges Kommissionen efter anmodning herom. Enhver påvisning af en eller flere af de relevante skadegørere indebærer, at planteskolen mister sin status som officielt registreret planteskole. Kommissionen underrettes straks herom. I sådanne tilfælde kan registreringen tidligst fornyes det følgende år.
6.
Planter bestemt til eksport til Unionen skal i mindst den periode af to på hinanden følgende år, jf. punkt 3:
a) |
være pottet i potter, der er anbragt på hylder mindst 50 cm over jorden eller på betongulv, der ikke er gennemtrængeligt for nematoder, og som er velholdt og frit for affald, og |
b) |
ved de i punkt 4 omhandlede inspektioner være fundet frie for relevante skadegørere, og |
c) |
hvis de tilhører Pinus L.-slægten, og der er tale om podning på en grundstamme af en anden Pinus-art end Pinus parviflora Sieb. & Zucc. eller Pinus thunbergii Parl., have en grundstamme hidrørende fra materiale, der er officielt godkendt som sundt materiale, og |
d) |
gøres genkendelige ved hjælp af et mærke eller en sporbarhedskode, som er individuel(t) for hver plante, og som meddeles den officielle plantebeskyttelsesmyndighed i Japan, således at det er muligt at identificere den officielt registrerede planteskole og fastslå, hvilket år planterne er pottet. |
7.
Planterne har været sporbare fra det tidspunkt, hvor de fjernes fra planteskolen, indtil de lastes med henblik på eksport, gennem forsegling af transportkøretøjerne eller passende alternative metoder.
8.
Planterne og tilhørende eller vedhængende substrat (»materialet«) skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, der er udstedt af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i Japan, og som attesterer overensstemmelse med kravene i punkt 1-7 i denne gennemførelsesforordning og i punkt 30 i bilag VII til forordning (EU) 2019/2072.I certifikatet anføres:
a) |
navnet/-ene på den officielt registrerede planteskole eller de officielt registrerede planteskoler |
b) |
de i punkt 6. litra d), omhandlede mærker eller sporbarhedskoder, således at den registrerede planteskole kan identificeres, og det kan fastslås, hvilket år planterne er pottet |
c) |
nærmere angivelse af den seneste behandling inden afsendelse |
d) |
under »Tillægserklæring« angivelsen »Denne sending opfylder betingelserne i forordning (EU) 2020/1217«. |
9.
Den operatør, der er ansvarlig for sendingen, skal udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument (CHED) til IMSOC med angivelse af mindst følgende oplysninger om hver sending af planter:
a) |
materialetype |
b) |
materialemængde |
c) |
den angivne importdato |
d) |
det officielt godkendte sted, hvor planterne vil blive opbevaret under den i punkt 10 omhandlede tilbageholdelse efter indførsel. |
Medlemsstaterne underretter officielt importørerne inden indførslen om de betingelser, der er fastsat i punkt 1-12.
10.
Inden materialet frigives, underkastes det officiel tilbageholdelse efter indførsel på en indeslutningsfacilitet eller karantænestation:
a) |
For Pinus-og Chamaecyparis-planters vedkommende i en periode på mindst tre måneder med aktiv vækst og |
b) |
for Juniperus-planters vedkommende i perioden fra 1. april til 30. juni hvert år. |
Under denne tilbageholdelse efter indførsel skal materialet også findes frit for enhver relevant skadegører opført i punkt 4. Den kompetente myndighed eller professionelle operatør skal udvise særlig omhyggelighed med henblik på at beskytte det mærke eller den sporbarhedskode, der er omtalt i punkt 6, litra d).
11.
Alle partier, der indeholder materiale, som ikke er blevet fundet frit for de relevante skadegørere under tilbageholdelsen efter indførsel, jf. punkt 10, skal omgående destrueres af den kompetente myndighed eller den professionelle operatør under den kompetente myndigheds officielle tilsyn.
12.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de andre medlemsstater om ethvert angreb med de relevante skadegørere, som er blevet bekræftet under den tilbageholdelse efter indførsel, der er omhandlet i punkt 10. I sådanne tilfælde fratages den relevante planteskole i Japan sin status som officielt registreret planteskole. Kommissionen underretter straks Japan herom.