31.7.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 247/14


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1130

af 30. juli 2020

om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (1), særlig artikel 21, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. januar 2016 forordning (EU) 2016/44.

(2)

I overensstemmelse med artikel 21, stk. 6, i forordning (EU) 2016/44 har Rådet taget listen over udpegede personer og enheder i bilag III til nævnte forordning op til revision.

(3)

Rådet har konkluderet, at de restriktive foranstaltninger over for alle personer og enheder, der er opført på listen i bilag III til forordning (EU) 2016/44, bør opretholdes, og at de identificerende oplysninger for én enkelt person bør ajourføres.

(4)

Bilag III til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EU) 2016/44 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.


BILAG

I afdeling A (Personer) i bilag III til forordning (EU) 2016/44 affattes nr. 18 således:

»18.

GHWELL, Khalifa

alias AL GHWEIL, Khalifa

AL-GHAWAIL, Khalifa

GHAWIL, Khalifa Mohamed

Fødselsdato: 1. januar 1956 eller 1. januar 1951

Fødested: Misurata, Libyen

Nationalitet: Libyen

Pas: A005465 (Libyen), udstedt den 12. april 2015, udløb den 11. april 2017

og

J690P666 (Libyen), udstedt den 12. juni 2016, udløber den 11. juni 2024

Køn: mand

Adresse: Qasr Ahmed Street, Misurata, Libyen

Khalifa Ghwell var den såkaldte »premierminister og forsvarsminister« i den internationalt ikkeanerkendte nationalkongres (også kendt som den »nationale redningsregering«) og var som sådan ansvarlig for dens aktiviteter.

Den 7. juli 2015 udviste Khalifa Ghwell sin støtte til Steadfastness Front (Alsomood), en ny militær styrke på syv brigader, der skal forhindre dannelsen af en samlingsregering i Tripoli, ved at deltage i undertegnelsesceremonien for indvielsen af styrken med nationalkongressens »formand«, Nuri Abu Sahmain.

Som »premierminister« for nationalkongressen har Ghwell spillet en central rolle med hensyn til at obstruere dannelsen af den nationale samlingsregering, der blev oprettet i henhold til den libyske politiske aftale.

Den 15. januar 2016 beordrede Ghwell i sin egenskab af Tripolis »premierminister og forsvarsminister« for nationalkongressen, at alle medlemmer af den nye sikkerhedsenhed, der var udnævnt af den designerede premierminister for den nationale samlingsregering, som satte deres ben i Tripoli, skulle arresteres.

Den 31. august 2016 beordrede han »premierministeren« og »forsvarsministeren« i den »nationale redningsregering« til at vende tilbage til arbejdet, efter at Repræsentanternes Hus havde afvist den nationale samlingsregering.

1.4.2016«